Kategoriarkiv: Nyheder

DTU-ledelsen: Aftenundervisning til kl. 22

Danmarks Tekniske Universitet vil have en del af underviserne til at arbejde fra klokken 18 til 22. I første gang som et forsøg fra efteråret 2019, hvor 20 kurser vil blive lagt om aftenen på campus i Lyngby. DTU-ledelsen skriver i en nyhed på DTU Inside (universitetets intranet), at tidspunktet er valgt, så de ansatte kan nå at spise aftensmad, hvis de skal fra DTU i Ballerup til Lyngby.

Det kommer til at berøre et stort antal studerende på alle uddannelsesretninger og alle niveauer – dvs. både diplomingeniør-, bachelor-, kandidat- og efteruddannelse, skriver ledelsen i intranet-orienteringen.  Presset på undervisningsfaciliteterne er stort, da flere auditoriebygninger skal renoveres, og der kommer flere studerende, men aftenundervisning indføres ikke bare for at få den lokale-kabale” til at gå op:

”Tværtimod er indførelsen af aftenmodulet et udtryk for, at DTU ønsker at fremtidssikre universitetet ved at indføre en ny undervisnings- og arbejdskultur. Ved ikke at binde undervisningen i tidsrummet fra 8 til 17 kan universitetet fremover tilbyde både ansatte og studerende muligheden for at indrette deres arbejds- og studieliv på en ny måde. Det er en fleksibilitet, vi får brug for, når vi ser længere frem i tiden, og som vil gøre det muligt for os at skemalægge vores undervisning mere frit, samt åbne op for nye uddannelses-retninger”.

Anders Henry Nielsen, seniorforsker og næstformand for Hovedsamarbejdsudvalget (HSU) er skeptisk. Det er hans indtryk, at mange ansatte er kritiske over for planerne: ”Folk har jo kone, mand, kæreste, børn og fritidsaktiviteter, så de forventer at have en nogenlunde fast arbejdstid, som er placeret i dagtimerne,” siger han, der ikke tror på den ”frivillighed”, som ledelsen har lagt op til.  Mange kan føle sig presset til at sige ja, da de ellers vil være mere udsatte, når den næste fyringsrunde kommer. Alligevel tror han ikke på, at tilstrækkeligt mange undervisere vil melde sig som interesserede: ”Og så kan ledelsen blive nødt til at udskrive folk til opgaven…”    

Formand for IDA-offentlig Carsten Eckhart Thomsen er også skeptisk overfor ”frivilligheden” og for konsekvenserne for familielivet for de ansatte: ”Man skal ikke have meget fantasi for at forestille sig, at det i realiteten betyder en udvidelse af arbejdstiden”.  Han mener ikke, at DTUs ledelse uden videre kan indføre aftenundervisning, for det vil være en udvidelse af overenskomsten, så derfor må ledelsen og de ansatte indgår en ny lokal arbejdstidsaftale.

Han kalder det ”uklogt” af ledelsen på DTU at gå videre med planerne uden at have indgået en aftale med de faglige organisationer først: ”Det burde have været drøftet til bunds i det lokale samarbejdsudvalg, og de ansatte skal kompenseres med en økonomisk godtgørelse og/eller ved at sikre, at de kan holde fri på andre tidspunkter”.

DTU-direktør Claus Nielsen vil ikke forholde sig til, om aftenarbejdet kræver en ny arbejdstidsaftale. Men i DTUs ledelse tror man på frivilligheden: “Vi ved godt, at det kan være uhensigtsmæssigt, hvis du har to små børn, så vi skal finde en fornuftig måde at gøre det på. De, der har tid og lyst til at arbejde om aftenen, vil få fri på andre tidspunkter. Det skal være sådan, at det af underviserne bliver oplevet som et god mulighed med øget fleksibilitet, og tilsvarende skal det blandt de studerende opleves som et ekstra og fleksibelt tilbud i undervisningen”.

Direktøren tilføjer, at aftenundervisning 18-22 kun vil omfatte en brøkdel af DTU´s kurser, der vil blive afholdt fra klokken 18 til 22. Og at aftenundervisningen bliver indført som et pilotprojekt, der skal evalueres.

Sagen omtales i det kommende nummer af FORSKERforum, der udkommer 31. januar.

