Kategoriarkiv: Nyheder

Esben Lunde frasorterer kritisk MRSA-forsker

Professor Frank Aarestrup er internationalt anerkendt forsker i antibiotika-resistens og rådgiver både WHO og EU-kommissionen om problemet. Men på nationalt plan er han ikke udpeget til at sidde i den ekspertgruppe, som skal rådgive fødevareminister Esben Lunde Larsen og Fødevarestyrelsen. Det bekræfter Aarestrup:

”Jeg var eksperten tidligere, men blev ikke sat ind i den aktuelle ekspertsgruppe. Ministeriets begrundelse kender jeg ikke, men jeg syntes da – når jeg lægger min faglige beskedenhed til side – at det er underligt, at jeg er EU’s ekspert, men nærmest er ekskluderet fra den nationale ekspertgruppe …”, konstaterer Aarestrup selv.

Ekspertgruppen er blevet særligt aktuel, fordi Esben Lunde har bedt gruppen sætte farten op, efter at de seneste statistiskker fortæller, at nu er MRSA-smitten spredt i 88 pct. af de danske svinebesætninger, og det er 20 pct. højere end i 2014. (MRSA er er en bakterie, som er resistent overfor penicillin). (SE DR-Nyhed)

Og dermed går MRSA-ekspert Frank Aarestrups forudsigelser i opfyldelse. Han advarede i 2007-14 mod denne eksplosion, hvis myndighederne ikke gjorde noget. Men hans råd blev fortiet i ministeriet og styrelsen. Hans hovedanbefaling (at screene 24 avsbesætninger i toppen) blev undertrykt, formentlig efter pres fra landbrugets lobbyister (fordi screening risikerede at ’brændemærke’ de smittede besætninger og landmænd).

FORSKERforum har ikke kunnet få oplyst i ministeriet, hvorfor Aarestrup ikke er med i ekspertgruppen, som nu er genudpeget efter oprindeligt at være nedsat i august 2014 af miljøminister Kirsten Brosbøl (S) (SE PRESSEMEDDELSE OM UDPEGNING). Det formelle figenblad til at undgå Aarestrup var tilsyneladende, at den skal bestå at eksperter fra veterinærsektoren og Aarestrup kommer fra DTUs Fødevareinstitut…

Skiftende fødevareministre har hidtil modsat sig alle forslag, som kunne skabe besvær for landbruget, men med smitteeksplosionen til 88 pct. er Esben Lunde nu bekymret. Og hans løsningsforslag lyder, at han vil have undersøgt, om det er muligt at fjerne MRSA med forskellige alternative metoder.

”Ud fra pressereferater af ministerens udmelding er det da rigtigt – hvis det er hensigten – at prøve at finde metoder til at mindske smittefaren i de enkelte besætninger, herunder at give private firmaer friere adgang til at afprøve desinfektionsmetoder. Men med forskningsmæssige briller må der altså satset på en helt grundlæggende – grundforskningsagtig – afklaring af, hvorfor vi har stafylikokker hos grise”, forklarer Aarestrup.

Aarestrup vil på ingen måde bagatellisere problemet med MRSA og dens politisk ringe håndtering 2007-14, men han har alligevel et suk i forhold til pressen: ”Det er da fint med den store presseomtale af problemet, for det sætter fokus. Men desværre fremstår det som om MRSA er det største problem, fordi det fylder 95 pct. i pressen, mens det faktisk er et mindre problem i helheden. Umiddelbart er carpedem resistente bakterier et langt større problem for mennesker, hvis den går i urinvejsinfektioner: MRSA kan trods alt behandles…”

BOMBE: Søren Pind vil have mere statsstyring

Den ellers meget liberale Søren Pind har overraskende bifaldet sin departementschef Agnete Gersings forslag om strammere styring af uni’erne. Uni’erne skal planstyres mere, bl.a. igennem en politiseret udpegning af bestyrelsesformænd og bestyrelsesmedlemmer.

Planstyringen indføres gennem nye rammekontrakter for uni’ med centrale strategiske mål og med belønninger for målopfyldelse, som hos ministerielle styrelser. Og de politiserede bestyrelsesmedlemmer og formænd indføres via en ny udpegningsmekanik, hvor ministeren får stor indirekte indflydelse på, hvem der sættes ind, især på formandsposten.

