Chokfinanslov for forskningen = massefyringer 2016

2. UDGAVE. Det var allerede varslet, at finansminister Claus Hjort Frederiksen ville skære 2+2+2+2 pct. på uddannelserne ((2016-19), men der bliver også skåret brutalt ind til benet på forskningen fremgår det af regeringens forslag til finanslov, som blev offentliggjort i dag. Der skal ”frigøres et provenu på ca. 1,4 mia. i 2016” hedder det i finansministerielt nysprog. På realdansk hedder det en brutal nedskæring fra det nuværende niveau. I praksis kan der forudses massefyringer / manglende genansættelser, hvor det især vil være projektforskningen, post.doc.s og andre i løse ansættelser, som rammes.

Beskæringen sker hovedsagelig via den løse pulje, “forskningsreserven”. Især uni- og sektorforskere vil blive hårdt ramt, når De frie Forskningsråd groft regnet står til at miste 400 mio. kr. (fra 1.200 mio.til 800 mio.). De nuværende succesrater for ansøgere på 10-12 pct. vil synke til 7-10 pct.

Men Regeringen skærer også brutalt i en darling, den  anvendte forskning og erhvervsstøtten, når der lægges op til at Innovationsfonden (tidl. strategiske forskningsråd m.fl.) skal skæres med 650 mio. (fra 1,6 mia. til 950).

Bevillingerne til uni’ernes basisforskning synes at være gået relativt fri af sparekniven, hvis man læser FL2016s rå tal: SDU ligner dog her en taber med minus på 106 mio. (84+22). Og RUC taber også relativt minus 9 (0+9) (se FL2016 §19.2)

Finansloven afslører ‘forskningsminister’ Esben Lunde Larsen som en svag minister, som ikke har beskyttet sit ressortområde ud fra en tankegang om at uddannelse og forskning er investeringer i fremtiden. ATV kalder da også sparekniven for “en tikkende bombe” under dansk forskning og uddannelse.

Esben Lunde har balanceret sine udtalelser, da han for en måned siden gav signaler, som blev fortolket som, at forskningen ville blive friholdt fra besparelser, men hans udsagn var nøje afvejet, så han kun lovede, at bevillingerne til basisforskning ville blive friholdt: ”Så forskningsbaseringen er intakt. Det er den, der kvalitetssikrer uddannelserne, så vi fastholder 1-procents målsætningen”  (POLITIKEN 29.8).

Beskæringen er absolut worst-case, for finansministeren har skåret maksimalt uden at komme under EU’s målsætninger. Med 1,01 af BNP (2016) sniger man sig lige over EU’s 1,00 pct.s målsætning af BNP. Det er drastisk meget under de nuværende niveau på 1,09 pct. (2015), og det vil møde forudsigelig kritik fra såvel forskningsverdenen som erhvervslivet (se FORSKERforum 16.sept.)