CB

 

AUs miljødata i NOVANA-2017: Landbrugspakken smuldrer

2.UDGAVE. Fra foråret 2016 fik landbruget ret til at sprede mere kvælstof og siden har de årlige NOVANA-rapporteringer været ventet med spænding, fordi de måler hvor meget af kvælstoffet, som ikke optages i planter, men ender som forurening i vandmiljøet (havet). Og modsat forventningen falder tallene ikke i NOVANA-2017, som Miljøministeriet netop har frigivet tal fra: Der blev udledt cirka 60.000 tons kvælstof til vandmiljøet – og det er som årene forud.
Og det er rigtig dårlige nyheder for regeringens Landbrugspakken, som altså slet ikke lever op til sine forudsætninger (måltal ca. 54.000 tons). Og det er meget dårlige nyheder for miljøminister Jakob Ellemann-Jensen, for de 60.000 tons ligger meget langt fra EU’s måltal på 42.000 tons i 2021, hvor Danmark risikerer at få en miljøsag på halsen. Endelig er det dårlige nyheder for landbruget, som tilsyneladende ikke har levet op til sine forpligtelser i Landbrugspakken.

Tallene fremgår af det RAPPORT-udkast – “Mere kvælstof i det danske havmiljø” – som AU-DCE har sendt til Miljøministeriet “til kommentering” (SE UDKAST HER).  Ifølge et fakta-forklaringsnotat fra AU-DCE er 2017-tallene bl.a. udtryk for, at Landbrugspakkens forventede / forudsatte baseline-effekt ”ikke er indtruffet” (SE AU-FAKTANOTAT). AU-DCE er sat til at udrede mulige forklaringer i et nyt notat.
Miljøminister Jacob Ellemann-Jensen udtrykker overraskelse over kvælstoftallene. De er så alarmerende, at han højst usædvanligt kritiserer landbruget for ikke at have leveret på deres del af Landbrugspakkens aftaler: ”Vi har nogle klare mål om, at forbedre vandmiljøet, og det er nogle mål, som vi skal nå. Derfor er det ikke tilfredsstillende, at der ikke er blevet leveret på de aftalte tiltag. Det er klart, at en del af ansvaret ligger politisk – den tager vi på os – og en del af ansvaret ligger hos landbruget, som også må tage deres del af opgaven på sig”.
Kvælstof-nyheden er rigtig dårlig for landbruget, som nu kan se frem til, at der kommer stramninger med mere målrettet regulering. Landbrugslobbyen Landbrug og Fødevarers formand Martin Merrild forsøger at bortforklare; “2017 var et regnfuldt år med ekstra afvaskning” (SE MERRILD). Men det er en bortforklaring, for AUs data er udtrykkeligt korrigeret for afvaskning (afstrømnings-korrigerede tal). Bæredygtigt Landbrug har i på sin side en igangværende lobbykampagne i Folketinget for at underminere og ændre de givne miljødata på landbruget og dermed udskyde stillingtagen til Landbrugspakken… (SE FOLKETINGSSPØRGSMÅL).

Miljøministeriet frigivelse af kvælstof-data nu er overraskende. FORSKERforum havde fået at vide af AU-DCE, at data først ville blive offentliggjort om en måned (14. februar). (Tilføjelse 19.januar: INGENIØREN afslører, at data faktisk allerede forelå i november, men at offentliggørelse blev forhalet som en del af Miljøministeriets cover-up, som AUs forskning loyalt deltog i (SE INGENIØREN).)

Den tidlige offentliggørelse kan tolkes som uundgåeligt oplæg til det rivegilde, der kommer i Folketinget om Landbrugspakkens smuldrede  forudsætninger. Ministeren skal nemlig inden for kort tid indkalde til drøftelser om ”den videre indsats for målrettet regulering og i forhold til etablering af kollektive virkemidler med henblik på at sikre bedre fremdrift”, som det kryptisk anføres i ministerens pressemeddelelse (SE PRESSEMEDDELELSE)

AAU: Fyringsrunde efter rektors solo-prioriteringer

Der venter en større fyringsrunde i Aalborg. Fyringsvarsler vil blive sendt ud i uge 4-5. Men rektors og ledelsens egenrådighed og uklarheden om økonomien faktiske tilstand har de seneste måneder skabt stor frustration og utryghed hos de ansatte.

I december forlød der et skræk-scenario med fyring af 15-20 fastlærere på hvert fakultet for at at nå sparemålet. Over for FORSKERforum vil rektor ikke bekræfte hverken et aktuelt sparebeløb eller antal fyringstruede: ”Vi har aftalt en proces i Hovedsamarbejdsudvalget, hvor ledelsen først afsøger mulige afværgeforanstaltninger og dernæst vurderer hvert fakultet behovet for uansøgte afskedigelser” (pr. email).
Hos personalet er der stor utilfredshed med rektors ledelsesstil, fordi han angiveligt handler uden at inddrage i vurdering af økonomiens tilstand og i strategiske beslutninger. 164 ansatte skrev under på et protestbrev. Og tillidsfolk klagede (til rektor selv) over rektors manglende inddragelse. Rektor har ikke hørt Samarbejdsudvalget og Akademisk Råd før beslutninger er taget. Han har bare orienteret, når ledelsen havde taget beslutninger, og den procedure mener tillidsfolk er brud på samarbejdsreglerne. Rektor har ikke forholdt sig til klagens kritik, blot varslet et ”dialogmøde”, hvor parterne skal ”lære af erfaringerne”.