Det fremgår af uni-minister Pinds høringsforslag d.d. I pressemeddelelsen kl. 12.52 hedder overskriften uskyldigt, at det handler ”bedre ledelse på universiteterne”. (SE HØRING)

 ”Men djævelen sidder jo i detaljen, for det fortælles ikke, HVEM det er bedre ledelse for? For universitetet, de studerende eller forskerne? Eller er det bare et bedre redskab til statsstyring?”, spørger Socialdemokratiets ordfører Mette Reissmann. S’ er ikke længere med i en forligskreds om Uni-Loven, som eks-minister Esben Lunde opsagde. Så S’ måtte nøjes med en kort mundtlig orientering om forslaget i går.

Pinds lovrevision præsenteres som første trin i regeringens ”styringseftersyn”. Revisionen vil lave en styringskæde mellem minister og universitetsledelsen. Ministeren kan indsætte minister-loyale bestyrelsesformænd som fx Fritz Schur. I lovforslaget hedder det uskyldigt, at ”bestyrelsernes rolle og ansvar” skal tydeliggøres. I praksis vil den ny styringskæde dog betyde, at ministeren og ministeriet kan den nye uni-top at realisere en ministers politik eller diktater. Ministeren kan nemlig (indirekte) bestemme, hvem der skal være bestyrelsesformand. Og denne bestyrelsesformand får internt tillagt mere magt, bl.a. til at beslutte og forhandle med minister / ministerium.

Søren Pind provokerer ikke med en direkte ministerudpegning af bestyrelsesformanden. I stedet er det et kinesisk æskesystem med indirekte ministerudpegning, med et nyt “udpegningsorgan” til både de eksterne bestyrelsesposter og til formandsposten. Det politiserede består i, at formanden for dette udvalg skal udpeges af ministeren (efter åbent opslag). Forud skal et indstillingsorgan indstille, og i dette organ er 1 af de 6 medlemmer såmænd en ministeriel repræsentant.. (SE DET KINESISKE ÆSKE-SYSTEM)

For at opbløde indtrykket af planstyring står det anført, at lovforslaget lægger vægt på, ”at der er stor grad af åbenhed og gennemsigtighed om kompetencer og procedurer for udpegning”, men hvordan det kan realiseres i æskesystemet fremgår ikke.

Men høringen er tilsyneladende bare formalia, for selv om der i Dansk Folkepartis program står, at partiet er imod politiske udpegninger, lyder det på Christiansborg, at partiet har lavet en forhåndsaftale med godkendelse af modellen?

”Nej, der er ikke en aftale, vi har kun sagt, at det ser fornuftigt ud”, siger DF-ordfører Jens Thulesen Dahl. ”Så vidt jeg har forstået af fremlæggelsen, vil der ikke være tale om politiske udpegninger, hverken direkte eller indirekte. Ministeren har en vis indflydelse, men ellers giver forslaget balanceret udpegning og armslængde. Ministeren kan udpege formanden for udpegningsorganet, jo, men de 6-7 andre medlemmer har jo også indflydelse. Men nu må vi studere høringssvarene, før vi lægger os fast på den endelige model”.

Hos S’ ordfører Mette Reissmann er vurderingen anderledes kritisk:  ”S’ er imod politisk udpegede bestyrelsesmedlemmer og formænd. Modellen betyder godt nok ikke direkte udpegning, men det er same-same, når ministeren i flere lag kan styre, hvem der skal indstille kandidater for ham. Uni-Loven foreskriver, at der skal være armslængde, men det bliver meget korte arme”, siger hun.

”S’ var med i forligskredsen bag Uni-Loven 2003, men nu har regeringen frygtelig travlt med at indføre styringssystemer i strid med uni’erne som uafhængige institutioner. Hvor er problemet, som man vil ’løse’? Søren Pind har tydeligvis ikke lyttet til Anders Foghs kloge råd om, at man ikke skal konstruere ’løsninger’, før man har lokaliseret et problem …”.

KU-rektor Wegener: ’Forskere skal aktivt modsige usandheder

”Eksperter bør aktivt tage initiativ til at korrigere forfalskede eller fordrejede ’sandheder’ på deres fagfelter. Universiteterne har en vigtig rolle i at sikre, at samfundet udvikler sig på baggrund af viden og ikke baserer sig på noget ’postfaktuelt’. Det er en helt naturlig del af forskerens rolle som offentligt ansat uafhængig ekspert at stå vagt om den ’sandhed’, som bedst understøttes af forskningen”.

