Kategoriarkiv: Nyheder

GYLLEGATE.2: EU-bombe i klorofyl-data?

Altimens der hersker stor forvirring om, hvornår NOVANA-rapporten for 2016 frigives (31. marts, 31. april eller senere?) har AU-DCEs vandforskere afvist at frigive del-data bag rapporten. Data er angiveligt forsinkede, fordi der har været ”fejl-analyser af data”, lyder begrundelsen, da FORSKERforum bad om aktindsigt.

Fejlanalyserne påvirker angiveligt kvalitetssikringen af centrale kvælstofdata( ”afstrømningsnormaliserede data,  XX.XXX tons N-udledning”), som er politisk sprængstof, fordi tallet vil give den første indikation på, om Landbrugspakken har forøget kvælstof-forureningen af de danske have i 2016.

Data er ventet med spænding, for stort set alle vandmiljøeksperter forudser, at 2016-forureningen steg, og det er i modsætning til Landbrugspakkens forudsætninger. Det vil udløse et nyt stormløb på miljøminister Esben Lunde Larsen – GYLLEGATE.2 …

At forureningen dokumenteres behøver imidlertid ikke føre til, at Esben Lundes ministerpost kommer i fare, for Folketingets flertal frede ham ved at stemme igennem, at øget kvælstof-forurening ikke er i strid med Landbrugspakkens forudsætninger!

Derimod nyder Esben Lunde nyder ingen beskyttelse, når det gælder EU’s direktiver. Med udsættelse af NOVANA-rapporten blokerer ministeren imidlertid også for frigivelse af under-data, der ikke er påvirket af den såkaldte fejlanalyse – og disse data kan være potentiel sprængstof i forhold til EU.

Enhedslistens Maria Reumert Gjerding vil ikke finde sig i denne mørklægning af data i fire måneder. Hun har derfor bedt ministeren oplyse klorofyl-data for hhv. 2015 og tilsvarende 2016-data, samt oplyse om disse data indikerer op-/nedrangering i EU’s miljøklasser om ”god økologisk status”, jf. EU’s vandrammedirektiv? (SE SPM. 95 I MILJØUDVALGET).

Svaret kan være en bombe i forhold til EU’s vandramme-direktiver. Hvis det nemlig viser sig, at regeringen med Landbrugspakken faktisk har forringet miljøtilstanden, får Danmark en EU-sag og kan idømmes mega-bøder.

Spørgsmålet er stillet som udvalgsspørgsmål d. 26. oktober og ministeren har en måneds svarfrist…

GYLLEGATE.2-mystik: Minister Esben Lunde berigtiger

I onsdags kunne FORSKERforum afsløre, at miljøminister Esben Lunde Larsen ikke nøjes med at mørkelægge kvælstof-data til NOVANA-rapporten i 4-6 måneder, men såmænd i et helt år. AUs vandforskere ville nemlig først have en korrektionsfaktor for ”total kvælstof” i ”ultimo 2018”, stod der i ministerens orientering af Folketingets Miljøudvalg. (SE FORSKERforum: ‘Esben Lunde mørkelægger et helt år)

Men i dag har ministeren så berigtiget / tilbagekaldt sin første orientering, fordi der heri angiveligt var en fejl: Der skulle ikke have stået ”ultimo 2018” (ved udgangen af) men ”primo 2018” (i starten af).  (SE BERIGTIGELSESBREV).

Berigtigelsen er mystisk, for passer den, så kunne alle de embedsmænd, som har kvalitetssikret ministerens første orientering – Miljøstyrelsen, departementets embedsmænd og departementschefen – ikke kende forskel på ”primo” og ”ultimo”?

Berigtigelsen er også mystisk fordi de nye tidsfrister ikke giver mening. I ministerens første orientering var offentliggørelsen skilt ad i to tidspunkter, hhv. for NOVANA-data (30. april) og for ”total kvælstof” (december). I den anden udgave falder tidspunkterne nærmest sammen, så det ikke giver mening at skille offentliggørelsen i to:  ”total kvælstof-data” skal nu offentliggøres ”primo 2018” (januar-marts), så hvorfor frigives den samlede NOVANA-rapport ikke samtidig?

