Etik: Må AAU og DTU forske i krigs-teknologi?

En ny europæiske forsknings- og udviklingsfond (EDP) skal forske for 4 mia. kroner i krigsteknologi og de knitrende euro frister ledelserne på DTU og Aalborg Universitet. Ved en Folketingshøring I oktober lobbyede de for, at danske politikere skal hjælpe dem med at hente millionbevillinger fra fonden.

DTU og Aalborg har allerede en række hemmelige samarbejder med krigsteknologi-industrien herhjemme. Den største spiller er Terma, der er underleverandør til Danmarks nye F-35 kampfly. Og så er der andre samarbejder om materialeforskning og cybersikkerhed.

 Men er krigsteknologi noget, som det er offentlige uni’ers opgave at beskæftige sig med? –  spørger FORSKERforum i det nye nummer, som udkommer i dag.

På høringen gled AAU- og DTU-parterne udenom det etiske dilemma ved at sige, at teknologien nogle gange kan bruges civilt og nogle gange til noget militært. Men den præcise anvendelse er i den forstand ikke noget, som uni-ledelserne skal vurdere: ”Vi udvikler teknologi, og så må I politikere besluttes, hvad den skal bruges til”, sagde DTU-direktør Kristian Pedersen (SE HØRING)

Og AAU-rektor Per Michael Johansen mener heller ikke, at det er uni-ledelsernes etiske dilemma, og at man skal tage stilling: ”De våbensystemer, flyet udstyres med, er fremstillet og produceret et andet sted end hvor flyet bliver lavet. Og de produktions- og materiale-tekniske ting, vores studerende arbejder med, er noget, der på sigt bliver en del af den civile luftfartsindustri”.

Men så enkelt kan man ikke fralægge sig etiske valg, mener etikprofessor Jesper Ryborg fra RUC: ”Jeg synes, det er svært at tage synspunktet: når bare jeg ikke selv har taget beslutningen om anvendelsen, har jeg min ryg fri. Det vil være som at sige, at det er problemfrit at have givet en jaloux ægtemand en kniv i hånden, fordi han selv tog beslutningen om at stikke sin kone. Som videnskabsmand bør man overveje: Er det sådan, at jeg som videnskabsmand gør det lettere for andre at træffe problematiske beslutninger?”

Der er etiske dilemmaer for den enkelte forsker. Dels om man kan leve med, om ens forskning kan bruges til at udvikle avancerede våben, som vil koste liv? Og dels om man vil leve med, at man ikke laver offentlig forskning, som er offentligt tilgængelig for alle? Og kan man som forsker lave uafhængig og kritisk forskning, når man laver kontrakter med forsvaret eller våbenteknologi-industrien?

Helt lavpraktisk lyder et spørgsmål, om en forsker kan sige nej til at deltage i projekter, hvis eens uni-ledelsen laver en forskningskontrakt, hvor man risikerer at deltage i udvikling af krigsteknologi?

Og her svarer AAU-rektor Per Michael Johansen, at AAU er ved at lave etisk kodeks, der håndterer dilemmaet. Og så slår rektoren fast, at enhver forsker står fuldstændig frit i forhold til, hvilke projekter, han ønsker at medvirke i. Forskere må uden konsekvenser kunne sige nej til at deltage i militær-relateret forskning: ”Enhver forsker skal gøre sig etiske overvejelser om forskningen, og støder noget mod ens personlige moral, skal du ikke indgå i det projekt. Det er der selvfølgelig fuld forståelse for hos forskningsledelsen”.

SE FORSKERforum 320 her