Kategoriarkiv: Nyheder

Rigsrevisionen: Studerende skal studere flere timer/uge

Et studieår består af 1650 timers studietimer om året, og det skal udløse 60 ETCT-point. De studerende skal dog ikke nøjes med at studere 37 timer om ugen, men derimod 43 timer i semestret (når ferieperioder fratrækkes), ifølge kvalitetsudvalget.

Men de danske studerende studerer for få timer, mener Rigsrevisionen efter en analyse på basis af eksisterende undersøgelser. På nogle studier bruger de studerende ned til 16-17 timer ugentligt. Og det er langt fra fuld tid, som de får SU for: ”Det er Rigsrevisionens vurdering, at staten ikke får tilstrækkelig effekt af de 13 mia. kr. der årligt gives i tilskud til de videregående uddannelser” (s.19), lyder kritikken i en revisionsberetning (SE BERETNING).

Rigsrevisionen har ikke lavet en selvstændig analyse af tidsforbruget, men læner sig op af uni’ernes egne undersøgelser, som angiver ca. 33 t/uge på AU (2017), 41 t./uge på DTU (2015) og 29 t./uge på SDU (2017). Og det skal sættes op mod 43 timers-, normen.

Uddannelsesministeriet er tilsynsmyndighed og kritiseres for ikke at arbejde med de studerendes tidsbrug i styringen. Man har fx ikke fastsat en (fast) norm for (skønnet) studie-tidsforbrug pr. ETCT-point. Ministeriet har heller ikke krævet, at monitorering af tidsbrug skal indgå i institutionernes tilrettelæggelse af studierne.

Rigsrevisionens afsæt er: ”Det er Uddannelsesministeriet og institutionernes ledelse, der bør kunne sandsynliggøre (og dermed dokumentere), at den bestående eksamens-aktivitet svarer til fuldtidsstudier” (s.40). Med det afsæt gives en generel kritik, så der gås ikke nærmere ind i forskelle i tidsforbrug mellem studier. Faktoren erhvervsarbejde diskuteres heller ikke, hverken som studieforlængende eller -kvalificerende.

Uddannelsesministeriet har forbehold overfor Rigsrevisionens firkantede tilgang til studietiderne: Ministeriet påpeger bl.a. at uni’erne “ikke kan tvinge studerende til et bestemt tidsbrug, da denne vil være påvirket af en række forhold såsom motivation, evner, adgangsgrundlag m.v.” Og uni-ledelserne minder om, at uni-uddannelser “er kendetegnet ved, at de studerende er voksne og kompetente mennesker, der er ansvarlige for egen læring. Det er til gengæld uni’ernes ansvar at tilrettelægge uddannelserne på en måde som muliggør dette” (s.41).

Professionshøjskolen Metropol får ros for at måle (”monitorere”) deres uddannelser. Det satte Metropol i gang efter at undersøgelser afslørede et meget lavt tidsforbrug på lærer- og pædagog-uddannelser. Derfor opsamler Metropol viden om tidsforbruget på udvalgte kurser i et ledelses-informationssystem som supplement til målinger af af det samlede tidsbrug pr. uddannelse (s.29). Det fremgår dog ikke, hvordan dette tidsforbrug konkret måles.

AFSLØRING: 103-150 misbrug af timelærere

I 2012 fandt Rigsrevisionen ved stikprøvekontrol 74 tilfælde, hvor uni-ledelserne misbrugte reglen om, at eksterne lektorer maximalt må arbejde 780 timer. Den største synder var CBS med 58 tilfælde. Rigsrevisionen gav påtale og næse til Uni-styrelsen for ikke at opfylde deres tilsynsrolle. Uni-ledelserne lovede bod og bedring, og det stillede Rigsrevisionen sig så tilfreds med.

