Kategoriarkiv: Nyheder

Professorfyring: Over 800 protest-underskrifter

“Undertegnede opfordrer hermed videnskabelige kolleger til at protestere mod Københavns Universitets fyring af en højtrespekteret kollega…”. Sådan indledes en underskriftsindsamling – petition – som cirkulerer til støtte for geofysik-professor Hans Thybo.

Initiativtagerne er kendte professoransigter i det akademiske miljø, Frans Gregersen, Lene Koch, Niels Kærgaard, Bente Klarlund Pedersen, Ditlev Tamm og Ole Wæver.

Fyringen har tiltrukket sig stor opmærksomhed – bl.a. fra NATURE – og protestskrivelsen er på få dage signeret af flere end 800, herunder mange af Thybos internationale kolleger og såmænd også fra de medarbejdervalgte medlemmer af KUs bestyrelse, professorerne Anja Andersen og Eske Willerslev.

Protestskrivelsen klager over, at de to konkrete begrundelse for fyringen er yderst tynde. Thybo har angiveligt (illoyalt over for ledelsen) tilskyndet en udenlandsk ph.d.-studerende til at udfylde et spørgeskema om arbejdsmiljøet på sit institut. Og så har han angiveligt brugt sin private e-mail til job-relaterede forhold.

Protesten siger, at der ikke bare er tale om en usaglig afskedigelse, men at sagens dybere implikationer er, at den truer den akademiske frihed, “behovet for den kreative tænkning uanset hvad institutionens ledelse mener”. Hvis ikke fyringen trækkes tilbage, vil det skabe utryghed i akademiske cirkler på KU og andre steder (SE PETITION).

Da de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer har protesteret mod fyringen, var den sandsynligvis på KU-bestyrelsens møde i tirsdags under punktet ”FORTROLIGT”. FORSKERforum erfarer, at der pt. er forhandlinger mellem KUs personaleafdeling og DMs advokat, som mener at fyringen er usaglig og uberettiget.

STATSSTYRING: Vil Pind lave tyrkisk uni-model?

Tyrkiets præsident og diktator Recep Erdogan har udsendt et dekret, som giver ham retten til at udpege rektorer på tyrkiske universiteter. Hermed indfører han den model, som eks-minister Ulla Tørnæs gerne vil have indført i Danmark. Den danske model findes foreløbig kun som en skuffe-plan, som departementschef Agnete Gersing reklamerer for, og uni-sektoren venter spændt på, hvad den nye minister Søren Pind har af styringsideer.

Ved et dekret har Erdogan suspenderet gældende tyrkisk lov (1992), som gav det akademiske personale medbestemmelse på at vælge deres rector, før denne formelt udnævnes af republikkens præsident. Efter det nye dekret kan Erdogan vælge blandt tre indstillede kandidater, men hvis han ikke kan lide dem, har indstillingsnævnet en måned til at finde tre nye kandidater. Og kan han heller ikke lide dem, kan han udpege sin egen kandidat (SE NYHED).

Erdogans seneste dekret kommer efter hans mod-statskup, hvor han udnytter det talentløse kupforsøg i juli til at skaffe sig diktatorisk magt over det tyrkiske statsapparat. Der er erklæret undtagelsestilstand, under dække af påstande – som ikke er bevist – om at kuppet var orkestreret af den islamiske præst Fethullah Gülen, som lever i eksil i USA. Erdogan har med løs hånd udnyttet det talentløse kupforsøg til at beskylde enhver opposition for at være Gülen-tilhængere, ligesom han har genoptaget klapjagten på den kurdiske minoritet i Østtyrkiet under dække af beskyldninger om, at de sympatiserer med PKK-terrorister.

Erdogan har på disse beskyldninger – uden beviser og retsprøvelse – suspenderet eller fyret 10,131 embedsmænd (herunder 2,219 fra uddannelsesministeriet) og 6337 lærere og forskere i universitetssektoren. (SE OPPOSITIONS-NYHEDER)

Tyrkiets Videnskabsakademi har – uden at nævne Erdogans navn – protesteret mod dekretet: ”For at et universitet skal leve op til videnskabens højeste standarder må universiteter have en institutionel kultur, der hævder videnskabelige værdier. Hvert universitet må derfor have autonomi, som gør det muligt at beslutte hvordan og af hvem det skal styres, i overensstemmelse med stedets traditioner og metoder ud fra dets prioritering af forskning og uddannelse”. ”Rektorudpegning ved en central myndighed … vil med stor sikkerhed rasere universiteternes autonomi” (SE AKADEMIPROTEST).

