Ekspert: Management uden faglighed

Gersing-udvalget foreslår ledelsesstyring af studienævnene, så lærere og studenter afkobles. Hvad er begrundelsen, spørger engelsk uddannelsesforsker

”Uklart ledelsesansvar er noget hø. Derfor anbefaler vi at ændre kompetence­fordelingen en smule mellem studienævnene og ledelserne”, lød det udramatisk fra formanden for Gersing-udvalget, dept.chef Agnete Gersing, da hun begrundede, hvorfor hendes udvalg foreslår afmontering af studerendes og lærerernes medindflydelse på studium og kvalitetsarbejdet i studienævnene.

Forslaget mødes med vantro hos den engelske uddannelsesforsker Terence Karran: ”Danmark ligger i forvejen meget lavt på forskningsfrihed og medbestemmelse i internationale sammenligninger – og nu står Danmark til at få endnu lavere score. Hvordan begrunder de sådan et forslag? Tror de virkelig, at det vil give mere kvalitet i uddannelserne at give mindre kollegial medbestemmelse til fagmedarbejderne på studierne? Forskning i, hvad der skaber ’kvalitet’, taler imod.”

Danmark langt ned i frihedsgrader

Karran lavede i 2017 en international sammenligning, hvor Danmark landede på en 24. plads ud af de 28 EU-lande. Kun Ungarn, Malta, England og Estland klarer sig dårligere. Sammenligningen var primært baseret på sikringen af forskningsfriheden i lovgivning og af forskeres rettigheder. Karran havde særligt godt blik for Danmark, for her er man alene om at have en særlov for uni’er med detaljeret og centraliseret regulering.

Men en afmontering af de ansattes medbestemmelse via studienævnene vil påvirke nogle af de 37 faktorer i Karrans analyse negativt, fx medbestemmelse (udpegning) af interne udvalg (faktor 4) og eksistensen af udvalg med akademisk selvstyre (faktor 13-14). Hvis medbestemmelsen fjernes, vil der kun være akademiske råd tilbage, hvor de ansatte sidder med og har selvstændige beføjelser.

Studie: Top-uni’er har store frihedsgrader

”Tankegangen hos embedsmænd og ministre er, at ledelse og management – new public management – giver bedre kvalitet i en sektor som universitetet, og i deres optik indgår ikke, at det underminerer den akademiske frihed og den videnskabelige kreativitet”, siger Karran. ”Og forslaget om afmontering af kollegial deltagelse – medbestemmelse i studienævnene – er grotesk, for den taler entydigt imod, hvad der skaber kvalitet på et universitet.”

Karran henviser til et aktuelt studie, som han har afleveret til EU. Det viser, at uni’er med størst akademisk frihed – med de engelske Oxford-Cambridge i toppen – også er dem med den højeste kvalitet (målt på world rankings). ”Studiets konklusion er, at økonomisk oprustning af sektoren ikke alene kan højne kvaliteten; det skal støttes af styringsstrukturer, som faciliterer akademisk frihed og en læremæssig etos, som bidrager til excellence”, forklarer Karran (Se Higher Education Policy marts 2018).

– SE SIDE 12-15 I DET TRYKTE BLAD –