Kategoriarkiv: Nyheder

Ministerstyring: KU narrer Pind & Gersing

2.UDGAVE. Den 1. april skifter KU bestyrelsesformand efter en enstemmig bestyrelsesbeslutning. Det skulle egentlig først ske 15. september, men den nuværende formand Nils Strandberg Pedersen trækker sig i utide ”af personlige grunde”. Han fortsætter dog som menigt bestyrelsesmedlem indtil 15. sept.

Bag skiftet i utide ligger en smart finte fra KUs bestyrelse, for så slipper de udenom minister Søren Pinds og dept.chef Agnete Gersings forsøg på at blande sig i, hvem der skal udpeges som KU-formand. Pind & Gersing ville nemlig suspendere KUs bestyrelsens procedure og tidsplan for formandsudpegning (efter den nuværende lovgivning, hvor formandsvalget er et internt bestyrelsesanliggende). Pind & Gersing havde ville have valget udsat, så det skulle ske efter deres kontroversielle lov om indirekte ministerudpegning – selv om lovforslaget først fremsættes i april og selv om det først skulle være gældende fra 1. juli.

Vicedirektør Jasper Steen Winkel afviser imidlertid, at der er tale om en særlig manøvre: ”Vi opfatter på ingen måde skiftet af bestyrelsesformand som en finte. Skriftet har været længe undervejs og er helt uafhængigt af politiske forhold. Ministeriet har i øvrigt været informeret om skiftet,”

Uanset KUs afdramatisering, så har Pind & Gersing lavet korridorpres i de seneste uger for at få KU-bestyrelsen til at udsætte sit formandsvalg. Det fremgik af en mødeindkaldelse fra minister Pind. Han indkaldte KU-ledelsen med henblik på ”at drøfte en hensigtsmæssig proces for tilrettelæggelse af overgangsperioden, indtil de nye procedurer træder i kraft”.

Med KU-bestyrelsens udpegning i utide – som sker helt efter reglerne om bestyrelsens selvstyre – gør KU-bestyrelsen nu dette møde overflødigt, hvis dog ikke Pind & Gersing kommer med en ny dagsorden, der handler om, at KU skal spankes for civil ulydighed.

Pind  Gersings kontroversielle lovforslag handler om, at ministeriet vil have mere direkte styr på uni’erne. Det skal ske via en bestyrelsesformand, som indirekte udpeges af ministeren efter en kringlet udpegningsprocedure.

Pind & Gersings særlige interesse på KUs aktuelle rektor-udpegning skyldes, at hvis Pind & Gersing ikke fik indflydelse på udpegningen nu, så går der 4 år før de kan få indflydelse (via den nye lov). Og det er ingen hemmelighed, at især ministeriet og Gersing har et ondt øje til KU efter KU-ledelsens protester mod ministeriets ”dimensioneringsforslag” for nogle år siden. Derfor ønsker hun en mere ministerloyal bestyrelsesformand ind på KU … (SE FO-fo nyhed).

Den nye formand er Mads Krogsgaard Thomsen, som internt i bestyrelsen er kendt som forfægter af KUs autonomi og selvstyre. Han er uddannet dyrlæge, har en ph.d.-grad fra Landbohøjskolen, er koncerndirektør på NOVO og har siddet i bestyrelsen siden 2012.

Tillidsvalgt VIP’er om ministerstyring: Grotesk lovforslag

”Der bliver meget langt mellem bestyrelsesformanden og de ansatte, hvis lovforslaget om ministerstyret udpegning af bestyrelsesformand bliver vedtaget. Grotesk, for det er i direkte modstrid med den seneste lovrevision i 2011, som kom efter kritik af manglende samspil mellem ledelsen og det videnskabelige personale. Ledelserne blev pålagt at oprette organer, så der kunne indgå en højere grad af ’kollegial rådgivning’ af ledelsen. Jeg tolker det sådan, at ledelserne blev pålagt at tage beslutninger på et ’et oplyst grundlag’, så deres beslutningerne fik mere legitimitet i den menige uni-befolkning og hos de studerende…”

SDU-lektor Jørgen Bang mener, at de fagkyndiges’ indflydelse allerede i dag er meget begrænset, men det ny lovforslag vil gøre det værre: ”Lovforslaget kolliderer fundamentalt med ideen om uni’er som uafhængige, for den skjulte hensigt er udpegning af bestyrelsesformænd ud fra politisk-administrative hensyn og ikke ud fra det faglige og saglige. Den nuværende interne udpegning – med indstillingsudvalg m.m. – sikrer dog en procedure med en vis intern legitimitet…”, mener SDU-lektoren, som har været vip-valgt medlem af SDUs bestyrelse i fem og et halvt år. Før Uni-Loven 2003 var han også medlem af konsistorium, så han har noget historisk ballast at trække på.

