Kategoriarkiv: Nyheder

Sidsel ser på unges intimfotos med pornobriller

Foto: Colourbox

Hun vil helst forske i samfundets brændpunkter. Derfor skiftede Sidsel Kirstine Harder ph.d.-emne fra “Danmark som pornografisk foregangsland” til et sted, hvor der er tryk på udviklingen: unges brug og misbrug af digitale intimbilleder.

Af Lasse Højsgaard – lah@dm.dk

En dag, da Sidsel Kirstine Harder som ung sociologistuderende sad i sin stue og skrev på en opgave med titlen “Hvad er et samfund?”, kiggede hun tilfældigvis ud ad vinduet og fik øje på en narkoman, der sad nede på gaden og fixede sig i lysken.

“Og så slår det mig: Det er jo det derude, der er samfundet, og ikke det, jeg sidder og læser på min computer”.

Samfundets mere eller mindre skjulte bagsider har været en rød tråd for Sidsel Kirstine Harders studier, arbejde og forskning. I hendes studietid var hun frivillig på en varmestue for prostituerede, og til hendes speciale lavede hun feltarbejde om stoffer i nattelivet. Senere har hun blandt andet været ansat ved politiet, og som ph.d.-studerende er hun fortsat med at udforske grænselandet mellem godt og skidt
inden for den menneskelige seksualitet, nemlig brugen og misbrugen af intime billeder, vi sender til hinanden digitalt.

Danmark rykker hurtigt
De private billeder og små optagelser er med mobiltelefonerne blevet en udbredt del af danskernes erotiske liv, men de har stået i stærkt negativt lys på grund af sager om misbrug og ulovlig spredning af ufrivillige optagelser. Mest kendt er “Umbrella-sagen”, hvor to 15-årige blev filmet, mens de havde sex, og optagelsen blev spredt bredt mellem mange unge. I den sag har politiet rejst 1.150 sigtelser, og flere er blevet dømt til at betale erstatning. Men der er flere nuancer i digital seksualitet end de overgreb, man hører om, forklarer Sidsel Kirstine Harder. I hendes afsøgning af emnet stod det hurtigt klart, at de unges etik omkring dette er forholdsvis udviklet.

“Danmark har rykket sig enormt hurtigt på kort tid. I flere andre lande er det kriminelt, at unge sender billeder til hinanden, selv om begge samtykker. I Danmark fandt vi hurtigt ud af, at selvfølgelig skal kvinder have lov til at tage billeder af deres egen krop uden at blive udskammet eller misbrugt. Og de unge er selv med til at sætte nye etiske grænser i den digitale sfære. Jeg vil jo gerne have, at min ph.d. kommer ind og arbejder med nogle problemer, men nogle gange når man som forsker næsten ikke at byde ind, før noget er blevet almindelig viden”, siger hun.

Tredjepersoner hjælper
Den digitale seksualitet har dog stadig sine skyggesider, nemlig når billederne deles mod afsendernes vilje. Det har Sidsel Kirstine Harder arbejdet med blandt andet ved at dykke ned i politisager på området. Men også her har hun en positiv historie at fortælle, nemlig om de personer, der overværer eller modtager den ulovlige spredning af billeder.

“I debatten taler vi meget om gerningsmænd, men vi glemmer at tale om dem, der kigger på. Nogle teorier går ud fra, at mænd altid vil efterspørge og udnytte intime billeder af kvinder. Men den forskning, jeg udøver, viser nogle andre ting. For det første ser vi, at selvom mange unge modtager billeder uden samtykke, er det de færreste – cirka 1 ud af 5 – af modtagerne, der sender ulovligt. Selvom der stadig er et problem, er det værd at undersøge, hvem der stopper spredningen og hvorfor”, fortæller hun.

“Unge, jeg har talt med, oplevede det ikke som særlig behageligt at få vist intime billeder. Nogle fortæller, at de får ondt i maven af at se det, og de tager følelsesmæssigt og moralsk afstand fra dem, der ulovligt deler billeder. Omvendt kan jeg se i de afsluttede politisager, jeg har arbejdet med, at sådanne tredjepersoner – “bystandere” – har haft en vigtig rolle i at støtte offeret og involvere hjælp udefra. Så der ligger i den gruppe et kæmpe potentiale med hensyn til at forebygge og reducere skaden, vel at mærke hvis vi lader være med at se dem – og tale til dem – som potentielle krænkere. Så det er der, jeg forebyggelsesmæssigt håber, at ph.d.en kan bidrage”.

Studerede porno i USA
I sin teoretiske tilgang til emnet bruger Sidsel Kirstine Harder begreber hentet fra videnskabelige studier af pornografi. Oprindeligt ville hun gerne have gået all in på porno og skrevet om Danmark som pornografisk foregangsland i anledning af 50-års jubilæet for pornoens legalisering. Men som hun konstaterer: “Porno er ikke så meget på folks læber mere, det er blevet for mainstream”.


Sidsel Harder

Vis os dit ph.d.-projekt

Hvem: Sidsel Kirstine Harder, cand. scient.soc.

Hvad: Billeder med nøgenhed og konsekvenser: sociologien om intime billeder, digitale sexkrænkelser og hverdagslig pornografi.

Hvor: Sociologisk Institut, KU.

Hvorfor: Unges brug af intime billeder, som de tager af sig selv og distribuerer, er i stor udvikling. Projektet bruger viden om bl.a. pornografi til at forstå sociale praksisser med at tage og dele intime billeder og analysere fænomenet digital seksualitet.


Pornoteorien fik hun godt og grundigt ind under huden, da hun i sin tid valgte at studere et semester i USA.

“På et tidspunkt, mens jeg studerede, følte jeg, at alle sociologiske teoretikere enten var døde, tyske eller mænd. Og for at komme væk fra det tog jeg til Berkeley i Californien for at studere hos Judith Butler, som har grundlagt tredjebølgefeminismen. Der tog jeg et fag hos den forsker, der har opfundet den empiriske tilgang til porno, og det hul kom jeg aldrig rigtig op af”, fortæller Sidsel Kirstine Harder.

Hun vil ikke kalde folks private intimbilleder for porno. Men der er paralleller. “Porno er noget, der siver ud i samfundet. Dels fordi nøgenhed bliver mere legalt og acceptabelt, men også fordi interessen for porno er med til at drive den medieteknologiske udvikling fremad”.

Sent i gang
Sidsel Kirstine Harder er det, hun selv kalder en “late bloomer” inden for forskningsverdenen. Hun er 36 år gammel, og fra hun blev færdiguddannet som sociolog fra KU i 2010 og frem til ph.d.-ansættelsen i 2017, har hun arbejdet uden for universitetet, dels i Socialforvaltningen i Københavns Kommune, dels i Rigspolitiet. Og måske ligger her en forklaring på hendes klare fokus på, at hendes forskning skal ud og løse problemer i samfundet.

“Jeg har været ansat ude blandt de varme hænder – socialrådgivere og politifolk – hvor folk har pissetravlt, og der er man altså nødt til hurtigt at kunne forklare, hvad det er, man kan som sociolog, og hvilke problemer man kan være med til at løse”, siger Sidsel Kirstine Harder.

Men det handler også om at finde sin egen profil i den interne konkurrence, hvor hendes sene indtræden har gjort, at hun allerede er bagud på nogle områder.

“Jeg har kolleger på min alder, som har 5-10 år mere forskningserfaring – flest mænd, selvfølgelig – og jeg kan ikke rulle en publikationsliste ud og konkurrere på den front, når der deles faste stillinger ud. I stedet prøver jeg at gøre en forskel ude i praksis”.

Professor efterlyser kulturændring: Forskere skal ikke bøje af i interessekonflikter

Foto: Privat

Bevillingsgiverne har ofte en naturgiven interesse i at påvirke forskningen, så universiteter og forskere må bare lære at stå imod, siger UBVA-formand Morten Rosenmeier, der arrangerer symposium om forskeres interessekonflikter.

Af Lasse Højsgaard – lah@dm.dk

Skandalen om kødrapporten fra AU, som Landbrug & Fødevarer fik lov til at skrive med på, er kun toppen af et isbjerg af interessekonflikter, som danske forskere befinder sig i.

Det mener juraprofessor Morten Rosenmeier fra KU, som er formand for Udvalget til Beskyttelse af Videnskabeligt Arbejde (UBVA).

Og det isbjerg kommer ikke til at skrumpe ind, forudser han. Det er nemlig en uundgåelig konsekvens af det stigende behov for ekstern forskningsfinansiering. “Der er en indbygget konflikt, når forskningen er eksternt finansieret. Universiteterne er sat i verden for at søge sandheden, men de eksterne bevillingsgivere er sat i verden for at tjene penge, eller der kan være politiske motiver i tilfælde, hvor pengene kommer fra offentlige myndigheder. Og som forsker ligger der en bevidsthed om, at hvis rapporten når frem til noget, bevillingsgiveren ikke kan lide, får man ikke penge næste gang”, siger Morten Rosenmeier.

Tag nejhatten på
Han lægger dog til, at interessekonflikter i sig selv ikke betyder, at forskerne lader sig påvirke. Det betyder, at der er en risiko for, at det kan ske.