Akademiprotesten peger også på, at det nye dekret er endnu mere vidtgående end de indgreb, som fulgte efter det brutale militærkup i september 1980 (militærstyre 1980-83).

To krigs-udredere i etiske dilemmaer

Historiker og politolog skal ud i et forskningsetisk minefelt i de næste to år. De skal lave den kontroversielle, uvildige krigsudredning om Danmarks militære engagementer i de seneste årtier. De kan få nej til ’sensitivt materiale’. Og manus skal til ’sikkerhedsgennemsyn’.

”Men vi vil ikke acceptere, at Udenrigsministeriet eller andre myndigheder redigerer i udredningen”, erklærer historielektor Rasmus Mølgaard Mariager som netop er udpeget til at gennemføre rapporteringen, sammen med politologilektor Anders Wivel.  De er interviewet i det FORSKERforum, som udkommer i dag.

De trodsede historiker-kredses advarsel om farerne ved at stille op til et set-up, hvor der på forhånd varsles indskrænkning af forskningsrammen og dermed af forskningsfriheden. Mariager og Wivel sagde ja til opgaven på trods af den politiserede baggrund, hvor V-regeringen aflyste Irak-kommissionen (som bl.a. skulle afdække den politiske beslutningsproces, herunder Fogh-regeringens krigsbeslutninger). I stedet skal der så arbejdes efter et mere snævert kommissorium, hvor der bl.a. varsles  begrænset kildeadgang m.m.

Om de forskningsetiske faldgruber, der ligger i begrænset kildeadgang, siger en pragmatisk Anders Wivel: ”Det er rigtigt, at vi kan få nej til sensitivt materiale, og at der heri ligger en potentiel udfordring, som vil tage alvorligt stilling til, hvis den skulle opstå”. De erklærer også, at de vil nedlægge arbejdet, hvis de oplever en ”uantagelig begrænsning” i deres kildeadgang – uden at de dog fastlægger forhåndsgrænser for, hvad det betyder.

Der er ikke en egentlig kontrakt mellem Udenrigsministeriet og forskerne, derimod et sæt retningslinjer for arbejdet (SE RETNINGSLINJER).

Professor Heine Andersen – som pt. forsker i forskningsfrihed – er skeptisk overfor præmisserne:  ”Udredningen kan ikke måles på forsknings-frihedens præmisser og målestok, for de gælder ikke her. Den har en særlig status, fordi udrederne i den ene ende kan få adgang til klassificeret materiale, men i den anden ende skal have godkendt deres produkt hos Udenrigsministeriet”.

Udrederne har et skidt udgangspunkt: ”I forskningsverdenen vil der være skepsis over for betingelserne og produktet, for projektet er ’politiseret’ og kompromitteret på forhånd. Dets betingelser overholder slet ikke de frihedsgrader, som forhåbentlig kommer i de standardkontrakter for ’myndighedsbetjening’, som pt. er til forhandling”.

Heine Andersen: “Ifølge retningslinjerne kan udrederne få adgang til klassificeret materiale. Men kildeadgangen kan løbende gøres ’til genstand for konkret drøftelse’ med myndighederne. Heri kan markeres en forhåndscensur på projektet. For troværdighedens skyld må de to forskere derfor i rapporteringen gøre opmærksom på de begrænsninger og den ‘censur’, de udsættes for…” 

Rapporten skal til ’gennemsyn’ hos Udenrigsministeriet o.a. involverede parter før offentliggørelse: ”Men kriteriet for denne censur – ’tungtvejende hensyn til fortrolighed’ – er uklare myndighedsskøn. Omfatter ’hensynet’ fx også embedsmænds og politikeres belastede roller?”