Med henvisning til Miljøoplysningsloven – som giver udvidet aktindsigt – har FORSKERforum søgt ministeret om aktindsigt i den ministerielle beslutningsproces bag hhv. den første orientering og tilbagekaldelsen.

GYLLEGATE.2: Esben Lundes klemme på AUs vandforskning

Miljøministeriets udsættelse af at frigive kvælstof-data fra NOVANA 2016 i et halvt til et helt år skaffer minister Esben Lunde Larsen et pusterum før et forventeligt stormvejr. Fordi data med stor sandsynlighed vil afsløre voksende forurening efter Landbrugspakken, som gav landmændene lov til at sprede mere kunstgødning fra 2016 og frem.

Og ministeren bruger AU-DCE som cover-up eller alibi for udsættelsen. Selv om AU-DCE fagligt vurderer, at man ikke skal bruge 6-12 måneders udsættelse, så protesterer AU-DCE ikke, forklarer en anonym miljøekspert med indgående kendskab til ’sektorforskningen’.

Esben Lunde har varslet, at han vil udlicitere myndigheds-betjeningen, og her har AU samlet kontrakter til 375 mio. kr. “Hermed har ministeren en klemme på AU, som ikke vil risikere at komme i ’bad standing’ hos Esben Lunde ved at frigive data, som kan være ubekvemme for ministeren”, forklarer miljøeksperten. ”Så med truslen om udlicitering hængende over hovedet, så har AU-DCE 375 mio. grunde til at adlyde ministeriet…”

Og det er Miljøstyrelsen, som har dikteret udsættelsen, indikerer FORSKERforums aktindsigt, for der var ingen saglige / faglige begrundelser for, at Styrelsen allerede i august kunne diktere 4 måneders udsættelse med henvisning til ”fejlanalyser”. En anonym vandmiljøekspert har da også over for FORSKERforum vurderet, at AU-DCE allerede nu har faglig viden til nu at korrigere for ”fejlanalysen” og dermed ”kvalitetssikre data”, så der er ingen grund til udsættelser i halve og hele år.

Men AU-DCE har påtaget sig rollen som ministerens alibi, idet AU-DCE hurtigt erklærede, at AU-DCE er enig med Miljøstyrelsen i udskydelsen. Forklaringen lyder: ”Det er fejlanalyserne, der gør, at vi er nødt til at udskyde NOVANA-rapporterne til næste år,” udtalte chefkonsulent Poul Nordemann Jensen, da udskydelsen blev afsløret (ALTINGET 12.okt.).

Og AUs rolle som alibi i år har en påfaldende lighed med forløbet om NOVANA 2015s frigivelse. Den skulle være frigivet 1. december 2016. Men Esben Lunde Larsen udskød – uden saglig begrundelse – frigivelsen i mere end halvanden måned (til 16. januar 2017). Hans forklaring lød, at AUs forskere var forsinkede: ”Rapporten blev ikke offentliggjort i december, fordi dialogen mellem Miljø- og Fødevareministeriet og rapportens forfattere ikke var afsluttet”. Men det var en skinbegrundelse i strid med sandheden, for AU-DCE havde afleveret den faglige rapport allerede d. 24. nov., afslørede aktindsigt, som FORSKERforum havde fået.

Også da NOVANA2015s data faktisk afslørede voksende kvælstofforurening i januar, gav AUs chefkonsulenten ministeren en hjælpende hånd ved at bagatellisere betydningen af kvælstof-stigningen. Han udtalte, at ”der er tale om en meget lille stigning fra år til år”, samtidig med at han frikendte landbruget for at øge forureningen. Det blev flittigt citeret af ministeren og landbrugslobbyen i tiden efter.

