Kategoriarkiv: Nyheder

KU ignorerer protester – inddrager 1. maj som fridag

 

Mette Frederiksen, formand for Socialdemokratiet, holdt 1. maj tale i Fælledparken i 2019. Foto: Mads Nissen/Ritzau Scanpix

Københavns Universitet fastholder at fjerne 1. maj som betalt fridag. Fællestillidsrepræsentant siger, at ledelsen ikke har ønsket at forhandle, og håber derfor, at de faglige organisationer tager kampen op.

Af Claus Baggersgaard – cbl@dm.dk 

Ledelsen på Københavns Universitet (KU) har valgt at ignorere alle protester fra de ansatte og har besluttet at fjerne 1. maj som betalt fridag. Det har universitetsdirektør Jesper Olesen meddelt Hovedsamarbejdsudvalget (HSU) i et kortfattet brev dateret den 23. oktober.

Det har ellers i en lang årrække været praksis, at de ansatte kunne holde fri  med løn, hvilket også fremgår af medarbejderguiden på KU. Ledelsen kalder det i et sagsnotat en kutyme, som både ledelsen og de ansatte har anset sig retligt forpligtet til at følge, men som kan opsiges med passende varsel, og det vil ledelsen altså nu benytte sig af. Derfor skal det være slut med turen i Fælledparken fra den 1. maj 2020.

Beslutningen er taget i strid med medarbejdernes ønsker. Og ledelsen har ikke ønsket at forhandle om sagen, siger fællestillidsrepræsentant for ACTAP på KU Signe Møller Johansen til Magisterbladet.

“Det er ekstremt demotiverende for medarbejderne, og det skader samarbejdet med ledelsen. Jeg havde indsamlet et hav af ideer fra medarbejderne, som jeg ville tage med til eventuelle forhandlinger, men ledelsen på Københavns Universitet vil ikke forhandle. De siger nærmest: “Vi hører, hvad I siger, men det er sådan her, det bliver”, siger Signe Møller Johansen.

Hun har tidligere i Forskerforum kaldt det “regnearksledelse” og en aggressiv ledelsesstil, der skaber mistillid, og som hun stærkt tvivler på vil have den ønskede effekt i form af højere produktivitet.

“Det er et brud på den psykologiske kontrakt mellem ledelsen og medarbejderne. Jeg er bange for, at medarbejderne bliver mindre effektive og fleksible. Hvis det er tilfældet, vinder Københavns Universitet ingenting ved beslutningen”, siger hun.

KU skal spare
KU har tidligere blandt andet begrundet beslutningen med, at universitetet må fremstå politisk neutralt og dermed ikke ønsker at sende det politiske statement, som betalt frihed 1. maj giver. Derudover har universitetsdirektør Jesper Olesen blandt andet til Forskerforum udtalt, at KU er økonomisk udfordret og derfor som andre offentlige institutioner må være sig omkostningsbevidst i forhold til omfanget af betalte fridage.

KU vurderede i september besparelsen ved at fjerne fridagen til at være 8 millioner kroner årligt. Den politiske begrundelse er dog fjernet i den nyhedsmail, som ledelsen har sendt ud til medarbejderne den 24. oktober, og nu er beløbet steget til 50 millioner kroner, som kan spares.

Jesper Olesen udtaler: “Jeg ved godt, at et bortfald af en betalt fridag ikke vil blive modtaget med tilfredshed, men én betalt fridag for alle KU’s ansatte svarer i runde tal til omkring 50 mio. kr. Set i lyset af universitetets økonomiske situation, og at KU i dag er det eneste danske universitet, hvor 1. maj er en betalt fridag, håber jeg, at der vil være forståelse for beslutningen”.

Strid om cirkulære
Uenigheden mellem ledelsen og medarbejderne handler i sidste ende om fortolkningen af det såkaldte Jens Otto Kragh-cirkulære fra 1963, der siger, at “tjenestemænd og andre, som er beskæftiget i statens tjeneste, på begæring skal have adgang til fritagelse for arbejdet den 1. maj, i den udstrækning tjenesten tillader det”.

KU-ledelsen argumenterer med, at man ønsker en praksis, som er i overensstemmelse med gældende regler på området, og at man derfor lægger sig op ad Moderniseringsstyrelsens linje, hvorefter evt. bevilget frihed 1. maj sker for den ansattes egen regning.

KU skriver, at der i cirkulæret ikke er taget stilling til, hvorvidt der skal ske løntræk mv. for den bevilgede frihed, men at Moderniseringsstyrelsen er af den opfattelse, at fritagelse for arbejdet den 1. maj sker uden løn.

Olav W. Bertelsen, formand for DM Viden og fællestillidsmand på Aarhus Universitet, mener, at denne fortolkning er åbenlyst forkert.

“Når noget ikke er nævnt, er det ofte, fordi det er en selvfølge, eller fordi dets modsætning ville være absurd. En medarbejder i staten kan til enhver tid få selvbetalt fri, hvis tjenesten tillader det. Cirkulæret ville derfor være meningsløst, hvis den ønskede betydning var, at medarbejderen selv skulle betale. Det kan undre, at nogen i Moderniseringsstyrelsen har lagt navn til denne absurde fortolkning, men sagen er nok, at man i Moderniseringsstyrelsen har den opfattelse, at man kæmper en stillingskrig mod medarbejdernes rettigheder”, skriver han i et debatindlæg.

Arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen fra Aalborg Universitet vurderer i fagmediet A4 Nu, at det er i strid med overenskomsten at fjerne den betalte fridag på KU.

“Hvis Københavns Universitet ikke har gjort indsigelser i løbet af de seneste 25 år, så kan medarbejderne slæbe universitetet i arbejdsretten”, siger Henning Jørgensen til A4 Nu.

