Kategoriarkiv: Nyheder

GYLLEGATE.2: Venstre-ordfører sviner forskere

“Det undrer mig meget, at såkaldte forskere lækker tal, som endnu ikke er færdigbehandlet. Og det undrer mig meget, at de såkaldte forskere på baggrund af foreløbige tal drager nogle meget bastante konklusioner,” sagde Venstres miljøordfører Erling Bonnesen i går, efter at ALTINGET fremkom med ’lækkede miljøtal’, som de havde fået forskere til at kommentere. (SE ALTINGET).

At tallene blev kaldt ’lækkede’ brugte miljø-ordføreren til at stemple tallene som ’foreløbige’. Og til at sende en sviner efter de to forskere, KU-lektor Jens Borum og SDU-lektor Mogens Flindt, som turde kommentere tallene. Men tallene var slet ikke lækkede, for FORSKERforum havde aktindsigt i dem fra Miljøstyrelsen og kunne offentliggøre alarmerende del-data for udvalgte fjorde og havområder i går.

Venstres ordfører mistænkeliggjorde forskerne ved at henvise til en orientering fra Miljøstyrelsen, der pludselig meldte den glade nyhed ud, at der er sket en ’bedring i vandmiljøet’. Det skete med henvisning til mere ålegræs i Limfjorden (se MILJØSTYRELSEN om ÅLEGRÆS 27.10).

Men dette var et skønmaleri og spin fra Miljøministeriet, for FORSKERforum kunne i går afsløre, at forureningen på et år er fordoblet nogle steder i Limfjorden (Skive), målt på klorofyl-koncentrationen. (Og landstal viser, at klorofyltallet er steget fra 2,0 til 2,58 de seneste tre år).

V-ordføreren sviner mod forskerne indvarsler et beskidt efterspil på Landbrugspakken, hvor forskning og politik kommer til at støde sammen. Første fase er i gang, og den handler om, at Regeringen og landbrugslobbyen vil afdramatisere alarmerende miljødata som noget, der er misvisende, eller slet ikke har forbindelse med Landbrugspakken.

Men afsløringen af de alarmernede klorofyl-tal er aktuelt ikke godt nyt for miljøminister Esben Lunde Larsen, for de kan forstyrre hans aktuelle forhandlinger med Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne om en ’målrettet miljøregulering’. Disse parter har da også lugtet problemer og krævet en redegørelse om klorofyltallene  (SE ALTINGET).

Den målrettede regulering er landbrugets betaling for den gunstige Landbrugspakke. Lobbyen i Landbrug & Fødevarer har for længst igangsat kampagne for at undvige reguleringen, som betyder, at jordområder nær sårbare vandområder skal pålægges særlige miljørestriktioner og dermed kan give bønder et økonomisk tab. Og det (interne) opgør i landbruget vil lobbyen undvige eller have staten til at kompensere…

Men også miljøforskningen kan se frem til intern strid om tolkning af 2016s miljødata. Mens nogle altså mener, at de stigende krorofyl-tal kan kobles til Landbrugspakkens merudledning af kvælstof, så afvises dette af AU-professor Jørgen E. Olesen: ”Det voksende klorofyl-indhold er ikke en konsekvens af landbrugets øgede gødskning i 2016 efter Landbrugspakken. Den øgede udledning på land som følge af Landbrugspakken kan ikke have nået ud i fjorde eller havmiljø allerede samme år. Der må altså være andre faktorer i spil, måske ekstra nedbør, eller hvad ved jeg? De mulige konsekvenser af Landbrugspakken vil sandsynligvis først vise sig rent i 2018”, mener han, der gør opmærksom på, at han ikke er vandmiljø-ekspert, men ekspert i landbrugs-jord, natur og klima.

GYLLEGATE.2: AUs miljøforskning med ny mundkurv

Nedenstående data kan være en bombe under Landbrugspakken og sende miljøminister Esben Lunde Larsen ud i GYLLEGATE.2. FORSKERforums tabel afslører, at vandmiljøet er i 6 af 7 sårbare lokaliteter er forringet fra 2015 til 2016, hvor Landbrugspakken gav bønderne lov til at sprede mere kvælstof på markerne. De nye data peger på en alarmerende stigning i forureningen i det danske vandmiljø, som med stor sandsynlighed er en konsekvens af Landbrugspakken.

