Esben Lunde ville ikke vente på miljørapport

Konfrontationerne om miljøpolitikken mellem minister Esben Lunde Larsen og oppositionen fortsætter – og det kan sætte AUs miljøforskning i nye klemmer.
Regeringen og Dansk Folkeparti indgik nemlig tirsdag en snæver politisk aftale om ”målrettet regulering”, noget overraskende uden Socialdemokraterne, hvis ordfører Simon Kollerup troede, at der var en “klokkeklar aftale” om at lukke flere af Folketingets partier ind i aftalen om målrettet miljøregulering. Men den brede aftale i Folketinget løb Esben Lunde angiveligt fra på målstregen (SE DR 17.1)
”Den målrettede regulering” er en central del af loven om Landbrugspakken. Den betyder, at landmænds udledning af kvælstof og gylle skal reguleres, så sårbare vandmiljø-områder skånes, mens der må spredes mere på ikke-sårbare områder.
Det var ventet med spænding, om politikerne ville lave aftalen om målrettet regulering nu. Nogle politikere ville helst afvente NOVANA 2016-rapporten om (vand- )miljøets aktuelle tilstand. Den er løbende blevet udskudt, senest til april. Nogle mistænker Esben Lundes styrelser for at forhale, fordi rapporten kan indeholde data, der klart afslører en forværring af miljøtilstanden i fjorde og indre farvande.
NOVANA-2016 kan også vise, at Landbrugspakkens centrale forudsætninger var alt for optimistiske, fx ”baseline-effekten” (dvs. at miljøpåvirkninger fordi der bliver mindre landbrugsjord og dermed mindre kvælstofudledning).
Og en aktuel DCE-rapport om marinemiljøets tilstand indikerer , at base-linen ikke har haft den ønskede afbødende effekt. Vandmiljøets tilstand blev nemlig væsentligt forværret i 2016 – Landbrugspakkens første år – i forhold til 2015, når det måles på mængden af klorofyl i fjorde, kystområder og de indre danske havvande. (SE AU-DCE-rapport, 12. jan. 2018)
Klorofyl-væksten er markant 2015-16. Rapporten anfører flere årsager. Uden at omtale Landbrugspakken fortælles, at væksten overordnet skyldes ”landbaseret tilførsel af kvælstof” og ”en stigende ferskvandsafstrømning og hermed en øget tilførsel af kvælstof fra danske landområder” (s.7/48).
Og det totale iltsvindsareal var i september 2016 det største siden 2008. Der var ”kraftigt iltsvind” i en femtedel af iltsvindsarealet. Og iltindholdet i bundvandet i fjorde og kystvande var i 2016 blandt det laveste siden starten af 1880’erne (s.8/60).
Nu venter miljøforskere så spændt på NOVANA 2016-rapporten – og om data betyder selvkritik hos AU-forskerne for at have medvirket til at afdramatisere miljøeffekterne. Rapporten er sat til udgivelse (sidst) i april.