Fælles-TR Signe Møller Johansen håber derfor, at de faglige organisationer tager kampen op.

“Jeg håber, at vores faglige organisationer kommer os til undsætning, og at de vil strække sig langt for at forfølge sagen juridisk. Det er en 0,5-procents lønnedgang uden nogen form for kompensation”, siger hun til Magisterbladet.

 

Aarhus Universitet kommer med sønderlemmende kritik af egen oksekødsrapport

 

Foto: Waage Jacob/Ritzau Scanpix

Brian Bech Nielsen, rektor på AU, har sendt en redegørelse til forskningsministeren, hvori han blankt erkender, at en række forhold ved rapporten om oksekøds klimapåvirkning er i strid med god forskningsskik.

Af Claus Baggersgaard – cbl@dm.dk

En rapport fra DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug – på Aarhus Universitet, der undersøger okse- og kalvekøds klimapåvirkning sammenlignet med en række andre produkter, er blevet kritiseret sønder og sammen. Forskerne, de to fra AU og en fra DTU, konkluderer, at forbruget af alkohol og søde sager er mere belastende for klimaet end forbruget af oksekød, hvilket undrer eksperter.

Landbruget har været dybt involveret i tilblivelsen af rapporten, idet interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer har været projektleder, Danish Crown har siddet med i styregruppen, der i øvrigt udelukkende har bestået af folk fra landbrugs- og kødsektoren. Kvægafgiftsfonden, der har til formål at styrke oksekødssektoren og kvægbrugets udvikling og konkurrenceevne, har givet 504.000 kr. i støtte, og Dagbladet Information kunne afsløre, at landbrugsfolkene har skrevet rapportens forord, indledning og et afsnit om projektet og haft indflydelse på pressemeddelelsen. De fik også skiftet forsidefotoet af råt kød ud med en burger og fik titlen ændret.

Brian Bech Nielsen erkender i sin redegørelse til forskningsministeren blankt en række forhold, der er i strid med det danske kodeks for god forskningsskik.

“Forskningen skal være uafhængig af særinteresser, og uafhængigheden må ikke kunne drages i tvivl. Ledelsen på Aarhus Universitet beklager derfor dybt forløbet omkring ovennævnte rapport”, skriver AU’s rektor.

Aftale manglede
Ifølge redegørelsen var der ikke udarbejdet en skriftlig aftale forud for projektet, så der var ikke klare rammer for rollefordelingen og for, hvorledes ansvarlig forskningspraksis og forskningsformidling skulle implementeres. Det eneste skriftlige grundlag var ansøgningen om finansiering, som Landbrug & Fødevarer sendte til Kvægafgiftsfonden.

“Det giver uklarhed om forskningens uafhængighed, hvilket ikke er acceptabelt og i strid med gældende retningslinjer”, skriver Brian Bech Nielsen og henviser til den danske kodeks for integritet i forskning, som AU har tilsluttet sig.

Han erkender også, at de eksterne samarbejdspartnere har haft mulighed for at kommentere og redigere forskernes tekst, skrive afsnit til rapporten og har haft indflydelse på pressemeddelelsen, uden at dette klart fremgik.

Det bør deklareres helt tydeligt indledningsvist og eventuelt også gennem medforfatterskab til rapporten, så det fremgår klart, hvem der har bidraget med hvad.

Uklar rollefordeling
Desuden er det uklart, hvad den overordnede projektlederrolle, som Landbrug & Fødevarer har varetaget, præcis har indbefattet. Der står blot, at forfatterne står inde for beregninger og rapportens konklusioner, mens projektets styregruppe “har givet input til identificering af de relevante produkt- og produktionstyper samt gennemførelse af projektet i øvrigt”.

Det er ikke godt nok, konkluderer AU’s rektor, der i sin redegørelse skriver: “Når der er tale om samarbejde med eksterne parter, som resulterer i en rapport, der udgives som en rapport fra Aarhus Universitet, skal det som minimum stå helt klart og fremgå af rapporten, at ansvaret for metodevalg, resultater, konklusioner og formidlingen heraf er entydigt placeret hos forskerne og universitetet. Det står ikke tilstrækkeligt klart i dette tilfælde”.

Endelig slår rektor fast, at det er kritisabelt, at rapporten ikke inden offentliggørelse gennemgik en kvalitetssikring i form af et eksternt peer review eller i det mindste en uafhængig, intern fagfællebedømmelse, og det ændrer ikke på, at forskerne fortsat står bag deres faglige konklusioner.


Det gør AU

  • Erik Steen Kristensen, institutleder på Institut for Agroøkologi, er fratrådt sin stilling og forlader universitetet, da det overordnede kontraktlige, tilsynsførende og faglige ansvar var hans.
  • Rapporten “Okse- og kalvekøds klimapåvirkning gennem hele værdikæden sammenholdt med ernæringsperspektiver i forskellige kostmønstre” er trukket tilbage, og de 215.000 kr., som universitetet har modtaget, vil blive returneret til Kvægafgiftsfonden.
  • Forskerne ønsker at få deres resultater bedømt af uafhængigt, internationalt peer review.
  • Dekanen har bedt ledelsen ved DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug – sikre, at alle rapporter, der udgives i DCA-regi, fremover er kvalitetssikret.
  • Alle DCA-rapporter baseret på samarbejder med private virksomheder og interesseorganisationer inden for de seneste 5 år skal undersøges for problematiske forhold.
  • En ny politik for forskningsintegritet, forskningsfrihed og ansvarlig forskningspraksis blev vedtaget af ledelsen den 28. august. Forskere, der oplever pres på forskningsfriheden, kan blandt andet søge fortrolig og anonym vejledning af rådgivere i forskningsfrihed.
  • Alle forskere skal deltage i et kursusforløb om forskningsfrihed og -integritet.

