Forskning og alligevel ikke forskning …

Professionshøjskole brander sig på at have lærere, der forsker. Men vores forskningsbegreb er ikke det samme som universiteternes, forklarer professionssektoren

”Undervisere, der forsker.” Det må jo være på et universitet! Nej det er ej, eller hvad?

Begrebsforvirringen inden for de videregående uddannelser er tiltagende. Senest har professionshøjskolen bragt teksten i en reklamekampagne. Her lokker man altså studerende med, at de ligesom på universiteterne kan forvente forskningsbaseret undervisning, hvis de vælger en professionsuddannelse.

Forskningsønsket har været i professionssektoren i årevis, og nu er det ikke bare Metropol, der har fået forskningsnykker. Ved årsskiftet tvistede en lovændring det officielt, at forskning ikke helt er forskning, men en fællessum af forskellige aktiviteter. Herefter skal professionshøjskoler udbyde uddannelser og ”varetage anvendelsesorienterede forsknings- og udviklingsaktiviteter.” Videre hedder det, at uddannelserne skal ”bygge på forsknings- og udviklingsviden”. De fik pludselig ret til at bruge forskningstermen.

Dermed skulle sagen være klar. Professionshøjskolerne forsker og udbyder forskningsbaseret uddannelse, og lærerne forsker ved siden af deres undervisning. Professionshøjskolerne er vupti blevet til noget, der ligner universiteter.

Professionssektoren:
Det officielle forskningsbegreb

Men sådan er det så ikke alligevel, indrømmer Tobias Høygaard Lindeberg, der er prodekan for Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet på Metropol. For dels er det endnu langt fra alle undervisere, der forsker, og dels er forskning på professionshøjskoler og forskning på universiteter to forskellige ting:

”Vi har godt nok en målsætning, der hedder: undervisere, der forsker. Men det skal forstås som ’forskning og udvikling’. Ifølge loven er det både forskning og udvikling forstået ud fra den officielle definition af forskning, men også videnomsætning og innovationsaktiviteter, som ikke lever op til kravene i den officielle definition.”

Han henviser til, at der findes det officielle forskningsbegreb, som er defineret i den internationale Frascati Manual, men at professionshøjskoleloven bruger begrebet ”praksisnære og anvendelsesorienterede forsknings- og udviklingsaktiviteter”.

”Hvis vi for eksempel laver et udviklingsprojekt i skolesektoren, hvor vi arbejder med nogle lærere på en skole omkring deres undervisning, så vil det ikke falde ind under Frascati Manualens definition,” forklarer Lindeberg, der selv har en ph.d.-grad fra CBS.

Anvendelsesorienteret og ikke fri forskning

Han peger også på, at professionshøjskolerne ikke kan udøve fri forskning lige som universiteterne.

”Der står i loven, at vores forskning og udvikling skal være rettet mod de problemstillinger, professionen står over for, og være relevant for de uddannelser, vi udbyder. Så det er ikke fri forskning. Der skal være en direkte anvendelighed.”

Sker der ikke en udvanding af forskningsbegrebet, når professionshøjskolernes ’forskning’ defineres anderledes end på universiteterne?

”Set fra min stol kan jeg kun forholde mig til, at der er to FoU-begreber, det officielle i Frascati Manualen, og det, som står i vores lovgrundlag. Når vi taler forskning og udvikling inden for rammerne af Frascati arbejder vi med det samme begreb som er gældende for universiteter og i øvrigt også for erhvervslivet. Husk på at 2/3 af al registreret forskning i Danmark sker i det private erhvervsliv. Så i den forstand: Nej, det er ikke en udvanding.”

Vision: 600 lærere skal have FoU

Forskning på professionshøjskolerne er ikke et nyt fænomen. Ifølge professionshøjskolernes rektorforening blev der i 2012 brugt i alt 384 årsværk på forskning og udvikling (FoU). Men i en lovændring kort før nytår blev det slået fast, at forskning og udvikling er en af professionshøjskolernes opgaver, og at de fastansatte undervisere skal deltage aktivt i FoU-aktiviteter.

