Kategoriarkiv: Nyheder

Etik: Må AAU og DTU forske i krigs-teknologi?

En ny europæiske forsknings- og udviklingsfond (EDP) skal forske for 4 mia. kroner i krigsteknologi og de knitrende euro frister ledelserne på DTU og Aalborg Universitet. Ved en Folketingshøring I oktober lobbyede de for, at danske politikere skal hjælpe dem med at hente millionbevillinger fra fonden.

DTU og Aalborg har allerede en række hemmelige samarbejder med krigsteknologi-industrien herhjemme. Den største spiller er Terma, der er underleverandør til Danmarks nye F-35 kampfly. Og så er der andre samarbejder om materialeforskning og cybersikkerhed.

 Men er krigsteknologi noget, som det er offentlige uni’ers opgave at beskæftige sig med? –  spørger FORSKERforum i det nye nummer, som udkommer i dag.

På høringen gled AAU- og DTU-parterne udenom det etiske dilemma ved at sige, at teknologien nogle gange kan bruges civilt og nogle gange til noget militært. Men den præcise anvendelse er i den forstand ikke noget, som uni-ledelserne skal vurdere: ”Vi udvikler teknologi, og så må I politikere besluttes, hvad den skal bruges til”, sagde DTU-direktør Kristian Pedersen (SE HØRING)

Og AAU-rektor Per Michael Johansen mener heller ikke, at det er uni-ledelsernes etiske dilemma, og at man skal tage stilling: ”De våbensystemer, flyet udstyres med, er fremstillet og produceret et andet sted end hvor flyet bliver lavet. Og de produktions- og materiale-tekniske ting, vores studerende arbejder med, er noget, der på sigt bliver en del af den civile luftfartsindustri”.

Men så enkelt kan man ikke fralægge sig etiske valg, mener etikprofessor Jesper Ryborg fra RUC: ”Jeg synes, det er svært at tage synspunktet: når bare jeg ikke selv har taget beslutningen om anvendelsen, har jeg min ryg fri. Det vil være som at sige, at det er problemfrit at have givet en jaloux ægtemand en kniv i hånden, fordi han selv tog beslutningen om at stikke sin kone. Som videnskabsmand bør man overveje: Er det sådan, at jeg som videnskabsmand gør det lettere for andre at træffe problematiske beslutninger?”

Der er etiske dilemmaer for den enkelte forsker. Dels om man kan leve med, om ens forskning kan bruges til at udvikle avancerede våben, som vil koste liv? Og dels om man vil leve med, at man ikke laver offentlig forskning, som er offentligt tilgængelig for alle? Og kan man som forsker lave uafhængig og kritisk forskning, når man laver kontrakter med forsvaret eller våbenteknologi-industrien?

Helt lavpraktisk lyder et spørgsmål, om en forsker kan sige nej til at deltage i projekter, hvis eens uni-ledelsen laver en forskningskontrakt, hvor man risikerer at deltage i udvikling af krigsteknologi?

Og her svarer AAU-rektor Per Michael Johansen, at AAU er ved at lave etisk kodeks, der håndterer dilemmaet. Og så slår rektoren fast, at enhver forsker står fuldstændig frit i forhold til, hvilke projekter, han ønsker at medvirke i. Forskere må uden konsekvenser kunne sige nej til at deltage i militær-relateret forskning: ”Enhver forsker skal gøre sig etiske overvejelser om forskningen, og støder noget mod ens personlige moral, skal du ikke indgå i det projekt. Det er der selvfølgelig fuld forståelse for hos forskningsledelsen”.

SE FORSKERforum 320 her

Fyring er advarsel til klimaforskere

”Jeg tror ikke på den. Jeg tror ikke på den”, sagde præsident Donald Trump til sine egne klimaeksperters alarmerende rapport om miljøets tilstand og konsekvenserne for USA i fremtiden (SE GUARDIAN).

Den danske klima-minister Lars Christian Lilleholt (V) afviser på samme måde sine rådgivere i Klimarådet. Han kalder deres rapport for “volapyk” og fejlslutninger: ”Jeg deler ikke Klimarådets opfattelse af, at der ikke er tempo i de tiltag, der gøres. Regeringen opfylder fuldt ud de mål, vi har forpligtet os til i 2020 og med tiltag der ligger fra 2030, så når vi også de massive reduktionsmål, vi skal nå der” (SE PRESSEMEDDELELSE).