Lovforslaget vil føre til indirekte ministerudpegning, fordi ministeren kan styre, hvem der udpeges til bestyrelsesformand. Det gøres indirekte igennem nåleøjer med et indstillingsorgan og et udpegningsorgan (hvor ministeren indsætter formanden). Og i disse organer er vip-personale og studerende slet ikke repræsenteret.

”Udpegningen sker via kringlede beslutningsveje, som groft sagt dækker over, at ministeren får stor indflydelse på, hvem der udpeges. Og det er slet ikke uvæsentligt for vip-personalet. Bestyrelsesformanden har stor magt ved udpegning af rektor, som udpeger dekaner, som udpeger institutledere osv. Og bestyrelsesformanden tillægges udtrykkeligt stor magt, idet han skal stå for ‘dialogen’ med ministeriet, dvs. at formanden vil have blikket vendt opad og vil være loyal opad”.

SDU’eren er helt bevidst om, at uni’erne er ansvarlige over for Folketinget, som repræsenterer ‘samfundet’: “Men ‘samfundet’ er altså mange interesser, som skal afbalanceres, og netop derfor skal uni’ være på armslængde, for kun derved kan de mange interesser komme til. I den forstand vil det være en demokratisk fejltagelse at overlade stor styringsmagt til et snævert politisk eller administrativt system, som dette lovforslag er udtryk for”,  

Universitets-befolkningen bør protestere mod forslaget – med høringsfrist 24. marts – fordi det er et vitalt indgreb i universitets indre liv:  ”Lovforslaget er skruet sammen af nogle, som har den opfattelse, at uni’er kan styres via kommando-ledelse ovenfra. Men det helt særlige ved uni’er er jo, at de nødvendigvis må medstyres af de fagkyndige ud fra de overordnede formål, forskning, uddannelse og formidling. Og dette skal foregå frit og uafhængigt- med armslængde – for at tjene brede samfundsinteresser, ikke kortsigtede politiske, erhvervsmæssige eller forvaltningsmæssige mål”.

Med ministerudpegning risikeres, at der kommer politisk-administrative hensyn ind, som anfægter uni’ernes uafhængighed: “De nye bestyrelsesformænd behøver ikke have stor forståelse for det særlige ved universitetet. Den nuværende interne udpegningsmekanisme – hvor vi fagkyndige har indflydelse i et ansættelsesudvalg – betyder dog, at fagkyndigheden har nogen indflydelse på udpegningen. Jeg var selv med til at udpege SDUs formand Lars Nørby Johansen ud fra, at han er vidende om uni-livet og om SDUs lokale forankring osv. Det giver legitimitet, og jeg har stor respekt for ham, og jeg håber omvendt også, at han lytter til min fagkyndighed…”

Endelig vil der være en skjult vinder, hvis lovforslaget vedtages, vurderer Jørgen Bang: ”Lovforslaget fortæller faktisk ikke, hvorfor den nye udpegningsmekanik er nødvendig, og der har heller ikke været en lødig debat om det samme. Alt tyder på derfor på, at forslaget er skabt blandt topembedsmænd i departementet. Hvis det føres ud i livet, vil det formentlig heller ikke være ministeren eller ’samfundet’, som får mere magt, for ministeren har andet at se til. Men departementschefen får flere styringsredskaber …”

Ministerstyre: Pind blander sig i KUs bestyrelses-udpegning

Minister Søren Pind har travlt med at få et lovforslag igennem en høringsfase (frist 24. marts), så han kan fremsætte lovforslag om indirekte ministerudpegning af bestyrelsesformænd (april). Et motiv til hastelovgivningen er tilsyneladende, at Pind & departementschef Agnete Gersing vil blande sig i, hvem der skal være KUs nye bestyrelsesformand. Men indblandingen er noget uautoriseret, for ministeren presser på med henvisning til en lov, som endnu ikke er fremsat, og som formentlig først vedtages 1. juli…

Bagved ligger, at KU skal have to nye bestyrelsesmedlemmer, herunder erstatning af formand Nils Strandberg. KU-bestyrelsen har derfor igangsat en indmeldingsprocedure efter den nuværende lovgivning. Navne skal meldes ind til et indstillingsudvalg (senest tirsdag d. 18. april pr. e-mail) så der er tid til at køre scanning-procedurer igennem (så de nye bestyrelsesmedlemmer udpeges 16. sept.).

Men den procedure efter den eksisterende lov vil Pind & Gersing have suspenderet, så KU-udpegningen i stedet sker efter deres nye lov. De presser tilsyneladende på for at få KUs bestyrelse til at forhale  udpegningen. Det fremgår indirekte af, at minister Pind har indkaldt KU-ledelsen til et møde med henblik på ”at drøfte en hensigtsmæssig proces for tilrettelæggelse af overgangsperioden, indtil de nye procedurer træder i kraft”. (se UNIVERSITETSavisen).

