Kategoriarkiv: Nyheder

Pinds Nobel-ambition – uden nye penge

Danske forskere og universiteter skal være blandt de allerbedste i verden. Der skal udvælges og etableres ”få særlige nobelpriscentre”, der skal bedrive ”excellent forskning på allerhøjeste internationale niveau”. ”Toppen af dansk forskning skal op på Nobelpris-niveau”.

Det er næsten som at høre forskningsminister Helge Sanders sportsmetaforer (2001-2010), når man læser regeringens nye strategiplan for forskningen (SE STRATEGIPLAN). Den blev præsenteret af uni-minister Søren Pind og statsministeren ved et pressemøde i Rebild Bakker kl. 12.30.

Men det ligner dygtigt spin fra Søren Pind, for her mødes han ikke af en kritisk presse, der spørger til finansieringen. I modsætning til Sander – som faktisk kom med mange nye millioner (via Globaliseringsfonden) – er Pinds ambitioner nemlig ”udgiftsneutrale”; han har ikke kunnet vride en eneste million ud af Finansministeren.

Regeringens elitesatsning kommer en uge efter, at alle Folketingets ordførere indgik aftale om en ny bevillingsmodel. Nogle fortolkede den som en slags bevillingsgaranti. Men den garanti sås der allerede nu tvivl om, fordi Pind ret beset kommer til at finansiere den nye strategi ved at omfordele fra andre formål. KU-rektor Henrik Wegener – som hvert år beskæres af en 2 pct.s grønthøster – har da også været ude med kritiske kommentarer, og arbejdsgiverne i DI undrer sig såmænd også.

Pind håber på de private fondes medvirker til sam-finansiering i en ”Nobel-pagt”. Disse fonde – Carlsberg, NOVO, Lundbeck, Kræftens Bekæmpelse m.fl. – finansierer i dag 12 pct. af den offentlige forskning (SE FONDSREDEGØRELSE, nov. 2017). Og disse fondsbevillinger vil Pind gerne koordinere (via oprettelse af et ’Forum for Forskningsfinansiering’ med tre aktører: fondene, uni-rektorer samt dept.chef Agnete Gersing (s. 31)). Det fremgår ikke, om minister Pind har taget disse private fonde i ed på, at de er indforståede med at underlægge sig politisk-strategisk styring.

Og så vil Pind tilsyneladende trylle nye offentlige penge frem ved at fastfryse uni’ernes bevillinger på det nuværende niveau, mens den årlige stigning, der sker i BNP, skal reserveres til nobel-satsningen. (Barcelonamålet forpligter alle EU-stater til at bruge 1 pct. af BNP på forskning og udvikling).

Strategien er ikke bare en elitesatsning. Den har også andre formål: ”Forskningen skal gøre mest mulig gavn i samfundet”. I praksis betyder det, at strategien skal virke som erhvervsstøtte ved styring og centralisering af indsatser i ”stærke miljøer” i en bestemt retning (fx på satsningsområderne klima, energi, miljø og fødevarer (s.5)), og inden for bestemte forskningsgrene (især teknologi vidensbaseret innovation i verdensklasse, som skal skabe ”mere værdi i virksomheder” (s.7)).

DMs formand Camilla Gregersen mener det er et paradoks at tale om Nobelpriser og stramme strategier: “Forudsætningen for den forskning, der når internationale højder, begynder med forskningsfriheden og dermed den uafhængige grundforskning, hvor der ikke er krav om et hurtigt afkast eller at efterprøve et bestemt resultat”.

 

Uni-ekspert: Nyt bevillingssystem er NPM

I Uddannelsesministeriets pressemeddelelse om det nye bevillingssystem lyder det flot, at det er enkelt og gennemsigtigt: ”Men det må vist være det, man kalder politisk sprog. En simpel optælling af delkomponenter viser, at institutionerne skal navigere i et bevillingssystem med 10 forskellige bevillingsmæssige delkomponenter”, konstaterer AC-formand Lars Quistgaard (SE kommentar i ALTINGET).

Systemet har ti knapper, der skrues på: 1. Aktivitetstilskud (taxameter som nu), 2. grundtilskud1 (hvoraf 90 procent målt på aktivitetsbaseret udsvingsgrænse), 3. grundtilskud2 (hvoraf 5 pct. genfastsættes målt på resultatkontrakter), 4. grundtilskud3 (hvoraf 5 pct. genfastsættes efter kvalitet målt på studentertilfredshed), 5. resultattilskud (målt på jobtaxameter), 6. resultattilskud (målt på færdiggørelse), 7. kvalitetsmidler1 (ministerpulje, der uddeles af politikerne), 8. kvalitetsmidler2 (ministerpulje til nye aktiviteter, der uddeles af politikerne), 9. regionale tilskud, 10. ekstraordinære STEM-midler (der uddeles politisk til ny teknologi).