Tallene – som FORSKERforum har fået via aktindsigt – underminerer forudsætningerne for Landbrugspakke-loven, der lovede, at der ikke ville ske en forringelse af vandmiljøet. Nu kan de voksende forureningstal åbne en alvorlig EU-sag mod Danmark, hvis det danske vandmiljø rykker ned i tilstandsklasse, fx fra dårlig til ringe.

Tallene fra 7 udvalgte lokaliteter fortæller om mængden af alger (målt som koncentrationen af klorofyl). Klorofyl-indholdet er en markant indikator på iltsvind og forurening og dermed på betingelserne for fiske- og plantelivet i fjorde og havområderne. I 2016 tager 6 af 7 målesteder et markant hop i opad, nogle steder er der ligefrem tale om en fordobling (fx Aarhus-bugten og Limfjorden (Skive)). Men det stiger også i den sårbare Haderslev Fjord, tilmed fra et meget højt niveau i forvejen.

ALTINGET afslører lands-data, som viser samme tendens (SE ALTINGET d.d.). Normen siger, at tal over 2.0 er problematiske, og sådan var landsgennemsnittet i 2013, men det steg til 2,58 (2016), viser data.

Miljøminister Esben Lunde Larsen afviser, at han har modtaget disse 2016-data fra Miljøstyrelsen. Men det er en selvvalgt uvidenhed, for FORSKERforum har fået via aktindsigt i netop Miljøstyrelsen. Og Enhedslistens Maria Gjerding stillede faktisk allerede 26. oktober Folketings-spørgsmål til netop disse klorofyl-tal (SE SPØRGSMÅL). Hun kræver nu ministeren på banen i et samråd i Miljøudvalget.

Afsløringen af klorofyl-indholdet er en indikation på, hvad der kommer i den NOVANA-2016 rapportering, som Miljøministeriet har udsat i fire måneder (fra november til april). Og Aarhus Universitets vandmiljø-forskere opfatter tilsyneladende denne udsættelse som en mundkurv, for de har ikke ønsket at kommentere klorofyl-tallene over for ALTINGET. Denne mørkelægning sker med henvisning til en “fejlanalyse”, som AUs forskere skal finde korrektionstal på. Men ovenstående klorofyl-data er ikke påvirket af fejlanalysen. Alligevel vil AUs vandmiljøforskere altså ikke kommentere klorofyltallene.

Da Landbrugspakken blev debatteret var AUs forskere underlagt mundkurvs-kontrakter, som betød, at de ikke måtte udtale sig om baggrundsdata i to måneder (december 2015 – januar 2016), mens loven blev behandlet i Folketinget. Det blev anledningen til at ændre standardkontrakterne for myndighedsbetjening.

Men nu påtager landets førende vandmiljø-eksperter sig en ny mundkurv, og det er i strid med ordlyd og ånd i de retningslinjer for standardkontrakter, som blev besluttet i foråret. Heraf fremgår nemlig, at forskere ikke har forbud mod at udtale sig om saglige forhold, mens de arbejder på en rapportering, vurderer em.professor Heine Andersen.

Afsløringen af de problematiske klorofyldata og AUs tavshed herom sætter igen fokus på fire måneders mørkelægning af NOVANA-rapporteringen, som FORSKERforum har beskrevet i den senere tid. Aktindsigt har ikke frigivet dokumenter, som giver saglige begrundelser for forhalingen. Og en anonym ekspertkilde – anonym, ”fordi de data er en politisk hvepserede” – undrer sig og antyder et ministerielt cover-up   (SE NYHED 10.okt.)

AUs miljøforskning: Lobby lægger gift ud for forskning

Landbrugslobbyen Landbrug & Fødevarer igangsatte i sommer en kampagne mod miljø-forskning og især mod AUs miljøforskere. Men nu protesterer tre AU-ledere efter lang tids tavshed. De kalder L&F-kampagne for gift i forholdet mellem forskere og landbruget. Lobbyen mistænkeliggør, så landmænd bogstaveligt talt lukker hegnslåger foran forskere, så der blokeres for målinger og udtag af prøver.