Socialdemokratisk slingrekurs skaber ny usikkerhed om taxameterløft

Socialdemokratiets uddannelses- og forskningsordfører, Kasper Sand Kjær vil ikke love, at taxameterløftet kommer med på finansloven. Foto: Steen Brogaard

Universiteterne står til at miste 280 millioner kroner ved årsskiftet, hvor taxameterløftet til de humanistiske, samfundsvidenskabelige og juridiske uddannelser udløber.

Af Claus Baggersgaard – cbl@dm.dk

Socialdemokratiet lovede ellers under valgkampen at ville videreføre den økonomiske håndsrækning til de trængte uddannelser, men nye udtalelser skaber nu usikkerhed om, hvorvidt S-regeringen vil afsætte penge til formålet på næste års finanslov.
”Vi kan på nuværende tidspunkt ikke sige noget om, hvorvidt taxameterløftet bliver videreført eller ej. Det kan vi først løfte sløret for, når vi sidst i september fremlægger vores finanslovsforslag”, siger Socialdemokratiets uddannelses- og forskningsordfører, Kasper Sand Kjær til Magisterbladet.
Taxameterløftet blev indført i 2010, efter at en rapport konkluderede, at uddannelserne på det lave taxameter, primært indenfor humaniora samfundsvidenskab og jura, var underfinansierede. De blev derfor tildelt 5.000 kr. ekstra per bestående studenterårsværk, for at sikre ressourcer til flere undervisnings- og vejledningstimer.
Flere kilder, herunder Henrik Halkier, dekan på Det Humanistiske Fakultet på Aalborg Universitet, har advaret om, at det vil få fatale konsekvenser for kvaliteten af undervisningen og forskningen og sandsynligvis føre til nye afskedigelser, hvis de berørte universiteter mister de mange millioner.
Ifølge Jesper Langergaard, direktør for interesseorganisationen Danske Universiteter, skaber situationen uro på universiteterne, fordi de bliver forhindret i at kunne planlægge deres økonomi for 2020 ordentligt.
Johnny Laursen, dekan på Det Humanistiske Fakultet på Aarhus Universitet, der står til at miste 75 millioner kroner om året, siger:
”De humanistiske uddannelser har allerede været igennem en lang proces, hvor vi har håndteret både dimensioneringen og omprioriteringsbidraget. Der er et meget stort indtægtstab på den konto, og udsigten til at vores økonomi kan blive endnu mere udsultet, er stærkt foruroligende”.

Løfter under valgkamp
Op til valget var flere Socialdemokrater ellers klare i mælet. Flere gange sagde de, ligesom andre partier, at taxameterløftet vil blive videreført.
“Nu siger vi med åbne øjne, at vi forpligter os til, at det løft fortsætter. Det vil vi gerne bruge nogle penge på,” sagde Mattias Tesfaye (S) til Altinget.
Da Magisterbladet interviewede nu forhenværende uddannelses- og forskningsordfører, Mette Reissmann, kaldte hun det blandt andet en skandale, at VLAK-regeringen ikke havde indkaldt til forhandlinger om en forlængelse.
”Taxameterløftet skal selvfølgelig være der. Jeg synes simpelt hen, at det er uanstændigt, at regeringen ikke har taget fat på, at vi skulle have det taxameterløft før, at valget blev udskrevet”, sagde hun.
Det tolkede Danske Universiteter som et klart løfte, siger Jesper Langergaard.

Hul i statskassen
Tonen havde fået en anden lyd, da finansminister Nicolai Wammen den 27. august på et pressemøde præsenterede resultatet af regeringens kasseeftersyn, altså gennemgangen af statens finanser, som det er kutyme, at en ny regering gennemfører, når den kommer til magten.
Det viste, at der er et hul i statskassen på 3,5 milliarder kroner i 2020 som følge af ubetalte regninger efterladt af den tidligere regering. Blandt posterne nævnes specifikt taxameterløftet.
Et internt regeringsnotat fra Finansministeriet, som Altinget angiveligt er i besiddelse, skulle dog vise, at taxameterløftet måske bliver inkluderet i regeringens udspil til finanslov, der ventes at komme sidst i september inden Folketingets åbning 1. oktober.
Der skulle være afsat 1,8 mia. kr. i forhandlingsreserve, heraf 0,3 mia. til at lukke et “hul” i budgetterne på de humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser. Med andre ord er pengene afsat, så man har mulighed for at komme med indrømmelser til regeringens støttepartier, når der skal forhandles.
Ifølge Altinget er notatet, der er dateret 5. september, en ”foreløbig prioriteringsskitse”, der ikke er godkendt af regeringen endnu, men som er blevet skrevet af embedsmændene i Finansministeriet efter et møde i regeringens koordinationsudvalg.
Kasper Sand Kjær siger til Magisterbladet, at han ikke vil kommentere på ”et eller andet lækket embedsmandspapir”.
Katrine Robsøe, uddannelsesordfører for Radikale, siger til Altinget, at det desværre ser ud til, at Socialdemokratiet vil gøre taxameterløftet til en brik i det politiske spil om finansloven. Hun kalder det uforståeligt og ødelæggende, hvis partiet ikke lever op til det, man sagde før valget.
Dansk Magisterforenings (DM) formand Camilla Gregersen, har kæmpet for at få taxametret videreført i 2020 og få det gjort permanent, så universiteterne ikke skal være usikre på, om pengene kommer hvert år.
”Derfor har jeg også i alle relevante sammenhænge rejst problemet over for politikerne, og jeg har mødt forståelse, som jeg nu forventer omsættes til handling, så løftet kommer på finansloven,” udtaler Camilla Gregersen.