Det nye bevillingssystems tre sidste kriterier skal finansiere ministerpuljer til politisk fordeling – såkaldte ”kvalitetsmidler” – som skal opbygges af bøde-indtægter, når uni’erne ikke målopfylder.

Qvistgaard: ”Politikerne har lavet en snedig konstruktion, hvor ikke-udmøntede midler skal bidrage med cirka 180 millioner kroner årligt til politisk prioriterede ”kvalitetstiltag”. Det er en bevillingsmekanisme, hvor resultatmålene er sat så tilpas højt, at man fra politisk side ikke forventer, at institutionerne vil kunne opfylde dem”.

Unieksperten, professor Hanne Foss Hansen kan godt følge Qvistgaards analyse: ”Det er en meget positiv udlægning at kalde noget, der skal udmøntes efter målopfyldelse, for ’grundtilskud’. Det er også diskutabelt, om faktoren job-taxameter er et retfærdigt parameter, for det måles på et arbejdsmarked, som institutionerne jo har yderst begrænset indflydelse på”.

”Og man kan godt kalde det et New Public Management-system. NPM handler om, at der er kobling mellem incitamenter / resultat-mål og så bevillinger. Uni’erne vil nu orientere sine aktiviteter og mål mod alt, der udløser ressourcer og undgå det, der udløser ’bøder’: Først og fremmest vil de fokusere på STÅ-produktion og færdiggørelsestider. Så vil de forhandle indhold i de strategiske rammekontrakter. Hvad angår kvalitet målinger på studentertilfredshed eller lignende vil de nok afvente, mens de forsøger at påvirke, hvordan disse faktorer skal måles i praksis…”

KU-trusler blokerer artikel i FORSKERforum

I decembernummeret af FORSKERforum mangler der en  nærgående artikel om indholdet i den samarbejdskontrakt, som KU har indgået med Microsoft. KU har nemlig truet med fogedforbud mod udgivelse, med retssag og muligt erstatnings-krav, hvis FORSKERforum skriver om kontraktens indhold. Og disse trusler er foreløbig landet til realitetsvurdering hos FORSKERforums advokat, mens artiklen er udskudt.

Bagved ligger grotesk nok, at jurister i verdens største software-firma ikke har styr på datasikkerhed og kryptering. Da FORSKERforum nemlig bad om aktindsigt i kontrakten, fremsendte KU / Microsoft kontrakten som et tekst-dokument, hvor 17 af 56 sider var totalt overstreget, og andre sider kun frigav 5-10 linjer hver.

Men med lidt teknisk assistance kunne tekst-dokumentet dog nemt afkodes. FORSKERforum har altså den fulde kontrakt, uden overstregninger!

Da FORSKERforum så citerede fra de mest interessante passager – der har offentlighedens interesser og som handler om de menige KU-forskeres ansættelsesvilkår – og stillede KU-prorektor Thomas Bjørnholm 7 kritiske spørgsmål, var Fanden løs.

Prorektoren ville ikke svare på spørgsmålene. I stedet truede KU – mens Microsofts jurister pustede dem i nakken – med fogedsag, retssag og erstatningskrav: ”Det er helt uacceptabelt, at FORSKERforum uretmæssigt har skaffet sig adgang til de overstregede oplysninger, som ikke er omfattet af den aktindsigt, KU har givet”.

Om FORSKERforum faktisk har gjort noget ulovligt og derfor ikke må publicere noget om kontrakten, er nu til vurdering hos en advokat. Foreløbig har pressejurist Oluf Jørgensen givet sit bud: FORSKERforum har ret til at offentliggøre lækkede oplysninger, som journalisten ikke er kommet i besiddelse af ved ulovlige metoder og som ikke vedrører militære eller personfølsomme oplysninger. Og han vurderer tilmed, at KU har foretaget en ”meget vidtgående mørkelægning” af passager, som faktisk har offentlig interesse.

