CBS: Kontroversiel landbrugsforsker sendt på pension

Det blev dyrt for CBS-lektor Troels Troelsen at lægge navn til den omdiskuterede landbrugsrapport om landbrugets rammevilkår, betalt af lobbyisterne i Bæredygtig Landbrug. Først måtte han igennem grim kollegial forskerkritik. Så borede pressen i rapportens tilblivelse. Så sendte CBS-ledelsen den til nærmere undersøgelse for fusk. Så vurderede CBS’ Praksisudvalg, at rapporten var ”et alvorligt brud på ansvarlig forskningspraksis” (men den blev dog ‘frikendt’ for at være så slem, at den skulle sendes videre til det statslige Uredelighedsnævnet).

Og lektorens letfærdige omgang med almindelige regler for god forskningspraksis bliver nu en alvorlig påmindelse til andre forskere, for den fik et personligt efterspil. CBS-ledelsen synes forsyndelsen er så grov, at man har sendt Troels Troelsen ud af bagdøren. I al stilhed har man fremskyndet Troelsens pension, som angiveligt var planlagt til at ske til sommer.

Det fremgår af CBS-ledelsen oplysning til FORSKERforum: ”Troels Troelsen har som følge af afgørelsen 28. marts fra Forskningspraksis-udvalget ved CBS og efter samtale med sin institutleder valgt at opsige sin stilling som lektor. Ansættelsen er ophørt d. 15. april 2017”.

Det står der i FORSKERforum 304, som udkommer i dag og som er ude hos læserne senest lørdag, om POST NORD vil (se bladet til højre).

Der er også helt principielle elementer i den sag, som andre forskere kan lære af. CBS’ Praksisudvalg siger nemlig noget om, hvornår en forsker er ansvarlig for sin forskning og hvornår ikke. Troels Troelsen prøvede at frakende sig ansvar med henvisning til, at landbrugsrapporten var en pålagt, bunden opgave på en ekstern bevilling. Men ud fra sagens forløb mener Praksisudvalget, at Troelsen frivilligt påtog sig opgaven uden forbehold. Derfor var den ansvarspådragende, Troelsen og rapporten kunne bedømmes efter  uredelighedsreglerne.

Men hvis en forskningsleder havde pålagt Troelsen opgaven, selv om Troelsen havde gjort indsigelse mod bundne elementer i metode, arbejdsform og data-indhentning eller andre begrænsninger i forskningsfriheden, så kunne CBS-ledelsen ikke indklage ham for forskningsfusk eller –sjusk.

I praksis kan sådanne sager dog være et grimt dilemma for især ’sektorforskere’, fastslår FORSKERforum på forsiden: På den ene side står der i Uni-Loven, at institutlederen har instruktionsret over de ansatte, som altså kan pålægges at løse bestemte opgaver. Men på den anden side er den enkelte forsker berettiget til – eller ligefrem forpligtet til – at sig nej til at påtage sig bestemte opgaver eller kontrakter. Det skal forskeren gøre, såfremt pålæg eller instruks kan betyde, at opgaven ikke kan udføres uafhængigt og med fuld forskningsfrihed.

”Ser man som forsker potentielle problemer i udførelsen af en opgave, bør man gøre indsigelse, så man bagefter kan dokumentere sine forbehold og betænkeligheder, ifald der efterfølgende skulle opstå kontrovers om ens rapportering”, lyder anbefalingen fra jura-professor Søren Friis Hansen, der var formand for CBS-Praksisudvalget i bedømmelsen af landbrugsrapporten.