Historien bag Esben Lundes cover-up fremgår af det FORSKERforum, som udkommer i dag. Igen rammer Esben Lunde forsiden…

GYLLEGATE.2: Esben Lunde mørkelægger nu i et helt år

Miljøstyrelsen har ved møder med AU-DCEs vandmiljøforskere – som skal lave den årlige NOVANA-rapport om vandmiljøets tilstand – udsat offentliggørelsen til 30. april. Den formelle begrundelse er fejlanalyse af data. Men ud af den aktindsigt, FORSKERforum har fået, fremgår der ikke, hvorfor Miljøstyrelsen og AU-DCE har brug for et halvt års udskydelse.

En anonym vandmiljø-ekspert – anonym, fordi ”de data er en politisk hvepserede” – undrer sig over den lange udskydelse, for AU har med stor sandsynlighed data, der kan ”kvalitetssikres”, og disse tal bliver ikke bedre ved at vente. Eksperten frygter, at fejlanalysen kan bruges af Miljøstyrelsen til at skabe så stor usikkerhed om data, så der ligefrem ikke offentliggøres (kvælstof-) data for 2016, angiveligt med en begrundelse om, at disse data ”ikke kan kvalitetssikres – usikkerheden er for stor”.

Og den anonyme eksperts mistanke om forhaling bekræftes i den redegørelse, som ministeren gav i mandags for Folketingets Miljøudvalg. Her fortæller Esben Lunde Larsen, at ”de væsentligste resultater af overvågningen” i NOVANA 2016-rapporterne offentliggøres i april. Men senere oplyser han så, at AU-DCE ”er ved at undersøge mulighederne for at foretage korrigerende tiltag”, og at korrektions-faktoren for ”total kvælstof” først vil være færdig i december 2018. (SE MINISTERENS REDEGØRELSE´23.OKT.)

Vandmiljøeksperten: ”Ministeren lægger tilsyneladende op til at mørkelægge centrale kvælstofdata i et helt år?! Det er mere politik end saglighed, for netop kvælstof-data hører til blandt ”de væsentligste resultater”, som Landbrugspakkens konsekvenser skal bedømmes på. Begrundelsen er angiveligt, at AU-DCE skal indsamle 2017-data, før de kan lave en ’korrektionsfaktor’. Men det vil efter min vurdering kun ændre marginalt ved den viden, som AU-DCE allerede har i dag til at ’kvalitetssikre’…”

Ministerens redegørelse for udsættelsen kommer efter at FORSKERforum afslørede udsættelsen (10.okt.), hvilket Miljøstyrelsen så bekræftede (13.oktober), hvorefter Alternativets miljøordfører Christian Poll i sidste uge stillede spørgsmål til ministeren om sagen (20.okt).

Poll har bedt ministeren udrede, hvad der er konsekvenserne af fejlanalyserne for NOVANA 2016-rapporteringen. Og så spørger han, om udsættelsen er sket på ministerens foranledning – underforstået om dette er sagligt / fagligt støttet af AUs myndighedsbetjening? (SE POLL-spørgsmål 73)

Og så stillede Poll et spørgsmål, som går direkte ned i problematikken om ”total kvælstof”. Han beder nemlig ministeren frigive de ”afstrømningsnormaliserede data” bag NOVANA 2016, som AU har nægtet FORSKERforum aktindsigt i med henvisning til at disse data ”XX.XXX tons N-udledning” ikke findes.

Poll har fulgt Esben Lundes gøren og laden i Landbrugspakken, fiske-kvotekongerne og havbrugssagen. Han ønsker kvælstof-data udleveret, så Folketingen kan få ”en slags første evaluering på Landbrugspakkens konsekvenser…” (SE POLL-spørgsmål 77)

Historien bag Esben Lundes mørkelægning fremgår af FORSKERforum 309, som udkommer i morgen.

GYLLEGATE.2: Miljøstyrelsen skaber ny mystik

Miljøstyrelsen har nu bekræftet FORSKERforum.dk’s nyhed om, at NOVANA-rapporten 2016 forsinkes. Men mens FORSKERforum varslede en 4 måneders forsinkelse (fra november til 29. marts), så kan man nu se frem til yderligere 1-3 måneders forsinkelse – rapporten kan blive et halvt år forsinket.