Dekan Niels Christian Nielsen og institutlederne Peter Henriksen og Erik Steen Kristensen siger i en kronik, at L&F kører en kampagne, der mistænkeliggør AUs miljøforskere for at have private holdninger og en skjult dagsorden imod landbrugets interesser. AU-lederne kalder dette for ”motivspekulation, fordrejede påstande og fejlforståelser af skellet mellem politik og forskning”. (SE KRONIK ALTINGET)

AU-lederne undrer sig over den negative kampagne, for den harmonerer ikke med, at et internationalt ekspertpanel for nylig evaluerede det videnskabelige grundlag for de danske vandområdeplaner. Blandt hovedkonklusionerne var, at indsatsen er baseret på solid videnskabelig evidens, og at samarbejdet mellem parterne er imponerende (SE EVALUERING M.M.).

Lobbyen har lanceret kampagnen som præsentation af ”de syv synder”, hvor man vil påpege “de væsentligste fejl og mangler”, som kvælstofmålsætningerne i vandplanerne bygger på, for fejlene er ødelæggende, og skal rettes så ”miljømål fastsættes realistisk og på solidt grundlag” (SE L&F-KAMPAGNE).

Mellem linjerne ligger, at landbrugslobbyen bruger selektive elementer fra evalueringen til at mistænkeliggøre (opgørelses-) metoder. Og lobbyen har selv plantet mistænkeliggørelsen i Folketinget (SE FORETRÆDE). Eller stillet ledende spørgsmål til Miljøministeren om ”overimplementering” (SE OM OVERIMPLEMENTERING).

Centralt i konflikten står et kommende politisk / økonomisk slagsmål om kvælstof-udledning. Og lobbyen har netop udnævnt kvælstof-spørgsmålet som nr. 2 af de 7 synder på miljøområdet: ”Kreativ bogføring i de statistiske modeller der bestemmer behov for kvælstofreduktioner” (L&F: SYND NR. 2).

L&F kritiserer forskeres ensidige fokus på kvælstof i de modeller, som er brugt i de danske vandområdeplaner. Men hertil svarer AU-lederne, at det ikke er AUs forskere, som har fastlagt planer og målekriterier – det er derimod EU’s vandramme-direktiv, som ”meget præcist (beskriver) hvad der afgør, om et område er i god økologisk tilstand; det er biologien. Dermed er det kun et begrænset antal parametre, man kan justere på for at opfylde direktivet …”

I kommentarsporet under KRONIKKEN er der bemærkninger, som mere utvetydigt udlægger, hvad der er konfliktens substans: Kampagnens formål er at mistænkeliggøre opgørelsesmetoder og grænseværdier samt at advokere for, at andre miljø-indikatorer end kvælstof skal have større vægt. Lobbyen kører kampagne som skal forhale regnskabets time på Landbrugspakken. Og AU-forskerne kommer ufrivilligt i lobbyens skudlinje, når de er involveret i data-kvalificeringen af kvælstofdata (fx NOVANA-rapporteringerne).

Kampagnen har flere konkrete formål: Dels ønsker lobbyen at forhale offentliggørelse af data, som vil bevise, at Landbrugspakken fra 2016 har skadet miljøet. Dels varmer man op til at mistænkeliggøre data, før de er kommet. Og dels varmer lobbyen op til at undvige deres aftaler / afbetaling på Landbrugspakken, nemlig den ”målrettede regulering” nær særligt sårbare vand-områder).

Som AU-lederne en passant bemærker om den målrettede regulering: Den ”vil betyde store reduktionskrav og dermed store økonomiske konsekvenser for nogle landmænd”. Men det er en (landbrugs-) politisk afgørelse og ikke forskernes om de hårdest ramte landmænd skal kompenseres.

Folketingets miljøordførere forhandler denne knast i de kommende måneder.

GYLLEGATE.2: EU-bombe i klorofyl-data?

Altimens der hersker stor forvirring om, hvornår NOVANA-rapporten for 2016 frigives (31. marts, 31. april eller senere?) har AU-DCEs vandforskere afvist at frigive del-data bag rapporten. Data er angiveligt forsinkede, fordi der har været ”fejl-analyser af data”, lyder begrundelsen, da FORSKERforum bad om aktindsigt.