Det siger Henrik Wegener – som 1. marts overtager KUs rektorpost efter Ralf Hemmingsen – til spørgsmålet om, hvordan forskere skal håndtere post-truth, det postfaktuelle samfund og ’alternative fakta’ i offentligheden – som er TEMA i FORSKERforum 202.

Wegener mener, at forskere og eksperter skal at intervenere på deres fagområde, hvis de oplever, at der spredes usandheder eller ”alternative fakta”, som har eller kan have store samfundsmæssige konsekvenser, fx når det handler om miljødata som kvælstofdata eller MRSA-politikker:

”Ifølge Universitetsloven er det forskernes opgave at formidle forskning herunder bl.a. fakta og vurderinger. Forskere bør således imødegå påstande, der er forkerte. Men det skal ske med respekt for den videnskabelige usikkerhed som altid omgærder komplekse forhold inden for miljø, biologi, sundhed, m.v. Ofte er der jo ikke én absolut sandhed og forskningen er også fortolkning af data, tekster og synspunkter”, siger han pr. email-interview.

”Og det er forskernes pligt at melde ind af egen drift til myndigheder, politikere eller medier, hvis de mener, at de har noget vigtigt at byde ind med, som er forskningsmæssigt velunderbygget, og som kan kvalificere de politiske beslutninger og den offentlige debat”.

Når forskere faktisk går ind aktivt ind i kontroversielle debatter – fx KU-forskerne, som kritiserede CBS’ landbrugsrapport – risikerer de at blive intimideret og beskyldt for at beskyldt for at politisere. Hvordan skal uni-ledelser støtte og beskytte dem?

”KUs ledelse vil altid bakke op om forskere, som deltager i den faglige debat indenfor konkrete fagområder, hvor de selv har forskningsmæssig ekspertise, og hvor de kan kvalificere deres bidrag til debatten med afsæt i forskningen. Sådan har det været hidtil. Og sådan vil det også være fremover med mig som rektor”.

Wegener har netop deltaget i den årlige AAAS-konference i Boston, hvor der i år var topaktuelt tema ”Serving Society Through Science Policy” med oplæg og debat om, hvordan amerikanske forskere skal håndtere Trump-administrationens truende politisering af forskningen. Et særligt tilløbsstykke var en paneldebat ”Defending Science and Scientific Integrity in the Age of Trump“. (SE THE SCIENTISTs referat)

STATSSTYRING: Uni-toppen afviser ministerudpegninger

Før jul kom det frem, at dept.chef Agnete Gersing – med støtte i en ekstern konsulentrapport – var i gang med at massere uni-ledelser og politikere til forståelse for ministerudpegede bestyrelsesformænd. Det blev skarpt afvist af nogle uni-bestyrelser, fordi det vil betyde statsstyring i modstrid med uni’ers selvstyre.

Men nu har uni-toppens bestyrelsesformænd og rektorer – for ikke at risikere at blive påduttet drastiske styremodeller ovenfra – indsendt en afværge-model til ministeren. Det afslører aktindsigt, som FORSKERforum har fået.

Afværgeforslaget fastholder, at det fortsat er interne procedurer uden ministeriel indblanding, som skal bruges ved udpegning af nye bestyrelsesmedlemmer. Det er således fortsat bestyrelsen selv, som vælger bestyrelsesformanden; det skal ministeren ikke kunne blande sig i.

Men modellen anerkender kritikken af det nuværende selvsupplerende princip (hvor bestyrelsen udpeger i en intern og lukket proces). Der foreslås derfor en obligatorisk udpegningsprocedure, hvor alle uni’er – med inspiration fra SDU og DTU – indfører et ”indstillingsorgan” til casting af eksterne medlemmer. Bestyrelsen bestemmer sammensætningen af udvalget. Bestyrelsen udformer de eftersøgte profiler til de konkrete opslag om indkaldelse af forslag til nye medlemmer.

Indstillingsudvalget gennemgår de indkomne forslag og fremlægger de foretrukne, hvorefter den overgår til bestyrelsen, hvor bestyrelsesformanden laver en prioriteret bruttoliste med navne, som bestyrelsen så laver sine prioriterede forslag efter.

