Kategoriarkiv: Nyheder

Tvivl om taxameterløft kan udløse ny fyringsrunde

Danske Universiteter frygter, at det først bliver afklaret i november, om de humanistiske, samfundsvidenskabelige og juridiske uddannelser får ekstra midler i 2020. Det er så sent, at universiteterne kan tvinges ud i en ny fyringsrunde, lyder det fra universiteterne.

Af Claus Baggersgaard – cbl@dm.dk

Seks ud af de otte universiteter kan tvinges ud i en ny fyringsrunde, hvis det ikke snart bliver afklaret, om taxameterløftet til en række humanistiske, samfundsvidenskabelige og juridiske uddannelser fortsætter i 2020.

Uddannelserne har siden 2010 modtaget 5.000 kroner ekstra, hver gang en studerende består et års eksamener, men da finansloven for 2019 blev vedtaget var det ekstra tilskud fjernet i 2020 og derefter.

Taxameterløftet blev indført i 2010 for at højne kvaliteten på de såkaldte ’tørre’ uddannelser, hvor de studerende får færre undervisnings- og vejledningstimer end på de sundheds- og naturvidenskabelige uddanneler, der modtager cirka det dobbelte i økonomisk støtte per studerende.

SF´s uddannelsesordfører Jacob Mark har forsøgt at få afklaret, hvad der skal ske i 2020, men svaret fra uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V) skaber ikke ligefrem klarhed.

”Takstforhøjelsen er kun indarbejdet til og med 2019. Regeringen har endnu ikke taget stilling til videreførelse af takstforhøjelsen efter 2019”, skriver Tommy Ahlers til Jacob Mark.

Uhørt lang ventetid

Jesper Langergaard, direktør Danske Universiteter (DU) – de otte danske universiteters samarbejdsorganisation, siger, at DU har rykket ministeriet for at få en afklaring, og man har også spurgt ministeriet, hvor stort et beløb universiteterne samlet risikerer at miste.

Ifølge Jesper Langergaard drejer det sig om cirka 300 millioner kroner årligt. Alle universiteter på nær DTU og ITU vil blive ramt.

Problemet er, at det vil gå ud over nogle uddannelser, som allerede er hårdt ramt af omprioriteringsbidraget og dimensioneringen.

”Vi vurderer, at det kan føre til yderligere afskedigelser på universiteterne”, siger Jesper Langergaard.

Danske Universiteter frygter, at det trækker ud helt til finanslovsforhandlingerne i november, før der kommer en afklaring. Forinden skal der være Folketingsvalg senest den 17. juni, så den politiske situation kan tilmed også nå at ændre sig.

”Det er uhørt, at universiteterne ikke kan få en afklaring. Det udtryk for mangel på forståelse for vores planlægningshorisont. Det er en meget kort frist til at lægge budget”, siger Jesper Langergaard.

Han tilføjer, at Danske Universiteter ikke har overblik over, hvilke af universiteterne, der budgetter med at få pengene i 2020, og hvilke der spiller sikkert og derfor har taget højde for, at taxameterløftet måske ikke videreføres.

KU forventer at få pengene
Københavns Universitet skriver i budgettet for 2019, at det drejer sig om knap 70 millioner kroner, som er i spil for KU´s vedkommende, men at man regner med at få pengene – også i 2020.

”Det er KU’s ledelses vurdering, at forhøjelsen vil blive forhandlet senest i forbindelse med FFL20 (red. Finanslov 2020), og forhøjelsen er derfor indarbejdet i budgettet”, står der.

Jasper Steen Winkel, KU´s vicedirektør for kommunikation oplyser, at ledelsen ikke ønsker at kommentere, hvad den bygger sin vurdering på.

KU skrev på Twitter i forbindelse med forhandlingerne om finansloven for 2019, at konsekvensen vil blive større hold, mindre feedback og dermed dårligere dimittender, hvis taxameterløftet ikke fortsætter i 2020.

Ifølge universitetets beregninger vil det betyde en nedgang på ti procent af uddannelsesindtægterne på de berørte uddannelser, hvis taxameterløftet ikke videreføres.

Jacob Graff Nielsen, dekan på Det Juridiske Fakultet på KU udtalte samtidig til Berlingske, at det vil koste fakultetet cirka 17 millioner alene i 2020. Dertil kommer, at der skal spares yderligere cirka otte millioner kroner pga. omprioriteringsbidrag.

»Det vil føre til markante kvalitetsforringelser af vores uddannelser og er tæt på kritisk for os og andre omfattede uddannelser,« sagde han.

Humaniora – et af de andre berørte fakulteter på KU, skal allerede spare 37 millioner kroner, herunder 25 millioner på lønudgifterne, på grund af omprioritering og dimensionering, så også her vil et manglende taxameterløft ramme hårdt.

Bekymrede for uddannelseskvaliteten

Camilla Gregersen, Formand for Dansk Magisterforening (DM) siger, at uden taxameterløftet vil bunden blive slået ud af de humanistiske og de samfundsvidenskabelige uddannelsers økonomi.

”Det er uden tvivl et hårdt slag for uddannelserne, for indtil nu har de i det mindste kunne regne med takstløftet tre år frem – og det er helt afgørende for budgetplanlægningen. Når det kun gælder et år, skaber det usikkerhed og er ødelæggende for planlægning af uddannelserne. Derfor må takstforhøjelsen gøres permanet”, siger hun.

Hun tilføjer, at uddannelserne allerede er på den billigste takst og med de årlige 2 procent besparelser og dimensioneringen, er der allerede skåret ind i benet.

Mette Fjord Sørensen, chef for forskning, videregående uddannelser og mangfoldighed i Dansk Industri, mener også, at det er afgørende at taxameterforhøjelsen bliver forlænget.

”Vi er bekymrede for udviklingen i kvaliteten af de humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser, hvis taxameterforhøjelsen ikke videreføres efter 2019. Allerhelst så vi gerne, at den blev gjort permanent”, siger hun.

S klar til forhandling

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra SF´s Jacob Mark, men Mette Reissmann, Socialdemokratiets uddannelses- og forskningsordfører, siger, at hun har rykket ministeren flere gange for at få forhandlinger i gang.

”Jeg har sagt kom nu, vi må få talt om det her. Det er ikke holdbart med den her usikkerhed, men jeg har ikke hørt noget”, siger Mette Reissmann.

Hun tilføjer, at S vil tage det op efter et valg, men hun vil ikke garantere, at en eventuel ny regering med Socialdemokratiet i spidsen vil videreføre det ekstra taxametertilskud i 2020 og derefter.

Uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers har ikke reageret på Forskerforums henvendelse.

Massefyring på AAU: Nu stiller tillidsrepræsentanter krav til rektor

Tillidsrepræsentanterne på Aalborg Universitet har tidligere klaget over manglende inddragelse i forbindelse med de kommende afskedigelser, der er varslet for 107 ansatte. Nu har de fire kritiske spørgsmål og krav til rektor.