Den manglende inddragelse harmonerer ikke med lovstramningen i 2011 efter en international evaluering, der kritiserede manglende inddragelse. Lovrevision pålagde derfor bestyrelsen at ”sikre medbestemmelse og medinddragelse af medarbejdere og studerende” gennem opstramning af statutter og organisation”. Det er således bestyrelsen som er ansvarlig for, at lovens bogstav og intention overholdes.

Men AAU-bestyrelsen er formentlig slet ikke informeret om klagen. FORSKERforum har spurgt rektoren, om han har orienteret bestyrelsen om den konkrete klage over samarbejdsrelationerne. Men det har han tilsyneladende ikke, for han svarer hverken ja eller nej, derimod undvigende: ”Jeg holder løbende bestyrelsen orienteret – også hvis tillidsfolk er utilfredse” (pr. email til FORSKERforum).
Rektor havde ellers chancen for at orientere bestyrelsen, da hans kriseløsninger var på dagsordenen på bestyrelsesmødet lige før jul. Det endte med, at Bestyrelsen fulgte rektoratets drastiske indstilling til ny budgetmodel, budget-2019 og den fremtidige resultatmålsætning.
De ansatte utilfredshed handler om, at AAU-ledelsen har lavet drastiske strategiske beslutninger med lukning af uddannelser m.m. Økonomiske og strategiske beslutninger er foregået i en lukket ledelseskreds og beslutningsgrundlaget er grumset. Og det har skabt frustration og krisestemning i personalet.

Er krisen er så stor, at et scenario er lukning af AAUs københavner-filial i Sydhavnen? Hertil svarer rektor: ”Nej, det er der ingen planer om. Vi overvejer at åbne nye uddannelser i København, og vi er desuden i færd med at forlænge lejemålet der”.

Naturfredningsforening kritiserer AU’s miljø-rådgivning

Lige før jul fortalte en undersøgelse, at en del AU-forskere ikke mener, at deres forskningsfrihed har det godt (SE NYHED 19.4), Og nu dukker der en ny sag op, hvor forskere og forskningen kan være klemt. Den handler om, at regeringen efter flere år med dispensation har forbudt brugen af neonikotinoider til bekæmpelse af insektangreb, fordi kemien herfra er meget skadelig for bier. Men sukkerroe-producenter har igen fået dispensation til at bruge stoffet på sukkerroe-frø. Dispensationen er givet efter rådgivning / anbefaling fra AUs DCA (Institut for Agroøkonomi).

Lektor Michael Kristensen har skrevet anbefalingen til Miljøstyrelsen om, at giftstoffet kan løse de fleste problemer med skadedyrs-angreb på sukkerroer. Og da DRs Orientering spurgte nærmere ind på baggrunden, gav han udtryk for, at AU-DCAs anbefaling blev givet under hensyn til, at rådgivningen ”forsøger at være loyale over for de politiske beslutninger, der er truffet” (SE POLITIKEN).
FORSKERforum har spurgt lektoren, hvad det betyder?
 ”Politikerne har besluttet at det skal være muligt at søge dispensation. Vores opgave var i denne sammenhæng at foretage en saglig, landbrugsfaglig vurdering, samtidig med, at det er vores tilgang være loyale overfor dispensations-muligheden – uanset hvad vi selv skulle mene om sagen. En miljø-vurdering var ikke en del af vores opgave”, svarer lektoren. Han afviser, at Miljøstyrelsen har sat snævre rammer for opgaven, og at forskerne har ”forhandlet” anbefalingen med Miljøstyrelsens embedsmænd.
Men landbrugskonsulent Rikke Lundsgaard fra Danmarks Naturfredningsforening (DN) mener ikke rådgivnings-forløbet er ansvarligt: ”AU siger, at deres vurdering (alene) er baseret på en landbrugsfaglig vurdering og ikke en miljømæssig. Men at holde det miljømæssige aspekt ude er helt i modstrid med EU’s retningslinjer, som siger, at der skal være meget tungtvejende grunde til (nationale) dispensationer, og at miljømæssige hensyn i øvrigt overtrumfer andre forhold – alt imens stoffet faktisk er forbudt i EU”.
 AU-lektoren svarer: ”Vi er blevet bedt om at foretage en landbrugsfaglig vurdering, og det var ikke en del af opgaven at vurdere nye dyrkningsmetoder. Og de miljømæssige vurderinger – herunder EU’s retningslinjer – er Miljøstyrelsens ansvar”.
 DN-konsulenten mener, at sagen viser gråzoner i myndigheds-rådgivningen: ”Det er jo helt korrekt, at det politiske / miljømæssige er Miljøstyrelsens ansvar. Men det er ukorrekt, at rådgivningen ikke har fået lagt begrænsninger ind, for forskerne er jo sat i en klemme, når deres mandat er begrænset til ’det landbrugsfaglige’, uden skelen til EU-retningslinjerne. Derfor bliver AU’s anbefaling helt utilstedelig, for de ender de med at konstatere, at der ikke findes ’godkendte alternative midler’. Og det bruger Miljøstyrelsen så til at legitimere dispensationen”, siger hun og tilføjer:
 ”Det er så også sært, at AU-notatet med den landbrugsfaglige ‘anbefaling’ faktisk i en bisætning lige nævner det langsigtede alternativ (sædskifte), som miljømæssigt er det bedste og i overensstemmelse med EU-politikken. Men det spor forfølges ikke i resten af notatet…”

