Kategoriarkiv: Nyheder

Ringe uni-karriere: Kun 4 ud af 10 får fast stilling

Drop en uni-karriere og find på noget andet, lyder det indirekte råd til dem, der overvejer at tage en ph.d.-grad eller som bliver post.doc.s på uni’ efter at have taget ph.d.-graden. Dårlige karriereudsigter i 2008 blev nemlig endnu ringere i 2015: For dem med ph.d.-grad, som satsede på uni-karriere og nåede deres ønskemål i lektorstillingen, tog det gennemsnitligt 8,8 år. Men kun 4 ud af 10 kom så langt.

Og blandt dem, som fik et lektorat senest 6 år efter ph.d.-graden, var det groft sagt kun hver anden som lykkedes i de tidlige ph.d.-årgange 1999-2002 (47 pct. i), men det blev værre for de senere årgange 2007-2009, hvor det kun var hver tredje (38 pct.). I 2007-09 -årgangene havde 6 ud af 10 altså ikke havde fået et lektorat efter 6 år.

 ”Karriereperspektivet på uni’ er blevet mindre attraktivt. Der er sket en markant opbremsning i muligheden for at få en fast ansættelse som lektor, både for mænd og kvinder. Særligt for kvinder med børn går udviklingen i en helt gal retning”, siger formand Jens Oddershede fra DFiR (Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd), som har købt analysen hos konsulentfirmaet DAMVAD (SE RAPPORT).

Rapporten har ingen kommentarer til disharmonien i systemet, nemlig at mens antallet af studerende voksede med 53 pct. i 2011-17, så steg den fastansatte lektorgruppe – der laver forskningsbaseret undervisning – kun med 12 pct.? – og hertil svarer Oddershede: ”Svaret er simpelt: DFiR skal kun rådgive om forskning og innovation – ikke om uddannelse! Men det siger sig selv, at med de givne lektortal, så møder de studerende færre fastansatte forskere…”

Rapporten problematiserer ikke, at der i 2011-17 skete en eksplosion i antallet af løstansatte, så antal post.doc. steg med 48 pct. mens lektorgruppen kun steg med 12 pct.? ”Rapporten beskæftiger sig kun med forskningssiden, dvs. behandler især karriereforløb for 2.683 post.doc.s og 1.391 adjunkter. Og årsagen til en voksende gruppe post.doc.s er hovedsagelig, at finansieringsmønstret har ændret sig, så antallet på eksterne bevillinger er steget og de bruges typisk på tidsbegrænset ansatte post.doc.s, som ophører når bevillingen udløber.”

DFiR kommer ikke med direkte anbefalinger, for der er tale om en delrapport. Hovedrapporten om ”karriereveje i forskningen” kommer i december 2018. Men hvad kan man forvente af anbefalinger her: At politikerne skal give større forskningsbevillinger til uni’ eller at uni-ledelserne laver flere faste stillinger? ”Vores anbefalinger fremgår kun indirekte af den aktuelle rapport. Men jeg kan fortælle, at en anbefaling i december vil lyde, at der bør stilles flere krav til eksterne bevillingsgivere til at betale indirekte omkostninger / overhead m.m. så uni’s budgetter ikke skal belastes af medfinansiering. En anden anbefaling vil være, at uni’erne faktisk satser på fastansættelser på eksterne bevillinger (efter Risø-modellen)”.

Rapporten har et afsnit om, at der er sket en stor stigning i forskergruppen over 67 år og de laver ”et relativt stort løntræk på uni’s basismidler  – det kunne læses som en bebrejdelse? ”Det skal ikke fortolkes som en bebrejdelse, for uni’ har mange dygtige ældre. Og der er jo ingen tvungen pensionsalder. Men det er et faktum, at gruppen vejer tungt, alt imens karrierevejene for de yngre generationer lukker sig. Og her er det da ingen hemmelighed, at der blandt DFiR anbefalinger også vil stå, at ledelserne bør påtage sig et ledelsesansvar ved at prioritere og tilbyde attraktive muligheder for de ældre til nedtrapning, fx i form af emeritusordninger o.lign., så der ad den vej kan frigøres nogle lønkroner”, slutter Oddershede.