“Der har altid været interessekonflikter på universitetet. Men efter at kravene om ekstern finansiering er kommet til, er interessekonflikterne efter min mening eksploderet. Det giver sig selv: De, der betaler for forskningen, har i nogle tilfælde en interesse i, at forskningen skal kunne noget bestemt. Og kan den ikke det, vil de nogle gange forsøge at få den til at fremstå anderledes”.

Morten Rosenmeier mener, at problemet med interessekonflikter skal løses indadtil gennem større bevidsthed og stamina i forskernes rækker.

“Når man køber en forskningsydelse, må man kunne sige sig selv, at forskerne ikke skal danse efter ens pibe. Men problemet er måske ikke så meget, hvad dem med pengene forstår. Jeg tror, man skal blive bedre på universiteterne internt til at sige nej i de situationer, hvor interessekonflikterne kommer til udtryk. Eksempelvis i sagen om kødrapporten – hvis nogen skal kunne skrive i den rapport, kræver det, at man lader dem gøre det. Jeg tror, der med fordel kunne skabes en øget bevidsthed om, at forskere ikke skal bøje af i interessekonflikter”.

Glad for AU-reaktion
Han ser i den forbindelse den markante reaktion fra AU-rektor Brian Bech Nielsen – som blandt andet kom til udtryk ved, at institutleder Erik Steen Kristensen trak sig fra sin stilling – som et positivt signal om øget forståelse fra universitetsledelsernes side for problemets alvor.

“Hvis man vil skride ordentligt ind, skal man have en kultur, der gennemsyrer alle dele af universitetet, så man som forsker ved, at man vil få ledelsens ubetingede opbakning, hvis man siger fra over for forsøg på indblanding. Sådan en kultur kræver både løbende manifestationer og videreuddannelse”, siger han og henviser til de kurser i forskningsetik – også kaldet “Penkowakurset” – som i dag er obligatoriske for ph.d.-studerende på KU.

“Man kan også diskutere, hvor godt det er for dansk forskning med al den eksterne finansiering. Men det er jo en svær diskussion, idet politikerne nu engang helst vil have, at vi skaffer pengene udefra”, siger Morten Rosenmeier.


Symposium om forskning og interessekonflikter

Hvornår opstår interessekonflikter for forskere, og hvordan håndterer man dem? Det er de to overordnede spørgsmål, der udgør temaet for et symposium, som Udvalget til Beskyttelse af Videnskabeligt Arbejde (UBVA) afholder den 7. november i København. Her vil være oplæg og debatter med deltagelse af en række forskere, der har markeret sig i debatten om forskningsuafhængighed, blandt andre Peter Sandøe, Arne Astrup, Heine Andersen, Peter Gøtzsche m.fl.

Tilmelding er nødvendig og kan ske på https://ubva.dk.


 

Undersøgelse: Universiteterne er uigenkendelige efter 20 års reformer

Grafen stammer fra Andreas Kjær Stages ph.d.-afhandling. Other academic staff: Midlertidigt ansatte akademikere, dvs. ph.d.er, postdocer, videnskabelige assistenter mv. Associate professors: Lektorer. Professors: Professorer. Manual and technical staff: Teknisk personale, gartnere, håndværkere mv. Clerks: Kontor- og professionsuddannede, herunder kontoruddannede sekretærer. Degree-holding professionals: Ansatte i administrationen med en akademisk uddannelse. Employed students: Ansatte studerende, både i administrationen og som instruktører mv.

Andreas Kjær Stage har i sin ph.d.-afhandling dokumenteret den voldsomme udskiftning af personalet på de danske universiteter de sidste 20 år.

Af Claus Baggersgaard – cbl@dm.dk

Universiteterne bliver ofte beskrevet som ærkekonservative, fodslæbende og resistente over for forandring, men i virkeligheden har landets otte universiteter gennemgået en voldsom udvikling de sidste 20 år, der har ændret dem grundlæggende som organisationer.

Det konkluderer Andreas Kjær Stage i sin ph.d.-afhandling, som han har fået publiceret delvist i tidsskriftet Higher Education i samarbejde med Kaare Aagaard.

“Det er tydeligt at se, at vi i Danmark har haft en stor appetit på at reformere vores universiteter de sidste 20 år set i forhold til lande som Tyskland, Storbritannien, Norge og USA. Hvis vi sammenligner universitetet i 1999 med universitetet i dag, er det to forskellige typer af organisationer”, siger Andreas Kjær Stage.

Han fortæller, at han blev interesseret i emnet, da han kunne konstatere, at forandringerne på universiteterne blev diskuteret ivrigt i litteraturen, men ingen havde dokumenteret, hvilke forandringer der præcis er tale om, og hvilke processer der driver udviklingen. Ud fra en tanke om, at de, der arbejder på universitetet, er grundstenen, har han forsøgt at synliggøre udviklingen ved at analysere forskydningerne i sammensætningen af personalet. Altså hvilke grupper er vokset eller skrumpet?

“Data viser, at der er sket en overraskende voldsom forandring i både den administrative og den videnskabelige arbejdsstyrke”, siger han.

HK’ere skiftet ud med akademikere
Blandt det teknisk-administrative personale – TAP’erne i daglig tale – viser tallene, at de klassiske HK’ere – eksempelvis kontoruddannede sekretærer – teknikere, gartnere, betjente og lignende er blevet bemærkelsesværdigt færre. I 1999 udgjorde de mere end hver tredje og i 2017 godt hver femte ansatte.

Til gengæld er gruppen af akademisk uddannede administratorer, de såkaldte AC-TAP’er, vokset fra at udgøre hver tyvende til hver syvende ansatte.

Ifølge Andreas Kjær Stage sidder de nye højtlønnede administrative medarbejdere blandt andet i stillinger med titler som koordinator, specialkonsulent, chefkonsulent og seniorkonsulent. Titler, som nærmest ikke eksisterede på universiteterne for 20 år siden, men nu er blevet helt normale. Disse nye typer af medarbejdere bemander i stigende grad de sekretariater, der understøtter landets 200 institutledere og dekaner, og den voksende vifte af specialiserede administrative enheder med egne ledere. På Københavns Universitet er AC-administrationen tredoblet siden 1999, mens sekretærerne og de kontoruddannede er blevet beskåret med 42 procent. Antallet af teknikere og HK-laboranter er faldet fra at udgøre 28,1 procent af den samlede medarbejderstab i 1999 til 15,4 procent i 2017.

Andreas Kjær Stage siger, at det er meget uklart, præcis hvad de mange nye højtlønnede administratorer laver, og hvad nytten er af deres arbejde.
Andreas

Artiklen fortsætter under figuren

Figuren viser udviklingen i antallet af AC-cheftitler eller -direktørtitler fra 1999 til 2017.

“Det kan godt være, at udviklingen giver supergod mening, men de positive effekter er ikke særlig godt beskrevet. Jeg synes, at universitetsledelserne har sovet lidt i timen, fordi de ikke har været i stand til at forklare nytteværdien af de flere akademiske medarbejdere”, siger han.

Andreas Kjær Stage tilføjer, at det i Danmark fortsat er meget lidt dokumenteret, hvordan de nye typer TAP’er reelt arbejder og med hvilke opgaver. Det, man ved, er primært fra studier i Tyskland og England, som dog har meget anderledes universitetssystemer.

Da han spurgte universitetsdirektøren på AU om, hvad special- og chefkonsulenter laver – de to stillingsbetegnelser, der nok er vokset mest i administrationen – lagde direktøren sit noget vage svar ud som video: “Special- og chefkonsulenter varetager meget fagligt specifikke opgaver på et meget højt niveau”, lyder det blandt andet fra universitetsdirektøren.

Flere krav og opgaver
Andreas Kjær Stage siger, at udviklingen også kan ses som udtryk for, at universiteterne har fået flere og mere forskelligartede opgaver.

Før bestod et universitet primært af videnskabelige medarbejdere, der skulle forske og undervise, og nogle andre ansatte, der skulle servicere dem, men i dag stiller politikerne, erhvervslivet og ikke mindst hr. og fru Danmark krav om, at universiteterne skal bidrage med innovation, uddanne dimittender med høj beskæftigelsesgrad, øge den sociale mobilitet m.m. Det betyder, at der er brug for medarbejdere, der kan hjælpe forskerne med at etablere eksterne partnerskaber, søge forskningsmidler hos EU og fonde, måle og dokumentere kvalitet, evaluere indsatser, udtænke strategier og påvirke den brede offentlige dagsorden.

“Det er mit klare indtryk, at en stor del af akademikerne arbejder med nogle helt andre opgaver, end man havde for tyve år siden, så de har ikke kun overtaget HK’ernes traditionelle arbejde til en højere løn”, siger han.

Andreas Kjær Stage tilføjer, at det for forskerne åbenlyst betyder, at de oplever at få mindre traditionel administrativ støtte, og mere “professionel” administrativ og ledelsesmæssig støtte. Før var det entydigt professorerne, der satte dagsordenen, mens der i dag er et mere ligeværdigt forhold mellem forskerne og ledelsen.