Af Claus Baggersgaard og William Leerbeck Meyer

107 ansatte på Aalborg Universitet er varslet afskediget, og nu vil tillidsrepræsentanterne have udleveret en komplet liste over samtlige, der er varslet afskediget på universitetet og et stop for rektoratets omprioritering af basismidler.

Det er blandt fire punkter, som de er utilfredse med, og som de onsdag på et Hovedsamarbejdsmøde har krævet, at rektor Per Michael Johansen forklarer. Det oplyser Ole Busck, Dansk Magisterforenings fællestillidsrepræsentant på Aalborg Universitet.

”Det opleves som en massakre. Hele forskningsmiljøet er blevet smadret, og folk er begyndt at søge væk. Hvad skal de studerende gøre, som er søgt ind på en uddannelse, og skal gå på universitetet fire år endnu? Ledelsen må jo forsøge at dække ind med vikarer”, siger han.

De fire punkter er:

1. Tillidsrepræsentanterne (TR) ville have en komplet liste over samtlige, der er varslet afskediget, så de kan se om der er et mønster. De har en fornemmelse af, at ledelsen er gået efter de 55- til 62-årige, hvilket kunne tyde på aldersdiskrimination.

Listen har de nu fået tilsagn på at få udleveret.

2. TR mener, at Det Humanistiske Fakultet og De Samfundsvidenskabelige Fakultet er blevet urimeligt hårdt ramt. Ledelsen kunne have taget højde for det, og fordelt besparelserne mere jævnt. Det tyder på, at det er ledelsens strategi, at fakulteterne skal fylde mindre, mener de.

Til det svarede rektor ifølge Ole Busck, at der ikke forelå en ny holdning. De store besparelser på især Det Samfundsvidenskabelige Fakultet skyldtes for størstedelens vedkommende en nedgang i antal studerende.

3. TR er utilfredse med, at rektor tager 5 % af midlerne, primært fra undervisningen, og lægger dem i en strategisk pulje, som ledelsen råder over. De bruges til særlige projekter, som rektoratet vurderer passer ind i AAUs strategi. De frygter, at det betyder, at professorer mv. frikøbes til projekterne, så resten af de ansatte skal løbe hurtigere og får en større undervisningsbyrde. Samtidig kan der blive ansat forskere på midlertidige vilkår på projekterne. De vil have rektor til at stoppe dette, når der samtidig sker så voldsomme besparelser.

Det ville rektor ikke imødekomme på mødet.

4. Rektor har udtalt, at der er en samlet strategi for AAU uanset campus, men samtidig lukker de ned for ingeniøruddannelser i København. Det hænger ikke sammen, mener de tillidsvalgte.

Rektor fastholder, at der fortsat kun er en fælles strategi for hele AAU ifølge Ole Busck

På fredag skal tillidsrepræsentanterne holde endnu et møde med rektor. Dialogmødet handler om samarbejdet på AAU. Tillidsrepræsentanterne har i Forskerforum og avisen Nordjyske kritiseret rektoratet for manglende inddragelse i forbindelse med afskedigelserne og for brud på ”samarbejdsaftalen”.

Samarbejdsaftalen siger, at ledelsen skal udsende information så ”tidligt og med så passende indhold, at der kan gennemføres en grundig drøftelse i samarbejdsudvalget, således at medarbejdernes synspunkter og forslag kan indgå i grundlaget”. Den del af aftalen mener tillidsrepræsentanterne ikke, at rektoratet har levet op til.

Syv uddannelser i København skal lukkes, hvilket tillidsrepræsentanterne først blev orienteret om på et møde, der var indkaldt med en dags varsel i november.

Rektoratet har ikke ønsket at udtale sig før mødet med tillidsrepræsentanterne.

Forskerforum vil i kommende blad følge op på sagen og sammen med magisterbladet.dk følge den løbende.

Massefyringer på AAU – Uklare fyringskriterier frustrerer ansatte

Tillidsrepræsentanter beretter om frustration blandt medarbejderne over ikke at få oplyst, hvorfor netop de er blevet fyret. I alt 107 er blevet varslet afskediget.

Af Claus Baggersgaard

En stor fyringsrunde er i gang på Aalborg Universitet (AAU), men det samlede antal der skal afskediges, ønsker ledelsen ikke at oplyse, før høringsprocessen er afsluttet.

Det drejer sig dog alene om 39 medarbejdere på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, skriver dekan Rasmus Antoft i en e-mail til de ansatte.

De 21 skulle alene være på Institut for Økonomi og Ledelse.

På Humaniora skal 25 medarbejdere afskediges, 18 på Det Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultet, 14 på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet og 11 på Det Tekniske Fakultet.

Det giver 107 medarbejdere, der står til at blive afskediget.

”Det er naturligvis en utryg situation for de berørte, og vi har som tidligere beskrevet derfor tilbudt forskellige former for hjælp til at komme videre – bl.a. rådgivning og outplacement. Det er også vigtigt for fakultetet og institutter at komme videre, selvom rammerne som følge af besparelserne er anderledes. Det kan kun lykkes ved en fælles indsats” skriver dekanen.

Stor frustration

Anne Bisgaard Pors, der er fællestillidsrepræsentant for de administrative DM-medlemmer på AAU og næstformand i Hovedsamarbejdsudvalget (HSU) melder om stor frustration blandt de ansatte.

”Det er folk, som har været her 10,15, 25, 40 år, der skal til at ud og finde noget nyt. Det er svært for alle berørte, men det er en særlig svær situation for VIP´erne, og for dem, der er oppe i årene. Der ligger jo ikke et andet universitet lige ved siden af, de kan søge ind på”, siger hun.

Lektor Jesper Lindgaard Christensen, DJØF-tillidsmand og HSU-medlem, siger, at de ansatte oplever, at der skæres urimeligt hårdt, og på områder og personer som ikke giver mening.

Han siger, at afskedigelserne begrundes med institutionens forhold, hvilket giver ledelsen vide beføjelser.

”Der er ikke pligt til at komme med individuelle begrundelser, hvilket opleves meget frustrerende. Som uni-folk vil vi jo gerne finde rationaler og gode grunde, men det er svært at se dem”, siger han.

Ifølge Charlotte Fog-Nielsen, konsulent i Dansk Magisterforening (DM), har medarbejderne ikke krav på at få en individuel begrundelse for, at de er blevet varslet afskediget, når det sker med begrundelse i institutionens forhold.

“Vi mener i DM, at det er problematisk, men sådan har desværre været siden en dom i Højesteret om emnet  i 2007”, siger hun.

Dommen fastslog, at opsigelsen af den ansatte skete som led i afskedigelse af et større antal medarbejdere begrundet i nedskæringer som følge af manglende bevillinger.

Derfor kunne vedkommende ikke kræve en yderligere begrundelse udover kriterierne, som var fastlagt af den offentlige arbejdsgiver.