Det fremgår af Miljøstyrelsens kryptiske orientering: Rapporteringen ”forventes offentliggjort i april 2018, cirka fire måneder senere end normalt. De endelige rapporter forventes at komme en til to måneder senere”…

Årsagen til udsættelsen er angiveligt fejl i vandprøver. Mens aktindsigt afslører, at udsættelsen ensidigt er dikteret af ministeriet og ikke af AUs vandmiljøforskere, så tager Miljøstyrelsen nu AU som gidsel på udsættelsen: ”DCE, Aarhus Universitet har foreslået Miljøstyrelsen at tage de ekstra vandprøver. DCE skal bruge de nye vandprøver til at vurdere, om og hvordan de analyser, der er omfattet af fejlen hos ALS, kan korrigeres. Der er ingen uenigheder mellem Aarhus Universitet og Miljøstyrelsen(SE MST-NYHED).

Årsagen til udsættelsen – fejlen i fejlen i miljøanalyserne – er af landbrugslobbyen blevet fremlagt som bevis på uduelighed hos Miljøstyrelsens medarbejdere, samt til indirekte at så tvivl om de målemetoder, der skal evaluere Landbrugspakken.

Miljøstyrelsen nævner ikke den anden årsag til udsættelsen – som fremgår af aktindsigten – nemlig at ministeriet arbejder på ”en ny strategi for offentliggørelse af resultaterne formuleret på baggrund af sidste års offentliggørelse…”. Det fremgår ikke, hvad det nærmere går ud på (jf. aktindsigt i notat 10.aug. /Miljøstyrelsen).

Den nye strategi kan konspiratorikere kæde sammen med, at landbrugslobbyen insisterende sår tvivl om de målemetoder, som Landbrugspakken skal måles på. Og den mistanke understøttes af, at der i dag blev offentliggjort en Ekspert-evaluering af de danske metoder til overvågning af kvælstof og vandmiljø. Evalueringen – som indirekte handler om overholdelse af EU’s vandmiljøplaner – er salomonisk formuleret med en overordnet godkendelse af systemet, med enkelte kritikpunkter. (SE EU-EVALUERINGEN)

Men Landbrugslobbyen udlægger rapporten selektivt, så den bliver en ny mistænkeliggørelse af målemetoder. Den rabiate lobby Bæredygtigt Landbrug kræver “stop for hetzen mod kvælstof” (SE ALTINGET d.d.). Og de mere moderate i Landbrug & Fødevarer konkluderer, at evalueringen ”rejser en så omfattende kritik af fagligheden bag vandområdeplanerne, at grundlaget bag vandplanernes mål om kvælstofreduktioner må laves helt om”, lyder lobbyens konklusion. Lobbyen mener at have fået medhold i, at der er for få målepunkter, som ikke er placeret efter Landbrugspakkens ”målrettede regulering”. (SE L&F-pressemeddelelse)

Og minister Esben Lunde Larsen har givet sit signal på evalueringen: ”… beskyttelsen af vandmiljøet står over for et retningsskifte” i de næste vandplaner fra 2021. Der nemlig ”konstateret væsentlige svagheder” i de danske målemetoder og kvælstofmodeller”

Esben Lunde kæder dog ikke evalueringen sammen med kriterierne for bedømmelse af Landbrugspakkens konsekvenser, eller den udsatte test på miljøet … (SE ALTINGET d.d.)

 

GYLLEGATE-2: Ministeriet dikterede 4-måneders NOVANA-udsættelse

Udsættelsen af rapporteringen fra NOVANA-2016 fra november til 29. marts er tilsyneladende en ensidig ministeriel beslutning. Det afslører aktindsigt, som FORSKERforum har fået i kommunikation mellem AU og Miljøstyrelsen.

Aktindsigten afslører, at stærke kræfter i ministeriet ønsker en udsættelse. Den vil udsætte de første data på Landbrugspakkens forurenende konsekvenser – og forventelig ballade for Esben Lunde Larsen.

