Kategoriarkiv: Nyheder

Mørkelagt Microsoft-kontrakt: KU-ledelsen i flyver-skjul

”Hvorfor prøver KU-ledelsen at hemmeligholde kontrakt-forhold, som har offentlighedens og de ansattes interesse? De prøver at hemmeligholde noget, som i høj grad berører KU-forskernes arbejdsforhold”, siger DM-konsulent Jens Vraa-Jensen, der har gennemset den samarbejdskontrakt mellem KU og Microsoft, som parterne har prøvet at mørkelægge, men som FORSKERforum har fået ad bagveje. Sagen omtales i det FORSKERforum, der udkommer i dag (SE TIL HØJRE).

Efter konsulentens vurdering er der flere problematiske aspekter i kontrakten: ”Den indeholder en uigennemskuelig ledelses-konstruktion, hvor to projektchefer er dobbeltansatte 50/50 mellem parterne. Der står at de har ’ligesidede forpligtelser’. De to chefer må da have et kasketproblem, for hvem arbejder de egentlig (mest) for, det offentlige eller Microsoft?”

Og så spørger han: Og når cheferne altså skal være loyale mod to parter, tager deres KU-ansatte forskere så imod ordrer fra en Microsoft-chef eller en KU-chef? Og hvordan harmonerer det med Uni-Lovens bestemmelser om uni’s uafhængighed af interesser?

En anden problematisk kontrakt-binding er, at Microsoft har veto-ret mod KU-forskernes publicering. Microsofts projektdirektør skal have tekst til gennemsyn og kommentarer: ”Microsoft kan altså afvise, at et paper sendes til publicering. Og hvis han fastholder det ved et mæglings-møde med en KU-leder, så er forskerens publiceringsønske afvist. Det er ikke i overensstemmelse med forskernes frie publiceringsret”.

Overordnet mener konsulenten, at kontrakten og mørkelægningen er udtryk for, at KUs ledelse strækker sig meget langt for at hente forskningspenge og for at tilfredsstille politikeres ønske om mere offentlig/privat forskning: ”Kontrakten ligner noget, der er indgået mellem to private parter. Forpligtelserne i Uni-Loven om forskningsfrihed, videnudvikling i samfundets interesse indgår ikke som præmis”.

KUs ledelse v. prorektor Thomas Bjørnholm – bagmanden bag kontrakten – har kraftigt modsat sig, at FORSKERforum omtaler kontrakten, fordi FORSKERforum angiveligt har tilegnet sig den ad ulovlig vej. KU truede med fogedforbud og erstatningssag. Men medierets-eksperter mener ikke, at det er ulovligt at afkode kontrakten, som FORSKERforum har gjort. Så FORSKERforum stillede spørgsmål om chefernes dobbeltansættelser, Microsofts vetoret, KUs medfinansering m.m. Prorektor Bjørnholm nægter imidlertid at stille op til interview og kommentere kontraktens indhold.

KU-ledelsens lukkethed er stærkt problematisk, mener offentlighedsrets-professor Oluf Jørgensen: ”FORSKERforums afkodning og spørgsmål til kontrakten er vigtig, for indsigten afslører, at KU mørkelægger ting, som burde høre under offentlig (demokratisk) kontrol. Som case er kontrakten principiel for, hvordan offentlig-private kontrakter bør se ud. Og når KU vælger i høj grad at imødekomme Microsofts interesser med stor grad af mørkelægning af kontrakten, ligner det et groft sammenstød med de værdier, som burde gælde for offentlige institutioner”.

GYLLEGATE.2: Ida Auken havde ret …

Ved et samråd i Folketinget i november fik miljøminister Esben Lunde Larsen et raserianfald overfor Ida Auken (Rad.). Ministeren beskyldte hende for injurier, og varslede, at ”det får konsekvenser. Det lover jeg”.

Raserianfaldet skyldtes, at Auken undrede sig over, at AUs miljøforskere først havde været enige i Molt-rapporten (udgivet af Naturfredningsforeningen), men to dage efter var de stærke kritikere af den: ”Hvad er der sket, siden AUs forskere pludselig siger noget andet end for få dage siden? Er det fordi ministeriet har en klemme på AU på 384 mio. kr.?”