Ministeren afviser Klimarådets kritik af regeringens klimapolitiske udspil. Rådets rapport konstaterede, at regeringens initiativer til at gøre Danmark CO2-neutralt er alt for passive. Rådets formand, økonomiprofessor Peter Birch Sørensen, kaldte det “stærkt problematisk”, at efter 2020 falder tempoet i de politisk initierede klimaforbedringer til en fjerdedel af det nuværende tempo i CO2-reduktion.

Få dage efter kritikken har klimaministeren så skaffet sig af med Birch Sørensen i noget, der ligner en fyring (SE PRESSEMEDDELELSE). Ministeren har udnævnt en ny formand for det uafhængige Klimarådet, men afviser, at det er en fyring med henvisning til, at der skal nyt blod i formandsskabet. Folketingets opposition spørger, om det er en politisk motiveret fyring? (SE DR-NYHED)

I en kortfattet kommentar bekræfter Peter Birch Sørensen indirekte, at han blev fyret: ”Jeg tilkendegav, at jeg gerne ville fortsætte som formand, hvis man ønskede det, men ministeren valgte at udpege en ny formand, hvad han naturligvis er i sin gode ret til” (pr. email til BØRSEN).

Fyringen er ikke fagligt begrundet. Økonomiprofessoren har nemlig de senere år – efter at have været formand for de økonomiske vismænd – udviklet ekspert-kompetencer på klimaområdet. Han forsker i grøn økonomi, dvs. miljø-, ressource- og klimaøkonomi, herunder bl.a. cirkulær økonomi, optimal klimapolitik i en lille åben økonomi, optimal omstilling fra fossile brændsler til vedvarende energi (jf. Birch Sørensens cv).

Afløseren er eks-forskningsdekan på CBC Peter Møllgaard. Han er nu dekan på Maastricht University School of Business and Economics. Ifølge Møllgaards cv har han ingen særlige klimakompetencer.

Udnævnelsen kan tolkes som en politisk markering af, at klimarådet i højere grad skal arbejde efter en økonomisk klima-kalkule end en klima-politisk, for Peter Møllgaards tilgang til området er energipolitisk. Han var medlem af regeringens Energikommission. Energikommissionen anbefalede i april et paradigmeskifte for den danske energipolitik, hvor der lægges vægt på et internationalt perspektiv, øget elektrificering og udvikling af effektive markedsbaserede løsninger (SE ENERGIKOMMISSIONEN).

Udskiftningen af Birch Sørensen kan også tolkes som Regeringens advarsel til alle kritiske klimaforskere om at holde sig på det rette politiske spor: ”Det er yderst problematisk, at man ikke genudpeger en fagligt yderst kompetent person. FN fyrer jo heller ikke FNs klimapanel, fordi man ikke kan lide deres rapporter…”, siger eks-miljøminister Ida Auken (Rad.). ”Udskiftningen giver også et yderst uheldigt signal til uafhængige forskere, for det kan koste dyrt at udtale sig efter bedste faglige overbevisning. I den forstand er udskiftningen en advarsel til kritiske klimaforskere om nøje at veje deres ord i forhold til de politiske dagsordener…”

NY MODEL: 1-årig “master” i stedet for kandidaten

Alle Folketingets uddannelses-ordførere er bag lukkede døre blevet enige om, at 1-årige overbygningsuddannelser oven på bachelortrinnet skal være en nyskabelse til ”mere fleksible uddannelser”. I stedet for de nuværende 3+2 år (ba + kandidat) kan studier forkortes til 3+1 år.

Uni-minister Tommy Ahlers er tidligere spurgt om der er tale om en ”halvdidat” i stedet for “kandidaten”, men det svarede han ikke på  (SE MAGISTERBLADET)

Aftalens indhold er endnu ikke frigivet, for Dansk Folkeparti har inddraget den som handelsvare i de næste ugers finanslovsforhandlinger med regeringen. Og de øvrige ordførerne vil ikke kommentere aftalens indhold over for FORSKERforum, før det hele er på plads.