Regeringen dropper at sende myndighedsopgaver i konkurrence

Foto: Claus Bjørn Larsen/Ritzau Scanpix

Den nye S-regering opgiver nu at sende forsknings- og rådgivningsopgaver til en værdi af cirka 730 millioner kroner årligt ud i fri konkurrence, da ”der ikke skal være risiko for, at forskningsmiljøer bliver ødelagt på grund af liberal symbolpolitik,” hedder det i en pressemeddelelse.

Af Claus Baggersgaard – cbl@dm.dk

Det var ellers meningen, at universiteterne skulle kæmpe om Miljø- og Fødevareministeriets opgaver, men de planer meddeler de to ansvarlige ministre – fødevareminister Mogens Jensen og miljøminister Lea Wermelin – nu er droppet.

De begrunder beslutningen med, at der er brug for ro om rammerne for universiteternes forskning og rådgivning. Det risikerer også at skade de meget stærke danske forskningsmiljøer, som det har taget mange år at bygge op, når et område bliver delt eller flyttet fra en institution til en anden, og det vil S-regeringen ikke risikere:

”Vi er afhængige af viden og forskning på allerhøjeste niveau, hvis vi skal lykkes med vores grønne ambitioner. Det skal vi ikke gamble med, som en konkurrenceudsættelse reelt vil gøre her,” udtaler Lea Wermelin i en pressemeddelelse.

Det var daværende miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V), der i 2017 besluttede at konkurrenceudsætte ministeriets opgaver. Begrundelsen lød, at det skulle sikre, at skatteborgerne får mest muligt forskning for deres penge.

Sådan gik det dog ikke, da det veterinære beredskab i Danmark som det første område blev sendt i konkurrence. Beredskabet endte med, at blive flyttet fra DTU til Københavns Universitet og Statens Serum Institut, som vandt udbuddet i fællesskab, men manøvren blev alt andet end en succes, konkluderede en rapport fra Rigsrevisionen i februar 2019.

DTU mente, at staldkravene var uklare i udbudsmaterialet, hvilket betød, at DTU spildte 63 millioner kroner på projektering af nye staldfaciliteter til erstatning af dem på Lindholm. Desuden kostede det yderligere 26 millioner at nedlukke de eksisterende veterinære faciliteter. Ministeriet måtte derudover betale 23 millioner kroner ekstra til Statens Serum Institut til dækning af, hvad Rigsrevisionen kalder “overgangsomkostninger”.

Flytningen kostede altså i sidste ende skatteyderne 112 millioner kroner. Da de nye laboratoriefaciliteter blevet forsinket, måtte forsøgene med husdyr på under 15 kg i en overgangsperiode udføres på et tysk laboratorium.

Statsrevisorerne fandt det også utilfredsstillende, at Miljø- og Fødevareministeriet ikke havde vurderet, hvilken virkning flytningen ville have på det veterinære forskningsmiljø, og ministeren undlod også at høre universitetsledelserne, inden han traf beslutningen.

Sagen fik Miljø- og Fødevareministeriet til at sætte konkurrenceudsættelsen af andre områder af universiteternes myndighedsbetjening i bero, men regeringsskiftet betyder altså, at planerne nu opgives helt.

Ministeriet har i dag forskningsaftaler med Aarhus Universitet, DTU og Københavns Universitet. AU står eksempelvis for forskning, rådgivning og overvågning på miljø-, natur- og fødevareområdet. Ministeriets kontrakt med AU beløber sig til knap 400 millioner kroner årligt.

Formålet med den uvildige forskning og rådgivning er at sikre et vidensbaseret grundlag for politikernes beslutninger.

Det fremgår også af pressemeddelelsen fra ministeriet, at man i løbet af efteråret vil opdatere retningslinjerne for forskningsbaseret myndighedsbetjening.

Oksekødsskandale koster institutleder jobbet

Foto: Aarhus Universitet

Institutleder Erik Steen Kristensen, Agroøkologi på Aarhus Universitet, har trukket sig fra posten efter voldsom kritik af landbrugets indblanding i rapport om oksekøds klimapåvirkning.

Af Claus Baggersgaard – cbl@dm.dk

Skandalen om en rapport fra Aarhus Universitet (AU) om ”Okse- og kalvekøds klimapåvirkning”, der konkluderer at vores forbrug af alkohol og søde sager er mere belastende for klimaet end forbruget af oksekød, får nu Erik Steen Kristensen, institutleder på Agroøkologi, til at trække sig fra posten. Det sker ”efter aftale” hedder det i en nyhedsmail til medarbejderne fra dekan Lars Henrik Andersen.

Erik Steen Kristensen forlader Aarhus Universitet, og professor Jørgen E. Olesen er i stedet konstitueret som institutleder frem til 31. marts 2020.

Den voldsomme kritik havde allerede fået universitetet til at trække rapporten tilbage og love at lade internationale uafhængige eksperter granske indholdet. Rektor Brian Bech Nielsen har også igangsat en undersøgelse af forløbet, men AU-ledelsen kunne altså ikke vente på resultatet, inden den handlede.

”Undersøgelsen er ikke tilendebragt, men selv om vi afventer den, er der ingen tvivl om, hvor hovedansvaret for at sikre uafhængighed og armslængde i rapporten ligger. For uagtet at den er udgivet som en DCA-rapport, så er det institutledelsen på Institut for Agroøkologi, der har det overordnede ansvar for forskning og samarbejde. Institutledelsen har derfor skullet sikre de overordnede rammer for projektet, inden arbejdet blev påbegyndt, såvel som i udførelsen, i kvalitetssikringen og uafhængigheden af rapporten. Jeg må konstatere, at dette ansvar ikke har været løftet i tilfredsstillende grad”, skriver dekan Lars Henrik Andersen.