Auken hentydede til, at Miljøministeren har truet med at udlicitere AUs myndighedsbetjening, og at det var den risiko, der fik AU-forskerne til pludselig at ændre faglige vurderinger, så de passede til Esben Lundes dagsorden og politik.

Søndag afslørede BERLINGSKE så, at der bag lukkede døre havde været intens kommunikation mellem ministeriets embedsmænd og AU-ledere, som førte til, at AU-forskerne lavede kovendingen og leverede ministeren et kritisk notat om Moll-rapporten, som ministeren kunne bruge til at slå Ida Auken m.fl. i hovedet med (SE BERLINGSKE-Søndag).

Esben Lunde har ikke holdt sit løfte og fulgt op med ”konsekvenser” over for Ida Auken, og det er forståeligt, siger professor em. Heine Andersen: ”Auken havde fat i noget med sin mistanke. BERLINGSKEs afslører sort på hvidt, at AU-forskningen blev sat under pres. Deres forskning var ’til politisk forhandling’, så AUs miljøforskere endte med at levere ‘bestillingsforskning’, der ‘pleasede’ ministeriet ved at kritisere Molt-rapporten. Forløbet viser også, at AUs ledelse i praksis gav kritiske forskere mundkurv på – uanset det bagefter afvises af ledelsen”.

Fra AU afviser indlæg fra dekan og en seniorforsker, at man har været under pres, og af der er uddelt mundkurve (SE AUs newsroom).

 Ida Auken (Rad.) er ikke meget for at triumfere over, at hun havde ret ved samrådet: ”Forskernes opførte sig mærkeligt, da de skiftede holdning. Og nu dokumenterer BERLINGSKE en intens kommunikation og et pres fra ministeriet, og ikke mindst at AUs ledelse har følt sig under pres. Man kan altså med rette mistænke AUs faglige ’myndighedsbetjening’ for at være under politisk indflydelse fra ministeriet. Og det er jo utilfredsstillende, hvis Folketinget og offentligheden ikke kan stole på den forskning og rådgivning, som vi får fra angiveligt uafhængige forskere med ’forskningsfrihed’…”.

Ida Auken – som er tidligere miljøminister – mener, at Esben Lunde og regeringen må ændre bevillingsformen, så Miljøministeriet ikke kan bruge bevillinger som pression over for forskningen. ”Fjern klemmen på uni’erne. Der skal være reel armslængde. En ny model kunne jo være, at bevillingerne til myndighedsbetjening flyttes fra Miljøministeriet til Uddannelsesministeriet, og at et fagligt udvalg her beslutter, hvem der skal myndighedsbetjene. Miljøministeriet kan definere, hvilke opgaver de ønsker løst, men udvalget skal være helt afhængigt af ministeriet, så der ikke kan opstå mistanker om politisering”.

Minister Esben Lunde afviste pr. email til BERLINGSKE, at der foregår politisering. For oppositionens miljøordførere – Socialdemokraterne, SF, Enhedslisten, Alternativet og Radikale – er sagen dog langtfra slut. De vil sandsynligvis slæbe ministeren i samråd. Det bliver i givet fald på en onsdag – når ministerens kalender har en ledig stund…