Men FORSKERforum erfarer, at modellen åbner mulighed for at ”relevante fag” kan oprette 1-årige overbygningsuddannelser (engelsk: “1-årig master”). Det skal være et alternativ til kandidaten med fuldt statstilskud og med SU til de studerende, som optages. De enkelte faguddannelse skal godkendes (akkrediteres).

Oprettelsen er frivillig. Uni’ beslutter selv, om de ønsker at udbyde den på ”relevante fagområder”. DTUs rektor har afvist den på ingeniørområdet, hvor der allerede findes akademi-uddannelser. Den vil også være mindre attraktiv på medicinske eller naturvidenskabelige områder. Derimod kan måske være  attraktiv for samf-/hum-området.

Der er nemlig fristende lokkemad indlagt for sultne studier. Dels får en nyoprettet uddannelse 1-2 mio. kr. i starttilskud. Og dels belønnes de med et 30 pct. højere taxameter pr. studerende, så grund-taxameteret vokser fra 32.000 kr. til 41.600 pr. studerende på hum/samf-områderne (2017-prisniveau). Ved at få flere over på “masters” spares det femte års (individuelle og ressourcetunge)  kandidatafhandlinger.

Uddannelsesdirektør Wilbert van der Meer meddeler for CBS-ledelsen: “Aktuelt er der ikke behov for flere varer på hylden. Men det kan da ikke udelukkes, at modellen vil have værdi visse steder, men for nærværende har CBS ikke kapacitet til at udbyde yderligere forløb. Den økonomiske gulerod vil da få os til at overveje det endnu engang, men den løser ikke vores problemer på uddannelserne”.

Men CBS’ vip-tillidsmand Ole Helmersen har samme vurdering: ”Ledelsen har hidtil fastholdt kandidaten som hovedvejen, og der findes jo allerede mba og master. CBS er ikke interesseret i at forvirre med flere parallel-forløb. At lave eksperimenter vil presse fagligheden og ressourcer. Og uddannelserne er allerede meget pressede i dag”.

Den 1-årige ”masters” er et politisk gennembrud for uddannelsesteknokrater, som i årevis har presset på for få indført ba-trinnet som afstigningstrin. Det såkaldte Søndergaard-udvalg (Regeringens kvalitetsudvalg 2014) foreslog en 4-årige ba-model, hvor ba-trinnet skulle være tvangs-afstigningstrin for de fleste. Det var der ikke politisk stemning for. Det nye forslag om 1-årige ”masters” er en variant, fremført af Gersing-udvalget i foråret (SE HER).

Den nye model kan på sigt blive en murbrækker på kandidaten. I dag er 3+2 (ba-kandidaten) hovedvejen, men 3+1 åbner for nye scenarier: Den økonomiske lokkemad med højere taxametre plus styring fra ministeriel side kan friste eller tvinge nogle studier til at gøre 3+1-modellen til nogle fags hovedvej. Så bliver kandidatstudiet til det særlige. Eller måske afvikles kandidaten helt, så de (få) som skal videre i systemet, kan gøre det som ph.d.’ere på en 4+4 model?

 ”Man kan da ikke udelukke at ministeriet vil presse på ved at styre i den retning, men der er altså en alvorlig begrænsning: Der er ikke noget reelt bachelor-arbejdsmarked i dag. Selv om det foregives – i øvrigt lige siden Bertel Haarder indførte ba-graden i 1990’erne og krævede, at det skulle være ‘en afrundet uddannelse’…”, slutter Helmersen.

Indlejring: Hyre-fyre på Naturhistorisk Museum

Statens Naturhistoriske Museum (SNM) fusionerer med Biologisk Institut på Københavns Universitet, stod der i en pressemeddelelse for en uge siden. Det var angiveligt for at ”fremtidssikre museet som det danske hovedmuseum for naturhistorie, dels for at sikre museets stærke faglige forskningsmiljøer”. KU-rektor Henrik Wegener udtalte, at det også var formålet at sikre økonomien (SE PRESSEMEDDELELSE)

Og i går blev de ansatte på SNM så informeret om, at der mangler 120 mio. kroner på museet, og at der skal spares 20 mio. kr. årligt i de kommende år. Nedskæringerne skal klares ved fyringer, og det svarer til omkring 30 årsværk.