For at imødekomme Microsofts interesse i mørkelægning af ”forretningsmæssige forhold”, havde FORSKERforum ellers udeholdt oplysninger af dens slags i de citerede passager. De fremsendte citater til prorektoren koncentrerede sig om de aspekter, der har relation til de menige KU-forskeres ansættelsesforhold, fx ledernes ansættelsesform, kommandoforhold mellem chefer og ansatte, særlige publiceringsregler, ophavsret (IP-rettigheder) m.m.

Hemmeligstemplingen blev motiveret med, at der kunne være ”oplysninger om tekniske indretninger eller fremgangsmåder eller om drifts- eller forrentningsforhold eller lignende”.  Men FORSKERforum kunne ved selvsyn konstatere, at KU brugte hemmeligt-stempling langt videre end deres begrundelse retfærdiggør. Derfor spurgte FORSKERforum – med henvisning til konkrete passager i kontrakten – hvorfor KU misbruger offentlighedsloven til at mørkelægge, hvad offentlighed og KU-ansatte egentlig har et berettiget krav på at vide?

Miljøforskning under politisk styring – med nye mundkurve

Søndag blev AUs fremmeste vandmiljøforskere indkaldt til internt krisemøde, hvor også dekanen, prodekanen og AUs kommunikationschef deltog. Miljøeksperten Bjørn Molt Petersen havde kritiseret AUs beregninger bag Landbrugspakken. Mødets formål var at gå til modangreb og aftale en enighedsfront. Nogle forskere gik fra mødet med den opfattelse, at de havde fået mundkurv på, fordi kun professor Jørgen E. Olesen blev bemyndiget til at udtale sig om Landbrugspakken.

Professor Stiig Markager meldte herefter afbud til deltagelse i DRs DEADLINE. Han blev afløst af Olesen. Og når BERLINGSKE bagefter spørger Jørgen E. Olesen, om AUs uafhængige myndighedsbetjening ikke går ministeriets ærinde, når man agerer på den måde, lyder svaret, at han ser det som en helt naturlig del af myndighedsrådgivningen, “at vi klæder ministeren bedst muligt på”. (SE BERLINGSKE)

Olesens og AU-ledelsens rolle-opfattelse er helt i overensstemmelse med Miljøministeriets forventning til dem, viser tophistorien i dagens nye nummer af FORSKERforum. Miljøstyrelsen lavede nemlig allerede i marts en snedig strategiplan, som fastlagde procedure for udarbejdelse af NOVANA-rapporten og for offentliggørelser. Miljøministeriet er instruktøren og AUs miljøforskning skal spille hovedrollen.

Strategiplanen dikterede, at når AU-DCEs miljøforskere har deres NOVANA-data klar, skal datas “politiske relevans” vurderes af Miljøstyrelsen, før AU-forskerne laver deres første udkast. Som derefter kan udsendes til høring hos interessenter, herunder Miljøstyrelsen selv…

Emer. professor Heine Andersen har lavet hvidbog om forskningsfrihedens tilstand og er rystet: “Miljøministeriet vil ‘vaske’ rapporten for, hvad der er politisk hensigtsmæssigt for ministeren. AU-forskerne sendes ud i en gråzone og en grim klemme, for de skal ‘forhandle’ deres forskningsresultater med en politisk part. Denne sag viser jo tydeligt, at der er stor risiko for, at Folketinget får politiserede rapporter om miljøets tilstand fra Miljøministeriet”.

Fra vandmiljø-forskerne i Aarhus afdramatiserer chefkonsulent Poul Nordemann. Udlægningen af strategipapiret er en “total misforståelse”. Han har ingen problemer med Miljøstyrelsens procedure.

Planens hensigt er at “imødegå antallet af sager om aktindsigt inden offentliggørelse”. Derfor skal data oparbejdes og samles til sidst, nærmest i dagene før NOVANA-rapporten udgives. Med den strategi undgås, at Naturfredningsforeningen, DR eller FORSKERforum ødelægger styrelsens styring, lød strategien. Koordineringens formål var at beskytte minister Esben Lunde mod en forventet ballade (om stigende kvælstof-forurening i modstrid med Landbrugspakkens forudsætninger). (SE STRATEGIPLAN, marts 2017)

Strategiplanens koordinering har flere effekter. Dels lukker den for offentlighedens adgang til (del-) data. Selv om rådata faktisk eksisterer allerede i april, frigives de først med NOVANA et halvt år efter. FORSKERforum kunne således ikke få aktindsigt i deldata i oktober; AU-DCE henviste til, at disse ikke findes (endnu) og i øvrigt er forsinkede pga. den såkaldte “fejlanalyse”.

