Kategoriarkiv: Nyheder

KU ignorerer protester – inddrager 1. maj som fridag

 

Mette Frederiksen, formand for Socialdemokratiet, holdt 1. maj tale i Fælledparken i 2019. Foto: Mads Nissen/Ritzau Scanpix

Københavns Universitet fastholder at fjerne 1. maj som betalt fridag. Fællestillidsrepræsentant siger, at ledelsen ikke har ønsket at forhandle, og håber derfor, at de faglige organisationer tager kampen op.

Af Claus Baggersgaard – cbl@dm.dk 

Ledelsen på Københavns Universitet (KU) har valgt at ignorere alle protester fra de ansatte og har besluttet at fjerne 1. maj som betalt fridag. Det har universitetsdirektør Jesper Olesen meddelt Hovedsamarbejdsudvalget (HSU) i et kortfattet brev dateret den 23. oktober.

Det har ellers i en lang årrække været praksis, at de ansatte kunne holde fri  med løn, hvilket også fremgår af medarbejderguiden på KU. Ledelsen kalder det i et sagsnotat en kutyme, som både ledelsen og de ansatte har anset sig retligt forpligtet til at følge, men som kan opsiges med passende varsel, og det vil ledelsen altså nu benytte sig af. Derfor skal det være slut med turen i Fælledparken fra den 1. maj 2020.

Beslutningen er taget i strid med medarbejdernes ønsker. Og ledelsen har ikke ønsket at forhandle om sagen, siger fællestillidsrepræsentant for ACTAP på KU Signe Møller Johansen til Magisterbladet.

“Det er ekstremt demotiverende for medarbejderne, og det skader samarbejdet med ledelsen. Jeg havde indsamlet et hav af ideer fra medarbejderne, som jeg ville tage med til eventuelle forhandlinger, men ledelsen på Københavns Universitet vil ikke forhandle. De siger nærmest: “Vi hører, hvad I siger, men det er sådan her, det bliver”, siger Signe Møller Johansen.

Hun har tidligere i Forskerforum kaldt det “regnearksledelse” og en aggressiv ledelsesstil, der skaber mistillid, og som hun stærkt tvivler på vil have den ønskede effekt i form af højere produktivitet.

“Det er et brud på den psykologiske kontrakt mellem ledelsen og medarbejderne. Jeg er bange for, at medarbejderne bliver mindre effektive og fleksible. Hvis det er tilfældet, vinder Københavns Universitet ingenting ved beslutningen”, siger hun.

KU skal spare
KU har tidligere blandt andet begrundet beslutningen med, at universitetet må fremstå politisk neutralt og dermed ikke ønsker at sende det politiske statement, som betalt frihed 1. maj giver. Derudover har universitetsdirektør Jesper Olesen blandt andet til Forskerforum udtalt, at KU er økonomisk udfordret og derfor som andre offentlige institutioner må være sig omkostningsbevidst i forhold til omfanget af betalte fridage.

KU vurderede i september besparelsen ved at fjerne fridagen til at være 8 millioner kroner årligt. Den politiske begrundelse er dog fjernet i den nyhedsmail, som ledelsen har sendt ud til medarbejderne den 24. oktober, og nu er beløbet steget til 50 millioner kroner, som kan spares.

Jesper Olesen udtaler: “Jeg ved godt, at et bortfald af en betalt fridag ikke vil blive modtaget med tilfredshed, men én betalt fridag for alle KU’s ansatte svarer i runde tal til omkring 50 mio. kr. Set i lyset af universitetets økonomiske situation, og at KU i dag er det eneste danske universitet, hvor 1. maj er en betalt fridag, håber jeg, at der vil være forståelse for beslutningen”.

Strid om cirkulære
Uenigheden mellem ledelsen og medarbejderne handler i sidste ende om fortolkningen af det såkaldte Jens Otto Kragh-cirkulære fra 1963, der siger, at “tjenestemænd og andre, som er beskæftiget i statens tjeneste, på begæring skal have adgang til fritagelse for arbejdet den 1. maj, i den udstrækning tjenesten tillader det”.

KU-ledelsen argumenterer med, at man ønsker en praksis, som er i overensstemmelse med gældende regler på området, og at man derfor lægger sig op ad Moderniseringsstyrelsens linje, hvorefter evt. bevilget frihed 1. maj sker for den ansattes egen regning.

KU skriver, at der i cirkulæret ikke er taget stilling til, hvorvidt der skal ske løntræk mv. for den bevilgede frihed, men at Moderniseringsstyrelsen er af den opfattelse, at fritagelse for arbejdet den 1. maj sker uden løn.

Olav W. Bertelsen, formand for DM Viden og fællestillidsmand på Aarhus Universitet, mener, at denne fortolkning er åbenlyst forkert.

“Når noget ikke er nævnt, er det ofte, fordi det er en selvfølge, eller fordi dets modsætning ville være absurd. En medarbejder i staten kan til enhver tid få selvbetalt fri, hvis tjenesten tillader det. Cirkulæret ville derfor være meningsløst, hvis den ønskede betydning var, at medarbejderen selv skulle betale. Det kan undre, at nogen i Moderniseringsstyrelsen har lagt navn til denne absurde fortolkning, men sagen er nok, at man i Moderniseringsstyrelsen har den opfattelse, at man kæmper en stillingskrig mod medarbejdernes rettigheder”, skriver han i et debatindlæg.

Arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen fra Aalborg Universitet vurderer i fagmediet A4 Nu, at det er i strid med overenskomsten at fjerne den betalte fridag på KU.

“Hvis Københavns Universitet ikke har gjort indsigelser i løbet af de seneste 25 år, så kan medarbejderne slæbe universitetet i arbejdsretten”, siger Henning Jørgensen til A4 Nu.

Fælles-TR Signe Møller Johansen håber derfor, at de faglige organisationer tager kampen op.

“Jeg håber, at vores faglige organisationer kommer os til undsætning, og at de vil strække sig langt for at forfølge sagen juridisk. Det er en 0,5-procents lønnedgang uden nogen form for kompensation”, siger hun til Magisterbladet.

 

Her er de universiteter, som vil oprette 1-årige overbygningsuddannelser

Foto: Reimar Juul/Ritzau Scanpix

Tre ud af de otte universiteter har søgt om opstartsmidler til at lave nye 1-årige overbygningsuddannelser, men der er skepsis overfor, om der overhovedet vil være efterspørgsel fra studerende og arbejdsgivere.

Af Claus Baggersgaard – cbl@dm.dk 

Universiteternes lyst til at oprette nye 1-årige overbygningsuddannelser som alternativ til den traditionelle 2-årige kandidatgrad må betegnes som lunken.

Blot tre universiteter ud af landets otte har søgt om opstartsmidler til i alt otte uddannelser. Københavns Universitet (KU) overvejer at oprette tre uddannelser, Copenhagen Business School (CBS) en enkelt og Syddansk Universitet (SDU) har søgt om midler til fire uddannelser.

Rie Snekkerup, vicedirektør for uddannelse, siger, at KU har søgt om opstartsmidlerne for at undersøge om der overhovedet vil være en efterspørgsel blandt de studerende om at søge om optagelse og blandt arbejdsgiverne til at ansætte dem efter endt uddannelse. Det er altså slet ikke sikkert, at uddannelserne ender med at blive udbudt.

Så kan man konkludere, at I fortsat er skeptiske?

”Det kan du sagtens gøre. Vi kan ikke se, hvor der skulle være behov for en 1-årig grad. Vi ser fortsat 3+2, altså en 3-årig bachelor og en 2-årig kandidat, som hovedvejen på KU. Vores 5-årige uddannelser fremhæves ofte som en af fordelene ved det danske system, fordi vi leverer kandidater af høj kvalitet”, siger Rie Snekkerup.

Vicedirektøren for uddannelse tilføjer, at et af problemerne med de nye 1-årige overbygningsuddannelser er, at de udgør en akademisk blindgyde, idet det afskærer de studerende fra efterfølgende at tage en 2-årige kandidatgrad på grund af uddannelsesloftet, og det afskærer også de studerende fra at gå videre og tage en ph.d.-grad, hvis de vil gå forskervejen.

Ifølge Rie Snekkerup vil KU lave en grundig undersøgelse af behovet, inden ledelsen beslutter, om den vil gå videre, og så skal de nye uddannelser også igennem KU’s interne kvalitetssikringssystem, før de overhovedet kan blive en realitet. Optag kan derfor tidligst blive fra 2021.

Del af verdensmålssatsning

Bjarne Graabech Sørensen, prorektor på SDU, siger, at universitetet har besluttet at oprette fire 1-årige uddannelser som et led i SDU’s satsning på at drive universitetet i overensstemmelse med FN’s 17 verdensmål.  Det afspejler sig også i de fire uddannelser: Bæredygtige vandressourcer, Klimatilpasning, Retfærdighed, Samfund og Institutioner/Justice Society and Institutions og Responsible Business Practice.