Herefter overgår selve udpegningen til et “udpegningsorgan”, som træffer beslutning om, hvem der skal være det / de nye medlemmer af bestyrelsen. Udpegningsudvalget må ikke indeholde bestyrelsesmedlemmer, ansatte eller studerende. Modellen for dets sammensætning besluttes af bestyrelsen, men det skal bredt set ”repræsentere erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner og offentlige myndigheder” – uden at der i øvrigt stilles krav om forskningskyndighed hos medlemmerne i udpegningsorganet. Endelig får ministeren og ministeriet også sin luns af indflydelsen: Ministeren får ret til at udpege et medlem til udpegningsorganet.

Som begrundelse for forslaget anfører uni-toppen, at det vil fastholde lovkravet om udstrakt autonomi og frihed og med (politisk) uafhængige bestyrelsesmedlemmer. Og så vil forslaget kunne gennemføres uden revision af Uni-loven.

Kontroversen om bestyrelsesudpegning dukkede op i efteråret, da konsulentfirmaet Nextpuzzle offentliggjorde en rapport som led i ministeriets ”styringseftersyn”. Rapporten foreslog ministerindflydelse på bestyrelsesudnævnelser, herunder ministerudpegning af bestyrelsesformand. Forslaget blev kritiskeret for at lave en styringskæde, hvor minister og ministerium var sikker på at få en formand, som var mere loyal over for ministeren end over for sit eget uni’ – ”Fritz Schur-universiteter”…

BEVILLINGSMODEL: Søren Pind lover kvalitets-indikator

Før jul kom det frem, at departementschef Agnete Gersing & embedsfolk ikke kunne opfinde operationelle kriterier, som kan bruges i en ny bevillingsmodel (til erstatning af den nuværende taxametermodel). Selv om regeringens målsætning var ”kvalitet, relevans og regional bredde” i modellen, indgik kvalitetsfaktorer ikke i deres forslag. Hun & embedsmænd var kommet frem til en ”performance-model”, hvor kvalitet derfor var lig med jobrelevans…

Ikke godt nok, siger den nye uddannelsesminister Søren Pind: ”I min model bliver kriteriet ikke alene ’jobrelevans’, afsætning af fagets kandidater. Faktorer om egentlig kvalitet i uddannelserne – god undervisning og god faglighed hos de studerende – kommer også til at indgå i en eller anden form”.

Pind har svært ved at acceptere, at der ikke kan findes ”objektive måder at måle kvalitet på, og hvor høj kvalitet belønnes”. Og den ambition har han fået positive tilkendegivelser om fra ordførerne fra Liberal Alliance og DF.

Søren Pind kommer med løfterne om indbyggede kvalitetsfaktorer i INTERVIEW i det FORSKERforum 302, som udkommer onsdag.

Ministeren forklarer her, at forslag til ny model er under nærmere udformning i ministeriet: ”Og det skal ikke være rigid, new public management-måleri. Der er flere mulige instrumenter, fx ved hjælp af akkrediteringssystemet eller censorkorpset, via en rullende evaluering med de studerendes vurderinger af undervisningskvaliteten kombineret med output fra studiet eller lignende”.

Spørgsmålet om kvalitetsindikatoren blev et tema, da lækkede forslag til ”performancemodellen” afslørede, at dept.chef Gersing & embedsfolk – trods mere end et halvt års arbejde bag lukkede døre – ikke havde kunnet få ”kvalitet i uddannelse” ind i modellen. Ud for faktoren ”kvalitet” stod der et stort rundt nul. (SE FOfo-nyhed 4.nov. 2016)

Meget bekvemt for dept.chefen – som er kendt for at være hardcore økonom – var fravalget af kvalitetsfaktorer noget, der vægtede hendes og andre økonomers forslag fra Produktivitetskommissionen højere. De foreslog indførelse af en slags ”jobtaxameter”, der skal belønne institutioner og studerende med høj erhvervsfrekvens som færdiguddannede.

Professorer: Uni-ledere trækker for lette fyresedler

Uni-ledelser har lidt for let ved at stikke en fyreseddel ud til forskere-lærere, og det er ødelæggende for den videnskabelige kultur, mener KU-professorerne Peder Andersen og Niels Kærgård. De har skrevet dagens kronik i Berlingske: Ingen ytringsfrihed uden tryghed i ansættelsen

”Jeg skal ikke her komme med forslag til, hvordan man kan retsligt eller overenskomstmæssigt kan styrke universitetslæreres ansættelsessikkerhed“, forklarer Peder Andersen om deres motiver til at skrive kronikken. “Men store fyringsrunder af lektorer og professorer på universiteter – og den nylige fyring af professor Hans Thybo på formelt svage begrundelser – skaber alvorlig usikkerhed. Vores kronik d.d. er derfor en markering over for uni-ledelserne om, at de skal være helt anderledes varsomme med at bruge fyrings-redskabet og i stedet satse på mere smoothe løsninger”.