Men problemet blev ikke løst, det er vokset. FORSKERforums lønstatistik over eksterne lektorers indtjening afslører, at der er 103-150 personer på uni’erne, der tjener mere end 205.920 kr. årligt – hvilket indikerer, at de arbejder ud over maximum-timetallet på 780 timer. Den største synder er suverænt DTU, fulgt af SDU og CBS.

FORSKERforum har fået aktindsigt i eksterne lektorers lønninger og konstateret, at der er en del som tjener over 205.900 kr. (der er den maximale årsløn for det maximale timetal på 780 timer). Tjener man ud over dette, overtrædes timeloftet  (hvis overskridelse af lønloftet altså ikke skyldes, at lokale ledelser har givet store personlige tillæg, hvilket er lovligt. Men omfanget af personlige tillæg er ukendt).

— Den første artige afsløring i aktindsigten er således, at der er 103 personer, som tjener mere end 225.00 kr. årligt. Og det skønnes at der er ca. 50, som tjener i intervallet 205.900 – 225.000 kr. årligt. I ALT 103-150 personer som overskrider timeloftet (ekskl. personlige tillæg).

Uni-styrelsen står over en ny næse, som bliver noget længere end i 2012, hvor uni’erne blev kritiseret for ikke at følge reglerne ”til trods for ministeriets vejledning”. FORSKERforum har forelagt de nye data for Uni-styrelsen, som er tilsynsmyndighed, med anmodning om, at det undersøges om ansættelsesreglerne er overtrådt, og i givet fald, hvad man agter at gøre ved det.

Maximum-timetallet er lavet for at få minimums-regler og –rettigheder, så der ikke drives rovdrift på den store buffer af eksterne lektorer og undervisnings-assistenter. Intentionen med loftet var at tilskynde uni-ledelserne til at lave åremålskontrakter eller fastansætte undervisere / forskere med stort timetal.

— Den anden artige afsløring er, at uni’erne brugte i alt 4737 eksterne lektorer i 2017, og det er interessant, fordi uni-ledelser og -ministeriet i årevis har påstået, at det ikke var muligt at opgøre antallet og et evt. misbrug. Og den nye statistik indikerer (skøn), at der kan være 500-1000 eksterne lektorer, som kan have dette deltidsjob som hovedindtægt, og som dermed lever på usle vilkår.

RUC-lektor Janne Gleerup er medudgiver af en ny rapport om prekariatet: ”Institutter bruger midlertidige stillinger i bunden af stillingsstrukturen af økonomiske hensyn. Det sker i en ’polyfilla-økonomi’, hvor de løstansatte fylder ud som buffer for det, de fastansatte ikke kan tage sig af…”

(SE FORSKERFORUM 316 – september).

KLIMAFEJDE: Klageregn fra seniorforsker Pepke til Pressenævnet

Brud på god presseskik og krænkelse af ophavsret. Sådan lyder anklagerne fra DTU-sektorforsker Jens Olaf Pepke Pedersen mod FORSKERforum. Han er nu oppe på seks klager til Pressenævnet, hvoraf de to er behandlet og fire bliver afgjort inden for de næste måneder. En klage handler om FORSKERforums angivelige ”mis-redigering” og forkortelse af hans klima-indlæg i Weekendavisen, selv om også et modindlæg af John Cook var redigeret. En anden klage handler om, at FORSKERforum skrev ”Pepkes senest klage”, hvor Pepke mener, at det var den forrige….

Essensen af Pepkes klager er, at han ikke vil kaldes og eksponeres som ”klimaskeptiker”.  Pepke mener ikke, at der findes nogen definition af begrebet, og derfor burde FORSKERforum forelægge denne karakteristik for ham, før den trykkes. Pepke er også uenig i forskning, som viser, at 97 pct. af alverdens klimaforskere mener, at klimaændringerne er menneskeskabte – og han vil ikke rubriceres som tilhørende de 3 pct., som ikke mener, at klimaændringerne er (primært) menneskeskabte.

