Forskere registrerer ikke sygdom

Danske forskere er statens mindst syge medarbejdere. De melder sig ikke syge, og det betyder, at man ikke kan registrere problemer, advarer arbejdsmiljøforsker

Universitetsforskere er ikke alene veluddannede og hårdtarbejdende, de har også et jernhelbred. Sygefraværet blandt VIP’ere er så lavt, at det ligger under stort set alle andre statslige arbejdspladser. Det viser tal, som FORSKERforum har fået adgang til.

Ifølge i udtræk fra Moderniseringsstyrelsens database, havde VIP’ere på danske universiteter i gennemsnit 3,7 sygefraværsdage i 2017.

Det tal kan man sammenligne med andre statslige arbejdspladser, eksempelvis med Styrelsen for videregående uddannelser, hvor de ansatte i gennemsnit havde 8,8 sygedage, Arbejdstilsynet, hvor medarbejderne i gennemsnit var syge 7,1 dage i 2017, eller Erhvervsstyrelsen, hvor gennemsnittet var 10,8 sygedage.

Tendensen er gennemgående på danske universiteter. Ifølge udtrækket ligger KU lavest med et gennemsnit på 2,9 sygefraværsdage per VIP’er. På DTU er gennemsnittet 3,8 sygefraværsdage, AU har et snit på 4,1, CBS har 3,1 og så videre.

KU: Tal næppe retvisende

Men måske er forskere ikke helt så sunde og raske, som tallene peger på. Når FORSKERforum fremlægger tallene for forskellige kilder, peger alle på, at de næppe er retvisende. Og grunden er, at forskere simpelthen ikke registrerer deres sygdom.

”Jeg tror, en del af forklaringen – desværre – ligger i den fleksibilitet, man har som forsker. Selv om du en dag er helt ødelagt af influenza, så må du bare skrive videre på artiklen næste dag. De fleste vip’er er jo så vandt til, at der ryger aftener, weekender og så videre. Når man det ikke i dag, så gør man det på et andet tidspunkt”, siger KU-antropologiprofessor Hanne Overgaard Mogensen, medlem af medlem af sit fakultets arbejdsmiljøudvalg.

Undervisning er straks sværere at rykke rundt med, men selv her går man langt for at undgå at aflyse.

”Et vejledningsmøde kan som regel skubbes, det kan undervisning naturligvis ikke. Men jeg ved, at det på Antropologi er sjældent, man aflyser undervisning. Reelt set kan man jo ikke få vikarer, der kan hoppe ind, så man kæmper sig igennem,” siger Hanne Overgaard Mogensen.

Selvledelsens bagsider

Hun ser det som en af selvledelsens bagsider, at sygdom er noget, man selv håndterer.

”Der er en sammenhæng mellem fleksibilitet, grænseløst arbejde og den manglende selvrapportering af stress. Man påtager sig ansvaret, uanset om man har været syg eller ej. Ingen udfører ens opgaver for en, ingen skriver artiklen, så det hober sig bare op uanset hvad.”

Hun tilføjer, at institutlederen jævnligt gør opmærksom på, at man skal aflyse undervisningen, hvis man er syg. Og det bekræfter Helle Samuelsen, der er leder på Institut for Antropologi.

”Jeg tror, mange gør meget især for at få undervisningen afviklet. De ved, det er svært at finde andre undervisere og at finde andre undervisningslokaler. Men jeg siger det, fordi det er vigtigt at få registreret sygdom og følge reglerne, og så fordi man selvfølgelig skal passe på sig selv, og i øvrigt ikke risikere at smitte andre ved at komme syg på arbejde,” siger Helle Samuelsen.

Hun fortæller, at man ifølge de formelle regler skal kontakte studielederen, hvis man er syg og ikke kan undervise. Her bliver der så taget stilling til, om undervisningen skal rykkes, og om det er aktuelt at finde en helt anden underviser.

I andre jobs bortfalder de opgaver, man har, når man er syg. Hvad gælder for forskere?