Det krav er også blevet bemærket på Metropol. Her er målsætningen, at alle faste lærere inden 2020 skal have deltaget i FoU-aktiviteter. Det betyder, at der over de kommende 6 år skal igangsættes projekter med medvirken fra størstedelen af skolens mere end 600 lærere. En stor mundfuld, erkender Tobias Høygaard Lindberg.

”Det er et ambitiøst mål, som jeg tror, kan nås. Men det er ikke sikkert. Og skulle vi i 2020 kun være kommet i mål med 80-90 procent af underviserne, fordi vi ikke kunne finde ressourcer til resten, så er det ikke en kæmpe fiasko,” siger han.

Behov for ekstern finansiering

I finansloven 2013 blev der afsat 268 millioner årligt i tre år til forskning og udvikling på professionshøjskolerne, og det er bl.a. herfra, at pengene skal komme. Men det gør det ikke alene. Der skal hentes penge ude i byen, hvis Metropols – og politikernes – ambition skal nås:

”Vi arbejder målrettet og med stigende succes på at hente eksterne midler hjem. På Metropol har vi blandt andet fået to ph.d.-stipendier fra Det Fri Forskningsråd. Vi får også midler fra offentlige styrelser, der har forskellige former for FoU-midler, og så kører vi forsknings- og udviklingsprojekter i nogle kommuner, som de selv medfinansierer,” forklarer Tobias Høygaard Lindeberg.

En væsentlig detalje omkring finansieringen er desuden, at kravene til brugen af FoU-midlerne fra finansloven henholder sig til Frascati-definitionen. Nogle aktiviteter inden for professionshøjskolelovens udviklings-definition vil altså ikke vil kunne dækkes af finanslovsmidlerne.

Kun få har ph.d.-grad og kvalifikationer

Forskellen på universitetsforskning og professionshøjskoleforskning ses også på de ansattes forudsætninger. På universitetet er en ph.d.-grad i almindeligvis en forudsætning for at kunne bedrive selvstændig forskning. Men på professionshøjskolerne har de færreste lærere en ph.d.-grad. Faktisk behøver man end ikke have en kandidatgrad, hvis man blot har kvalificeret sig gennem sin praktiske erfaring.

Lærere har praktiske erfaringer at trække på, og de skal også deltage i FoU-aktiviteter, siger prodekanen: ”Mange af vores undervisere er ikke officielt forskningskompetente. Det er et vilkår. Jeg tror bestemt ikke, nogen forestiller sig, at vi skal udskifte vores undervisningskorps”.

Giver det mening at reklamere med forskere, når det rettelig er bachelorer, der kaldes forskere?

”Vi vil aldrig have forskningsprojekter, der alene er bemandet af bachelorer. Den måde, vi vil udmønte det på, er at folk arbejder sammen om projekter, og nogle af dem har så de formelle kompetencer og kan stå for forskningsledelsen. Men der er masser af opgaver i forskningsarbejde, du kan varetage uden formelt at være forskningskvalificeret.”

Fagfælle men ikke peer-review

I forskerverdenen bedømmes, godkendes og anerkendes forskning i peer-reviews kvalitets­vurderinger. Prodekanen har deltaget i udarbejdelsen af rapporten omkring professionshøjskolernes forskningsindsats – det såkaldte FoU baseline projekt – som kom i sensommeren 2013. Rapporten kommer med bud på, hvordan man bedømmer omfanget og resultater af FoU-arbejdet, blandt andet ved at tælle på antal af artikler og bøger. Men videnskabelig kvalitetsvurdering fra universitetsverdenen (peer-review) er ikke et krav, der – som udgangspunkt – bliver lagt på Professionshøjskole-forskningen.

På Metropol er det dog planen, at man inden for tre år skal have en såkaldt fagfælle-bedømmelse af de forskningsmiljøer, man er i gang med at opbygge: ”Der er ingen, der opbygger excellente forskningsmiljøer på 3 år. Så det skal være en bedømmelse af, hvad der er opnået, og hvad vejen fremad er. Og jeg kan da ikke forestille mig, at der ikke skal være repræsentanter fra andre forskningsmiljøer i det fagfælle-udvalg”.

lah