Kategoriarkiv: Nyheder

Lønstatistik: TOP20 på hvert uni’

Sommerens FORSKERforum  udkommer i dag og offentliggør som tophistorie de 20 højeste lønninger på hvert af de 8 danske uni’er. Lønningerne er indhentet via aktindsigt. Der afsløres artige toplønninger, hvor en del uni-ledere henter mere end 1,2 mio. kr. årligt (inkl. tillæg og pensioner).

Ikke overraskende ligger rektor i toppen (gennemsnitsløn 1,6 mio. kr.), og derefter kommer dekaner (1,4 mio.) og institutledere (typisk 1,1 mio.), Men der er også ledere af forskningscentre ligger højt:

”Med Uni-Loven 2003 kom der en ny struktur på uni’ med en enstrenget og magtfuld ledelse, som også betød en eksplosion i lederlønningerne. Og sådan har det vel været i hele samfundet og i den offentlige sektor. Der er jo kommet en meget mere liberal holdning til lønninger og til, at toplønninger er løbet fra de meniges. For 10-15 år siden ville toplønningerne på 1,5 mio. til en forskningsleder have vakt opsigt, men ikke i dag. Der er kommet nye standarder”, vurderer arbejdsmarkeds- og lønforsker Jørgen Stamhus.

Mens der for nogle år siden var kritik af, at der er for mange ’djøf-forvaltere’ i uni-toppen, så fylder de administrative topchefers lønninger ikke på top20 -listen på KU, AU og SDU. Der er flere fra den kategori på AAU, RUC og IT-Uni’.

Dekaner og institutledere opfattes stadig som faglige medarbejdere, fordi det er et ansættelseskrav, at de har forskningsmæssige meritter. Dem er der mange af i Aarhus, Syddansk, DTU, Aalborg og CBS. Men deres  funktioner er i virkeligheden i gråzonen mellem det faglige og forvaltningsmæssige, vurderer Stamhus: ’”Men man skal ikke være blind for, at dekaner, prodekaner og institutledere i højere og højere grad er blevet en del af forvaltningslaget, hvor de før mere hørte til på den faglige side, især institutlederen. Qua den enstrengede ledelsesstruktur indlejres dekaner og prodekaner snarere i den administrative søjle end de kan med den faglige søjle med professorer og lektorer”.

Men det er overraskende og nyt, at der har skudt sig en ny gruppe af forskningsstjerner på eksterne fondspenge ind i topløn-statistikken. Det gælder især centerchefer på KU (NOVO-midler), men også på SDU (Grundforskningsfonden) og DTU (Mærsk). Fondene kommer med en pose penge til centrene, der fungerer ved siden af det ordinære uni-system. Og fondene kommer med en stor pengekasse, så topforskere rekruttere og lønnes tæt på rektorniveau.

Lønforskeren: ”Det er ikke overraskende, at topforskere skyder sig ind i topløn-statistikken. Når det tynder ud i basis-bevillingerne, kommer der et pres fra ledelsen på, at vi skal skaffe eksterne bevillinger og lave privat-offentligt samarbejde osv. Og når det så lykkes et uni’ at skaffe en ’guldkalv’, så er markedsmekanismen, at forskningslederen, som har skaffet bevillingen, skal belønnes…”

(LINK til top-løn -statistikken fra FORSKERforum 315 )

Lønstatistik: Uni-lederne profiterer

Er du lektor, så tjener din institutleder 1,6 gange så meget som dig. Det afslører lønstatistik over alle ansættelseskategorier i det nye nummer af FORSKERforum, som udkommer i morgen. Statistikken fortæller, at lederlønninger på min. 1 mio. kr. (inkl. tillæg og pension) er normen for uni-lederne, og at de ligger markant over niveauet for de menige “værdiskabere”: Professorer, lektorer o.a….

Lederlønnen sat over for de meniges er interessant og afslørende i forhold til lønrelationer i uni-systemet, mener arbejdsmarkeds- og lønforsker Jørgen Stamhus fra AAU: ”Når en institutleder tjener 1,6 gange så meget som en menig lektor er det jo udtryk for, at systemet vægter ledelse meget højt. Men det er ikke udtryk for, at lektoren kan bruge lederlønnen som løftestang – lønmotor – for sin egen lønforhandling, for den lønrelation er for længst afkoblet. Ledersporet har sine egne logikker, mens de meniges lønninger groft sagt er fastlåst på det overenskomst-regulerede offentlige arbejdsmarked”.