”Vi synes, at 1-årige overbygningsuddannelser med 60 ects-point passer godt til arbejdet med verdensmålene, da der næppe vil være behov for et 2-årig forløb til så specialiserede uddannelser”, siger han.

Bjarne Graabech Sørensen understreger, at SDU’s aftagerpaneler skal inddrages, og man skal også sikre sig, at der ikke allerede udbydes tilsvarende uddannelser før ansøgningen om oprettelse endelig kan sendes til ministeriet, hvilket formentligt først sker i sommeren 2020.

Bjarne Graabech Sørensen kan ikke svare på, om SDU med tiden vil udbyde flere 1-årige overbygningsuddannelser, men hovedsporet på SDU vil fortsat være en 3-årig bachelor efterfulgt af en 2-årig kandidatgrad.

”To år er i langt de fleste tilfælde passende, fordi den studerende får mulighed for at opbygge sin faglighed med en langt indløb og med seks måneder til at skrive speciale”, siger han.

En skjult spareøvelse

Det var et bredt politisk flertal bestående af Venstre, Liberal Alliance, Konservative, Dansk Folkeparti, Radikale, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet, der i december 2018 indgik aftalen ”Mere fleksible universitetsuddannelser.

Et af formålene var ifølge aftaleteksten at skabe flere muligheder for de studerende og samtidig skabe hurtigere veje til arbejdsmarkedet, hvor der er stor efterspørgsel.

Aftalen blev kritiseret fra flere sider. Blandet andet udtalte Dansk Magisterforenings formand Camilla Gregersen, at det grundlæggende var en fejltagelse:

”Styrken ved universitetskandidater er den faglige progression og dybde, som udmøntes ikke mindst i specialeskrivningen, hvor den studerendes evner til kritisk tænkning og løsningsorienteret akademisk analyse står sin prøve. Jeg har ikke hørt om virksomheder eller erhvervsorganisationer, der efterspørger universitetsuddannelser uden den faglige ballast, som kandidaterne er kendt for i dag. Så jeg kan ærlig talt ikke se behovet for 1-årlige uddannelser”, sagde hun.

DM-formanden kaldte det også en skjult spareøvelse, da en 1-årig overbygning er billigere end en 2-årig kandidat. Lokkemidlet overfor universiteterne er et 30 procent højere taxameter til de 1-årige end til de øvrige uddannelser.

”Det er tydeligt, at regeringen vil lokke universiteter og studerende til at vælge de 1-årige uddannelser med et højere taxameter. Det lyder måske som en prioritering af uddannelserne, men det er i virkeligheden en spareøvelse, der går ud på at fjerne udgifter til den 2-årige kandidatuddannelse”, sagde Camilla Gregersen.

Flere af landets rektorer afviste også på forhånd at være interesseret i at udbyde den nye type uddannelser. Blandt andet udtalte DTU-rektor Anders Bjarklev, at han ikke kunne se noget formål med at gøre det og samme melding lød fra ITU’s daværende rektor Mads Tofte. Brian Bech Nielsen fra Aarhus Universitet og prorektor for uddannelse, Inger Askehave, Aalborg Universitet sagde, at de ikke havde umiddelbare planer, mens RUC’s rektor Hanne Leth Hansen ikke umiddelbart kunne se, hvor uddannelsen ville passe ind, men hun ville dog spørge i fagmiljøerne.

 


 

Her er de 1-årige overbygningsuddannelser

  • Europas Abrahamiske Religioner: jødedom, kristendom og islam i samspil og konflikt, Københavns Universitet.
  • Køn i praksis. Bæredygtig innovation i det 21. århundrede, Københavns Universitet.
  • Data Steward, Københavns Universitet.
  • Sustainable Tourism and Hospitality Management, Copenhagen Business School.
  • Bæredygtige vandressourcer, Syddansk Universitet.
  • Klimatilpasning, Syddansk Universitet.
  • Retfærdighed, Samfund og Institutioner/Justice Society and Institutions, Syddansk Universitet.
  • Responsible Business Practice, Syddansk Universitet.

 

Aarhus Universitet kommer med sønderlemmende kritik af egen oksekødsrapport

 

Foto: Waage Jacob/Ritzau Scanpix

Brian Bech Nielsen, rektor på AU, har sendt en redegørelse til forskningsministeren, hvori han blankt erkender, at en række forhold ved rapporten om oksekøds klimapåvirkning er i strid med god forskningsskik.

Af Claus Baggersgaard – cbl@dm.dk

En rapport fra DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug – på Aarhus Universitet, der undersøger okse- og kalvekøds klimapåvirkning sammenlignet med en række andre produkter, er blevet kritiseret sønder og sammen. Forskerne, de to fra AU og en fra DTU, konkluderer, at forbruget af alkohol og søde sager er mere belastende for klimaet end forbruget af oksekød, hvilket undrer eksperter.

Landbruget har været dybt involveret i tilblivelsen af rapporten, idet interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer har været projektleder, Danish Crown har siddet med i styregruppen, der i øvrigt udelukkende har bestået af folk fra landbrugs- og kødsektoren. Kvægafgiftsfonden, der har til formål at styrke oksekødssektoren og kvægbrugets udvikling og konkurrenceevne, har givet 504.000 kr. i støtte, og Dagbladet Information kunne afsløre, at landbrugsfolkene har skrevet rapportens forord, indledning og et afsnit om projektet og haft indflydelse på pressemeddelelsen. De fik også skiftet forsidefotoet af råt kød ud med en burger og fik titlen ændret.

Brian Bech Nielsen erkender i sin redegørelse til forskningsministeren blankt en række forhold, der er i strid med det danske kodeks for god forskningsskik.

“Forskningen skal være uafhængig af særinteresser, og uafhængigheden må ikke kunne drages i tvivl. Ledelsen på Aarhus Universitet beklager derfor dybt forløbet omkring ovennævnte rapport”, skriver AU’s rektor.

Aftale manglede
Ifølge redegørelsen var der ikke udarbejdet en skriftlig aftale forud for projektet, så der var ikke klare rammer for rollefordelingen og for, hvorledes ansvarlig forskningspraksis og forskningsformidling skulle implementeres. Det eneste skriftlige grundlag var ansøgningen om finansiering, som Landbrug & Fødevarer sendte til Kvægafgiftsfonden.

“Det giver uklarhed om forskningens uafhængighed, hvilket ikke er acceptabelt og i strid med gældende retningslinjer”, skriver Brian Bech Nielsen og henviser til den danske kodeks for integritet i forskning, som AU har tilsluttet sig.

Han erkender også, at de eksterne samarbejdspartnere har haft mulighed for at kommentere og redigere forskernes tekst, skrive afsnit til rapporten og har haft indflydelse på pressemeddelelsen, uden at dette klart fremgik.

Det bør deklareres helt tydeligt indledningsvist og eventuelt også gennem medforfatterskab til rapporten, så det fremgår klart, hvem der har bidraget med hvad.

Uklar rollefordeling
Desuden er det uklart, hvad den overordnede projektlederrolle, som Landbrug & Fødevarer har varetaget, præcis har indbefattet. Der står blot, at forfatterne står inde for beregninger og rapportens konklusioner, mens projektets styregruppe “har givet input til identificering af de relevante produkt- og produktionstyper samt gennemførelse af projektet i øvrigt”.

Det er ikke godt nok, konkluderer AU’s rektor, der i sin redegørelse skriver: “Når der er tale om samarbejde med eksterne parter, som resulterer i en rapport, der udgives som en rapport fra Aarhus Universitet, skal det som minimum stå helt klart og fremgå af rapporten, at ansvaret for metodevalg, resultater, konklusioner og formidlingen heraf er entydigt placeret hos forskerne og universitetet. Det står ikke tilstrækkeligt klart i dette tilfælde”.

Endelig slår rektor fast, at det er kritisabelt, at rapporten ikke inden offentliggørelse gennemgik en kvalitetssikring i form af et eksternt peer review eller i det mindste en uafhængig, intern fagfællebedømmelse, og det ændrer ikke på, at forskerne fortsat står bag deres faglige konklusioner.


Det gør AU

  • Erik Steen Kristensen, institutleder på Institut for Agroøkologi, er fratrådt sin stilling og forlader universitetet, da det overordnede kontraktlige, tilsynsførende og faglige ansvar var hans.
  • Rapporten “Okse- og kalvekøds klimapåvirkning gennem hele værdikæden sammenholdt med ernæringsperspektiver i forskellige kostmønstre” er trukket tilbage, og de 215.000 kr., som universitetet har modtaget, vil blive returneret til Kvægafgiftsfonden.
  • Forskerne ønsker at få deres resultater bedømt af uafhængigt, internationalt peer review.
  • Dekanen har bedt ledelsen ved DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug – sikre, at alle rapporter, der udgives i DCA-regi, fremover er kvalitetssikret.
  • Alle DCA-rapporter baseret på samarbejder med private virksomheder og interesseorganisationer inden for de seneste 5 år skal undersøges for problematiske forhold.
  • En ny politik for forskningsintegritet, forskningsfrihed og ansvarlig forskningspraksis blev vedtaget af ledelsen den 28. august. Forskere, der oplever pres på forskningsfriheden, kan blandt andet søge fortrolig og anonym vejledning af rådgivere i forskningsfrihed.
  • Alle forskere skal deltage i et kursusforløb om forskningsfrihed og -integritet.