Klimafejde: Pepke kræver erstatning af FORSKERforum

I FORSKERforums seneste nummer citeres fra en kommentar, som DTU-rumforsker Jens Olaf Pepke Pedersen har haft i WEEKENDavisen, og der citeres fra det svar, som den amerikanske klima-kommunikationsforsker John Cook har indsendt til WEEKENDavisen (SE ARTIKLERNE: Pepke kontra John Cook).

Pepke Pedersens reaktion er at fremsende krav på 21.000 kr. i “vederlag og erstatning” fra FORSKERforum for overtrædelse af lov om ophavsret. Det er angiveligt Pepkes ”normale honorar” på 3.500 kr. ganget med de antal steder, som citatet findes (trykt blad, nettet, e-udgave), samt ”erstatning”.

Pepke – som ikke fik medhold i sin seneste klage over FORSKERforum til Pressenævnet – mener, at det kopierede uddrag udgør ca. 60 pct. af hans artikel og dermed er et ulovligt citat i henhold til ophavsretslovens §22, som siger: ”Af et offentliggjort værk er det tilladt at citere i overensstemmelse med god skik og i det omfang, som betinges af formålet”.

Professor Morten Rosenmeier – formand for ACs UBVA (Udvalget til beskyttelse af videnskabeligt arbejde) – vil ikke kommentere den konkrete sag, men siger generelt: ”Det er jo en fortolkningssag og en konkret vurdering, hvorvidt en citering er ’betinget af formålet’, men det ligger fast, at pressen har en mere vidtgående citatadgang, fordi det er berettiget at referere en ytring i større omfang, hvis denne har offentlig interesse. UBVA skal jo beskytte forskeres ophavsret, hvor den krænkes, men hvis pressen således bringer et større citat og citering tjener til belysning af en bestemt sag eller formål, så er citering sandsynligvis ikke i strid med ophavsretten”.

Har UBVA tidligere haft sager, hvor en forsker – der har forsknings- og formidlingspligt i offentligheden – har stillet den slags krav om vederlag og erstatning for en avis-kommentar?

”Ikke såvidt jeg husker”.

FORSKERforum har indbragt sagen og honorarkravet for UBVA, som har møde d. 30. juni og snarest derefter sender en udtalelse.

PRESSENÆVNET om klima-strid: Pepke må kaldes ’klima-skeptiker’

Det lykkedes ikke DTU-rumforsker Jens Olaf Pepke Pedersen at bruge PRESSENÆVNETs til at lukke ned for FORSKERforums kritiske klima-journalistik. Pepke klagede for anden gang over, at FORSKERforum angav som en kendsgerning, at 97 procent af verdens klimaforskere er enige om, at klimaforandringerne er menneskeskabte. Og han ville ikke karakteriseres som ”klima-skeptiker” og ”blandt de 3 procent”, fordi udtrykkene ”ikke har nogen anerkendt definition”.

Men PRESSENÆVNET afviser Pepkes klage, så FORSKERforum må gerne kalde Pepke for  ”klima-skeptiker”, fordi det klart fremgår som FORSKERforums vurdering, og fordi Pepke ikke har kunnet bestride, at han faktisk tilhører dette mindretal af klimaforskere – underforstået, at karakteristikken altså har karakter af noget faktuelt (SE PRESSENÆVNETS AFGØRELSE).

FORSKERforum forsvar mod Pepkes klage lød, at ”klima-skepsis” er en anerkendt terminologi, især efter klima-topmødet i København 2009 (hvor bl.a. finansminister Thor Pedersen erklærede sig som skeptiker). Andre medier (fx BERLINGSKE) har da også interviewet Pepke som repræsentant for ”klima-skeptikerne”, uden at han klagede til PRESSENÆVNET.

Og at Pepke kalder 97procents konsensus’en for “en misforståelse”, afviste FORSKERforum med, at det bygger på internationalt anerkendt forskning (fx bruger avisen GUARDIAN vignetten ”De 97 procent”). Endelig markerede FORSKERforum, at Pepkes klager er udtryk for, at han vil have sine synspunkter præsenteret som ”normalvidenskab”, selv om de er stærkt afvigende. At undlade at varedeklarere Pepkes position over for læserne vil være forvridning i en tid med fake news, post-faktualitet, mis-information, des-information m.m.