Fejlanalyserne påvirker angiveligt kvalitetssikringen af centrale kvælstofdata( ”afstrømningsnormaliserede data,  XX.XXX tons N-udledning”), som er politisk sprængstof, fordi tallet vil give den første indikation på, om Landbrugspakken har forøget kvælstof-forureningen af de danske have i 2016.

Data er ventet med spænding, for stort set alle vandmiljøeksperter forudser, at 2016-forureningen steg, og det er i modsætning til Landbrugspakkens forudsætninger. Det vil udløse et nyt stormløb på miljøminister Esben Lunde Larsen – GYLLEGATE.2 …

At forureningen dokumenteres behøver imidlertid ikke føre til, at Esben Lundes ministerpost kommer i fare, for Folketingets flertal frede ham ved at stemme igennem, at øget kvælstof-forurening ikke er i strid med Landbrugspakkens forudsætninger!

Derimod nyder Esben Lunde nyder ingen beskyttelse, når det gælder EU’s direktiver. Med udsættelse af NOVANA-rapporten blokerer ministeren imidlertid også for frigivelse af under-data, der ikke er påvirket af den såkaldte fejlanalyse – og disse data kan være potentiel sprængstof i forhold til EU.

Enhedslistens Maria Reumert Gjerding vil ikke finde sig i denne mørklægning af data i fire måneder. Hun har derfor bedt ministeren oplyse klorofyl-data for hhv. 2015 og tilsvarende 2016-data, samt oplyse om disse data indikerer op-/nedrangering i EU’s miljøklasser om ”god økologisk status”, jf. EU’s vandrammedirektiv? (SE SPM. 95 I MILJØUDVALGET).

Svaret kan være en bombe i forhold til EU’s vandramme-direktiver. Hvis det nemlig viser sig, at regeringen med Landbrugspakken faktisk har forringet miljøtilstanden, får Danmark en EU-sag og kan idømmes mega-bøder.

Spørgsmålet er stillet som udvalgsspørgsmål d. 26. oktober og ministeren har en måneds svarfrist…

GYLLEGATE.2-mystik: Minister Esben Lunde berigtiger

I onsdags kunne FORSKERforum afsløre, at miljøminister Esben Lunde Larsen ikke nøjes med at mørkelægge kvælstof-data til NOVANA-rapporten i 4-6 måneder, men såmænd i et helt år. AUs vandforskere ville nemlig først have en korrektionsfaktor for ”total kvælstof” i ”ultimo 2018”, stod der i ministerens orientering af Folketingets Miljøudvalg. (SE FORSKERforum: ‘Esben Lunde mørkelægger et helt år)

Men i dag har ministeren så berigtiget / tilbagekaldt sin første orientering, fordi der heri angiveligt var en fejl: Der skulle ikke have stået ”ultimo 2018” (ved udgangen af) men ”primo 2018” (i starten af).  (SE BERIGTIGELSESBREV).

Berigtigelsen er mystisk, for passer den, så kunne alle de embedsmænd, som har kvalitetssikret ministerens første orientering – Miljøstyrelsen, departementets embedsmænd og departementschefen – ikke kende forskel på ”primo” og ”ultimo”?

Berigtigelsen er også mystisk fordi de nye tidsfrister ikke giver mening. I ministerens første orientering var offentliggørelsen skilt ad i to tidspunkter, hhv. for NOVANA-data (30. april) og for ”total kvælstof” (december). I den anden udgave falder tidspunkterne nærmest sammen, så det ikke giver mening at skille offentliggørelsen i to:  ”total kvælstof-data” skal nu offentliggøres ”primo 2018” (januar-marts), så hvorfor frigives den samlede NOVANA-rapport ikke samtidig?

Med henvisning til Miljøoplysningsloven – som giver udvidet aktindsigt – har FORSKERforum søgt ministeret om aktindsigt i den ministerielle beslutningsproces bag hhv. den første orientering og tilbagekaldelsen.

GYLLEGATE.2: Esben Lundes klemme på AUs vandforskning

Miljøministeriets udsættelse af at frigive kvælstof-data fra NOVANA 2016 i et halvt til et helt år skaffer minister Esben Lunde Larsen et pusterum før et forventeligt stormvejr. Fordi data med stor sandsynlighed vil afsløre voksende forurening efter Landbrugspakken, som gav landmændene lov til at sprede mere kunstgødning fra 2016 og frem.