Industrien blander sig i forskningen i det skjulte

Foto: Lars Gejl/Biofoto/Ritzau Scanpix

Eksperter er ikke i tvivl om, at virksomheder, interesseorganisationer og myndigheder påvirker forskningen, men indblandingen foregår oftest skjult og mere raffineret, end det var tilfældet i sagen om oksekødsrapporten på Aarhus Universitet.

Artiklen er redigeret den 30. september 2019 med ændrede citater fra Olav W. Bertelsen.

Af Claus Baggersgaard – cbl@dm.dk 

Skandalen var stor, da det kom frem, at landbrugets interesseorganisationer har betalt for og skrevet dele af en forskningsrapport fra Aarhus Universitet (AU), der konkluderer, at kaffe, øl og slik er værre for klimaet end oksekød.

Kvægafgiftsfonden, der har til formål at styrke oksekødssektoren, har bevilget pengene, en repræsentant for interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer var projektleder, og styregruppen bestod udelukkende af folk fra landbrugserhvervet, der også har skrevet hele afsnit af rapporten og pressemeddelelsen, der blev sendt ud med det glade budskab, at vores hang til røde bøffer slet ikke er så stor en klimasynd, som vi går og tror. Det er i hvert fald værre at gnaske slik og bælle sodavand til “Disney Sjov” om fredagen.

Det er sjældent, at den slags sager kommer frem i offentligheden, men flere eksperter vurderer, at det formentlig slet ikke er ualmindeligt, at virksomheder, interesseorganisationer og myndigheder prøver at blande sig i forskningsprojekter. Det foregår bare som regel mere raffineret, skjult og indirekte og ikke så klodset, åbent og direkte, som det skete i forbindelse med rapporten om oksekøds klimapåvirkning.

“Det er i virkeligheden historien om et forudsigeligt selvmål, der rammer både dem, der har betalt for opgaven, og forskerne, der har udført den. Der er utrolig mange advarselslamper, der burde være begyndt at blinke”, siger Kaare Aagaard, seniorforsker ved Dansk Center for Forskningsanalyse på AU.

Konklusionen er givet på forhånd
Han tilføjer, at indblanding i forskningen normalt sker mere subtilt, ved at opdragsgiver, altså den, der har bestilt og betalt for en undersøgelse, formulerer opgaven, så konklusionerne mere eller mindre er givet på forhånd. Andre metoder er at afgrænse emnet eller angive, hvilke data der skal benyttes. I de fleste tilfælde vil der være gode og legitime grunde til at formulere opgaver på bestemte måder, men indimellem fornemmer man en tydelig bagvedliggende dagsorden, siger han.

“I de tilfælde ved man som forsker godt, hvad opdragsgiver gerne vil have, at konklusionen skal være, og hvis du siger ja til en sådan opgave, accepterer du også præmisserne. På vores center har vi heldigvis nogle økonomiske og ledelsesmæssige rammer, der sikrer, at vi kan sige fra, hvis opgaven er formuleret på en måde, så resultatet er givet på forhånd, men der er ingen tvivl om, at man på nogle områder er under noget større pres, end vi oplever”, siger Kaare Aagaard.

Han mener, at det kræver erfaring at håndtere dilemmaerne ved bestilt forskning, og at ledelsen har et stort ansvar for at sikre, at der er rammer og en kultur, hvor det er acceptabelt at sige fra.

“Som forskere må vi holde fast i vores integritet, men det er klart, at presset stiger, hvis der er så store økonomiske interesser på spil, at det måske lige pludselig ikke kun handler om egne fremtidsudsigter, men også om dine kollegers. Det betyder, at man som forsker eller institut aldrig må blive afhængig af en enkelt eller nogle få aktører. Læren af oksekødssagen må dog ikke blive, at der slet ikke må være nogen dialog eller noget samarbejde med eksterne aktører, for i langt de fleste tilfælde er dialogen med til at styrke både kvaliteten og relevansen af forskningen”, siger han.

Var undersøgelse designet til at frikende oksekød?
Eksperter har netop kritiseret forudsætningerne og metoden, som forskerne har benyttet i undersøgelsen af klimapåvirkningen ved oksekød. De får kødet til at se mere miljøvenligt ud, end det reelt er, i forhold til andre produkter, lyder kritikken.

Eksempelvis har forskerne samlet øl, vin, slik, kaffe, te, sodavand og andre søde sager i kategorien “nydelsesmidler”, som de sammenligner med klimabelastningen fra danskproduceret oksekød. Man sammenligner altså en lang række produkter med blot et enkelt kødprodukt.

Desuden tager de udgangspunkt i, at størstedelen af det danskproducerede oksekød er et biprodukt af mælkeproduktionen. Udledningen af køernes drivhusgasser fordeler sig dermed både på den mælk, de yder, og den kød, de producerer ved slagtning. Rapporten medregner heller ikke den indirekte arealanvendelse i regnskabet for kødets klimabelastning, hvilket eksperter siger udgør omkring halvdelen af en fødevares miljøpåvirkning.

Forskere presses til fusk
Der findes forbavsende lidt dansk viden om, hvor mange forskere der tilpasser deres forskningsdesign efter bevillingsgiverens ønsker.

Men i en amerikansk spørgeskemaundersøgelse med titlen “Scientists Behaving Badly” fra 2005, hvor 3.247 forskere, der havde fået midler fra National Institutes of Health, deltog, svarede en tredjedel, at de i forbindelse med deres forskning havde foretaget handlinger, der ville give dem problemer, hvis det var blevet opdaget. Det inkluderede at se igennem fingre med kollegers brug af fejlbehæftede data og tvivlsom fortolkning af data.

Næsten 16 procent svarede, at de selv havde ændret design, metode eller resultaterne i en undersøgelse efter pres fra en bevillingsgiver.

Det nærmeste, vi kommer på en lignende dansk undersøgelse, er VIVEundersøgelsen af forskningsfriheden på AU fra 2018, hvor forskerne på universitetet blev spurgt, om de havde oplevet pres for enten at ændre forskningsresultater, at udskyde offentliggørelse af forskningsresultater eller ikke at offentliggøre forskningsresultater. Forskerne blev dog ikke spurgt, om de så også rent faktisk havde givet efter for presset, der ifølge rapporten kan bestå i “intimidering af forskeren, trusler om konsekvenser for fremtidigt samarbejde, forhaling af processer, påvirkning af miljøet omkring forskeren gennem kontakt til ledelsen på universitetet eller forsøg på at påvirke forskerens ry og anseelse hos kollegerne”.

Ifølge VIVE-rapporten er forskere, der deltager i, hvad der i universitetsjargon kaldes myndighedsbetjening eller indtægtsdækket virksomhed for fx ministerier, kommuner, private virksomheder eller interesseorganisationer, særligt udsat for at opleve at komme under pres. Cirka hver fjerde af forskerne inden for området svarer, at de har oplevet at blive presset af bevillingsgiveren, mens det kun er tilfældet for 11 procent af de øvrige forskere på AU.

Reklame forklædt som forskning
Mikkel Willum Johansen er lektor ved Institut for Naturfagenes Didaktik på Københavns Universitet, hvor han specielt beskæftiger sig med emner om redelighed og god videnskabelig praksis.

Han siger, at det i princippet er muligt at påvirke resultatet af en undersøgelse uden at gøre noget direkte uredeligt, fx ved at ændre på forskningsdesign, metode eller databehandling.

“Mange tror, at forskere stiller et spørgsmål, undersøger det og finder svaret, men i realiteten er der masser af valg, som påvirker resultatet, når man vælger metode og sorterer data. Der kan ofte være flere metoder, som er legitime at vælge, men resultaterne bliver vidt forskellige, og hvis sponsor ønsker et specifikt resultat, kan det være kritisk”, siger han.

Mikkel Willum Johansen tilføjer, at der findes to primære former for samarbejde med industrien. Den ene, hvor en virksomhed ønsker viden om et emne og betaler universitetet for at skaffe den, er uproblematisk, mens den anden, hvor målet for virksomheden er at skaffe en form for reklameværdi, er farlig for universitetet.

“Problemet er, at det er reklame forklædt som forskning, som skal bruges til et kommercielt formål. Man skal tænke sig grundigt om som universitet, fordi man risikerer at blive brugt til markedsføring uden at vide det”, siger han.

Han vurderer, at rapporten om oksekødsklimapåvirkning er et eksempel på dette, bl.a. fordi landbrugets interesseorganisationer valgte rapportens titel og forsidebillede med henblik på den rolle, rapporten skulle spille i den offentlige debat.

Ledelsens ansvar
Olav W. Bertelsen, formand i DM Viden og fælles-TR på AU, siger, at der kan være mange grunde til at kritisere oksekødsrapporten, men at det mest interessante ved sagen er landbrugsfolkenes indflydelse på formuleringen af opgaven.