Landbruget skrev med
Rapporten er finansieret af Kvægafgiftsfonden med hjælp fra landbrugets interesseorganisation Landbrug & Fødevarer.

Eksperter har i Dagbladet Information kritiseret, at projektets styregruppe udelukkende har bestået af folk fra landbrugs- og kødsektoren, og at Landbrug & Fødevarer har stået for den overordnede projektledelse.

Information kunne også afsløre at landbruget har skrevet rapportens forord, indledning og et afsnit om projektet samt kommet med forslag til formuleringer andre steder i rapporten. Landbrugsfolkene ville også haver skiftet forsidefotoet af råt kød ud med en burger og have titlen ændret.

Det har fået rektor Brian Bech Nielsen til at udtale, at der ikke er tale om uafhængig forskning, og at forskerne har brudt universitetets retningslinjer og god forskningsskik.

Ledelsen har ansvaret
Olav W. Bertelsen, formand i DM Viden og fælles-TR på AU, roser fakultetsledelsen for at rydde op, men han kalder det samtidig et voldsomt skridt, at institutlederen har valgt at fratræde sin stilling.

”Det er en klar markering af, at det er et ledelsesmæssigt ansvar, og at forskerne ikke er problemet, hvilket er positivt. Det naturlige sted at placere ansvaret er hos institutlederen, da forskning foregår på institutterne og ikke på fakulteterne eller i rektoratet,” siger Olav W. Bertelsen.

Han tilføjer, at det er afgørende med fuldstændig rene retningslinjer for samarbejdet med industrien – særligt indenfor forskningsområdet med stor politisk bevågenhed.

”Ansvaret er mit”
Hovedpersonen selv, forhenværende institutleder Erik Steen Kristensen, understreger, at han selv har valgt at trække sig efter samråd med sin leder, og at han ikke er blevet presset til at gå af.

”Den korte version er, at det er mit ansvar, og det tager jeg konsekvensen af. Jeg har ikke sørget for, at de kontraktlige forhold i forbindelse med projektet var i orden, som jeg burde. Som institutleder skal jeg lave procedurer, der sikrer, at forskerne overholder universitetets standarder,” siger Erik Steen Kristensen til Forskerforum.

Han tilføjer, at han ikke var opmærksom på aftalen med Kvægafgiftsfonden, da samarbejdet aldrig tidligere har givet anledning til problemer.

Rapporter skal tjekkes

Dekan Lars Henrik Andersen skriver i nyhedsmailen til medarbejderne, at han har ”bedt prodekan Kurt Nielsen, der har det overordnede kvalitetsansvar for myndigheds- og erhvervsområdet, sikre, at de relevante ledere og medarbejdere bliver grundigt informerede om kvalitetssystemet, samt om at de gældende retningslinjer for samarbejde med virksomheder og erhverv skal efterleves fuldt ud.”

Rektor og dekanen har også besluttet, at alle DCA-rapporter baseret på samarbejder med private virksomheder og interesseorganisationer inden for de seneste 5 år skal gennemgås for at afklare eventuelle problematiske forhold.

Fremover vil der også blive afholdt obligatoriske kurser for medarbejdere i universitetets retningslinjer for god forskningsskik, god formidlingspraksis og god praksis for samarbejde med eksterne parter.


Erik Steen Kristensen sendte den 3. september følgende mail til instituttets medarbejdere:

Kære alle medarbejdere I Institut for Agroøkologi

Igennem den seneste tid har DCA rapport nr. 158 ”Okse- og kalvekøds klimapåvirkning gennem hele værdikæden sammenholdt med ernæringsaspekter i forskellige kostmønstre” været genstand for stor debat.

Det har blandt andet betydet, at forfatterne og DCA i går besluttet at trække rapporten tilbage via en pressemeddelelse. Baggrunden for den drastiske beslutning er, at rapporten desværre ikke lever op til universitetets standarder for armslængdeprincippet og uafhængig forskning.

Hvorfor er vi endt i den her situation?
Vi er desværre havnet her, fordi der i sin tid ikke blev lavet en klar aftale eller kontrakt for samarbejdet mellem projektets forskellige parter. Der skulle have været en kontrakt, som indeholdt en klar og tydelig rollefordeling, ligesom den skulle have indeholdt en tydelig udspecificering af Aarhus Universitets ret og pligt til fri og uafhængig publicering af forskningsresultaterne.

Vi har i AGRO rigtig meget samarbejde med mange forskellige organisationer og virksomheder. Det er både vigtige og gode samarbejder, og de resulterer i mange gode og uafhængige forskningsresultater. I langt de fleste tilfælde bliver samarbejdet udført i god ro og orden. Det er kontrakterne bl.a. med til at sikre.

Det er mit ansvar som institutleder at sørge for, at forskerne er opmærksomme på at overholde universitetets standarder. Det er også mit ansvar at sikre, at der bliver lavet procedurer og kontrakter for de forskellige samarbejder. I netop den her situation med DCA rapport nr. 158 har jeg ikke sikret det. Det er en alvorlig foreteelse, og det har jeg valgt at tage konsekvensen af. Det betyder, at jeg fratræder min stilling som Institutleder med øjeblikkeligt varsel, dvs. fra og med i morgen.

