Forskere, træd varsomt – landbrugslobbyister har magt

Lobby har stor politisk magt og økonomiske muskler, som mange uni-institutter må misunde. Det er et sprængfarligt felt for forskere. En vanskelig sektor at agere i som forsker

Universitetsforskere i landbruget og fødevarer oplever i disse år at være ansat i et politisk minefelt, for der er stærke politiske og økonomiske lobby-interesser omkring forskning og rapporteringer. Og hvis uni-sektorforskningen kommer med data og resultater, som er ubekvemme for lobbyisterne, står lobbyisterne ikke tilbage for at mistænkeliggøre denne for at være ’politiseret’ eller lignende.

KU-etnolog Rasmus Blædel Larsen har i årevis beskæftiget sig med landbruget og forsvarer i efteråret sin ph.d.-afhandling (”Vilkår, virkeligheder og vanskeligheder i dansk landbrug”):

”Det er en svær sektor at lave kritisk forskning i, som den aktuelle debat om tavshedsklausuler (i ’sektorforsknings’-kontrakter) vidner om. I mit ph.d.-arbejde har jeg oplevet en forsker-kultur, der indordner sig under en ekstern dagsorden i hverdagen”.

Han siger, at det ofte er i kulissen, at der skal hentes information om tingenes virkelige tilstand: ”Det er uden for institutionens fire vægge, at man gennem private netværk kommer på sporet af forskernes trængsler i forhold til de rammevilkår, landbrugsforskningen bydes. Eller når forskerne ikke længere er ansat, som tilfældet jo er med den konkrete sag fra DTU (hvor det er eks-DTU-institutdirektør Jørgen Schlundt, som har fortalt om landbrugspres på forskningen).

Et interessefællesskab om en sektor

”På den anden side bør man heller ikke blæse det op til mere, end det er. Fødevarerelateret forskning er en af de største sektorer i den danske universitetsverden, og en håndfuld sager bør ikke mistænkeliggøre hele den indsats.”

Han vil ikke overdrive lobbyismens magt og landbrugslobbyens mulighed for at påvirke politik og forskning – han skal også selv agere i den verden fremover – men han oplever landbrugsforskningen som et felt, der kan være kontroversielt og konfliktfyldt at bevæge sig i for forskere. Der kan være en økonomisk afhængighed:

“Forskerne indordner sig i nogen grad under en kultur, hvor der laves målforskning, dvs. at det ønskede resultat er kendt på forhånd. Man indordner sig, dels fordi man er afhængig af bevillingsgivere – og jeg påstår ikke, at det er dikteret af Landbrug og Fødevarer, for der er i praksis et større interessefællesskab, hvor forskningsinstitutionerne får international status og ministerierne får bekræftet deres forvaltningsrationaler. ”

Statsorganer uden armslængde til lobbyister

Sagerne afslører, at der især med Ventre-ministre er ringe armslængde mellem landbrugsministerium og lobbyister. Når det handler om forskning og analyse, har især videncentret SEGES haft indflydelse, hvilket kom klart frem, da der af AU-sektorforskningens kontrakt om udarbejdelse af baseline-rapportering fremgik et pålæg om, at SEGES skulle arbejde med og have indflydelse på rapporteringen. Det var den første skandalesag i Gyllegate, da det kom frem, at en privat interesseorganisation havde direkte adgang til at pille ved en rapportering fra uni’ernes sektorforskning.

De mange sager afspejler, at landbruget er en af tidens kontroversielle sektorer. Og de offentlige debatter på området er såvel økonomiske som værdimæssige. Økonomisk handler det konstant om støtteordninger, om lempelser af miljøkrav og arbejdskraftens fri bevægelighed (lavtlønnede østarbejdere). Værdimæssigt handler det om klima, miljø, teknologi, vækst, udkantsproblemer, globalisering m.m.

SEGES har videnmonopol

Igennem videncentret SEGES har landbrugslobbyisterne etableret et autoritativt afsæt til at levere legitimation for sine målsætninger, som har givet adgang til maskinrummet for de store politiske beslutninger om landbruget. I modsætning til andre interesseorganisationer – som fx Danmarks Naturfredningsforening – der kun får adgang til at indgive høringssvar.

SEGES har således privilegeret adgang til at diskutere data med de (’sektor-’)forskere, der leverer den viden, som landbrugspolitikken bygger på. De fleste universiteter, der forsker i landbrug, er både afhængige af eksterne midler fra erhvervet og af den ekspertise, som SEGES kan bidrage med.