“Det generelt problematiske er, at Landbrug & Fødevarer selvfølgelig har påvirket selve rammebetingelserne, for det er langt vanskeligere at få belyst”, siger han.

I nogen typer projekter, dem der kommer fra fødevareministeriet, vil det være DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug – på AU, der tager opgaverne ind og kvalitetssikrer kontrakter og fordeler opgaverne til institutterne. Oksekødsrapporten var derimod et helt almindeligt forskningssamarbejdsprojekt der var hjemtaget direkte af instituttet og hvor ansvaret for kvalitetssikring, kontrakt osv. derfor var instituttets.

“Intet tyder på, at forskerne har følt sig presset, men der har nok været et fint kollegialt samarbejde med folkene fra landbrugsorganisationerne, og det er i virkeligheden problemet. Rollerne bliver flydende, når man kender hinanden lidt for godt, så man er nødt til fremover at sætte nogle klare skel. Hvis man vil bruge AU’s navn på en rapport, skal det være en uafhængig proces”, siger han. Han oplever dog at kollegerne fra den tidligere sektorforskning har et meget bevidst forhold til de faldgruber der er når man samarbejder med ministerier og erhverv.

Sagen har betydet, at lederen på Institut for Agroøkologi har forladt sin stilling, og det glæder Olav W. Bertelsen, at det dermed er slået fast, at det er et ledelsesmæssigt ansvar at sikre forskningens uafhængighed.

Forskere blev ikke presset
Heine Andersen, professor emeritus ved Københavns Universitet og forfatter til bogen “Forskningsfrihed”, har gennemgået et væld af samarbejdsaftaler mellem danske universiteter og eksterne partnere.

Han har læst en del af mailudvekslingen mellem AU-forskerne og Landbrug & Fødevarer (L&F), og det virker, som om der er en tæt og venskabelig tone, og der er ingen tegn på, at forskerne er blevet presset.

“Forskerne spørger fx som en helt naturlig ting, om L&F vil stå som medforfattere – det har de gjort før på papers fra samme undersøgelse. Men det takker de nej til nu, hvor rapporten skal offentliggøres. Og det accepteres uden videre. Det er efter min opfattelse uhørt, at universitetsforskere i den grad negligerer god videnskabelig praksis”, skriver Heine Andersen i sit svar til Forskerforum.

Han tilføjer, at der ikke er tvivl om, at det er forskernes og ledelsens fælles ansvar.

“Jeg har ikke set tegn på, at forskerne er blevet presset til at gå over stregen fra ledelsens side. Det må være af egen lyst, og fordi at sådan plejer man at gøre. Så det må være et fælles ansvar. Det er klart, at som universitetsloven er, er det ledelsens ansvar, hvis forskerne går over stregen – i sidste ende rektors. Rektor har jo ansvar for alt, hvad der foregår på universitetet. Så der er sket et ledelsessvigt. Og det er vel også derfor, institutlederen er fjernet. Hvis det ikke var sket, var kanonen blevet rettet først mod dekanen og i næste trin mod rektor”, skriver han.

Heine Andersen mener, at troværdigheden ville blive styrket, hvis man systematisk brugte uafhængige forskere til at lave peer review – altså uafhængig fagfællebedømmelse – ligesom det sker på videnskabelige tidsskrifter.

Mikkel Willum Johansen siger, at der tilsyneladende er tale om strukturelle problemer, der må løses strukturelt, ved at man skaber de rigtige rammer for forskere.

“Hvis jeg kan se, at en rapport ikke er blevet bedømt af fagfæller, vil jeg altid være skeptisk”, slutter han.


Eksempler på tidligere sager

Oksekødssagen er langtfra første gang, at forskere på danske universiteter er blevet beskyldt for at have et måske lidt for tæt samarbejde med industrivirksomheder og interesseorganisationer. Her er nogle af sagerne.

Dandy-sagen fra 1999 handlede om to forskere ved Odontologisk institut ved Aarhus Universitet, som fik tyggegummifirmaet Dandy til at bidrage med en mindre del – 300.000 kr. – af udgifterne til en undersøgelse af virkningen mod huller i tænderne af søde- og urinstoffer i Dandys eget tyggegummi.

Undersøgelsen viste, at tyggegummiet ikke gav dobbelt beskyttelse mod huller i tænderne, som firmaet reklamerede med. forskerne holdt først deres resultater tilbage et år, og da de ville publicere dem på en tandlægekongres i New York, truede Dandy dem med en retssag. Efter et møde mellem dandys advokat og ledelsen på AU henstillede den daværende rektor til, at de trak undersøgelsen tilbage. i 2001 blev resultaterne publiceret i tandlægernes blad, men med konklusionen, at det er tygningen af sukkerfrit tyggegummi, der har en forebyggende effekt på huller i tænderne, snarere end de stoffer, som fx findes i dandys V6-tyggegummi.

Fedmeforskeren Arne Astrup, der nu er institutleder ved Institut for Idræt og Ernæring på KU, har flere gange været i medierne i forbindelse med sager, hvor han blev beskyldt for at være i lommen på industriinteresser. den mest kendte er nok sukkersagen fra 2003, hvor han blev beskyldt for at have vildledt befolkningen ved at udtale, at sukker ikke i sig selv feder, samtidig med at han var formand for Ernæringsrådet og modtog 7,7 millioner kroner i støtte fra sukkerproducenten Danisco. I en anden sag fra 2009 optrådte Arne Astrup under navnet “doktor slank” i Ude og Hjemme, hvor han roste en ny slankepille fra et firma, han selv havde aktier i og arbejdede som konsulent for. Arne Astrup er en af de få danske forskere, som oplyser om sine mulige interessekonflikter på sin hjemmeside.

i 2016 kom lektor Troels Troelsen fra Copenhagen Business School under beskydning for at være i lommen på interesseorganisationen Bæredygtigt Landbrug. i CBS-rapporten om landbrugets rammevilkår og konkurrenceevne konkluderer han, at de danske miljøregler skaber store problemer for dansk landbrug, hvilket er i strid med tidligere rapporter om samme emne. det viste sig, at Bæredygtigt landbrug var involveret i rapportens tilblivelse, uden at det fremgik, og at rapporten havde flere elementære forskningsmæssige problemer såsom manglende kilde- og litteraturliste. praksisudvalget på CBS kritiserede Troels Troelsen for flere brud på ansvarlig forskningspraksis.

Nyfusioneret DTU-institut nedlægger 15 stillinger

Bygning 101 på DTU. Foto: Vibeke Hempler – DTU

Det nye institut, Sundhedsteknologi, på Danmarks Tekniske Universitet, skal spare 10 millioner kroner, mindre et år efter det blev skabt ved en fusion.

Af Claus Baggersgaard – cbl@dm.dk

Hvedebrødsdagene kom ikke til at vare længe for det nye Institut for Sundhedsteknologi på Danmarks Tekniske Universitet.
Cirka 400 ansatte fra forskningsgrupper på seks institutter blev samlet i den nye enhed den 1. januar, men allerede nu bliver de ramt af besparelser og afskedigelser.

Konstitueret institutleder Jørgen Schøller havde oprindeligt meldt ud, at mellem 15 og 25 stillinger skulle nedlægges for at spare 10 millioner kroner, men efter en runde, hvor de ansatte kunne søge om frivillig fratrædelse er det lykkedes at bringe antallet ned.

Fem har søgt og fået en fratrædelsesordning, 3 har valgt at gå på nedsat tid og 7 er blevet varslet afskediget. To lektorer er blandt de, der påtænkes afskediget, og fem er fra det administrative personale. Processen blev også hjulpet ved at to sagde op i perioden op til effektueringen, da de havde fået nyt job og desuden kom en ekstern bevilling i hus, oplyser Jørgen Schøller.

”Resultatet er bedre end frygtet, men mulighederne har været begrænsede, når vi kigger på tallene. Vi har virkelig skåret ind i selve benet, for vi havde ikke for mange folk i forvejen. Der er opgaver, som ikke bare kan fjernes for eksempel i forhold til undervisningen, så det har været en vanskelig øvelse, men det bedst mulige resultat givet omstændighederne”, siger institutlederen.

DTU fyrer ofte
DTU har været igennem flere store fyringsrunder, den seneste i januar 2019, og i følge Nina Kjærgaard, specialkonsulent og DM-tillidsrepræsentant på en lang række institutter, er de ansatte meget overraskede over, at det er nødvendigt at fyre igen.

”Det er en meget ærgerlig måde at skulle starte noget nyt op”, siger hun og tilføjer:

”Vi undrer os over, at det er nødvendigt, og det er også noget TR-kollegiet kommer til at tage op med ledelsen. Det er meget utryghedsskabende”, siger Nina Kjærgaard.

Mike Wenøe, forhandlingskonsulent i DM, er tilfreds med at afværgeforanstaltningerne har virket, og at det er lykkedes at nedbringe antallet af påtænkte afskedigelser, men han noterer sig, at der er en tillidsvalgt blandt de afskedigede, hvilket ikke er første gang på DTU.