”De to går ind i et minefelt, og skal have deres standarder på plads for, hvad de vil finde sig i. Og så skal de være standhaftige i processen. Men når de nu har sagt ja til præmisserne, bliver det svært at stå af, og det vil overraske mig, hvis det sker. Nu må vi se, de skal bedømmes på produktet til sin tid…”

Der er afsat 10 mio. kr. til projektet, som skal være offentliggjort inden 2 år.

 

Ny minister: Værdikrigeren Søren Pind

Liberal Alliance eller Venstre – pest eller influenza? – vil nogle spørge. Realiteten blev, at den nye nye uni-minister ikke blev en af de to hyperliberale LA’ere Mette Bock eller Henrik Dahl, som i øvrigt begge er uni-kyndige. Det blev Søren Pind (V).

”Jeg har jo for vane at give ministerier nye navne, og nu skal jeg så være ’fremtidsminister’. Det glæder jeg mig til. Det er spørgsmål, som vi alle sammen stiller os. Hvad skal vores børn leve af, og hvordan skal det gå”, lød Pinds friske kommentar et par timer efter, at han var udpeget som ny uddannelses- og forskningsminister, og den tonløse Ulla Tørnæs blev sat til at være udviklingsminister for fjerne lande.

Det friske svar var et modspil til journalisters lede spørgsmål, om det ikke er deroute at gå fra posten som justitsminister og sherif for kriminelle til bare at være minister for luftige sager og højpander…

Søren Pind er den tredje minister på området inden for et par år efter Esben Lunde og Ulla Tørnæs. Og ligesom forgængerne er han ikke belastet af specialviden om uni’er eller den akademiske verden. Han har godt nok en juragrad, men har aldrig været i nærheden af Forskningsudvalget, Videnskabsudvalget eller Uddannelsesudvalget, som behandler uni-sektorens desangående i Folketinget.

Det kan blive en underholdende tid med Pind som minister, for han er kendt som debattør og værdikriger, der ikke er bange for at lufte kontroversielle synspunkter. Sagligt set får fremtidsminister Pind et par vigtige styringsdilemmaer at se til med de igangværende reformer af bevillingstaxametre og nye styringsmodeller. Af Regeringsgrundlaget fremgår, at Regeringen vil lave reformer, der ”tydeliggøre universiteternes rammer og ansvar i lovgivningen” på den ene side, og giver uni-ledelserne mere frihed på den anden. Det bliver interessant, om Pind vil blive en kyndig minister på området, eller om han – som forgængeren – bare bliver en slags stråmand for den styringsivrige departementschef Agnete Gersing.

Men det bliver også interessant, hvor ihærdigt Pind vil forfølge mærkesager fra Regeringsgrundlaget: Halvdelen af de 30-årige have afsluttet en videregående uddannelse. Flest muligt skal gennemføre på normeret tid. Seks ud af de nyuddannede i beskæftigelse skal ansættes i den private sektor. Samtidig er det regeringens mål, at 60 procent af de beskæftigede nyuddannede skal have job i den private sektor. Og SU-reformen skal sættes på skinner (SU-besparelser skal finansiere skattelettelser og en såkaldt ”kompetencepulje”, hvis indhold skal fastlægges af ministeren).

Endelig vil Regeringen ”fremme udviklingen af eliteuddannelser på universiteterne”. Man er også åben overfor private uni’er. Det præciseres ikke, hvad det betyder, men kan være genoplivning af Helge Sanders ide om uni’er i tilknytning til private firmaer (LEGO eller Danfoss).

Forskningsområdet er skrevet ind i et afsnit – IVÆRKSÆTTERE, NY TEKNOLOGI, FORSKNING OG INNOVATION – som er en broget landhandel af instrumentelle mål, hvor ’humaniora og dannelse’ ikke nævnes. Den strategiske målsætning er ikke overraskende, at de offentlige forskningsmidler skal prioriteres, så de skaber mest værdi for erhvervslivet og samfundet. Men der udpeges ingen særlige satsningsområder.

SE REGERINGSGRUNDLAG s. 23-26 og 70-72

GYLLEGATE: EU dumper Landbrugspakken

EU har dumpet dele af loven om Landbrugspakken, fordi dens miljøforringelser er i strid med EU-regler om, at ny lovgivning ikke må forringe miljøet. Det fremgår af en meget underspillet pressemeddelelse fra Fødevareministeriet, som i aftes lakonisk meddelte, at ministeriet “efter dialog med EU-Kommissionen” har opnået fælles forståelse for ”den store omlægning af miljøbeskyttelsen”.