Og dels virker koordineringen som mundkurv på AU-forskerne, som ikke må udtale sig om fagligt relaterede data, før rapporten foreligger. Det så man eksempel på i forrige uge, hvor ALTINGET og FORSKERforum afslørede, at klorofyl-koncentrationen steg drastisk i 2016 (Landbrugspakkens første år). Men da ALTINGET bad AU-chefkonsulent Poul Nordemann om fagligt at kommentere disse tal – som ikke er påvirket af den såkaldte fejlanalyse – afviste han at udtale sig med henvisning til, at AU-DCE først udtaler sig, når NOVANA-rapporten udkommer…

Tavsheden minder om forløbet bag Gyllegate, hvor det blev afsløret, at AU-DCEs forskere var underlagt mundkurvs-kontrakter. De havde forbud mod at udtale sig fagligt om Landbrugspakkens forudsætninger i to måneder, indtil 1. februar 2016. Landets fremmeste eksperter skulle tie stille, mens Landbrugspakken blev diskuteret i Folketinget.

Og dels kan koordineringen bruges af Miljøministeriet til at diktere procedure over for AU-miljøforskningen. Da FORSKERforum efterlyste kommunikationen mellem ministeriet og AU-DCE om, hvad der var den faglige begrundelse 4-måneders udsættelsen af NOVANA-rapporten, var der ingen faglig forhandling. Miljøstyrelsen giver tilsyneladende diktater til AU-DCEs direktør pr. telefon – uden at der i øvrigt findes telefon-notater om indholdet. Sådan foregik det i oktober over for AU-DCEs direktør, hvorefter ministeren kunne bruge AU som legitimation, “AU er enige i, at resultaterne bør offentliggøres samlet” (SE MINISTERINDSTILLING oktober).

FORSKERforum har spurgt AU-DCE-direktør Hanne Bach om der i praksis er et kommandoforhold, hvor Miljøministeriet pr. telefon dikterer procedure og køreplan – herunder 4-måneders udsættelsen af NOVANA? Men herfra svared en kommunikationskonsulent på direktørens vegne: “Hanne Bach ønsker ikke at medvirke i de fremsendte udkast…”

Kleingeld: 20 mio. årligt til ny sprogstrategi

Det er mærkelig timing. Et udvalg om en ny sprogstrategi afleverede sin haste-rapport for et år siden, og siden har det været syltet. Så offentliggør uni-minister Søren Pind sin store aftale om nyt bevillingssystem i fredags. Og i slipstrømmen offentliggør han så regeringens sprogstrategi.

Det er som om han ikke er særlig stolt af sprogstrategien, så den skal druknes lidt. Strategien er ellers ambitiøs, men han har åbenbart ikke kunnet få sine regeringspartnere eller Finansministeriet til at give mere end 20 mio. årligt til strategien. At det er småpenge forsøges skjult bag pressemeddelelsen: ”100 mio. kr. til ny sprogindsats”, som dækker over 5×20 mio. kroner i perioden 2018-2022. Og den oplysning står ikke i pressemeddelelsen, men først på side 8 i strategien …

”Set i forhold til, hvordan naturvidenskab og it og teknik og sundhed får midler, så er det da korrekt, at 20 mio. årligt ikke syner af meget. Søren Pind er jo oprigtigt interesseret i at opruste sprog og dannelse, men større indsats kan have mødt modstand fra kræfter i Folketinget, som mener, at vi ikke har brug for mere end dansk og engelsk…”, forklarer RUC-rektor Hanne Leth Andersen, som var formand for udvalget under Undervisningsministeriet, som lavede hasterapporten for et år siden.

 ”Men hvis man så tager de positive briller på, læser jeg sprogstrategien som en meget vigtig markering om helhedstænkning i systemet fra regeringen. Det anerkendes, at der er brug for oprustning af sprog i hele det danske uddannelsessystem, fra folkeskolen til uni’er. Det nævnes, at sprog er vigtig for borgerne, der skal forstå omverdenen. Det anerkendes, at danskerne har brug for mere end engelsk. Det nævnes, at det er vigtigt, at studerende udvikler sprog som tillægskompetencer, især inden for engelsk, tysk og fransk, men man nævner faktisk også kinesisk og arabisk”, siger hun.

Hun savner i fremstillingen af de hidtidige indsatser lidt selvkritik, især på de drastiske konsekvenser, som gymnasiereformen medførte med færre sprogtimer, nedprioritering af andre sprog end engelsk og den afsmitning det har haft på søgningen til fagene, også på lærersiden.