Jeg er selvfølgelig rigtig ærgerlig over, at min ansættelse ved Aarhus Universitet stopper på den her måde. Jeg vil dog gerne tilføje, at jeg har haft rigtig mange gode år her på stedet både som forsker, seniorforsker, forsøgsleder, centerleder og de sidste 12 år som institutleder. Jeg har haft et godt samarbejde med alle på AU-Foulum, AU-Flakkebjerg og mange andre steder på Aarhus Universitet. Jeg håber, at jeg vil blive husket for det gode samarbejde og for de resultater, vi har skabt sammen. Det er i hvert fald det, jeg vil huske jer for.

Jeg vil gerne sige mange tak for det gode samarbejde og udtrykke et ønske om, at det fortsat vil gå godt her på Institut for Agroøkologi og på AU i de kommende år.

Tak for samarbejdet.

Pressenævnet kritiserer FORSKERforum

FORSKERforum får kritik for misvisende gengivelse af nævnets kendelse.

I artiklen ”Klimafejde: Pressenævnet kritiserer FORSKERforum”, bragt på forskeren.dk den 1. oktober 2018, gengav FORSKERforum to kendelser afsagt af Pressenævnet den 25. september 2018.

Kendelserne vedrørte klager over FORSKERforum indbragt af Jens Olaf Pepke Pedersen.

Jens Olaf Pepke Pedersen har klaget til Pressenævnet over artiklens gengivelse af én af de to afsagte kendelser.

Pressenævnet anser FORSKERforums udlægning af nævnets kendelse for misvisende, hvilket nævnet udtaler kritik af.

Pressenævnet har pålagt os at bringe ovennævnte meddelelse.

Hele kendelsen fra Pressenævnet kan læses på pressenaevnet.dk.

Humaniora på KU skal skære lønudgifterne med 31 mio. kr. – fyringer virker uundgåelige

Fakultetet har valgt at fraflytte to etager i bygning 27 på KUA1 på Amager for at spare penge til husleje.
Foto: Wikimedia Commons

Det Humanistiske Fakultet på Københavns universitet skal skære lønudgifterne med 21 mio. kr. ved enten frivillige fratrædelser eller fyringer. yderligere 10 mio. kr. skal spares ved ikke at genbesætte ledige stillinger.

Af Claus Baggersgaard – cbl@dm.dk

Udsigten til at undgå nye afskedigelser på Det Humanistiske Fakultet på Københavns Universitet ser efterhånden dyster ud. Ifølge dekan Jesper Kallestrup skal fakultetet spare 43 mio. kr., da ledelsen forventer en indtægtsnedgang på 57 mio. kr. i 2022.

De 21 mio. kr. skal findes ved afskedigelser, med mindre tilstrækkeligt mange takker ja til en frivillig fratrædelsesordning. Lønudgifterne skal samlet nedbringes med 31 mio. kr., men de 10 mio. kr. kan skæres ved at undlade at genbesætte ledige stillinger, oplyser dekanen.

“Vi håber at nå langt ad frivillighedens vej, da jeg synes, at vi er blevet enige med tillidsrepræsentanterne om nogle attraktive fratrædelsesvilkår”, siger Jesper Kallestrup.

Han tilføjer, at indtægterne kan øges med 10 mio. kr. ved blandt andet at udbyde efter- og videreuddannelseskurser og nye masteruddannelser. Udgifterne bliver også trimmet med 12 mio. kr. ved at fraflytte bygninger, ved at reducere i fællesudgifter og ved at sammenlægge Institut for Informationsstudier og Institut for Medier, Erkendelse og Formidling, men det er altså ikke nok til at undgå personalereduktioner.

Jesper Kallestrup forklarer, at den vigtigste årsag til besparelserne er Folketingets dimensionering af uddannelser, der har skåret cirka 30 procent af Det Humanistiske Fakultets studenteroptag. Desuden er fakultetet ramt af de årlige toprocentsbesparelser. “Det er meget voldsomt”, siger han.

Bekymrede blikke til stormøde
Lektor Peter Birkelund Andersen, fælles-TR for Dansk Magisterforening og medlem af fakultetets samarbejdsudvalg, ser pessimistisk på muligheden for at undgå afskedigelser, efter at han sammen med cirka 100 ansatte blev informeret om situationen på et stormøde den 10. april.

“Jeg er alvorligt bekymret for, at det ikke længere er realistisk”, siger han. Tillidsrepræsentanterne havde inden mødet kritiseret ledelsen for alt for ringe information og manglende inddragelse i strategiske drøftelser, men ifølge Peter Birkelund Andersen fik dekanen afmonteret den værste kritik.

“Der var mange bekymrede og bange blikke, så jeg vil ikke sige, at folk blev beroliget, men dekanen fik sagt, at han ikke vil lukke uddannelser, og at der ikke kommer store funktionsændringer og rationaliseringer, der involverer store grupper af medarbejdere. For eksempel blev han spurgt om, hvorvidt de ansatte i studievejledningen skal flyttes fra institutterne til fakultetet, og det afviste han”, siger Peter Birkelund Andersen.

Tillidsrepræsentanten er fortsat bekymret for, at det ender med elementer af grønthøsterbesparelser, hvor man skærer tilfældigt på det hele, da de i samarbejdsudvalget ikke er blevet præsenteret for en strategi, selvom dekanen har snakket om “strategiske besparelser”.

De store skal spare mest
Jesper Kallestrup siger, at han har meldt klart ud, at han ikke ønsker grønthøsterbesparelser, men at der er grænser for, hvad han kan sige.