Gyllegate skabte splid i blå blok, væltede en minister, førte til beskyldninger mod embedsfolk for at deltage i manipulation og fik massiv kritik fra forskere og oppositionen, som hævdede at EU-problemer blev fortiet. EU-underkendelsen er den første markering fra EU-kommissionen på Landbrugspakken og flere afgørelser venter.

Oppositionen, som var imod Landbrugspakkens miljømanipulationer, kræver hele lovgivningen om Landbrugspakken genåbnet, siger fødevareordfører Simon Kollerup (S): ”Regeringen har krampagtigt forsøgt at fastholde de initiativer, som skader miljøet, men nu har regeringen tabt det hele på gulvet, og landmændene kan bare se måbende til fra sidelinjen” (SE LANDBRUGSAVISEN).

Han suppleres af Enhedslistens  Maria Reumert Gjerding: ”EU’s underkendelse afslører, hvad vi hævdede under lovbehandlingen: At landbrugspakken medfører en helt uacceptabelt forurening af miljøet. Nu er regeringen blevet tvunget til at indføre en lang række miljøtiltag for at kompensere”.

EU-kommissionen mener, at Landbrugspakken ikke lever op til EU’s miljøkrav. Derfor tvinges regeringen til at indføre en frivillig, målrettet efterafgrødeordning, som skal dække bestemte dele af landbrugsarealet i 2017 og 2018. Frivilligheden kan dog erstattes af tvangsmekanismer, hvis frivilligheden ikke virker. Samtidig indføres der nye fosfor-lofter for husdyrproduktion. Endelig skal den danske regering have godkendt én nitrathandlingsplan, som er forudsætning for Landbrugspakkens kvæg-undtagelse.

EU-kommissionens underkendelse er dramatisk, men Miljøministeriet prøver at afdramatisere: ”Det var en del af den politiske aftale om Fødevare- og landbrugspakken, at gennemførelsen af pakken skulle ligge indenfor EU-retten, og at der kunne ske tilpasninger af aftalen”.  Og landbrugsminister Esben Lunde Larsen kalder det ”et par justeringer”. (SE PRESSEMEDDELELSE).

En del af manipulationerne om Landbrugspakkens lovgivning handlede om, at regeringen og topembedsmænd skjulte EU-problemet ved fremlæggelsen. FORSKERforum og BERLINGSKE afslørede via aktindsigt, at Miljøministeriets topembedsmænd i stedet for at afklare problemet fortiede det. Det viser de successive embedsmands-udkast til Miljørapporten (miljøudredningen bag Landbrugspakken). Fra at være nævnt i de første udkast i november blev mulige  EU-problemer skrevet helt ud af teksten i sidste fase hos ministerens topembedsmænd i december. (SE EKSEMPLER HER).

BERLINGSKE afslørede også, at manipulationerne var kendt helt op i toppen af regeringen. Ikke bare miljøminister Eva Kjer, men også statsminister Lars Lykke Rasmussen blev allerede i september 2015 gjort opmærksom på, at regeringens landbrugspakke kunne  komme i strid med EU-direktiver… (SE BERLINGSKE NYHED)

 

 

 

USA-professorer: ‘Mr. Trump er historisk trussel

“Vi er en upolitisk organisation, som ikke støttede hverken Trump eller Clinton. Men det vil være tosset at nægte, at mange af vores faculty members ikke kunne støtte Trump. De frygtede uden tvivl, at valget af ham vil true kerneinstitutioner i vores demokrati, og at han kan blive den største trussel mod akademisk frihed siden McCarthy-perioden. Hans udtalelser om minoriteter, immigranter og kvinder har givet en nedslående tro på studenters rettigheder og på Academic’s ret til at tale frit …”, udtaler den amerikanske professorforening AAUP i det første statement efter Trumps valgsejr. AAUP er især bekymret over det limbo, som er skabt af mr. Trumps “mangel på klar og detaljeret politik på colleges og universiteter”.