Den store lønforskel mellem ledere og menige er ikke ny, men opstod med Uni-Loven 2003, der lavede en enstrenget, stærk ledelse. Lønstatistikker afslørede en eksplosion i rektorlønninger, der steg med 50 pct. i perioden 2003-05. Uni-loven betød en ændring i universiteternes struktur og styringsmekanismer, så disse ikke længere er styret af interne, faglige forhold, men i højere grad af management-mekanismer fra statsforvaltningen og den private sektor, vurderer Stamhus.

Det markante løft signalerede en anden styringsmodel, og en afkobling af de gamle lønrelationer, hvor der var sammenhæng og ikke markant lønforskel mellem rektor, institutledere, professorer og lektorer.  ”Nu er de interne lønrelationer suspenderet.  Lederlønnen fastsættes efter andre standarder, enten det offentliges topniveau eller den private sektors. Lederne profiterer i det system…”

Der er derimod en vis lønrelation mellem de meniges lønninger (hvis grundløn er fastsat af overenskomster): Professorer tjener 1,3 gange så meget som lektorer. Og lektorer tjener 1,4 gange så meget som eksterne lektorer, viser statistikken.

De netop overståede OK18-forhandlinger gav en rå lønstigning på 6,1 pct. over tre år (8,1 pct. i bred lønramme) for de menige. Og de ph.d.-studerende fik et løft på pensionen. Ligeom OK-forhandlinger førte til, at arbejdsgiverne nu har anerkendt, at der skal forhandles bedre vilkår for de laveste i uni-hierarkiet – de timelønnede. Hertil lyder timelærer-talsmand Dan Hirslunds kommentar: ”Man skal jo være opmærksom på, at de løstansatte akademikere udgør størstedelen af de ansatte på Danmarks forsknings-institutioner, og at der er brug for mere fokus på deres vilkår…”

Pinds afskedssalut: Drop grønthøsteren – om fire år…

”Det sidste jeg har gjort, er at jeg i går har skrevet et brev til Finansministeriet med henstilling om, at 2-procents besparelserne bør ophøre i 2022 – det skal de nok blive glade for derovre…”

Sådan lød den politiske afskedssalut fra Søren Pind, da han kl. 13.30 – iklædt nysyet uniform med skulder-epauletter og fjerhat – overleverede ministerjobbet til den nye minister Tommy Ahlers. Salutten rettede sig mod den meget upopulære 2 pct. grønthøster (”effektivitets-besparelse”), som i en del år har martret uni’erne. Pind har tidligere i sidebemærkninger luftet misfornøjelse med dette diktat fra Finansministeriet – men ved afskeden var det en noget gratis udmelding, for dels forlader han jo nu ansvaret og dels fortalte han ikke, hvorfor grønthøsteren først skal stoppe om fire år…

Ved den meget velbesøgte reception roste han sit ministerium som et fantastisk sted, og mindede især om, at uddannelse er meget vigtig på for ungdommen: ”Vi bliver nødt til at tage fat på den følelse af ulykke, som mange unge nærer. Vi må ikke se unge mennesker som produktionsapparater, der skal stille sig selv til rådighed for at finansiere velfærdsstaten. Det skal være svært og det skal siges, at det er svært! Og det handler ikke om hastighed – vi skal sætte en ramme, som de unge mennesker kan finde sig selv i”.

Dept.chef Agnete Gersing holdt en lang afskedstale, fuld af rosende ord om den afgående minister. Hun remsede en lang række af Søren Pinds fortjenester op, herunder en opstrammet ledelsesstruktur på uni’erne, det nye bevillingssystem og hun gav ham tilmed æren for hendes eget Gersing-udvalgets ”37 grydeklare forslag, der ligger klar til at gøre Danmarks universitetsuddannelser bedre”.