“Vi har kommunikeret, i det omfang vi kan, men vi kan ikke være så specifikke, at de ansatte kan regne ud, om besparelserne vil ramme Jensen eller Hansen”, siger han.  Jesper Kallestrup tilføjer, at hvad han mener, når han taler om strategiske overvejelser, er, at han har været i dialog med ledelserne på institutterne om, hvor de gode forskningsmiljøer og uddannelser med relativt høj gennemførelse, STÅproduktion, beskæftigelse osv. findes. De har også set på fordelingen mellem videnskabeligt og teknisk-administrativt ansatte på de enkelte institutter.

“Det bliver ikke sådan, at alle uddannelser skal spare lige meget. Dem med de bredeste skuldre skal bære den største byrde, så ja, de store institutter skal spare forholdsvis mere. Det synes vi er mest rimeligt”, siger han.

Fristen for at søge om frivillig fratrædelse var den 23. april, men antallet, som havde søgt, og hvor mange der skal afskediges, er ikke offentliggjort. Fakultetet var også igennem fyringsrunder i 2011, hvor 35 fuldtidsstillinger blev nedlagt, og i 2016, hvor 86 stillinger forsvandt.

Nu kommer fyringerne på Humaniora på KU

Bjarke Ørsted – Ritzau Scanpix

Medarbejderne har fået til 23. april til at melde sig til frivillig fratrædelse eller til at gå på nedsat tid. Tillidsrepræsentant kritiserer ledelsen for dårlig kommunikation og mangel på inddragelse i strategiske drøftelser.

Af Claus Baggersgaard – cbl@dm.dk

Udsigten til at undgå afskedigelser i den kommende sparerunde på Det Humanistisk Fakultet på Københavns Universitet ser efterhånden dyster ud.

I en mail sendt til medarbejderne onsdag den 27. marts skriver dekan Jesper Kallestrup, at fakultetet forventer en samlet indtægtsnedgang på 57 mio. kroner frem mod 2022, og at den største del af pengene – 31 mio. kr. – skal findes på lønbudgettet.

”Det vil sige ved at nedlægge ledige stillinger, ved at tilbyde fratrædelser – og i sidste ende – ved at afskedige medarbejdere”, skriver dekanen i mailen, hvori han kalder situationen ”trist og en hård proces for alle – selvfølgeligt særligt for de medarbejdere, der mister deres job”.

Lektor Peter Birkelund Andersen, fælles-TR for Dansk Magisterforening og medlem af fakultetets samarbejdsudvalg, er også pessimist.

”Jeg er alvorligt bekymret for, at det ikke er realistisk af undgå afskedigelser”, siger han.

I 2011 skar fakultetet 35 fuldtidsstillinger, og yderligere 86 stillinger røg i 2016, da der skulle spares 90 mio. kr. Et kvalificeret bud kunne derfor lyde, at det vil dreje sig om 40-50 stillinger, som skal nedlægges, i den kommende sparerunde.

Dårlig kommunikation

Medarbejderne fik før jul 2018 at vide, at der skulle spares 25 mio. kr. på løn, men nu er tallet altså steget til 31 mio. kr., og det vækker undren hos mange ansatte, siger Peter Birkelund Andersen.

”Jeg kan ikke afvise, at det nye beløb er blevet meldt ud på et møde på et eller andet tidspunkt, men det er ikke kommunikeret særlig klart ud, så mange er blevet chokeret. Vi, medarbejderrepræsentanter, er skuffede over, at processen i perioder er blevet kørt med en alt for ringe information”, siger han.

Peter Birkelund Andersen tilføjer, at tillidsrepræsentanter også er utilfredse med, at ledelsen ikke har inddraget dem og de øvrige medarbejdere i strategiske diskussioner om, hvilke fagområder, der skal spares på.

”Ledelsen har hele vejen igennem sagt, at det ikke skulle være grønthøsteren – men strategiske besparelser, men ledelsen har ikke gjort rede for hvilken strategi, der menes, og medarbejderne har ikke haft lejlighed til at komme med input. Jeg kan godt frygte, at det alligevel ender med en form for grønthøsterbesparelser”, siger han og fortsætter:

“Vi ønsker, at ledelsen forholder sig til, hvordan man kører den slags processer, så det matcher dansk lovgivning og aftalesystem. Forandringer med væsentlig personalemæssig betydning skal drøftes i samarbejdsudvalg, og ’strategiske hensyn’ skal ikke stå tilbage som tomme ord”.

Ansatte kan gå frivilligt   

Dekan Jesper Kallestrup skriver til medarbejderne, at de nu kan søge om at gå ned i tid eller fratræde under særlige vilkår.

Svarfristen er 23. april, hvorefter det endelige behov for afskedigelser vil blive gjort op.

”Jeg kan endnu ikke sige hvor mange medarbejdere, der i sidste ende vil blive afskediget. Det afhænger af de afværgeforanstaltninger, som vi sætter i gang nu. Altså hvor mange, og hvem, der vælger at søge om at gå ned i tid eller fratræde nu”, skriver dekanen.

En anden ubekendt faktor er, hvor mange ubesatte stillinger, som kan spares væk.

Dekanen forklarer, at den vigtigste årsag til besparelserne er Folketingets dimensionering af uddannelser, der har skåret cirka 30 procent af Humanioras studenteroptag, og det giver tilsvarende færre indtægter.

Desuden er fakultetet ramt af de årlige 2-procentsbesparelser, og øgede udgifter til bygninger tærer også.

Ifølge Jesper Kallestrup vil budgetterne fra 2020 være stabile, og der kan igen blive ro til at koncentrere sig om forskning og uddannelse.

Dekan Jesper Kallestrup skriver i et svar per e-mail, at han ikke ønsker at udtale sig før det planlagte stormøde om besparelserne er afholdt den 10. april.

 

301 forskere fik et chok med årsopgørelsen

Pludselig fik en lang række forskere besked om at betale store summer tilbage i skat, fordi deres forskningsprojekter havde fået støtte. Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte beklager fejlen.