Det kontroversielle lovforslag handler om, at Pind & Gersing vil have mere direkte styr på uni’erne og det skal ske via en indviklet udpegningsprocedure, der giver ministeren indirekte udpegningsret – herunder vetoret – over hvem der bliver bestyrelsesformand.

Pind & Gersings særlige fokus på KUs udpegning skyldes, at hvis KU gennemfører sin udpegning efter den nuværende lov, går der 4 år før ministeren kan få indflydelse på, hvem der er KU-formand. Og især Gersing har tilsyneladende et særligt ondt øje til KU, så derfor ønsker hun en mere ministerloyal bestyrelsesformand ind på KU – og det kan man få efter den nye lovgivning.

Hastelovgivningen og det onde øje skyldes det formentlig, at KUs ledelse i nogle sager har givet modspil til det politisk-administrative system. Det passede dem ikke, da KU vedholdende bad om bygningsselveje. Forleden – før Pinds mødeindkaldelse var kendt – fortalte KUs eks-rektor Ralf Hemmingsen til FORSKERforum:

”Jeg kan jo ikke bevise årsagssammenhængen, men det har da strejfet os, at KU efter de offensive – men upopulære – forsøg på at få bygningsselveje efterfølgende blev udsat for straffeaktioner. Vi havde en oplevelse af, at KUs selvstændige markeringer fik politisk-økonomiske konsekvenser. Lige efter konflikten med om bygningsselveje fjernede Finansministeriet 90 mio. kr. fra KUs bevilling som SEA-kompensation, selv om pengene havde stået på KUs finanslovsbevilling. Det skete med et pennestrøg, og vi fik aldrig en begrundelse…”

Og det passede heller ikke systemet, da KU og andre protesterede, da minister Sofie Carsten Nielsen (Rad.). i 2014-15 uden forudgående forhandlinger søsatte en uigennemtænkt dimensioneringsplan, som hun da også blev nødt til at revidere, konstaterer eks-rektoren: 

”Men vores protester skabte stor offentlig og politisk turbulens. Og selv om ministeren og hendes embedsmænd selv havde bragt sig i den situation, skabte det bitterhed mod universitetsledelserne, som man ikke syntes opførte sig loyalt mod minister og ministerium. Det skabte mistillid – og det nuværende lovforslag om mere ministerstyring via bestyrelsesformænd og resultatkontrakter er en afledt konsekvens af den bitterhed, tror jeg. Man vil have mere styr på kommandovejene fra det politiske system til universitetsledelsen”.

FORSKERforum bringer afskedsinterview med Hemmingsen i april-nummeret.

Uni-ekspert: Lovforslag skal dæmpe ministerkritik

Regeringens lovforslag om nye udpegningsmekanismer til bestyrelsesmedlemmer er motiveret af ministerens mistillid til sektoren, for forslaget identificerer faktisk ikke, hvad det er for et problem, lovforslaget skal løse, konstaterer uni-eksperten Hanne Foss Hansen.

 ”Det var i 2009-13 udtrykkelige politiske ønsker om, at uni’erne skulle tage flere studerende ind og at ph.d.-produktionen skulle øges. Uni’erne fulgte ønskerne og leverede varen. Men politikerne lagde visionerne i skuffen og ændrede målsætningerne, og det blev mødt med kritik af nogle uni-ledelser. Og det modspil og den kritik irriterer åbenbart ministeriet, som nu reagerer med et lovforslag om ændret styringsstruktur, så man kan få mere ministerloyale bestyrelsesformænd. I den forstand er forslaget et forsøg på at inddæmme kritiske stemmer på universitetet…”

Lovforslaget skal angiveligt “tydeliggøre bestyrelsernes rolle, handlerum og ansvar”. Og som noget nyt udpeges formanden for udpegningsorganet (til bestyrelsesformanden og til de eksterne bestyrelsesmedlemmer) af ministeren, samtidig med at formandens relation til ministeren gøres tættere og at formanden får tillagt mere magt på bekostning af rektor. Endelig indføres der også resultatkontrakter som styringsredskab.

Politologiprofessoren fra KU vurderer, at der er to hensigter bag lovforslaget: Den første er, at ministeren vil forpligte bestyrelserne i relation til politiske hensyn – samfundets behov og ’relevans’ – hvor bestyrelserne nu er forpligtet over for universiteternes formål. Bestyrelsesformanden skal være mere loyal over for ministeren end over for ’sit’ universitet: ”Problemet med dette er, at denne relevanstænkning ofte er meget kortsigtet, og står i modstrid til, at forskning og uddannelse er langsigtede projekter”.