DM har før påtalt det overfor DTU-ledelsen, da DM ikke kunne se, at der var tvingende omstændigheder til at pege på den tillidsvalgte, som reglerne kræver.

Afhængige af eksterne penge
Jørgen Schøller siger, at instituttet er afhængigt at forskernes evne til at skaffe eksterne midler fra eksempelvis fonde, virksomheder og EU. De skal skaffe cirka 90 millioner kroner årligt for at pengene passer, og med den benhårde konkurrence om fondsmidler og de lave succesrater skal forskerne søge om 1 milliarder kroner for at hente pengene hjem.

”Vi har nok været lidt for optimistiske i vores vurderinger, men der er et element af gætværk, når vi lægger budgettet, for vi bestemmer ikke selv, om vi får pengene, vi søger. Det er op til fondene, og de kan pludselig ændre ansøgningskriterier”, siger han.

Jørgen Schøller tilføjer, at universiteterne er underlagt de samme rammevilkår, og er afhængige af ekstern finansiering af forskningen.

Københavns Universitet inddrager 1. maj som fridag

Fanemarchen ved fejringen af 1. maj i Fælledparken i 2019. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Af Claus Baggersgaard – cbl@dm.dk

Ledelsen vil opsige aftale om, at de ansatte kan holde fri på arbejdernes internationale kampdag. Tillidsrepræsentanter kalder det regnearksledelse og truer med at tælle arbejdstimer.

Hvis de ansatte på Københavns Universitet (KU) fremover vil en tur i Fælledparken den 1. maj og fejre arbejdernes internationale kampdag, må de selv betale for en fridag.

Det har ellers været praksis, at de ansatte kunne holde fri med løn, hvilket fremgår af medarbejderguiden på KU, men ledelsen kalder det en ”kutyme”, som kan opsiges med passende varsel, og det vil den nu benytte sig af.

Det til trods for, at både ledelsen og de ansatte hidtil har anset fridagen for at være en praksis, som de var ’retligt forpligtet til at følge’, står der i et notat til mødet i Hovedsamarbejdsudvalget (HSU) den 18. september.

Ledelsen begrunder blandt andet beslutningen med, at KU skal fremstå politisk neutralt og dermed ikke ønsker at sende et politiske statement.

Besparelse på 8 millioner kroner
Desuden vurderer man, at det vil give en gevinst på otte millioner kroner om året, svarende til 15 fuldtidsstillinger i administrationen at inddrage fridagen, og så argumenterer man med, at KU ikke har råd til som det eneste universitet at give medarbejderne fri.

På Copenhagen Business School kan de ansatte dog få fri klokken 12, hvis de selv anmoder om det, og deres leder vurderer, at driften tillader det, fremgår det af CBS-personalehåndbogen.
Ifølge Moderniseringsstyrelsen er det op til den enkelte institution, om man vil give medarbejderne fri eller ej.

Ifølge universitetsdirektør Jesper Olesen vejer hensynet til økonomien tungest:
”Vi har nu en drøftelse med medarbejderne om dette. Københavns Universitet er økonomisk udfordret og må finde besparelser, hvor det er muligt. Grønthøsteren, der sparer 2 procent af vores budgetter, har kørt i årevis, og vi er belastet af en meget dyr huslejeordning. Det koster universitetet 8 millioner kroner, at de ansatte holder en betalt fridag. KU har hidtil været det eneste danske universitet, der giver betalt frihed 1. maj på samme måde som juleaftensdag, nytårsaftensdag og grundlovsdag. Vi vil gerne følge de andre universiteters praksis, hvor der både undervises, forskes og er åbent i administrationen den dag. Dertil kommer, at Københavns Universitet er en politisk neutralt institution. Vi ønsker ikke at sende det politiske statement som betalt frihed 1. maj er”, skriver han i et svar til Forskerforum.

Mister dag til egen forskning
Nedlæggelse af fridagen vil ikke give en økonomisk gevinst i forhold til det videnskabelige personale (VIP), da forskerne er ansat uden højeste arbejdstid, står der i HSU-notatet.

Den formulering undrer Thomas Vils Pedersen, fællestillidsrepræsentant for VIP’erne på KU og næstformand i Dansk Magisterforening.

”Ledelsen må jo regne med, at vi var gået på arbejde den 1. maj under alle omstændigheder, også selvom det var en fridag. Det var en stor del af VIP’erne sikkert også, men det har indtil nu været en dag, vi kunne bruge på vores egne forskningsprojekter, og nu bliver det gjort til en helt normal arbejdsdag med møder og undervisning. Det er et meget uheldigt signal at sende, da mange forskere har problemer med at få tilstrækkelig og sammenhængende forskningstid”, siger Thomas Vils Pedersen.

Truer med at tælle timer

Signe Møller Johansen, specialkonsulent og fællestillidsrepræsentant for teknisk-administrative AC-medarbejdere på KU, peger på, at det for alle medarbejdere betyder en lønnedgang på en halv procent uden nogen kompensation.

Hun kalder det ’regnearksledelse’ og en aggressiv ledelsesstil, der skaber mistillid, og som hun stærkt tvivler på vil have den ønskede effekt i form af højere produktivitet.

”Det sender et signal om, at man opfatter KU på linje med en produktionsvirksomhed, hvor man kan prøve at klemme flest mulige timer ud af de ansatte, som allerede er pressede, men den form for ledelse virker ikke på et universitet. Jeg tror på, at motivation, fleksibilitet og tillid giver højere produktivitet, og i øvrigt er det også stik imod nye trends på arbejdsmarkedet, hvor man øger effektiviteten ved at arbejde mindre og indfører 4 dages arbejdsuger”, siger Signe Møller Johansen.

Hun tilføjer, at det giver hende lyst til at appellere til sine kolleger om at passe på sig selv og huske, at de kun får løn for at udføre deres arbejde gennemsnitligt 37 timer om ugen.

”Hvis ledelsen vil være nøjeregnende, kan vi også blive det”, siger hun og fortsætter:

”Det er mit indtryk, at langt de fleste TAP’ere er meget fleksible og arbejder meget, selvom KU ikke ligefrem er lønførende, og når de så tager vores fridage, bliver det pludselig en meget mindre attraktiv arbejdsplads”.

Signe Møller Johansen siger, at de flere steder på KU har været igennem besparelser og afskedigelser, så folk er nervøse og spørger, om det betyder, at stillinger skal nedlægges, når ledelsen skriver, at det vil give en besparelse på 8 millioner kroner svarende til 15 årsværk at inddrage 1. maj som fridag.

Flere giver også udtryk for, at det vil være besværligt at finde pasning til børnene, fordi institutioner og skoler ofte holder lukket 1. maj. Og andre er bekymrede for om det kun er begyndelsen, og ledelsen også vil gå efter andre fridage.

Kritiske eftertanker angående APV’en

Colourbox

Af Steen Nepper Larsen, lektor v. Uddannelsesvidenskab på DPU, Aarhus Universitet

Det er lovpligtigt at foretage APV’er på universiteterne og mange andre steder i samfundet, og som ansatte på Uddannelsesvidenskab på DPU har vi da også velvilligt deltaget i APV 2019. Men siddende over for de mange data kørsler, procenttal og farverige kolonner i Totalrapport 1818 og Enhedsrapport 2479 melder eftertankerne sig.

“Jeg føler mig godt tilpas på mit arbejde”, “Jeg er tilfreds med fremtidsudsigterne i mit arbejde”, “Jeg ved, hvad der forventes af mig i mit arbejde”, “Jeg har mulighed for at udvikle mig”, “Jeg kan anbefale andre at søge arbejde på Aarhus Universitet”… Side op og side ned sættes det selvrapporterende “jeg” i fokus som perspektivisk centrum for at foretage arbejdspladsvurderingen (APV’en). Der spørges ikke ind til kerneydelserne for universitetet: forskning, undervisning, formidling. Ej heller til agtelsen for universitetets samfundsmæssige og kulturelle opgave som dannelses- og åndsinstitution og som formidler af ny viden til alle og enhver.

Tilsyneladende er det vigtigere at spørge ind til “jegets” psykiske og selvevaluerende konstitution end at stille spørgsmål af typen: “Er det muligt for dig og dine kolleger at danne og uddanne de studerende på det højest tænkelige niveau?”, “Bidrager den nuværende uddannelsespolitik til, at universitetets raison d’être kan videreføres, agtes og praktiseres?”, “Hvorfor skære ned på vejledning og holdundervisning – og afskaffe mundtlig censur på bachelor- og specialeforsvar og specialeudtalelsen – selvom disse evident forringende tiltag modsiges af didaktisk og pædagogisk viden?”

Således får APV’en en meget uheldig slagside mod det individuelle og jegcentrerede. Det bliver umuligt at italesætte erfaringer og formulere en differentieret kritik af de forringede vilkår, vi driver universitetet på. Som ansatte tilskyndes vi ikke til at formulere os inden for en fælles og intersubjektivt baseret kommunikationshorisont. Dertil kommer, at de uddannelsesstrukturelle, uddannelsespolitiske og hverdagsundervisningspraktiske erfaringer udblændes og “glemmes”.