Brede kriterier

Jesper Lindgaard Christensen tilføjer, at kriterierne for afskedigelse, som ledelsen har besluttet, er brede og fremadrettede. De er blevet forelagt samarbejdsudvalgene.

Et af dem lyder: ”Strategiske hensyn for fremadrettet at understøtte visionen for Aalborg Universitet, herunder en vurdering af om uddannelses- og forskningsområder kan bortfald, nedprioriteres, sammenlægges eller ændres på anden vis”

De to andre kriterier handler om, om medarbejdernes faglige og personlige kompetencer ”matcher og understøtter den fremtidige opgaveløsning indenfor instituttets uddannelses- og forskningsprofil.

”På den ene side påpeger medlemmerne, at det giver mening at pege fremad, og ikke komme ud i minutiøs måling af tidligere performance, som der var tendens til i fyringsrunden på Statskundskab i oktober 2013. På den anden side er det frustrerende for medlemmerne, at de ikke kan se hvilke årsager, som ligger til grund for at netop de er valgt”, siger Jesper Lindgaard Christensen.

Han tilføjer, at en vidensorganisation som et universitet tager lang tid at opbygge, men kort tid at bryde ned, så en ledelse skal tænke sig grundigt om, inden den griber til afskedigelser.

”Det er ikke en produktionsvirksomhed, hvor man kan skrue op og ned på lager og medarbejderstab over kortere tid. Der er ikke kun umiddelbare effekter for de berørte. Det vil også i lang tid fremover påvirke de som er tilbage i forhold til rekruttering, motivation, arbejdsmiljø” siger han.

Dekan: Det er et spørgsmål om hvem vi bedst kan undvære

Rasmus Antoft, dekan på SAMF udtrykker forståelse for, at det er en vanskelig situation for den enkelte, og at det er naturligt, at de afskedigede spørger sig selv, hvorfor det blev dem.

”Vi ønsker ikke at skille os af med nogen, men det er et spørgsmål om, hvem vi bedst kan undvære”, siger dekanen.

Han oplyser, at ledelsen har foretaget en helhedsvurdering af den enkelte medarbejder, men at de afskedigede ikke har fået en individuel begrundelse, fordi afskedigelserne sker med udgangspunkt i institutionens forhold.

Artiklen er opdateret 8., 11. og 13. februar med oplysningen  om antal afskedigelser på  henholdsvis Det Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultet, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet og Det Tekniske Fakultet.

AAU-ansatte protesterer over spareplan og egenrådig ledelse

AAU-ledelsen blev mødt af utilfredse studerende på vej til et af medarbejdermøderne om besparelserne. Foto: Trine Kristensen, AAU

Aalborg Universitet skal spare 67 millioner kroner i 2019, og det vil uundgåeligt medføre afskedigelser. Rektor vurderer, at det bliver mere end 30 ansatte. Tillidsrepræsentanterne klager over manglende inddragelse

Af Claus Baggersgaard

Færre studerende og dermed færre uddannelsesindtægter kommer til at koste et ukendt
antal medarbejdere jobbet på AAU.

Rektor Per Michael Johansen vurderer, at det drejer sig om mere end 30
ansatte, som må afskediges, men man forsøger at begrænse antallet ved at give
mulighed for frivillige fratrædelser, ved naturlig afgang og ved at undlade at
forlænge eller genbesætte midlertidige stillinger.

Universitetet har samtidig indført et kvalificeret ansættelsesstop, der indtil
videre fortsætter frem til slutningen af februar 2019. Det betyder, at der ikke
kan slås stillinger op eller ansættes nye medarbejdere, medmindre dekanen,
innovationsdirektøren eller universitetsdirektøren dispenserer for det.

AAU’s presseafdeling oplyser, at processen foregår på de enkelte institutter,
så der er endnu ikke overblik over situationen, men de berørte medarbejdere får
besked senest i begyndelsen af februar.

Spareplanen har ført til protester fra medarbejderne, der har startet en underskriftsindsamling og sendt et anonymt debatindlæg til Altinget, hvori de kritiserer rektor for at efterlade samfundsvidenskaben på fallittens rand.

Mere end 600, heriblandt 164 medarbejdere på AAU, har underskrevet protesten.

Samfundsvidenskab rammes hårdt
De ansattes anke er, at Det Samfundsvidenskabelige Fakultet (SAMF) skal
bære en uforholdsmæssig stor del af millionbesparelsen.

37,9 millioner kroner, altså mere end halvdelen af pengene, skal findes
på SAMF, der står for ca. 12 pct. af universitetets samlede budget, men
som samtidig uddanner en tredjedel af AAU’s studerende.

Medarbejderne skriver, at det er en ny intern budgetmodel på universitetet,
der gør, at samfundsvidenskaben bliver særlig hårdt ramt.

Modellen belønner nemlig fakulteter, der skaffer mange eksterne forskningsmidler fra offentlige forskningsråd, EU, private fonde og virksomheder, da de fremover får lov til at beholde pengene selv i stedet for at aflevere en del af dem til den fælles kasse som en form for
AAU-skat. Samtidig øges den interne AAU-beskatning på indtægter fra
uddannelserne.

Det er unfair, mener de utilfredse medarbejdere, da de naturvidenskabelige og tekniske fakulteter har langt bedre muligheder for at skaffe eksterne forskningsmidler, eftersom der er flere penge at søge inden for disse områder end inden for samfundsvidenskab og humaniora.

I referatet fra et bestyrelsesmøde den 5. marts 2018 udtaler rektor, at “det er et  ledelsesmæssigt ansvar at sikre, at der ikke er fagmiljøer, der som konsekvens
af en ny budgetmodel efterlades i en økonomisk uholdbar situation”.

“Ikke desto mindre tyder de nyeste opgørelser på, at de tekniske fakulteter (ingeniørerne) vinder stort på den nye budgetmodel, mens de samfundsvidenskabelige institutter i løbet af få år efterlades på fallittens rand, hvis der ikke kompenseres”, skriver de utilfredse
medarbejdere i Altinget.

I et skriftligt svar til Forskerforum skriver rektor Per Michael Johansen:
“Jeg er helt bevidst om, at der er økonomiske udfordringer på SAMF, hvilket
skyldes flere ting, blandt andet nedgang i uddannelsesindtægter, som er SAMF’s
primære indtægtskilde. Derfor bliver SAMF også delvist kompenseret”.

Lukker uddannelser i København
I forbindelse med spareplanerne blev det samtidig meldt ud, at AAU lukker
syv engelsksprogede uddannelser på campus i København blandt andet på
grund af regeringens fortsatte besparelser på to procent om året (omprioriteringsbidraget) og regeringens loft over antallet af internationale studerende.

Desuden vil der ske store organisatoriske ændringer på HUM og SAMF,
der blandt andet betyder, at Institut for Kultur og Globale Studier bliver nedlagt og delt imellem andre institutter på de to fakulteter.

Det førte til rygter om, at AAU overvejer helt at lukke filialen i hovedstaden, men det afviser rektor over for Forskerforum.