Professorforeningen (stiftet 1915) har såvel i USA som i europæisk sammenhæng været et fyrtårn i sin insisteren på vigtigheden af akademisk frihed i et demokratisk samfund. Men Trumps udtalelser i valgkampen har givet ildesvarslende signaler:

Trumps forslag om en “ideological screening test” før adgang til USA kan gøre det vanskeligt at tiltrække udenlandske studerende og at deltage i international udveksling. Hans mulige valg af en ultra-højreorienteret som ny højesteretsdommer kan true fagforeningernes demokratiske ret til kollektive forhandlinger. Hans syn på arbejdstageres rettigheder kan også true universiteternes ‘tenure’ (fastansættelse af lektorer og professorer), og dermed den enkelte Academics uafhængighed. Og endelig er Trumps klare meldinger som klima-benægter et bekymrende signal om hans manglende respekt for videnskabens troværdighed; “et angreb på kerneværdierne i universiteternes søgen på viden”.

AAUP – med formand Rudy Fichtenbaum i spidsen – opfordrer sine medlemmer og politikerne til at modarbejde privatiseringen af uddannelsessystemet, til at modarbejde diskrimination baseret på race, køn, sexuel orientering, religion eller nationalitet, til at modarbejde underminering af fagforeninger og lønarbejderes rettigheder samt til at modstå brud på den akademiske frihed og på ytringsfriheden. (SE AAUP-erklæring)

Allerede i morgen skal det amerikanske retssystem i øvrigt testes på sin uafhængighed af præsidentembedet. For seks år siden anmeldte studerende nemlig det daværende “Trump-university” for svindel ved at oversælge nogle kurser i ejendomshandel, hvor kursisterne betalte fra $1500 – 35.000 for kurser. Underviserne / mentorer var angiveligt personligt udvalgt af Trump, men nogle studerende følte sig groft snydt og bluffet.

Sagen er udsat flere gange, senest med henvisning til at Trump skulle føre valgkamp. Sagen blev derfor berammet til i morgen d. 28.nov. med krav om, at Trump personligt skal vidne i retssal i Californien. Men i sidste uge bad hans advokater om ny udsættelse, med den begrundelse, at Trump har ”travlt med at forberede ledelse af landet” og ”må lave vigtige politiske prioriteringer” inden sin indsættelse i præsidentembedet d. 20. januar. Trumps motiv er forhaling, for han kan ikke se frem til, at han som præsident får immunitet i civile retssager, jf. Clinton / Lewinsky-sagen i 1997… (SE TRUMP-TRAIL)

3. kontraktudkast: ’Lugter fortsat lidt af mundkurv

”Miljøministeriets kontraktudkast om ‘myndighedsbetjeningen’ bliver stadigt bedre. I det netop frigivne 3. udkast er enkelte aspekter dog ikke helt i mål, når de måles på minister Esben Lunde Larsens flotte proklamation om nye kontrakter uden tavshedsklausuler, og med fuld respekt for åbenhed, armslængde og metodefrihed”, lyder offentlighedsekspert Oluf Jørgensens vurdering af Miljøministeriets 3. udkast til kontrakter om uni’ernes ”myndighedsbetjening”. Udkastet blev frigivet fredag til høring på uni’erne. (SE 3. UDKAST)

I kontroversen om de nuværende kontrakters tavshedsklausuler er der stadig problematiske formuleringer, mener eksperten. I 3. udkast er det nye, at efter en konkret vurdering kan der være tavshedspligt om leverancer til brug i nationale politiske beslutningsprocesser om mandater til internationale forhandlinger og om dansk holdning til forhandlinger om ny regulering i EU, indtil disse forhandlinger er afsluttede (paragraf 14.3).

Men formuleringerne er problematiske, vurderer eksperten: ”Disse formuleringer i paragraf 14.3 skal udgå i den endelige udgave. De lugter fortsat lidt af mundkurv på embedsmandsfelter, hvor forskerne faktisk ikke har noget at gøre. Den brede formulering ‘leverancer til brug i …’ giver mulighed for at pådutte tavshedspligt. Ikke blot om politiske mandater (som forskerne formentlig ikke kender til) men også om forskningsresultater, der indgår som grundlag for mandatet, fx vigtige EU-miljøspørgsmål.  Også passus’en om ’dansk holdning til …’ er helt uantagelig, for en forsker/myndighedsrådgiver kan aldrig have tavshedspligt om  en politisk holdning eller strategi’; den tavshedspligt gælder kun for embedsmændene i et aktuelt politiske spil”.