Lektorerne i klemme
Hos de videnskabeligt ansatte – VIP’erne i daglig tale – er der også sket voldsomme forandringer. Gruppen af lavtlønnede og midlertidigt ansatte som postdocer, ph.d.er og videnskabelige assistenter er vokset kraftigt i både antal og andel. De midlertidigt ansatte er gået fra at udgøre knap en fjerdedel af VIP’erne for 20 år siden til mere end en tredjedel i 2017. Det skyldes ifølge Andreas Kjær Stage dels ph.d.reformen, som betød, at universiteterne skulle fordoble andelen af ph.d.er, dels at forskningsmidler i dag gives til professorer til specifikke projekter, hvor de selv skal ansætte medarbejdere til deres egen forskningsgruppe, og dels at en større akademisk arbejdsdeling er blevet den nye norm globalt set. I forskningsprojekter og undervisning falder valget derfor oftest på postdocer, ph.d.er og videnskabelige assistenter, da det giver større manøvremuligheder.

Der er forholdsvis nogenlunde lige så mange professorer i dag som for 20 år siden, mens andelen af lektorer er faldet betydeligt, og Andreas Kjær Stage ser en tendens til, at lektorerne er kommet i klemme:

“Udviklingen går mod, at der er brug for forskerledere – oftest professorer – der i kraft af deres tidligere resultater kan skaffe eksterne midler, og så noget fleksibel arbejdskraft, der kan udøve den praktiske forskning og undervisning. Lektorerne er en udsat gruppe, fordi de falder mellem to stole, da de er fastansatte og dermed dyrere og mindre fleksible end de midlertidigt ansatte, og de har svært ved at skaffe midler i konkurrencen med professorerne”, siger han.

Han tilføjer, at udviklingen gør det langt sværere for de unge forskere at bide sig fast og få en karriere på universitetet.

Ens udvikling
Ifølge Andreas Kjær Stage har udviklingen været forbløffende ensartet i hele sektoren lige fra på RUC til AU, uanset om de har forskellige profiler og uanset andel af eksterne midler.

Dog har de store forskningstunge universiteter ansat særligt mange i midlertidige stillinger, mens forandringerne i administrationen har været forbavsende ensartet. Stigningen i midlertidige stillinger er bremset en smule i de seneste år efter ph.d.-satsningens udløb, dog er der ingen indikationer på, at forandringerne i administrationen stopper.

“Overordnet set bevæger vi os hen mod universiteter, som er mere samlede organisationer med flere tungtvejende personalekategorier ud over blot professorerne, der kan handle og være med til at præge agendaen, og den udvikling ser ikke ud til at stoppe lige foreløbig”, siger han.

AU-professor sagsøgt af landbrugslobby: Satser på at få sagen afvist

Landbrugspakken har ført til mere gylle på markerne og dermed mere kvælstof i havet, siger professor Stiig Markager. Nu skal retten afgøre, om hans udtalelser krænker Bæredygtigt Landbrugs ære. Foto: Colourbox

Der bør slet ikke blive nogen retssag mellem Bæredygtigt Landbrug og AU-professor Stiig Markager, mener Stiig Markagers advokat. Han satser på, at retten vil afvise sagen på grund af manglende “retslig interesse”.

Af Lasse Højsgaard – lah@dm.dk

Efter at Bæredygtigt Landbrug siden april har truet AU-professor Stiig Markager med at trække ham i retten, kom stævningen endelig i oktober måned.

Bæredygtigt Landbrug vil have Stiig Markager dømt for injurier på grund af hans udtalelser om en stigning af kvælstofudledning til havet siden 2010. Stævningen refererer konkret til professorens udtalelse i Berlingske den 31. marts 2019, hvor han sagde, at “den mængde kvælstof, der tilføres havet, er steget 700 tons pr. år siden 2010, efter at der er korrigeret for udsving i nedbør. Stigningen er statistisk signifikant”. Og efterfølgende at “det korrekte
kvælstoftab er derfor mellem 30 og 40 pct.”.

Bæredygtigt Landbrug mener, at Stiig Markagers udsagn er forkerte, og i stævningsskrivelsen skriver foreningens advokat, at udsagnene “kan risikere at igangsætte et indgreb over for Landbrugspakken til skade for landbrugserhvervet”. Her hedder det også, at “udsagnene ikke ligger inden for ytringsfrihedens grænser, idet de er fremsat som underbyggede udtalelser fra en fagekspert modsat eksempelvis udtalelser som led i en politisk eller polemisk offentlig debat”.

Derfor vil Bæredygtigt Landbrug med rettens hjælp tvinge Stiig Markager til at erkende, at hans udtalelser var “ubeføjede”, som det hedder i den nedlagte påstand.

Afvisning kan stoppe andre søgsmål
Men står det til Stiig Markager og hans advokat René Offersen, kommer sagen slet ikke for retten. De lægger nemlig op til, at sagen afvises af retten på grund af manglende “retslig interesse”. Med andre ord: Den faglige uenighed om kvælstofudledning er ikke noget, man kan bruge retten og injurieparagraffen til at afgøre.

“Spørgsmålet er, om en organisation kan gøre krav på at være ærekrænket af nogle helt objektivt formulerede udsagn som dem, Stiig Markager er kommet med. Kernen i injurier er jo, at der sker en ærekrænkelse, så der skal være noget subjektivt nedsættende. Det er det første spørgsmål, og hvis man kunne få sagen afvist på den baggrund, så ville det være det bedste fremadrettet”, siger René Offersen.

Han henviser til, at en afvisning af sagen vil sætte en stopper for lignende søgsmål, og det vil være meget vigtigt for forskere og den offentlige debat generelt.

“Hvis man kan bruge domstolssystemet til at rejse en sag alene baseret på objektive udsagn, der ikke er værdiladede eller krænkende, så vil organisationer med stor økonomi have nogle muskler, der gør, at nogle vil overveje, om de overhovedet skal begynde at deltage i den offentlige debat”, siger René Offersen.

Retsmøde skal ikke handle om fakta
Bæredygtigt Landbrug forklarer stævningen med, at Stiig Markagers tal er usande og strider imod Novanarapporten – en rapport om naturens og vandmiljøets tilstand udgivet af Nationalt Center for Miljø og Energi, AU.

“Enten tager Novana-rapporten fejl – eller også gør Stiig Markager. De kan ikke have ret begge to. Novanarapporten fremlægger åbent data, metoder og analyser. Det er troværdigt. Stiig Markager lægger ikke sine ting åbent frem. (…) Konklusionen er: Når Stiig Markager ikke vil fremlægge sine tal i et åbent forum, må han gøre det i retten», hedder det i et indlæg på Bæredygtigt Landbrugs hjemmeside af bestyrelsesmedlem Peter Rosendal.

Men René Offersen forventer ikke, at en eventuel retssag vil blive en diskussion om regnemetoder og korrekt fortolkning af data, men derimod om grænserne for ytringsfriheden.

“Man ønsker jo, at forskere tager del i debatten. Det betyder, at der skal være nogle ret klare fejl, for at man kan drages til ansvar for at overtræde sin ret til at ytre sig. Det er jo ikke sådan, at hvis man siger noget, der er forkert, så skal det føre til, at man pludselig kommer til at stå i en sag ved domstolen. Det er ikke det, retssystemet hverken kan eller bør tilbyde”, siger han.

Han pointerer, at alt tyder på, at Stiig Markagers udsagn er korrekte, men at det altså principielt ikke er det, sagen handler om.

Bæredygtigt Landbrug har tidligere forklaret, at man har forsøgt at få Stiig Markager til at fremlægge dokumentation for sine udsagn.

“Jeg har bedt Stiig om den beregning, men har ikke fået den. Vi ved godt, at retssager er noget langhåret lort, men vi ved ikke, hvad vi ellers skal gøre for at få dokumentationen”, sagde foreningens direktør, Hans Aarestrup, til Forskerforum.

I svarskriftet henviser René Offersen i øvrigt til, at Stiig Markager har redegjort for sin beregningsmodel ved en række offentlige foredrag, hvor Bæredygtigt Landbrug også har været til stede.

AU betaler
Stiig Markager siger til Forskerforum, at han ser frem til at få sagen lukket. “Det, at jeg er blevet sagsøgt, hører ingen steder hjemme. Hvis vi er uenige, må vi diskutere det offentligt. Det er helt i modstrid med god demokratisk debat og dansk tradition, hvis vi skal til at sagsøge hinanden hele tiden. Men når vi nu står, hvor vi gør, vil det være udmærket, hvis vi kan få sagen afvist”, siger han.

Lars Henrik Andersen, der er konstitueret dekan på AU Science and Technology, slår fast, at der også er fuld ledelsesopbakning til Stiig Markager i sagen.

“Som dekan støtter jeg, at vores forskere bidrager til debatten med den viden, de sidder inde med. De har en grundlovssikret ret til at udtale sig som alle andre borgere. Og hvis nogen er uenige, må de fremføre argumenter imod det, som man gør i en offentlig debat. Det er fuldstændig uacceptabelt, at en forening ikke bare truer med, men faktisk også anlægger en retssag mod en forsker, som benytter retten til at udtale sig i pressen”, siger Lars Henrik Andersen.

