Er Søren Pinds snak om ’dannelse’ bare tom værdipolitik?

FORSKERforum fik 20 minutters interview med Pind, hvor han svarer for sig.

INTERVIEW

”Nåe, var dine spørgsmål kritiske nok…”, spørger Søren Pind drillende, da FORSKERforums kritiske reporter er færdig med at interviewe ham.

Spørgsmålet er en rollemarkering, for Pind opfatter sin rolle som politiker med meninger og journalistens som en, der gerne må passe sit arbejde med kritiske spørgsmål. Hans rolleopfattelse som professionel politiker med egen dagsorden markeres af, at han sidder der alene, uden bisiddende embedsmand.

Og han får også markeret rolleopfattelse i selve interviewet: ”Jeg har en meget liberal tilgang til, hvordan samspillet foregår mellem aktørerne: Nogle kan sige, at der er politik i at nedsætte et udvalg som fx ’Udvalget til bedre universitetsuddannelser’. Men sådan er politik. Regeringen nedsætter et rådgivende udvalg, og så er det altså regeringen – ikke udvalget eller embedsmænd – som samler trådene i en samlet politik. I den forstand har jeg ikke noget imod at blive anklaget for at bedrive politik, for jeg er jo politiker”, forklarer han.

”Jeg mener, at politikeres markeringer faktisk betyder noget, når de taler og laver politik, og hvad ministre sætter deres embedsmænd til. Så når jeg taler om ’dannelse’ i det offentlige rum, så er det, fordi jeg mener, at italesættelse og ord betyder noget. Det skal bane vejen for konkrete forandringer. Da jeg startede som uddannelsesminister var der ikke meget ’dannelse’ på agendaen, nu er der et uddannelsesudspil, hvor der står noget om ’ånd’! Det er årtier siden, at det sidst er sket.”

Tom værdipolitik?

Interviewet er kommet i stand, fordi FORSKERforum har spurgt, om Pinds snak om ”dannelse” og ”filosofikum” bare er tom værdipolitik: Han har siden sin tiltrædelse i nov. 2016 har haft ca. 16 pressemeddelelser med temaet dannelse (ministeriets hjemmeside), og han har været omtalt sammen med udtrykket ”dannelse” i 325 artikler i medierne (INFOMEDIA).

Men bortset fra de ideelle erklæringer har Søren Pind ingen KONKRETE lov­initiativer, anbefalinger, redskaber eller bevillinger til uni-ledelserne om, hvordan de skal indføre mere dannelse ind i uddannelserne/studierne.

”Dannelse” indgår ikke i den nye bevillingsmodel. Og det indgik heller ikke i kommissoriet for det såkaldte Gersing-udvalg – ”Udvalget til bedre universitetsuddannelser”.

Derfor ser det ud, som om Gersing-udvalgets anbefalinger om hurtigere gennemførelse, mere jobrelevans m.m. nærmest modarbejder flere dannelseselementer i studierne.

Humaniora skal neddrosles

Til pressemødet om offentliggørelse af rapporten fra Gersing-udvalget (udvalget vedrørende bedre uni-uddannelser) sagde Pind, at der ikke er grund til at lægge skjul på, at humaniora skal ”neddrosles”.

Er neddroslingen ikke i modstrid med ministerens promovering af ”dannelse” og ”filosofikum”, for han er vel enig i, at humaniora faktisk er kernen i dannelse?

”Jo, jeg er helt enig i, at humaniora er kernen i dannelse. I moderne virkelighed er computerforståelse og data sprog, som det er nødvendigt at mestre. På samme måde er humaniora kernen i ’dannelse’.

Men jeg vil gerne have mig frabedt beskyldninger om, at jeg deltager i humaniora-bashing, for hvem kan forestille sig et dannelsesprojekt uden filosofi, historie, menneskelig forståelse osv. Men udfordringen er – ud fra et efterspørgsels-synspunkt – at der er brug for flere med naturvidenskabeligt-tekniske kompetencer. Så øvelsen består i at bevare de stærke humanistiske fagmiljøer, men drosle ned på antallet af kandidater.

Men lad os nu sige, at om 5-6 år, så vender efterspørgslen på de humanistiske kompetencer. Så må det justeres. I vores politik har vi jo givet uni-ledelserne incitament og bevillinger til selv at prioritere, så man opretholder fagberedskabet på humaniora”.

Gersing-udvalget uden ’dannelse’?

Mange studieledere bifalder ideelt set Pinds dannelses-ideer, men spørger: Hvordan kan ’dannelse’ proppes ind i studierne, når ministerens Gersing-udvalg peger på, at det ’unyttige’ – det som ikke fører til hurtig gennemførelse eller til job – skal ud af studierne?