Sagens forløb: Nævnets afgørelse afslutter klagesagen, som startede med Pepkes klage over FORSKERforums omtale af en forsideartikel i Kristeligt Dagblad. Pepke fik medhold i, at FORSKERforum skulle have forelagt klimaforsker Katherine Richardsons Pepke-karakteristik som ”fysiker og med snæver fagekspertise i solen”  for Pepke selv til kommentar (SE FORSKERforum 308 s.18).

Men Pepke fik afvist sin klage over, at FORSKERforum kaldte ham for “klimaskeptiker”, og det førte så til anke / klage nr. to.

Parallelt kørte Pepke så en vendetta mod FORSKERforum. ALTINGET trykte – på trods af, at ALTINGET ikke laver journalistik om klimasagen – to Pepke-angreb på FORSKERforum, hvoraf det seneste var usædvanlig aggressivt, bl.a. med person-intimiderende omtale af FORSKERforums redaktionsleder (SE PEPKES KOMMENTAR 2).

Samtidig fik Pepke også trykt en artikel i WEEKENDAVISEN, der – uden at nævne vendettaen mod FORSKERforum – såede tvivl om 97 procents konsensus’en blandt klimaforskerne: ”Det bliver sjældent uddybet, hvordan man er nået frem til de 97 pct.s konsensus” (WEEKENDAVISENS videnskabstillæg Ideer 26.4). Pepke angreb en verdenskendt amerikansk gruppe, der forsker i videnskabs-kommunikation.

I det nye nummer af FORSKERforum trykkes en bidsk replik fra den angrebne forskergruppe. John Cook kalder Pepkes tilgang og fremstilling for mis-information: Pepke tilhører politiske grupperinger, der forsøger at sprede usikkerhed om fakta om klimaets tilstand. Cook antyder, at Pepke måske ikke er ”klima-skeptiker”, men måske ligefrem ”klima-benægter”: ”Benægterne er kendetegnet ved at de ignorerer videnskabssamfundets samlede resultater, og de bruger ’falske eksperter’ til at så tvivl om konsensus’en…” (SE Pepke kontra John Cook)

Lønstatistik: TOP20 på hvert uni’

Sommerens FORSKERforum  udkommer i dag og offentliggør som tophistorie de 20 højeste lønninger på hvert af de 8 danske uni’er. Lønningerne er indhentet via aktindsigt. Der afsløres artige toplønninger, hvor en del uni-ledere henter mere end 1,2 mio. kr. årligt (inkl. tillæg og pensioner).

Ikke overraskende ligger rektor i toppen (gennemsnitsløn 1,6 mio. kr.), og derefter kommer dekaner (1,4 mio.) og institutledere (typisk 1,1 mio.), Men der er også ledere af forskningscentre ligger højt:

”Med Uni-Loven 2003 kom der en ny struktur på uni’ med en enstrenget og magtfuld ledelse, som også betød en eksplosion i lederlønningerne. Og sådan har det vel været i hele samfundet og i den offentlige sektor. Der er jo kommet en meget mere liberal holdning til lønninger og til, at toplønninger er løbet fra de meniges. For 10-15 år siden ville toplønningerne på 1,5 mio. til en forskningsleder have vakt opsigt, men ikke i dag. Der er kommet nye standarder”, vurderer arbejdsmarkeds- og lønforsker Jørgen Stamhus.

Mens der for nogle år siden var kritik af, at der er for mange ’djøf-forvaltere’ i uni-toppen, så fylder de administrative topchefers lønninger ikke på top20 -listen på KU, AU og SDU. Der er flere fra den kategori på AAU, RUC og IT-Uni’.