Stiig Markagers advokat og de øvrige udgifter, der måtte komme i forbindelse med sagen, bliver i øvrigt betalt af AU. Og han vil også kunne trække på universitetet i forhold til supplerende juridisk bistand. Det bekræfter AU’s chefjurist, Louise Hauptmann.


Sådan forklares forskeruenighed om tal

Den offentlige debat om effekten af Landbrugspakken, der gav landmændene lov til at bruge mere gødning på markerne, har været præget af forvirring og uenighed om fakta – selv forskerne imellem. Således har Jørgen E. Olesen, der som Stiig Markager er professor ved Institut for Bioscience på AU, flere gange erklæret, at Stiig Markager tager fejl i, at der er sket en stigning af kvælstoftilførslen til havet efter 2010. Jørgen E. Olesen har blandt andet givet sine synspunkter til kende i en kronik skrevet med Ejnar Schultz, der er direktør for SEGES, en virksomhed tilhørende Landbrug & Fødevare.

I det svarskrift, Stiig Markagers advokat har sendt til retten, forklarer han uenighederne således:

“Forskellen mellem på den ene side professor Jørgen E. Olesens og direktør Ejnar Schultz’ synspunkter og på den anden side professor Stiig Markagers resultater skyldes formentlig navnlig en forskellig opfattelse af tidshorisonten for miljøpåvirkningen fra det overskydende kvælstof. De førstnævnte mener, at det kvælstof, der efter anvendelse som gødning opsamler sig i muldjorden, først efter måske 40-50 år siver ned i vandløbene og derfra ud i havmiljøet. Hvilket er længe efter, at Danmark i 2027 skal have opfyldt kravene ifølge Vandrammedirektivet. Professor Stiig Markagers synspunkt er, at kvælstof bundet i jordens muld kontinuert frigives til vandmiljøet. Deraf følger, at et kvælstofoverskud – når tilførsel som gødning overstiger fraførsel med afgrøden – umiddelbart har negative miljøeffekter. Næringsstoffer vil være et miljøproblem i al fremtid i et tæt befolket land som Danmark (og dermed også efter 2027), og det kvælstof, der frigives fra jordens muld, bør derfor indregnes i landbrugets påvirkning af miljøet”.

I stævningen mod Stiig Markager skriver Bæredygtigt Landbrug, at man vil bruge Jørgen E. Olesen som vidne. Stiig Markagers forsvarer vil til gengæld bruge lektor Jens Borum fra Biologisk Institut, KU.

KU ignorerer protester – inddrager 1. maj som fridag

 

Mette Frederiksen, formand for Socialdemokratiet, holdt 1. maj tale i Fælledparken i 2019. Foto: Mads Nissen/Ritzau Scanpix

Københavns Universitet fastholder at fjerne 1. maj som betalt fridag. Fællestillidsrepræsentant siger, at ledelsen ikke har ønsket at forhandle, og håber derfor, at de faglige organisationer tager kampen op.

Af Claus Baggersgaard – cbl@dm.dk 

Ledelsen på Københavns Universitet (KU) har valgt at ignorere alle protester fra de ansatte og har besluttet at fjerne 1. maj som betalt fridag. Det har universitetsdirektør Jesper Olesen meddelt Hovedsamarbejdsudvalget (HSU) i et kortfattet brev dateret den 23. oktober.

Det har ellers i en lang årrække været praksis, at de ansatte kunne holde fri  med løn, hvilket også fremgår af medarbejderguiden på KU. Ledelsen kalder det i et sagsnotat en kutyme, som både ledelsen og de ansatte har anset sig retligt forpligtet til at følge, men som kan opsiges med passende varsel, og det vil ledelsen altså nu benytte sig af. Derfor skal det være slut med turen i Fælledparken fra den 1. maj 2020.

Beslutningen er taget i strid med medarbejdernes ønsker. Og ledelsen har ikke ønsket at forhandle om sagen, siger fællestillidsrepræsentant for ACTAP på KU Signe Møller Johansen til Magisterbladet.

“Det er ekstremt demotiverende for medarbejderne, og det skader samarbejdet med ledelsen. Jeg havde indsamlet et hav af ideer fra medarbejderne, som jeg ville tage med til eventuelle forhandlinger, men ledelsen på Københavns Universitet vil ikke forhandle. De siger nærmest: “Vi hører, hvad I siger, men det er sådan her, det bliver”, siger Signe Møller Johansen.

Hun har tidligere i Forskerforum kaldt det “regnearksledelse” og en aggressiv ledelsesstil, der skaber mistillid, og som hun stærkt tvivler på vil have den ønskede effekt i form af højere produktivitet.

“Det er et brud på den psykologiske kontrakt mellem ledelsen og medarbejderne. Jeg er bange for, at medarbejderne bliver mindre effektive og fleksible. Hvis det er tilfældet, vinder Københavns Universitet ingenting ved beslutningen”, siger hun.

KU skal spare
KU har tidligere blandt andet begrundet beslutningen med, at universitetet må fremstå politisk neutralt og dermed ikke ønsker at sende det politiske statement, som betalt frihed 1. maj giver. Derudover har universitetsdirektør Jesper Olesen blandt andet til Forskerforum udtalt, at KU er økonomisk udfordret og derfor som andre offentlige institutioner må være sig omkostningsbevidst i forhold til omfanget af betalte fridage.

KU vurderede i september besparelsen ved at fjerne fridagen til at være 8 millioner kroner årligt. Den politiske begrundelse er dog fjernet i den nyhedsmail, som ledelsen har sendt ud til medarbejderne den 24. oktober, og nu er beløbet steget til 50 millioner kroner, som kan spares.

Jesper Olesen udtaler: “Jeg ved godt, at et bortfald af en betalt fridag ikke vil blive modtaget med tilfredshed, men én betalt fridag for alle KU’s ansatte svarer i runde tal til omkring 50 mio. kr. Set i lyset af universitetets økonomiske situation, og at KU i dag er det eneste danske universitet, hvor 1. maj er en betalt fridag, håber jeg, at der vil være forståelse for beslutningen”.

Strid om cirkulære
Uenigheden mellem ledelsen og medarbejderne handler i sidste ende om fortolkningen af det såkaldte Jens Otto Kragh-cirkulære fra 1963, der siger, at “tjenestemænd og andre, som er beskæftiget i statens tjeneste, på begæring skal have adgang til fritagelse for arbejdet den 1. maj, i den udstrækning tjenesten tillader det”.

KU-ledelsen argumenterer med, at man ønsker en praksis, som er i overensstemmelse med gældende regler på området, og at man derfor lægger sig op ad Moderniseringsstyrelsens linje, hvorefter evt. bevilget frihed 1. maj sker for den ansattes egen regning.

KU skriver, at der i cirkulæret ikke er taget stilling til, hvorvidt der skal ske løntræk mv. for den bevilgede frihed, men at Moderniseringsstyrelsen er af den opfattelse, at fritagelse for arbejdet den 1. maj sker uden løn.

Olav W. Bertelsen, formand for DM Viden og fællestillidsmand på Aarhus Universitet, mener, at denne fortolkning er åbenlyst forkert.

“Når noget ikke er nævnt, er det ofte, fordi det er en selvfølge, eller fordi dets modsætning ville være absurd. En medarbejder i staten kan til enhver tid få selvbetalt fri, hvis tjenesten tillader det. Cirkulæret ville derfor være meningsløst, hvis den ønskede betydning var, at medarbejderen selv skulle betale. Det kan undre, at nogen i Moderniseringsstyrelsen har lagt navn til denne absurde fortolkning, men sagen er nok, at man i Moderniseringsstyrelsen har den opfattelse, at man kæmper en stillingskrig mod medarbejdernes rettigheder”, skriver han i et debatindlæg.

Arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen fra Aalborg Universitet vurderer i fagmediet A4 Nu, at det er i strid med overenskomsten at fjerne den betalte fridag på KU.

“Hvis Københavns Universitet ikke har gjort indsigelser i løbet af de seneste 25 år, så kan medarbejderne slæbe universitetet i arbejdsretten”, siger Henning Jørgensen til A4 Nu.

Fælles-TR Signe Møller Johansen håber derfor, at de faglige organisationer tager kampen op.

“Jeg håber, at vores faglige organisationer kommer os til undsætning, og at de vil strække sig langt for at forfølge sagen juridisk. Det er en 0,5-procents lønnedgang uden nogen form for kompensation”, siger hun til Magisterbladet.

 

Her er de universiteter, som vil oprette 1-årige overbygningsuddannelser

Foto: Reimar Juul/Ritzau Scanpix

Tre ud af de otte universiteter har søgt om opstartsmidler til at lave nye 1-årige overbygningsuddannelser, men der er skepsis overfor, om der overhovedet vil være efterspørgsel fra studerende og arbejdsgivere.

Af Claus Baggersgaard – cbl@dm.dk 

Universiteternes lyst til at oprette nye 1-årige overbygningsuddannelser som alternativ til den traditionelle 2-årige kandidatgrad må betegnes som lunken.