Af mødemateriale fra 24. august fremgår nemlig, at Miljøstyrelsen foreslog udsættelse af NOVANA-rapporten til 29. marts. Uden særlig begrundelse, men med indirekte henvisning til et konsulentfirmas fejlanalyser af næringstof-data, som minister Esben Lunde Larsen meldte ud d. 16. juni. (SE M-orientering).

Vandmiljø-eksperter kalder imidlertid ministerens udmelding for en dramatisering og spin, (SE FORSKERforum 10. okt.)

I det lys er Miljøstyrelsens forslag til udsættelse også besynderlig, for Miljøstyrelsens embedsmænd er ikke eksperterne på området – det er AUs ‘sektorforskere’, som kan vurdere konsekvenserne af fejlanalyserne, samt hvornår data kan ligge klar til offentliggørelse. Miljøstyrelsens indgriben kan således være et brud på institutionernes frihedsgrader i relation til frigivelse af forskningsresultater  (jf. de ny standardkontrakter for myndighedsbetjening).

AU-chefkonsulent Poul Nordemann Jensen undrede sig da også over Miljøstyrelsens forslag til 4-måneders udsættelse på augustmødet. AU ville ikke tages til indtægt for, at man var enig i udsættelse til ”1.kvartal 2018”. Nordemann ville derimod gerne citeres for, at når de forskellige usikkerheder er på plads, kunne man ”se, hvordan der kan foreligge en rapport”.

Men 31. marts 2018 står fortsat som offentliggørelses-tidspunkt. Og Miljøstyrelsen har tilsyneladende ikke travlt med at ændre på den dato. Styrelsen aflyste nemlig et programsat  statusmøde mellem parterne d. 18. sept. på ubestemt tid, med henvisning til “forsinkelse i analysen af næringsstof-data” (Email 25. august).

Af aktindsigten fremgår imidlertid også et skjult ministerielt motiv til udsættelsen. Ministeriet ønsker tilsyneladende mere styring på, hvordan NOVANA-resultaterne frigives. Det er formuleret kryptisk som at ministeriet har ”en ny strategi for offentliggørelse af resultaterne formuleret på baggrund af sidste års offentliggørelse…”. Det fremgår ikke, hvad det nærmere går ud på (Notat 10.aug. fra Miljøstyrelsen).

BREAKING: Esben Lunde udsætter evaluering af Landbrugspakken

Før Landbrugspakken blev AUs sektorforskere sat under pres fra miljøminister Eva Kjer Hansen & embedsmænd. AUs vandmiljøforskere skulle i 2015 komme med data og prognoser for ’baseline’, der skulle afdramatisere Landbrugspakkens miljøregnskab. Den manipulation bidrog til “Gyllegate” med ministerens exit.

Nu er AU igen under pres. Denne gang handler det om tilbageholdelse af data på de faktiske konsekvenser af Landbrugspakken. Disse data for 2016 afventes med spænding og skulle ifølge AUs kontrakt med Miljøministeriet være finpudsede slut-september (efter høringsrunde) og med offentliggørelse 1. november.

Men på FORSKERforums anmodning om aktindsigt (i ”afstrømningsnormaliserede data”) oplyser AU-chefkonsulent Poul Nordemann Jensen overraskende, at disse endnu ikke foreligger. Og tidsplanen for rapportering af NOVANA-2016 er såmænd udskudt 4-5 måneder, så den først offentliggøres 29. marts 2018.

Miljøminister Esben Lunde får dermed udskudt en evaluering og forventelig ballade om Landbrugspakkens konsekvenser. Det er nemlig helt forudsigeligt, at Landbrugspakkens merudledning af kvælstof i det første år (2016) vil føre til mere forurenede havmiljøer – og det vil NOVANA-2016 dokumentere. Og samme data vil afsløre, at regeringens forudsætninger for Landbrugspakken var misvisende og manipulerede.

AU forklarer udsættelsen af offentliggørelsen med, at et konsulentfirma har brugt forkerte analysemetoder på indkomne vandprøver. Det oplyste Miljøministeren nemlig i juni (SE M-ORIENTERING). Det blev i pressen blev dramatiseret til, at de fejlagtige analyser kunne betyde, at man ikke kan vurdere Landbrugspakkens første år (INGENIØREN 26.juni). Og så satte Esben Lunde i øvrigt AUs sektorforskere til at vurdere konsekvenserne (SE M-SVAR). 