Strategiens bærende initiativ er oprettelse af et nationalt center for fremmedsprog – fysisk baseret på et vest og et øst-uni’ – som ”blandt andet skal understøtte en positiv udvikling for sprogfagene i grundskolen, på ungdomsuddannelserne, på læreruddannelsen og universiteterne. Centret skal også udbyde efteruddannelsesforløb for sprogundervisere og styrke fremmedsprog som tillægskompetence på de videregående uddannelser” (SE STRATEGIEN).

Søren Pinds kæphest med mere dannelse nævnes ideelt i strategiens indledning, men i den operationelle rapport handler det om erhvervskompetencer og erhvervlivets behov?

 ”Sprogfagene er et udpint område, for der er sket en eklatant reduktion i de sidste 10-20 år – med nedlæggelse af fag og langt færre sproglærere. Men når der så skal argumenteres politisk for at vende den udvikling, taler man ikke om behovet for mere ’almendannelse’, men nytte-orienteret med anvendelsesorientering og erhvervslivets interesser…”, slutter Hanne Leth.

KUs fyring af professor Thybo underkendt

Hvis en uni-ledelse gerne vil af med en ubekvem medarbejder koster det seks måneders løn samt besvær og advokatudgifter. De kan få underkendt deres fyringsbegrundelser i det fagretlige system. Men de behøver ikke at genansætte den ubekvemme…

Det er læren om den kontroversielle geologi-professor Hans Thybo, som KUs nat-fakultet fyrede i september 2016 efter 30 års ansættelse og en velmeriteret forskningskarriere med brede internationale netværk.

Sagen er nu afgjort ved en faglig voldgiftskendelse, som underkendte fyring som stridende mod overenskomsten og som “forliger” sagen ved at Thybo tilkendes 6 måneders løn. Kendelsens er en sejr for fagforeningen DM, for det er sjældent, at man får medhold i den slags sager. Fuldt medhold har man dog ikke fået, for man har ikke medhold i et krav om genansættelse.

Hans Thybo blev fyret af Københavns Universitet, fordi han angiveligt skulle have opført sig illoyalt over for universitetsledelsen. Han skulle i en mail angiveligt have opfordret en egyptisk post.doc. til at kritisere ledelsen (ved besvarelse af en APV). Og han havde brugt en privat email-konto til arbejdsrelateret korrespondance, lød anklagen. Voldgiftens præmisser er endnu ikke nærmere begrundet, men det handler sandsynligvis om, at KU ikke har kunnet føre bevis for de kritiserede handler eller at det ikke er nok til at begrunde en fyring.

Det var den formelle begrundelse, men nedenunder cirkulerede rygter om uformelle begrundelser, fx at han skulle have haft rod i rejseafregninger og at der var samarbejdsproblemer. En advokatundersøgelse til en halv million kroner førte til, at Thybo skulle tilbagebetale 2.625 kr.

Hans Thybo opfatter voldgiftsafgørelsen sådan: at han har fået fuld oprejsning: ”KU har hele tiden forsøgt at få det til at se ud, som om der var tonsvis af andre sager imod mig. Det passer altså ikke, og det er nu godtgjort. De har forsøgt at antyde, at pressens dækning af sagen ikke var korrekt. Og nu kan jeg bare sige, at det er fuldt retvisende, dækkende og korrekt, hvad der er blevet skrevet”.

Thybo mener, at der bag sagen lå personligt nag fra 2-3 kolleger, herunder en institutleder, som afsatte Thybo som forskergruppe-leder efter anklager om, at han ikke havde ”respekteret og efterkommet din ledelses anvisninger og instrukser”.

Thybo mener, at KU har lidt et betydeligt prestigetab med fyringen og presseomtalen, som også var international. Han mener, at KU de facto nedlagde et forskningsområde, hvor Danmark ellers var internationalt førende. Thybo er i dag ansat som forsker på Istanbuls Tekniske Universitet.

BREAKING: Nyt, kompliceret bevillingssystem

Rektorkollegiet ville helst have beholdt det simple taxameter-system, som var simpelt og objektivt. Men nu har politikerne – som FORSKERforum forudså fredag – lavet en ny bevillingsmodel, hvor rektorerne kan se frem til mere politisering, styring og bureaukrati.  (SE AFTALEN).