Blot tre universiteter ud af landets otte har søgt om opstartsmidler til i alt otte uddannelser. Københavns Universitet (KU) overvejer at oprette tre uddannelser, Copenhagen Business School (CBS) en enkelt og Syddansk Universitet (SDU) har søgt om midler til fire uddannelser.

Rie Snekkerup, vicedirektør for uddannelse, siger, at KU har søgt om opstartsmidlerne for at undersøge om der overhovedet vil være en efterspørgsel blandt de studerende om at søge om optagelse og blandt arbejdsgiverne til at ansætte dem efter endt uddannelse. Det er altså slet ikke sikkert, at uddannelserne ender med at blive udbudt.

Så kan man konkludere, at I fortsat er skeptiske?

”Det kan du sagtens gøre. Vi kan ikke se, hvor der skulle være behov for en 1-årig grad. Vi ser fortsat 3+2, altså en 3-årig bachelor og en 2-årig kandidat, som hovedvejen på KU. Vores 5-årige uddannelser fremhæves ofte som en af fordelene ved det danske system, fordi vi leverer kandidater af høj kvalitet”, siger Rie Snekkerup.

Vicedirektøren for uddannelse tilføjer, at et af problemerne med de nye 1-årige overbygningsuddannelser er, at de udgør en akademisk blindgyde, idet det afskærer de studerende fra efterfølgende at tage en 2-årige kandidatgrad på grund af uddannelsesloftet, og det afskærer også de studerende fra at gå videre og tage en ph.d.-grad, hvis de vil gå forskervejen.

Ifølge Rie Snekkerup vil KU lave en grundig undersøgelse af behovet, inden ledelsen beslutter, om den vil gå videre, og så skal de nye uddannelser også igennem KU’s interne kvalitetssikringssystem, før de overhovedet kan blive en realitet. Optag kan derfor tidligst blive fra 2021.

Del af verdensmålssatsning

Bjarne Graabech Sørensen, prorektor på SDU, siger, at universitetet har besluttet at oprette fire 1-årige uddannelser som et led i SDU’s satsning på at drive universitetet i overensstemmelse med FN’s 17 verdensmål.  Det afspejler sig også i de fire uddannelser: Bæredygtige vandressourcer, Klimatilpasning, Retfærdighed, Samfund og Institutioner/Justice Society and Institutions og Responsible Business Practice.

”Vi synes, at 1-årige overbygningsuddannelser med 60 ects-point passer godt til arbejdet med verdensmålene, da der næppe vil være behov for et 2-årig forløb til så specialiserede uddannelser”, siger han.

Bjarne Graabech Sørensen understreger, at SDU’s aftagerpaneler skal inddrages, og man skal også sikre sig, at der ikke allerede udbydes tilsvarende uddannelser før ansøgningen om oprettelse endelig kan sendes til ministeriet, hvilket formentligt først sker i sommeren 2020.

Bjarne Graabech Sørensen kan ikke svare på, om SDU med tiden vil udbyde flere 1-årige overbygningsuddannelser, men hovedsporet på SDU vil fortsat være en 3-årig bachelor efterfulgt af en 2-årig kandidatgrad.

”To år er i langt de fleste tilfælde passende, fordi den studerende får mulighed for at opbygge sin faglighed med en langt indløb og med seks måneder til at skrive speciale”, siger han.

En skjult spareøvelse

Det var et bredt politisk flertal bestående af Venstre, Liberal Alliance, Konservative, Dansk Folkeparti, Radikale, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet, der i december 2018 indgik aftalen ”Mere fleksible universitetsuddannelser.

Et af formålene var ifølge aftaleteksten at skabe flere muligheder for de studerende og samtidig skabe hurtigere veje til arbejdsmarkedet, hvor der er stor efterspørgsel.

Aftalen blev kritiseret fra flere sider. Blandet andet udtalte Dansk Magisterforenings formand Camilla Gregersen, at det grundlæggende var en fejltagelse:

”Styrken ved universitetskandidater er den faglige progression og dybde, som udmøntes ikke mindst i specialeskrivningen, hvor den studerendes evner til kritisk tænkning og løsningsorienteret akademisk analyse står sin prøve. Jeg har ikke hørt om virksomheder eller erhvervsorganisationer, der efterspørger universitetsuddannelser uden den faglige ballast, som kandidaterne er kendt for i dag. Så jeg kan ærlig talt ikke se behovet for 1-årlige uddannelser”, sagde hun.

DM-formanden kaldte det også en skjult spareøvelse, da en 1-årig overbygning er billigere end en 2-årig kandidat. Lokkemidlet overfor universiteterne er et 30 procent højere taxameter til de 1-årige end til de øvrige uddannelser.

”Det er tydeligt, at regeringen vil lokke universiteter og studerende til at vælge de 1-årige uddannelser med et højere taxameter. Det lyder måske som en prioritering af uddannelserne, men det er i virkeligheden en spareøvelse, der går ud på at fjerne udgifter til den 2-årige kandidatuddannelse”, sagde Camilla Gregersen.

Flere af landets rektorer afviste også på forhånd at være interesseret i at udbyde den nye type uddannelser. Blandt andet udtalte DTU-rektor Anders Bjarklev, at han ikke kunne se noget formål med at gøre det og samme melding lød fra ITU’s daværende rektor Mads Tofte. Brian Bech Nielsen fra Aarhus Universitet og prorektor for uddannelse, Inger Askehave, Aalborg Universitet sagde, at de ikke havde umiddelbare planer, mens RUC’s rektor Hanne Leth Hansen ikke umiddelbart kunne se, hvor uddannelsen ville passe ind, men hun ville dog spørge i fagmiljøerne.

 


 

Her er de 1-årige overbygningsuddannelser

  • Europas Abrahamiske Religioner: jødedom, kristendom og islam i samspil og konflikt, Københavns Universitet.
  • Køn i praksis. Bæredygtig innovation i det 21. århundrede, Københavns Universitet.
  • Data Steward, Københavns Universitet.
  • Sustainable Tourism and Hospitality Management, Copenhagen Business School.
  • Bæredygtige vandressourcer, Syddansk Universitet.
  • Klimatilpasning, Syddansk Universitet.
  • Retfærdighed, Samfund og Institutioner/Justice Society and Institutions, Syddansk Universitet.
  • Responsible Business Practice, Syddansk Universitet.

 

Aarhus Universitet kommer med sønderlemmende kritik af egen oksekødsrapport

 

Foto: Waage Jacob/Ritzau Scanpix

Brian Bech Nielsen, rektor på AU, har sendt en redegørelse til forskningsministeren, hvori han blankt erkender, at en række forhold ved rapporten om oksekøds klimapåvirkning er i strid med god forskningsskik.

Af Claus Baggersgaard – cbl@dm.dk

En rapport fra DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug – på Aarhus Universitet, der undersøger okse- og kalvekøds klimapåvirkning sammenlignet med en række andre produkter, er blevet kritiseret sønder og sammen. Forskerne, de to fra AU og en fra DTU, konkluderer, at forbruget af alkohol og søde sager er mere belastende for klimaet end forbruget af oksekød, hvilket undrer eksperter.

Landbruget har været dybt involveret i tilblivelsen af rapporten, idet interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer har været projektleder, Danish Crown har siddet med i styregruppen, der i øvrigt udelukkende har bestået af folk fra landbrugs- og kødsektoren. Kvægafgiftsfonden, der har til formål at styrke oksekødssektoren og kvægbrugets udvikling og konkurrenceevne, har givet 504.000 kr. i støtte, og Dagbladet Information kunne afsløre, at landbrugsfolkene har skrevet rapportens forord, indledning og et afsnit om projektet og haft indflydelse på pressemeddelelsen. De fik også skiftet forsidefotoet af råt kød ud med en burger og fik titlen ændret.

Brian Bech Nielsen erkender i sin redegørelse til forskningsministeren blankt en række forhold, der er i strid med det danske kodeks for god forskningsskik.

“Forskningen skal være uafhængig af særinteresser, og uafhængigheden må ikke kunne drages i tvivl. Ledelsen på Aarhus Universitet beklager derfor dybt forløbet omkring ovennævnte rapport”, skriver AU’s rektor.

Aftale manglede
Ifølge redegørelsen var der ikke udarbejdet en skriftlig aftale forud for projektet, så der var ikke klare rammer for rollefordelingen og for, hvorledes ansvarlig forskningspraksis og forskningsformidling skulle implementeres. Det eneste skriftlige grundlag var ansøgningen om finansiering, som Landbrug & Fødevarer sendte til Kvægafgiftsfonden.

“Det giver uklarhed om forskningens uafhængighed, hvilket ikke er acceptabelt og i strid med gældende retningslinjer”, skriver Brian Bech Nielsen og henviser til den danske kodeks for integritet i forskning, som AU har tilsluttet sig.

Han erkender også, at de eksterne samarbejdspartnere har haft mulighed for at kommentere og redigere forskernes tekst, skrive afsnit til rapporten og har haft indflydelse på pressemeddelelsen, uden at dette klart fremgik.