CBS-affære om sang er også intern institut-konflikt

3. UDGAVE. CBS’ ledelse har svært ved at navigere i en kompleks verden. Man giver uklare signaler i sagen om professor Steen Thomsen. Og nu også i en anden sag, som tilsyneladende får næring af  en understrøm af forbitret intern uenighed blandt ansatte på Institut for Ledelse, Politik og Filosofi (LPF).

Den nye sag blev offentligt kendt for nogle dage siden, da KRISTELIGT DAGBLAD pludselig fortalte historien om en CBS-underviser med brun hudfarve, der følte sig ikke-inkluderet og krænket over, at der på et møde blev sunget ”Den danske sang er en ung blond pige”. Lærermødet foregik for 1-2 år siden. Hun fik på stedet en beklagelse fra viceinstitutleder Mads Mordhorst, der gav det signal, at den slags sange nok kan synges, men så skal sangens kontekst forklares, forklarer han i dag :”Det krænkende er, at metaforer har en virkning. Jeg er historiker og synes, det er i orden at tage sange som den op, men der skal medfølge en kommentar om, hvilken kulturel situation den indgår i. Sangen fokuserer på idéen om det homogene Danmark, og det skal vi kunne problematisere”. (SE KRISTELIGT DAGBLAD).

CBS-rektor Per Holten-Hansen har reageret på den offentlige debat ved at udsende erklæring om, at der skam ikke er begrænsninger på, hvilke sange der må synges på CBS. Dog uden at lægge afstand til viceinstitut-lederens uklare adfærdssignaler: ”CBS dropper ikke højskolesangbogen. CBS er et mangfoldigt universitet med plads til forskellige meninger, højt til loftet og fri debat. Åben dialog som et middel til intellektuelt fremskridt og indsigt er en del af CBS’ DNA. Gensidig respekt er samtidig afgørende.”

Viceinstitutleder Mordhorst har efterfølgende markeret at undskyldningen ikke var en ledelsessag, men ”et kultursammenstød, der blev drøftet mellem de relevante parter”. Han mener sig for skarpt citeret i KRISTELIGT DAGBLAD – og det har ført ham ud i en shitstorm af anonyme mails og sms’er.

Hvorefter hans institutleder institutleder Lotte Jensen i går udsendte en intern mail med støtte til Mordhorst og beklagelse af den ”hetz”, som han er udsat for. Hun afviser over for FORSKERforum, at mailen var en henstilling til de LPF-ansatte om at holde lav profil. Hun går ind for åben debat, og ledelsen har aldrig givet instrukser om, hvad der må synges og ikke synges: ”Man bør debattere substansen og person-tilsvining ikke er en del af den debat. Jeg mener at ansatte på MPP er fuldt ud i stand til at tage en debat om denne substans ligesom de tager debatter om rigtig mange andre ting” (mail-svar til FORSKERforum).

Nu kan FORSKERforum så afsløre, at der har været en debat internt debat på instituttet om identitets- eller krænkelses-politik, der handlede om hvad CBS-ansatte kan og ikke kan i CBS’ navn. Konkret handler det om et debatarrangement i aften om en kontroversiel, højredrejet canadisk kulturkriger: ”Hvorfor snakker alle pludselig om ham der Jordan Peterson?”. Et af dagens temaer lyder: ”Historien om patriarkatet er fake news. Kvinder og mænd har brug for hinanden, og børn har brug for en mor og en far som mesterlære i dualismen mellem det maskuline og det feminine” (SE ANNONCERING).

