Dekan / rektor uforvarende i sag om BFI-fejl

”Er jeg BFI-indberettet for den lærebog om skatteret”, lød det fra en overrasket SDU-rektor Henrik Dam, da FORSKERforum forelagde for ham, at hans lærebog om skatteret var BFI-indberettet i 2015, hvor han var jura-dekan på KU. Indberetningen var formelt i strid med BFI-retningslinjerne, som ikke anerkender lærebøger. Men Henrik Dam kendte ikke noget til indberetningen, som KU-jura efterfølgende kalder “en fejl, som nu er rettet“, så lærebogen nu er registreret som ”undervisningsbog”.

Henrik Dams fejlagtige indberetning dukkede op, da FORSKERforum borede i standarder for BFI-indberetninger (Bibliometrisk Forsknings-Indikator er en kategorisering af publikationer, som udløser point og bevillinger). Der er nemlig store variationer i, hvad der indberettes mellem fagområderne og hvad der er kvalitetskontrollen på institutionerne.

BFI-systemet er tema i det FORSKERforum, som udkommer i dag, og det fortæller om stor fag-uenighed. Fokus er især på juras standarder, idet jura tilsyneladende indberetter på andre kriterier end BFIs formelle. Juridiske lærebøger er fx en helt fagtraditionel måde at publicere juridisk forskning på, forklarer CBS-professor Jane Bolander: Bearbejdelsen og omtalen af nyt lovstof i lærebøger rubriceres som forskning, fordi der er tale om forskningsmæssig bearbejdning af stof. Mens jura nemlig løbende forandrer sig, så er faget økonomi fx baseret på noget mere universelt.

Men juristerne burde tage sig en tudekiks, svarer økonomen Mogens Ove Madsen, medlem af BFI-gruppen for samfundsøkonomi: Forståelsen af relationer mellem fx inflation og arbejdsløshed ændrer jo også løbende på økonomiske videnskab, uden at økonomer af den grund indberetter lærebøger.

Jura er det bedste eksempel på uens indberetnings-standarder, viser en analyse af 2.728 BFI-indberetninger i et notat til Uni-ministeriet. Analysen fortæller også, at næsten halvdelen af BFI-bidragene fra CBS og AAU ved en kritisk gennemgang kan kategoriseres i en gråzone som ”problematiske bidrag”. Og det dækker over et grundlæggende dilemma i BFI-modellen, fordi systemet er baseret på publicerings-traditioner på nat’ og de passer ikke så godt til hum’ og samf’, konstaterer professor Jesper Schneider fra AUs Center for Forskningsanalyse i et internt dokument til Forskningsstyrelsen (SE Cfa-notat til ministeriet).

Videnskab.dk har også boret i problemer, og her henviser KU-lektor i videnskabsteori Mikkel Willum Johansen til, at BFI-systemets konkrete svagheder har været problematiseret fra starten. Måske burde fokus være på selve systemets iboende problemer og ikke på uens indberetninger:

”Hvem siger, at det er BFI-systemet, der har ret i sin definition af ’forskning’, og forskerne, der tager fejl”, spørger han. ”Forskerne har hidtil haft en praksis, hvor de har haft lokale forestillinger om, hvad ’forskning’ er. Så laver man en liste, og så opstår der pludselig et behov for, at data er ens, og der en fælles og ensartet opfatelse af, hvad ’videnskab’ er. Men det er BFI-listens behov, ikke forskningens” (SE VIDENSKAB.DK).