Og ministeren bruger AU-DCE som cover-up eller alibi for udsættelsen. Selv om AU-DCE fagligt vurderer, at man ikke skal bruge 6-12 måneders udsættelse, så protesterer AU-DCE ikke, forklarer en anonym miljøekspert med indgående kendskab til ’sektorforskningen’.

Esben Lunde har varslet, at han vil udlicitere myndigheds-betjeningen, og her har AU samlet kontrakter til 375 mio. kr. “Hermed har ministeren en klemme på AU, som ikke vil risikere at komme i ’bad standing’ hos Esben Lunde ved at frigive data, som kan være ubekvemme for ministeren”, forklarer miljøeksperten. ”Så med truslen om udlicitering hængende over hovedet, så har AU-DCE 375 mio. grunde til at adlyde ministeriet…”

Og det er Miljøstyrelsen, som har dikteret udsættelsen, indikerer FORSKERforums aktindsigt, for der var ingen saglige / faglige begrundelser for, at Styrelsen allerede i august kunne diktere 4 måneders udsættelse med henvisning til ”fejlanalyser”. En anonym vandmiljøekspert har da også over for FORSKERforum vurderet, at AU-DCE allerede nu har faglig viden til nu at korrigere for ”fejlanalysen” og dermed ”kvalitetssikre data”, så der er ingen grund til udsættelser i halve og hele år.

Men AU-DCE har påtaget sig rollen som ministerens alibi, idet AU-DCE hurtigt erklærede, at AU-DCE er enig med Miljøstyrelsen i udskydelsen. Forklaringen lyder: ”Det er fejlanalyserne, der gør, at vi er nødt til at udskyde NOVANA-rapporterne til næste år,” udtalte chefkonsulent Poul Nordemann Jensen, da udskydelsen blev afsløret (ALTINGET 12.okt.).

Og AUs rolle som alibi i år har en påfaldende lighed med forløbet om NOVANA 2015s frigivelse. Den skulle være frigivet 1. december 2016. Men Esben Lunde Larsen udskød – uden saglig begrundelse – frigivelsen i mere end halvanden måned (til 16. januar 2017). Hans forklaring lød, at AUs forskere var forsinkede: ”Rapporten blev ikke offentliggjort i december, fordi dialogen mellem Miljø- og Fødevareministeriet og rapportens forfattere ikke var afsluttet”. Men det var en skinbegrundelse i strid med sandheden, for AU-DCE havde afleveret den faglige rapport allerede d. 24. nov., afslørede aktindsigt, som FORSKERforum havde fået.

Også da NOVANA2015s data faktisk afslørede voksende kvælstofforurening i januar, gav AUs chefkonsulenten ministeren en hjælpende hånd ved at bagatellisere betydningen af kvælstof-stigningen. Han udtalte, at ”der er tale om en meget lille stigning fra år til år”, samtidig med at han frikendte landbruget for at øge forureningen. Det blev flittigt citeret af ministeren og landbrugslobbyen i tiden efter.

Historien bag Esben Lundes cover-up fremgår af det FORSKERforum, som udkommer i dag. Igen rammer Esben Lunde forsiden…

GYLLEGATE.2: Esben Lunde mørkelægger nu i et helt år

Miljøstyrelsen har ved møder med AU-DCEs vandmiljøforskere – som skal lave den årlige NOVANA-rapport om vandmiljøets tilstand – udsat offentliggørelsen til 30. april. Den formelle begrundelse er fejlanalyse af data. Men ud af den aktindsigt, FORSKERforum har fået, fremgår der ikke, hvorfor Miljøstyrelsen og AU-DCE har brug for et halvt års udskydelse.

En anonym vandmiljø-ekspert – anonym, fordi ”de data er en politisk hvepserede” – undrer sig over den lange udskydelse, for AU har med stor sandsynlighed data, der kan ”kvalitetssikres”, og disse tal bliver ikke bedre ved at vente. Eksperten frygter, at fejlanalysen kan bruges af Miljøstyrelsen til at skabe så stor usikkerhed om data, så der ligefrem ikke offentliggøres (kvælstof-) data for 2016, angiveligt med en begrundelse om, at disse data ”ikke kan kvalitetssikres – usikkerheden er for stor”.