Det andet formål er et ønske om, at få en politisk og ministeriel snor i bestyrelserne, både ved at få indflydelse på deres sammensætning og ved at forpligte dem på mere ‘dialog’ med det politiske system: ”Forslaget er udtryk for klassisk hierarkisk styringstænkning. Det går ud fra, at top-down –ledelse – linjestyring fra top til bund – er vejen frem for vidensorganisationer. I den forstand strammes der nok engang på den topledelsesmodel, som Uni-loven 2003 var udtryk for”.

Lovforslagets udpegningsmekanisme er indirekte ministerudpegning: ”Ministeriet ønsker at få indflydelse på, hvilke personer der udpeges, og lovforslaget giver i sidste instans ministeren mulighed for at nedlægge veto mod uønskede formandskandidater. Men med en sådan ’politiseret udpegning’ er der risiko for, at der udpeges bestyrelsesformænd, som har mindre forståelse for universitetets DNA, kerneopgaver, forskningens natur og uni-kulturen. Modellen kunne måske fungere, hvis der eksisterede et tillidsforhold mellem det ministeriet og uni’erne, men den tillid findes ikke i Danmark”.

Med lovforslaget år bestyrelsesformanden mere magt på bekostning af rektor, idet han  udtrykkeligt bliver relationen mellem ministerium og uni’: “Formuleringen om, at formanden på universitetets vegne bliver ‘ansvarlig for den strategiske dialog’ med ministeren, skurrer i mine ører. Man får indtryk af, at ministeriet har en forestilling om at et universitet kan styres fra en kommandocentral…”.

Uni-eksperten – som selv har siddet i KUs bestyrelse som vip-repræsentant 2009-11 – vurderer, at lovforslaget får svært ved at overholde idealer om at respektere det faglige selvstyre og armslængde i forhold til det politiske system: ”Hvis man virkelig skal tage hensigten med den indirekte ministerudpegning og formuleringen om den strategiske dialog alvorligt, er det svært at se armslængde-princippet opretholdt”.

”Jeg skal ikke afdramatisere lovforslaget. Men der vil være modererende faktorer, som kan modvirke, at bestyrelsesformænd optræder som nikkedukker. Nikkedukker vil ikke have legitimitet overfor den øvrige bestyrelse, rektoratet og den øvrige ledelse samt uni-befolkningen. Man skal huske på, at legitimitet er meget vigtig. Både bestyrelsesformanden og de ansatte ledere skal have intern legitimitet for at opnå accept og for at undgå kriser, som topstyring har ført til på nogle universiteter i de forgangne år. Det handler ikke bare om magt og styringsrelationer. Normer, kultur og viden har betydning”.

Det hører med, at lovforslaget er en yderligere svækkelse af de ansattes og studenternes medbestemmelse: “Der er kun et internt medlem ud af seks i indstillingsorganet, og det er da et stort problem for legitimiteten…”

Lovforslaget er et hasteforslag: Der er høringsfrist d. 24. marts og Søren Pind vil fremsætte det i april.

Gyllegate.2: AU-forskere alibi for Esben Lundes kvælstof-politik

Kvælstofudledningen er steget de sidste tre år, og det skyldes med stor sandsynlighed landbrugets øgede gødning af jorden. Den voksende udledning og forurening forlænger miljøminister Esben Lunde Larsens Gyllegate-problemer, for stigningen modsiger Landbrugspakkens kontroversielle forudsætninger ved at være ti pct. (6.000 tons) over pakkens tal. Samtidig er stigningen i stærk modstrid med EU-direktivers vandmål-normer.

Men problemet med de tre års stigning 2013-15 løser Esben Lunde (V) ved at erklære, at han vil afvente om der er signifikans i 5-årige målinger 2015-20. Og den fremgangsmåde legitimeres med udtrykkelig henvisning til AUs myndighedsrådgivning.

Bagved ligger rapporten NOVANA-2015 – udarbejdet af AUs ’sektorforskere’ i DCE. Den afslørede stigningen. Men rapportens tekst afdramatiserede ved at anføre tallet, uden fortælle og diskutere, at nu var tallet altså steget tre år i træk. Der var heller ingen referencer til, at stigningen strider mod Landbrugspakkens gennemsnitsnormer og EU-direktiver.

AU-vandforskerne anvendte også en særpræget matematik: 2015′ udledningstal var 61.600 tons N, men det nedrundede forskerne til 61.000 tons i stedet for at oprunde til 62.000 tons. Denne nedskrivning var en afdramatisering, for NOVANA-konklusionen kom dermed til at lyde sådan: ”Såfremt der tages højde for forskellene i bl.a. nedbør har udledningen af kvælstof de senere ligget på 55-61.000 tons N”. (FORSKERforum har bedt om aktindsigt på AU-DCE i, hvorfor man skrev 61.000 i stedet for 62.000 tons N …)

Men nu udnytter Esben Lunde så AUs afdramatisering politisk, så han kan undvige at tage stilling til om de tre års stigning skal tages alvorligt og om stigningen underminerer Landbrugspakkens forudsætninger, som Naturfredningsforeningen påstår. Det sker i Folketingssvar til Maria Gjerding (Enhedslisten).