Professorerne – som begge har lange uni-karrierer bag sig – henviser til, at før Uni-Loven 2003 var skulle der helt ekstra-ordinære ting til for at en lektor eller en professor blev fyret. Men med Uni-Loven fik man ansatte ledere med stor magt, og det var ofte personer med åremålskontrakter, som har brug for at vise handlekraft. Internt i organisationen kan der lokalt også være decentrale enheder eller ledere, som ser en umiddelbar fordel ved at bruge fyringsredskabet: ”Men her er det den øverste ledelses ansvar at håndhæve nogle standarder, så den slags ikke sker vilkårligt”, forklarer Peder Andersen.

Sideløbende med Uni-Loven blev der indført en voksende managementtænkning inspireret af den private sektor, og den er forstærket i uni-sektoren af, at bevillingerne er mere usikre og ansættelsesformer er blevet mere løse:

”Det er derfor nu blevet meget almindeligt at udnytte den lette adgang til at fyre enkeltpersoner og grupper, der ikke tidligere var fyringstruet. Vi har i den sidste halve snes år set sparerunder med fyringer på næsten alle universiteter … Samtidig har vi set fyringssager af enkeltpersoner, hvor begrundelserne har været meget svage”, skriver de.

Peder Andersen forklarer, at det er modsætningsfyldt, når fx KU på formelt brander sig internationalt på at give tenure (ansættelsessikkerhed for forskere), men i praksis er tenures sikkerhed der ikke, og det skaber usikkerhed på mange måder:

“Den danske flexicurity-model – som gør det nemt at fyre, men til gengæld giver sikkerhedsnet i form af understøttelse – giver problemer for højtlønnede specialister. Mens ufaglære arbejdere og nogle faglærte grupper får rimelig lønkompensation, så gælder det ikke for de lektorer og professorer, og en fyring har derfor drastiske personlige konsekvenser”.

Samlet skaber store fyringsrunder og fyringerne uden klare og gennemsigtige begrundelser stor usikkerhed hos personalet. Det skaber en kultur med forsigtighed og selvcensur, så forskere holder sig tilbage fra at forske i noget, som ledelsen kan opfattes som kontroversielt:

”Hvis vi ikke sikrer trygge ansættelsesforhold, har vi reelt heller ingen ytrings- og forskningsfrihed. Åremålsansættelser og løse ansættelser kan være en langt større og bredere trussel mod forsknings- og ytringsfriheden end aggressive fanatikere”.  

(SE BERLINGSKE-kronikken 21.2).

Landbrugslobby truer CBS med ekstra-regning

Bæredygtigt Landbrug (BL) – som betalte CBS 400.000 kr. for at få udarbejdet den kontroversielle rapport om dansk landbrugs rammevilkår – har krævet pengene retur, fordi CBS-ledelsen har besluttet, at rapporten trækkes tilbage og heller ikke udgives i en ny form.

Men nu truer de rabiate lobbyister med en ekstraregning for følgeomkostninger på 450.000 kr. – i alt 850.000 kr. Det er hvad BL angiveligt har bevilget til projektet til aflønning af eksterne og til indsamling af data: ”Hvis rapporten ikke offentliggøres, er disse tabt helt eller delvist. Det efterlader os med et mellemværende, vi skal have udlignet” (aktindsigt 17. januar).

Sådan lød truslen fra BL-direktør Hans Aarestrup til CBS’ forskningsdekan Peter Mølgaard efter det turbulente forløb, som endte med, at CBS-ledelsen trak rapporten tilbage med henvisning til at en forskningskyndig gennemgang vurderede, at rapporten ”ikke er egnet til frigivelse”. Professor Jan Mouritsen dumpede rapporten, fordi dens metode var lidt for utraditionel og ikke refererede til anden forskning, fordi dens kvalitative materiale ikke var kritisk validieret, og fordi rapporten ikke redegjorde for forskningsprocessens eksterne bidrag.