Mordhorst blandede sig i den interne debat og tog afstand fra, at instituttet stod som arrangør af et møde, der tematiserede ”maskulinitet” på den måde (mail til LPF-instituttets ansatte). Mordhorst understregede, at han gik ind i debatten med et personligt synspunkt og ikke som vice-institutleder.

Men er det god ledelse i LPF-forstand eller kasketforvirring, når en leder tager lederkasketten af i en debat med de menige? – lyder spørgsmålet til institutleder Lotte Jensen, der ikke mener, at der er et kasketproblem i den konkrete sammenhæng: ”Der har på instituttet udspundet sig en mailbaseret holdningsudveksling vedrørende et arrangement. Mordhorst gjorde i sin mail i opmærksom på, at han deltog i debatten som medarbejder og derfor ikke ønskede at signalere, at han udtrykte ledelsens holdning” (mailsvar til FORSKERforum).

Mordhorst svarede ikke tilbage på FORSKERforums spørgsmål. Heller ikke arrangøren af mødet, Ole Bjerg, har reageret på henvendelser.

EFTERSKRIFT: WEEEKEND-avisen snuppede FORSKERforums historie – SE WEEKENDAVISEN

AU-rapport: Ledere beskytter ikke forskningsfriheden

AUs ledelse har hidtil afvist, at forskningsfriheden hos AUs miljøforskning er under pres fra ministeriet. Nu afslører en VIVE-rapport en noget anden virkelighed.

AU-ledelsen bestilte rapporten, da en POLITIKEN-survey i februar fortalte, at hver tiende forsker har oplevet problemer med deres forskningsfrihed. Forud havde der været Gyllegate, hvor BERLINGSKE og FORSKERforum kunne fortælle historier om AU-forskerne under pres fra Eva Kjer Hansens embedsmænd. Det kom også frem, at AUs ledelse havde underskrevet en kontrakt med dobbelte mundkurve til forskerne.

Siden har FORSKERforum skrevet historier om, hvordan ministeriet er i løbende ”forhandling” med AUs ledelse om rapporteringer og data-leverancer (fx om den årlige NOVANA-rapportering). Seneste kontrovers handlede om Molt-rapporten, hvis kritiske indhold først blev bekræftet af AUs vandforskere. Men efter et haste-krisemøde vendte de om og producerede et mod-notat, som minister Esben Lunde Larsen kunne bruge i Folketinget til at afværge ministerstorm. Og forskerne fik mundkurv mod at udtale sig om deres kovending… (SE FO-fo nyhed 25.1)

AU-ledelsen har afvist at tale om problemer. FORSKERforums kritiske spørgsmål er rutinemæssigt afvist med erklæringer om, at rektor og dekan havde ”fuld tillid til forskernes integritet”. Men nu afslører VIVE-undersøgelsen, at forskere på kontroversielle forskningsfelter ikke har tillid til deres lederes integritet: Hver tredje af de 190 forskere, som har oplevet pres, syntes nemlig ikke, at de fik støtte af deres nærmeste leder, da de kom i klemme. Og hver fjerde af dem oplever ikke, at universitetet bakkede dem op.

Der er også andre data, som peger på mistro til ledelsen. Retningslinjerne siger, at man skal henvende sig til nærmeste leder, hvis man oplever problemer. Men det sker kun i meget få tilfælde. Troen på, at man får støtte herfra i kontroversielle sager reduceres nemlig ”betydeligt, når der er tale om konkrete sager”, står der i en sidebemærkning – uden at de konkrete sager om Gyllegate, NOVANA eller Molt-sagen nævnes. Men VIVE-rapporten konstaterer, at den manglende kontakt til ledelsen er indikation på, at der bør gøres noget mere konkret for at beskytte forskningsfriheden i forhold til i dag (s.44).

Rapporten afslører, at dem med problemer især er forskerne med myndigheds-betjening (ministerier) eller bestillingsopgaver fra indtægtsdækket virksomhed (ministerier, kommuner, firmaer, interesseorganisationer m.fl.).

Og blandt myndigheds-betjenerne oplever 55 pct. at presset kommer fra ministeriet. Presset på myndigheds-betjenerne kan handle om, at et ministerium mener, at resultaterne kan være uheldige i forhold til igangværende politiske processer og kan initiere politisk ladede debatter, der ikke er ønskede på det pågældende tidspunkt.