Esben Lunde henviser tonløst til AU-rapportens konklusion om de 55.-61.000 tons, men han vil ikke anerkende, at der skulle være problemer i de tre års løbende stigning. Undvigemanøvre er at citere AU-chefkonsulent Poul Nordemann Jensen, som offentligt har afdramatiseret stigningen: ”Der er ikke noget i statistikkerne eller andre målinger i NOVANA-programmet, der tyder på, at der er sket en øget udvaskning fra landbruget” (ALTINGET). (SVAR 428).

Ministeren har i et tidligere samråd henvist til samme afdramatisering (SE FOfo-nyhed 7.febr.).

Ministeren udnytter også AUs afdramatisering i et andet svar. Med henvisning til NOVANA-rapporten kalder Esben Lunde 2015-tallet for ”et øjebliksbillede, hvorfor det ikke er meningsfuldt at se isoleret på et års udledning”. Og så henviser han til, at AU-eksperterne har anbefalet til femårige måle-perioder, før stigninger kan siges at være signifikante. Og ministeren vil ikke have 2013-17 -tal, men 2015-20 -tal, er ministerens signal … (SE SVAR 429).

Vandmiljø-eksperter og Naturfredningsforeningen tolker ministerens negligering af den stigende kvælstofudledning som et forsøg på at tale udenom Landbrugspakkens brudte forudsætninger. Men det er en stakket frist. For når NOVANA-2016 tallene bliver offentliggjort i december vil det være en sensation, hvis tallene ikke viser en større stigning – for 2016 var det første år, hvor Landbrugspakken gav bønderne ret til at sprede mere.

Esben Lunde kan dog se frem til en ny stegning i Folketinget Miljøudvalg. Maria Gjerding kræver forklaring på, om realstigningen er større end Landbrugspakkens forudsætninger og om det får konsekvenser? Selv om samrådet blev indkaldt 26. januar er der endnu ikke – en måned efter – sat dato på, hvornår samrådet foregår. Esben Lunde er en travl mand… (samrådsspørgsmål AL).

 

 

 

 

Esben Lunde frasorterer kritisk MRSA-forsker

Professor Frank Aarestrup er internationalt anerkendt forsker i antibiotika-resistens og rådgiver både WHO og EU-kommissionen om problemet. Men på nationalt plan er han ikke udpeget til at sidde i den ekspertgruppe, som skal rådgive fødevareminister Esben Lunde Larsen og Fødevarestyrelsen. Det bekræfter Aarestrup:

”Jeg var eksperten tidligere, men blev ikke sat ind i den aktuelle ekspertsgruppe. Ministeriets begrundelse kender jeg ikke, men jeg syntes da – når jeg lægger min faglige beskedenhed til side – at det er underligt, at jeg er EU’s ekspert, men nærmest er ekskluderet fra den nationale ekspertgruppe …”, konstaterer Aarestrup selv.

Ekspertgruppen er blevet særligt aktuel, fordi Esben Lunde har bedt gruppen sætte farten op, efter at de seneste statistiskker fortæller, at nu er MRSA-smitten spredt i 88 pct. af de danske svinebesætninger, og det er 20 pct. højere end i 2014. (MRSA er er en bakterie, som er resistent overfor penicillin). (SE DR-Nyhed)

Og dermed går MRSA-ekspert Frank Aarestrups forudsigelser i opfyldelse. Han advarede i 2007-14 mod denne eksplosion, hvis myndighederne ikke gjorde noget. Men hans råd blev fortiet i ministeriet og styrelsen. Hans hovedanbefaling (at screene 24 avsbesætninger i toppen) blev undertrykt, formentlig efter pres fra landbrugets lobbyister (fordi screening risikerede at ’brændemærke’ de smittede besætninger og landmænd).

FORSKERforum har ikke kunnet få oplyst i ministeriet, hvorfor Aarestrup ikke er med i ekspertgruppen, som nu er genudpeget efter oprindeligt at være nedsat i august 2014 af miljøminister Kirsten Brosbøl (S) (SE PRESSEMEDDELSE OM UDPEGNING). Det formelle figenblad til at undgå Aarestrup var tilsyneladende, at den skal bestå at eksperter fra veterinærsektoren og Aarestrup kommer fra DTUs Fødevareinstitut…

Skiftende fødevareministre har hidtil modsat sig alle forslag, som kunne skabe besvær for landbruget, men med smitteeksplosionen til 88 pct. er Esben Lunde nu bekymret. Og hans løsningsforslag lyder, at han vil have undersøgt, om det er muligt at fjerne MRSA med forskellige alternative metoder.