Det bør deklareres helt tydeligt indledningsvist og eventuelt også gennem medforfatterskab til rapporten, så det fremgår klart, hvem der har bidraget med hvad.

Uklar rollefordeling
Desuden er det uklart, hvad den overordnede projektlederrolle, som Landbrug & Fødevarer har varetaget, præcis har indbefattet. Der står blot, at forfatterne står inde for beregninger og rapportens konklusioner, mens projektets styregruppe “har givet input til identificering af de relevante produkt- og produktionstyper samt gennemførelse af projektet i øvrigt”.

Det er ikke godt nok, konkluderer AU’s rektor, der i sin redegørelse skriver: “Når der er tale om samarbejde med eksterne parter, som resulterer i en rapport, der udgives som en rapport fra Aarhus Universitet, skal det som minimum stå helt klart og fremgå af rapporten, at ansvaret for metodevalg, resultater, konklusioner og formidlingen heraf er entydigt placeret hos forskerne og universitetet. Det står ikke tilstrækkeligt klart i dette tilfælde”.

Endelig slår rektor fast, at det er kritisabelt, at rapporten ikke inden offentliggørelse gennemgik en kvalitetssikring i form af et eksternt peer review eller i det mindste en uafhængig, intern fagfællebedømmelse, og det ændrer ikke på, at forskerne fortsat står bag deres faglige konklusioner.


Det gør AU

  • Erik Steen Kristensen, institutleder på Institut for Agroøkologi, er fratrådt sin stilling og forlader universitetet, da det overordnede kontraktlige, tilsynsførende og faglige ansvar var hans.
  • Rapporten “Okse- og kalvekøds klimapåvirkning gennem hele værdikæden sammenholdt med ernæringsperspektiver i forskellige kostmønstre” er trukket tilbage, og de 215.000 kr., som universitetet har modtaget, vil blive returneret til Kvægafgiftsfonden.
  • Forskerne ønsker at få deres resultater bedømt af uafhængigt, internationalt peer review.
  • Dekanen har bedt ledelsen ved DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug – sikre, at alle rapporter, der udgives i DCA-regi, fremover er kvalitetssikret.
  • Alle DCA-rapporter baseret på samarbejder med private virksomheder og interesseorganisationer inden for de seneste 5 år skal undersøges for problematiske forhold.
  • En ny politik for forskningsintegritet, forskningsfrihed og ansvarlig forskningspraksis blev vedtaget af ledelsen den 28. august. Forskere, der oplever pres på forskningsfriheden, kan blandt andet søge fortrolig og anonym vejledning af rådgivere i forskningsfrihed.
  • Alle forskere skal deltage i et kursusforløb om forskningsfrihed og -integritet.

Industrien blander sig i forskningen i det skjulte

Foto: Lars Gejl/Biofoto/Ritzau Scanpix

Eksperter er ikke i tvivl om, at virksomheder, interesseorganisationer og myndigheder påvirker forskningen, men indblandingen foregår oftest skjult og mere raffineret, end det var tilfældet i sagen om oksekødsrapporten på Aarhus Universitet.

Artiklen er redigeret den 30. september 2019 med ændrede citater fra Olav W. Bertelsen.

Af Claus Baggersgaard – cbl@dm.dk 

Skandalen var stor, da det kom frem, at landbrugets interesseorganisationer har betalt for og skrevet dele af en forskningsrapport fra Aarhus Universitet (AU), der konkluderer, at kaffe, øl og slik er værre for klimaet end oksekød.

Kvægafgiftsfonden, der har til formål at styrke oksekødssektoren, har bevilget pengene, en repræsentant for interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer var projektleder, og styregruppen bestod udelukkende af folk fra landbrugserhvervet, der også har skrevet hele afsnit af rapporten og pressemeddelelsen, der blev sendt ud med det glade budskab, at vores hang til røde bøffer slet ikke er så stor en klimasynd, som vi går og tror. Det er i hvert fald værre at gnaske slik og bælle sodavand til “Disney Sjov” om fredagen.

Det er sjældent, at den slags sager kommer frem i offentligheden, men flere eksperter vurderer, at det formentlig slet ikke er ualmindeligt, at virksomheder, interesseorganisationer og myndigheder prøver at blande sig i forskningsprojekter. Det foregår bare som regel mere raffineret, skjult og indirekte og ikke så klodset, åbent og direkte, som det skete i forbindelse med rapporten om oksekøds klimapåvirkning.

“Det er i virkeligheden historien om et forudsigeligt selvmål, der rammer både dem, der har betalt for opgaven, og forskerne, der har udført den. Der er utrolig mange advarselslamper, der burde være begyndt at blinke”, siger Kaare Aagaard, seniorforsker ved Dansk Center for Forskningsanalyse på AU.

Konklusionen er givet på forhånd
Han tilføjer, at indblanding i forskningen normalt sker mere subtilt, ved at opdragsgiver, altså den, der har bestilt og betalt for en undersøgelse, formulerer opgaven, så konklusionerne mere eller mindre er givet på forhånd. Andre metoder er at afgrænse emnet eller angive, hvilke data der skal benyttes. I de fleste tilfælde vil der være gode og legitime grunde til at formulere opgaver på bestemte måder, men indimellem fornemmer man en tydelig bagvedliggende dagsorden, siger han.

“I de tilfælde ved man som forsker godt, hvad opdragsgiver gerne vil have, at konklusionen skal være, og hvis du siger ja til en sådan opgave, accepterer du også præmisserne. På vores center har vi heldigvis nogle økonomiske og ledelsesmæssige rammer, der sikrer, at vi kan sige fra, hvis opgaven er formuleret på en måde, så resultatet er givet på forhånd, men der er ingen tvivl om, at man på nogle områder er under noget større pres, end vi oplever”, siger Kaare Aagaard.

Han mener, at det kræver erfaring at håndtere dilemmaerne ved bestilt forskning, og at ledelsen har et stort ansvar for at sikre, at der er rammer og en kultur, hvor det er acceptabelt at sige fra.

“Som forskere må vi holde fast i vores integritet, men det er klart, at presset stiger, hvis der er så store økonomiske interesser på spil, at det måske lige pludselig ikke kun handler om egne fremtidsudsigter, men også om dine kollegers. Det betyder, at man som forsker eller institut aldrig må blive afhængig af en enkelt eller nogle få aktører. Læren af oksekødssagen må dog ikke blive, at der slet ikke må være nogen dialog eller noget samarbejde med eksterne aktører, for i langt de fleste tilfælde er dialogen med til at styrke både kvaliteten og relevansen af forskningen”, siger han.

Var undersøgelse designet til at frikende oksekød?
Eksperter har netop kritiseret forudsætningerne og metoden, som forskerne har benyttet i undersøgelsen af klimapåvirkningen ved oksekød. De får kødet til at se mere miljøvenligt ud, end det reelt er, i forhold til andre produkter, lyder kritikken.

Eksempelvis har forskerne samlet øl, vin, slik, kaffe, te, sodavand og andre søde sager i kategorien “nydelsesmidler”, som de sammenligner med klimabelastningen fra danskproduceret oksekød. Man sammenligner altså en lang række produkter med blot et enkelt kødprodukt.

Desuden tager de udgangspunkt i, at størstedelen af det danskproducerede oksekød er et biprodukt af mælkeproduktionen. Udledningen af køernes drivhusgasser fordeler sig dermed både på den mælk, de yder, og den kød, de producerer ved slagtning. Rapporten medregner heller ikke den indirekte arealanvendelse i regnskabet for kødets klimabelastning, hvilket eksperter siger udgør omkring halvdelen af en fødevares miljøpåvirkning.

Forskere presses til fusk
Der findes forbavsende lidt dansk viden om, hvor mange forskere der tilpasser deres forskningsdesign efter bevillingsgiverens ønsker.

Men i en amerikansk spørgeskemaundersøgelse med titlen “Scientists Behaving Badly” fra 2005, hvor 3.247 forskere, der havde fået midler fra National Institutes of Health, deltog, svarede en tredjedel, at de i forbindelse med deres forskning havde foretaget handlinger, der ville give dem problemer, hvis det var blevet opdaget. Det inkluderede at se igennem fingre med kollegers brug af fejlbehæftede data og tvivlsom fortolkning af data.

Næsten 16 procent svarede, at de selv havde ændret design, metode eller resultaterne i en undersøgelse efter pres fra en bevillingsgiver.

Det nærmeste, vi kommer på en lignende dansk undersøgelse, er VIVEundersøgelsen af forskningsfriheden på AU fra 2018, hvor forskerne på universitetet blev spurgt, om de havde oplevet pres for enten at ændre forskningsresultater, at udskyde offentliggørelse af forskningsresultater eller ikke at offentliggøre forskningsresultater. Forskerne blev dog ikke spurgt, om de så også rent faktisk havde givet efter for presset, der ifølge rapporten kan bestå i “intimidering af forskeren, trusler om konsekvenser for fremtidigt samarbejde, forhaling af processer, påvirkning af miljøet omkring forskeren gennem kontakt til ledelsen på universitetet eller forsøg på at påvirke forskerens ry og anseelse hos kollegerne”.