Og den anonyme eksperts mistanke om forhaling bekræftes i den redegørelse, som ministeren gav i mandags for Folketingets Miljøudvalg. Her fortæller Esben Lunde Larsen, at ”de væsentligste resultater af overvågningen” i NOVANA 2016-rapporterne offentliggøres i april. Men senere oplyser han så, at AU-DCE ”er ved at undersøge mulighederne for at foretage korrigerende tiltag”, og at korrektions-faktoren for ”total kvælstof” først vil være færdig i december 2018. (SE MINISTERENS REDEGØRELSE´23.OKT.)

Vandmiljøeksperten: ”Ministeren lægger tilsyneladende op til at mørkelægge centrale kvælstofdata i et helt år?! Det er mere politik end saglighed, for netop kvælstof-data hører til blandt ”de væsentligste resultater”, som Landbrugspakkens konsekvenser skal bedømmes på. Begrundelsen er angiveligt, at AU-DCE skal indsamle 2017-data, før de kan lave en ’korrektionsfaktor’. Men det vil efter min vurdering kun ændre marginalt ved den viden, som AU-DCE allerede har i dag til at ’kvalitetssikre’…”

Ministerens redegørelse for udsættelsen kommer efter at FORSKERforum afslørede udsættelsen (10.okt.), hvilket Miljøstyrelsen så bekræftede (13.oktober), hvorefter Alternativets miljøordfører Christian Poll i sidste uge stillede spørgsmål til ministeren om sagen (20.okt).

Poll har bedt ministeren udrede, hvad der er konsekvenserne af fejlanalyserne for NOVANA 2016-rapporteringen. Og så spørger han, om udsættelsen er sket på ministerens foranledning – underforstået om dette er sagligt / fagligt støttet af AUs myndighedsbetjening? (SE POLL-spørgsmål 73)

Og så stillede Poll et spørgsmål, som går direkte ned i problematikken om ”total kvælstof”. Han beder nemlig ministeren frigive de ”afstrømningsnormaliserede data” bag NOVANA 2016, som AU har nægtet FORSKERforum aktindsigt i med henvisning til at disse data ”XX.XXX tons N-udledning” ikke findes.

Poll har fulgt Esben Lundes gøren og laden i Landbrugspakken, fiske-kvotekongerne og havbrugssagen. Han ønsker kvælstof-data udleveret, så Folketingen kan få ”en slags første evaluering på Landbrugspakkens konsekvenser…” (SE POLL-spørgsmål 77)

Historien bag Esben Lundes mørkelægning fremgår af FORSKERforum 309, som udkommer i morgen.

GYLLEGATE.2: Miljøstyrelsen skaber ny mystik

Miljøstyrelsen har nu bekræftet FORSKERforum.dk’s nyhed om, at NOVANA-rapporten 2016 forsinkes. Men mens FORSKERforum varslede en 4 måneders forsinkelse (fra november til 29. marts), så kan man nu se frem til yderligere 1-3 måneders forsinkelse – rapporten kan blive et halvt år forsinket.

Det fremgår af Miljøstyrelsens kryptiske orientering: Rapporteringen ”forventes offentliggjort i april 2018, cirka fire måneder senere end normalt. De endelige rapporter forventes at komme en til to måneder senere”…

Årsagen til udsættelsen er angiveligt fejl i vandprøver. Mens aktindsigt afslører, at udsættelsen ensidigt er dikteret af ministeriet og ikke af AUs vandmiljøforskere, så tager Miljøstyrelsen nu AU som gidsel på udsættelsen: ”DCE, Aarhus Universitet har foreslået Miljøstyrelsen at tage de ekstra vandprøver. DCE skal bruge de nye vandprøver til at vurdere, om og hvordan de analyser, der er omfattet af fejlen hos ALS, kan korrigeres. Der er ingen uenigheder mellem Aarhus Universitet og Miljøstyrelsen(SE MST-NYHED).

Årsagen til udsættelsen – fejlen i fejlen i miljøanalyserne – er af landbrugslobbyen blevet fremlagt som bevis på uduelighed hos Miljøstyrelsens medarbejdere, samt til indirekte at så tvivl om de målemetoder, der skal evaluere Landbrugspakken.