Kort sagt producerer APV’en blindhed ved primært at spørge til hin enkeltes sentimenter. Vi tvinges til at foretage en kortåndet subjektiv selvfordobling på kommando – til at tale højt og “ærligt”, selvom det foregår tavst og sker anonymt – indrammet af en kvalitetsløs, doven og substansindifferent 5-trinsskala.

Videnskabsteoretisk er grundlaget for produktion af viden meget tyndt. Man rammes uvilkårligt af følelsen af endnu en gang at deltage i en dyr og ritualiseret spildtidsmaskine, der hellere vil meningspludre og psykosovse end drøfte væsentlige anliggender.

Steen Nepper Larsen

Loyalitet og ambassadørvillighed
På side 3 i såvel DPU’s APV 2019 som Uddannelsesvidenskabs ditto omtales indikatorerne “loyalitet” og “ambassadørvillighed” – sidstnævnte ligner en fiks neologisme. Og jo da, det er jo ikke dårligt at være ansat på AU i en tid, hvor der er blevet fyret ca. 500 universitetsansatte lektorer ud af i alt ca. 13.500 på landsplan det sidste års tid. Tænk blot på AUC og RUC.

AU’s ledelse er økonomisk påholdende, strategisk efne og foregribende i deres overgreb på universitetet. Ved hjælp af en nidkær anvendelse af fremdriftsreformen er det lykkedes at producere færdige kandidater på rekordtid. Dertil kommer så de ovennævnte besparelser på vejledning, eksaminationer mv. Snart skal vi sikkert også til at foretage enebedømmelser af de studerende, selvom retsgarantier for upartiskhed og uhildethed vil blive trådt under fode. Så jo, lad mig fluks blive ambassadør og fortaler for en institution, der endnu ikke fyrer mig og mine kolleger, men ligefrem fik “foræret” tretten nye stillinger i 2018.

Men problemet er, at disse dilemmaer, modsætninger og stridende rationaler, der gemmer sig inde i og bag tallene for hhv. loyalitet og ambassadørvillighed, ikke får mæle. Igen druknes de data, der kom ud af at spørge folk, om de er veltilfredse og kan anbefale andre at søge ansættelse på AU.

Kort sagt giver APV’en ikke de ansatte mulighed for at artikulere og videreformidle komplekse tanker og udsagn, der ville kunne læres noget af. Igen produceres der overfladisk “viden”. Som om vi som højtuddannede og rimeligt selvstændigt tænkende væsener skal se os portrætteret som potentielle bærere af hverveplakater for AU og servile uddelere af smileyer. Jeg føler mig m.a.o. talt ned til, og det er fandens trættende på både “den korte og den lange bane”, som man siger.

En behændig krydskobling af “kvant” og “kval”
Det snedige og metodisk-konsensuelthelgarderende ved udformningen og serveringen af APV’en er, at den formår at krydskoble de umage størrelser: “kvant” og “kval”. På sin vis er der mulighed for at høste kvalitative pseudofænomenologiske rådata (“hvordan har du det-agtigheder”) i form af kvantitative “udsagn” (dvs. ratede værdidomme sans phrase = helt nøgne numeriske talstørrelser: 1-5) inden for et lukket og frem for alt ikkeargumenterende eller åbent reflekterende univers bestående af rigtige talehandlinger inkl. et muligt semantisk overskud af mening. Således afvæbnes kritikken og en del af ubehaget ved at deltage a priori; thi det kan jo hævdes, at medarbejderne er blevet hørt, og at det enkelte menneskes stemme er blevet repræsenteret og i multiadderet form tegner APV-stemningen på arbejdspladsen.

Måske helgarderingen bedst kan forstås som en postpositivismekritisk form for nypositivisme, der booster positivistiske og nivellerende data kørsler med individuelle smagsytringer, der kun kan ytres inden for et altid-allerede fastlagt rum, afgrænset af forsimplede spørgsmål. På denne måde forsvinder totaliteten os af hænde og ikke mindst af syne. Komplekse analytiske begreber og tankeformer kan ikke ytres. Det dilemmafyldte arbejdsfelt, vi “befolker” og virker inden for som universitetsansatte, bliver ikke talt frem i sin egen ret, men snarere hakket i stykker af kolonner af indhøstede sentimenter omformet til kvalitetsløse rækker af gennemsnitstal.

Den private brug af fornuften overtrumfer den offentlige ditto
I sin berømte tekst “Besvarelse af spørgsmålet: Hvad er oplysning?” fra 1784 skelner Immanuel Kant mellem den private og den offentlige brug af fornuften. Den private brug af fornuften praktiseres inden for erhvervets sfære, hvor man er forpligtet til at adlyde. Kant har en lydig embedsmand i tankerne, der udøver et borgerligt erhverv. Privatbrugen af fornuften kan ikke være fuldstændig fri; den må være indskrænket og tage hensyn til de mål, som forvaltningsapparatet er sat til at følge i fællesskabets tjeneste i det borgerlige samfund.

Men den offentlige brug af fornuften er derimod ikke styret af krav fra ansættelsesforholdet, ej heller kan den reduceres til at have rod i eller udtrykke privatpersonens særinteresser. Den offentlige brug af fornuften drejer sig helt fundamentalt om tankefrihed og om at værne om et offentligt rum, inden for hvilket den frit tænkende borger kan udtrykke sig. Kant begrunder eksistensen af – og forsvarer muligheden for at etablere – et lærd, læsende, lyttende og talende publikum, der – læst og fortolket kritisk i en 2019-kontekst – eksempelvis kan føre samtaler om, hvornår det er betimeligt eller måske ligefrem ødelæggende for fornuften og friheden at skulle være tvunget til at agere som lydige tandhjul i en stor maskine.

Det ligger ligefor at foretage en tydning af APV’en ved hjælp af Kants distinktion mellem den private og den offentlige brug af fornuften. Når vi som universitetsansatte mere eller mindre velvilligt deltager i APV’en, så gør vi anvendelse af den private fornuft. Vi giver med andre ord arbejdspladsens, hvad arbejdspladsens er. Men samtidig ligger den offentlige brug af fornuften underdrejet. APV’erne bliver ligesom kursusevalueringerne på Blackboard, budgetlægningerne, Londonmodelkursusdesignet, studietrinstilvækstberegningerne etc. til afsjælede anliggender for en servil og privat brug af fornuften; mens den offentlige brug af fornuften svinder ind.

Den universitære offentlighed risikerer at udånde, når de ansattes fornuft i stigende grad fjern- og fremmedbestemmes af ydre instanser og placeres inden for ritualiserede sprogspil, der ikke just er præget af en autotelisk og fællesskabsstiftende fornuftsbrug, dvs. en brug af fornuften, der på én gang ikke har et andet mål end sig selv, men som dermed samtidig kan kvalificere det fælles virke i nysgerrighed, åbenhed og frihed. Ambitionen må bestå i, at vi formår at artikulere et stærkere vi.

Så længe vi afæskes svar på lukke(n) de spørgsmål, bliver vi gjort dummere, end godt er, ved udelukkende at privatisere brugen af fornuften. Lad os genrejse res publica, en fælles offentlighed med højt til loftet, hvori vi aktivt gør brug af fornuften uden angst. Vi kunne passende starte med at opfinde et alternativ til APV’en og kaste os ud i en fælles samtale om, hvordan det rent faktisk går på universitetet og ikke mindst står til med universitetets idé og ånd(enød).

Socialdemokratisk slingrekurs skaber ny usikkerhed om taxameterløft

Socialdemokratiets uddannelses- og forskningsordfører, Kasper Sand Kjær vil ikke love, at taxameterløftet kommer med på finansloven. Foto: Steen Brogaard

Universiteterne står til at miste 280 millioner kroner ved årsskiftet, hvor taxameterløftet til de humanistiske, samfundsvidenskabelige og juridiske uddannelser udløber.

Af Claus Baggersgaard – cbl@dm.dk

Socialdemokratiet lovede ellers under valgkampen at ville videreføre den økonomiske håndsrækning til de trængte uddannelser, men nye udtalelser skaber nu usikkerhed om, hvorvidt S-regeringen vil afsætte penge til formålet på næste års finanslov.
”Vi kan på nuværende tidspunkt ikke sige noget om, hvorvidt taxameterløftet bliver videreført eller ej. Det kan vi først løfte sløret for, når vi sidst i september fremlægger vores finanslovsforslag”, siger Socialdemokratiets uddannelses- og forskningsordfører, Kasper Sand Kjær til Magisterbladet.
Taxameterløftet blev indført i 2010, efter at en rapport konkluderede, at uddannelserne på det lave taxameter, primært indenfor humaniora samfundsvidenskab og jura, var underfinansierede. De blev derfor tildelt 5.000 kr. ekstra per bestående studenterårsværk, for at sikre ressourcer til flere undervisnings- og vejledningstimer.
Flere kilder, herunder Henrik Halkier, dekan på Det Humanistiske Fakultet på Aalborg Universitet, har advaret om, at det vil få fatale konsekvenser for kvaliteten af undervisningen og forskningen og sandsynligvis føre til nye afskedigelser, hvis de berørte universiteter mister de mange millioner.
Ifølge Jesper Langergaard, direktør for interesseorganisationen Danske Universiteter, skaber situationen uro på universiteterne, fordi de bliver forhindret i at kunne planlægge deres økonomi for 2020 ordentligt.
Johnny Laursen, dekan på Det Humanistiske Fakultet på Aarhus Universitet, der står til at miste 75 millioner kroner om året, siger:
”De humanistiske uddannelser har allerede været igennem en lang proces, hvor vi har håndteret både dimensioneringen og omprioriteringsbidraget. Der er et meget stort indtægtstab på den konto, og udsigten til at vores økonomi kan blive endnu mere udsultet, er stærkt foruroligende”.

