Fond dropper krav om fastansættelse af forskere fra grundforskningscentre

Billedtekst: Ifølge Bjarne Andresen var indlejringskravet en af årsagerne til, at Niels Bohr Institutet måtte afskedige flere fastansatte forskere. Foto: Torben Christensen/Ritzau Scanpix

Danmarks Grundforskningsfond vil fra 2021 ikke længere kræve, at universiteterne skal tilbyde at fastansætte forskere, for at fonden vil yde støtte til et grundforskningscenter.  

Af Claus Baggersgaard – cbl@dm.dk

Danmarks Grundforskningsfond (DG) ændrer nu politik og skrotter det såkaldte indlejringskrav, når de bevilliger penge til nye grundforskningscentre – kaldet Center of Excellence.

Hidtil har forventningen været, at universiteterne skulle tilbyde at fastansætte to forskere fra et center i løbet af bevillingsperioden, men det bliver droppet fra næste ansøgningsrunde med frist i 2021, fortæller fondens direktør Søren-Peter Olesen.

”Vi bevilliger penge til forskning og vil ikke blande os i universiteternes drift”, siger han og fortsætter: ”Institutionerne bestemmer selv, hvem de vil ansætte, og fremover forventer vi blot, at de stiller med det stærkeste hold af fastansatte, når de søger hos os”, siger han.

Søren-Peter Olesen tilføjer, at tanken med indlejringsstillingerne hidtil har været, at de skulle fungere som et stærkt kort, centrene kunne benytte for at gøre sig attraktive for de bedste forskere fra hele verden. Muligheden for at tilbyde en fastansættelse skulle lokke forskerne til.

Men på Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet (Science) på KU har den utilsigtede konsekvens været, at de blev tvunget til at afskedige allerede fastansatte forskere, blandt andet for at skabe plads til at indlejre forskere fra deres mange Centers of Excellence.

Forskningen er dynamisk
Søren-Peter Olesen siger, at et forskningsfelt sagtens kan være udtømt efter 10 år, hvorfor et grundforskningscenter kan blive nedlagt, men forsat have været en stor succes i centerperioden. Nye forskere er blevet udklækket i løbet af centrets levetid, og nye forskningsgrupper er opstået på baggrund af forskningsresultaterne.

”Forskningen er langt mere dynamisk i dag, så tanken om, at et center skal leve evigt, og forskningen føres videre for enhver pris, har vi bestemt ikke”, siger Søren-Peter Olesen.

Fonden vil fremover kræve, at der i forbindelse med ansøgningen afleveres en forskningsplan, hvor det fremgår, at de centrale medarbejdere, der skal udføre forskningen, allerede er ansat og lønnet af institutionen, eller at deres fremtidige ansættelse er garanteret af universitetet – men altså ikke længere end bevillingen fra grundforskningsfonden løber.

Kritiker: Hvorfor vente to år?
Den største kritiker af fondens indlejringskrav har været Bjarne Andresen, lektor og tillidsrepræsentant på Niels Bohr Institutet (NBI) på Københavns Universitet.

Både NBI og Statens Naturhistoriske Museum har været tvunget til at afskedige fastansatte forskere, hvilket tillidsmanden har koblet sammen med, at der skulle skabes plads til at indlejre forskere fra deres mange grundforskningscentre.

Det glæder ham, at fonden har ændret indstilling, da han mener, at det var urimeligt, at DG ville bestemme over universiteternes ansættelsespolitik år ud i fremtiden.

Det undrer ham dog, at ændringen ikke kommer til at gælde i forbindelse med de 10 centre, som DG i øjeblikket er ved at indgå aftaler om med bevillinger på i alt 700 mio. kr. Ledelsen på Science meldte nemlig ud tidligere i år, at den ikke længere ville tilbyde indlejringsstillinger, men alligevel skal tre af de nye centre oprettes på KU, heraf to på Science.

Science-dekan John Renner Hansen siger, at det er korrekt, at man tidligere på året havde en diskussion i ledelseskredsen på fakultetet, hvor direktionen og institutlederne var enige om, at indlejring af stillinger er en dårlig praksis, men Science-ledelsen har valgt at gå på kompromis og har accepteret at tilbyde en indlejringsstilling per center i forbindelse med den igangværende runde, da man ellers i realiteten ville afskære forskerne fra at søge.

”Vi vil ikke ødelægge det for vores forskere ved at holde stædigt fast i nogle principper. Vi overlever nok at tilbyde en stilling per center, og så glæder vi os ellers over, at der er kommet en afklaring, og at det bliver lavet om fra 2021”, siger John Renner Hansen.

Bjarne Andresen derimod kalder det beskæmmende og for et knæfald, at Science-ledelsen åbenbart ikke har formået at stå fast overfor Grundforskningsfonden.

Indlejring er blevet praksis
Søren-Peter Olesen siger, at det allerede nu er muligt at ansøge om bevilling, uden at indlejring er en del af kontrakten, så længe der bliver tilbudt anden form for medfinansiering fra universitetets side.

Han anerkender dog, at der har udviklet sig en praksis, der indebærer en gensidig forventning om indlejring, og fonden har derfor heller ikke villet ændre spillereglerne midt under den igangværende ansøgningsrunde.

”Universiteterne har besluttet, om de vil søge eller ikke søge ud fra de regler, de blev oplyst. Alle har søgt på lige vilkår ud fra de præmisser, og derfor kan og vil vi ikke pludselig lave spillereglerne om midt under en igangværende ansøgningsrunde”, siger Søren-Peter Olesen.

Til det svarer Bjarne Andresen, at han ikke kan betragte direktørens udtalelse som andet end ren spin, for i virkelighedens verden har det i adskillige år været en klart udtalt forudsætning for overhovedet at komme i betragtning til vurdering, at man lovede minimum to indlejringsstillinger per center.