Esben nye styringsmekanik: Beskæftigelses-taxameter?

Torsdag formiddag afvikler uddannelsesminister Esben Lunde Larsen et dialogmøde om et nyt tilskudssystem til afløsning af taxametersystemet. Det bliver et tilløbsstykke for uni- og professionshøjskole-folk, for det får stor betydning for sektorens drift hvilken bevillingsmodel /  styringsmodel, som Finansministeren og Uddannelses-ministeren vælger.

Dialogmødet bliver dog ikke en præsentation af forskellige modeller eller en gennemgang af de høringssvar, som indkom fredag på sagen. Ministeren har lagt sit spor, og key-speakeren på dialogmødet stammer ikke fra rektorkredsen, men fra Produktivitetskommissionen (KU-professor og økonom Carl-Johan Lars Dalgaard).

Det er et klart signal om Ministerens model-præference  i nærheden af Produktivitets-kommissionens incitamentsmodel (2012), der anbefalede et beskæftigelses-taxameter: Bevillingsmekanismer bør være baseret på relevansbelønning, og en vigtig indikator bør være, hvor meget et fags kandidater får i løn: Høj løn indikerer høj samfundsværdi / værdiskabelse / produktivitet i nogle uddannelser (fx økonomi-faget) og omvendt (fx visse humanistiske fag). Logikken hos Kommissionens økonom-medlemmer er så, at et beskæftigelses-taxameter vil indføre kontant markedsøkonomi på uni’erne, for ledelserne får økonomiske incitamenter til at fremme (tilgang til) fag med høj “værdiskabelse” og høje taxametre.

Og det var nok heller ingen tilfældig timing, at Finansministeriet i sidste uge udgav en økonomisk analyse, hvor finansminister Claus Hjort Frederiksen presser på for at få en bevillingsmodel, der ligner Produktivitets-kommissionens forslag: ”Der er fortsat et potentiale for at øge de langsigtede velstandsgevinster og private beskæftigelsesmuligheder, hvis uddannelses-sammensætningen kan drejes yderligere i retning af de uddannelser, hvor lønafkastet (og produktivitetseffekten) er højere. Ud over tiltagene …kan dette også opnås ved at øge de privatøkonomiske incitamenter til at vælge uddannelser med højt lønafkast(SE Økonomisk Analyse: Uddannelse og arbejdsmarkedet, Finansministeriet 2016, hovedkonklusioner s.7).

I fredags udløb høringsfristen for indspil til det nye bevillingssystem, hvor inviterede interessenter kunne melde deres anbefalinger ind (SE HØRINGSSVAR). Det er bemærkelsesværdigt, at en af de forventelige støtter til beskæftigelsestaxameteret – arbejdsgiverne i Dansk Industri, som ellers er meget aktiv lobbyist på uddannelsesområdet- ikke har vurderet det vigtigt at levere et indspil på nuværende tidspunkt.

Derimod melder servicebranchens arbejdsgivere i Dansk Erhverv (DE) ud med en direkte reference til Produktivitetskommissionens forslag. DE mener dog ikke, at løn er den bedste beskæftigelses-indikator – måske fordi den indikator ikke vil understøtte nogle af DEs faggrupper. Derimod mener DI, at der blandt andre indikatorer bør indbygges en ”færdiggørelses-bonus”, gradueret efter fags dimittend-ledighed.

Uni-ledelsernes høringssvar afbefaler et system, hvor relevans- og beskæftigelses-kriterier tæller. Ledelserne anerkender pragmatisk politikernes ønske om et nyt system, men rektorerne foreslår groft sagt nye parametre ved siden af en fast basisbevilling og som supplement til det nuværende aktivitetsbaserede taxameter (baseret på de studerendes eksamens-gennemførelse).

FORSKERforum omtaler uni-rektorernes høringssvar i næste nyhed.