Og her rammes museet af den samme hyre-fyre mekanisme som Niels Bohr Instituttet, der i forsommeren fyrede 5 af de faste forskere, og nogle sagde, at det skyldtes indlejringskrav fra Grundforskningsfonden. Forskere på eksterne midler var altså fredede, mens den faste stab kunne prikkes (SE NYHED 8. juni).  

Der har tilsyneladende været ringe økonomistyring på museet, så man ikke har sparet op til at dække indlejringskrav, for man står nu i hyre-fyre problematik, for i perioden 2017-19 har man 10 hvilende indlejringskrav fordelt på tre centre. Af Grundforskningsfondens bevillings-forudsætninger fremgår nemlig, at disse 10 projektansatte har ansættelsessikkerhed – de er garanteret faste stillinger efter at fondens bevilling udløber, har FORSKERforum tidligere afsløret (september).

Laborant-tr’ Tina Blumental Brand bekræfter indirekte, at GF: indlejringsproblematikken er i spil: ”Vi har ingen ide om, hvor de vil reducere. Men der er ikke så mange at tage af, for mange medarbejdere er beskyttet af de er tilknyttet et forskningsprojekt, betalt af fonde” (se POLITIKEN d.d.).

Når der laves fusioner sker det ofte for at tilskære organisationer eller for at fordele nedskæringer over større områder. Det kunne se ud til, at KU-Biologi så også kan blive særlig part i SNMs fyringsrunde. Men det afviser dekan John Renner, der siger, at problemet først og fremmest er SNMs, men også hele fakultetets:

”Det er ikke sådan, at Biologi vil hænge på eventuelle fremtidige underskud på SNM. Biologi kommer ikke til at betale forholdsvis mere til museet end de andre institutter på SCIENCE. Det er fakultetets problem, og det er fakultetet som helhed, som skal løse det”. Ifølge dekanen bliver Biologisk Institut økonomisk kompenseret for at fusionere med SNM, fordi museet har færre uddannelsesindtægter. Det har været et af problemerne med økonomien på SNM (SE UNI-AVISEN).

Fusionen medfører en degradering af museumsdirektør Peter C. Kjærgaard, som bliver underlagt Biologis institutleder og ikke længere er forskningsleder. Han beholder dog titel som direktør for museet, der lige nu er ved at blive ny- og ombygget for 1,1 mia kroner, primært finansieret af en række fonde, fx A.P.Møllers. Nybygningen er angiveligt uden skyld i underskuddet…

Uni-ministeriets halve sandhed: ”Flere fastansatte”

”De danske universiteter har ansat flere fastansatte forskere i 2017 sammenlignet med 2016”. Sådan lyder dagens glade budskab fra uni-ministeriet om status på antallet af vip’ere, videnskabeligt personale på universiteterne (SE PRESSEMEDDELELSE HER)

Påstanden om ”flere fastansatte forskere” 2016-17 er imidlertid en halv sandhed. Den dækker nemlig over, at væksten i løstansatte var meget større. Mens andelen af de fastansatte professorer / lektorer steg marginalt 2016-2017 (hhv. 0,4 pct. / 1,1 pct.) var der anderledes vækst i de ikke-fastansatte grupper af adjunkter / post.doc.’ere (4,8 pct.)

Ministeriets glade fokus skjuler det ubekvemme fakta, at væksten i sektoren generelt ikke er sket hos de fastansatte, derimod hos de tidsbegrænset ansatte. Når der i perioden 2010-17 blev ansat en ny professor / lektor blev der samtidig ansat 1,3 løs-ansat adjunkt/ post.doc. (Andelen af professorer og lektorer steg rigtignok (hhv. 30 og 11 pct.), men samtidig eksploderede antallet af adjunkter og især post.doc.ere (44 pct.)).

Der er tilmed uklarhed om, hvad ”fastansættelse” egentlig er? Statistikken afslører nemlig, at uni’er ansætter tidsbegrænsede lektorer. Hver fjerde af de nyansatte lektorer (ca. 100 personer årligt 2015-2017) blev slet ikke blev fastansat. Og blandt de nye 250 professorer var kun lidt over halvdelen fastansættelser, resten var professor-mso’ere, som ikke er varige, men tidsbegrænsede 3-5 årige … (SE ANALYSE: Forskerrekruttering 2015-17 side 10).

