Dannelse eller kompetence?

Alle vil styrke sproget, men interessenterne har forskellige motiver. Den dominerende argumentation er instrumentel, siger central aktør, der argumenterer for dannelses- og kulturvinklen

Den nationale sprogstrategi skal formuleres af to arbejdsgrupper. Dels en ekspertgruppe, der skal arbejde med, hvordan man skaber bedre motivation for børn og unge i skoler og på ungdomsuddannelser til at blive bedre til fremmedsprog. Dels en embedsmandsgruppe, der skal arbejde med en sprogstrategi på universitetsområdet.

Førstnævnte gruppe har der været stor åbenhed omkring. Det har der til gengæld ikke været omkring embedsmandsgruppen.

RUC-rektor Hanne Leth Andersen er involveret i begge grupper. Hun er formand for ekspertgruppen, og så sidder hun i referencegruppen for embedsmandsgruppen, blandt andet sammen med repræsentanter for arbejdsgivere. Et arbejde, hun foreløbig er meget positiv omkring.

”Vi har haft mange gode dialoger og god enighed. Det er ikke et front-præget forum. DI og DA støtter i den grad, at vi får sprog på dagsordenen.”

Generalistkrav: Bredt sprogligt beredskab

Det er dog med lidt forskellige tilgange. Nogle har en instrumentel tilgang om, at sprogfærdigheder skal være relevante for erhvervslivet. Andre bruger argumenter om støtte til dannelse og kulturelle færdigheder.

Hanne Leth: ”Nogle har den oplevelse, at der ikke er noget behov for mere sprog. Men man ved ikke, hvad man går glip af. Når der for eksempel er en krise i et fremmed land, er mange afhængige af engelsksprogede mediers dækning. Det betyder, at man kun får den angelsaksiske vinkel. Men kan man originalsproget, kan man danne sig sit eget indtryk”.

Hvor meget kan du komme igennem med den slags dannelsesidealer?

”Det er også svært. Det er klart, at vi i øjeblikket hælder mod argumenter, der handler om at skabe resultater og tjene nogle penge. Vi vil gerne have succes med eksport og vækst, og så skal vi lige kunne noget tysk og kinesisk. Så sprog indgår også i den strategi.”

Og det synspunkt gør sig også gældende i forhold til de helt små sprogfag, som Hanne Leth mener bør opretholdes som et beredskab.

”Det er jo skræmmende. hvis vi har en krise i et land, at vi ikke har nogen eksperter, der kan forstå sproget og forklare, hvad der foregår. Det bør være på universitetet, man opretholder sådan et beredskab.”

lah