Efter to års passivitet: AU-rektor erkender problem

Politiken offentliggjorte en rundspørge, der fortalte, at ’sektorforskere’ føler sig presset eller manipuleret. Det fik AUs rektor til at varsle en AU-undersøgelse af ’problemets omfang’.

”Det er nye toner. Bedre sent end aldrig, for det er da glædeligt, at AUs rektor langt om længe vil åbne øjnene for, at forskere, der laver myndighedsbetjening oplever at have været under pres og at deres forskning bliver manipuleret. Det eksponerede BERLINGSKE og FORSKERforum jo allerede for to år siden, i starten af 2016. Siden er der afsløret løbende sager på miljøområdet, senest i november med AUs kritik af Molt-notatet, der lignede ’bestillingsforskning’ for Miljøministeriet”, siger professor em. Heine Andersen, der har lavet en ”hvidbog” om forskningsfrihedens status i Danmark.

”Trods de mange sager har AUs ledere hidtil benægtet, at AU har problemer med Miljøministeriet eller at AUs miljøforskere skulle være under pres. De lukkede øjnene, de afviste kritisk omtale som ’konspirationer’ og håbede øjensynlig, at omtalen ville gå i sig selv igen. Hvad den altså ikke gjorde, fordi der hele tiden dukker nye konflikter op”.

Ledelsen totalt passiv

Rektor Brian Bech Nielsen har hidtil forholdt sig passiv over for de kontroversielle sager. Og på trods af, at Heine Andersen efter balladen om Gyllegate i foråret 2016 opfordrede AUs ledelse til at gennemføre ”et tilbundsgående eftersyn for at få afklaret roller, procedurer og standarder, der sikrer uafhængighed, åbenhed og kvalitet i forskningen” (FORSKER­forum, april 2016).

AUs ledelse fik forelagt Heine Andersens analyse, men havde ”ingen kommentarer”.

”AUs ledelse var totalt passiv”, konstaterer Heine Andersen. ”På trods af de åbenlyse problemer gennemførte AUs ledelse ingen intern evaluering af forløbet. Tværtimod har ledelsen hver gang, der er afsløret problemer, henholdt sig til at udsende erklæringer om, at AUs miljøforskning skam ikke har været under pres fra ministerier og styrelser, at deres forskere ikke er pressede, at ledelsen har tillid til deres forskere, at deres forskere ikke har mundkurv på, at AUs forskere skam har fuld forskningsfrihed og lignende”.

Skal AU-ledernes rolle undersøges?

Heine Andersen hilser det velkommen, at AUs rektor nu vil undersøge ’problemets omfang’, men han er spændt på, om rektor vil undersøge AU-ledernes egen rolle. POLITIKENS rundspørge afslørede nemlig også, at hver 20. sektorforsker har oplevet at være under pres fra deres egen leder.

”Skal undersøgelsen kun fokusere på de menige forskeres ’opfattelse og etik’? Eller skal den også omfatte AU-ledernes rolle, for det er min analyse en stor del af problemet: AUs ledere for myndighedsbetjeningen har problemer med ’armslængde’ til ministeriets krav. Og de ’værne’ ikke om deres forskeres uafhængighed og forskningsfrihed. Det er jo netop derfor, at AUs menige miljøforskere kommer ud i minefeltet mellem forskning og politik”.

Og så er Heine Andersen spændt på undersøgelsens design:

”Vil rektor lave en (spørgeskema-) undersøgelse blandt sine ’sektorforskere’? Eller vil man også lave en analyse af, hvordan samarbejds-processerne har været mellem ministeriet og AU samt mellem AUs ledere og de menige forskere”?