Dumpningen skete i ugerne efter, at DR-journalister via aktindsigt havde afsløret, at rapporten delvis var lavet af en ghost-forfatter fra landbrugslobbyen, at der var kopieret data fra BL direkte ind i rapporten, at dens tilknytning til BL var blevet forsøgt skjult m.m. (SE DR-AFSLØRINGER)

BL-lobbyen benægter imidlertid enhver påvirkning af projektet, og forsøgte i januar at give CBS aleneansvar for miseren. De er sure over, at de hænges ud i medierne for at have stået bag data og konklusioner i rapporten, hvilket BL formelt benægter. BL krævede derfor at CBS gik offentligt ud og rensende BL for ansvar: ”Det vil være på sin plads, hvis I melder ud, at det ikke er vores skyld, at rapporten ikke bliver til noget, men at det skyldes interne fejlskøn på CBS eller hvad I vil kalde det” (mail 17. jan.).

CBS’ forskningsdekan Peter Mølgaard afviste imidlertid at komme med en offentlig clearing af BL. Dels fordi det ikke er CBS som har hængt BL ud. Og dels fordi, at der jo har været “kritik af interessekonflikter“, og at rapporten derfor er indklaget til CBS’ Forskningspraksis-udvalg. Og vurderingen her må afventes og respekteres, før CBS-ledelsen kan forholde sig til lobbyisternes klage.

Dermed er der skabt ekstra pres på det CBS-udvalg, som er i gang med at vurdere, om rapporteringen overholder ”god videnskabelig praksis”, herunder om der er sket bias’ed selektion af data, om lobbyisterne i BL har ghostforfattet dele af rapporten, om BLs bidrag er hemmeligholdt m.m. (SE KOMMISSORIUM HER)

Hvis udvalget vurderer, at der er fusket med data kan det sende lektor Troels Troelsen på en tur i det statslige uredelighedssystem. Og hvis udvalget vurderer, at Bæredygtigt Landbrug eller BLs stråmænd faktisk påvirkede projektet og dermed bidrog til dets kollaps, får det formentlig også indflydelse på CBS-ledelsens lyst til at give erstatning til lobbyisterne.

Esben Lundes skideballe – på alternative fakta?

Miljøminister Esben Lunde Larsen var i sidste uge i samråd i Folketingets Miljøudvalg. Her gik han pludselig bananas i noget, som udvalgets formand bagefter kaldte for ”en ministeriel skideballe” til oppositionen. Esben Lunde mener, at der sker en mistænkeliggørelse af Landbrugspakken, og at der er overdrevent kritisk fokus på kvælstof-tal. Han mener ikke, det skal tages særlig alvorligt, at kvælstof-udledning er stigende for tredje år i træk, som baggrundsdata fra AUs NOVANA-rapport dokumenterede:

 ”Vi behøver ikke gå mange uger tilbage, hvor der var stor forargelse i oppositionen, der havde meget travlt med at udtale sig om nogle kvælstoftal fra en rapport, der var blevet lækket inden en endelig rapport kom på gaden, og hvor det viste sig, at den forargelse som var til stede om kvælstoftal, som skulle skyldtes regeringens Landbrugspakke, jo var tal fra før Landbrugspakken.

 Så det er bare for at sige, at hvis man i stedet for bare at skyde på hinanden, så kunne vi have en mere oplyst debat, der faktisk gavner vores fødevare og landbrugspolitik. For jeg behøver jo ikke minde nogen her om, at nogle kvælstoftal i øvrigt – som en udmærket forsker, da den endelige rapport var kommet var ude og fortælle – intet havde med regeringens Landbrugspakke at gøre, men sådan set kom fra den tidligere regerings miljøpolitik.

 Det er bare for at sige: Der er ingen, der har gavn af den polemik, så skulle vi ikke lade være med det. Det tjener ingenting, kun at folk rundt omkring tænker: Hvad er det for en børnehave, og er det godt for vores erhverv og for landbrugs- og miljøpolitikken? Nej, det er det ikke…” (Esben Lunde i samråd 1. febr. om CBS’ landbrugsrapport). (SE kl. 14.52.00 fra Folketings-TV)

FORSKERforum har udsat Esben Lundes skideballe for FAKTA- og BAGGRUNDS TJEK og fundet tre faktuelle fejl. Som i bedste fald er udtryk for ideologiske manipulationer. I værste fald spiller ministeren med ‘alternative fakta’:

 1. Rapporten var IKKE blevet lækket. (FAKTA: Naturfredningsforeningen havde såmænd fået regulær aktindsigt i rapporten hos ministerens egen styrelse (Svana), så der var ikke tale om en ulovlig læk. BAGGRUND: Når ministeren imidlertid mistænkeliggjorde nogle ved at tale om ’læk’, svarer det helt til konspirationsteorier hos landbrugslobbyen i Bæredygtigt Landbrug / Landbrug og Fødevarer. De mener, at data blev lækket i utide i starten af januar af kritiske embedsmænd eller AU-forskere..).