“Nej, det er der ingen planer om. Vi overvejer at åbne nye uddannelser i København, og vi er desuden i færd med at forlænge lejemålet”, skriver han.

Rektor beskyldes for enegang
Tillidsrepræsentanterne kritiserer ledelsen for ikke at have inddraget dem
ordentligt i beslutningerne.

Flere tillidsfolk udtaler til avisen Nordjyske, at ledelsen ikke har overholdt reglerne i samarbejdsaftalen på AAU. Nærmere bestemt handler det om
paragraf 3, hvori der står, at ledelsen skal udsende information så “tidligt og
med så passende indhold, at der kan gennemføres en grundig drøftelse i
samarbejdsudvalget, således at medarbejdernes synspunkter og forslag kan
indgå i grundlaget”.

Medlemmerne af samarbejdsudvalget var eksempelvis ikke informeret i
forvejen, da de på et møde 9. november blev orienteret om lukningen af de
syv uddannelser i København. Mødet blev indkaldt med en dags varsel, og
der stod ikke noget om planerne i det skriftlige materiale.

“Ledelsen har ikke overholdt sin informationspligt over for samarbejdsudvalgene og har ikke opfyldt sin forpligtelse til at inddrage tillidsrepræsentanterne til en rettidig drøftelse på
et fornuftigt grundlag af de væsentlige beslutninger – altså beslutninger, der er
væsentlige for arbejdspladsen – og det må vi jo sige, at det her er”, siger lektor
Jens Kirk, der er tillidsrepræsentant og medlem af hovedsamarbejdsudvalget
på HUM, til Nordjyske.

Og Anne Bisgaard Pors, fællestillidsrepræsentant for en del af Dansk
Magisterforenings medlemmer på AAU, kalder det “utilfredsstillende”, at tillidsfolkene selv måtte bede ledelsen om, at der blev indkaldt til et ekstraordinært møde i hovedsamarbejdsudvalget, da de hørte rygter om den dårlige økonomi.

De har derfor klaget til universitetsledelsen over forløbet.

Dårlig kommunikation
Rektor Per Michael Johansen, der blev mødt af protester fra studerende og
ansatte på de årlige jule- og medarbejdermøder på campusserne i Aalborg
og København, erkender, at ledelsen kunne have kommunikeret bedre.

“Jeg forstår godt den udtalte frustration blandt studerende og
medarbejdere. Der er lagt op til store besparelser, som vil kunne mærkes på
hele universitetet. I ledelsen er vi naturligvis fuldt ud klar over, at økonomiske
tilpasninger af denne størrelse ikke bare er tal i et regneark. En afskedigelse
er en personlig krise for den enkelte, og det er absolut ikke noget, vi tager let
på”, sagde rektor på et af møderne.

Han mener dog, at ledelsen har fulgt retningslinjerne på området, men han
har inviteret fællestillidsrepræsentanterne til et møde for at diskutere
forløbet, og hvad de i fællesskab kan lære af det.

Alligevel er der ifølge Djøf-fællestillidsrepræsentant Jesper Lindgaard
Christensen bekymring blandt medarbejderne over, hvilke konsekvenser
kritiske røster over for ledelsens beslutninger kan få i en kommende afskedigelsesproces.

Det afviser rektor dog i en nyhed på AAU’s hjemmeside:
“Vi er på et universitet, hvor den kritiske dialog er en af grundstenene i  vores fundament. Det er fint med kritik af ledelsesmæssige beslutninger, og vi  vil gerne i dialog og drøfte tingene med
medarbejderne, men det kræver, at vi ved, hvem vi skal i dialog med. Det går
ikke, at man kæmper fra neutralt ringhjørne uden at ville lægge navn til kritikken. Den skal være saglig og funderet i fakta”, udtaler Per Michael Johansen.

AU-forsker: Er du kritisk, får du ingen bevillinger

Lektor Bjørg Kjær oplever, at der ikke kommer nye opgaver fra ministerier og andre eksterne samarbejdspartnere, hvis konklusionerne ikke lyder, som de ønsker

Af Claus Baggersgaard

18 procent af forskerne på fakultetet Arts på AU har oplevet at komme under pres for enten at ændre deres forskningsresultater, udskyde offentliggørelsen af dem eller helt lade være med at offentliggøre deres forskning, viser en undersøgelse, som universitetet har fået foretaget.

37 procent af forskerne svarer, at presset er kommet fra et ministerium eller fra en anden offentlig myndighed.

En af dem er DPU-lektor Bjørg Kjær, der blandt andet forsker i institutionskultur og professionel identitet, som fremmer eller hæmmer kvalitetsudvikling i dagtilbud. Det er et område med stor politisk bevågenhed, og forskere har i flere tilfælde oplevet at komme i problemer, når de har leveret forskning til offentlige myndigheder, hvor konklusionerne ikke lød, som de ønskede.

Slut med opgaver efter kritik

Hun husker et tilfælde, hvor ministeriet ville gennemføre en række forandringer på det pædagogiske område og forestillede sig, at det kunne ske ved hjælp af facilitatorer, der skulle ændre personalets mindset. Der var ikke afsat midler til efteruddannelse af de ansatte eller til andre ressourcekrævende tiltag.

“Det var tydeligt, at de i ministeriet ønskede en løsning, som ikke kostede noget, og skulle bruge en ekspert, der kunne understøtte deres opfattelse, men resultaterne viste, at planen virkede urealistisk, hvis der ikke blev afsat flere ressourcer. Det er da påfaldende,
at det derefter pludselig ikke var muligt at få finansiering inden for det område, hvor jeg har min ekspertise”, siger hun.

I et andet tilfælde ville en kommune have hende til at promovere det pædagogiske arbejde, som blev gjort i daginstitutionerne, men det viste sig hurtigt, at der også var nogle problemer med måden, de gjorde tingene på. “De ville have mig til at tale deres kommunale tilbud op og konkludere, at det var rigtig godt. De bad mig lægge mere vægt på det ene og mindre på det andet, så det var en udfordring at bevare min integritet som forsker”, siger Bjørg Kjær.

Hun understreger, at det naturligvis er i orden at diskutere sine konklusioner med den eksterne samarbejdspartner, der har betalt for undersøgelsen, inden de bliver offentliggjort. “Det er en glidende overgang, men på et tidspunkt kammer det over og bliver til uacceptabel indblanding i forskningen”, siger hun.

Ingen mundkurv, men indirekte kontrol

Bjørg Kjær tilføjer, at hun aldrig direkte har fået mundkurv på, som det skete for miljøforskerne på AU i forbindelse med landbrugspakken i 2015. Hun siger, at der er “blødere” og mere indirekte måder at kontrollere forskerne på.

“Det er tankevækkende, at du ikke får opgaver en anden gang, så det har omkostninger at holde fast i sin forskningsmæssige integritet. Det er sandt, at money talks”, siger hun. Hun oplever, at forskere som hende, der arbejder med kritisk kvalitativ forskning på daginstitutions- og skoleområdet, har svært ved at få den type bevillinger, mens det er lettere at få penge, hvis man vil dokumentere effekten af politiske tiltag.