”Ud fra pressereferater af ministerens udmelding er det da rigtigt – hvis det er hensigten – at prøve at finde metoder til at mindske smittefaren i de enkelte besætninger, herunder at give private firmaer friere adgang til at afprøve desinfektionsmetoder. Men med forskningsmæssige briller må der altså satset på en helt grundlæggende – grundforskningsagtig – afklaring af, hvorfor vi har stafylikokker hos grise”, forklarer Aarestrup.

Aarestrup vil på ingen måde bagatellisere problemet med MRSA og dens politisk ringe håndtering 2007-14, men han har alligevel et suk i forhold til pressen: ”Det er da fint med den store presseomtale af problemet, for det sætter fokus. Men desværre fremstår det som om MRSA er det største problem, fordi det fylder 95 pct. i pressen, mens det faktisk er et mindre problem i helheden. Umiddelbart er carpedem resistente bakterier et langt større problem for mennesker, hvis den går i urinvejsinfektioner: MRSA kan trods alt behandles…”

BOMBE: Søren Pind vil have mere statsstyring

Den ellers meget liberale Søren Pind har overraskende bifaldet sin departementschef Agnete Gersings forslag om strammere styring af uni’erne. Uni’erne skal planstyres mere, bl.a. igennem en politiseret udpegning af bestyrelsesformænd og bestyrelsesmedlemmer.

Planstyringen indføres gennem nye rammekontrakter for uni’ med centrale strategiske mål og med belønninger for målopfyldelse, som hos ministerielle styrelser. Og de politiserede bestyrelsesmedlemmer og formænd indføres via en ny udpegningsmekanik, hvor ministeren får stor indirekte indflydelse på, hvem der sættes ind, især på formandsposten.

Det fremgår af uni-minister Pinds høringsforslag d.d. I pressemeddelelsen kl. 12.52 hedder overskriften uskyldigt, at det handler ”bedre ledelse på universiteterne”. (SE HØRING)

 ”Men djævelen sidder jo i detaljen, for det fortælles ikke, HVEM det er bedre ledelse for? For universitetet, de studerende eller forskerne? Eller er det bare et bedre redskab til statsstyring?”, spørger Socialdemokratiets ordfører Mette Reissmann. S’ er ikke længere med i en forligskreds om Uni-Loven, som eks-minister Esben Lunde opsagde. Så S’ måtte nøjes med en kort mundtlig orientering om forslaget i går.

Pinds lovrevision præsenteres som første trin i regeringens ”styringseftersyn”. Revisionen vil lave en styringskæde mellem minister og universitetsledelsen. Ministeren kan indsætte minister-loyale bestyrelsesformænd som fx Fritz Schur. I lovforslaget hedder det uskyldigt, at ”bestyrelsernes rolle og ansvar” skal tydeliggøres. I praksis vil den ny styringskæde dog betyde, at ministeren og ministeriet kan den nye uni-top at realisere en ministers politik eller diktater. Ministeren kan nemlig (indirekte) bestemme, hvem der skal være bestyrelsesformand. Og denne bestyrelsesformand får internt tillagt mere magt, bl.a. til at beslutte og forhandle med minister / ministerium.

Søren Pind provokerer ikke med en direkte ministerudpegning af bestyrelsesformanden. I stedet er det et kinesisk æskesystem med indirekte ministerudpegning, med et nyt “udpegningsorgan” til både de eksterne bestyrelsesposter og til formandsposten. Det politiserede består i, at formanden for dette udvalg skal udpeges af ministeren (efter åbent opslag). Forud skal et indstillingsorgan indstille, og i dette organ er 1 af de 6 medlemmer såmænd en ministeriel repræsentant.. (SE DET KINESISKE ÆSKE-SYSTEM)

For at opbløde indtrykket af planstyring står det anført, at lovforslaget lægger vægt på, ”at der er stor grad af åbenhed og gennemsigtighed om kompetencer og procedurer for udpegning”, men hvordan det kan realiseres i æskesystemet fremgår ikke.

Men høringen er tilsyneladende bare formalia, for selv om der i Dansk Folkepartis program står, at partiet er imod politiske udpegninger, lyder det på Christiansborg, at partiet har lavet en forhåndsaftale med godkendelse af modellen?

”Nej, der er ikke en aftale, vi har kun sagt, at det ser fornuftigt ud”, siger DF-ordfører Jens Thulesen Dahl. ”Så vidt jeg har forstået af fremlæggelsen, vil der ikke være tale om politiske udpegninger, hverken direkte eller indirekte. Ministeren har en vis indflydelse, men ellers giver forslaget balanceret udpegning og armslængde. Ministeren kan udpege formanden for udpegningsorganet, jo, men de 6-7 andre medlemmer har jo også indflydelse. Men nu må vi studere høringssvarene, før vi lægger os fast på den endelige model”.