Esben Lunde ville ikke vente på miljørapport

Konfrontationerne om miljøpolitikken mellem minister Esben Lunde Larsen og oppositionen fortsætter – og det kan sætte AUs miljøforskning i nye klemmer.
Regeringen og Dansk Folkeparti indgik nemlig tirsdag en snæver politisk aftale om ”målrettet regulering”, noget overraskende uden Socialdemokraterne, hvis ordfører Simon Kollerup troede, at der var en “klokkeklar aftale” om at lukke flere af Folketingets partier ind i aftalen om målrettet miljøregulering. Men den brede aftale i Folketinget løb Esben Lunde angiveligt fra på målstregen (SE DR 17.1)
”Den målrettede regulering” er en central del af loven om Landbrugspakken. Den betyder, at landmænds udledning af kvælstof og gylle skal reguleres, så sårbare vandmiljø-områder skånes, mens der må spredes mere på ikke-sårbare områder.
Det var ventet med spænding, om politikerne ville lave aftalen om målrettet regulering nu. Nogle politikere ville helst afvente NOVANA 2016-rapporten om (vand- )miljøets aktuelle tilstand. Den er løbende blevet udskudt, senest til april. Nogle mistænker Esben Lundes styrelser for at forhale, fordi rapporten kan indeholde data, der klart afslører en forværring af miljøtilstanden i fjorde og indre farvande.
NOVANA-2016 kan også vise, at Landbrugspakkens centrale forudsætninger var alt for optimistiske, fx ”baseline-effekten” (dvs. at miljøpåvirkninger fordi der bliver mindre landbrugsjord og dermed mindre kvælstofudledning).
Og en aktuel DCE-rapport om marinemiljøets tilstand indikerer , at base-linen ikke har haft den ønskede afbødende effekt. Vandmiljøets tilstand blev nemlig væsentligt forværret i 2016 – Landbrugspakkens første år – i forhold til 2015, når det måles på mængden af klorofyl i fjorde, kystområder og de indre danske havvande. (SE AU-DCE-rapport, 12. jan. 2018)
Klorofyl-væksten er markant 2015-16. Rapporten anfører flere årsager. Uden at omtale Landbrugspakken fortælles, at væksten overordnet skyldes ”landbaseret tilførsel af kvælstof” og ”en stigende ferskvandsafstrømning og hermed en øget tilførsel af kvælstof fra danske landområder” (s.7/48).
Og det totale iltsvindsareal var i september 2016 det største siden 2008. Der var ”kraftigt iltsvind” i en femtedel af iltsvindsarealet. Og iltindholdet i bundvandet i fjorde og kystvande var i 2016 blandt det laveste siden starten af 1880’erne (s.8/60).
Nu venter miljøforskere så spændt på NOVANA 2016-rapporten – og om data betyder selvkritik hos AU-forskerne for at have medvirket til at afdramatisere miljøeffekterne. Rapporten er sat til udgivelse (sidst) i april.

Naturfredningsforeningen: AU-forskning ‘ukorrekt og biased’

“Altså blot, fordi man er folketingsmedlem, kan man jo ikke sidde og påstå, at Århus Universitets forskere holder deres mund, fordi regeringen har en klemme på dem. Det er injurier. Det får konsekvenser. Det lover jeg“, lød den ophidsede trussel mod Ida Auken (Rad.) fra miljøminister Esben Lunde Larsen på et samråd i Miljøudvalget d. 29. nov.

Ministeren reagerede på, at Auken undrede sig over, at AUs vandforskere (DCE) dagen før samrådet havde leveret et afdramatiserende notat, som støttede ministeren. Ida Auken læste det som leveret under pres, fordi ministeren truer AU-forskning med at blive udliciteret: ”Hvad er der sket, siden de pludselig siger noget andet, end for få dage siden? Er det, fordi ministeriet har en klemme på AU på 384 millioner kroner”? (SE POLITIKEN 29.nov.).

AUs redegørelse kom bekvemt for ministeren, for den afviste kritik fra en konsulentrapport (SE Bjørn Molt Petersens ANALYSE ). AUs vandforskning blev kritiseret for manglende kvalitetssikring (af usikkerheder mv. på marginaludvaskning af kvælstof). Dermed blev det Landbrugspakkens forudsætning, at der kun ville ske 18 pct. udvaskning og ikke 30 pct., som eksisterende forskning peger på. Og AUs estimat var med til at bære Landbrugspakken igennem Folketinget, fordi det afdramatiserede mulig forurening.

Ministeren brugte ikke bare AU-notatet i Folketinget. Det er også sendt til EU-kommissionen, som overvåger vandmiljøets tilstand. Men det har Naturfredningsforeningen (DN) nu protesteret kraftigt imod i en advarsel til EU-kommissionen om ikke at tage AUs beregninger for gode varer (SE ANMODNING 21. dec.).