KU-etnologen Rasmus Blædel Larsen har forsket i rollefordelingerne i sektoren og forklarer:

“L&Fs videncenter SEGES, som har monopol på en række centrale landbrugsdata, bidrager til den generelle forvirring ved at fodre den politiske proces med prognoser, analyser og konsekvensberegninger, som ofte bygger på data, man ikke kan efterprøve og, lidt skarpt trukket op, kan siges at have mere karakter af interessevaretagelse end af forskning”.

Han henviser til den kontroversielle CBS-rapport som ”et grelt eksempel” på, hvordan landbrugslobbyisterne agerer, og hvad SEGES bruges til.

”SEGES står da i dag med et forklaringsproblem omkring deres rolle i CBS-rapportens tilblivelse.”

Lobbyister med muskler

Politisk og økonomisk har landbrugets vilkår så stor bevågenhed i offentligheden. Landbrugserhvervet fylder traditionelt meget hos regeringspartiet Venstre, som har sektoren som sit hjertebarn. Derfor har man altid haft tæt kontakt med Axelborg (før Landbrugsrådet, nu Landbrug og Fødevarer). Men i takt med at landbrugserhvervet er blevet presset, opstod den rabiate udbrydergruppe Bæredygtig Landbrug, som har presset Venstre, og som angiveligt var årsagen til, at miljøminister Eva Kjer Hansen lancerede den kontroversielle Landbrugspakke.

I takt med de politiske spændinger om feltet er lobbyorganisationer som Landbrug & Fødevarer i disse år gået ind i kampen om at sætte deres aftryk på landbrugets fremtid.

Landbrugsforsker:
Lobbyisme og misinformation

SEGES leverer tilsyneladende autoritative data, rapporter og undersøgelser med det udtrykkelige formål at forbedre landbrugssektorens vilkår og indtjening. På svineområdet hedder det derfor om formål med rapporteringer, at de skal bidrage med ”forskningsresultater og oplysninger, der er til gavn for den danske svineindustri, og som kan påvirke politikere på nationalt og internationalt niveau”.

”I Danmark har vi store følelser for landbruget, og erhvervets interesseorganisationer har ressourcer til at udnytte den position i deres lobbyarbejde. Men en stor del af deres tal og beregninger vil jeg karakterisere som misinformation. Det er interessant at observere, hvordan landbruget har etableret sine egne videncentre for at fodre den politiske proces med prognoser, konsekvensanalyser og beregninger, der i mine øjne ofte har mere karakter af vildledning end videnskab”, forklarer Rasmus Blædel Larsen.

Ifølge den unge forsker bliver tallene fra SEGES ofte præsenteret i landbrugets egne medier og blandt politiske støtter, som om de er baseret på uvildig forskning: ”Men SEGES er sat i verden for at underbygge en lobbyorganisations påstande og fremme nogle særinteresser. Man skal være varsom med at basere lovgivning eller i det hele taget debatten om landbruget på tal, der kommer herfra. SEGES implementerer stort set alle de krav, Landbrug & Fødevarer er kommet med i de senere år, og i den politiske argumentation brugte man flittigt tal og konsekvensanalyser fra SEGES”, forklarer Rasmus Blædel Larsen.

Lobbyisme – ikke forskning

Blandt landbrugsforskere er der forskellige synspunkter på, hvor meget vægt man skal tillægge SEGES’ rapporter og forskning. Nogle mener, at data er gode nok og anvendelige, mens andre mener, at man skal være varsomme med at bruge dem, fordi de er selektive.

Professor Stiig Markager fra AU’s Bioscience – som var én af aktørerne i Gyllegate – er enig med Rasmus Blædel. For ham er forskellen mellem SEGES’ viden og uni’ernes, at SEGES ikke forsker: ”De bruger en naturvidenskabelig tilgang, men deres undersøgelser er ikke peer reviewed. Det vil sige, at de ikke har været igennem en kontrol hos fagfæller, som sikrer en objektiv og videnskabelig korrekt tilgang til emnet”, siger han. ”Det er kravet til vores forskning. SEGES er et konsulentfirma for landbruget, og deres formål er at styrke landbrugets interesser. De er jo 100 procent styret af Landbrug & Fødevarer.” (INFORMATION).