Dekaner og institutledere opfattes stadig som faglige medarbejdere, fordi det er et ansættelseskrav, at de har forskningsmæssige meritter. Dem er der mange af i Aarhus, Syddansk, DTU, Aalborg og CBS. Men deres  funktioner er i virkeligheden i gråzonen mellem det faglige og forvaltningsmæssige, vurderer Stamhus: ’”Men man skal ikke være blind for, at dekaner, prodekaner og institutledere i højere og højere grad er blevet en del af forvaltningslaget, hvor de før mere hørte til på den faglige side, især institutlederen. Qua den enstrengede ledelsesstruktur indlejres dekaner og prodekaner snarere i den administrative søjle end de kan med den faglige søjle med professorer og lektorer”.

Men det er overraskende og nyt, at der har skudt sig en ny gruppe af forskningsstjerner på eksterne fondspenge ind i topløn-statistikken. Det gælder især centerchefer på KU (NOVO-midler), men også på SDU (Grundforskningsfonden) og DTU (Mærsk). Fondene kommer med en pose penge til centrene, der fungerer ved siden af det ordinære uni-system. Og fondene kommer med en stor pengekasse, så topforskere rekruttere og lønnes tæt på rektorniveau.

Lønforskeren: ”Det er ikke overraskende, at topforskere skyder sig ind i topløn-statistikken. Når det tynder ud i basis-bevillingerne, kommer der et pres fra ledelsen på, at vi skal skaffe eksterne bevillinger og lave privat-offentligt samarbejde osv. Og når det så lykkes et uni’ at skaffe en ’guldkalv’, så er markedsmekanismen, at forskningslederen, som har skaffet bevillingen, skal belønnes…”

(LINK til top-løn -statistikken fra FORSKERforum 315 )

Lønstatistik: Uni-lederne profiterer

Er du lektor, så tjener din institutleder 1,6 gange så meget som dig. Det afslører lønstatistik over alle ansættelseskategorier i det nye nummer af FORSKERforum, som udkommer i morgen. Statistikken fortæller, at lederlønninger på min. 1 mio. kr. (inkl. tillæg og pension) er normen for uni-lederne, og at de ligger markant over niveauet for de menige “værdiskabere”: Professorer, lektorer o.a….

Lederlønnen sat over for de meniges er interessant og afslørende i forhold til lønrelationer i uni-systemet, mener arbejdsmarkeds- og lønforsker Jørgen Stamhus fra AAU: ”Når en institutleder tjener 1,6 gange så meget som en menig lektor er det jo udtryk for, at systemet vægter ledelse meget højt. Men det er ikke udtryk for, at lektoren kan bruge lederlønnen som løftestang – lønmotor – for sin egen lønforhandling, for den lønrelation er for længst afkoblet. Ledersporet har sine egne logikker, mens de meniges lønninger groft sagt er fastlåst på det overenskomst-regulerede offentlige arbejdsmarked”.

Den store lønforskel mellem ledere og menige er ikke ny, men opstod med Uni-Loven 2003, der lavede en enstrenget, stærk ledelse. Lønstatistikker afslørede en eksplosion i rektorlønninger, der steg med 50 pct. i perioden 2003-05. Uni-loven betød en ændring i universiteternes struktur og styringsmekanismer, så disse ikke længere er styret af interne, faglige forhold, men i højere grad af management-mekanismer fra statsforvaltningen og den private sektor, vurderer Stamhus.

Det markante løft signalerede en anden styringsmodel, og en afkobling af de gamle lønrelationer, hvor der var sammenhæng og ikke markant lønforskel mellem rektor, institutledere, professorer og lektorer.  ”Nu er de interne lønrelationer suspenderet.  Lederlønnen fastsættes efter andre standarder, enten det offentliges topniveau eller den private sektors. Lederne profiterer i det system…”

Der er derimod en vis lønrelation mellem de meniges lønninger (hvis grundløn er fastsat af overenskomster): Professorer tjener 1,3 gange så meget som lektorer. Og lektorer tjener 1,4 gange så meget som eksterne lektorer, viser statistikken.