Ministeriets sammenfatning i stillingskategorier er også uklar, når adjunkt-kategorien sammenfatter flere grupper med vidt forskellige vilkår. Det er dels adjunkter/forskere (der er tidsbegrænset ansatte i 3 år uden garanti for en fast stilling bagefter) og så post.doc.s (på 1-3 års tidsbegrænset projekt-ansættelse på eksterne midler).

Ministeriets pressemeddelelse viderebringer også en anden halv sandhed: ”Antallet af forskere per studerende er også steget over en otteårig periode”. Underteksten er den positive, at de studerende bliver bedre serviceret. Men for at nå frem til det glade budskab inddrager ministeriet den hele den ubestemte gruppe af ”forskere”, herunder den store vækstgruppe af post.doc.’ere som ikke underviser! Fakta er derimod at antallet af fastansatte lærere pr. studerende er faldet 2010-17. Mens væksten i studentermassen var på 22 pct. i perioden 2010-17, voksede gruppen af fastansatte professorer / lektorer kun med 17 pct…

Logik: For at undervise de flere studerende er der flere muligheder: De fastansatte må løbe stærkere, undervisningen bliver ringere eller også må den varetages af andre underviser-grupper end de fastansatte? Men netop gruppen af løstansatte deltids-vip’ere – typisk eksterne lektorer – fremgår slet ikke af ministeriets statistik over vip-personalet.

Hvis den gruppe også inddrages i statistikken vil det formentlig fremgå, at der faktisk var flere løstansatte end fastansatte på uni’erne i 2017…

Myndighedsbetjening: DTU og AU dumper Miljøministeriet

Miljøminister Esben Lunde Larsen (V) besluttede i 2017, at uni’erne med myndighedsbetjening skal konkurrere om de ca. 660 mio. kroner til rådgivning om fødevarer, husdyrproduktion, jordbrug, havvand m.m.  Det kaldes på nysprog ”konkurrence-udsættelse”. Det første offer blev DTU, som overraskende tabte deres veterinæropgaver til 90 mio. kr. årligt til et konsortium bestående af KU / Seruminstituttet (2020).

Men Miljøministeriets forvaltning får efterfølgende dumpekarakter af DTU, som kalder den ”ikke tilfredsstillende” i en klage, afslører november-udgaven af FORSKERforum, som udkommer i dag

Aktindsigt afslører, at DTU mener, at ministeriet skruede udbuddet sådan sammen, så konkurrence-betingelserne var uklart formuleret, og det gav konsortiet KU / Seruminstituttet en konkurrence-fordel, da facit blev gjort op. Det skete især på kravbeskrivelsen til stalde til storkvæg. Men også på detaljer, fx fik konsortiet ”en tællefordel”, da bemandingen skulle gøres op, for konsortiets (KUs) flere professorer i veterinærforskningen talte mere end DTUs seniorforskere! Embedsmændene overså, at det traditionelt er seniorforskere, som forvalter sektorforskningsopgaver.

DTU oplevede processen som at ministeriet havde en bias for konsortiet: ”DTU har det indtryk, at Fødevarestyrelsens beslutning om leverandørskifte muligvis var givet på forhånd”. Det kyniske motiv kunne være – mener DTU – at manøvren skulle redde Seruminstitutets dårlige økonomi, samtidig med at konsortiet faktisk kun var konkurrencedygtig med DTU, fordi man fik en efterbevilling på 130 mio. kr. (SE DTU-ARTIKEL).

DTUs kritik har ført til at Statsrevisorerne har bedt Rigsrevisionen om at gennemgå forløbet, og herfra kommer der en rapport i januar. Miljøministeriet risikerer en slem påtale, og den risiko kan være medvirkende til, at ministeriet i slutningen af september meddelte, at udliciterings-processen er udsat i et år. Den kryptiske begrundelse lyder, at man vil have tid til en risikovurdering af projektet.