“Den politiske dagsorden er, at det handler om evidens og effektmåling, så hvis du eksempelvis vil dokumentere de øgede læsefærdigheder blandt eleverne i 3. klasse, kan du få en rekvireret forskningsopgave, mens det er sværere, hvis du vil gennemføre en kvalitativ undersøgelse af børnenes trivsel”, siger Bjørg Kjær og fortsætter:

“Jeg og mine kolleger, der arbejder med kritisk kvalitativ forskning, slås om nogle bittesmå håndører, men vi insisterer på, at det skal være forskningen, der bestemmer, hvad vi konkluderer, og ikke hvad der passer politisk. Det er netop det, der ligger i, at forskningen er kritisk, at vi er irriterende og spotter de negative utilsigtede konsekvenser af nye tiltag”.

Politikerne bærer ansvaret

Bjørg Kjær mener, at det politiske system bærer en stor del af skylden for, at forskerne oplever, at de kommer under pres.

“De danske politikere virker ikke interesserede i at kvalificere deres beslutninger. De er sådan set ligeglade med, hvad fagkundskaben siger, og det handler mere om at finde en forsker, der er villig til at dokumentere, at det, de allerede har besluttet, er det rigtige. Det er en meget anderledes politisk kultur end i Sverige, hvor de stort set nedsætter en uvildig kommission, hver gang der skal gennemføres en lovændring”, siger hun.

Hun tilføjer, at konsekvenserne er alvorlige for samfundet, da det betyder, at der træffes “forkerte” politiske beslutninger, i den forstand at de ikke sikrer, at ressourcerne bliver udnyttet bedst muligt. Bjørg Kjær påpeger, at hun har 40 procent af arbejdstiden afsat til sin egen frie forskning i sin ansættelse, men det er under pres, fordi politikerne eksempelvis skærer i basis- og uddannelsesbevillingerne (omprioriteringsbidraget).

“Problemet er, at nedskæringerne betyder, at universiteternes økonomi er så stram, at al vores tid går med undervisning, administration og at søge eksterne midler, såvel rekvireret forskning som fri forskning. Det betyder, at den frie forskning presses, samtidig med at vores normer for god forskning kommer i konflikt med rationalet i rekvireret forskning, som netop ofte har et meget specifikt sigte og ikke sjældent et ønske om bestemte svar”, siger hun og fortsætter:

“Politikerne må forstå, at hvis forskning skal være forskning, kan den ikke være målrettet en bestemt konklusion. Det skal i princippet være sådan, at du ikke ved, hvad du får, hvis du ringer og beder en forsker om at undersøge noget”.

Omdiskuterede retningslinjer ændres – men kun på KU

En sætning om at tage udgangspunkt i ”egen oplevelse” af krænkelse har skabt stor frygt for den akademiske frihed på KU, men ikke på AU og DTU, som har samme formulering

KU’s retningslinjer for håndtering af krænkende adfærd har været et offentligt diskussionsemne siden efteråret. Og nu bliver de ændret.

Det er ledelsen og medarbejderne blevet enige om på et HSU-møde den 23. januar. Arbejdet med at skabe en mere spiselig version skal være færdigt til sommer omkring Sankt Hans.

”HSU var enige om de nuværende retningslinjer, men det har vist sig, at der er mange forskellige fortolkninger af dem. Vi vil nu se på, om vi kan favne nogle af de bekymringer, som der har været. Målsætningerne er at skabe det bedst mulige arbejds- og studiemiljø og gøre det tydeligt for alle, hvordan universitetet agerer i sådanne ofte vanskelige sager,” siger Henrik Wegener i en pressemeddelelse.

Det er imidlertid kun på KU, at regler omkring god opførsel har skabt så stor debat og ønsker om at få dem omskrevet, selv om regler og definitioner på andre universiteter ikke adskiller sig meget fra dem på KU.

Især én sætning i KU’s retningslinjer har sat sindene i kog: ”Det er medarbejderens eller den studerendes oplevelse af at have været udsat for krænkende adfærd, der er udgangspunktet”. Den formulering har medført kritik både udefra og inde fra KU.

”Det er svært at modbevise en følelse, derfor er man i juridisk limbo”, sagde Anders Hay-Schmidt, TR på KU Sund, da han og to andre tillidsrepræsentanter i Berlingske klagede over reglerne. De frygter for undervisernes retssikkerhed og for den akademiske frihed i forskning og undervisningen, hvis det er op til folk selv at definere, hvad de føler sig krænket over.

”Ikke et problem, vi har skabt”

Formuleringen kan man imidlertid finde stort set identisk i AU’s interne vejledning omkring psykisk arbejdsmiljø. Her står: ”Det er altid medarbejderens eller den studerendes oplevelse af, at noget har været grænseoverskridende, som skal tages alvorligt”.

Og den formulering har ifølge fælles-TR Olav Wedege Bertelsen ikke skabt problemer eller utryghed blandt VIP’erne på AU.

”Der har ikke været nogen diskussioner. Og jeg mener heller ikke, at man kan se det på så mange andre måder – udgangspunktet vil altid være, at der har været en oplevelse af krænkelse”, siger han.

Vejledningen går dog ikke i detaljer omkring definitioner af den krænkende adfærd, men det er ikke noget, Olav Wedege Bertelsen savner.

”Rektor har den klare holdning, at vi ikke skal have for mange regler, og det er jeg egentlig enig i. Der findes i forvejen udmærket lovgivning med entydige formuleringer, vi kan støtte os op ad”.

I ”Retningslinjer ved krænkende adfærd”, som DTU indførte i oktober 2018, ses princippet igen: ”DTU tager udgangspunkt i den berørtes perspektiv ved en eventuel henvendelse”, står der.

Retningslinjerne blev vendt i DTU’s HSU. Men her var der ikke nogen, der studsede eller følte sig truet på retssikkerheden.

”Som jeg husker det, var der ikke synderlig interesse for det. Vi diskuterede det, men ikke særlig meget. Man kan opfinde mange problemer, og det her er ikke et, vi har opfundet herude”, siger Irene Shim, TR på Institut for Kemi og medlem af HSU.

Står ikke klart nok

Fælles-TR Thomas Vils Pedersen sad med i det udvalg, der formulerede retningslinjerne på KU. Han er siden blevet overbevist om, at teksten bør justeres. Ikke for at ændre formålet, men for at gøre det klarere.

”Det skal stå klart, at der ikke ligger begrænsninger i undervisningsfriheden. Og så skal der være en klarere procesbeskrivelse for, hvordan ledelsen skal gå frem ved henvendelser. Det er klart, at der ikke skal skrides til tjenstlig samtale, bare fordi der kommer en henvendelse”, fortæller han.