Men Miljøministerens udmelding og udsættelsen af NOVANA-2016 er imidlertid spin, for de såkaldte fejlanalyser har marginal betydning for totalanalysen, vurderer vandmiljøeksperter over for FORSKERforum; anonymt fordi “det er meget politiseret stof”. Ministeriet dramatiserer og Folketinget vildføres. Metodefejlen vedrører nemlig ikke nitratudledning som udgør 80-90 pct. af det totale kvælstof, men højst en lille procentdel af det øvrige.

Og AU spiller med på dramaet, når man godtager udsættelsen på et tyndt fagligt grundlag, siger eksperterne. Som undrer sig over, at AU påstår, at de ikke har de data, som FORSKERforum har søgt aktindsigt i. Den påståede fejlkilde er nemlig marginal (og kunne forklares med en note).

Den påståede fejlkilde består i, at et vandlaboratorium ikke har brugt en ny, men gammel analysemetode. Hertil indvender eksperterne, at forskellen mellem nye/gamle metoder kun giver marginale forskelle, som ligger inden for almindelig usikkerhed på den slags data. Og den gamle metode er faktisk bedre, sagde ministeriets egen Naturstyrelsen i øvrigt i 2012: ”På det foreliggende grundlag anbefales, at der ikke åbnes for anvendelse af DS/ISO 29441” … (NATURSTYRELSEN NOTAT, 2012)

Løkkes åbningstale: Omtales 2 pct.’ grønthøsteren?

Hvad vil Statsministeren mon sige om uddannelse i sin åbningstale i dag kl. 1200?

Han vil forudsigeligt sige, at uddannelse er højprioriteret i denne regering, og at udgifterne hertil er vokset og vokset, så ressourcerne bruges effektivt, fx skal ledelserne vise ansvarlighed og så skal uddannelsespladser fordeles hensigtsmæssigt i overensstemmelse med aftagernes efterspørgsel o.lign.

Men Statsministeren vil nok ikke redegøre for, at den såkaldte grønthøster – 2-procents besparelse eller ”omkostningsbidrag” – hærger uddannelsesområdet, også næste års finanslov. Den grønthøster – som også er omstridt i sundhedssektoren – rammer uni’ernes drift og uddannelse (mens forskningsaktivitet friholdes). Og grønthøsteren skulle egentlig sættes på stop i 20200, men regeringen foreslår, at den også skal køre i 2021.

Besparelserne betyder for årene 2018-2021, at KU skal spare 689 mio. kr., Aarhus skal spare 521 mio, SDU skal spare 413 mio. mens det forskningstunge DTU slipper med kun 241 mio…

Tallene fremgår af en ministerbesvarelse på spørgsmål fra Mette Reissmann (S), som ønskede belyst, hvad 2 pct.’s besparelserne betyder over en årrække. En beregning på ministerens svar afslører så, at de (gennemsnitlige) årlige udgifter pr. studerende falder fra 75.800 kr. (2012) til 68.700 (2018) til 64.900 (2012). Det er et fald på 14 pct. (SE FT-SVAR 196).

Uni-rektorerne siger, at man må lukke uddannelser. Og arbejdsgiverne kritiserer, at regeringen nu igen vil skære i uddannelse, herunder uni’erne. Dansk Erhverv og DIs Charlotte Rønhof mener, at man er ved at nå en smertegrænse, som vil kunne mærkes på kvaliteten af de kandidater, som kommer ud. (SE DR-NYHED).