Løfter under valgkamp
Op til valget var flere Socialdemokrater ellers klare i mælet. Flere gange sagde de, ligesom andre partier, at taxameterløftet vil blive videreført.
“Nu siger vi med åbne øjne, at vi forpligter os til, at det løft fortsætter. Det vil vi gerne bruge nogle penge på,” sagde Mattias Tesfaye (S) til Altinget.
Da Magisterbladet interviewede nu forhenværende uddannelses- og forskningsordfører, Mette Reissmann, kaldte hun det blandt andet en skandale, at VLAK-regeringen ikke havde indkaldt til forhandlinger om en forlængelse.
”Taxameterløftet skal selvfølgelig være der. Jeg synes simpelt hen, at det er uanstændigt, at regeringen ikke har taget fat på, at vi skulle have det taxameterløft før, at valget blev udskrevet”, sagde hun.
Det tolkede Danske Universiteter som et klart løfte, siger Jesper Langergaard.

Hul i statskassen
Tonen havde fået en anden lyd, da finansminister Nicolai Wammen den 27. august på et pressemøde præsenterede resultatet af regeringens kasseeftersyn, altså gennemgangen af statens finanser, som det er kutyme, at en ny regering gennemfører, når den kommer til magten.
Det viste, at der er et hul i statskassen på 3,5 milliarder kroner i 2020 som følge af ubetalte regninger efterladt af den tidligere regering. Blandt posterne nævnes specifikt taxameterløftet.
Et internt regeringsnotat fra Finansministeriet, som Altinget angiveligt er i besiddelse, skulle dog vise, at taxameterløftet måske bliver inkluderet i regeringens udspil til finanslov, der ventes at komme sidst i september inden Folketingets åbning 1. oktober.
Der skulle være afsat 1,8 mia. kr. i forhandlingsreserve, heraf 0,3 mia. til at lukke et “hul” i budgetterne på de humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser. Med andre ord er pengene afsat, så man har mulighed for at komme med indrømmelser til regeringens støttepartier, når der skal forhandles.
Ifølge Altinget er notatet, der er dateret 5. september, en ”foreløbig prioriteringsskitse”, der ikke er godkendt af regeringen endnu, men som er blevet skrevet af embedsmændene i Finansministeriet efter et møde i regeringens koordinationsudvalg.
Kasper Sand Kjær siger til Magisterbladet, at han ikke vil kommentere på ”et eller andet lækket embedsmandspapir”.
Katrine Robsøe, uddannelsesordfører for Radikale, siger til Altinget, at det desværre ser ud til, at Socialdemokratiet vil gøre taxameterløftet til en brik i det politiske spil om finansloven. Hun kalder det uforståeligt og ødelæggende, hvis partiet ikke lever op til det, man sagde før valget.
Dansk Magisterforenings (DM) formand Camilla Gregersen, har kæmpet for at få taxametret videreført i 2020 og få det gjort permanent, så universiteterne ikke skal være usikre på, om pengene kommer hvert år.
”Derfor har jeg også i alle relevante sammenhænge rejst problemet over for politikerne, og jeg har mødt forståelse, som jeg nu forventer omsættes til handling, så løftet kommer på finansloven,” udtaler Camilla Gregersen.

Kvote 2: Kloge børn eller kloges børn?

Politikere ønsker nyt optagelsessystem med øget brug af kvote 2-redskaber. Men er kvote 2-optagne studerende kloge, eller har de bare lært af deres kloge forældre, hvordan man virker klog?

Politikerne ønsker en revidering af optagelsessystemet, men findes der overhovedet bedre alternativer? “I andre lande er de misundelige på vores optagelsessystem”, fortæller forsker, der advarer imod kvote 2-optag, der favoriserer elitens børn.

Af Lasse Højsgaard – lah@dm.dk – Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix

Karakterræs og ekstreme adgangskvoter på de mest søgte uddannelser har skabt politisk flertal for at ændre optagelsessystemet. Både regeringen og støttepartierne SF og Radikale Venstre ønsker et nyt optagelsessystem, hvor karakterer spiller en mindre rolle.

“Det skal bygge mere på optagelsessamtaler og optagelsesprøver”, har SF’s gruppeformand, Jacob Mark, udtalt til DR og begrundet med, at dårlige karakterer i irrelevante fag kan ødelægge ens muligheder for at komme ind på drømmestudiet.

Han ønsker folketingsforhandlinger inden jul om et nyt optagelsessystem. Og den er uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) helt med på. “Det, synes jeg, meget usunde fokus på karakterer i de seneste år skal blødes op. Der er brug for hele mennesker, der kan tænke kreativt, kritisk og er motiverede. Karaktererne fylder for meget, og de fylder i særdeleshed for meget for vores unge, som i mange tilfælde knækker, hvis de ikke får lige præcis den karakter, de har brug for”, udtalte hun ligeledes til DR.

Ved, hvad de skal sige
At droppe karakterer til fordel for kvalitativ udvælgelse kan lyde godt og ædelt, men bagsiden af medaljen er knap så glinsende. Undersøgelser viser nemlig, at kvote 2-optag med ansøgninger og samtaler primært tilgodeser børn af højtuddannede. Politikerne risikerer derfor et tilbageskridt i forhold til at bryde den sociale og uddannelsesmæssige arv.

“Så snart man bevæger sig over i alternative, subjektive optagelseskriterier, har det en tendens til at favorisere børn fra højtuddannede hjem, fordi de er gode til at finde ud af, hvordan man performer – de ved, hvad man skal sige”, fortæller seniorforsker Jens-Peter Thomsen fra forsknings- og analysecenteret VIVE, der forsker i forholdet mellem uddannelse og social mobilitet.

Han advarer politikerne mod at lade sig rive med og forandre et system, som et langt stykke hen ad vejen virker rigtig godt.

“Når de snakker om, at vi fuldstændig skal ændre optagelsessystemet, synes jeg, det er alt for forhastet. Man skal virkelig passe på, at man ikke smider et system ud, som er det mindst ringe”.

Frygter uforudsigelighed
Han fortæller, at forskerkolleger i flere andre lande med en vis misundelse ser på det danske karakterbaserede optagelsessystem, fordi det er enkelt, gennemsigtigt og ikke så socialt skævvridende som optagelsesprøver. Det gælder blandt andet amerikanske universiteter, der har et langt stærkere element af udvælgelse.

“Som barn af kortuddannede er man bedre tjent med et system, der er forudsigeligt. I dag ved du, at du har tre år til at få et højt gennemsnit. Men hvis du til sammenligning kommer til en optagelsesprøve, har du et skud i bøssen, og du aner ikke, hvad der gjorde forskellen. Din retsstilling er helt anderledes”.

Jens-Peter Thomsen peger også på, at karakterræset, som politikerne gerne vil til livs, ikke er et nyt fænomen. Det er blot kommet til at virke voldsommere på grund af den karakterbonus, der blev indført i 2009.

“Jeg anerkender, at der kan være en masse utilsigtede effekter ved karaktersystemet. Men hvad er alternativet? Man fjerner ikke ræset ved at fjerne karakterer. Det vil stadig være håbløst svært at komme ind på psykologi og medicin”.

Hans primære opfordring er, at man grundigt undersøger virkningerne af forskellige metoder, inden man begynder at ændre systemet.

Forhåndsmøde med studiet
Og den bøn er allerede blevet hørt. Den tidligere uddannelsesminister Tommy Ahlers nedsatte i foråret en ministeriel arbejdsgruppe, der netop skal undersøge alternativer og supplerende elementer til det danske optagelsessystem. Det arbejde har været afbrudt af valgkamp, regeringsskifte og sommerferie, men fortsætter nu igen.

En inspiration for den tidligere minister, som Jacob Mark også refererer til, er SDU, der for to år siden indførte en udvidet brug af kvote 2-optag med den såkaldte uniTEST – en multiple choice-øvelse med 60 spørgsmål, som tester evnen til at ræsonnere og forstå forskellige områder. Nogle fag supplerer yderligere uniTESTen med ansøgninger og interview, andre har som led i ansøgningsprocessen, at man skal overvære en undervisning med efterfølgende grupperefleksion. Et meget centralt element er ifølge SDU’s studiechef, Annette Lund, at alle kvote 2-ansøgere møder op på SDU og får et møde med det studie, de vil søge ind på.