De netop overståede OK18-forhandlinger gav en rå lønstigning på 6,1 pct. over tre år (8,1 pct. i bred lønramme) for de menige. Og de ph.d.-studerende fik et løft på pensionen. Ligeom OK-forhandlinger førte til, at arbejdsgiverne nu har anerkendt, at der skal forhandles bedre vilkår for de laveste i uni-hierarkiet – de timelønnede. Hertil lyder timelærer-talsmand Dan Hirslunds kommentar: ”Man skal jo være opmærksom på, at de løstansatte akademikere udgør størstedelen af de ansatte på Danmarks forsknings-institutioner, og at der er brug for mere fokus på deres vilkår…”

Pinds afskedssalut: Drop grønthøsteren – om fire år…

”Det sidste jeg har gjort, er at jeg i går har skrevet et brev til Finansministeriet med henstilling om, at 2-procents besparelserne bør ophøre i 2022 – det skal de nok blive glade for derovre…”

Sådan lød den politiske afskedssalut fra Søren Pind, da han kl. 13.30 – iklædt nysyet uniform med skulder-epauletter og fjerhat – overleverede ministerjobbet til den nye minister Tommy Ahlers. Salutten rettede sig mod den meget upopulære 2 pct. grønthøster (”effektivitets-besparelse”), som i en del år har martret uni’erne. Pind har tidligere i sidebemærkninger luftet misfornøjelse med dette diktat fra Finansministeriet – men ved afskeden var det en noget gratis udmelding, for dels forlader han jo nu ansvaret og dels fortalte han ikke, hvorfor grønthøsteren først skal stoppe om fire år…

Ved den meget velbesøgte reception roste han sit ministerium som et fantastisk sted, og mindede især om, at uddannelse er meget vigtig på for ungdommen: ”Vi bliver nødt til at tage fat på den følelse af ulykke, som mange unge nærer. Vi må ikke se unge mennesker som produktionsapparater, der skal stille sig selv til rådighed for at finansiere velfærdsstaten. Det skal være svært og det skal siges, at det er svært! Og det handler ikke om hastighed – vi skal sætte en ramme, som de unge mennesker kan finde sig selv i”.

Dept.chef Agnete Gersing holdt en lang afskedstale, fuld af rosende ord om den afgående minister. Hun remsede en lang række af Søren Pinds fortjenester op, herunder en opstrammet ledelsesstruktur på uni’erne, det nye bevillingssystem og hun gav ham tilmed æren for hendes eget Gersing-udvalgets ”37 grydeklare forslag, der ligger klar til at gøre Danmarks universitetsuddannelser bedre”.

Forskningsministeriet / Uddannelsesministeriet er et svingdørs-ministerium med mange ministre igennem årene, bortset fra Helge Sander. Pinds forgænger (Esben Lunde) holdt kun i 7 måneder og Pind i 17 måneder, og det beklagede Pind selv med en opfordring til sin efterfølger: ”Det her ministerium trænger til en længerevarende minister – og jeg kunne bare ikke gøre det…”

Som vanligt ved ministeroverdragelser var der de sædvanlige kækheder mellem topembedsmændene, den afgående og den nye minister. Pind brugte citater fra Reagan og Churchill, og i toppen af takkelisten stod såmænd hans ministerchauffører samt hans to ministersekretærer og så resten af huset. Herefter var der rituel udveksling af drillegaver mellem den afgående og den nye minister. (SE PINDS AFSKEDSTALE)

Minister-rokade – businessmand erstatter Pind

2.UDGAVE. Søren Pind havde signaleret sin afgang som minister, så det kom ikke som den store overraskelse, at han står af. Det er derimod overraskende, at den hårdhudede Esben Lunde Larsen stopper som Miljøminister. Ekstra Bladets kommentator Hans Engell antyder da også, at der må ligge en lortesag forude, som Esben Lunde vil sno sig udenom. TV2s kommentator Anders Langballe mener derimod at Lars Løkke har fyret ham, for at kunne sætte en ny uplettet minister ind.

FORSKERforum har ikke haft de store tvister med Søren Pind, bortset fra undren over hans snak om ”dannelse” uden konkrete handlinger. Politisk har han ikke fået noget igennem på sit ministerområde. Rektorer har dog oplevet, at han dæmpet konfliktniveauet mellem uni’erne og ministeriet. Nogle vil også vurdere,. at han har faktisk formået at dæmpe sin magtfulde dept.chef Agnete Gersings anbefalinger i Udvalget til Bedre Universitetsuddannelser. Uden dæmpning havde hendes økonomistiske NPM-styring – med baggrund i Finansministeriet – fået mere friløb.