 Úni-minister Søren Pind Søren Pind (V) indrømmer at det bliver svært, men regeringen mener, at smertepunktet ikke er nået endnu, og der er ikke fundet alternativer til grønthøstermetoden. Og så siger han noget kryptisk om ”omstilling” af uddannelserne: ”Det er en svær øvelse, men et af de få styringsredskaber, vi har for at fremme evnen til omstilling, det er jo den to-procents omprioritering, hvor vi beder alle institutioner om at gøre det to procent bedre hvert år. Kunne jeg komme på en bedre metode, så ville jeg bruge den, men indtil videre har det politisk set ikke været muligt”. (SE DR-NYHED2)

I dagens åbningsredegørelse skal Statsministeren gøre status over Rigets og omverdenens tilstand. Han offentliggør også (skriftligt) regeringens lovprogram for det kommende år, og her nævnes uden tvivl en ny bevillingsmodel for uni’erne.

Afsløring: KU-leder indgik loyalitets-kontrakt med lobby

Selv om der i eftersommeren 2016 var afsløret ulovlige mundkurvskontrakter om myndighedsbetjening i sektorforskningen, indgik KU-institutleder Bo Jelleskov (Institut for Fødevarer og Ressourceøkonomi) en kontrakt med landbrugets videnscenter SEGES, som havde alle problemerne indbygget. Kontrakten indebar vidtgående tavshedspligt for uni-forskerne, den overgav forskernes ophavsret til SEGES og den havde ikke nogen klar aftale om offentliggørelse.  Og det på trods af, at det ikke var en fuldfinansieret opgave.

Kontrakten afsløres i dagens INFORMATION: ”Det ligner en aftale med et konsulentfirma – ikke et universitet”, konstaterer professor em. Heine Andersen, som afslørede de ulovlige mundkurvskontrakter og som netop har skrevet bog om forskningsfrihed. Han undrer sig bl.a. over, at der af SEGES-kontrakten fremgår, at KU-forskerne ”skal optræde loyalt og udelukkende varetage SEGES’ interesser i relation til Aftalens omfang og indhold”.

 Ophavsrets-professor Morten Rosenmeier vurderer, at det største juridiske problem er, at kontrakten afgiver forskernes ophavsret: ”Et privat firma kan ikke have ejendomsret til den forskning, som universitetet laver”, fordi de skal have mulighed for at forske frit og videre i temaet.

Han påpeger, at Uni-loven og Forvaltningsloven gælder for forskeres arbejde, uanset hvordan institutlederen definerer en opgave. Den konkrete kontrakt strider derfor mod Uni-lovens regler om forskningsfrihed samt mod forvaltningslovens regler om tavshedspligt for offentligt ansatte – som tvisten om tavheds-klausulerne handlede om.

 KU-institutlederen – som handler på rektors vegne – er upåvirket af kritikken. Han mener ikke, at aftalen strider mod gældende regler: ”Universitetet har fuld lovlig ret til at indgå en konsulentaftale på markedsvilkår”, herunder at skrive under på fuld loyalitet overfor den eksterne, betalende part.

Den konkrete kontrakt med SEGES – som hører til landbrugslobbyen i Landbrug og Fødevarer – handlede om hvad det vil koste landbruget at leve op til vandmiljøkrav i Norsminde fjord. KU-forskerne udgav i maj en rapport, at det vil koste 6 mio. kr. (2021) stigende til 22 mio. (2027).

Mailkorrespondance afslører, at der lige før udgivelsen af rapporten var usikkerhed om den skulle udgives i KUs navn eller i SEGES’. Alligevel påstår KU-institutlederen, at projektet var kuldsejlet, fordi SEGES-projektet angiveligt ikke havde noget at gøre med den endelige rapport. SEGES oplever derimod, at de fik de data og den ønskede rapport – med KUs stempel på.

Heine Andersen siger til FORSKERforum: ”KU-kontrakten er faktisk endnu mere vidtrækkende end AUs kontrakter med tavshedsklausulerne (om baggrunds-data til Landbrugspakken i 2015). Ud over mundkurv forpligter KU sig til ’udelukkende at varetage SEGES interesser’. Det er en hårrejsende formulering, for hvis forskerne nåede frem til resultater, som ikke passede SEGES, kunne SEGES kræve hemmelig-stempling. Eller formuleret på en anden måde: KU-forskerne skal kun lave data, som kan gavne landbruget…”, siger han.

