Derfor taler Ulla om ‘kvalitet og relevans’

Uni-minister Ulla Tørnæs skaber for tiden fortællinger om, hvad der ikke fungerer – fx taxametersystemet, kvaliteten i uddannelser, erhvervsrelevans, uddannelse til ledighed på bestemte områder m.m. Det gør hun for at gøde jorden for store reformer i efteråret. Som begrundelse henviser hun til, at det sker på anbefalinger fra Produktivitetskommissionen (2013) og Kvalitetsudvalget (dec. 2014).

Disse rådgivende organer var politisk udpegede og befolket af økonomer, og de anbefalede reformer med vægt på ”kvalitet og relevans” – herunder især erhvervsrelevans. Men hvorfor henviser økonomer og politikere så programmatisk til disse faktorer og hvad betyder det?

”Der er ikke noget entydig svar på det spørgsmål – og FORSKERforum får sikkert svært ved at få en eksplicit begrundelse fra nogle af parterne”, svarer uddannelsesforsker Laura Louise Sarauw, som pt. er gæsteforsker i Oxford. ”Men min egen og andres forskning peger på – nationalt og internationalt – at de politiske niveauer har en tendens til at tage begreber i anvendelse, der har en bred appel og typisk er forbundet med positive konnotationer hos en bredere del af befolkningen. Så forsynes begreberne med et (nyt) betydningsindhold, som kan bruges til at promovere egne politiske dagsordner og mål. Beslutningstagerne oplever kort fortalt, at det får de nye dagsordner til at glide lettere – og måske mere ubemærket – ned”.  

For Sarauw er der stor forskel på, hvordan økonomer og politikere snævert definerer ”kvalitet og relevans” til forskel fra uddannelsesforskere, der i højere grad vægter det indholdsmæssige og generelle i lærings- og dannelsesprocesser:

”De fleste, der arbejder og studerer på universiteterne er enige om, at ’kvalitet og relevans’ ikke kan gøres op i størrelsen af den enkeltes kandidats livsindkomst samt om, hvorvidt han/hun opnår beskæftigelse i den private sektor – som groft sagt er Produktivitetskommissionens og Kvalitetsudvalgets målestok. Hvis man for klarhedens skyld her begrænser sig til at tale om den ’kvalitet og relevans’, som forskellige grupper har for det omgivende samfund, så er det en fejlslutning at påstå, at en folkeskolelærer eller sygeplejerske ikke yder et enormt bidrag til samfundet, blot fordi deres livsindkomster er beskedne”, forklarer Sarauw.

”Og dertil kommer jo de positive effekter, som uddannelse generelt har for den demokratiske sammenhængskraft, livskvalitet, sundhed og livslængde …”