”Det er et godt spørgsmål. Hvis det er kortvarig sygdom, er der ingen, der løser de opgaver for dig. I forhold til undervisning, kan man eventuelt finde en afløser, og så lettes man for nogle opgaver der. Men der er ingen, der laver forskningen, og det er de vilkår, man har,” siger Helle Samuelsen.

Sygetimer indhentes fra forskningstid

På CBS ligger VIP-sygefraværet også meget lavt, og fælles-TR Ole Helmersen vurderer, at der er mere sygdom, end tallene viser.

”Vi ser jævnligt på det i HSU og plejer at være enige om, at de tal ikke er helt dækkende. Der er nok en tendens til at vip’ere ikke melder sig syge. Hvis man har 14 dages influenza, melder man sig syg, men er man småsyg og bliver hjemme et par dage, registrerer man det ikke,” siger han.

Også på CBS er VIP’erne flere gange blevet gjort opmærksom på, at man skal registrere sin sygdom, så det kan blive registreret i systemet.

”Vi har et fintmasket norm-system, der siger, at man som VIP’er har en årsnorm med så og så mange procent arbejde til forskning, undervisning med videre. Reglen er, at indberettede sygedage trækkes fra årsnormen,” fortæller Helmersen.

I teorien vil de timer, hvor man har været syg, blive trukket fra ens forpligtelser, eksempelvis i forhold til undervisning. Men i realiteten sørger forskerne for selv at dække sig ind ved at rykke undervisningen til andre tidspunkter.

”Jeg ved det fra mig selv – er man syg, når man skal undervise, aflyser man undervisningen, og så tager man erstatningstimer med de studerende. Det tror jeg er udbredt,” siger Helmersen. ”Sygefraværet indhentes ved at tage fra forskningstimer. Forskningstimerne er residualen. Sådan er det i det generelt, når der er pres på andre typer arbejdsopgaver.”

Problem: Stress undervurderes

At forskere ikke belemrer kolleger og ledere med deres sygdom, kan være meget sympatisk, men det er ikke nødvendigvis smart. Det siger CBS-post.doc. Pernille Steen Pedersen, der forsker i psykisk arbejdsmiljø.

”Når vi ser på, om der er problemer, gør vi det ud fra statistiske belæg. Og hvis statistikken eksempelvis viser, at der er meget få sygemeldinger på grund af stress, så er der ikke noget stress-problem. Men jeg kan jeg i hvert fald ikke genkende, at forskere ikke er stressede. Jeg oplever en meget alvorlig stress-problematik, når jeg er ude på universiteter og holde oplæg,” fortæller hun.

Hun betoner, at de korte sygdomsforløb, der måske ikke griber ind i undervisning eller møder, også er vigtigt at få registreret.

”Klat-sygefravær er også sygefravær. Og hvis lederne skal kunne følge med i omfanget af sygemeldinger, og om der eksempelvis er problemer omkring stress, så er det vigtigt, at det er registreret,” siger Pernille Steen Pedersen.

Hun kommer selv fra et job uden for universitetet, hvor man havde pligt til at registrere sygdom, og den vane har hun taget med sig til sit nuværende job.

CBS-ledelsen: Prøver at stramme op

CBS’ HR-chef Anders Lauesen vurderer også, at det registrerede sygefravær på CBS ikke står mål med det reelle sygdoms-omfang. Samtidig siger han, at sygdomsregistrering er vigtigt for at kunne overvåge arbejdsmiljøet og fange, hvis der er problemer undervejs.

”CBS er ikke så vilde med, at sygdom ikke bliver registreret. Vi har prøvet at stramme op om det og gjort lederne opmærksom på, at man skal registrere når man er syg. Det handler jo mest om at fange, hvis der er noget mere alvorlig sygdom under opsejling, og om der er noget i arbejdet, vi kan gøre for at imødegå problemet,” siger han.

Han vurderer, at den manglende sygdomsregistrering er udtryk for den selvstændighed, som mange forskere netop sætter pris på i deres arbejde.

”Hvis man hoster lidt og så arbejder hjemme … er det så en halv dag eller hvad? Så bliver registreringen til noget administrativt hurlumhej. Vi har den samme udfordring omkring ferieregistrering – det flyder lidt sammen får mange forskere, og så får de det ikke registreret. ”

lah