”Aarhus Universitet forsvarer i denne sag brugen af ukorrekte eller biased sammenstillinger og statistiske metoder. AUs notat indeholder en række fejlagtige antagelser …”. DN opfordrer derfor EU-Kommissionen til at genberegne / korrigere på AUs fremstilling af landbrugspakkens konsekvenser.

DN siger, at AU godt nok har indvendinger mod nogle af Molt-analysens faktorer. Men det er på på detaljeplan og anfægter ikke Molt-rapportens grundlæggende konklusion, nemlig at Landbrugspakkens forudsætning ikke indeholdt den kvalitetssikring (usikkerhedsberegning på NLES3 og NLES4), som normalt kræves.

DN bemærker, at AU-notatet således ikke direkte afviser, at 30 pct. marginaludvaskning er (fagligt set) mest korrekt: Molt-analysens centrale påstand om en uacceptabel usikkerhed ”bestrides ikke af Aarhus Universitet, hvorfor marginaludledningen lige så godt kan være 30 pct. som de påståede 18 pct. …”

FORSKERforum har forelagt disse udsagn (pr.mail) for AUs talsmand på området, professor Jørgen E. Olesen, som imidlertid ikke vil besvare DNs påstande. Han henviser til AUs gamle notat. Og til, at AU ikke udtaler sig før om seks uger (1. marts), hvor AU afholder en åben workshop om ”yderligere detaljer omkring de faglige sammenhænge”.

Sjovt nok er samme workshop også minister Esben Lundes undskyldning for at nægte at besvare folketings-spørgsmål …  (SE SVAR 270 TIL Ida Auken)

Pinds nytår-statement: Uddannelses-kvalitet kan og skal måles

Regeringen ville have kvalitet, relevans og regionalitet ind i en ny bevillingsmodel, og skiftende uni-ministres embedsmænd prøvede i mere end et år at finde kriterier til at måle kvalitet. Lige før jul endte det så i et stort forkronet forlig i Folketinget, hvor man var enige om, at 1,25 pct. skal fordeles efter ”kvalitet”, målt på studenter-bedømmelser af studier.

Nogle uddannelseseksperter er skeptiske overfor om studenter-tilfredshed kan måle kvalitet, men det er uni-minister Søren Pind ikke, lød hans nytårs-statement (SE BERLINGSKE 27. 12).

Søren Pind er uenig i, at kvalitet er noget subjektivt, som ikke kan måles: International uddannelsesforskning fortæller ”at man faktisk godt kan sige noget om, hvilke måder at studere på og hvilke uddannelsesmiljøer der gør, at de studerende lærer mest” Forskningen har også vist, hvordan man kan spørge de studerende på en ordentlig måde, som giver fornuftige svar”. Der måles nemlig på en bred palette af indikatorer.

Målet er angiveligt “høj læring hos de studerende og som fremmer ånd, viden og kritisk sans”. Danske og udenlandske eksperter skal inddrages for at finde metoder og indikatorer.

Og det ser faktisk ud som om ministerens Gersing-udvalg – ”Udvalget til bedre universitetsuddannelser” – allerede er i gang med at indkredse målekriterier. Gersing-udvalget udsender en lind strøm af nyheder om stort og småt (SE GERSING-NYHEDER).  Udvalget er i gang med en høringsrunde, hvor man spørger håndplukkede eksperter eller interessenter om, hvordan kvaliteten i uddannelserne kan forbedres – og indirekte involverer det en debat om, hvad der er bedre kvalitet, samt om hvordan det måles.

Uni-ministeren har således ved årsskiftet flere projekter i gang, fx 1) implementering af bevillingsmodellen (herunder målekriterier for ’kvalitet’), 2) Gersing-udvalget om bedre uddannelser samt 3) Sørens Pinds mærkesag om ”mere dannelse”. Men de har hver deres eget liv, for de er ikke formelt relateret til hinanden.

