DTU dumper Miljøministeriet: ’Ikke tilfredsstillende

DTU havde siden 2007 stået for myndighedsbetjeningen på diagnostik, forskning og rådgivning om smittefarlige husdyrsygdomme. Beredskabet omfatter cirka 80 sygdomme hos husdyr, hvoraf nogle kan smitte mennesker.

Finansudvalget havde egentlig bevilget 80 mio. kr. til bygning af nye stalde til erstatning af forældet anlæg på øen Lindholm, så DTU kunne fortsætte myndighedsbetjeningen på veterinærområdet. Men så udliciterede Esben Lunde Larsen veterinærområdet.

Og det kom som en overraskelse, at DTU i juni 2017 tabte udlicitering (”konkurrenceudsættelse”), så DTU i 2020 mister området til et konsortium bestående af Statens Serum Institut/og KU’s fødevareområde.

DTU protesterede over forløbet.

Rigsrevisionen vurderer begrundelser og sagsforløb

DTU protesterede over ulige behandling i udbudsproces og bedømmelse, og det gravede fagbladet INGENIØREN sidste år i. DTU pegede på, at konsortiet fik en konkurrencefordel, fordi DTU ikke var specifikt oplyst om staldkrav. Det betød, at man også bød ind på staldkrav til store dyr, og dermed var man dyrere end KU/SSI, som ikke levede op til disse krav. Men den manglende kravspecifikation for DTU var måske ikke en fejl, men skyldes, at Miljøministeriet var biased mod KU/SSI, hævder DTU.

Aktindsigt i DTU’s evaluering af processen, som FORSKERforum har fået, viser, at DTU dumper Miljøministeriet for forløbet. Ministeriet får ringeste bedømmelse, ’ikke tilfredsstillende’, når det handler om iværksættelsen, valg af leverandør, hovedprincipper for konkurrenceudsættelse. Om forberedelsesfasen slipper ministeriet med næstringeste bedømmelse, ”mindre tilfredsstillende”.

Selv om DTU kun fik lov til at forholde sig til processen i et stift spørgeskema, fremstår der dog mellem linjerne også en principiel undren over og kritik af fornuften og rationalet bag udlicitering: Kan det virkelig være økonomisk og rationelt fornuftigt at bruge kræfter på en udlicitering, når der ikke foreligger kritik af den hidtidige leverandør?

Og kritikken er hos Statsrevisorerne, som har bedt Rigsrevisionen om at ”vurdere begrundelsen og undersøge sagsforløbet” i sagen (kommissorium 24. januar). Den rapport kommer dog først i starten af det nye år.

Forberedelsesfasen:
Uoplyste grise-staldkrav

DTU’s dumpekarakter til ministeriets håndtering af udliciteringen fremgår af DTU’s svar på spørgeskema i en efter-evaluering af udvælgelsesprocessen. Det er DTU’s gennemgående klagetema, at udbudsmaterialet har været uklart og upræcist – og gav KU/SSI en fordel.

Om selve tilrettelæggelsen fremgår, at DTU gik ud fra, at ministeriet ville følge deres egne udbudsregler og -betingelser: ”Det skete ingenlunde – med heraf følgende usikkerhed omkring det juridiske grundlag … og karakteren af konkurrenceudsættelsen”.

DTU klager især over, at ministeriet – trods DTU’s gentagne opklaringsforsøg – afklarede nogle specifikke staldkrav, og ”det er ud fra et almindeligt forvaltningsretsligt og ligebehandlings-synspunkt ikke korrekt og rimeligt”. DTU havde indbygget dyre bygninger til store dyr, men det havde KU/SSI ikke, og det kom som en overraskelse for DTU, at det ikke indgik som krav. Derfor fik KU/SSI flere point på dette punkt.

Men da DTU ikke var gjort bekendt med (bortfald af) bestemte staldkrav, mens SSI/KU forholdt sig til disse, blev DTU diskvalificeret på dette, mens SSI/KU tilsyneladende var oplyst om nogle specifikke staldkrav og forholdt sig til disse: ”Efter DTU’s opfattelse har dette givet KU/SSI en urimelig konkurrencefordel”.

Tællesystem favoriserede KU-konsortiet

Hvad angår iværksættelsesfasen vurderer DTU denne som ”utilfredsstillende”.

Det undrer DTU, at KU får højere score på at planlægge ansættelse af 58 nye medarbejdere, end DTU får på sine 210 på Veterinærinstituttet.

Udbudsmaterialet har her en faktor, hvor faglig robusthed bl.a. vurderes på personalets publikationsstatus. Det er tydeligvis en faktor, som er indføjet af embedsmænd, som ikke kender sektorforskningen. Mens publikationsfaktoren kom til at begunstige KU, som har mange professorer, så er DTU-sektorforskningen besat af seniorforskere/seniorrådgivere, som er en stillingskategori, der er specifikt udviklet til ”myndighedsbetjeningen”. Men professorer vægter mere, fordi seniorforskere ikke har samme krav til publicering og derfor ikke har samme meritter: ”Med det anvendte tællesystem straffer man den eksisterende leverandør.”