Forskningsministeriet / Uddannelsesministeriet er et svingdørs-ministerium med mange ministre igennem årene, bortset fra Helge Sander. Pinds forgænger (Esben Lunde) holdt kun i 7 måneder og Pind i 17 måneder, og det beklagede Pind selv med en opfordring til sin efterfølger: ”Det her ministerium trænger til en længerevarende minister – og jeg kunne bare ikke gøre det…”

Som vanligt ved ministeroverdragelser var der de sædvanlige kækheder mellem topembedsmændene, den afgående og den nye minister. Pind brugte citater fra Reagan og Churchill, og i toppen af takkelisten stod såmænd hans ministerchauffører samt hans to ministersekretærer og så resten af huset. Herefter var der rituel udveksling af drillegaver mellem den afgående og den nye minister. (SE PINDS AFSKEDSTALE)

Minister-rokade – businessmand erstatter Pind

2.UDGAVE. Søren Pind havde signaleret sin afgang som minister, så det kom ikke som den store overraskelse, at han står af. Det er derimod overraskende, at den hårdhudede Esben Lunde Larsen stopper som Miljøminister. Ekstra Bladets kommentator Hans Engell antyder da også, at der må ligge en lortesag forude, som Esben Lunde vil sno sig udenom. TV2s kommentator Anders Langballe mener derimod at Lars Løkke har fyret ham, for at kunne sætte en ny uplettet minister ind.

FORSKERforum har ikke haft de store tvister med Søren Pind, bortset fra undren over hans snak om ”dannelse” uden konkrete handlinger. Politisk har han ikke fået noget igennem på sit ministerområde. Rektorer har dog oplevet, at han dæmpet konfliktniveauet mellem uni’erne og ministeriet. Nogle vil også vurdere,. at han har faktisk formået at dæmpe sin magtfulde dept.chef Agnete Gersings anbefalinger i Udvalget til Bedre Universitetsuddannelser. Uden dæmpning havde hendes økonomistiske NPM-styring – med baggrund i Finansministeriet – fået mere friløb.

Det var uforudsigeligt, hvem der blev ny uddannelsesminister, for det er en post uden særlig status. Det mest interessante for uni-sektoren bliver, om det bliver en minister med pondus – kendskab til sektoren – som kan matche tøjle en dept.chef med politisk-økonomiske agendaer. Og her var statsministerens overraskende valg businessmanden Tommy Ahlers, som er kendt fra tv-programmet Løvernes hule og fra regeringens Disruptionrådet. Han har en juragrad fra KU, men har intet særligt kendskab til uni-sektoren. Han har derimod en fortid i fire år hos konsulenterne McKinsey, hvilket indikerer, at han kan tale samme sprog som sin dept.chef.

FORSKERforum har en længere kontrovers-historie med Esben Lunde Larsen, som nu er eks-uddannelsesminister samt eks-miljøminister. Han blev uddannesesminister i juni 2015, og pralede åbenlyst med at han var den første pH.d. på posten samtidig med at han kaldte uni’erne for “kornfede”. Han holdt dog kun i syv måneder. FORSKERforum afslørede i november 2015, at han havde fusket med sit cv ved at fortælle, at han havde en teologigrad fra KU. Det var imidlertid usandt, for han havde 2001-05 været indskrevet på Misjonshøgskolen i Norge (med udliciteret undervisning til det strengt bibeltro Dansk Bibelinstitut i København). I 2006 fik han – efter at have presset KU med klagesager – merit-overførsel og kunne fuldføre en kandidatuddannelse på KU (SE FORSKERforum / SE EKSTRABLADET).

Senere gik flere medier – Ekstra Bladet, DR, FORSKERforum – i gang med at undersøge med kvaliteten i hans ph.d.-afhandling. Det blev undersøgt, om afsnit var plagieret andetsteds fra og om ph.d.-afhandlingen i virkeligheden bare var en udvidelse af hans kandidatafhandling? Den sag blev lukket i juli 2016, hvor KUs Praksisudvalg afgjorde, at der i ph.d.-afhandlingen ikke var handlet mod reglerne om god videnskabelig praksis i de konstaterede tilfælde af tekstsammenfald, men der blev tilføjet et rettelsesblad med småfejl. (SE KUs pressemeddelelse). Det var en salomonisk afgørelse, for hermed undgik KUs teologiske fakultet kritik for sin håndtering af Esben Lundes ph.d., som tydeligvis var et hastværksarbejde, udført mens han var travt optaget af at blive valgt til Folketinget.