Udvalget – opkaldt efter formanden Agnete Gersing – skal nemlig kun komme med forslag til, hvordan ”kvaliteten af uddannelsernes kvalitet kan styrkes”, og “hvordan de studerende opnår kvalifikationer, som er relevante for et arbejdsmarked i hastig teknologisk forandring” (SE GERSINGS KOMMISSORIUM). Udvalgets nyhedsfokus indikerer imidlertid, at der kan være en indirekte plan om at komme med bidrag til, hvordan kvalitet i uddannelserne kan måles (fx via aftager- eller studenter-evalueringer).

Men det er uvist, om og hvordan ambitionen om “mere dannelse” i studierne skal indgå i Gersing-udvalgets arbejde…

 

Voxpop: Forskere topper i tillidsindeks 2017

For nylig viste et troværdighedsindeks, at jordemødre, sygeplejersker, dommere og læger ligger i top. Journalister, bilforhandlere og politikere ligger i bund (SE RADIUS 2017).

Nu viser en voxpop så, at uni-forskere ligger i top over, hvem danskerne har mest tillid til. Mens to ud af tre (60 pct.) i høj grad /i meget høj grad ”har tillid til de informationer, der kommer fra uni-forskere”, så ligger politikerne i bund, for kun hver sekstende (6 pct.) har tillid til dem – men overraskende nok har kun hver tredje (29 pct.) af de spurgte informations-tillid til personer, som minder om dem selv.

Det viser en et spørgeundersøgelse, som konsulentfirmaet YouGov har foretaget for Uddannelsesministeriet blandt 1007 danskere (SE YouGov-survey).

Voxpop’en afslører, at folk har mistillid til den offentlige debat. Kun hver ottende (13 pct.) mener, at den offentlige debat i høj grad eller i meget høj grad er understøttet af fakta og forskning (36 pct. mener i nogen grad understøttet). Og kun hver tiende (11 pct.) mener, at massemedierne rapporterer nyheder retvisende (mens 45 pct. mener i nogen grad retvisende).

Uni-minister Søren Pind siger: ”Falske nyheder og ”alternative fakta” er desværre i alt for høj grad blevet en del af vores dagligdag. Men det er ganske enkelt ikke muligt at føre en fornuftig demokratisk debat, hvis der ikke er forskel på fakta og holdninger. Det er derfor vigtigt, at forskningen og videnskaben bidrager med fakta, som kan være med til at kvalificere debatten”.

Knap hver tredje (29 pct.) udtrykker konkret ønske om at få mere viden om forskning, mens en lige så stor gruppe er delvis interesserede i at få mere at vide (34 pct.). Og fire ud af ti (39 pct.) mener, at forskningsresultater burde fylde mere i den danske nyhedsdækning.

Det bruger minister Pind til at opfordre til mere formidling: ”Det er positivt, at så mange har tillid til forskerne og ønsker mere forskning og fakta ind i den offentlige debat. Derfor ser jeg gerne, at både forskerne og medierne får et større fokus på at formidle forskningsresultater, så vi på den måde får bygget bro mellem videnskaben og danskerne, og den offentlige debat i højere grad bliver funderet på viden”

Han opfordrer danske forskere til at indgå mere i den offentlige debat: “Jeg vil også gerne appellere til mere diskussion forskerne imellem i den offentlige debat. For det er vigtigt at vise, at der kan være flere vinkler på samme sag – også inden for videnskaben”.

Voxpop’en spurgte ikke, hvilken type forskning, danskerne så er interesserede i. Tidligere undersøgelser har nemlig afsløret en meget selektiv interesse, idet miljøforskning opfattes som mest interessant fulgt af sundhedsforskning. Teknisk-videnskabelige viden er mellem-interessant, mens kultur og politik har mindst interesse (SE EUROINDEKS 2010).