Det var uforudsigeligt, hvem der blev ny uddannelsesminister, for det er en post uden særlig status. Det mest interessante for uni-sektoren bliver, om det bliver en minister med pondus – kendskab til sektoren – som kan matche tøjle en dept.chef med politisk-økonomiske agendaer. Og her var statsministerens overraskende valg businessmanden Tommy Ahlers, som er kendt fra tv-programmet Løvernes hule og fra regeringens Disruptionrådet. Han har en juragrad fra KU, men har intet særligt kendskab til uni-sektoren. Han har derimod en fortid i fire år hos konsulenterne McKinsey, hvilket indikerer, at han kan tale samme sprog som sin dept.chef.

FORSKERforum har en længere kontrovers-historie med Esben Lunde Larsen, som nu er eks-uddannelsesminister samt eks-miljøminister. Han blev uddannesesminister i juni 2015, og pralede åbenlyst med at han var den første pH.d. på posten samtidig med at han kaldte uni’erne for “kornfede”. Han holdt dog kun i syv måneder. FORSKERforum afslørede i november 2015, at han havde fusket med sit cv ved at fortælle, at han havde en teologigrad fra KU. Det var imidlertid usandt, for han havde 2001-05 været indskrevet på Misjonshøgskolen i Norge (med udliciteret undervisning til det strengt bibeltro Dansk Bibelinstitut i København). I 2006 fik han – efter at have presset KU med klagesager – merit-overførsel og kunne fuldføre en kandidatuddannelse på KU (SE FORSKERforum / SE EKSTRABLADET).

Senere gik flere medier – Ekstra Bladet, DR, FORSKERforum – i gang med at undersøge med kvaliteten i hans ph.d.-afhandling. Det blev undersøgt, om afsnit var plagieret andetsteds fra og om ph.d.-afhandlingen i virkeligheden bare var en udvidelse af hans kandidatafhandling? Den sag blev lukket i juli 2016, hvor KUs Praksisudvalg afgjorde, at der i ph.d.-afhandlingen ikke var handlet mod reglerne om god videnskabelig praksis i de konstaterede tilfælde af tekstsammenfald, men der blev tilføjet et rettelsesblad med småfejl. (SE KUs pressemeddelelse). Det var en salomonisk afgørelse, for hermed undgik KUs teologiske fakultet kritik for sin håndtering af Esben Lundes ph.d., som tydeligvis var et hastværksarbejde, udført mens han var travt optaget af at blive valgt til Folketinget.

Forud Esben Lundes renomme var blevet slidt af de tvivlsomme sager, så han blev rokeret til posten som Miljøminister, da Eva Kjer blev afsat 28. februar 2016. Også her har FORSKERforum haft fornøjelsen af hans regimente, nemlig især i kvælstof-sager, der har involveret hans Miljøstyrelses pres på AUs miljøforskning, fx om de såkaldte NOVANA-rapporter eller når Esben Lunde har haft brug for forsker-legitimation ved Folketings-samråd, senest om den såkaldte Bjørn Molt-rapport (SE AUs OMNIBUS).

Politisk har Lunde Larsen ageret mere som landbrugsminister end som miljøminister, og han har liberaliseret forskningen ved at udlicitere ”myndighedsbetjeningen”. Hvad angår en ny miljøminister var der garanti for, at det bliver en person tæt på landbrugets interesser, for det er Venstres mærkesag, og det har den nye minister Jacob Ellemann-Jensen.

OK-nyt: Forbedringer for uni-sektoren

I weekenden faldt også akademikernes – herunder uni-læreres – overenskomst på plads. Grundlæggende var der jubel på B-siden, som har modstået Moderniseringsstyrelsens ultimative udspil. Kun skolelærerne kommer ud med en uafklaret situation, idet deres tvist om arbejdstid blev skudt til hjørne i en 3 årig kommission.