Forud Esben Lundes renomme var blevet slidt af de tvivlsomme sager, så han blev rokeret til posten som Miljøminister, da Eva Kjer blev afsat 28. februar 2016. Også her har FORSKERforum haft fornøjelsen af hans regimente, nemlig især i kvælstof-sager, der har involveret hans Miljøstyrelses pres på AUs miljøforskning, fx om de såkaldte NOVANA-rapporter eller når Esben Lunde har haft brug for forsker-legitimation ved Folketings-samråd, senest om den såkaldte Bjørn Molt-rapport (SE AUs OMNIBUS).

Politisk har Lunde Larsen ageret mere som landbrugsminister end som miljøminister, og han har liberaliseret forskningen ved at udlicitere ”myndighedsbetjeningen”. Hvad angår en ny miljøminister var der garanti for, at det bliver en person tæt på landbrugets interesser, for det er Venstres mærkesag, og det har den nye minister Jacob Ellemann-Jensen.

OK-nyt: Forbedringer for uni-sektoren

I weekenden faldt også akademikernes – herunder uni-læreres – overenskomst på plads. Grundlæggende var der jubel på B-siden, som har modstået Moderniseringsstyrelsens ultimative udspil. Kun skolelærerne kommer ud med en uafklaret situation, idet deres tvist om arbejdstid blev skudt til hjørne i en 3 årig kommission.

Generelt indebærer aftalen på det statslige område en OK-sikret ret til spisepausen for samtlige statsansatte fra alle områder, en fjernelse af privatløns-værnet (så offentlig ansatte ikke sakker bagud for de privatansatte) og en sikring af reallønnen med en økonomisk ramme på 8,1 procent.

På uni-området er der flere gevinster, hvoraf nogle er af principiel karakter, nemlig arbejdsgivernes anerkendelse af, at områder skal være (fuldt) rettighedsdækkede:

Ph.d.’eres pensionsdækning forhøjes fra 85 pct. til 100 pct. af basislønnen.

For de yngre: Basislønnen forhøjes, der kommer 5 feriedage for nyansatte samt bedre barselsrettigheder

 For timelønnede: Hidtil har dette område undervisnings-assistenter og eksterne lektorer ikke været OK-dækket, så satser og forhold har været ensidigt fastsat. Nu er det et gennembrud, at arbejdsgiverne anerkender fagforeningernes aftaleret til at forhandle en central aftale med minimumsvilkår. Der indgår dog flere knaster for timelærerne, som skal løses i den fremtidige periode, fx afklaring af, hvad det betyder (centralt eller lokalt), at OK-dækningen på området skal være ”udgiftsneutralt” (betyder højere timesatser omvendt færre timelærere?). På negativ-siden indgår også, at timelæreres hidtidige ret til min. 100 arbejdstimer pr. undervisningsår bortfalder, så arbejdsgiverne får større fleksibilitet. (Uni-fagforeningerne skønner imidlertid, at der kun er få timelønnede, som i dag har færre end 100 timer).

Formanden for DM siger: ”Det er lykkedes os at lande nogle rigtig gode aftaler på uni-området. Først og fremmest er det en kæmpe sejr, at vi har fået hævet pensionen for de ph.d.-studerende markant”, siger Camilla Gregersen. ”Og DM har i mange år søgt at få timelærerne overenskomst-dækket, så OK18 er et gennembrud. Timelærerne har i alt for mange år har haft dårligere forberedelsesnormer og ringe karriereudsigter. Det skal ikke være sådan, at nogle ansættelsesgrupper skal betale prisen for, at universiteterne er presset på økonomien…”

Forhandlingsresultatet skal nu til ur-afstemning, formentlig fra 11. maj.

 

Konflikt: Al undervisning aflyses…

Der er ikke udsigt til forlig i overenskomsforhandlingerne på akademiker-området, derimod til strejke fra d. 7. maj / lock-out fra 12. maj, hvis det ikke lykkes forligskvinden at strikke en løsning sammen.