Meget af den opstandelse, som linjen om ”egen oplevelse” har skabt, mener Thomas Vils Pedersen skyldes, at nogle læser det som en definition af krænkelse. Meningen var, at det skulle forstås som en del af procesbeskrivelsen, hvor det naturlige udgangspunkt er en henvendelse, hvor nogen – ud fra ”egen oplevelse” – føler sig krænket.

”Der er et sideskift lige efter den sætning, og det er måske en del af problemet, for mange har ikke læst videre på næste side, for her står en slags procesbeskrivelse, som dog bør være klarere. Når vi skriver, at det er den krænkedes oplevelse, der er udgangspunktet, er det i betydningen, at ledelsen er forpligtet til at tage alle henvendelser alvorligt – den må ikke bare afvise og sige: ”Det er dig, der er sart””, siger Thomas Vils Pedersen.

Mediehistorier underbygger frygt

Reaktionerne, han har fået fra kolleger på KU, går i forskellige retninger.

”Nogle er glade for, at man tager problematikken alvorligt. Andre er nervøse for, at retningslinjerne kan lægge begrænsninger for den akademiske frihed. Og det er klart, at når der så kommer en personalesag som den, der blev beskrevet i Weekendavisen, så skaber det utryghed blandt medarbejderne”.

Han refererer til, at Weekendavisen i december skrev om en lektor på KU, der i efteråret 2018 måtte igennem et månedlangt undersøgelsesforløb på grund af anonyme klager om krænkende adfærd, blandt andet ved at studerende fra etniske minoriteter var blevet forfordelt, og at lektoren havde brugt ”n-ordet”. Sagen blev lagt ned, da beskyldningerne ikke kunne underbygges.

Omtrent samtidig bragte Kristeligt Dagblad et interview med Tara Skadegaard Thorsen, stifter af studenterorganisationen Front, der arbejder imod diskrimination, men også for færre hvide mænd i læreanstalternes pensum. Og kort efter kom så den famøse ”sangsag” på CBS, som også blev set som udtryk for, at en persons egenopfattelse af at være krænket kom til at overtrumfe almindelige normer og traditioner.

Mener tingene blandes sammen

Vicedirektør for Kommunikation på KU Jasper Steen Winkel peger på, at der i medierne kørte en række forskellige sager, der alle blev læst ind i samme dagsorden som KU’s retningslinjer, selv om det i hans øjne handlede om helt andre ting.

”Sagen er meget speget. Vi kommer fra en debat om #MeToo og et ønske om at få nogle retningslinjer for håndtering af sexchikane og mobning. Så opstår der en sombrerosag omkring rusfester på Jura, hvilket handler om retningslinjer for god studieintroduktion. Og der er så tydeligvis nogle, der gerne vil knytte de sager sammen for at sætte en dagsorden om mikroaggressioner, krænkelser og amerikanske tilstande”.

Han mener, at diskussionen lige så godt kunne være opstået på eksempelvis DTU, for så vidt at DTU har den samme formulering om at tage udgangspunkt i den krænkedes egen oplevelse, og han peger også på, at der er tale om principper, man som offentlig institution ikke kan komme uden om.

”Hvis vi skal følge forvaltningsloven, skal vi undersøge og udrede alle klager, medmindre de er helt grundløse. Det betyder, at vi skal lytte, når en studerende eller ansat kommer med noget. Men det betyder ikke, at bare fordi man postulerer et eller andet, får man ret”.

Har I været gode nok til at kommunikere den udlægning?

”Tja, vi, der har været involveret, vil jo mene, at vi har sagt det tusind gange”.

Jasper Steen Winkel fastslår samtidig, at retningslinjerne aldrig var møntet på undervisningen, men på almindelig opførsel på universitetet i ”en til en-relation”.

Rum for krænkelsespåstande

Thomas Brudholm, lektor i minoritetsstudier ved KU, var relativt tidligt ude at problematisere retningslinjernes formuleringer. Han forstår godt, at eksempelvis sombrerosagen bliver trukket med ind i diskussionen, og han mener heller ikke, at man uden videre kan skelne mellem undervisningen og det, der ligger uden for.

”Når man læser den her retningslinje, står der ikke, om den gælder ved undervisningen, på rusturen eller ved kopimaskinen til julefrokosten. Der står, at universitetet har nultolerance over for krænkende adfærd. Den kan have alverdens former og indrapporteres af hvem som helst. Og det giver rum for krænkelsespåstande alle steder på universitetet. Så hvis vi diskuterer, om retningslinjen skal ændres, er afvisningen af sombrerosagen for let”.

Definitioner skaber diskussioner

Sammen med sin kollega Birgitte Schepelern skrev Thomas Brudholm en kronik i Berlingske med konkrete forslag til ændringer af retningslinjerne. Her foreslår han med inspiration fra University of Chicago blandt andet, at man gør det klart, hvilke ytringer der vil kunne blive anset for krænkende, og at man i formuleringerne ”tilgodeser den frihed og det rum for kritik og aktiv tolerance, der bør være i undervisningen”.

Hvorfor er KU’s retningslinjer blevet en kæmpe sag, men ikke eksempelvis AU’s og DTU’s?

”Der står omtrent det samme i DTU’s, så de kunne have haft samme problematik. På AU skriver man om krænkelser i kategorierne seksuel chikane og mobning. Man undlader at forholde sig til ”krænkende ytringer” som selvstændig kategori. Det er måske klogt, men også principielt mangelfuldt”.

Thomas Brudholm erkender, at det nok vil skabe mindre diskussion om selve retningslinjen, når man går mere overordnet til værks og ikke bliver meget detaljeret i sine definitioner af krænkelser, særligt i form af ytringer. Men han holder fast i, at KU bør gøre det.

”KU valgte at tage ytringer med, og det synes jeg er fornuftigt. Men så har man bare glemt at afgrænse det, og af alle kategorier er det den, vi skal passe allermest på ikke at gøre for bred”.

lah

DTU-ledelsen: Aftenundervisning til kl. 22

Danmarks Tekniske Universitet vil have en del af underviserne til at arbejde fra klokken 18 til 22. I første gang som et forsøg fra efteråret 2019, hvor 20 kurser vil blive lagt om aftenen på campus i Lyngby. DTU-ledelsen skriver i en nyhed på DTU Inside (universitetets intranet), at tidspunktet er valgt, så de ansatte kan nå at spise aftensmad, hvis de skal fra DTU i Ballerup til Lyngby.

Det kommer til at berøre et stort antal studerende på alle uddannelsesretninger og alle niveauer – dvs. både diplomingeniør-, bachelor-, kandidat- og efteruddannelse, skriver ledelsen i intranet-orienteringen.  Presset på undervisningsfaciliteterne er stort, da flere auditoriebygninger skal renoveres, og der kommer flere studerende, men aftenundervisning indføres ikke bare for at få den lokale-kabale” til at gå op:

”Tværtimod er indførelsen af aftenmodulet et udtryk for, at DTU ønsker at fremtidssikre universitetet ved at indføre en ny undervisnings- og arbejdskultur. Ved ikke at binde undervisningen i tidsrummet fra 8 til 17 kan universitetet fremover tilbyde både ansatte og studerende muligheden for at indrette deres arbejds- og studieliv på en ny måde. Det er en fleksibilitet, vi får brug for, når vi ser længere frem i tiden, og som vil gøre det muligt for os at skemalægge vores undervisning mere frit, samt åbne op for nye uddannelses-retninger”.