KU sylter tilsynssag om ”loyalitetskontrakt” med SEGES

I september afslørede INFORMATION, at KU-Fødevareinstituttet havde indgået en kontroversiel loyalitetskontrakt med landbrugets videnscenter SEGES. Det førte til spørgsmål i Folketinget og FORSKERforum bad 3. oktober Uni-ministeriet om at vurdere lovligheden i kontrakten. Ministeriet – som er tilsynsmyndighed – indledte en tilsynssag i starten af oktober og gav KU en frist til 4. december på at udrede sagen – men KU har nu overskredet den frist med fjorten dage.

Sagen handler om, at selv om der i eftersommeren 2016 var afsløret ulovlige mundkurvskontrakter om myndighedsbetjening indgik KUs Fødevareinstitut alligevel en problematisk kontrakt med SEGES. Den betød vidtgående tavshedspligt for uni-forskerne, herunder en loyalitetsforpligtelse: KU-forskerne ”skal optræde loyalt og udelukkende varetage SEGES’s interesser i relation til Aftalens omfang og indhold”. Kontrakten overgav også forskernes ophavsret til SEGES og der var ikke nogen klar aftale om offentliggørelse.

Professor Heine Andersen, der har lavet hvidbog om forskningsfrihed, kaldte kontraktens formulering om loyalitet ”hårrejsende”, fordi SEGES hermed kunne kræve hemmeligstempling af resultater, som ikke passer SEGES. Og ophavsrets-professor Morten Rosenmeier mente, at kontrakten betød at forskerne mistede ophavsretten, og det er i strid med forskningsfriheden.

Christian Rabjerg Madsen (S) spurgte i Folketinget om minister Søren Pind (V) var enig i professorernes vurderinger. Ministeren svarede, at det var KU-ledelsens ansvar, at kontrakter udformes inden for lovens rammer. Og så bad han sin Institutions-styrelsen om at vurdere lovligheden i en tilsynssag. (SE SVAR 30.okt.)

FORSKERforum klagede til styrelsen for at få afklaret, om kontraktformuleringerne faktisk overholder Uni-Lovens og Forvaltningsloven, samt Miljøministeriets standardkontrakter for myndighedskontrakter (manual på området) vedr. forskningsfrihed, offentliggørelse og evt. fortrolighedsklausuler.

Nu er det ti uger siden, FORSKERforum klagede. Men ligesom KU har Institutionsstyrelsen ikke travlt; efter en rykker meddeles, at man går videre med sagen i januar. Så har sagsbehandlingen 3-måneders jubilæum …

Pinds Nobel-ambition – uden nye penge

Danske forskere og universiteter skal være blandt de allerbedste i verden. Der skal udvælges og etableres ”få særlige nobelpriscentre”, der skal bedrive ”excellent forskning på allerhøjeste internationale niveau”. ”Toppen af dansk forskning skal op på Nobelpris-niveau”.

Det er næsten som at høre forskningsminister Helge Sanders sportsmetaforer (2001-2010), når man læser regeringens nye strategiplan for forskningen (SE STRATEGIPLAN). Den blev præsenteret af uni-minister Søren Pind og statsministeren ved et pressemøde i Rebild Bakker kl. 12.30.

Men det ligner dygtigt spin fra Søren Pind, for her mødes han ikke af en kritisk presse, der spørger til finansieringen. I modsætning til Sander – som faktisk kom med mange nye millioner (via Globaliseringsfonden) – er Pinds ambitioner nemlig ”udgiftsneutrale”; han har ikke kunnet vride en eneste million ud af Finansministeren.

Regeringens elitesatsning kommer en uge efter, at alle Folketingets ordførere indgik aftale om en ny bevillingsmodel. Nogle fortolkede den som en slags bevillingsgaranti. Men den garanti sås der allerede nu tvivl om, fordi Pind ret beset kommer til at finansiere den nye strategi ved at omfordele fra andre formål. KU-rektor Henrik Wegener – som hvert år beskæres af en 2 pct.s grønthøster – har da også været ude med kritiske kommentarer, og arbejdsgiverne i DI undrer sig såmænd også.