Udsættelsen vidner om krise i udliciterings-projektet. Det er gået op for ministeriets embedsmænd, at den er kompliceret og var forhastet iværksat, og måske er det også blevet klart for dem, at det ikke er rationel brug af samfundsressourcer. DTU er nemlig ikke de eneste utilfredse med Miljøministeriets forvaltning: Også AU-DCEs myndighedsbetjening har nemlig givet ministeriet dumpekarakter ”Mindre tilfredsstillende”, afslører aktindsigt, som FORSKERforum fortæller om. AU oplever sig tromlet, for ministeriet lytter ikke til rationelle argumenter: ”AU oplevede, at det var meget vanskeligt i processen at opnå anerkendelse …” (evaluering 4. juli).

Næste trin i sagen er, at ministeriets embedsmænd er ved at lave en evaluering, som offentliggøres i november. Og som næste trin skal embedsmændene studere konsulentfirmaet Deloittes ”markedsafklaring” af området – som FORSKERforum i øvrigt har søgt aktindsigt i.

Samråd: Finansministeren sparer & omfordeler 2 pct.

Regeringens 2 procents grønthøster (”omprioriteringsbidraget”) fortsætter til 2022. Til den tid vil der være sparet er 1 mia. kr. fra danske uni-uddannelser (2016-22). Bevillingen pr. studerende vil være faldet med næsten 20 procent på ti år.

Nu har regeringen så varslet, at 2 pct.s grønthøsteren ophører fra 2022. Dog på den tvetydige måde, at besparelsen fortsætter, mens de sparede penge vil blive tilbageført til uddannelse efter en politisk prioritering. I går blev finansminister Kristian Jensen så krydsforhørt i Folketingets Uddannelsesudvalg om, hvad det betyder.

Samrådet var indkaldt af Jakob Mark (SF): ”Uddannelser er lukkede, lærere er fyrede, der er mindre tid til vejledning og så videre. Uddannelsesområdet har tilsyneladende været en uudtømmelig brønd, når regeringen sparer penge, som så bruges på noget andet, fx nedsættelse af skatten. Derfor lød det jo godt, da regeringen varslede, at besparelsen vil stoppe i 2022. Men i praksis gør stoppes den ikke…”

Finansministeren svarede med en valgkamp-tale med gennemgang af regeringens fortjenester på prioriteringer af sundhedssektoren, politiet, grænsekontrol, folkeskolen, SU, 20 milliarder skattelettelser osv.: ”Og kultur-, undervisning- og uddannelsesområdet kunne 2016 ikke længere friholdes for de effektiviseringsbesparelser, som resten af den statslige sektor var udsat for. Men øget uddannelsesaktivitet bliver fortsat kompenseret krone-for-krone. Og det vil være en markant begunstigelse af uddannelsesområdet, når regeringen fra 2022 fastholder 2 procents besparelsen, men med tilbageføring af pengene til sektoren, efter en prioritering”.

Jakob Mark borede i, hvor reelt ”ophøret” er, når opprioritering af erhvervsuddannelser skal finansieres af besparelser på gymnasierne?

Ministeren svarede udenom på ”ophøret”. Men medgav at de sparede penge skal omprioriteres på tværs indenfor de to ressortministerier (Uddannelsesministeriet med universiteter, professionshøjskoler og erhvervsakademier. Og Undervisningsministeriet med folkeskoler, gymnasier, erhvervsuddannelser, red.).

Jakob Mark (SF) konkluderede derefter, at det er misvisende at kalde det ”ophør”, når de enkelte områder ikke kan være sikre på, at besparelser føres tilbage til området igen.

Ordførere Mette Reissmann (S) og Radikales Lotte Rud (Rad.) var iklædt t-shirts med påskriften ”Uddannelse koster en bondegård – at spare på uddannelse koster et kongerige”. Venstre-ordfører Marcus Knuth udtrykte forargelse over den upassende påklædning i Folketinget: ”En populistisk t-shirt”. (SE SAMRÅD)

Der var en studenter-happening udenfor Folketinget før samrådet. Fagforeningen DM har igangsat en kampagnen under T-shirtens parole. Og der indsamles protest-underskrifter mod 2 procentsbesparelsen, som kræves stoppet allerede fra årsskiftet (SE HER).