Bliver der konflikt vil det gribe ind i den  sidste undervisning inden eksamen, men de studerende er langtfra ens stillet, for lock-out betyder, at arbejdsgiverne midlertidigt opsiger ansættelsen for dem, som er medlemmer af en fagforening. Men de lærere som ikke er medlemmer, skal gennemføre deres undervisning. Nogle studerende vil således få undervisning, andre ikke.

Blandt uni-ledelserne er det imidlertid kun CBS’ ledelse, som har taget konsekvensen og varslet, at al undervisning aflyses i tilfælde af lockout. CBS-tillidsmand Ole Helmersen fortæller: “På CBS har ledelsen fornuftigvis meldt ud, at i tilfælde af lockout vil al undervisning biive suspenderet: De studerende skal jo ikke være ulige stillet som i et lotterispil. Og konflikten skal heller ikke medføre splid mellem kolleger på fagene, kan jeg tilføje…”

Den historie fylder forsiden af det FORSKERforum (314, maj), som udkommer i dag.

Forsiden kan læses som SDU-ledelsen også aflyser al undervisning, men det er ikke korrekt. SDU-tillidsmand Bjarne Andersen forklarer: “Det er sådan, at B-siden har prøvet at overbevise SDU-ledelsen om, at suspendering ville være det mest  hensigtsmæssige, fordi det et ellers vil blive et lotterispil, hvem der får undervisning. Men det har ledelsen tøvet med, med henvisning til, at SDU ikke vil være det eneste uni’, som tager det skridt…”

FORSKERforum er ikke bekendt med, at andre uni-ledelser er indstillet på at suspendere.

Højesteret: Deltidslærere har ikke krav på pension

Højesteret har dårlige nyheder til deltidslærerne, for i en principiel sag afvises, at d-vip’ere har ret til pensionsbidrag på linje med de fastansatte vip’ere. Selv om deltidslærerne faktisk udfører en delmængde af fast-vip’ernes arbejde, så kan deres kvalifikationer / færdigheder ikke sammenlignes, mener dommerne. Og derfor kan d-vip’erne ikke gøre krav på pensionsbidrag på linje med de fastansatte professorer, lektorer og adjunkter.

Højesteret stadfæster således Østre Landsrets dom fra november 2016 (SE FORSKERforum nyhed). Fagforeningerne DM / Djøf oplevede at uni’ernes ledelsessystem er uvillige til at opgradere d-vip’ernes status og prøvede derfor at gøre det via retssystemet. Fire d-vip’ere  fra RUC har været prøvesag på forskelsbehandling: Som ”videnskabelige assistenter” udførte de i praksis samme opgaver som fastansatte (fx som underviser, fagansvarlige eller ’hus-koordinator). Fagforeningerne prøvede med retssagen at få afgjort en mangeårig principiel strid om d-vip’ernes status og rettigheder, herunder om retten til pension.

Men Højesteret anerkender heller ikke denne ligestillings-status med henvisning til, at fast-vip’erne (professorer, lektorer, seniorforskere og adjunkter) har særlige forskningsbaserede pligter, som d-vip’erne ikke har.

 ”Dommens præmisser bygger på det formelle system med stillingskategorier osv. men det svarer ikke til, at vi på RUC udførte samme arbejde som de fastansatte”, siger en af sagsøgerne Tom T. Kristensen, som har været d-vip’er i årtier, men som er gået på pension mens denne sag har verseret gennem retssystemet. “En principiel anerkendelse ville have været godt for sektorens mange tusinde deltidsansatte på ringe løn- og ansættelsesvilkår. Men det mente dommerne altså ikke. Det er et stort nederlag for os sagsøgere og for fagforeningerne”.

