Trumps uni-politik?

Donald Trump er chokvalgt præsident i USA, men hvad betyder det for amerikanske uni’er / colleges? – lyder spørgsmålet i timerne efter.

Trumps valg sender kuldegysninger gennem USA’s Academia, først og fremmest fordi det  er uklart, hvad han egentlig vil. Han har ført valgkamp på populistiske oneliners uden at fortælle, hvad der er hans politik. Ingen er dog i tvivl om hans – og hans vælgeres – store mistro overfor USA’s liberale establishment, herunder uni-verdenen. Som redaktør Scott Jaschik fra INSIDE HIGHER ED udtrykker det: ”Den republikanske kandidat har angrebet uni’er og colleges som politisk korrekte. Hans angreb på ikke-amerikanere bekymrer mange uni-ledere, som er afhængige af internationale studerende. Og han har afvist videnskabens konsensus om klimaforandringer og andet …”

I valgkampen har Trump kun udtrykt sig i brudstykker om uddannelses-politik. Men han har fx markeret, at de nuværende SU-statslån skal flyttes over til bankerne: ”Studielån skal gives på markedsvilkår”. Han går ind for indkomstafhængige tilbagebetalinger af lån.

Trump har kritiseret nogle uni’er for bureaukrati og for at bruge for mange penge på administration og lønninger. Og så mener han også, at uni’er med store formuer (endowments) bør bruge mere herfra på de studerende, fx til at nedsætte studiegebyrer: ”Hvis staten skal støtte med studielån, så har staten også ret til at forvente, at uni’er og colleges kontrollerer omkostninger og investerer i deres studerende. Hvis ikke, må de mærke konsekvenserne”. (SE ENGELSK NYHEDSANALYSE)

Han har haft få fra Academia i sin kampagnestab, men økonomiprofessor Sam Clovis var en af kampagnelederne, og han har givet detaljer på, hvad uni’erne kan vente sig. Den superliberale økonom Clovis har afvist Clintons og Bernie Sanders idealer om fri college-uddannelse som ”absurd”.

I stedet vil han bruge lånepolitik som redskab til at forandre studier og uni-kulturer. Studielån skal gives på markedsvilkår og de enkelte uni’er / colleges skal også bære en del af de studerendes lånerisiko, idet fag med stor jobrelevans skal belønnes ved lånevurdering og ved statstilskud til uni’er/colleges. Studerende på fagområder med dårlige jobchancer  – fx liberal arts (humaniora) – skal have ringere lånemuligheder.

Der har nogle steder været studenterprotester mod Trumps fjentlige ytringer mod minoriteter og kvinder, og der har været krav om, at sådanne ytringer ikke må foregå på campus. Men Trump er ytringsfriheds-fundamentalist, imod ”political correctness”, erklærer Clovis: ”I den frie akademiske debat skal campus være et sted, hvor folk har ret til at ytre sig i fuld udstrækning, så længe de ikke skader andre parter fysisk. Vi støtter ikke vold…” (SE CLOVIS’)