Dilemma om studielektorer

Ledelserne på RUC og CBS vil åbne op for at konvertere deltidslærere til fuldtidsundervisere.
Tillidsfolk er ikke afvisende. Men for fagforeningerne er det at åbne op for en glidebane

Uni’erne skal levere forskningsbaseret undervisning, og det gøres via fastansatte lektorer, professorer og adjunkter. Men nogle steder har man også et stort kontingent af løslærere – så mange, at nogle er interesseret i, at de fastansættes som studielektorer.

Men det skaber et dilemma, for ledelserne vil gerne have det, delvis støttet af lokale tillidsmænd. Men fagforeningerne er imod åbning, fordi det risikerer at føre til, at den forskningsbaserede undervisning tyndes ud, fordi den er noget dyrere.

Uni-fagforeningerne DM og Djøf står i et dilemma: Skal fagforeningen holde fast på principper og undlade at åbne op for ansættelse som studielektorer for en gruppe medlemmer med dårlige arbejdsvilkår?

CBS og RUC søger dispensation

Både RUC og CBS er i gang med at søge dispensation for at kunne udvide brugen af studieadjunkter og -lektorer – altså akademikere, som er ansat på fuld tid til undervisning.

Begge stillingstyper indgår i stillingsstrukturen for universiteter, men de er kun tilladt at bruge på nogle helt specifikke uddannelser, for eksempel erhvervssproglige studier og idrætsstudierne. Og det har ikke mindst været de akademiske fagforeninger, der har stået stejlt på, at brugen af fuldtidsundervisere skal begrænses mest muligt. Blandt andet for at værne om den forskningsbaserede undervisning på universiteterne.

Redningsplanke for deltidslærere

Men fagforeningerne står også med en anden udfordring. Det har længe været et tema, at deltidslærere på universiteterne må trækkes med dårlige og usikre ansættelsesvilkår. De dårlige vilkår er netop blevet cementeret i en landsretsdom, der slog fast, at man som d-vip ikke har ret til pensionsbidrag – en sag, DM/Djøf førte for fire videnskabelige assistenter på RUC, der mente, de blev udsat for forskelsbehandling.

Ansættelsen som studielektor eller -adjunkt vil i modsætning til timelærer-tilknytningen byde på en fuldtidsløn og dermed også et mere stabilt arbejdsliv og alle de ansættelsesmæssige rettigheder, der følger en fastansættelse. Og det vil uden tvivl være en attraktiv mulighed for mange timelærere, der i dag ikke er tilfredse med deres vilkår.

RUC-tillidsmand: Ordentlige forhold, med forbehold

Af den grund er fælles-tillidsrepræsentanterne på RUC og CBS heller ikke så afvisende over for ideen, som deres fagorganisationer.

”Det er klart, at vi har skismaet med, at vi er en forskningsinstitution og skal tilbyde forskningsbaseret undervisning. Men omvendt kan flere stillinger som studielektorer betyde en opgradering og mere sikre forhold for nogle af de d-VIP’ere, vi alligevel har, så man groft sagt sikrer dem ordentlige forhold,” siger lektor og fælles-tr Kenneth Reinicke på RUC.

Han ser også muligheden for at styrke de faglige og kollegiale miljøer på RUC ved, at man har flere fuldtidsansatte frem for deltidslærere, der sjældent opholder sig på institutionen, fordi de har andre jobs at tage vare på.

Men er det ikke at gå på kompromis med princippet om, at universitetsundervisning er forskningsbaseret?

”Jo, men vi må også bare pragmatisk konstatere, at vi aldrig har haft situationen, hvor hele biksen er fyldt op med fastansatte forskere. Bare vi ikke begynder at rokke på forholdet, så der bliver mindre forskningsbaseret undervisning, så kan det godt være noget, der godt kan styrke pædagogikken og hverdagsmiljøet, plus at nogle folk får bedre forhold,” mener han.

CBS-tillidsmand: En win-win, med forbehold

CBS-lektor og fælles-tr Ole Helmersen er også personligt positiv over for, at flere deltidslærere bliver ansat som undervisere på fuld tid.

”Det kræver, at der laverslokalaftaler, der lægger klare begrænsninger på, hvor meget kategorien må bruges. Der må ikke oprettes en masse af de her stillinger frem for forskerstillinger. Men kan man få bedre undervisning ved at tilknytte folk fast, så kan det have nogle fordele – de bliver en del af miljøet, og får bedre ansættelsesforhold.”

Han fortæller, at der overordnet er to typer deltidslærere: dem, der gør det i fritiden som supplement til fuldtidsarbejde, og dem, der dybest set gerne vil være forskere.

”Det er måske folk, der har søgt fast stilling, som så er blevet hængende og har strikket en halv-forhutlet tilværelse sammen. De gør tit et skidegodt stykke arbejde, og kan vi tilbyde dem et fast arbejde, synes jeg egentlig, det vil være en win-win,” siger Ole Helmersen.

Fagforeningerne: Nej, en glidebane

Så sent som i august blev emnet diskuteret i DM’s universitetslærerafdeling, hvor det igen blev slået fast, at der ikke ”skal etableres flere glidebaner væk fra princippet om forskningsbaseret undervisning”, som det hedder i mødereferatet.

Heller ikke i Djøf’s UFU-udvalg er man tilhænger af flere fuldtidsundervisere, oplyser udvalgets formand, Karsten Boye Rasmussen, og henviser blandt andet til, at studielektorer vil miste den forbindelse til erhvervslivet, der ellers gør deltidslærere relevante som supplement til forskerne.

Og heller ikke DM-formand og AC-næstformand Camilla Gregersen vil rokke sig en tomme over for universiteters ønske om at konvertere timelærer-ansættelser til fuldtidsstillinger som studielektorer og -adjunkter.

”Vi skal ikke have flere studielektorer. Til gengæld skal timelærerne fastansættes inden for den normale stillingskategori”, forklarer hun.

”DM’s universitetslærerafdeling har diskuteret det her nøje, og de er lige så trætte som jeg af de elendige timelærervilkår. Men vi skal sørge for ikke at underminere arbejdsvilkårene. Og med forslag om åbning for studielektorer risikerer vi at låse folk fast i en dårlig stillingskategori, hvor der ikke er mulighed for udvikling, som der er i den normale stillingsstruktur”.

Risikerer fagforeningerne ikke med denne principfasthed at smække døren i for nogle medlemmer, der gerne ville have den slags ansættelser?

”Grundlæggende handler det om, hvorvidt man vil lave fastansættelser eller ej. Og vi kæmper for fastansættelser, men det skal være inden for den eksisterende stillingsstruktur. Jeg kan ikke se, man skal gå ind på glidebanen og lave ringere stillinger, end vi har forhandlet os til. Så vi er nødt til at tage det her slag igen og igen og sætte pres på universitetsledelserne for ikke at ty til deltids-løsansættelserne.”

lah