Pind håber på de private fondes medvirker til sam-finansiering i en ”Nobel-pagt”. Disse fonde – Carlsberg, NOVO, Lundbeck, Kræftens Bekæmpelse m.fl. – finansierer i dag 12 pct. af den offentlige forskning (SE FONDSREDEGØRELSE, nov. 2017). Og disse fondsbevillinger vil Pind gerne koordinere (via oprettelse af et ’Forum for Forskningsfinansiering’ med tre aktører: fondene, uni-rektorer samt dept.chef Agnete Gersing (s. 31)). Det fremgår ikke, om minister Pind har taget disse private fonde i ed på, at de er indforståede med at underlægge sig politisk-strategisk styring.

Og så vil Pind tilsyneladende trylle nye offentlige penge frem ved at fastfryse uni’ernes bevillinger på det nuværende niveau, mens den årlige stigning, der sker i BNP, skal reserveres til nobel-satsningen. (Barcelonamålet forpligter alle EU-stater til at bruge 1 pct. af BNP på forskning og udvikling).

Strategien er ikke bare en elitesatsning. Den har også andre formål: ”Forskningen skal gøre mest mulig gavn i samfundet”. I praksis betyder det, at strategien skal virke som erhvervsstøtte ved styring og centralisering af indsatser i ”stærke miljøer” i en bestemt retning (fx på satsningsområderne klima, energi, miljø og fødevarer (s.5)), og inden for bestemte forskningsgrene (især teknologi vidensbaseret innovation i verdensklasse, som skal skabe ”mere værdi i virksomheder” (s.7)).

DMs formand Camilla Gregersen mener det er et paradoks at tale om Nobelpriser og stramme strategier: “Forudsætningen for den forskning, der når internationale højder, begynder med forskningsfriheden og dermed den uafhængige grundforskning, hvor der ikke er krav om et hurtigt afkast eller at efterprøve et bestemt resultat”.

 

Uni-ekspert: Nyt bevillingssystem er NPM

I Uddannelsesministeriets pressemeddelelse om det nye bevillingssystem lyder det flot, at det er enkelt og gennemsigtigt: ”Men det må vist være det, man kalder politisk sprog. En simpel optælling af delkomponenter viser, at institutionerne skal navigere i et bevillingssystem med 10 forskellige bevillingsmæssige delkomponenter”, konstaterer AC-formand Lars Quistgaard (SE kommentar i ALTINGET).

Systemet har ti knapper, der skrues på: 1. Aktivitetstilskud (taxameter som nu), 2. grundtilskud1 (hvoraf 90 procent målt på aktivitetsbaseret udsvingsgrænse), 3. grundtilskud2 (hvoraf 5 pct. genfastsættes målt på resultatkontrakter), 4. grundtilskud3 (hvoraf 5 pct. genfastsættes efter kvalitet målt på studentertilfredshed), 5. resultattilskud (målt på jobtaxameter), 6. resultattilskud (målt på færdiggørelse), 7. kvalitetsmidler1 (ministerpulje, der uddeles af politikerne), 8. kvalitetsmidler2 (ministerpulje til nye aktiviteter, der uddeles af politikerne), 9. regionale tilskud, 10. ekstraordinære STEM-midler (der uddeles politisk til ny teknologi).

Det nye bevillingssystems tre sidste kriterier skal finansiere ministerpuljer til politisk fordeling – såkaldte ”kvalitetsmidler” – som skal opbygges af bøde-indtægter, når uni’erne ikke målopfylder.

Qvistgaard: ”Politikerne har lavet en snedig konstruktion, hvor ikke-udmøntede midler skal bidrage med cirka 180 millioner kroner årligt til politisk prioriterede ”kvalitetstiltag”. Det er en bevillingsmekanisme, hvor resultatmålene er sat så tilpas højt, at man fra politisk side ikke forventer, at institutionerne vil kunne opfylde dem”.

Unieksperten, professor Hanne Foss Hansen kan godt følge Qvistgaards analyse: ”Det er en meget positiv udlægning at kalde noget, der skal udmøntes efter målopfyldelse, for ’grundtilskud’. Det er også diskutabelt, om faktoren job-taxameter er et retfærdigt parameter, for det måles på et arbejdsmarked, som institutionerne jo har yderst begrænset indflydelse på”.

