FN’s Klimapanel: Alarm

Klimapanelet sasmmenfatter klimaforskningen i en indtrængende opfordring til politikerne. Men klimaskeptikere blandt politikerne mener at forskerverdenen er uenig

”Forstå konsekvenserne af global opvarmning til 1,5: Menneskelige aktiviteter anslås allerede nu at have forårsaget ca. 1,0 gr. global opvarmning over præindustrielt niveau (i et interval 0,8-1,2 grader). Hvis opvarmningen fortsætter med at stige med nuværende tendenser, vil opvarmningen sandsynligvis nå 1,5 grad mellem 2030-2052”.

Sådan indleder FN’s klimapanel sin seneste rapportering i sin sammenfatning for politikere/beslutningstagere.

Rapporten siger, at gennemsnitstemperaturen allerede er steget med 1 grad siden 1850. Rapporten forudser en temperaturstigning på 1,5 grad, og det lyder ikke af meget, men det vil få drastiske konsekvenser for lavtliggende øer og nationer, der forsvinder, dyrearter, som uddør, oversvømmelser, tørke og sultkatastrofer. Så konsekvenserne bliver store, hvis politikere og beslutningstagere ikke bliver enige om at bekæmpe de menneskeskabte varmestigninger med politiske indgreb.

Menneskeskabt CO2-udledning skal reduceres drastisk

Rapporten siger, at den menneskeskabte CO2-udledning i 2030 skal være reduceret med 45 procent i forhold til 2010-niveauet, hvis men skal nå målet med de 1,5 grader. Det betyder utvetydigt, at CO2-udledningen må reduceres dras­tisk, samtidig med at der må arbejdes på at deponere drivhusgasser og på at finde nye teknologier, som begrænser forurening, og måske tilmed geo-engineering, som kan gribe ind i klodens klimasystem (fx megaspejle som solskjold).

Den vigtigste menneskeskabte klimaændring skyldes den øgede drivhuseffekt, som virker opvarmende i de nederste 10-15 km af atmosfæren, det vi kalder troposfæren. Menneskets aktiviteter øger atmosfærens indhold af drivhusgasser, som for eksempel kuldioxid (CO2) gennem stadig øget afbrænding af fossile brændsler (kul, olie, gas) og på grund af øget skovrydning, metan (CH4) fra øget husdyrhold, lossepladser, afbrænding af biomasse samt risdyrkning og lattergas (N2O) fra afbrænding af biomasse og fra landbrugets kvælstofgødning.

Regeringens løsning: Elbiler

Den danske regering har løftet sløret for sine prioriteringer: Benzin og diesel-biler skal erstattes af elbiler, mens der ikke skal være indgreb over for landbrugets udledning. Landbruget står for 20-30 procent af den danske CO2-udledning på foderproduktion og ko-prutter m.m.

Mens nogle mener, at klimaproblemet udstiller, at der er grænser for vækst, så mener regeringen, at vækst og teknologiske fremskridt er forudsætningen for velfærd. Men regeringens udspil blev kritiseret for at være alt for passivt, og miljøorganisationer kritiserer generelt de danske politikere for at være berøringsangste, når de ikke fortæller borgerne, at hvis der skal gøres noget, så berører det vores materielle livsformer fra flyrejser til daglig konsum.

Den konflikt genfindes i hele verden. Nogle klimaforskere og -kommentatorer prøver at positivere debatten – ”vi kan nå det endnu” – for at overbevise politikere om, at de bør handle aktivt og gerne drastisk.

Indsats som 2. verdenskrig

Nogle ser pessimistisk på politikernes vilje til at lytte til forskerne og lave drastiske indgreb. Den engelske avis GUARDIANs kommentator beskriver konflikten sådan, og han mener, at klimapanelets konklusion i virkeligheden har en meget mere brutal og rå undertekst:

”Afhængigt af hvordan man definerer ’præ-industrielle temperaturer’, og om vi fortsætter med at forbrænde fossile brændstoffer i det nuværende tempo, er det sandsynligt, at vi allerede vil brænde resten af vores 1,5 graders fossilbudget (fra Parisaftalen) inden for de næste 3 til 10 år! For at holde os under de 1,5 grader lyder Klimapanelets konklusion, at der må sættes ind med en drastisk indsats, der kan sammenlignes med 2. verdenskrigs niveau, for at mindske de fossile brændstoffer og for at fjerne kuldioxid fra atmosfæren”, siger Dana Nucitelli.

”Helt realistisk: Det vil jo ikke ske! Jorden er i øjeblikket på vej til mere end ٣ graders global opvarmning inden 2100. Det kan gøres bedre, hvis alverdens lande bliver enige om at nedbringe deres kulstoflofter og implementerer mere aggressive klimapolitikker. Men nogle nationer bevæger sig i den forkerte retning, som fx USA og potentielt Brasilien, der vælger klima-benægtere som præsidenter. Så et realistisk perspektiv er, at bare det at holde sig under 2 grader bliver mere og mere usandsynligt”. (GUARDIAN 22. okt.).

Klimaforskere bekymrede

Amerikanske klimaforskere er bekymrede over, at USA’s befolkning stærkt undervurderer forskernes 97 pct.s enighed om, at klimaforandringerne er (primært) menneskeskabte. Forskere i klima­kommunikation fra Yale/George Mason University har registreret uvidenheden: Kun 15 pct. af alle amerikanere kender til 97 pct.-konsensussen.

Forskerne kalder det stærkt bekymrende, alt imens den enkelte amerikaner er den største klimasynder i verden.

De forklarer uvidenheden med, at der er udbredt klimaskepsis eller -benægtelse i det offentlige rum. Præsident Trump og tv-kanalen FOX NEWS – den eneste nyhedskanal for flertallet af den amerikanske befolkning – spreder fake news/misinformation.