Forskningsmagtens sociale fællesskab

Eliten bor i 2900 Hellerup og nordpå. Og de har fællestræk på uddannelsesbaggrund, livsformer og blik på verden, konstaterer sociolog

”De mest centrale personer i forskningsfondenes pengenetværk, som FORSKERforum har kortlagt, er ikke professorer eller lektorer, men derimod en lukket gruppe bestående af erhvervsfolk, økonomer med forvaltningsmagt, forskere fra anvendte tekniske og naturvidenskabelige områder, som danner en snæver elite – og som også har fælles sociale træk”, forklarer sociolog Christoph Ellersgaard, som stod bag en meget omtalt magt-netværksanalyse, der udpegede den danske magtelites 423 magtpersoner.

”De fælles sociale træk for forskningspengenes elite er påviseligt, at de klumper sig sammen i ’subkulturer’ eller ’parallelsamfund’ efter bosted. Det betyder, at de sandsynligvis deler præferencer og livsformer. Det er et fællesskab om et elitært, bestemt blik på verden, som kan være demokratisk betænkeligt, for det prioriterer noget bestemt og fravælger noget andet. Og det er slet ikke ligegyldigt, for disse personer har jo hver for sig og sammen stor indflydelse på fordelingen af forskningsmidler og dermed, hvad der forskes i”.

Det siger sociologen på baggrund af FORSKERforums studie i, hvor de 30 mest magtfulde i forskningspengenes magtværk bor og hvad der er deres uddannelsesbaggrund. (Registreringen udpegede 75 magtpersoner med relation til de 13 største forskningsfonde (FORSKERforum 287/september)).

Bosted: 2920 Charlottenlund

FORSKERforums oversigt fortæller, at over halvdelen af forskningsfonds-pengeeliten bor i de eksklusive eller højstatusområder: Ti i Københavner-eliten er bosat i postnumrene 2900-2970 fra Hellerup og nordpå – påfaldende mange i 2920 Charlottenlund. 4 andre er bosat andre steder nær på (Birkerød eller Lyngby. Fire er bosat i København C eller Frederiksberg.

Ti er bosat i provinsen – typisk lokale rektorer eller professorer (3 ud af 4 i Århus C eller Højbjerg).

Ellersgaard forklarer mønstret: ”Forskningsmagtens sociale mønster ligner vores hovedanalyses magtelite – kernen af magtnetværket – på 423 personer fra erhvervslivets top, politikere, embedsmænd og fagbevægelsen m.fl. – men forskningsfondseliten er lidt mindre københavnertung end vores hovedanalyses, hvilket afspejler, at universitetsmiljøet er en så tung statslig institution, at det faktisk kan tiltrække elitefolk, som så klumper sig i provinseliternes favoritområder omkring de øvrige universitetsbyer”.

Eliten søger og vælger fælles subkultur

”De 30 fra forsknings-fondspengenes elite klumper sig sammen i ’subkulturer’ eller ’parallelsamfund’, hvis man ser på deres boligvalg. Det understreger ikke bare, at de tilhører eliten, men at de selv er klar over det og aktivt vælger at søge sammen med andre fra elite-folk. Som del af overklassen bosætter de sig sammen med andre fra overklassen”.

For overklassen er områderne fra Hellerup og nordpå populære i magteliten: ”At så mange i magteliten vælger Charlottenlund kan ikke kun skyldes den smukke natur. Områderne i Brønshøj omkring Utterslev Mose er da også naturskønne, men her bor ingen fra eliten. Lyngby-motorvejen danner også et tydeligt skel, for kun ganske få har slået sig ned på vestsiden. Og generelt er elitens boligområder uden etageejendomme”, konstaterer Ellersgaard.

”Det fortæller, at medlemmer af magteliten med meget høje indkomster i forhold til befolkningen er villige til at betale for at bo tæt ved hinanden og tage del i den livsform, som Nordsjællands mest eksklusive kvarterer giver adgang til. Vores hovedanalyse peger entydigt på, at for erhvervseliten – med den stærkeste privatøkonomi – er det næsten nødvendigt at bo her, og det sætter nogle standarder”.

Et skjult netværk uden de officielle

”Når man så bevidst klumper sig sammen i eliten fortæller det jo, at der er noget i spil. Folk der bor i samme områder deler oftere de samme præferencer og livsstil. De bor op og ned ad hinanden og løber ind i hinanden hos bageren på Jægersborg Alle, på Rungsted havn eller på Frederiksbergs villaveje …”, forklarer han.

”Der er altså et uformelt netværk udenfor det, vi kender (vores netværksanalyse fortæller jo kun om de registrerede organer og netværk). De har relativt ens livs- og boforhold. Nogle har uddannelser til fælles. De mødes og kender hinanden – måske tilmed privat. Det betyder – alt andet lige – at de også tenderer til at ligne hinanden, såvel i livsstil som i livsanskuelser og i verdensblik.

Ellersgaard har sammen med Anton Grau Larsen lavet ph.d.-afhandling om magtens netværk. De har oplistet og kortlagt officielle organer i det stort datasæt. De afviser en forestilling om, at der findes flere uafhængige og adskilte eliter, hhv. for erhvervsliv, stat, uddannelse, kulturliv osv.:

”Det viser sig, at der faktisk findes en elite over alle de andre eliter. Øverst i samfundet er en lille kreds af mennesker forbundet med hinanden på kryds og tværs, og de træffer dagligt beslutninger, som får afgørende betydning for resten af befolkningen” (”MAGTELITEN – hvordan 423 danskere styrer landet”, Politikens forlag, maj 2015)