”Systemet virker komplekst og indeholder både mere politisk styring og dobbeltstyring”, lyder den første analyse fra Rektorkollegiets formand Anders Bjarklev. Kollegiets utilpashed ved aftalen skyldes, at det simple taxametersystem afløses af et kinesisk æskesystem med grundlæggende problemer. (SE REKTORKOLLEGIET).

Først og fremmest gøres der ikke noget ved underfinansieringen. Modellen er ”udgiftsneutral”, idet den ikke må koste Finansministeren penge, og det betyder, at det eksisterende sparekrav på 2 pct. fastholdes. Det er alle Folketingets partier, som står bag aftalen, og hvis nogle af dem prøvede at få fjernet 2-pct.’ sparekravet – som det er sket på sundhedsområdet – blev ønsket afvist af Finansministeriet.

Et andet grundlæggende problem er, at modellen er ”politiseret”. Den indeholder nemlig et bøde-system, hvis uni’erne ikke målopfylder. Og disse bøder skal indgå i ministerpuljer, der skal fordeles efter politisk aftale med ”aftaleparterne” bag forliget.

Minister Søren Pind har formået at få alle Folketingets ordførere med som “aftaleparter”. Men modellen – som skal være fuldt indfaset i 2023 – er kompliceret, fordi den opererer med en del knapper, som ministeren kan skrue på. Overordnet opdeles bevillingen i fire kasser: groft regnet 20 pct. på grundtilskud, 70 pct. i aktivitetstilskud (som nuværende taxameter), 5 pct. på studietidsmål og 5 pct. på jobtaxameter.

Indbygget heri er der fire særlige styrings-knapper, som belønner eller straffer på bevillingerne:

– FREMDRIFTSREFORM.2: Studietider tæller 5 pct. . Den kontroversielle studiefremdrifts-reform (med ”fremdriftsbøder”) aflyses, men erstattes med en strammet studietids-grænse. De bachelorstuderendes studietider må maximalt (gennemsnitligt) overskrides med 3 måneder (N+3 mdr.) hvorefter bevillingerne succesivt falder. FORSKERforums uni-kilder er nervøse: ”3 måneders overskridelse er meget stramme krav, som bliver svære at overholde. Og det harmonerer slet ikke med, at politikerne ønsker, at de studerende skal have kvalificerende studiejobs, eller at ministeren vil indføre dannelse og pædagogikum. Modellen burde derfor ikke hedde 3 måneder, men nærmere 12 måneder”.

– JOBTAXAMETER tæller 5 pct. og er allerede kontroversiel. Beskæftigelsesgraden måles nemlig allerede efter 12.-23 måned og målest på den arbejdsaktive befolkning – uanset faggrupper. Rektorkollegiet protesterer over modellen, for ny-uddannede akademikere ligger traditionelt over den genelle for den erhvervsaktive befolkning. Akademikere har ”langsommere indtrængningshastighed”.

– MÅLOPFYLDELSE PÅ RESULTATKONTRAKT tæller 1,25 pct. Hermed laves der direkte link mellem kontraktmål og bevillinger.

– KVALITET MÅLT PÅ STUDENTER-TILFREDSHED tæller 1,25 pct. Søren Pinds embedsmænd har ikke kunnet finde bedre indikatorer for at måle ”kvalitet”. Hvordan den nærmere model bliver, skal opfindes af det såkaldte Gersing-udvalg (Udvalget til bedre Uni-uddannelser).

Lukket møde i dag om ny bevillingsmodel

Der er rygter om, at uni-minister Søren Pind holder sidste møde i dag med partiernes ordførere for at lukke en aftale om en ny bevillingsmodel. Er Socialdemokraternes Mette Reissmann med? Radikale med Sofie Carsten Nielsen? Og hvad med SFs Jacob Mark?

Forhandlingerne er totalt mørkelagte. Der er ikke sluppet noget ud om indholdet eller knaster i de lukkede forhandlinger mellem ordførerne. FORSKERforum har forgæves bedt ordførerne om interviews for at få at vide, om de stadig er med ved forhandlingsbordet som ”aftalepart”?  Og om de er villige til at indgå en aftale med en ny studietrins-bødemodel? Og på et jobtaxameter?

Heller ikke Rektorkollegiets formand Anders Bjarklev vil svare på spørgsmål, og det kan handle om, at Rektorkollegiet er holdt udenfor, selv om det jo er uni’erne, som skal administere og leve med den model, som politikerne finder på.