”Det er en chokerende kontrakt, og jeg ved næsten ikke hvad sagen viser: Opfatter KU-institutlederen sig som en slags privat konsulentfirma eller leverandør? Eller er instituttet så interesseret i at tjene penge, at de skriver under på hvad som helst? Eller er kontrakten bare noget, der skrives under i en gammel kultur fra KVL-Landbohøjskolen, hvor man opfattede sig som landbrugets …” (SE INFORMATION d.d.)

HVIDBOG: Ledelser ’værner’ ikke forskningsfriheden

Det står i Uni-Loven, at embedsmænd og uni-ledelserne har pligt til at ”værne om forskningsfriheden”. Men de gør det ikke i praksis, og de ved faktisk heller ikke hvad det er! Sådan lyder den krasse kritik i professor em. Heine Andersens HVIDBOG om forskningsfrihedens aktuelle status: ”Jeg er overrasket over uvidenheden og ligegyldigheden …”.

HVIDBOGEN ”FORSKNINGSFRIHED – ideal og virkelighed” på 360 sider udkommer i dag (SE HER) – og den omtales i FORSKERforum 308, som også udkommer i dag.

Undersøgelser har vist, at forskningsfrihed rangerer lavt i bevidsthed og værdisæt, konstaterer HVIDBOGEN, fx om ministerielle embedsmænd: ”Generelt synes der hos myndigheder at mangle kendskab ikke blot til begrebet forskningsfrihed og dets betydning, men også til Universitetsloven. Det gælder selv hos den del af den statslige forvaltning, der har med forskning og tilsyn med universiteterne at gøre”.

Heine Andersen registrerer mangel på respekt for armslængdeprincippet: ”Der er en tendens for embedsmænd til at tro, at universiteterne er en del af statsforvaltningen. Der er et autoritetssystem fra departementet via styrelserne og til universiteterne, som de har svært ved at frigøre sig fra” (ALTINGET).

Men viljen mangler også hos de lokale uni-ledelser: ”Ledelser har ingen steder et synligt beredskab i form af skriftlig forklaring på, hvad man skal forstå ved ’forskningsfrihed’, og hvilken strategi man skal følge for at realisere Universitetslovens bestemmelser”.

HVIDBOGEN gennemgår forskningsfrihedens status, og konkluderer at den ignoreres i stedet for at blive taget alvorligt som en bærende demokratisk værdi på linje med ytrings- og meningsfrihed, pressefrihed, kunstnerisk frihed og domstoles uafhængighed.

HVIDBOGEN gennemgår en række konkrete konflikter om forskningsfriheden, fx professorfyringer eller mundkurvs-kontrakter i sektorforskningen. I et kapitel – “Mundkurve, censur, pression, trusler” – konstateres, at sikringen af frihedsgraderne ikke er prioriteret hos ledelserne. Blindheden skyldes jagten på statspenge og eksterne indtægter, samt en ansættelsespolitik med en voksende flok af korttids-ansatte (post.doc.-). Det er forskere med ringe frihedsgrader.

Grundlæggende har problemet sine rødder i Uni-Lovens stærke topstyring med ringe indflydelse til det akademiske forsker-samfund. De moderne ledere behøver ikke have forståelse for ”de begrænsninger og krænkelser, som forskere udsættes for, herunder som følge af ledernes egne beslutninger”.

Og Heine Andersen konstaterer som en del af problemet, at der er voksende stab af djøf’iserede forvaltere: ”direktører, vicedirektører, chefjurister, konsulenter og andre administratorer, der ikke har forskningserfaring, og som ikke behøver at møde en forsker ret tit, måske aldrig. Det samme gælder i øvrigt de eksterne medlemmer af bestyrelserne”.

HVIDBOGENs kur mod forvalterlagets uvidenhed og ligegyldighed er simpel: Embedsmænd på feltet skal tvangs-undervises i Uni-loven og navnlig i paragraffen om forskningsfrihed!  Og de eksterne bestyrelsesmedlemmer skal sendes på obligatoriske intro-kurser, så de får respekt for frihedsgradernes betydning! (SE I ØVRIGT VIDENSKAB.DK)