Og her kan det indgå i processen, at AU-ledere ‘forhandler’ med myndigheden og formidle dennes pres videre til forskerne, hvor lederne især er interesserede i at opbygge ”relationer til eksterne aktører, fx om finansiering”. Kvalitative interviews fortæller, at det kan udløse interne konflikter ”der på den ene side involverer uni’s ledelsesret og på den anden side den enkelte forskers krav på forskningsfrihed i henhold til Uni-loven” (s.24).

AU-ledelsen og de akademiske råds reaktion på rapporten er løsningsforslag om “klarere retningslinjer” og oprettelse af en “uafhængig forskningsambassadør”,  hvor medarbejdere anonymt kan indberette pres og få sparring/rådgivning m.m.

Em.prof. Heine Andersehar lavet hvidbog om forskningsfrihed og har været meget kritisk over for AU-ledelsens passivitet: ”Det er overraskende mange AU-forskere, som nu fortæller til undersøgelsen, at de har været eller er under pres. Og det er bemærkelsesværdigt, at en tredjedel oplever, at presset kommer fra deres egen AU-leder. Det kan dække over, at lederen imødekommer pres fra den eksterne part i stedet for at beskytte deres egen forsker mod pres, siger han. “Der har jo været mange skandalesager omkring AUs miljøforskning. Efter Gyllegate opfordrede jeg AUs ledelse til at kulegrave sagens kontroversielle forløb for at lære af den, men det blev afvist med henvisning til, at der ingen problemer var! Den afdramatisering modbevises klart af VIVE-rapporten. Nu annoncerer ledelsen så ’tydeligere retningslinjer’ m.m. Men jeg venter spændt på AU-ledelsens selvransagelse: Hvad vil AU-ledelsen konkret gøre for at den enkelte leder i praksis – og ikke bare i teorien – ‘værner om forskningsfriheden’, som de er pålagt i Uni-loven?”

VIVE-rapporten havde 1.165 respondenter (svarprocent 34). Flertallet af AUs forskere oplever ikke pres, hvilket formentlig er udtryk for, at de forsker på ukontroversielle felter. Omvendt findes de største problemer utvivlsomt på det kontroversielle miljø-område, hvor AU har stor indtjening på myndighedsbetjening. Men overraskende nok er der også relativt mange på Arts (humaniora), der har oplevet pres – uden at det nærmere fremgår hvor og hvordan. 

Aalborg-krise: Rektor tromler samf’ i spareplan

Aalborg Universitet skal spare, men besparelserne rammer skævt, fordi de tekniske fakulteter (ingeniørerne) vinder stort på AAUs nye interne budgetmodel, mens samf’ står til at fyre og gå helt fallit om få år…

Baggrunden er, at AAU skal spare 67 millioner kroner. Mere end halvdelen (37,9 millioner) hentes hjem alene fra samf-fakultet, der står for cirka 12 procent af universitets samlede budget, men som samtidig står for at uddanne 30 pct. af AAU’s studerende.

Samf’er AAU største fakultet målt på uddannelse, men man lever på den lave hum-samf’ taksametertakst i modsætning til tek-nat’ områdernes høje takster pr. studerende. Og de 30 pct. studerende uddannes i øvrigt af 15 pct. af AAUs samlede videnskabelige personale.

Rektor Per Michael Johansen – som selv er ingeniør – sender den største besparelse til samf’ i budgetudspil 2019. Formelt med henvisning til færre studerende og lavere uddannelsesindtægter (på grund af regeringens dimensionering og lukningen af 7 uddannelser) samt den årlige 2 pct.s grønthøster (omprioriteringsbidraget). Men i virkeligheden er hovedskurken en uretfærdig intern budgetmodel, lyder protesten, fordi den favoriserer de fagområder, som kan hente eksterne forskningspenge – og det er tek-nat områderne

I protesten står der mellem linjerne, at rektor kun med ord og ikke reelt støtter det særlige ved AAUs undervisning i det projektorienterede og dermed åbningen mod utraditionelle studentergrupper (SE ALTINGET).

Seks fællestillids-repræsentanter har også protesteret over rektors manglende overholdelse af samarbejdsregler ved den igangværende besparelse. Ledelsen besluttede i november at lukke 7 uddannelser, og det blev blot meddelt ved et ekstraordinært hovedsamarbejds-udvalgsmøde, som var indkaldt med en dags varsel, og uden at det udsendte materiale fortalte om mødets vigtige tema. Tillidsfolkene har klaget til rektor over dennes manglende overholdelse af Samarbejdsaftalen med det korte varsel, det manglende skriftlige beslutningsgrundlag og især den manglende drøftelse, som de ansatte har ret til.

De ansatte har også blikket stift rettet mod den ”rektorpulje” på 5 pct., som budgetmodellen giver rektor til fri disposition. Det undrer de ansatte, at den ikke suspenderes under den igangværende økonomiske krise. Men den kan komme i spil i dagens bestyrelsesmøde, som ledes af bestyrelsesformand, eks-politikeren Lene Espersen (SE BESTYRELSESMØDE).

