Debat: Bygningsstyrelsen malker ikke universiteterne

Skrevet af Kristian Lyk- Jensen, vicedirektør i Bygningsstyrelsen

I seneste udgave af Forskerforum blev der med en leder og en artikel sat fokus på Bygningsstyrelsens rolle som statens ejendomsadministrator. I artiklen “Staten kræver overpris i husleje – nye voldsomme lejestigninger truer universiteter” anføres det bl.a., at:

• “… 567 mio. kr. forventes overskuddet at blive på i 2019. Det er penge, som ellers skulle være brugt til forskning og uddannelse. Nye huslejestigninger truer i 2020”.

• “Staten trækker årligt et trecifret millionbeløb ud af universiteternes økonomi og tilbage i statskassen, så pengene ikke kan bruges til forskning og uddannelse, som det ellers var intentionen”.

• “I kombination med den nye ejendomsvurdering medfører SEAmodellen yderligere underminering af universiteternes økonomi”. Dette giver anledning til nogle præciserende kommentarer omkring Bygningsstyrelsens funktion og herunder reformen af huslejeordningen fra 2015.

Bygningsstyrelsens funktion
Indledende kan det nævnes, at Bygningsstyrelsen er statens største ejendomsvirksomhed, og at vi arbejder med at sikre de rette fysiske rammer for bl.a. centraladministrationen og universiteterne. Bygningsstyrelsens samlede portefølje består af både ejede og lejede bygninger. På universitetsområdet ejer staten bygningerne, og Bygningsstyrelsen administrerer dem. Universiteterne er lejere.

Bygningsstyrelsen er en statsvirksomhed, som har et udbyttekrav (overskud), der er fastlagt på finansloven. Udbyttet har i praksis været det samme i en årrække, da det alene reguleres som resultat af de almindelige prisstigninger.

Forhøjet bevilling
Da statens huslejeordning (SEAordningen) blev indført i 2001, blev alle universiteter kompenseret med en merbevilling, som dækkede huslejeudgiften, så universiteterne netop ikke skal finansiere huslejen ud af de midler, som er tiltænkt forskning og uddannelse. Universiteterne har med andre ord i 2001 fået ekstra penge til at betale huslejen.

Staten investerer i disse år mange penge i renovering og vedligehold i universitetsbygninger, herunder energioptimering og PCB-renovering. Hertil kommer, at staten investerer ca. 6 mia. kr. i nye laboratorier og modernisering af eksisterende – uden huslejekonsekvenser.

Fra 2015 til 2020 investeres – oven i de eksisterende penge – 750 mio. kr. i fornyelse og vedligehold – uden huslejekonsekvenser. Fra 2020 afsættes årligt ca. 550 mio. kr. ekstra til løbende fornyelse af laboratorier, øget vedligehold og bygningsfornyelse – uden huslejekonsekvenser.

Endelig er der også i 2015 truffet politisk beslutning om at justere huslejeordningen, så huslejerne nedsættes med ca. 20 pct. fra 1. januar 2020 for at gøre huslejeordningen mere konkurrencedygtig. I praksis betyder det højere investeringsniveau og de lavere huslejeindtægter, at udbyttekravet på finansloven forsvinder fra 2020. Staten har således tilført og tilfører fortsat betydelige ressourcer, som skal sikre, at universiteterne har gode fysiske rammer.

Ejendomsvurderingerne i 2018
Bygningsstyrelsen har i 2018 fået foretaget en ekstern uafhængig ejendomsvurdering af de bygninger, der anvendes til forskning og uddannelse. Det har vi pligt til at gøre hvert fjerde år med det formål at få en retvisende vurdering af værdien af bygningerne både for at kunne bogføre korrekte værdier og for at kunne beregne korrekte huslejer. Den seneste samlede vurdering af bygningerne er gennemført i 2001.

Der pågår et arbejde med de nye ejendomsvurderinger, og der er ikke endelig afklaring omkring de eventuelle virkninger for universiteternes huslejer. Det vil blive afklaret i en arbejdsgruppe bestående af Finansministeriet, Uddannelses- og Forskningsministeriet og Transport-, Bygnings- og Boligministeriet.