”Altså, din fortolkning af, hvad Universitetsudvalget siger, må du have for dig selv. Og udvalgets kommissorium var bevidst udformet til at handle om, hvordan uddannelsernes kvalitet kan forbedres og de skulle ikke have faktoren ’dannelse’ med. De har lavet en delredegørelse.

Og så vil jeg sige, at der er lavet en ny bevillingsmodel, som bløder op på optag m.m., og som giver ledelserne større handlerum. Så når der tales om hurtig gennemførelse og jobrelevans, så er det jo ud fra en blind produktionsmekanisme.

Jeg vil bare sige, at i mit konkrete politiske slutprodukt kommer dannelse/’filosofikum’ til at indgå”.

Uforpligtende inspirationsgruppe?

Søren Pind nedsatte i november en inspirationsgruppe om pædagogikum, der skal ”se på, hvordan et nyt filosofikum på universiteterne kan indføres”. Kommissoriet er uforpligtende, for det skal ikke forberede lovgivning, og der var heller ikke et link til ”Udvalget til bedre universitetsuddannelser”.

Ligner inspirationsgruppen ikke mest en akademisk øvelse?

”Det er skam velgennemtænkt, at de fik deres egen selvstændige platform. I stedet for, at det skulle køre som et politisk drevet initiativ, har jeg bedt nogle kloge personer om gode råd. Det er klassisk lov-forberende arbejde! Jeg venter mig meget af inspirationsgruppen, og der kommer et konkret initiativ fra mig. Jeg forventer, at gruppens dannelses-koncept ideelt set skal gennemsyre alt, hvad vi gør på uni’erne.

Humaniora som fjendebillede?

Bidrager ministeren ikke til at skabe et fjendebillede af humaniora, når han taler for neddrosling: som om det er humanioras skyld, at der er for få med de ønskede teknisk/naturvidenskabelige eller praktiske uddannelser?

”Det mener jeg ikke. Vi kan jo se, at de unge er begyndt at reagere med nye søgemønstre, som mere skyldes nysgerrighed med en mobiltelefon i hånden end politikernes opfordringer. Jeg slår gang på gang fast – også overfor humaniora-fjendtlige kræfter, at det er sindssygt vigtigt, for i den tid med automatisering m.m., som vi er på vej ind i, bliver der brug for at søge viden om, hvad det menneskelige er.

Neddrosling af hum-ansatte på uni’?

Neddrosling af kandidater betyder jo i praksis også en neddrosling af ansatte og dermed af beredskabet?

”Grunden til, at vi har givet institutionerne større økonomisk råderum, er jo netop, at de kan disponere, så man opretholder beredskabet. Jeg synes jo omvendt ikke, at der skal være for mange ansatte på et fagområde. Altså det vigtige er, at der er faglige miljøer. Jeg skal ikke snakke finansministerielt om, at man kan få det tredobbelte ud af den kvarte pris. Det er slet ikke det, jeg siger.

Jeg siger det åbent: Humaniora er vigtigt. Der er sket en samfundsforskydning i den måde, vi taler sammen på, hvor vi alle betragtes som velfærdsstatens skaffedyr. Det skal vi bort fra. Det er en øvelse, som også er teknologisk, for vi har brug for nogle personer, der kommer med forståelse og fortolkning af dette. Vi må ikke smide barnet ud med badevandet.”

Hvad skal der ske i praksis, for noget skal vel bort i studieplanen hvis der skal skabes plads til ’dannelse’ og ’filosofikum’?

”Nu er vi jo ikke så langt, men jo, der er da noget, som skal væk, når der skal indføres en slags ‘filosofikum’ i studierne. Man kan ikke bare lægge noget ovenpå. Og det er da mig som overordnet minister, der skal beslutte, hvad der skal væk. Måske ikke konkret i de enkelte studieplaner.

Men når det til konkret diskussionen af, hvad der skal væk, så må der også være et politisk ansvar i det. Jeg tror ikke, at vi skal lægge det åbent op – ’I finder selv ud af resten ude på studierne…’. Det vil i øvrigt heller ikke vække glæde i rektorkredsen, for så skal ledere tage nogle svære valg.”

I Pinds ministertid?

Og kommer Pinds dannelsesforslag så i hans ministertid – senest 17. juni 2019, hvis regeringen sidder perioden ud?

”Jeg håber da, at jeg når at fremsætte forslag i min ministertid. Ambitionen er at fremsætte forslag i foråret 2019 med indførelse af ’filosofikum’, først på uni’ og siden på de øvrige højere uddannelser. Jeg ved naturligvis endnu ikke, hvordan det skal implementeres på de enkelte studier. På Stanford – som har haft fuldstændig samme debat – har de løst det ved at indføre en model med tre obligatoriske ’dannelsesfag’, som alle skal igennem. Det er 1. skriftlig fremstilling, for i sproget ligger magten, evnen til at fremstille tanker; 2. filosofi og 3. datakundskab. Jeg tror, vores danske model vil blive bredere end det…”