Ifølge VIVE-rapporten er forskere, der deltager i, hvad der i universitetsjargon kaldes myndighedsbetjening eller indtægtsdækket virksomhed for fx ministerier, kommuner, private virksomheder eller interesseorganisationer, særligt udsat for at opleve at komme under pres. Cirka hver fjerde af forskerne inden for området svarer, at de har oplevet at blive presset af bevillingsgiveren, mens det kun er tilfældet for 11 procent af de øvrige forskere på AU.

Reklame forklædt som forskning
Mikkel Willum Johansen er lektor ved Institut for Naturfagenes Didaktik på Københavns Universitet, hvor han specielt beskæftiger sig med emner om redelighed og god videnskabelig praksis.

Han siger, at det i princippet er muligt at påvirke resultatet af en undersøgelse uden at gøre noget direkte uredeligt, fx ved at ændre på forskningsdesign, metode eller databehandling.

“Mange tror, at forskere stiller et spørgsmål, undersøger det og finder svaret, men i realiteten er der masser af valg, som påvirker resultatet, når man vælger metode og sorterer data. Der kan ofte være flere metoder, som er legitime at vælge, men resultaterne bliver vidt forskellige, og hvis sponsor ønsker et specifikt resultat, kan det være kritisk”, siger han.

Mikkel Willum Johansen tilføjer, at der findes to primære former for samarbejde med industrien. Den ene, hvor en virksomhed ønsker viden om et emne og betaler universitetet for at skaffe den, er uproblematisk, mens den anden, hvor målet for virksomheden er at skaffe en form for reklameværdi, er farlig for universitetet.

“Problemet er, at det er reklame forklædt som forskning, som skal bruges til et kommercielt formål. Man skal tænke sig grundigt om som universitet, fordi man risikerer at blive brugt til markedsføring uden at vide det”, siger han.

Han vurderer, at rapporten om oksekødsklimapåvirkning er et eksempel på dette, bl.a. fordi landbrugets interesseorganisationer valgte rapportens titel og forsidebillede med henblik på den rolle, rapporten skulle spille i den offentlige debat.

Ledelsens ansvar
Olav W. Bertelsen, formand i DM Viden og fælles-TR på AU, siger, at der kan være mange grunde til at kritisere oksekødsrapporten, men at det mest interessante ved sagen er landbrugsfolkenes indflydelse på formuleringen af opgaven.

“Det generelt problematiske er, at Landbrug & Fødevarer selvfølgelig har påvirket selve rammebetingelserne, for det er langt vanskeligere at få belyst”, siger han.

I nogen typer projekter, dem der kommer fra fødevareministeriet, vil det være DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug – på AU, der tager opgaverne ind og kvalitetssikrer kontrakter og fordeler opgaverne til institutterne. Oksekødsrapporten var derimod et helt almindeligt forskningssamarbejdsprojekt der var hjemtaget direkte af instituttet og hvor ansvaret for kvalitetssikring, kontrakt osv. derfor var instituttets.

“Intet tyder på, at forskerne har følt sig presset, men der har nok været et fint kollegialt samarbejde med folkene fra landbrugsorganisationerne, og det er i virkeligheden problemet. Rollerne bliver flydende, når man kender hinanden lidt for godt, så man er nødt til fremover at sætte nogle klare skel. Hvis man vil bruge AU’s navn på en rapport, skal det være en uafhængig proces”, siger han. Han oplever dog at kollegerne fra den tidligere sektorforskning har et meget bevidst forhold til de faldgruber der er når man samarbejder med ministerier og erhverv.

Sagen har betydet, at lederen på Institut for Agroøkologi har forladt sin stilling, og det glæder Olav W. Bertelsen, at det dermed er slået fast, at det er et ledelsesmæssigt ansvar at sikre forskningens uafhængighed.

Forskere blev ikke presset
Heine Andersen, professor emeritus ved Københavns Universitet og forfatter til bogen “Forskningsfrihed”, har gennemgået et væld af samarbejdsaftaler mellem danske universiteter og eksterne partnere.

Han har læst en del af mailudvekslingen mellem AU-forskerne og Landbrug & Fødevarer (L&F), og det virker, som om der er en tæt og venskabelig tone, og der er ingen tegn på, at forskerne er blevet presset.

“Forskerne spørger fx som en helt naturlig ting, om L&F vil stå som medforfattere – det har de gjort før på papers fra samme undersøgelse. Men det takker de nej til nu, hvor rapporten skal offentliggøres. Og det accepteres uden videre. Det er efter min opfattelse uhørt, at universitetsforskere i den grad negligerer god videnskabelig praksis”, skriver Heine Andersen i sit svar til Forskerforum.

Han tilføjer, at der ikke er tvivl om, at det er forskernes og ledelsens fælles ansvar.

“Jeg har ikke set tegn på, at forskerne er blevet presset til at gå over stregen fra ledelsens side. Det må være af egen lyst, og fordi at sådan plejer man at gøre. Så det må være et fælles ansvar. Det er klart, at som universitetsloven er, er det ledelsens ansvar, hvis forskerne går over stregen – i sidste ende rektors. Rektor har jo ansvar for alt, hvad der foregår på universitetet. Så der er sket et ledelsessvigt. Og det er vel også derfor, institutlederen er fjernet. Hvis det ikke var sket, var kanonen blevet rettet først mod dekanen og i næste trin mod rektor”, skriver han.

Heine Andersen mener, at troværdigheden ville blive styrket, hvis man systematisk brugte uafhængige forskere til at lave peer review – altså uafhængig fagfællebedømmelse – ligesom det sker på videnskabelige tidsskrifter.

Mikkel Willum Johansen siger, at der tilsyneladende er tale om strukturelle problemer, der må løses strukturelt, ved at man skaber de rigtige rammer for forskere.

“Hvis jeg kan se, at en rapport ikke er blevet bedømt af fagfæller, vil jeg altid være skeptisk”, slutter han.


Eksempler på tidligere sager

Oksekødssagen er langtfra første gang, at forskere på danske universiteter er blevet beskyldt for at have et måske lidt for tæt samarbejde med industrivirksomheder og interesseorganisationer. Her er nogle af sagerne.

Dandy-sagen fra 1999 handlede om to forskere ved Odontologisk institut ved Aarhus Universitet, som fik tyggegummifirmaet Dandy til at bidrage med en mindre del – 300.000 kr. – af udgifterne til en undersøgelse af virkningen mod huller i tænderne af søde- og urinstoffer i Dandys eget tyggegummi.

Undersøgelsen viste, at tyggegummiet ikke gav dobbelt beskyttelse mod huller i tænderne, som firmaet reklamerede med. forskerne holdt først deres resultater tilbage et år, og da de ville publicere dem på en tandlægekongres i New York, truede Dandy dem med en retssag. Efter et møde mellem dandys advokat og ledelsen på AU henstillede den daværende rektor til, at de trak undersøgelsen tilbage. i 2001 blev resultaterne publiceret i tandlægernes blad, men med konklusionen, at det er tygningen af sukkerfrit tyggegummi, der har en forebyggende effekt på huller i tænderne, snarere end de stoffer, som fx findes i dandys V6-tyggegummi.

Fedmeforskeren Arne Astrup, der nu er institutleder ved Institut for Idræt og Ernæring på KU, har flere gange været i medierne i forbindelse med sager, hvor han blev beskyldt for at være i lommen på industriinteresser. den mest kendte er nok sukkersagen fra 2003, hvor han blev beskyldt for at have vildledt befolkningen ved at udtale, at sukker ikke i sig selv feder, samtidig med at han var formand for Ernæringsrådet og modtog 7,7 millioner kroner i støtte fra sukkerproducenten Danisco. I en anden sag fra 2009 optrådte Arne Astrup under navnet “doktor slank” i Ude og Hjemme, hvor han roste en ny slankepille fra et firma, han selv havde aktier i og arbejdede som konsulent for. Arne Astrup er en af de få danske forskere, som oplyser om sine mulige interessekonflikter på sin hjemmeside.

i 2016 kom lektor Troels Troelsen fra Copenhagen Business School under beskydning for at være i lommen på interesseorganisationen Bæredygtigt Landbrug. i CBS-rapporten om landbrugets rammevilkår og konkurrenceevne konkluderer han, at de danske miljøregler skaber store problemer for dansk landbrug, hvilket er i strid med tidligere rapporter om samme emne. det viste sig, at Bæredygtigt landbrug var involveret i rapportens tilblivelse, uden at det fremgik, og at rapporten havde flere elementære forskningsmæssige problemer såsom manglende kilde- og litteraturliste. praksisudvalget på CBS kritiserede Troels Troelsen for flere brud på ansvarlig forskningspraksis.

Nyfusioneret DTU-institut nedlægger 15 stillinger

Bygning 101 på DTU. Foto: Vibeke Hempler – DTU

Det nye institut, Sundhedsteknologi, på Danmarks Tekniske Universitet, skal spare 10 millioner kroner, mindre et år efter det blev skabt ved en fusion.