Den anden store tvist – regler for offentliggørelse – er derimod landet nogenlunde, vurderer han. Der står nu, at hvis parterne er i tvivl om offentliggørelse eller om der kan gives aktindsigt i henhold til fx offentlighedsloven, så skal parterne rådføre sig med hinanden i ’tvivlsspørgsmål’.

”Det kan læses som at uni’ skal forelægge kontroversielle sager for myndigheden, og det kan læses som, at myndigheden skal have indsigelsesret mod offentliggørelse på den måde, at myndigheden får en mulighed for at lægge pres på uni’ fx ved at fraråde en aktindsigt, fordi det er ubekvemt for den politiske beslutningsproces eller kommende lovgivning”, forklarer han. ”Bagved ligger en grundlæggende interessekonflikt mellem myndigheden og forskningsfriheden, som det er svært at skrive sig ud af i kontrakter. Uni’ skal tage faglige-saglige hensyn, men embedskorpset kan presse på for at forhindre dette ud fra politiske eller ikke-saglige hensyn. I praksis afgøres det som et magtforhold, hvor uni’s jurister og ledelser må holde på deres ret til at offentliggøre – og det kan være svært, når myndigheden sidder på pengekassen og fremtidige bevillinger”.

Ud over disse overordnede kommentarer undrer eksperten sig over, at der fortsat ikke ligger nogen manual for, hvad styregrupper skal og ikke skal: ”Der står, at styregruppers opgaver og rettigheder skal beskrives i en ‘Kravspecifikation’ på det enkelte projekt. Men i lyset af den flotte erklæring om armslængde m.m. mangler der sikkerhed for, at styregrupper IKKE skal kunne gå ind og styre, redigere og godkende projekter og leverancer. Rammerne for styregrupper skal præciseres”.

Landsrets-dom: Deltidslærere har ikke ret til pension

Østre Landsret har d.d. afgjort tre sagskomplekser, der handler om d-vip’ers (deltidslæreres) status og rettigheder.

SAG 1. Den mest principielle konstaterer, at d-vip’ere ikke kan kræve pensionsbidrag på linje med de fastansatte vip’ere, for selv om deltidslærerne faktisk udfører en delmængde af fast-vip’ernes arbejde, så kan deres kvalifikationer / færdigheder ikke sammenlignes. Og derfor kan d-vip’erne ikke gøre krav på pensionsbidrag på linje med de fastansatte professorer, lektorer og adjunkter.

Østre Landsret afviser hermed DMs / Djøfs påstande om, at fire d-vip’ere på RUC har været udsat for forskelsbehandling, fordi de som ”videnskabelige assistenter” i praksis udførte de samme opgaver som fastansatte (fx som underviser, fagansvarlige eller ’hus-koordinator). Fagforeningerne prøvede med retssagen at få afgjort en mangeårig strid om d-vip’ernes status og rettigheder, herunder om retten til pension.

Men Landsretten anerkender ikke denne ligestillings-status med henvisning til, at fast-vip’ernes ansættelse ifølge stillings-strukturen er forskellig, fordi de fastansatte ”har dokumenteret faglige færdigheder på et højere niveau end d-vip’er”, og derved afviger de fra d-vip’erne på såvel kvalifikationer og (forskningsbaserede) arbejdsopgaver.