Hos S’ ordfører Mette Reissmann er vurderingen anderledes kritisk:  ”S’ er imod politisk udpegede bestyrelsesmedlemmer og formænd. Modellen betyder godt nok ikke direkte udpegning, men det er same-same, når ministeren i flere lag kan styre, hvem der skal indstille kandidater for ham. Uni-Loven foreskriver, at der skal være armslængde, men det bliver meget korte arme”, siger hun.

”S’ var med i forligskredsen bag Uni-Loven 2003, men nu har regeringen frygtelig travlt med at indføre styringssystemer i strid med uni’erne som uafhængige institutioner. Hvor er problemet, som man vil ’løse’? Søren Pind har tydeligvis ikke lyttet til Anders Foghs kloge råd om, at man ikke skal konstruere ’løsninger’, før man har lokaliseret et problem …”.

KU-rektor Wegener: ’Forskere skal aktivt modsige usandheder

”Eksperter bør aktivt tage initiativ til at korrigere forfalskede eller fordrejede ’sandheder’ på deres fagfelter. Universiteterne har en vigtig rolle i at sikre, at samfundet udvikler sig på baggrund af viden og ikke baserer sig på noget ’postfaktuelt’. Det er en helt naturlig del af forskerens rolle som offentligt ansat uafhængig ekspert at stå vagt om den ’sandhed’, som bedst understøttes af forskningen”.

Det siger Henrik Wegener – som 1. marts overtager KUs rektorpost efter Ralf Hemmingsen – til spørgsmålet om, hvordan forskere skal håndtere post-truth, det postfaktuelle samfund og ’alternative fakta’ i offentligheden – som er TEMA i FORSKERforum 202.

Wegener mener, at forskere og eksperter skal at intervenere på deres fagområde, hvis de oplever, at der spredes usandheder eller ”alternative fakta”, som har eller kan have store samfundsmæssige konsekvenser, fx når det handler om miljødata som kvælstofdata eller MRSA-politikker:

”Ifølge Universitetsloven er det forskernes opgave at formidle forskning herunder bl.a. fakta og vurderinger. Forskere bør således imødegå påstande, der er forkerte. Men det skal ske med respekt for den videnskabelige usikkerhed som altid omgærder komplekse forhold inden for miljø, biologi, sundhed, m.v. Ofte er der jo ikke én absolut sandhed og forskningen er også fortolkning af data, tekster og synspunkter”, siger han pr. email-interview.

”Og det er forskernes pligt at melde ind af egen drift til myndigheder, politikere eller medier, hvis de mener, at de har noget vigtigt at byde ind med, som er forskningsmæssigt velunderbygget, og som kan kvalificere de politiske beslutninger og den offentlige debat”.

Når forskere faktisk går ind aktivt ind i kontroversielle debatter – fx KU-forskerne, som kritiserede CBS’ landbrugsrapport – risikerer de at blive intimideret og beskyldt for at beskyldt for at politisere. Hvordan skal uni-ledelser støtte og beskytte dem?

”KUs ledelse vil altid bakke op om forskere, som deltager i den faglige debat indenfor konkrete fagområder, hvor de selv har forskningsmæssig ekspertise, og hvor de kan kvalificere deres bidrag til debatten med afsæt i forskningen. Sådan har det været hidtil. Og sådan vil det også være fremover med mig som rektor”.

Wegener har netop deltaget i den årlige AAAS-konference i Boston, hvor der i år var topaktuelt tema ”Serving Society Through Science Policy” med oplæg og debat om, hvordan amerikanske forskere skal håndtere Trump-administrationens truende politisering af forskningen. Et særligt tilløbsstykke var en paneldebat ”Defending Science and Scientific Integrity in the Age of Trump“. (SE THE SCIENTISTs referat)

STATSSTYRING: Uni-toppen afviser ministerudpegninger

Før jul kom det frem, at dept.chef Agnete Gersing – med støtte i en ekstern konsulentrapport – var i gang med at massere uni-ledelser og politikere til forståelse for ministerudpegede bestyrelsesformænd. Det blev skarpt afvist af nogle uni-bestyrelser, fordi det vil betyde statsstyring i modstrid med uni’ers selvstyre.

Men nu har uni-toppens bestyrelsesformænd og rektorer – for ikke at risikere at blive påduttet drastiske styremodeller ovenfra – indsendt en afværge-model til ministeren. Det afslører aktindsigt, som FORSKERforum har fået.

Afværgeforslaget fastholder, at det fortsat er interne procedurer uden ministeriel indblanding, som skal bruges ved udpegning af nye bestyrelsesmedlemmer. Det er således fortsat bestyrelsen selv, som vælger bestyrelsesformanden; det skal ministeren ikke kunne blande sig i.