Af Claus Baggersgaard – cbl@dm.dk

Hvedebrødsdagene kom ikke til at vare længe for det nye Institut for Sundhedsteknologi på Danmarks Tekniske Universitet.
Cirka 400 ansatte fra forskningsgrupper på seks institutter blev samlet i den nye enhed den 1. januar, men allerede nu bliver de ramt af besparelser og afskedigelser.

Konstitueret institutleder Jørgen Schøller havde oprindeligt meldt ud, at mellem 15 og 25 stillinger skulle nedlægges for at spare 10 millioner kroner, men efter en runde, hvor de ansatte kunne søge om frivillig fratrædelse er det lykkedes at bringe antallet ned.

Fem har søgt og fået en fratrædelsesordning, 3 har valgt at gå på nedsat tid og 7 er blevet varslet afskediget. To lektorer er blandt de, der påtænkes afskediget, og fem er fra det administrative personale. Processen blev også hjulpet ved at to sagde op i perioden op til effektueringen, da de havde fået nyt job og desuden kom en ekstern bevilling i hus, oplyser Jørgen Schøller.

”Resultatet er bedre end frygtet, men mulighederne har været begrænsede, når vi kigger på tallene. Vi har virkelig skåret ind i selve benet, for vi havde ikke for mange folk i forvejen. Der er opgaver, som ikke bare kan fjernes for eksempel i forhold til undervisningen, så det har været en vanskelig øvelse, men det bedst mulige resultat givet omstændighederne”, siger institutlederen.

DTU fyrer ofte
DTU har været igennem flere store fyringsrunder, den seneste i januar 2019, og i følge Nina Kjærgaard, specialkonsulent og DM-tillidsrepræsentant på en lang række institutter, er de ansatte meget overraskede over, at det er nødvendigt at fyre igen.

”Det er en meget ærgerlig måde at skulle starte noget nyt op”, siger hun og tilføjer:

”Vi undrer os over, at det er nødvendigt, og det er også noget TR-kollegiet kommer til at tage op med ledelsen. Det er meget utryghedsskabende”, siger Nina Kjærgaard.

Mike Wenøe, forhandlingskonsulent i DM, er tilfreds med at afværgeforanstaltningerne har virket, og at det er lykkedes at nedbringe antallet af påtænkte afskedigelser, men han noterer sig, at der er en tillidsvalgt blandt de afskedigede, hvilket ikke er første gang på DTU.

DM har før påtalt det overfor DTU-ledelsen, da DM ikke kunne se, at der var tvingende omstændigheder til at pege på den tillidsvalgte, som reglerne kræver.

Afhængige af eksterne penge
Jørgen Schøller siger, at instituttet er afhængigt at forskernes evne til at skaffe eksterne midler fra eksempelvis fonde, virksomheder og EU. De skal skaffe cirka 90 millioner kroner årligt for at pengene passer, og med den benhårde konkurrence om fondsmidler og de lave succesrater skal forskerne søge om 1 milliarder kroner for at hente pengene hjem.

”Vi har nok været lidt for optimistiske i vores vurderinger, men der er et element af gætværk, når vi lægger budgettet, for vi bestemmer ikke selv, om vi får pengene, vi søger. Det er op til fondene, og de kan pludselig ændre ansøgningskriterier”, siger han.

Jørgen Schøller tilføjer, at universiteterne er underlagt de samme rammevilkår, og er afhængige af ekstern finansiering af forskningen.

Københavns Universitet inddrager 1. maj som fridag

Fanemarchen ved fejringen af 1. maj i Fælledparken i 2019. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Af Claus Baggersgaard – cbl@dm.dk

Ledelsen vil opsige aftale om, at de ansatte kan holde fri på arbejdernes internationale kampdag. Tillidsrepræsentanter kalder det regnearksledelse og truer med at tælle arbejdstimer.

Hvis de ansatte på Københavns Universitet (KU) fremover vil en tur i Fælledparken den 1. maj og fejre arbejdernes internationale kampdag, må de selv betale for en fridag.

Det har ellers været praksis, at de ansatte kunne holde fri med løn, hvilket fremgår af medarbejderguiden på KU, men ledelsen kalder det en ”kutyme”, som kan opsiges med passende varsel, og det vil den nu benytte sig af.

Det til trods for, at både ledelsen og de ansatte hidtil har anset fridagen for at være en praksis, som de var ’retligt forpligtet til at følge’, står der i et notat til mødet i Hovedsamarbejdsudvalget (HSU) den 18. september.

Ledelsen begrunder blandt andet beslutningen med, at KU skal fremstå politisk neutralt og dermed ikke ønsker at sende et politiske statement.

Besparelse på 8 millioner kroner
Desuden vurderer man, at det vil give en gevinst på otte millioner kroner om året, svarende til 15 fuldtidsstillinger i administrationen at inddrage fridagen, og så argumenterer man med, at KU ikke har råd til som det eneste universitet at give medarbejderne fri.

På Copenhagen Business School kan de ansatte dog få fri klokken 12, hvis de selv anmoder om det, og deres leder vurderer, at driften tillader det, fremgår det af CBS-personalehåndbogen.
Ifølge Moderniseringsstyrelsen er det op til den enkelte institution, om man vil give medarbejderne fri eller ej.

Ifølge universitetsdirektør Jesper Olesen vejer hensynet til økonomien tungest:
”Vi har nu en drøftelse med medarbejderne om dette. Københavns Universitet er økonomisk udfordret og må finde besparelser, hvor det er muligt. Grønthøsteren, der sparer 2 procent af vores budgetter, har kørt i årevis, og vi er belastet af en meget dyr huslejeordning. Det koster universitetet 8 millioner kroner, at de ansatte holder en betalt fridag. KU har hidtil været det eneste danske universitet, der giver betalt frihed 1. maj på samme måde som juleaftensdag, nytårsaftensdag og grundlovsdag. Vi vil gerne følge de andre universiteters praksis, hvor der både undervises, forskes og er åbent i administrationen den dag. Dertil kommer, at Københavns Universitet er en politisk neutralt institution. Vi ønsker ikke at sende det politiske statement som betalt frihed 1. maj er”, skriver han i et svar til Forskerforum.

Mister dag til egen forskning
Nedlæggelse af fridagen vil ikke give en økonomisk gevinst i forhold til det videnskabelige personale (VIP), da forskerne er ansat uden højeste arbejdstid, står der i HSU-notatet.

Den formulering undrer Thomas Vils Pedersen, fællestillidsrepræsentant for VIP’erne på KU og næstformand i Dansk Magisterforening.

”Ledelsen må jo regne med, at vi var gået på arbejde den 1. maj under alle omstændigheder, også selvom det var en fridag. Det var en stor del af VIP’erne sikkert også, men det har indtil nu været en dag, vi kunne bruge på vores egne forskningsprojekter, og nu bliver det gjort til en helt normal arbejdsdag med møder og undervisning. Det er et meget uheldigt signal at sende, da mange forskere har problemer med at få tilstrækkelig og sammenhængende forskningstid”, siger Thomas Vils Pedersen.

Truer med at tælle timer

Signe Møller Johansen, specialkonsulent og fællestillidsrepræsentant for teknisk-administrative AC-medarbejdere på KU, peger på, at det for alle medarbejdere betyder en lønnedgang på en halv procent uden nogen kompensation.

Hun kalder det ’regnearksledelse’ og en aggressiv ledelsesstil, der skaber mistillid, og som hun stærkt tvivler på vil have den ønskede effekt i form af højere produktivitet.

”Det sender et signal om, at man opfatter KU på linje med en produktionsvirksomhed, hvor man kan prøve at klemme flest mulige timer ud af de ansatte, som allerede er pressede, men den form for ledelse virker ikke på et universitet. Jeg tror på, at motivation, fleksibilitet og tillid giver højere produktivitet, og i øvrigt er det også stik imod nye trends på arbejdsmarkedet, hvor man øger effektiviteten ved at arbejde mindre og indfører 4 dages arbejdsuger”, siger Signe Møller Johansen.

Hun tilføjer, at det giver hende lyst til at appellere til sine kolleger om at passe på sig selv og huske, at de kun får løn for at udføre deres arbejde gennemsnitligt 37 timer om ugen.

”Hvis ledelsen vil være nøjeregnende, kan vi også blive det”, siger hun og fortsætter:

”Det er mit indtryk, at langt de fleste TAP’ere er meget fleksible og arbejder meget, selvom KU ikke ligefrem er lønførende, og når de så tager vores fridage, bliver det pludselig en meget mindre attraktiv arbejdsplads”.

Signe Møller Johansen siger, at de flere steder på KU har været igennem besparelser og afskedigelser, så folk er nervøse og spørger, om det betyder, at stillinger skal nedlægges, når ledelsen skriver, at det vil give en besparelse på 8 millioner kroner svarende til 15 årsværk at inddrage 1. maj som fridag.

Flere giver også udtryk for, at det vil være besværligt at finde pasning til børnene, fordi institutioner og skoler ofte holder lukket 1. maj. Og andre er bekymrede for om det kun er begyndelsen, og ledelsen også vil gå efter andre fridage.