Anders Henry Nielsen, seniorforsker og næstformand for Hovedsamarbejdsudvalget (HSU) er skeptisk. Det er hans indtryk, at mange ansatte er kritiske over for planerne: ”Folk har jo kone, mand, kæreste, børn og fritidsaktiviteter, så de forventer at have en nogenlunde fast arbejdstid, som er placeret i dagtimerne,” siger han, der ikke tror på den ”frivillighed”, som ledelsen har lagt op til.  Mange kan føle sig presset til at sige ja, da de ellers vil være mere udsatte, når den næste fyringsrunde kommer. Alligevel tror han ikke på, at tilstrækkeligt mange undervisere vil melde sig som interesserede: ”Og så kan ledelsen blive nødt til at udskrive folk til opgaven…”    

Formand for IDA-offentlig Carsten Eckhart Thomsen er også skeptisk overfor ”frivilligheden” og for konsekvenserne for familielivet for de ansatte: ”Man skal ikke have meget fantasi for at forestille sig, at det i realiteten betyder en udvidelse af arbejdstiden”.  Han mener ikke, at DTUs ledelse uden videre kan indføre aftenundervisning, for det vil være en udvidelse af overenskomsten, så derfor må ledelsen og de ansatte indgår en ny lokal arbejdstidsaftale.

Han kalder det ”uklogt” af ledelsen på DTU at gå videre med planerne uden at have indgået en aftale med de faglige organisationer først: ”Det burde have været drøftet til bunds i det lokale samarbejdsudvalg, og de ansatte skal kompenseres med en økonomisk godtgørelse og/eller ved at sikre, at de kan holde fri på andre tidspunkter”.

DTU-direktør Claus Nielsen vil ikke forholde sig til, om aftenarbejdet kræver en ny arbejdstidsaftale. Men i DTUs ledelse tror man på frivilligheden: “Vi ved godt, at det kan være uhensigtsmæssigt, hvis du har to små børn, så vi skal finde en fornuftig måde at gøre det på. De, der har tid og lyst til at arbejde om aftenen, vil få fri på andre tidspunkter. Det skal være sådan, at det af underviserne bliver oplevet som et god mulighed med øget fleksibilitet, og tilsvarende skal det blandt de studerende opleves som et ekstra og fleksibelt tilbud i undervisningen”.

Direktøren tilføjer, at aftenundervisning 18-22 kun vil omfatte en brøkdel af DTU´s kurser, der vil blive afholdt fra klokken 18 til 22. Og at aftenundervisningen bliver indført som et pilotprojekt, der skal evalueres.

Sagen omtales i det kommende nummer af FORSKERforum, der udkommer 31. januar.

CB

 

AUs miljødata i NOVANA-2017: Landbrugspakken smuldrer

2.UDGAVE. Fra foråret 2016 fik landbruget ret til at sprede mere kvælstof og siden har de årlige NOVANA-rapporteringer været ventet med spænding, fordi de måler hvor meget af kvælstoffet, som ikke optages i planter, men ender som forurening i vandmiljøet (havet). Og modsat forventningen falder tallene ikke i NOVANA-2017, som Miljøministeriet netop har frigivet tal fra: Der blev udledt cirka 60.000 tons kvælstof til vandmiljøet – og det er som årene forud.
Og det er rigtig dårlige nyheder for regeringens Landbrugspakken, som altså slet ikke lever op til sine forudsætninger (måltal ca. 54.000 tons). Og det er meget dårlige nyheder for miljøminister Jakob Ellemann-Jensen, for de 60.000 tons ligger meget langt fra EU’s måltal på 42.000 tons i 2021, hvor Danmark risikerer at få en miljøsag på halsen. Endelig er det dårlige nyheder for landbruget, som tilsyneladende ikke har levet op til sine forpligtelser i Landbrugspakken.

Tallene fremgår af det RAPPORT-udkast – “Mere kvælstof i det danske havmiljø” – som AU-DCE har sendt til Miljøministeriet “til kommentering” (SE UDKAST HER).  Ifølge et fakta-forklaringsnotat fra AU-DCE er 2017-tallene bl.a. udtryk for, at Landbrugspakkens forventede / forudsatte baseline-effekt ”ikke er indtruffet” (SE AU-FAKTANOTAT). AU-DCE er sat til at udrede mulige forklaringer i et nyt notat.
Miljøminister Jacob Ellemann-Jensen udtrykker overraskelse over kvælstoftallene. De er så alarmerende, at han højst usædvanligt kritiserer landbruget for ikke at have leveret på deres del af Landbrugspakkens aftaler: ”Vi har nogle klare mål om, at forbedre vandmiljøet, og det er nogle mål, som vi skal nå. Derfor er det ikke tilfredsstillende, at der ikke er blevet leveret på de aftalte tiltag. Det er klart, at en del af ansvaret ligger politisk – den tager vi på os – og en del af ansvaret ligger hos landbruget, som også må tage deres del af opgaven på sig”.
Kvælstof-nyheden er rigtig dårlig for landbruget, som nu kan se frem til, at der kommer stramninger med mere målrettet regulering. Landbrugslobbyen Landbrug og Fødevarers formand Martin Merrild forsøger at bortforklare; “2017 var et regnfuldt år med ekstra afvaskning” (SE MERRILD). Men det er en bortforklaring, for AUs data er udtrykkeligt korrigeret for afvaskning (afstrømnings-korrigerede tal). Bæredygtigt Landbrug har i på sin side en igangværende lobbykampagne i Folketinget for at underminere og ændre de givne miljødata på landbruget og dermed udskyde stillingtagen til Landbrugspakken… (SE FOLKETINGSSPØRGSMÅL).

Miljøministeriet frigivelse af kvælstof-data nu er overraskende. FORSKERforum havde fået at vide af AU-DCE, at data først ville blive offentliggjort om en måned (14. februar). (Tilføjelse 19.januar: INGENIØREN afslører, at data faktisk allerede forelå i november, men at offentliggørelse blev forhalet som en del af Miljøministeriets cover-up, som AUs forskning loyalt deltog i (SE INGENIØREN).)

Den tidlige offentliggørelse kan tolkes som uundgåeligt oplæg til det rivegilde, der kommer i Folketinget om Landbrugspakkens smuldrede  forudsætninger. Ministeren skal nemlig inden for kort tid indkalde til drøftelser om ”den videre indsats for målrettet regulering og i forhold til etablering af kollektive virkemidler med henblik på at sikre bedre fremdrift”, som det kryptisk anføres i ministerens pressemeddelelse (SE PRESSEMEDDELELSE)

Der er stillet otte Folketingss-spørgsmål til sagen (SE SPM. 447-455)

AAU: Fyringsrunde efter rektors solo-prioriteringer

Der venter en større fyringsrunde i Aalborg. Fyringsvarsler vil blive sendt ud i uge 4-5. Men rektors og ledelsens egenrådighed og uklarheden om økonomien faktiske tilstand har de seneste måneder skabt stor frustration og utryghed hos de ansatte.