Generelt indebærer aftalen på det statslige område en OK-sikret ret til spisepausen for samtlige statsansatte fra alle områder, en fjernelse af privatløns-værnet (så offentlig ansatte ikke sakker bagud for de privatansatte) og en sikring af reallønnen med en økonomisk ramme på 8,1 procent.

På uni-området er der flere gevinster, hvoraf nogle er af principiel karakter, nemlig arbejdsgivernes anerkendelse af, at områder skal være (fuldt) rettighedsdækkede:

Ph.d.’eres pensionsdækning forhøjes fra 85 pct. til 100 pct. af basislønnen.

For de yngre: Basislønnen forhøjes, der kommer 5 feriedage for nyansatte samt bedre barselsrettigheder

 For timelønnede: Hidtil har dette område undervisnings-assistenter og eksterne lektorer ikke været OK-dækket, så satser og forhold har været ensidigt fastsat. Nu er det et gennembrud, at arbejdsgiverne anerkender fagforeningernes aftaleret til at forhandle en central aftale med minimumsvilkår. Der indgår dog flere knaster for timelærerne, som skal løses i den fremtidige periode, fx afklaring af, hvad det betyder (centralt eller lokalt), at OK-dækningen på området skal være ”udgiftsneutralt” (betyder højere timesatser omvendt færre timelærere?). På negativ-siden indgår også, at timelæreres hidtidige ret til min. 100 arbejdstimer pr. undervisningsår bortfalder, så arbejdsgiverne får større fleksibilitet. (Uni-fagforeningerne skønner imidlertid, at der kun er få timelønnede, som i dag har færre end 100 timer).

Formanden for DM siger: ”Det er lykkedes os at lande nogle rigtig gode aftaler på uni-området. Først og fremmest er det en kæmpe sejr, at vi har fået hævet pensionen for de ph.d.-studerende markant”, siger Camilla Gregersen. ”Og DM har i mange år søgt at få timelærerne overenskomst-dækket, så OK18 er et gennembrud. Timelærerne har i alt for mange år har haft dårligere forberedelsesnormer og ringe karriereudsigter. Det skal ikke være sådan, at nogle ansættelsesgrupper skal betale prisen for, at universiteterne er presset på økonomien…”

Forhandlingsresultatet skal nu til ur-afstemning, formentlig fra 11. maj.

 

Konflikt: Al undervisning aflyses…

Der er ikke udsigt til forlig i overenskomsforhandlingerne på akademiker-området, derimod til strejke fra d. 7. maj / lock-out fra 12. maj, hvis det ikke lykkes forligskvinden at strikke en løsning sammen.

Bliver der konflikt vil det gribe ind i den  sidste undervisning inden eksamen, men de studerende er langtfra ens stillet, for lock-out betyder, at arbejdsgiverne midlertidigt opsiger ansættelsen for dem, som er medlemmer af en fagforening. Men de lærere som ikke er medlemmer, skal gennemføre deres undervisning. Nogle studerende vil således få undervisning, andre ikke.

Blandt uni-ledelserne er det imidlertid kun CBS’ ledelse, som har taget konsekvensen og varslet, at al undervisning aflyses i tilfælde af lockout. CBS-tillidsmand Ole Helmersen fortæller: “På CBS har ledelsen fornuftigvis meldt ud, at i tilfælde af lockout vil al undervisning biive suspenderet: De studerende skal jo ikke være ulige stillet som i et lotterispil. Og konflikten skal heller ikke medføre splid mellem kolleger på fagene, kan jeg tilføje…”

Den historie fylder forsiden af det FORSKERforum (314, maj), som udkommer i dag.

Forsiden kan læses som SDU-ledelsen også aflyser al undervisning, men det er ikke korrekt. SDU-tillidsmand Bjarne Andersen forklarer: “Det er sådan, at B-siden har prøvet at overbevise SDU-ledelsen om, at suspendering ville være det mest  hensigtsmæssige, fordi det et ellers vil blive et lotterispil, hvem der får undervisning. Men det har ledelsen tøvet med, med henvisning til, at SDU ikke vil være det eneste uni’, som tager det skridt…”

FORSKERforum er ikke bekendt med, at andre uni-ledelser er indstillet på at suspendere.