 ”Det er da ulogisk, at nogle skal have pension, fordi de arbejder i 37 timer, mens dem med 20 timer med samme arbejde ikke har ret til det. Men sådan skal det altså ikke være. Fagforeningerne har loyalt ført d-vip’ernes pensionskrav til højeste instans. Nu må fagforeningerne så søge andre veje til at sikre d-VIP’erne rimelige ansættelses-vilkår…”

Også på andre måder er d-vip’erne i modvind. Det såkaldte Gersing-udvalg om Bedre universitetsuddannelser foreslår, at uni’erne skal reducere brugen af eksterne lektorer, som ikke har en hovedstilling uden for uni’ (SE FORSLAG 32). Hertil siger Tom T. Kristensen:

 ”Forslagsstillerne går jo ud fra en ideel verden, som ikke findes. De forestiller sig, at alle fag kan gøre som jura, hvor privatpraktiserende advokater står i kø for at undervise og øse af deres specialviden! Men uni’erne har svært ved at rekruttere. Derfor er gruppen af d-vip’er uden fuldtidsjobs vokset…”, siger han. ”Helt bortset fra, at forslaget lugter langt væk af nedvurdering af d-vip’ere. Som om vi ikke har ’praksiserfaring’ og som om nogens erhvervsrelaterede ‘praksiserfaring’ er meget bedre end andres …”

 

 

Miljø-forskning: Lunde Larsen undveg pålæg til AU

“Vil ministeren bede AUs miljøforskere om at udrede, hvor den ’baseline’-gevinst, som Landbrugspakken havde som forudsætning, er blevet af?”

Sådan lød spørgsmålet to gange fra miljøordfører Simon Kollerup (S) til miljøminister Esben Lunde Larsen. Men to gange undveg ministeren at afgive løfter om at pålægge AU-forskerne opgaven. I stedet svarede han en gang, at ’baseline’ forandrer sig hastigt i disse år, bl.a. fordi mere og mere landbrugsareal udlægges til økologisk drift, ”som vi jo alle går ind for”.

Det foregik i dag i samråd i Folketingets miljøudvalg, hvor oppositionen borede i konsekvensen af fejlagtige miljømålinger, som har annulleret miljødata og har sat AUs miljøforskere på ekstraarbejde..

Når Esben Lunde undveg at love nogen-som-helst initiativer til at udrede den udeblevne ”baseline-effekt”, handler det om, at det risikerer at rode op i den pinefulde sag om Landbrugspakkens manipulerede forudsætninger..

Den saglige kerne i spørgsmålet rakte bagud til GYLLEGATE, fortalte Kollerup: I Landbrugspakkens forudsætninger var indregnet en gratis gevinst, nemlig at ‘baseline-effekter’ (eksterne påvirkninger på vandmiljøet) ville udvikle sig positivt 2016-2018. Landbruget kunne sprede mere gødning / kvælstof, og det ville angiveligt blive modvirket af baseline-effekter, lød regnestykket  – som dog var manipuleret, fordi minister Eva Kjer Hansen havde puljet gevinsten i hvert af årene 2016-2021.

Nu viser NOVANA-rapporten for 2016 så positivt, at kvælstofudledningen ikke er steget. Men den er heller ikke faldet 2015-16, hvilket egentlig burde være logikken ud fra baseline-forudsætningen, ræsonnerer Kollerup. Som altså vil have det videnskabeligt udredt i Aarhus. Men GYLLEGATE vil  Esben Lunde altså ikke have rodet op i, så derfor fik Kollerup ikke noget svar.

Også Christian Pold (Alternativet) blev mødt af ministerens afvisninger. Pold opfordrede ministeren til at udvise rettidig omhu og handlekraft ved at tage 2015-2016s kvælstoftal alvorligt. Tallene skulle egentlig vise et fald på 10 pct. hvis man relativt skal nå EU’s målsætninger. Burde ministeren så ikke justere på Landbrugspakkens målsætninger med 10 pct.s kompenserende tiltag, lød Polds spørgsmål.

Ministerens svarede ved at demonstrere sin vid (om at udtrykket ’rettidig omhu’ stammer fra Mærsk Møller). Og at henvise til, at der ikke er grund til at justere (kravene til landbruget), før der er miljødata over flere års spænd.

Trine Torp (SF) var interesseret i, om det er skatteborgerne eller landbruget, som skal betale for oprydningen, hvis det viser sig, at Landbrugspakken faktisk fører til mere kvælstof-forurening og kræver kompenserende foranstaltninger om nogle år?