Reformens hensigt er at lukke taxameter-ordningen fra 1974, som er kritiseret for at fremme kvantitet og ikke kvalitet (STÅ-systemet, som giver bevillinger efter antal studenter og pr. bestået eksamen). Men lukningen er imod Rektorkollegiet anbefalinger, hvis denne model afskaffes. Men hvis der skal laves en incitaments-model med flere knapper at skrue på, så ville kollegiet have dette kompenseret med en større basisbevilling (uden koblinger til styringsinstrumenter). (SE REKTORKOLLEGIETS)

BERLINGSKE rejste for nylig også spørgsmålet om takst-størrelser, især om den særlige 5000 kr.-takstforhøjelse for de mest underfinansierede studier (hum’ og samf’), vil blive legaliseret. Både KU og AU er bekymrede for (under-) finansieringen af deres store hum- og  samf-områder. (SE BERLINGSKE) 

Regeringens erklærede hensigt med den nye model er, at den skal fremme kvalitet, relevans og regionalitet. FORSKERforums kilder forudser hypotetisk, at politikerne vil være fristede til at indføre mange reguleringsknapper i det nye system. Det kan blive en meget kompleks, og meget mere politiseret model, end den nuværende taxametermodel.

Grundlæggende er der flere styringselementer i spil: Den nuværende studietrins-regulering kan blive lukket, men afløst af en ny model med x-måneders studietids-overskridelse – med bøde-straf til uni’erne, hvis den overskrides? Nationaløkonomers forslag  (Produktivitetskommissionen og Kvalitetsudvalget) om indførelse af et job-taxameter bliver formentlig realiseret, så studier belønnes på deres studiers ”relevans”, målt på beskæftigelsesgrad 1-2 år efter studieslut? Og endelig er kvalitets-kriteriet, hvor det er interessant, om kvalitet måles på (erhvervs-) relevans? Eller om man lander på, at studiers kvalitet måles via studenters evaluering af undervisningen (Kvalitetsudvalgets forslag).

Sidst og ikke mindst er der spænding om de bøde-millioner, som uni’erne får, går i Finansministeriets kasse, eller om de tilbageføres til en ministerpulje, som Søren Pind skal fordele – efter samråd med de aftaleparter, som har skrevet under på et aftalepapir om den nye model…

GYLLEGATE.2: Esben Lunde bøjer sig for fakta

Først benægtede han. Så undveg han. Men nu har fakta tvunget ham til at indrømme …

Da ALTINGET og FORSKERforum afslørede, at klorfyl-koncentrationen – og dermed kvælstof-forureningen – er steget 2015-16 efter Landbrugspakken, foregav minister Esben Lunde Larsen total uvidenhed. Han havde ikke fået nogle data fra Miljøstyrelsen, lød bort-forklaringen. På trods af, at FORSKERforum havde fået data fra Styrelsen. Og på trods af, at styrelsen såmænd er ministerens egen…

Ministeren ville ikke interviewes om de alarmerende data, men svarede generelt pr. email. Over for Folketinget er han imidlertid tvunget til at svare på, hvad han bliver spurgt om. Og her har han nu måttet fremlægge data og fakta, som bekræfter ALTINGETs og FORSKERforums data om stærke indikationer på voksende forurening. Nu er det pludselig blevet en tilståelsessag for ministeren: ”Figurerne viser fortsatte stigninger for klorofyl i såvel fjorde og kystnære områder som i de åbne farvande”, lyder hans svar på Maria Reumert Gjerding (Enhedslisten) spørgsmål (SE SVAR 95).

Hun spurgte, om ministeren ville oversende klorofyl-data for 2015 og 2016 til sammenligning. Og ministeren kan ikke gemme sig bag 4-måneders mørkelægningen af NOVANA 2016-rapporten. Klorofyl-data er nemlig ikke påvirket af de såkaldte ”fejlanalyser”. Hans Miljøstyrelsen har derfor fået AUs vandforskere i DCE til at lave et samlenotat på data.

AU-DCE blev dermed tvunget på banen, efter at de har afvist at fremlægge data for FORSKERforum, før NOVANA 2016-rapporten er afleveret. Og deres notat afslører alarmerende data: I fjorde og kystnære vande er klorofyl’en 2015-16 steget med knap 25 pct. (fra 2,75 mg. til 3,6 mg.). Og i de åbne indre farvande er den steget med knap 10 pct. (fra 2,7 mg. til 3,0 mg.). (SE AU-DCEs notat).

Maria Gjerding får derimod intet svar på anden del af sit spørgsmål, nemlig om disse data indikerer en op-/ned-gradering i forhold til miljøklasse om ”god økologisk status”, jf. EU’s vandrammedirektiv?

