Enighedspapiret: Rektorerne snydt af ministeren?

Ud fra rektorernes synspunkt var det mest positive ved det ’Enighedspapir’, som de indgik med ministeren for nogle uger siden, at de blev lovet ”et serviceeftersyn” af fremdriftsreformen. Og det mener rektorerne haster, for der er allerede klare indikationer på, at den påvirker de studerendes muligheder, siger KU-rektor Ralf Hemmingsen. Men ved gårsdagens samråd i Folketinget blev der sået tvivl om, hvad det egentlig er for et eftersyn, uni-minister Sofie Carsten Nielsen har lovet rektorerne.

”Ministeret vred armen om i nakken på universiteterne, så de bidrog til det såkaldte ’enighedspapir’ mellem ministeren og rektorerne. Og rektorernes motivation til at bidrage var, at de fik et løfte om et hurtigt eftersyn”, konstaterede Venstres ordfører Esben Lunde Larsen. Og så spurgte Anette Vilhelmsen (SF) om et serviceeftersynet ville bestå i ”en drøftelse, en status eller en evaluering med kommissorium, som vi kan få udleveret?”

Hertil svarede ministeren kort: ”Fremdriftsreformen vil først være fuldt udfoldet til sommer, så det vil først give mening at se på virkningerne i 2016. Og der vil jeg så tage en drøftelse af status med rektorerne. Der er ikke – såvidt jeg ved – planlagt en evaluering”, svarede Sofie Carsten Nielsen, som dermed nærmest reducerer eftersynet til en uformel forhandling.

 Og det rejser så spørgsmålet, om ‘en drøftelse af status’ var, hvad rektorerne forstod ved et serviceeftersyn – eller om rektorerne bidrog til enighedspapiret på falske præmisser?

Men de spørgsmål vil Rektorkollegiets formand Ralf Hemmingsen ikke svare på, da FORSKERforum spørger. I stedet har han via Rektorkollegiet sendt et ordrigt email-svar, hvor pointen er, at der allerede nu ses problematiske konsekvenser som følge af reformen, som parterne allerede nu burde tage fat på at løse.

Samrådet handlede i øvrigt om fremdriftsreformens konsekvenser. Oppositionen spurgte til reformens bivirkninger, om den øgede bureaukratiet, om den understøtter fleksibilitet, om den understøtter besparelser i SU-reformen m.m. Og så blev der stillet en del tekniske detailspørgsmål om fx re-eksamen, udlandsophold, merit m.m.

Ministeren svarede overordnet, at hun fandt det pudsigt, at forligspartier i oppositionen stillede kritiske spørgsmål til fundamentet i reformer, som de selv havde været med til at beslutte! Oppositionen svarede, at det jo ikke skulle forhindre dem i at stille spørgsmål ved uheldige konsekvenser ved implementeringer!

Det fremgik tydeligt, at især Venstres Esben Lunde og ministeren har det svært med hinanden. Esben Lunde kaldte ministerens svar for ”omfangsrige, men utilstrækkelige”. Og han beskyldte ministeren for at orientere usandt om studieregisterings-systemet STADS, hvilket ministeren ikke overraskende afviste. Der var mange løse ender, og nogle af dem bliver nu afklaret i skriftlige svar fra ministeren.