2. I den offentlige omtale af stigende kvælstoftal beskyldte oppositionen IKKE Landbrugspakken for at være skyld i merudledning 2015. (FAKTA: Landbrugspakken blev besluttet i 2016 og har derfor ikke haft bagudrettet betydning på 2015. Oppositionen har da heller ikke beskyldt Landbrugspakken for at være årsag til merudledningen 2015. BAGGRUND: Esben Lunde lavede “en stråmand” – tillagde nogle noget, som ikke er korrekt).

3.  ”Den udmærkede forsker” udtalte sig IKKE om Landbrugspakkens påvirkning af 2015-udledningstal. (FAKTA: AU-DCEs chefkonsulent Poul Nordemann havde i ALTINGET kommenteret 2015-tallene “som ”en meget lille stigning fra år til år”, samtidig med at han bagatelliserede landbrugets skyld i kvælstof-forureningen: ”Der ikke er noget i statistikkerne, der tyder på, at der er sket øget udvaskning fra landbruget” (SE ALTINGET). BAGGRUND: Med henvisningen til ‘den udmærkede forsker’ tog Esben Lunde AU-miljøforskningen som gidsel på regeringens påstand om, at den voksende kvælstof-forurening i 2015-tallene er ubetydelig og altså ikke alarmerende i forhold til Landbrugspakkens forudsætninger. På trods af at udlednings-tallene er stigende for tredje år i træk).

Landbrugslobbyister skræmmer forskere

Store lobbyister står ikke tilbage for at sende signaler, der skal skræmme universiteter og forskere fra at udlevere kontroversielle data eller fra at oplyse pressen. Det viser NOVANA-sagen, hvor AUs vandmiljøforskere oparbejdede vandmiljø-data for 2015, som viste sig  ubekvemme for magtfulde landbrugslobbyister – hvorefter lobbyisterne aktivt gik efter at undersøge vandmiljøforskernes rolle i, at data’ene blev hovedhistorien i DR1’s morgenradio d. 12. januar.

Landbrugslobbyisterne i Landbrug og Fødevarer (L&F) vågnede op til morgenradioen, hvor deres formand Martin Merrild – sekunderet af miljøminister Esben Lunde Larsen – blev interviewet om stigende og alarmerende udledningstal for kvælstof i vandmiljøet i NOVANA-2015 rapporterne. Tallene var stigende for tredje år i træk og stik imod de data, som ligger bag Landbrugspakken. Formanden og ministeren bortforklarede de ubekvemme data – fordi landbruget er kvælstofkilden – med, at den store udledning skyldtes ekstra regnvejr og dermed ekstra udvaskning i 2015. Men de snakkede udenom, for tallene var faktisk korrigeret for den ekstra regn det år.

Morgenradioens historien om de stigende udledningstal stammede fra Naturfredningsforeningen (DN) , som havde givet data til DR-journalister. Naturfredningsforeningen havde søgt aktindsigt og bearbejdet data, så det blev  morgenradioens historie den morgen.

Men historien passede ikke de pæne landbrugslobbyister i L&F (de grimme er Bæredygtigt Landbrug). Landbruget er ikke interesseret i at debattere de ubekvemme data og landbrugets rolle heri. I stedet holdt man fast i forklaringer om det ekstra regnvejr og om, at der måtte være andre årsager end landbrugets kvælstof.

Og nu afslører aktindsigt – som FORSKERforum har fået på AU – at lobbyisterne også gik efter budbringeren. L&F søgte at opspore, hvem havde udleveret oplysningerne til Naturfredningsforeningen og hvordan oplysningerne var kommet til DR? L&Fs chefjurist bad nemlig om aktindsigt på AUs miljøforskningscenter DCE med anmodning om ”al korrespondance mellem Naturfredningsforeningen og DCE samt mellem DR-journalister og DCE” (anmodning d. 12. jan.).

