Formand for DM Viden vil diskutere ph.d.ernes arbejdspres i AC

“Det ligner en uretfærdighed”, siger formand for Dm Viden Olav W. Bertelsen om forskelle på arbejdskrav til ph.d.-studerende. Han mener, at de akademiske fagforeninger skal gå ind i en drøftelse af vilkårene for ph.d.-uddannelsen.

Af Lasse Højsgaard – lah@dm.dk

Ph.d.-studerende er arbejdsmæssigt spændt for hårdt for. Det mener Olav W. Bertelsen, fælles-TR på AU og formand for DM Viden. Han er klar til at overveje, om man fra fagforeningsside skal gå i brechen for at nedbringe den arbejdsmængde, ph.d.-studerende er pålagt.

Læs også: Kæmpe forskelle på ph.d.-vilkår

“Når man laver regnestykket – kurser for 30 ECTS-point og 840 timer til undervisning – så bliver der ikke meget tid tilbage. Det er forskelligt, hvordan det fungerer for folk, men det er mit generelle indtryk, at folk er pressede”, siger han.

De 840 timers institutarbejde er noget, AC-organisationerne selv har været med til at aftale i fællesoverenskomsten. Men de klager over arbejdsmængden, der kommer fra eksempelvis Det Unge Akademi, er noget, der gør indtryk på Olav W. Bertelsen.

“Jeg er nok kommet til den opfattelse, at det er nødvendigt at få kigget på det her. Det er åbenlyst, at 840 timer fungerer for nogle, men ikke for andre. Så hvad gør, om det fungerer eller ej? Det er vi nødt til at få mere viden om. Ellers risikerer vi at tabe nogle unge talenter, fordi vi spænder dem for hårdt for. Så kan man mene, at det er som i Jægerkorpset: Hvis man piner og plager folk, får man de bedste tilbage. Det er jeg ikke sikker på er hensigtsmæssigt”, siger han.

Store forskelle på AU
Han ser også sammenhæng mellem arbejdspresset og de stressproblemer blandt ph.d.-studerende, som flere undersøgelser har vist.

“Det ene er, at der er så mange forskellige ting, man skal lave. Det andet er, at kravene fremstår meget flydende og uklare. Hvad skal der til, for at man kan få sin ph.d.-grad? Institutionerne prøver efter bedste evne at gøre det klart, men jeg kan konstatere, at mange er usikre på, om de er gode nok”.

De store forskelle, der kan være på arbejdsmængden, som ph.d.-studerende bliver pålagt, fra fakultet til fakultet, synes Olav W. Bertelsen også er problematisk. Han oplever det selv på tæt hold på AU, hvor der er meget forskellige normer.

“Det virker absurd, at der mellem fagområder, der egentlig burde være sammenlignelige, er så stor forskel på, hvad folk skal levere. Det gælder eksempelvis Health og Science and Technology på AU. Her kunne man strengt taget have en situation, hvor en ph.d.-studerende på biomedicin og en på molekylærbiologi sidder og laver to meget ens projekter, men førstnævnte har bare 700 timer mere til at forske i. Det ligner en uretfærdighed”.

En sag for AC
Samtidig peger han også på, at den praktiske virkelighed er meget forskellig for de to fakulteter, hvor Science and Technology har et stort behov for instruktorundervisning, mens det på Health nogle gange kan være svært at finde undervisningsmuligheder nok for de ph.d.-studerende.

Holdningen til ph.d.-studerendes arbejdsmængde må i første omgang drøftes internt mellem de akademiske fagforeninger.

“Med de udmeldinger, der er kommet fra Det Unge Akademi og fra ph.d.-foreningerne rundtomkring, mener jeg, vi er nødt til at få bragt det op i AC. Jeg tænker ikke, at løsningen nødvendigvis er at reducere undervisningskravet massivt, men måske at det bliver rammesat på en bedre måde. Der er brug for mere, end at DM stiller krav om lavere undervisningsbelastning. Der bør kigges på hele ph.d.-uddannelsen i sammenhæng med de vilkår, der er på forskellige universiteter”.