Men modellen anerkender kritikken af det nuværende selvsupplerende princip (hvor bestyrelsen udpeger i en intern og lukket proces). Der foreslås derfor en obligatorisk udpegningsprocedure, hvor alle uni’er – med inspiration fra SDU og DTU – indfører et ”indstillingsorgan” til casting af eksterne medlemmer. Bestyrelsen bestemmer sammensætningen af udvalget. Bestyrelsen udformer de eftersøgte profiler til de konkrete opslag om indkaldelse af forslag til nye medlemmer.

Indstillingsudvalget gennemgår de indkomne forslag og fremlægger de foretrukne, hvorefter den overgår til bestyrelsen, hvor bestyrelsesformanden laver en prioriteret bruttoliste med navne, som bestyrelsen så laver sine prioriterede forslag efter.

Herefter overgår selve udpegningen til et “udpegningsorgan”, som træffer beslutning om, hvem der skal være det / de nye medlemmer af bestyrelsen. Udpegningsudvalget må ikke indeholde bestyrelsesmedlemmer, ansatte eller studerende. Modellen for dets sammensætning besluttes af bestyrelsen, men det skal bredt set ”repræsentere erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner og offentlige myndigheder” – uden at der i øvrigt stilles krav om forskningskyndighed hos medlemmerne i udpegningsorganet. Endelig får ministeren og ministeriet også sin luns af indflydelsen: Ministeren får ret til at udpege et medlem til udpegningsorganet.

Som begrundelse for forslaget anfører uni-toppen, at det vil fastholde lovkravet om udstrakt autonomi og frihed og med (politisk) uafhængige bestyrelsesmedlemmer. Og så vil forslaget kunne gennemføres uden revision af Uni-loven.

Kontroversen om bestyrelsesudpegning dukkede op i efteråret, da konsulentfirmaet Nextpuzzle offentliggjorde en rapport som led i ministeriets ”styringseftersyn”. Rapporten foreslog ministerindflydelse på bestyrelsesudnævnelser, herunder ministerudpegning af bestyrelsesformand. Forslaget blev kritiskeret for at lave en styringskæde, hvor minister og ministerium var sikker på at få en formand, som var mere loyal over for ministeren end over for sit eget uni’ – ”Fritz Schur-universiteter”…

BEVILLINGSMODEL: Søren Pind lover kvalitets-indikator

Før jul kom det frem, at departementschef Agnete Gersing & embedsfolk ikke kunne opfinde operationelle kriterier, som kan bruges i en ny bevillingsmodel (til erstatning af den nuværende taxametermodel). Selv om regeringens målsætning var ”kvalitet, relevans og regional bredde” i modellen, indgik kvalitetsfaktorer ikke i deres forslag. Hun & embedsmænd var kommet frem til en ”performance-model”, hvor kvalitet derfor var lig med jobrelevans…

Ikke godt nok, siger den nye uddannelsesminister Søren Pind: ”I min model bliver kriteriet ikke alene ’jobrelevans’, afsætning af fagets kandidater. Faktorer om egentlig kvalitet i uddannelserne – god undervisning og god faglighed hos de studerende – kommer også til at indgå i en eller anden form”.

Pind har svært ved at acceptere, at der ikke kan findes ”objektive måder at måle kvalitet på, og hvor høj kvalitet belønnes”. Og den ambition har han fået positive tilkendegivelser om fra ordførerne fra Liberal Alliance og DF.

Søren Pind kommer med løfterne om indbyggede kvalitetsfaktorer i INTERVIEW i det FORSKERforum 302, som udkommer onsdag.

Ministeren forklarer her, at forslag til ny model er under nærmere udformning i ministeriet: ”Og det skal ikke være rigid, new public management-måleri. Der er flere mulige instrumenter, fx ved hjælp af akkrediteringssystemet eller censorkorpset, via en rullende evaluering med de studerendes vurderinger af undervisningskvaliteten kombineret med output fra studiet eller lignende”.

Spørgsmålet om kvalitetsindikatoren blev et tema, da lækkede forslag til ”performancemodellen” afslørede, at dept.chef Gersing & embedsfolk – trods mere end et halvt års arbejde bag lukkede døre – ikke havde kunnet få ”kvalitet i uddannelse” ind i modellen. Ud for faktoren ”kvalitet” stod der et stort rundt nul. (SE FOfo-nyhed 4.nov. 2016)

Meget bekvemt for dept.chefen – som er kendt for at være hardcore økonom – var fravalget af kvalitetsfaktorer noget, der vægtede hendes og andre økonomers forslag fra Produktivitetskommissionen højere. De foreslog indførelse af en slags ”jobtaxameter”, der skal belønne institutioner og studerende med høj erhvervsfrekvens som færdiguddannede.