Forskeres fakta-verden udfordres

I den postfaktuelle verden er grænserne mellem fakta og holdninger opløst. Forskerverdenens autoritet er udfordret – og forskere stilles overfor nogle etiske valg

”Jo, forskerverdenen har måske været lidt naiv og er blevet overhalet af den voldsomme vækst i alternative informationskilder i de sociale medier, så der ikke længere er relativt få kanaler til formidling af fakta og kendsgerninger. Der er ikke længere en konsensus om, at information skal være fakta-tjekket, før den udsendes, og det udfordrer den videnskabelige verden og journalistikken, som ideelt set har samme professionsetikker. Nu kan alle melde sig, så det nu kan være svært at sondre mellem fakta og konstruktioner, sande og falske udsagn, kendsgerninger og holdninger”, siger professor Vincent F. Hendricks, som netop har udgivet bogen ”Fake news”, som også handler om andre fænomener ”post-faktuel viden” og ”alternative fakta”.

”Men det er helt forståeligt, at forskere har svært ved at håndtere problemet med fake news eller alternative kendsgerninger, for forskere har en professionsetik, hvor man opnår respekt ved at dokumentere, falsificere og verificere på basis af data. Sådan er forskerverdenens logik, og man går ud fra den slags rationalitet og etik også gælder for andre sektorer, men sådan er det altså ikke”.

Fag-etiske valg

Manipulationer, fordrejninger og ”folkelig viden” sker på mange måder, og det er vigtigt at forskerne har beredskab til at spotte de falske udsagn og aktørers metoder til at sprede disse, inden de fæstner sig i offentligheden som ”sandheder”.

Hendricks mener, at disse alternative – mere eller mindre lødige – informationskilder stiller forskere over for nogle fagetiske valg, der handler om, hvornår og hvordan man skal intervenere, hvis der begynder at florere usandheder i offentligheden på ens fagområde. Og journalister har i øvrigt de samme etiske dilemmaer.

Faktabenægtelsen

Amerikanske medier taget præsident Trump i 115 gange at benægte klimaforandringer og at disse er menneskeskabte. Det har han gjort på trods af, at 97 procent af alle forskere og videnskabelige artikler på området er enige om, at menneskeskabte klimaforandringerne er et videnskabeligt faktum (review v. Cook m.fl., maj 2013.

Men dette faktum har ikke fæstet sig hos menigmand, måske fordi medier har det med at skabe dikotomier, når to synspunkter skal skabe kontradiktion i artikler eller i studier. Det betyder, at de 97 pct. kommer til at debattere med de 3 pct. – hvor menigmand får den opfattelse at synspunkterne er lige gode og gyldige.

Det betyder, at kun ti procent af amerikanere er klar over, at de 97 pct. er enige, og bag det kan ligge, at 80 pct. af amerikanerne udelukkende får deres nyhedsinformationer fra kulørte og stærkt ideologiske stationer som FOX-news. Eksempelvis gav den amerikanske nyhedskanal Fox News i en periode i 2013 klimanægtere 69 procent af taletiden, mens de forskere, der anerkender klimaforandringerne som menneskeskabte, måtte nøjes med de resterende 31 procent. (GUARDIAN)

Andelen er lidt højere i europæiske lande, hvor 24 procent af tyskerne og mellem 30 og 35 procent af nordmændene, franskmændene og englænderne tror på forskernes enighed. (studie, Cardiff Universitet, marts 2017).

Fordrejningen:
’Cherrypicking’ som fordrejning

Der er mange metoder til at fordreje eller betvivle fakta og kendsgerninger, og forskere sættes ofte under ekstra pres, fordi de direkte eller indirekte mistænkeliggøres.

Det er ikke nyt, at fakta og kendsgerninger udfordres, men det er nyt, at politiske eller økonomiske interessegrupper har systematiseret deres indsatser og kampagner med særlige metoder. De kan have en interesse i at sprede misinformation overfor bestemte videnskabelige fakta, fx ved at sende falske eksperter på banen. De kan have et skin af kvalifikationer igennem deres titel uden at have relevant ekspertise – eller det kan være eksperter, som er købt af branchen (fx tobaks- eller medicinal-industrien).

Det kan også være lobbygrupper, som ikke direkte lyder, men laver spin på at modarbejde fakta ved at fordreje disse ved at selektere udvalgte data og fortie andre (”cherry-picking”).

HPV-vaccine:
Folkelig viden blev post-faktuel

Ud over den politiske kamp om klimaet er HPV-vaccinen nok det mest aktuelle eksempel på, hvordan videnskaben og fagfolk har problemer med at tackle alternativ (folkelig) viden.

Efter nogle nyhedshistorier, en TV2-udsendelse og en livlig forældredebat oplevede læger et drastisk fald i yngre piger, som skulle have HPV-vaccine mod livmoderhals-kræft. Der var sået voldsom tvivl om virkningen af vaccinen, og den blev beskyldt for at have voldsomme bivirkninger for flere end Sundhedsstyrelsen påstod. Men Sundhedsstyrelsen og lægeautoriteter kaldte den folkelige viden om HPV for myter, for man mener, at der er evidens for virkningen.

Sundhedsdirektør Søren Brostrom meldte drastisk ud: ”Det postfaktuelle sniger sig ind på sundhedsområdet…”. Han advarede mod, at pseudo-videnskabelige råd om vores mad og afvisning af fakta på vaccineområdet vil skade folkesundheden. Han begræd, ”at et af de største lægevidenskabelige gennembrud i hans tid, hpv-vaccinen mod livmoderhalskræft, er i frit fald” (POLITIKEN 15. marts).