 Tom T. Kristensen er en af sagsøgerne og han er utilfreds: ”Dommens præmisser bygger på det formelle system med stillingskategorier osv. – som dommeren henviser til – men det svarer ikke til virkeligheden. Dommeren har ikke forstået, at d-vip og fast-vip i praksis laver det samme på RUCs basisuddannelse – men kun fast-vip’erne får pension oveni lønnen. Og det er åbenlyst urimeligt”, forklarer han. ”Men det bliver selvfølgelig et systemproblem, at hvis d-vip’eres underbetaling og manglende pensionsret bliver anerkendt, vil det blive dyrt for arbejdsgiverne…”

SAG 2. Landsretten giver derimod fagforeningerne medhold i, at RUC forbrød sig mod lov om tidsbegrænset ansættelse, hvorefter tidsbegrænsede ansættelser i samme stilling kun kan fornys to gange. RUC ansatte dem alle 3. ansættelser fra sept. 2012-14. Og da Landsretten finder det dokumenteret, at de fire i det væsentlige lavede det samme arbejde i alle forlængelserne, tilkendes de hver en godtgørelse på 25.000 kr.

Tom T. Kristensen: ”Vi d-vip’er har det ambivalent med deltidsreglen, som dikterer maximalt 3 ansættelser med samme stillingsindhold. Det er principielt fornuftigt med en regel som begrænser uendelige deltidsforlængelser. Men omvendt forvaltes den jo sådan af RUC og andre, at d-vip’en enten ryger ud efter to fornyelser (og bare erstattes af en anden på samme arbejdsfelt). Eller også forlænges der i en ny stillingskategori med samme arbejdsindhold (fx fra forsk.ass. til ua til ekstern lektor). Det er undvigemanøvrer, så arbejdsgiverne undgår forpligtelser og ekstraudgifter i forbindelse med en fastansættelse”, siger han, der siden sagen blev rejst har ladet sig pensionere.

”Og godtgørelsen til RUC for brud på 10-15 års forlængelser på 25.000 er til grin. Beløbet skal angiveligt udmåles, så det virker ’afskrækkende’ for RUC. Men det står jo slet ikke mål med, hvad RUC har sparet på os om d-vip’ere og på ikke at betale os i pension”.

SAG 3. Endelig afviser Landsretten så påstanden om, at RUC har lavet ”berufsverbot” mod de fire, fordi de har været besværlige ved at føre retssagen for at få anerkendt flere rettigheder. De fire følte sig udsat for diskrimination fra RUCs side i efteråret 2014, hvor de ikke fik forlænget deres ansættelser ”på trods af samtlige sagsøgeres meget betydelige erfaring”.

SE LANDSRETTENS dom

 

STATSSTYRING: Tørnæs vil ikke oplyse og debattere

”Det er besynderligt, at Ministeren i svarene ikke vil forholde sig til rapportens konklusioner, når den nu er offentliggjort. Det er useriøst at fremlægge en rapport og så ikke svare på spørgsmål om den. Jeg ved ikke, om jeg vil kalde det næsvist, men det er ikke professionelt”.

Den socialdemokratiske forskningsordfører Mette Reissmann er slet ikke tilfreds med uni-minister Ulla Tørnæs svar på 15 spørgsmål til ministerens ‘styringseftersyn’, herunder den kontroversielle konsulentrapport fra Nextpuzzle, som med en uklar metodik med 38 interviews og uden dokumentation foreslog ministerudpegning af bestyrelsesformænd.

Reissmann havde stillet 15 spørgsmål til eftersynet og til ministerens holdninger, fx om det er korrekt, at Nextpuzzle, Tørnæs og Venstre vil have mere central styring af uni’erne, herunder ministerudpegning? Hvorfor? Og hvad er dokumentationen i konsulentrapporten? (SE FOLKETINGSSVAR 1-15).

Reissmann vil ikke kalde Tørnæs’ ”næsvise”, men det er der nok andre som vil, for Ulla Tørnæs’ andet svar lyder, at Nextpuzzle bare er eet led i styringseftersynet, og at hun først vil forholde sig politisk til sagen, ”når alle elementerne foreligger”. Og det er så det omkvædet i de næste 13 svar.

(Med til næsvisheder hører, at det såmænd tog ministeren en hel måned at komme med de 15 intetsigende svar – en måned er sidste svarfrist ifølge Folketingets regler).

Ministerens svar er selvmodsigende, for på den ene side vil hun ikke forholde sig til Nextpuzzle-rapportens kvalitet, men på den anden side anser ministeren ”kortlægningen for at være et væsentligt og interessant element i det samlede styringseftersyn” (svar 1).