Hertil svarede Esben Lunde, at den regning skal skatteborgerne betale: ”Når samfundet stiller krav til landbruget i form af EU-direktiver, så er det da også samfundet, som må betale kompensation. Man skal jo her tænke på at de 4,2 mia. som er afsat til vandramme-midler er småpenge i forhold til de 116 mia. kr. som fødevare-klyngen tjener hjem til landet hvert år…”

Enhedslistens Maria Gjerding plejer at være en ivrigt aktør i samråd, men var fraværende. Hun er valgt som ny formand for Danmarks Naturfredningsforening, og udtræder derfor af Folketinget og sin post som miljøordfører.

Glad Esben Lunde: GYLLEGATE.2-krise aflyst – til december

NOVANA-2016 har været ventet med spænding, men nu er den frigivet med et overraskende resultat: Der blev udledt mindre kvælstof til vandmiljøet i Landbrugspakkens første år, set i forhold til året forud. Udledningen af forurening i havmiljøet faldt nemlig til 59.000 (2016) mod 59.800 tons (2015). Det viser et rapportudkast (med regnvejrskorrigerede tal) fra Aarhus Universitet til den såkaldte NOVANA-rapport.

Og miljøminister Esben Lunde Larsen har grund til at triumfere, for tallene afviser de scenarier – inklusive FORSKERforums – om at Landbrugspakkens ret til mere udledning af gødning ville afspejle sig i en stigning i kvælstofudledningen til havmiljøet. For Esben Lunde er en politisk krise – ”GYLLEGATE.2” – foreløbig aflyst.

”Det er meget glædeligt, at foreløbige tal fra Aarhus Universitet viser, at udledningen af kvælstof til havet er mindre i 2016 end den var i 2015. Vi skal hele tiden se kvælstoftallene over en periode af år, men det siger sig selv, at det er en kæmpe gevinst for miljøet, når kvælstoftallene falder, som vi også har håbet på fra regeringens side”.  (SE PRESSEMEDDELELSE).

NOVANA-2016 rapporten er forsinket i et halvt år på grund af fejlanalyser. FORSKERforum spurgte så sent som i sidste uge forgæves til, hvornår der ville foreligge et udkast. Men AU-DCEs miljøforskning  valgte altså at lade miljøministeren selv offentliggøre tallene mandag.

Og det kommer meget bekvemt for Esben Lunde, for onsdag skal han i samråd om netop NOVANAs fejlanalyser. Med frigivelse af de nye data afværges det største pres. Oppositionen – med Simon Kollerup (S) i spidsen – kan ikke påstå, at Landbrugspakken har forværret miljøet(SE SAMRÅDS SPØRGSMÅL).

Oppositionen må vente til december med at klandre Landbrugspakken, for her offentliggøres NOVANA med 2017-data. Den rapport vil ifølge eksperter og landbruget med stor sandsynlighed afsløre alarmerende stor udledning, for 2017 var meget regnfuld og derfor gik meget gødning / kvælstof til spilde til vandmiljøet.

På samrådet onsdag kan oppositionen kritisere Esben Lunde for, at tallet 59.000 tons (2016) stadig er meget langt fra EU’s 2021-måltal 42.000 tons.

Oppositionen kan også vælge at fokusere på et problem i Landbrugspakkens kontroversielle forudsætninger om “baseline-effekten” (andre påvirkende faktorer end kvælstofudledning). AUs kvælstof-forskere skønnede et samlet fald over ni år, som miljøministerens lovforslag tildelte hvert af de næste 3 år – og den manipulation kostede Eva Kjer Hansen minister-posten i foråret 2016.

Men baselineeffekten er stadig en kontroversiel forudsætning bag Landbrugspakken, fordi baseline gav pakken ‘en gratis gevinst’. Baseline skulle ideelt set påvirke påvirke udvaskningen, så skal den i 2021 være faldet til 51.500 tons. Og hvis den positive effekt fordeles relativt over årene,  skulle tallet i 2016 hedde 54.400 tons. Men det blev altså 4.500 tons mere. Der har således ikke vist sig en baseline-gevinst … (SE INGENIØREN).

Den endelige NOVANA-rapport forventes offentliggjort i slutningen af april.