Dekan: BFI-lister er fagligt værdiløse

Og stort bureaukrati for at omfordele få forskningspenge, lyder bred kritik

BFI-tælleriet er en katastrofe, mener AU-dekan Svend Hylleberg. Problemet er indlejret i listernes omfang. De seneste autoritetslister er udvidede og indeholder nu 22.700 titler. Som udgangspunkt skal 20 procent af disse kategoriseres som højkvalitets kategori 2-tidsskrifter, hvilket altså er de tidsskrifter, danske forskere og deres institutioner bliver ekstra belønnet for at publicere i. Men det, at et tidsskrift ligger i den bedste femtedel af en alenlang liste, er ikke ensbetydende med høj kvalitet.

”Inden for erhvervsøkonomi er der næsten 1000 tidsskrifter, og så vælger man at sige, at en bestemt andel af disse er niveau 2. Men når vi laver interne lister over tidsskrifter, vi anser for høj kvalitet, er vi nede på 30-40 tidsskrifter,” siger Svend Hylleberg.

Listerne laves af omkring 450 danske forskere, der er fordelt på 67 fagudvalg: ”Jeg siger ikke, de ikke har forsøgt at gøre det godt. Men sådan en udvælgelse bygger jo også på kompromiser. Og folk har en tendens til at se mere på, hvad de publicerer i, end hvad de burde publicere i.”

Paradoks: Kvalitet koster BFI-point

Når Hylleberg mener, listerne nærmest virker imod hensigten om bedre kvalitet, er det, fordi forskere belønnes lige så godt ved at publicere i middelmådige tidsskrifter, som når man går efter de rigtig gode.

”Hvis vores forskere vælger de letteste i niveau 2, vil det kvalitetsmæssigt være et skridt ned. Vi forsøger så at lave vores egne lister og indsnævre os. Det koster os i princippet penge, for det ville jo være lettere bare at gå efter de letteste tidskrifter, men jeg tror, vi vinder på lang sigt,” siger han.

På AU-Statskundskab har man eksempelvis lavet en liste på 32 tidsskrifter, som man anbefaler forskerne at publicere i – og honorerer med et engangsvederlag, når det lykkes. Men ser man på ministeriets autoritetsliste, som tæller i alt 759 titler, er der 134 af disse, der defineres som kategori 2. Og mange af disse er altså ifølge Svend Hylleberg slet ikke af så høj kvalitet, at de er værd at honorere med ekstra BFI-point.

”De lister indeholder jo stort set alle tidsskrifter, der publiceres. Hvis vi bare tog listerne for gode varer og publicerede efter dem, ville vi have ødelagt vores forskningsbasis om ti år.”

En løsning kunne ifølge Hylleberg være, at man udvider kategoriseringen med et helt snævert niveau 3, hvor man altså vil have indskrænket udvalget til en absolut elite af tidsskrifter.

KU-institutleder: Ikke sat i verden for at lave BFI-point

Det er ikke kun på AU, man har mistillid til autoritetslisterne som faglig målestok. Institutleder på KU, Økonomisk Institut, Christian Schultz bekræfter, at man også her laver sine egne lister, der rummer væsentligt færre tidsskrifter.

Her har man udvalgt fem top-tidsskrifter som særligt meriterende. I BFI-regi tæller de fem top-tidsskrifter dog ikke mere end flere hundrede andre niveau-2 tidsskrifter inden for økonomi.

”Det er klart – det koster os på BFI-målingen. Og det ved vi godt. Men på den måde er forskningsindikatoren skæv. Den er alt for omfattende og skelner ikke mellem godt og skidt. Vi ser sådan på det, at vi ikke er sat i verden for at score BFI-point, men for at lave god undervisning og god forskning. I øjeblikket er vores institut blandt de ti bedste i Europa på grund af udgivelser i de vigtige tidsskrifter, og det er vi meget stolte af,” siger han.

Eks-forskningsbibliotekar: Misfoster

Finn Hansson er CBS-lektor, tidligere forskningsbibliotekar og ekspert i akademisk publicering. Han noterer også, hvordan det voksende antal tidsskrifter er ved at udhule listens faglige troværdighed.

”Det er blevet et bureaukratisk misfoster. Listerne er så omfattende, at det oprindelige formål – at udpege de internationale tidsskriftslister med relevans for den danske forskningsverden, er gået af fløjten,” siger han og hæfter sig – som AU-dekan Hylleberg – ved reglen om, at 20 procent af tidsskrifterne på en liste skal kategoriseres som niveau 2.

I det hele taget mener han, tiden er løbet fra autoritetslister og BFI-point som middel til at skabe højere kvalitet i dansk forskning.

”Man har sat klapjagt i gang på et område, der allerede af afskudt. I modsætning til for 20-25 år siden, hvor diskussionen om nul-forskere stadig var relevant, så er den diskussion absurd i dag. Ingen tvivl om, at konkurrencen mellem forskere allerede er ganske stor. Alle almindelige forskere er ærekære og vil gerne have deres artikler i de mest læste tidsskrifter. Hvem gider have sin artikel i et tidsskrift, ingen læser? Så der er et kontrolsystem, der er blind for, at kontrolsystemerne allerede er udviklede.”

lah