DTU undrer sig også over en bias til fordel for SSI/KU, for når det handler om ”finansiel robusthed”, så vurderes KU/SSI-konsortiet til at være mere robust, selv om deres bud ikke indeholder et budget for omkostningssiden…

Hvad angår valget af leverandør, har DTU som hovedanke, at bedømmelsen/udvælgelsen ikke er foretaget af – eller med assistance fra – et uvildigt forskningsfagligt panel.

Ministeriet opfyldte ikke udbuds-principper

DTU mener ikke, at ministeriet har opfyldt deres egne hovedprincipper for konkurrenceudsættelsen. Det har man klaget til Rigsrevisionen over.

Først og fremmest er der ikke sket en ligebehandling af de to parter. Men der har heller ikke været gennemsigtighed i processen: Krav-specifikationerne var ikke tilstrækkelig tydeligt formuleret og udfoldet i udbudsmaterialet, hvorfor bedømmelsen (pointgivning) blev vilkårlig eller forudindtaget. Den uomtvistelige fordel, som DTU havde som rutineret eksisterende leverandør, blev ikke tillagt nævneværdig værdi i udvælgelsen.

DTU peger også på, at udbuddet er historieløst, når DTU fik placeret veterinærområdet i den store fusionsrunde i 2007, hvor begrundelsen bl.a. var at opbygge samarbejde mellem sektorforskning/uni’er, og hvor sektorforskningen skulle indgå i undervisningen.

DTU undrer sig over, at det ikke tæller i DTU’s favør, at man faktisk kan dokumentere håndtering af beredskab (diagnosticering, parathed, synergier), mens KU nøjes med at beskrive, hvordan man agter at gennemføre håndteringen.

Endelig undrer DTU sig over, at de samfundsøkonomiske omkostninger ikke indgår som et parameter: ”De økonomisk-faglige omkostninger, som er forbundet med leverandørskifte fra DTU til KU/SSI, tillægges ikke vægt i udvælgelsen.

Ministeriel bias: KU-SSI skulle vinde?

Rigsrevisionen har fået DTU’s vurdering af forløbet, og heri står, at DTU har det indtryk, at ”ministeriets beslutning om leverandørskifte muligvis var givet på forhånd”.

Det udlægning antydede fagbladet INGENIØREN allerede i oktober sidste år. Her blev der henvist til, at det hele tiden var meningen, at DTU skulle tabe veterinærberedskabet. Dels skulle ministeriet høre på DTU’s klager over, at området var et underskudsforretning, og ministeriets udlicitering kunne måske være en spareøvelse. Og dels manglede Seruminstitutet penge. Derfor kom konkurrenceudbuddet i juni 2016 meget belejliget, for så kunne Miljøministeriet få løst to problemer, hvis KU/SSI overtager bevillingerne til det veterinære beredskab fra 2020.

Men også andre aspekter talte for, at KU/SSI skulle vinde. KU har nemlig dyrlæger.

Og i juni 2017 fik SSI til opgave at udføre analyser på noget kritisk for det nationale infektionsberedskab. Det passer ind i regeringens såkaldte ’One Health-strategi’, hvor man samtænker dyr, mennesker og miljø, lød det fra SSI.

Ministeriet afviste, at DTU var dårligt behandlet i processen.

Ministeriet skjulte motiv: Redde SSI’s dårlige økonomi?

Nu fremlægger DTU så økonomisk dokumentation for biasen, der dokumenterer favorisering.

Økonomisk scorede KU/SSI højere, og deres tilbud så rigtignok mest fordelagtigt ud med et budget på 110 mio., mens DTU’s tilbud stod på 116 mio. kr. Men KU/SSI havde kun indsendt et indtægtsbudget og ikke et egentligt udgiftsbudget, og det burde tælle negativt, mener DTU.

DTU’s klage til Rigsrevisionen fortæller, at man oplevede, at ministeriet favoriserede KU/SSI. DTU undrer sig over, at DTU’s økonomiske robusthed blev vurderet lavere, samtidig med, at KU’s/SSI’s tilbud faktisk forudsætter en efterbevilling på 130 mio. til opførelse af nye laboratoriebygninger (alt imens DTU måtte stoppe sin 80 mio.s udbygning). Rigsrevisionen skal vurdere, om dette er samfundsøkonomisk fornuftigt.

Men SSI’s finansielle vanskeligheder ignoreres ved bedømmelsen. Man fortæller ikke, at SSI’s økonomi kun hænger sammen pga. særtilskud. SSI kører nemlig med løbende underskud og fik i 2017 en kredit hos Finansudvalget på 260 og 122 mio. kr. til at dække et akkumulerende underskud. Og uden disse bevillinger ville SSI’s økonomi være usund, og det ville normalt betyde frasortering i en prækvalifikation som veterinærberedskabet.