CEPOS i kampagne for Ullas job-taxameter

Jyllands-Posten holder i dag mikrofon for den superliberale tænketank CEPOS, der har lavet en analyse om, at uddannelsers lønniveau bør indgå som faktor for, hvor store bevillinger studier skal have i et nyt bevillingssystem. Og det passer fint i uni-minister Ulla Tørnæs plan om en ny styringsmodel for uni’erne, så der indføres et beskæftigelses-taxameter på studierne. Hun bekræfter, at hun vil indføre relevans-model, hvor nogle studier belønnes og andre straffes:

”Vi har en udfordring på dette område, og derfor skal der mere fokus på løn og jobchancer, når unge vælger studie. Af den grund arbejder regeringen på et nyt taksameter-system, der tilgodeser de institutioner, som uddanner unge inden for de fag, arbejdsmarkedet efterspørger”, siger ministeren  til Jyllands-Posten.

Jyllands-Postens nyhed understøtter ministerens køreplan for efterårets reform, idet det faktuelt konstateres, at ”flere unge søger studier, som senere betyder lav løn og ringe jobchancer. Det har konsekvenser for dansk økonomi, mener økonomer”. Det anføres som et samfundsproblem, at mange populære uddannelser fører til “lav løn, høj ledighed og deraf ringe produktivitet for samfundet”.

CEPOS har udregnet livsløn for uddannelser for personer 18-64 år. Her er forsikringsvidenskab, medicin og revision topscorerne, mens kunstneriske uddannelser ligger i bunden. Men også “populære studier som filosofi, sociologi, film- og medievidenskab og andre humanistiske uddannelser ligger i den tunge ende”. (SE JP d.d. & CEPOS’ LIVSLØNS-SKALA)

I CEPOS’analyse gås der uden videre ud fra – som hos økonomerne i Produktivitetskommissionen – at lav løn er lig med lav produktivitet, uden at det inddrages, at der skal udføres vigtige samfundsfunktioner (fx i forsvaret eller hos politiet eller som sygeplejersker eller pædagoger). Formentlig af den grund er livsløns-beregninger ubrugelige som bevillingsfaktor, og derfor kommer job-taxameteret til at stå centralt i det nye bevillings- og styringsystem.

Det job-taxameter, som minister Tørnæs pønser på, vil uddele penge efter beskæftigelsesgraden på et fag, og det vil groft sagt begunstige lægevidenskab, økonomividenskab samt udvalgte tek-nat –fag. Humanistiske fag og nogle samfundsvidenskabelige masse-studier vil blive straffet.

Jyllands-Posten giver ikke spalteplads til skeptikere. Selv om job-taxameteret bliver en drastisk styrings-reform af uni-systemet, har uni-ledelserne været bemærkelsesværdigt tavse om planerne. Ingen protesterer over, at den medfører en drastisk indskrænkning i uni’ernes fagvifte og hvad et universitet er. Eneste undtagelse er foreløbig KU-prorektor Lykke Friis’ bøn til politikerne om at besinde sig: Fordi et beskæftigelsestaxameter er bagudrettet. Og fordi politikerne måske allerede har fået den ønskede adgangsbegrænsning i den dimensionering, som allerede har ført til nedskæringer og faglukninger på humaniora (SE LYKKE FRIIS’ KLUMME).