AUs juridiske chefkonsulent oplyste lakonisk til L&F, at det ikke var AU-DCE, som havde givet aktindsigt eller videreformidlet NOVANA-rapporten. Det var såmænd den statslige SVANA (Styrelsen for Vand og Naturforvaltning), som havde frigivet rapportens data til Naturfredningsforeningen på Naturfredningsforeningens anmodning fra 4. januar…

Rabiat landbrugslobby chikanerer kritiske forskere

Det er ikke risikofrit at være kritisk forsker, for man risikerer bøvl og chikane. Det viser ballade omkring den kontroversielle landbrugsrapport fra CBS “Dansk landbrugs rammevilkår …”. Den blev straks efter offentliggørelsen i august kritiseret af KU-lektorerne Jesper Sølver Schou og Bo Jellesmark Thorsen for at være ‘noget makværk’. Og da kritikken bare voksede de næste måneder, måtte CBS-ledelsen trække rapporten tilbage.

Men aktindsigt – som FORSKERforum har fået på KU – afslører, at personer knyttet til den rabiate landbrugslobby Bæredygtigt Landbrug (BL)  efterfølgende ikke står tilbage for at chikanere kritikere og kritiske medier med krav om dementier på detaljer samt med klager.

Efter at DR-journalister i aktindsigt havde fundet belastende dokumentation på, at CBS-rapporten bevidst skjulte sine relationer til den rabiate lobby (DR-Deadline), søgte en BL-journalist for eksempel aktindsigt i korrespondance og ‘samtlige mails af enhver art’ som KU-lektorerne (plus Alex Dubgaard og Brian H. Jacobsen) har udvekslet med DR-journalister, med Dansk Naturfredningsforening og med folketingsmedlemmer. Anmodningen – en aktindsigt-i-aktindsigt – er angiveligt sendt, fordi der har været “en offentlig debat, som jeg gerne vil undersøge baggrunden for” (BLs Jens Sillesen, 25. jan.).

Efter at CBS-ledelsen til BLs store utilfredshed har trukket rapporten, har den BL-relaterede gårdejer Bjarne Brønserud – som var ophavsmand til nogle data i den kontroversielle rapport – også søgt om aktindsigt, der omfatter KU-forskernes kommunikation med Altingets journalister, med miljøforskere fra Aarhus m.fl.  Han ville også se KU-ledelsens korrespondance om sagen (Brønserud 7. jan.)

Samme Brønserud var allerede i august-oktober ophavsmand til en plagsom klagesag over de to KU- forskere. Først krævede han, at forskernes kritiske indlæg skulle slettes fra KU-instituttets hjemmeside og berigtiges, fordi det her var anført, at Brønserud var ”tilknyttet” BL. Han er cand.oecon, vil tituleres “uafhængig analytiker”, og mener ikke, at KU-forskerne havde ”ingen reel juridisk gyldig dokumentation” for hans tilknytning til BL. Men de to kunne lakonisk konstatere, at BL faktisk selv kalder Brønserud for ”allieret og samarbejdspartner”, der ”puffer i den rigtige retning” (BL-formandens årsberetning 2014).

Brønserud klagede også over omtalen af en bestemt tabel, hvor forskerne blev beskyldt for at ”omgås deres kildemateriale sløset og langt fra niveauet for elementær videnskabelig praksis” (Brønserud 29.sept.).

Brønserud var utilfreds med afvisningen og klagede i flere omgange til dekan og rektor med krav om irettesættelse af forskerne og om, at selveste rektor berigtiger hjemmesidens oplysninger. Det blev afvist af KU-lederne med henvisning til, at hjemmesidens oplysninger var korrekte, og at de fremsatte påstande var inden for forskernes ytringsfrihed.

Brønseruds krav og klager gik også til angreb på kritiske medier. Han opererer med en konspirationsteori om en alliance mellem forskerne og medier (DR): “Det er altså med fuldt overlæg og efter initiativ fra KUs ansatte, at DR-deadline gennemfører en yderst tendentiøs og intimiderende udsendelse …” (Brønserud 30. okt.).

Konspirationsteorien stemmer helt overens med Bæredygtig Landbrugs fjendebilleder på Naturfredningsforeningen, eksperter, økologer, pressen, forskere fra KU, AU m.fl. – som blev opregnet i BL-formandens årsberetning. De rabiate lobbyister er også kendt for at chikanere kritikere og true med tidskrævende retssager.