”Og man kan godt kalde det et New Public Management-system. NPM handler om, at der er kobling mellem incitamenter / resultat-mål og så bevillinger. Uni’erne vil nu orientere sine aktiviteter og mål mod alt, der udløser ressourcer og undgå det, der udløser ’bøder’: Først og fremmest vil de fokusere på STÅ-produktion og færdiggørelsestider. Så vil de forhandle indhold i de strategiske rammekontrakter. Hvad angår kvalitet målinger på studentertilfredshed eller lignende vil de nok afvente, mens de forsøger at påvirke, hvordan disse faktorer skal måles i praksis…”

KU-trusler blokerer artikel i FORSKERforum

I decembernummeret af FORSKERforum mangler der en  nærgående artikel om indholdet i den samarbejdskontrakt, som KU har indgået med Microsoft. KU har nemlig truet med fogedforbud mod udgivelse, med retssag og muligt erstatnings-krav, hvis FORSKERforum skriver om kontraktens indhold. Og disse trusler er foreløbig landet til realitetsvurdering hos FORSKERforums advokat, mens artiklen er udskudt.

Bagved ligger grotesk nok, at jurister i verdens største software-firma ikke har styr på datasikkerhed og kryptering. Da FORSKERforum nemlig bad om aktindsigt i kontrakten, fremsendte KU / Microsoft kontrakten som et tekst-dokument, hvor 17 af 56 sider var totalt overstreget, og andre sider kun frigav 5-10 linjer hver.

Men med lidt teknisk assistance kunne tekst-dokumentet dog nemt afkodes. FORSKERforum har altså den fulde kontrakt, uden overstregninger!

Da FORSKERforum så citerede fra de mest interessante passager – der har offentlighedens interesser og som handler om de menige KU-forskeres ansættelsesvilkår – og stillede KU-prorektor Thomas Bjørnholm 7 kritiske spørgsmål, var Fanden løs.

Prorektoren ville ikke svare på spørgsmålene. I stedet truede KU – mens Microsofts jurister pustede dem i nakken – med fogedsag, retssag og erstatningskrav: ”Det er helt uacceptabelt, at FORSKERforum uretmæssigt har skaffet sig adgang til de overstregede oplysninger, som ikke er omfattet af den aktindsigt, KU har givet”.

Om FORSKERforum faktisk har gjort noget ulovligt og derfor ikke må publicere noget om kontrakten, er nu til vurdering hos en advokat. Foreløbig har pressejurist Oluf Jørgensen givet sit bud: FORSKERforum har ret til at offentliggøre lækkede oplysninger, som journalisten ikke er kommet i besiddelse af ved ulovlige metoder og som ikke vedrører militære eller personfølsomme oplysninger. Og han vurderer tilmed, at KU har foretaget en ”meget vidtgående mørkelægning” af passager, som faktisk har offentlig interesse.

For at imødekomme Microsofts interesse i mørkelægning af ”forretningsmæssige forhold”, havde FORSKERforum ellers udeholdt oplysninger af dens slags i de citerede passager. De fremsendte citater til prorektoren koncentrerede sig om de aspekter, der har relation til de menige KU-forskeres ansættelsesforhold, fx ledernes ansættelsesform, kommandoforhold mellem chefer og ansatte, særlige publiceringsregler, ophavsret (IP-rettigheder) m.m.

Hemmeligstemplingen blev motiveret med, at der kunne være ”oplysninger om tekniske indretninger eller fremgangsmåder eller om drifts- eller forrentningsforhold eller lignende”.  Men FORSKERforum kunne ved selvsyn konstatere, at KU brugte hemmeligt-stempling langt videre end deres begrundelse retfærdiggør. Derfor spurgte FORSKERforum – med henvisning til konkrete passager i kontrakten – hvorfor KU misbruger offentlighedsloven til at mørkelægge, hvad offentlighed og KU-ansatte egentlig har et berettiget krav på at vide?