Rød blok i Folketinget kræver stop for besparelsen fra 2019. Også uni-rektorerne har protesteret over regeringens forslag om fortsat besparelse til omprioritering: ”Uanset hvordan man forsøger at sælge det her forslag, er resultatet syv mere og mere magre år efterfulgt af fortsat økonomisk usikkerhed og strammere politisk styring”, har Rektorkollegiets formand Anders Bjarklev sagt (SE MAGISTERBLADET).

Fremdriftsreform gav mere frafald 2013-17

Universitetsreform kan give bureaukrati og frafald, lød advarslen fra uni’er og studerende i 2013, da flertallet i Folketinget – med ministrene Sofie Carsten Nielsen og Morten Østergaard (RV) i spidsen – søsatte den såkaldte ”studiefremdrifts-reform”. Det viste høringssvar til lovgivningen om reformen. Fra Aarhus Universitet lød det for eksempel, at en kort indkøringsperiode vil virke negativt – ”vil påvirke de studerendes opfattelse af uddannelsernes kvalitet negativt og kan medføre et øget frafald” (SE POLITIKEN 2013).

I august i år triumferede Uddannelsesministeriet så med data på, at reformen har nedbragt studietiderne med gennemsnitligt seks en halv måned.

Men nu viser der sig en bagside: Omkostningen har været større frafald. Det afslører et internt notat fra ministeriet, som INFORMATION har fået fat i. Studerende er faldet fra, og det er netop, hvad der pynter i statistikken som lavere (gennemsnitlige) studietider. Skeptikerne havde tilsyneladende ret. Frafald på uni’erne er nemlig steget siden fremdriftsreform – fra 29 pct. (2014) til 35 pct. (2017). Men også uddannelsesloftet – hvor de studerende ikke må springe fra en færdiggjort uddannelse til en anden – kan spille ind.

Frafaldet på DTU var for eksempel sidste år oppe på 37 procent – det højeste, DTU nogensinde har registreret. DTU-rektor Anders Bjarklev kæder frafaldet sammen med de politiske stramninger. Han mener, at politikerne skal droppe fremdriftsreform og uddannelsesloft: ”Reformerne er medvirkende årsag til det alt for høje frafald” (SE INFORMATION d.d.)

Evalueringsinstituttet har netop offentliggjort en vidensopsamling om forskning i indsatser til at mindske frafald. I Danmark falder ca. 30 % af de studerende fra, typisk i starten. Uni’erne har sat særlige initiativer i værk for at forebygge dette frafald. EVAs litteraturoversigt redegør for, om disse særlige initiativer – indsatser og tilbud – til at fastholde de studerende på uddannelsen virker. Evalueringsinstituttet EVA har ikke undersøgt, om der er sammenhæng mellem frafald og politiske tiltag som fremdriftsreform og uddannelsesloft. Rapporten har således ingen sammenkædning af frafald og reformerne (SE EVA-analyse)

Spørgsmål til studerende: Virker lærerne entusiastiske?

100.000 studerende på forskellige højere uddannelser får i dag et spørgeskema, hvor de skal angive deres oplevelser af læringsmiljøet og undervisningsformer, forskningsbasering, studiemiljøet og tidsforbrug. De skal svare på 80 spørgsmål. De har svarmuligheder i seks gradueringer fra helt enig til – helt uenig (samt ved ikke) på spørgsmål som:

7: Jeg synes, at det meste af de, vi lærer, er relevant for mig. 14: Underviserne virker entusiastiske for det, de underviser i. 36. Jeg har tit svært ved at forstå det, jeg skal lære, fordi det er for kompliceret. 43: Uddannelsen giver mig en god forståelse for teori og metode. 53: Jeg føler der er et stort pres for at jeg skal præstere. 59. Jeg synes uddannelsesstedets toiletter er rene. 63. Der er et godt socialt miljø. 68. Mine undervisere er fagligt dygtige. 76. Jeg har oplevet stærke stress-symptomer i forbindelse med dit studie. (SE SPØRGESKEMA HER)

Til sidst stilles bedes de studerende så angive deres daglige timeforbrug på hhv. undervisning, forberedelse/selvstudier og praktik /projektforløb. De skal også fortælle, hvor mange timer de evt. jobber ved siden af studiet.