“Hovedtesten er, at hvis man ikke synes, man kan afsætte en dag til at komme herhen til optagelsesforløbet, så er det op ad bakke. Så det er i sig selv en mekanisme. Vi hører fra det videnskabelige personale, at det, at de studerende allerede har stiftet bekendtskab med studiet, gør, at de møder ind med et engagement og en drive, man før brugte to-tre uger på at få op at køre”, siger Annette Lund.

Pengene tjenes hjem
Formålet med større kvote 2-optag er at få mere motiverede studerende, der dermed også klarer studierne bedre. Og de ambitioner holder foreløbig stik, viser målingerne.

“Er du kommet igennem kvote 2, har du en prøveperformance, der ligger et par procentpoint bedre end kvote 1. Og det var også det, vi regnede med på forhånd”, siger hun.

Afviklingen af de mange test og aktiviteter er en stor og ressourcekrævende affære. Men kalkulen er, at pengene bliver tjent hjem qua bedre gennemførelse og dermed flere STÅ-midler.

De undersøgelser, der viser, at kvote 2-optag primært fremmer akademikernes børn, kan Annette Lund ikke se afspejlet på SDU.

“Vi kan ikke genkende det. Vi har en hel del personer med en håndværksmæssig baggrund, der har haft svært ved at gennemføre gymnasium og kommer med ringe gennemsnit. De har mulighed for at vise, at de kan og er motiverede. SDU har generelt gode erfaringer med studerende fra ikkeakademiske hjem, hvilket blandt andet skyldes vores geografi”.

Hun tøver ikke med at kalde SDU’s model en succes – for SDU. Om den vil virke andre steder, tør hun ikke sige.

Strategisk karakterjagt
RUC-rektor Hanne Leth Andersen sidder i referencegruppen bag den arbejdsgruppe, der skal undersøge og komme med forslag til et nyt optagelsessystem. Her sidder hun som repræsentant for Danske Universiteter, der i sig selv rummer ret forskellige syn på et ideelt optagelsessystem. Lige fra frontrunnerne på SDU til AU, hvor især prorektor Berit Eika er ivrig talsmand for det karakterbaserede optag.

“I Danske Universiteter mener vi, det er vigtigt, at vi gør os det klart, hvilke udfordringer vi vil løse ved at ændre systemet. Handler det om præstationskultur eller om at nedbringe frafaldet? Og så skal vi finde det rigtige værktøj”, siger Hanne Leth Andersen. Ud fra en mere pædagogisk vinkel ser hun dog personligt gerne, at man bevæger sig væk fra det store karakterfokus.

“Det, at kvote 1 kun optages på karaktersnittet, gør, at man koncentrerer sig om et så højt snit som muligt. Og det avler en strategisk tilgang til undervisning og eksamen. Så i stedet for at eleven udvikler interesse og nysgerrighed og tillader sig at begå fejl, skaber vi incitament til en uhensigtsmæssig strategisk adfærd. Og det er ikke de kompetencer, der er brug for”.

Ønsker mindre vægt på snit
Hun mener, at præstationskulturen er resultatet af en udvikling – en tidsånd – der har stået på i en periode, og som blandt andet er fremmet af politiske tiltag som fremdriftsreform og uddannelsesloft. Derfor ligger løsningen ikke alene i en justering af optagelsessystemet, men det kan være et skridt på vejen.

Hendes eget konkrete forslag er, at man ikke kun kigger på gennemsnittet, men vægter det i forhold til en række udvalgte karakterer, som er relevante for det fag eller hovedområde, man vil studere.

“Mange strømmer mod uddannelser med høje snit, men hvis man får mindsket betydningen af gennemsnittet, vil det også gøre noget ved udbud og efterspørgsel, så man måske får udjævnet den der rush mod enkelte meget omtalte fag og får fokus på at vælge både relevant og personligt rigtigt”.


Mange meninger om optagelsessystemet

Ifølge en rapport udgivet af EVA i 2018 er risikoen for frafald større, jo lavere karakterer i gymnasiet den studerende har fået. rapporten viser samtidig, at frafaldet er mindre i kvote 2-optaget end i kvote 1, men tager forbehold for, at de to grupper ikke er direkte sammenlignelige i forhold til en effektanalyse.

  • Kvalitetsudvalget anbefalede i sin rapport (2014), at uddannelser maksimalt bør have karakteren 7 som adgangskrav, og er der herefter for mange ansøgere, bør de vurderes individuelt, for eksempel gennem motiverede ansøgninger, interview og optagelsesprøver. 
  •  Dansk Industri går officielt ind for et optagelsessystem, hvor karaktergennemsnittet vægtes i forhold til karakterer på relevante enkelte fag.
  • AU’s prorektor, Berit Eika, har argumenteret imod vægtningen af enkeltkarakterer, da det vil skabe yderligere pres for at toppræstere til enkelte eksamener og underminere gymnasieskolens almendannende formål.
  • KU vil fra 2020 fjerne et karakterkrav for kvote 2 og i stedet indføre en prøve for alle kvote 2-ansøgere. På baggrund at testresultatet vil nogle gå videre til vurdering af et fagligt optagelsesudvalg, hvor der suppleres med et interview.

Regeringen dropper at sende myndighedsopgaver i konkurrence

Foto: Claus Bjørn Larsen/Ritzau Scanpix

Den nye S-regering opgiver nu at sende forsknings- og rådgivningsopgaver til en værdi af cirka 730 millioner kroner årligt ud i fri konkurrence, da ”der ikke skal være risiko for, at forskningsmiljøer bliver ødelagt på grund af liberal symbolpolitik,” hedder det i en pressemeddelelse.

Af Claus Baggersgaard – cbl@dm.dk

Det var ellers meningen, at universiteterne skulle kæmpe om Miljø- og Fødevareministeriets opgaver, men de planer meddeler de to ansvarlige ministre – fødevareminister Mogens Jensen og miljøminister Lea Wermelin – nu er droppet.

De begrunder beslutningen med, at der er brug for ro om rammerne for universiteternes forskning og rådgivning. Det risikerer også at skade de meget stærke danske forskningsmiljøer, som det har taget mange år at bygge op, når et område bliver delt eller flyttet fra en institution til en anden, og det vil S-regeringen ikke risikere:

”Vi er afhængige af viden og forskning på allerhøjeste niveau, hvis vi skal lykkes med vores grønne ambitioner. Det skal vi ikke gamble med, som en konkurrenceudsættelse reelt vil gøre her,” udtaler Lea Wermelin i en pressemeddelelse.

Det var daværende miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V), der i 2017 besluttede at konkurrenceudsætte ministeriets opgaver. Begrundelsen lød, at det skulle sikre, at skatteborgerne får mest muligt forskning for deres penge.

Sådan gik det dog ikke, da det veterinære beredskab i Danmark som det første område blev sendt i konkurrence. Beredskabet endte med, at blive flyttet fra DTU til Københavns Universitet og Statens Serum Institut, som vandt udbuddet i fællesskab, men manøvren blev alt andet end en succes, konkluderede en rapport fra Rigsrevisionen i februar 2019.

DTU mente, at staldkravene var uklare i udbudsmaterialet, hvilket betød, at DTU spildte 63 millioner kroner på projektering af nye staldfaciliteter til erstatning af dem på Lindholm. Desuden kostede det yderligere 26 millioner at nedlukke de eksisterende veterinære faciliteter. Ministeriet måtte derudover betale 23 millioner kroner ekstra til Statens Serum Institut til dækning af, hvad Rigsrevisionen kalder “overgangsomkostninger”.

Flytningen kostede altså i sidste ende skatteyderne 112 millioner kroner. Da de nye laboratoriefaciliteter blevet forsinket, måtte forsøgene med husdyr på under 15 kg i en overgangsperiode udføres på et tysk laboratorium.

Statsrevisorerne fandt det også utilfredsstillende, at Miljø- og Fødevareministeriet ikke havde vurderet, hvilken virkning flytningen ville have på det veterinære forskningsmiljø, og ministeren undlod også at høre universitetsledelserne, inden han traf beslutningen.

Sagen fik Miljø- og Fødevareministeriet til at sætte konkurrenceudsættelsen af andre områder af universiteternes myndighedsbetjening i bero, men regeringsskiftet betyder altså, at planerne nu opgives helt.

Ministeriet har i dag forskningsaftaler med Aarhus Universitet, DTU og Københavns Universitet. AU står eksempelvis for forskning, rådgivning og overvågning på miljø-, natur- og fødevareområdet. Ministeriets kontrakt med AU beløber sig til knap 400 millioner kroner årligt.

Formålet med den uvildige forskning og rådgivning er at sikre et vidensbaseret grundlag for politikernes beslutninger.

Det fremgår også af pressemeddelelsen fra ministeriet, at man i løbet af efteråret vil opdatere retningslinjerne for forskningsbaseret myndighedsbetjening.