Rapport om Trumps anti-videnskab

Skovbrandene i Californien skyldes dårlig skov-forvaltning, sagde præsident uden et ord om global opvarmning. Og da 380 forskere rapporterede for NVA4 (National Climate Assessment4) med alarmerende varsel om et USA i fremtiden med miljøproblemer og økonomisk stagnation på grund af stigende have og længere tørkeperioder (SE RAPPORT), affærdigede præsident Trump rapporten: ”Jeg tror ikke på den, jeg tror ikke på den”.  

 Embedsmanden, som skal forvalte USA’s miljøpolitik, kommer med lignende meldinger. Ryan Zinke er chef for USA’s indenrigs-miljødirektorat (Dept. of the Interior). Han sagde, at rapporten “er baseret på ekstreme scenarier” selv om den er baseret på samme kriterier som tidligere rapporter. Og så er alarmerende klimaforskere i øvrigt bare motiveret af at score kassen…

Zinkes gerninger er netop blevet udstillet i en rapport fra UCS (Union of concerned Scientists): Zinkes forvaltning er i de seneste to år drevet af en anti-videnskabelig tilgang, hvor forskeres rapporteringer underordnes økonomiske interesser i kul, gas og bensin. Miljødirektoratet underminerer vidensbaseret forvaltning og regulering. Ledelsen undertrykker eller redigerer kritiske rapporter, fyrer eller marginaliserer forskere, som kommer frem med  ubekvemme fakta. Forvaltningen er ideologiseret, når man nægter at forholde sig til årsagerne til den globale opvarmning, altimens 24 pct. af alle USA drivhusgasser stammer fra CO2-udledning fra fossile brændsler. Osv.

Rapporten dokumenterer, at Zinke har aflyst videnskabelige studier i kul-industriens helbredsrisiko, lader politisk udpegede uden videnskabelig baggrund lave reviews på rapporter, ignorerer at analyse af klimaændringer er miljødirektoratets lovbestemte opgaver, skjuler ubekvemme klimafakta ved at udsætte eller censurere rapporter m.m. (SE UCS-RAPPORT)

Zinke har fyret kritiske forskere og embedsmænd. En af dem kalder det anti-science: ”Det er barske tider at være statslig miljøforsker – eller embedsmand! Trump-administrationen sætter videnskaben i spændetrøjer, benægter klima-forandringerne som menneskeskabte og udhuler beredskabet, der skal beskytte amerikaneres sundhed, sikkerhed og naturressourcer”, mener eks-direktør i miljødirektoratet Joel Clement. Han blev udrenset få måneder efter Trumps tiltræden. (SE SCIENTIFIC AMERICAN)

AFTALE FRIGIVET: 1-årig ‘master’ ovenpå ba-trinnet

FORSKERforum kunne for fjorten dage siden offentliggøre detaljer om en politisk aftale, som Folketingets partier havde lavet: ”NY MODEL: 1-årig ’master’ i stedet for kandidaten”. Aftalen var hemmelig, for Dansk Folkeparti gjorde den til handelsvare i finanslovs-forhandlingerne (SE NYHED HER). Nu er finansloven frigivet og det samme er den fulde aftale med flere fleksible elementer (SE MINISTERIETS NYHED).

Teksten viser, at FORSKERforums oplysninger var korrekte, bortset fra at aftalens nye model ikke må kaldes en ”master”, men skal hedde ”1-årige overbygningsuddannelser”. Ifølge fagforeningernes paraplyorganisation AC ville regeringen helst kalde modellen for en ”masteruddannelse”, men det har oppositionen forpurret, angiveligt fordi betegnelsen ville forvirre i forhold til eksisterende masteruddannelser.
 AC-formand Lars Qvistgaard er kritisk overfor, at aftalen angiveligt fastslår, at kandidatuddannelsen fortsat skal være hovedvejen for akademiske bachelorer, men at det modsiges ved, at der er indbygget en økonomisk belønning på 30 pct. ekstra taxameter til nye studier:
”En sådan økonomisk forskelsbehandling mellem den nye 1-årige akademiske overbygningsuddannelse og kandidatuddannelsen kan dårligt ses som andet end et forsøg på at skabe niveauglidning fra 3+2-struktur til 3+1-struktur. Det er en farlig vej at gå, for fremtidens kompetencekrav bliver ikke mindre, tværtimod”.
AC undrer sig over, hvorfor den nye studiegren er lavet, for der er i dag ikke noget bachelor-arbejdsmarked. Ba’ere har høj arbejdsløshed, og mange arbejder under uddannelsesniveau. AC kalder arbejdsgiverne for dark-horse, for hvis de virkelig er interesserede i bachelorer, så må de vise det ved at ansætte dem i akademiske stillinger.
Til gengæld takker AC politikerne for at forlænge bachelorers retskrav. Det betyder, at de studerende ikke kun har mulighed for et års, men tre års studiepause: ”Det er en stor sejr for Akademikerne og andre, der har argumenteret for en forlængelse af retskravet i stedet for en afskaffelse, sådan som tidligere Venstreministre og Kvalitetsudvalget foreslog for blot få år siden, fortæller Qvistgaard. (SE ACs PRESSEMEDDELELSE)