William Leerbeck Meyer (Magisterbladet) og Claus Baggersgaard

Ikke alle er lige heldige med deres årsopgørelse. Nogle får sig selvfølgelig en glædelig overraskelse, mens andre får sig et rap over nallerne. Og så er der andre igen, der får skattetæsk, så de er ved at falde ned af stolen.

Professor Mogens Nicolaisen fra Aarhus Universitet hører til den sidste gruppe. Han fik for nyligt en mail fra SKAT om, at de havde ændret hans årsopgørelse for 2017.

”Du mangler at betale: 588.388 kr.”, lød den dystre melding. De første 192.167 kroner skulle betales til april.

”Jeg skyndte mig selvfølgelig at ringe til SKAT for at høre, hvordan det kunne være, at jeg pludselig skulle betale så meget. Men de kunne ikke sige noget”, erindrer Mogens Nicolaisen.

Det gik dog hurtigt op for ham, at der var sket en fejl, og at den formentlig ikke lå hos SKAT, men hos Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte. Han kunne nemlig se i den nye årsopgørelse, at styrelsen havde indberettet, at han havde haft en personlig indkomst fra dem på lidt over en million kroner. Det havde han ikke, men han havde til gengæld fået midler til et forskningsprojekt, og de midler svarede akkurat til det, styrelsen havde indberettet som personlig indkomst.

”Jeg ringede så til styrelsen. De kunne heller ikke sige ret meget, men de gav besked på, at de ville ringe tilbage”, fortæller Mogens Nicolaisen.

Det skete ikke lige med det første. Der gik lang tid, før han fik svar. Og det var ikke styrelsen, men skat der kom med det endelige svar om, at der rigtignok var sket en fejl, og at han alligevel ikke skulle betale en halv million tilbage i skat.

”Jeg fik ingen undskyldning fra styrelsen og heller ikke noget officielt, skriftlig svar om, at de havde lavet en fejl. Det kunne jeg godt have tænkt mig, efter at jeg har været udsat for denne her kafkaske situation, og jeg havde også i telefonen direkte bedt dem om at sende mig en bekræftelse på skrift”, siger han.

Mogens Nicolaisen fortalte sine kollegaer om den besynderlige episode, og til hans store overraskelse udbrød en af dem, at han da også havde været udsat for den samme fejl. Han skulle bare betale 2,2 millioner tilbage i skat.

”Vi arbejder på er en forholdsvis lille afdeling, så når to forskere alene her har været udsat for det samme, så tænker vi, at det må være en større fejl, som har ramt flere forskere. Vores teori er, at det har noget at gøre med, at styrelsen er blevet udflyttet, og at de så har haft rod i den forbindelse”, fortæller Mogens Nicolaisen.

Da Magisterbladet/Forskerforum henvender sig til Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte viser det sig, at Mogens Nicolaisen og kollegaerne har ret i den ene af teorierne. 301 forskere har fejlagtigt fået indberettet udbetalinger fra styrelsen som skattepligtig B-indkomst, oplyser styrelsen i et skriftligt svar.

Styrelsen, der er blevet udflyttet til Svendborg, oplyser dog også, at fejlen ikke har noget med udflytningen at gøre.

”Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte beklager fejlen og den forvirring, der er opstået som følge af den. Den seneste melding, vi har fra Skattestyrelsen, er, at der bliver lavet nye årsopgørelser for de berørte forskere for at fjerne de fejlagtige indkomster. Hermed skulle fejlen være løst”, skriver de i svaret.

Læserbrev: Solidaritetserklæring til vores fyrede kollegaer

Af Vibeke Andersen, Ole Busck, Morten Ejrnæs, Jacob Norvig Larsen, Mette Lykke Nielsen – Bestyrelsen for AC-klubben AAU Kbh

Stemningen er trykket på Aalborg Universitet. Den 1. marts er 109 af vores kollegaer blevet sagt op. Dygtige, engagerede kollegaer må forlade deres forskning og undervisning. Tilbage står studerende, der ikke kan få de vejledere, som de havde håbet på. Og studerende der undrer sig over, at undervisere kan finde på at bryde ud i gråd foran tavlen.

Krisen er skabt af en umådelig kortsigtet universitetspolitik, der aktuelt er ved at dræne eller ligefrem destruere velfungerende faglige miljøer, som det har taget årevis at opbygge.  5 milliarder, så meget skal der spares på universiteterne mellem 2016 og 2022. Vi mærker det! Hvert fakultet, hvert institut, hver enkelt medarbejder og studerende er ramt på forskellige måder af den økonomiske krise på de danske universiteter.

Nedskæringerne rammer især de samfundsfaglige og humanistiske fakulteter hårdt, fordi disse områder ikke er politisk prioriterede.

Til alle jer dygtige og kompetente kollegaer der har fået jeres opsigelse: I er ikke alene; vi tænker på jer. Selvom det ikke ser sådan ud, når vi hårdhudede og lettere resignerede bider tænderne sammen og arbejder videre, så tænker vi på jer. Det spørgsmål der derefter melder sig er: Hvordan skal vi klare os uden jer?

Når der er krise mærker vi igen og igen, at de demokratiske organer på universiteterne der tidligere sikrede os indsigt og indflydelse på vigtige beslutninger, er alvorligt svækkede. At fastansatte kollegaer bliver erstattet af stadig flere midlertidigt ansatte, og at det psykiske arbejdsmiljø desværre bliver derefter. Det eneste vi med sikkerhed ved det er, at under disse vilkår falder kvaliteten af den forskning og den undervisning vi laver. Og at det er et udtryk for en bevidst politisk prioritering.