Reissmann er utilfreds med, at ministeren ikke forholder sig til konklusionerne i rapporteringen: ”Det virker noget mærkeligt at igangsætte et sådan arbejde og så efterfølgende ikke vil kommentere på resultaterne og kvaliteten af arbejdet. Det ville være godt for debatten, hvis ministeren stak hovedet ud af busken, så vi kan få en reel diskussion af det her spørgsmål”.

Mens minister Tørnæs ikke vil indgå i en politisk diskussion om sagen, er det blevet afsløret af Weekendavisen, at hendes departementschef Agnete Gersing turneret rundt med præsentation af konkrete modeller med nomerings-grupper og minister-udpegning, som hun ”forhandler” med uni-ledelserne bag lukkede døre.

 ”Jeg er – som medlem af uddannelsesudvalget og mit partis ordfører i Folketinget – ikke bekendt med, hvad ministerens departementschef foretager sig. Men jeg går da ud fra, at ministeren giver så fyldestgørende svar til Folketinget, som det er muligt. Hvis ministeren og hendes embedsmænd siger en ting i ét forum og noget andet i svar til Folketinget, så er det dybt problematisk og meget bekymrende. Det håber jeg ikke er tilfældet”. 

Trumps uni-politik?

Donald Trump er chokvalgt præsident i USA, men hvad betyder det for amerikanske uni’er / colleges? – lyder spørgsmålet i timerne efter.

Trumps valg sender kuldegysninger gennem USA’s Academia, først og fremmest fordi det  er uklart, hvad han egentlig vil. Han har ført valgkamp på populistiske oneliners uden at fortælle, hvad der er hans politik. Ingen er dog i tvivl om hans – og hans vælgeres – store mistro overfor USA’s liberale establishment, herunder uni-verdenen. Som redaktør Scott Jaschik fra INSIDE HIGHER ED udtrykker det: ”Den republikanske kandidat har angrebet uni’er og colleges som politisk korrekte. Hans angreb på ikke-amerikanere bekymrer mange uni-ledere, som er afhængige af internationale studerende. Og han har afvist videnskabens konsensus om klimaforandringer og andet …”

I valgkampen har Trump kun udtrykt sig i brudstykker om uddannelses-politik. Men han har fx markeret, at de nuværende SU-statslån skal flyttes over til bankerne: ”Studielån skal gives på markedsvilkår”. Han går ind for indkomstafhængige tilbagebetalinger af lån.

Trump har kritiseret nogle uni’er for bureaukrati og for at bruge for mange penge på administration og lønninger. Og så mener han også, at uni’er med store formuer (endowments) bør bruge mere herfra på de studerende, fx til at nedsætte studiegebyrer: ”Hvis staten skal støtte med studielån, så har staten også ret til at forvente, at uni’er og colleges kontrollerer omkostninger og investerer i deres studerende. Hvis ikke, må de mærke konsekvenserne”. (SE ENGELSK NYHEDSANALYSE)

Han har haft få fra Academia i sin kampagnestab, men økonomiprofessor Sam Clovis var en af kampagnelederne, og han har givet detaljer på, hvad uni’erne kan vente sig. Den superliberale økonom Clovis har afvist Clintons og Bernie Sanders idealer om fri college-uddannelse som ”absurd”.

I stedet vil han bruge lånepolitik som redskab til at forandre studier og uni-kulturer. Studielån skal gives på markedsvilkår og de enkelte uni’er / colleges skal også bære en del af de studerendes lånerisiko, idet fag med stor jobrelevans skal belønnes ved lånevurdering og ved statstilskud til uni’er/colleges. Studerende på fagområder med dårlige jobchancer  – fx liberal arts (humaniora) – skal have ringere lånemuligheder.

Der har nogle steder været studenterprotester mod Trumps fjentlige ytringer mod minoriteter og kvinder, og der har været krav om, at sådanne ytringer ikke må foregå på campus. Men Trump er ytringsfriheds-fundamentalist, imod ”political correctness”, erklærer Clovis: ”I den frie akademiske debat skal campus være et sted, hvor folk har ret til at ytre sig i fuld udstrækning, så længe de ikke skader andre parter fysisk. Vi støtter ikke vold…” (SE CLOVIS’)