Banklobby giver løntilskud til CBS-forskere

Fire CBS-forskere får et løntilskud fra finanssektoren ud over deres ordinære CBS-løn: 93.000 kr. til adjunkter og 186.000 kr. til professorer. De har nemlig fået et research scholarship af Danish Finanse Institute, som er bank- og finanssektorens fond til at støtte opbygningen af et dansk ”verdensklasse-miljø inden for finansiering”. Løntilskuddet gives angiveligt, fordi de danske uni-lønninger er utilstrækkelige til at konkurrere med finanssektorens lønniveau.
DFI-fonden finansieres af Finans Danmark, lobbyorganisationen for bank-, realkredit- og finanssektoren. Fonden er i en opbygningsfase og de fire stipendier (plus 2 på AU-Business) er de første uddelte. Men der kommer flere, for fonden har 8 mio. kr. årligt at lege med (SE OM DFI HER).
Nu lyder spørgsmålet så: Skal de fire åbent deklarere, at de som CBS-ansatte er delvis finansieret af den danske finanssektor? Og hvordan skal de gøre det?
Spørgsmålet er aktuelt efter den famøse sag, hvor CBS-finansprofessor Steen Thomsen skrev en støtteartikel for Danske Bank (”Sæt Danske Bank fri fra gabestokken”) uden at fortælle, at hans eget center er delvis finansieret af netop Danske Bank.
Det førte til, at CBS-ledelsen vil kræve transparens og en klar deklarering fra Thomsen og andre forskere i fremtiden. CBSs Akademisk Råd pålagde i november forskningsdekanen at klargøre CBSs regler ”for god praksis i forskningskommunikation”, herunder hvad der skal oplyses på hjemmeside og i forbindelse med artikler.
 CBS-ledelsen har foreløbig givet uklare signaler på, hvad og hvordan der skal deklareres. Dels mener Thomsens center, at han faktisk ikke behøvede at deklarere sin relation til Danske Bank, for centret har en kontrakt, hvor der står, at forskerne har ”forskningsfrihed” – og så er der jo ingen ”interessekonflikt”.
Og dels mener CBS-ledelsen tilsyneladende, at det er nok med en formel link-henvisning (fx center xx eller fond yy). Det kalder etik-ekspert Heine Andersen utilstrækkeligt, for det er ikke transparent, når den egentlige finansieringskilde ikke navngives direkte (fx Danske Bank eller finanssektoren).
FORSKERforum har forgæves i tre dage spurgt CBS-forskningsdekan Søren Hvidkjær om de fire forskere skal oplyse om deres bank-sponsorat på deres hjemmeside og når de publicerer? Han vil heller ikke svare på, om det er nok at deklarere, at de har fået ”et stipendium fra Danish Finanse Institute”, eller om de udtrykkeligt skal anføre ”et stipendium fra Danish Finanse Institute, som er finansieret af den danske finanssektor”?
CBS-ledelsen havde også i foråret 2017 store problemer med at finde rundt i forskningsetikken. Troels Troelsens landbrugsrapport blev kritiseret, hvorefter ledelsen forsøgte at afværge ved at kalde den ”foreløbig”. Da det ikke dæmpede kritikken, måtte ledelsen sætte CBS’ Praksisudvalg på, og her blev rapporten dømt som ”tvivlsom videnskabelig praksis”, fordi Troelsen ikke havde deklareret sin finansiering og sine kilder.
CBS-ledelsen varslede et generelt serviceeftersyn af CBS’ regler, så deklarering bliver transparent: ”Dilemmaer i forbindelse med kommunikation af eksternt finansieret forskning  (skal) afdækkes. En designguide for publikationer udarbejdes sammen med gode råd til, hvordan og hvornår forskning bør deles med pressen” (PRESSEMEDDELELSE 4.4 2017, SE HER)
Nu halvandet år efter foreligger der endnu ingen ”design-guide for publicering”, såvidt FORSKERforum erfarer…