Ministeren svarer: ”Der vil ikke her og nu blive foretaget en vurdering af, om ændringerne i klorofyl-koncentrationerne medfører en ændring i vandområdernes tilstands-klasser”. Ministeren viger udenom problemet, som handler om, at nedgradering kan medføre en alvorlig sag for Danmark ved EU-domstolen – og at han kan blive kastet ud i GYLLEGATE.2, der kommer til at handle om, at Landbrugspakkens forudsætninger var vildledende.

Gjerding vil ikke finde sig i ministerens ansvars-forflygtigelse. Hun har stillet et opfølgende spørgsmål om, hvordan ministeren / Danmark ”kan undlade at foretage en vurdering af, om ændringerne i klorofyl-koncentrationerne medfører en ændring i vandområdernes tilstands-klasser”? (SE SPØRGSMÅL 184)

GYLLEGATE.2: Esben Lunde undviger ansvar for udsættelse

Nej, der er jo ikke mig, men et konsulentbureau, der er skyld i fejlanalyser. Derfor er det heller ikke mig, der har foranlediget, at NOVANA-rapporteringen udsættes, lyder miljøminister Esben Lunde Larsens svar på Christian Polls (ALTERNATIVET) spørgsmål.

Det næsvise svar dækker imidlertid over, at ministeren undviger Christian Polls egentlige spørgsmål, nemlig om 4-måneders udsættelsen er sket på ministerens foranledning? (SE SVAR 73).

Meget tyder nemlig på, at udsættelsen er sket på ministerens foranledning via Miljøstyrelsens diktat til AU-DCE. Det sker gennem en procedure, hvor styrelsen får AUs vandforskere til at legitimere udsættelsen ved at erklære sig enige heri. Men hvad “enigheden” dækker over er uklart. FORSKERforum er nemlig givet aktindsigt i korrespondance mellem styrelsen og AU, og har heri ikke kunnet finde faglige argumenter for, at der er brug for 4 måneders udsættelse og hvorfor netop 4 måneder.

De 4 måneders udsættelse blev hurtigt dikteret i juni af Miljøstyrelsen efter at fejlanalyserne blev lokaliseret i maj (med en 5-6 pct. fejlmargin på deldata). Men AU-eksperternes faglige vurdering af, hvor lang tid det vil tage at korrigere de fejlanalyserne ses ingen steder i den frigivne aktindsigt. Derfor kunne FORSKERforum skrive, at ministeren mørkelægger NOVANA-rapportering i fire måneder uden faglig begrundelse.

Aktindsigten indikerer, at AU har fået udsættelsen dikteret pr. telefon, med henstilling om at man erklærede sig ”enige” i udsættelses-proceduren. Sådan var kommandogangen senest i oktober, hvor minister Esben Lunde orienteres af sine embedsmænd om nye procedurer, og at ”Aarhus Universitet er enige i…” . Og som tillægsoplysning til FORSKERforum fortælles så, at denne enighed stammer fra, at ”styrelsen har haft en telefonsamtale med direktør Hanne Bach fra AU-DCE d. 5. oktober”. Der findes ikke telefonnotat af indholdet i denne samtale.

Telefon-samtalen handlede angiveligt om ”enighed” om, at data skal frigives samlet i NOVANA-slutrapporten d. 29. marts. Men siden er det afsløret, at Miljøstyrelsen sidder faktisk har klorofyl-data, som indikerer at kvælstof-forureningen er vokset . Og det lægger pres på ministeren og på AU for at kvælstof-data – som ikke er påvirket af den såkaldte fejlanalyse – frigives nu og ikke forhales i fire måneder…

Hvordan ministeren vil håndtere det pres, får vi at vide, når han besvarer et andet Folketingsspørgsmål fra Maria Gjerding (Enhedslisten), hvor hun beder om at få oversendt de deldata til NOVANA-rapporteringen , der ikke er omfattet af fejlanalysen, herunder klorofyl-data.

Og så sætter hun fokus på Esben Lundes store problem, nemlig at der kan rejses en alvorlig EU-sag, når der kommer kvælstofdata for det danske vandmiljø, som afslører en voksende kvælstof-forurening. Hun spørger nemlig ministeren om disse data for 2016 indikerer en kommende op-/nedgradering i miljøklasse om ”god økologisk status” i henhold til EU’s vandrammedirektiv”? (SE SPM. 95).