I december forlød der et skræk-scenario med fyring af 15-20 fastlærere på hvert fakultet for at at nå sparemålet. Over for FORSKERforum vil rektor ikke bekræfte hverken et aktuelt sparebeløb eller antal fyringstruede: ”Vi har aftalt en proces i Hovedsamarbejdsudvalget, hvor ledelsen først afsøger mulige afværgeforanstaltninger og dernæst vurderer hvert fakultet behovet for uansøgte afskedigelser” (pr. email).
Hos personalet er der stor utilfredshed med rektors ledelsesstil, fordi han angiveligt handler uden at inddrage i vurdering af økonomiens tilstand og i strategiske beslutninger. 164 ansatte skrev under på et protestbrev. Og tillidsfolk klagede (til rektor selv) over rektors manglende inddragelse. Rektor har ikke hørt Samarbejdsudvalget og Akademisk Råd før beslutninger er taget. Han har bare orienteret, når ledelsen havde taget beslutninger, og den procedure mener tillidsfolk er brud på samarbejdsreglerne. Rektor har ikke forholdt sig til klagens kritik, blot varslet et ”dialogmøde”, hvor parterne skal ”lære af erfaringerne”.

Den manglende inddragelse harmonerer ikke med lovstramningen i 2011 efter en international evaluering, der kritiserede manglende inddragelse. Lovrevision pålagde derfor bestyrelsen at ”sikre medbestemmelse og medinddragelse af medarbejdere og studerende” gennem opstramning af statutter og organisation”. Det er således bestyrelsen som er ansvarlig for, at lovens bogstav og intention overholdes.

Men AAU-bestyrelsen er formentlig slet ikke informeret om klagen. FORSKERforum har spurgt rektoren, om han har orienteret bestyrelsen om den konkrete klage over samarbejdsrelationerne. Men det har han tilsyneladende ikke, for han svarer hverken ja eller nej, derimod undvigende: ”Jeg holder løbende bestyrelsen orienteret – også hvis tillidsfolk er utilfredse” (pr. email til FORSKERforum).
Rektor havde ellers chancen for at orientere bestyrelsen, da hans kriseløsninger var på dagsordenen på bestyrelsesmødet lige før jul. Det endte med, at Bestyrelsen fulgte rektoratets drastiske indstilling til ny budgetmodel, budget-2019 og den fremtidige resultatmålsætning.
De ansatte utilfredshed handler om, at AAU-ledelsen har lavet drastiske strategiske beslutninger med lukning af uddannelser m.m. Økonomiske og strategiske beslutninger er foregået i en lukket ledelseskreds og beslutningsgrundlaget er grumset. Og det har skabt frustration og krisestemning i personalet.

Er krisen er så stor, at et scenario er lukning af AAUs københavner-filial i Sydhavnen? Hertil svarer rektor: ”Nej, det er der ingen planer om. Vi overvejer at åbne nye uddannelser i København, og vi er desuden i færd med at forlænge lejemålet der”.

Naturfredningsforening kritiserer AU’s miljø-rådgivning

Lige før jul fortalte en undersøgelse, at en del AU-forskere ikke mener, at deres forskningsfrihed har det godt (SE NYHED 19.4), Og nu dukker der en ny sag op, hvor forskere og forskningen kan være klemt. Den handler om, at regeringen efter flere år med dispensation har forbudt brugen af neonikotinoider til bekæmpelse af insektangreb, fordi kemien herfra er meget skadelig for bier. Men sukkerroe-producenter har igen fået dispensation til at bruge stoffet på sukkerroe-frø. Dispensationen er givet efter rådgivning / anbefaling fra AUs DCA (Institut for Agroøkonomi).

Lektor Michael Kristensen har skrevet anbefalingen til Miljøstyrelsen om, at giftstoffet kan løse de fleste problemer med skadedyrs-angreb på sukkerroer. Og da DRs Orientering spurgte nærmere ind på baggrunden, gav han udtryk for, at AU-DCAs anbefaling blev givet under hensyn til, at rådgivningen ”forsøger at være loyale over for de politiske beslutninger, der er truffet” (SE POLITIKEN).
FORSKERforum har spurgt lektoren, hvad det betyder?
 ”Politikerne har besluttet at det skal være muligt at søge dispensation. Vores opgave var i denne sammenhæng at foretage en saglig, landbrugsfaglig vurdering, samtidig med, at det er vores tilgang være loyale overfor dispensations-muligheden – uanset hvad vi selv skulle mene om sagen. En miljø-vurdering var ikke en del af vores opgave”, svarer lektoren. Han afviser, at Miljøstyrelsen har sat snævre rammer for opgaven, og at forskerne har ”forhandlet” anbefalingen med Miljøstyrelsens embedsmænd.
Men landbrugskonsulent Rikke Lundsgaard fra Danmarks Naturfredningsforening (DN) mener ikke rådgivnings-forløbet er ansvarligt: ”AU siger, at deres vurdering (alene) er baseret på en landbrugsfaglig vurdering og ikke en miljømæssig. Men at holde det miljømæssige aspekt ude er helt i modstrid med EU’s retningslinjer, som siger, at der skal være meget tungtvejende grunde til (nationale) dispensationer, og at miljømæssige hensyn i øvrigt overtrumfer andre forhold – alt imens stoffet faktisk er forbudt i EU”.
 AU-lektoren svarer: ”Vi er blevet bedt om at foretage en landbrugsfaglig vurdering, og det var ikke en del af opgaven at vurdere nye dyrkningsmetoder. Og de miljømæssige vurderinger – herunder EU’s retningslinjer – er Miljøstyrelsens ansvar”.
 DN-konsulenten mener, at sagen viser gråzoner i myndigheds-rådgivningen: ”Det er jo helt korrekt, at det politiske / miljømæssige er Miljøstyrelsens ansvar. Men det er ukorrekt, at rådgivningen ikke har fået lagt begrænsninger ind, for forskerne er jo sat i en klemme, når deres mandat er begrænset til ’det landbrugsfaglige’, uden skelen til EU-retningslinjerne. Derfor bliver AU’s anbefaling helt utilstedelig, for de ender de med at konstatere, at der ikke findes ’godkendte alternative midler’. Og det bruger Miljøstyrelsen så til at legitimere dispensationen”, siger hun og tilføjer:
 ”Det er så også sært, at AU-notatet med den landbrugsfaglige ‘anbefaling’ faktisk i en bisætning lige nævner det langsigtede alternativ (sædskifte), som miljømæssigt er det bedste og i overensstemmelse med EU-politikken. Men det spor forfølges ikke i resten af notatet…”