Forskere sendte minister i GYLLEGATE

Miljø- og landbrugsministeren landede ud i stormvejr, da forskere samstemmende kaldte ministerens brug af forskningsbaseret viden for urigtigt og misvisende, vildledning, forskønnelse, misinformation og kreativ bogføring m.m. Førende universitetsforskere, som har bidraget med baggrundsdata om landbrugets kvælstofudledning, protesterede åbent mod ministerens manipulationer – og det bragte hendes hastelovgivning om Landbrugspakken ud i sumpen.

Eva Kjer Hansen blev beskyldt for vildledning og manipulation ved at fremlægge misvisende (videnskabelige) data. I såvel i skriftlige svar som i samråd har hun hævdet, at havmiljøet forbedres i alle år fra 2016 og frem.

Forfattere fra AU-rapport sagde fra

I AUs sektorforskning, som lavede myndighedsbetjening for Miljøministeriet i en ”Baseline-rapport 2021”, benægtede man, at kende til centrale data i Miljørapporten (2015) bag Landbrugspakken. Den er lavet af ministerens embedsmænd i Naturstyrelsen, men forskerne kritiserede den for at konkludere, at Landbrugspakken ikke vil skade naturen, selv om landbruget får lov at udlede mere kunstgødning. Så det, som ministeren kalder ’et paradigmeskifte med målrettet regulering’, kalder forskerne en betydelig forværring af miljøet over de næste år.

Heller ikke AUs sektorforskere ville være med til at legitimere talfifleriet. ”På baggrund af AUs beregninger …” står der nemlig på side 5 i Miljørapporten. Men AUs sektorforskning kan ikke genkende og vil ikke tage ansvar for de pågældende miljødata:

 ”Tallene er nye for mig.  Vi ved ikke, hvordan de er fremkommet, og hvem der er kilden. De stammer ikke fra vores rapportering ‘baseline-2021’, som der bl.a. henvises til”, sagde AU-chefkonsulent Poul Nordemann Jensen fra ’sektorforskningen’ i DCE.

AU-rapport politiseret af landbrugslobbyister

Men før AU-forskerne sagde fra overfor ministerens talfiflerier, havde AUs sektorforskere slået store knuder på sig selv, da de skrev Baseline 2021-rapporten. De havde nemlig accepteret, at landbrugets videnslobbyister SEGES bidrog til at redigere i forskningens maskinrum.

AUs DCE-sektorforskning accepterede en kontrakt om at lave myndighedsbetjening til 350.000 kr. om rapporten, hvor det udtrykkeligt fremgik, at lobbyisterne skulle have ret til ”at kommentere” på den forskningsbaserede rapportering.

Da FORSKERforum borede i, hvad det kom til at betyde i praksis, blev det bagatelliseret af sektorforsknings-ledelsen på AU. Det var bare ”en faglig dialog”. Men aktindsigt afslører, at SEGES i praksis fik ret til at forhandle vinklinger og data. SEGES lagde politisk pres på, om at DCE skulle droppe forskningsmæssige ”forsigtighedsprincipper”.

Og i praksis fik SEGES stor indflydelse på det endelige resultat – der er nemlig stor forskel på miljødata i DCEs første udkast til rapportering, og som den kom til at se ud efter at have været igennem lobbyisternes talmaskine.

SE også: ’AUs Baselinerapport blev politiseret