Uddannelsesminister Tommy Ahlers siger pressemeddelelse, at det er afgørende for ham at finde ud af, hvordan de studerende oplever deres uddannelse. Om de bliver udfordret nok, og om de oplever engagerede undervisere. (SE PRESSEMEDDELELSE)

Resultaterne skal kondenseres i et såkaldt læringsbarometer, som studiestederne skal bruge til at forbedre undervisningen og mindske frafaldet, men det er dog uklart, om det skal styres ovenfra eller om besvarelserne bare skal bruges vejledende af de enkelte studier. Resultaterne skal også bruges til at belønne studier, som får de bedste bedømmelser (1,25 pct. af bevillingerne fra 2022 skal fordeles efter ”studiekvalitet”.

Målingen og sammenknytningen til bevillinger kritiseres af de studerende i DSF, rektorer og undervisere. Der indgår ikke i studiet, at nogle studier har dårligere økonomi end andre. Det kritiseres også, at skemaets måling af det faglige, sociale og bekvemmelighed blander pærer og bananer. Formanden for uni-rektorernes undervisningsudvalg Hanne Leth Andersen fra RUC siger, at målingen føjer sig til en lang række af evalueringer, som knytter sig til studiemiljøvurdering og til godkendelse af uddannelser. ”Det her risikerer at føre til endnu mere evalueringstræthed, end der er i forvejen”.  (SE POLITIKEN d.d.).

Uni-ledelser kritiseres for klat-besparelser

Nogle uni’er har været igennem store spareøvelser som følge af regeringens årlige 2 pct.s grønthøster 2015-22 (som på nysprog hedder ”omprioriteringsbidraget”). KU har fx nedlagt 437 i 2016, heraf ca. 150 videnskabelige stillinger, og lukket fem hum-uddannelser. CBS har for nogle år siden lukket otte hum’ sprog-uddannelser.

Nu viser en gennemgang af uni’ernes sparekataloger – indsendt til Institutions-styrelsen – så, at uni’erne også sparer på andre måder. MANDAG MORGEN har gennemgået katalogerne og konstaterer, at der fokuseres meget på at småspare rundt omkring: På KU har man lavet strammet indkøbspolitikken.  På AU har lukket for udsugning på laboratorier om natten. På SDU har man lukket kantinedrift i Slagelse. På CBS er vejledningstiden til specialer reduceret med 30 pct. På DTU har man sparet på el ved kun at køre på en motor i stedet for to. På RUC har man reduceret bygningsarealet. Osv.

MANDAG MORGEN bruger kataloget til lade to organisations-eksperter skyde fra hoften. De kritiserer, at uni-ledelerne småsparer i stedet for at tage nogle store snit. Der mangler en strategisk, stringent metode, mener AAU-professor Per Nikolaj Bukh. ”De små tiltag fylder for meget. Det vidner om, at universiteterne ikke har taget de store, svære ledelsesmæssige beslutninger, der bringer strategien op på den helt store klinge”.

Allan Levann ejer konsulentfirmaet High Performance Institute, der arbejder med erhvervslivets potentiale og potentiale, men ikke har særlig indsigt i uni-drift. Han vil også have mere drastiske tiltag og kalder klatbesparelserne for “flueknepperi”. Og så kalder han SDUs lukning af kantinedrift i Slagelse for en fejldisposition, for folk mødes netop ved kaffemaskinen og det bidrager positivt til produktivitet og arbejdsmiljø.

De to organisationseksperter fortæller ikke, hvad der burde være det store organisatorisk-økonomiske snit: Færre uni’er? Færre uddannelser? Mindre humaniora?

Eksperterne besvarer heller ikke uni-ledernes kendte dilemma, nemlig de på den ene side skal spare, men de på den anden side fortsat skal opfylde brede porteføljekrav, som politikere og embedsmænd stiller til forskning, undervisning, brede fagligheder, småfag m.m.

Og det er netop det dilemma, som formanden for uni-direktørerne, RUC-direktør Peter Lauritzen henviser til, når han blankt afviser de to eksperters kritik: ”Vi forsøger at skåne kerneforretningen…” (SE MANDAG MORGEN).