Miljøstyrelsen nævner ikke den anden årsag til udsættelsen – som fremgår af aktindsigten – nemlig at ministeriet arbejder på ”en ny strategi for offentliggørelse af resultaterne formuleret på baggrund af sidste års offentliggørelse…”. Det fremgår ikke, hvad det nærmere går ud på (jf. aktindsigt i notat 10.aug. /Miljøstyrelsen).

Den nye strategi kan konspiratorikere kæde sammen med, at landbrugslobbyen insisterende sår tvivl om de målemetoder, som Landbrugspakken skal måles på. Og den mistanke understøttes af, at der i dag blev offentliggjort en Ekspert-evaluering af de danske metoder til overvågning af kvælstof og vandmiljø. Evalueringen – som indirekte handler om overholdelse af EU’s vandmiljøplaner – er salomonisk formuleret med en overordnet godkendelse af systemet, med enkelte kritikpunkter. (SE EU-EVALUERINGEN)

Men Landbrugslobbyen udlægger rapporten selektivt, så den bliver en ny mistænkeliggørelse af målemetoder. Den rabiate lobby Bæredygtigt Landbrug kræver “stop for hetzen mod kvælstof” (SE ALTINGET d.d.). Og de mere moderate i Landbrug & Fødevarer konkluderer, at evalueringen ”rejser en så omfattende kritik af fagligheden bag vandområdeplanerne, at grundlaget bag vandplanernes mål om kvælstofreduktioner må laves helt om”, lyder lobbyens konklusion. Lobbyen mener at have fået medhold i, at der er for få målepunkter, som ikke er placeret efter Landbrugspakkens ”målrettede regulering”. (SE L&F-pressemeddelelse)

Og minister Esben Lunde Larsen har givet sit signal på evalueringen: ”… beskyttelsen af vandmiljøet står over for et retningsskifte” i de næste vandplaner fra 2021. Der nemlig ”konstateret væsentlige svagheder” i de danske målemetoder og kvælstofmodeller”

Esben Lunde kæder dog ikke evalueringen sammen med kriterierne for bedømmelse af Landbrugspakkens konsekvenser, eller den udsatte test på miljøet … (SE ALTINGET d.d.)

 

GYLLEGATE-2: Ministeriet dikterede 4-måneders NOVANA-udsættelse

Udsættelsen af rapporteringen fra NOVANA-2016 fra november til 29. marts er tilsyneladende en ensidig ministeriel beslutning. Det afslører aktindsigt, som FORSKERforum har fået i kommunikation mellem AU og Miljøstyrelsen.

Aktindsigten afslører, at stærke kræfter i ministeriet ønsker en udsættelse. Den vil udsætte de første data på Landbrugspakkens forurenende konsekvenser – og forventelig ballade for Esben Lunde Larsen.

Af mødemateriale fra 24. august fremgår nemlig, at Miljøstyrelsen foreslog udsættelse af NOVANA-rapporten til 29. marts. Uden særlig begrundelse, men med indirekte henvisning til et konsulentfirmas fejlanalyser af næringstof-data, som minister Esben Lunde Larsen meldte ud d. 16. juni. (SE M-orientering).

Vandmiljø-eksperter kalder imidlertid ministerens udmelding for en dramatisering og spin, (SE FORSKERforum 10. okt.)

I det lys er Miljøstyrelsens forslag til udsættelse også besynderlig, for Miljøstyrelsens embedsmænd er ikke eksperterne på området – det er AUs ‘sektorforskere’, som kan vurdere konsekvenserne af fejlanalyserne, samt hvornår data kan ligge klar til offentliggørelse. Miljøstyrelsens indgriben kan således være et brud på institutionernes frihedsgrader i relation til frigivelse af forskningsresultater  (jf. de ny standardkontrakter for myndighedsbetjening).

AU-chefkonsulent Poul Nordemann Jensen undrede sig da også over Miljøstyrelsens forslag til 4-måneders udsættelse på augustmødet. AU ville ikke tages til indtægt for, at man var enig i udsættelse til ”1.kvartal 2018”. Nordemann ville derimod gerne citeres for, at når de forskellige usikkerheder er på plads, kunne man ”se, hvordan der kan foreligge en rapport”.

Men 31. marts 2018 står fortsat som offentliggørelses-tidspunkt. Og Miljøstyrelsen har tilsyneladende ikke travlt med at ændre på den dato. Styrelsen aflyste nemlig et programsat  statusmøde mellem parterne d. 18. sept. på ubestemt tid, med henvisning til “forsinkelse i analysen af næringsstof-data” (Email 25. august).

Af aktindsigten fremgår imidlertid også et skjult ministerielt motiv til udsættelsen. Ministeriet ønsker tilsyneladende mere styring på, hvordan NOVANA-resultaterne frigives. Det er formuleret kryptisk som at ministeriet har ”en ny strategi for offentliggørelse af resultaterne formuleret på baggrund af sidste års offentliggørelse…”. Det fremgår ikke, hvad det nærmere går ud på (Notat 10.aug. fra Miljøstyrelsen).

BREAKING: Esben Lunde udsætter evaluering af Landbrugspakken

Før Landbrugspakken blev AUs sektorforskere sat under pres fra miljøminister Eva Kjer Hansen & embedsmænd. AUs vandmiljøforskere skulle i 2015 komme med data og prognoser for ’baseline’, der skulle afdramatisere Landbrugspakkens miljøregnskab. Den manipulation bidrog til “Gyllegate” med ministerens exit.

Nu er AU igen under pres. Denne gang handler det om tilbageholdelse af data på de faktiske konsekvenser af Landbrugspakken. Disse data for 2016 afventes med spænding og skulle ifølge AUs kontrakt med Miljøministeriet være finpudsede slut-september (efter høringsrunde) og med offentliggørelse 1. november.

Men på FORSKERforums anmodning om aktindsigt (i ”afstrømningsnormaliserede data”) oplyser AU-chefkonsulent Poul Nordemann Jensen overraskende, at disse endnu ikke foreligger. Og tidsplanen for rapportering af NOVANA-2016 er såmænd udskudt 4-5 måneder, så den først offentliggøres 29. marts 2018.

Miljøminister Esben Lunde får dermed udskudt en evaluering og forventelig ballade om Landbrugspakkens konsekvenser. Det er nemlig helt forudsigeligt, at Landbrugspakkens merudledning af kvælstof i det første år (2016) vil føre til mere forurenede havmiljøer – og det vil NOVANA-2016 dokumentere. Og samme data vil afsløre, at regeringens forudsætninger for Landbrugspakken var misvisende og manipulerede.

AU forklarer udsættelsen af offentliggørelsen med, at et konsulentfirma har brugt forkerte analysemetoder på indkomne vandprøver. Det oplyste Miljøministeren nemlig i juni (SE M-ORIENTERING). Det blev i pressen blev dramatiseret til, at de fejlagtige analyser kunne betyde, at man ikke kan vurdere Landbrugspakkens første år (INGENIØREN 26.juni). Og så satte Esben Lunde i øvrigt AUs sektorforskere til at vurdere konsekvenserne (SE M-SVAR). 

Men Miljøministerens udmelding og udsættelsen af NOVANA-2016 er imidlertid spin, for de såkaldte fejlanalyser har marginal betydning for totalanalysen, vurderer vandmiljøeksperter over for FORSKERforum; anonymt fordi “det er meget politiseret stof”. Ministeriet dramatiserer og Folketinget vildføres. Metodefejlen vedrører nemlig ikke nitratudledning som udgør 80-90 pct. af det totale kvælstof, men højst en lille procentdel af det øvrige.

Og AU spiller med på dramaet, når man godtager udsættelsen på et tyndt fagligt grundlag, siger eksperterne. Som undrer sig over, at AU påstår, at de ikke har de data, som FORSKERforum har søgt aktindsigt i. Den påståede fejlkilde er nemlig marginal (og kunne forklares med en note).

Den påståede fejlkilde består i, at et vandlaboratorium ikke har brugt en ny, men gammel analysemetode. Hertil indvender eksperterne, at forskellen mellem nye/gamle metoder kun giver marginale forskelle, som ligger inden for almindelig usikkerhed på den slags data. Og den gamle metode er faktisk bedre, sagde ministeriets egen Naturstyrelsen i øvrigt i 2012: ”På det foreliggende grundlag anbefales, at der ikke åbnes for anvendelse af DS/ISO 29441” … (NATURSTYRELSEN NOTAT, 2012)