FORSKERforum henholder sig til, at i henhold til de presseetiske regler må medier gerne trykke noget faktuelt uden forelæggelse. Og det er faktuelt ud fra Pepkes postition i klimadebatten, at Pepke er ‘klimaskeptiker’. Han mener nemlig, at klima-ændringerne skyldes naturens forandringer over tid og ikke, at ændringerne er (primært) menneskeskabte. Dermed er han uenig med de 97 pct. af alverdens klimaforskere.

Men Pepke gør sig særlig interessant for FORSKERFORUMs publikum, fordi han er en offentlig kommentator i klimadebatten (med fast talerstol i Weekendavisen). Og herfra spreder han tvivl, støj og misinformation om klimaforskernes 97 pct.’s konsensus (jf. hans artikel i Weekendavisen). Og den støj kan politikerne bruge til at sige, at ‘forskerne jo ikke er enige, så vi behøver ikke at gøre noget ved det’ (SE EKSEMPEL: DF-ordfører 11. august).

September-nummeret af FORSKERforum 316  – som udkommer torsdag – har tema om KLIMAFEJDE. Der er bl.a. et email-interview med Pepke, som forklarer, hvad der er hans position i klimadebatten, og hvorfor han klager så ihærdigt over FORSKERforum: ”Det er ikke misinformation at gøre opmærksom på usikkerheder”, siger han. ”Mine klager er et – tilsyneladende håbløst – forsøg på at få FORSKERforum til at følge de enkle regler for god presseskik, at man ikke videregiver forkerte oplysninger …” (SE (FORSKERforum 316 – september s. 24).

På det centrale spørgsmål, om Pepke mener, at klimaforandringerne er (primært) menneskeskabte svarer han undgivende: ”Jeg tager ikke stilling til, hvor stor en del, der er menneskeskabt og hvor stor en del, der er naturlige …”

Pepke har også henvendt sig til fagbladet JOURNALISTEN med sin krænkelseshistorie, der indbefatter, at Pepke mener, at hans ophavsret er krænket, fordi FORSKERforum trykte uddrag af hans column i WEEKENDAVISEN. FORSKERforum svarer på Pepkes beskyldninger. (SE JOURNALISTENs nyheder 28.aug.).

Dimensionering på udenlandske studerende

Torsdag den 22. august kl. 15.33 offentliggjorde uni-minister Tommy Ahlers ministerium en tilsyneladende uskyldig pressemeddelelse: ”Flere internationale studerende skal blive og arbejde i Danmark efter studierne”.

Bagved lå imidlertid en drastisk dimensionering på 1.000-1.100 studiepladserpå engelsk-sprogede uni- og diplomingeniør-uddannelser. Antallet af studiepladser skal ned på studier med mange internationale studerende og ”hvor mange nyuddannede rejser hjem igen og dermed ikke bidrager til det danske arbejdsmarked”, lyder begrundelsen. Hvordan det konkret skal foregå, aftales nærmere med de otte uni’er, som har uddannelser, der skal dimensioneres.

Argumentationen for dimensioneringen er nationaløkonomisk. De udenlandske EU-studerende er dyre i SU, og omkring halvdelen er udvandret fem år efter studiestart. Fire ud af ti forlader landet, så snart de har fået et eksamensbevis. Så to ud af tre udenlandske studerende er en udgift for Danmark, fortæller en ministeriel analyse (SE PRESSEMEDDELELSE) .

Talsmanden for uni-ledelserne i Rektorkollegiet, rektor Anders Bjarklev, ærgrer sig over, at der sættes et loft ind over, hvor mange internationale talenter, der må være på nogle uddannelser. Han mener, at der burde arbejdes på at fastholde studerende på områder, hvor der er mangel på arbejdskraft – i stedet for at holde dem væk!

Fra Aarhus lyder protesten, at udspillet spænder ben for AUs erhvervs-satsning: Der er stort behov for dataloger og ingeniørkandidater, og man har satset på at uddanne 200 flere udenlandske ingeniørstuderende end i dag, hvis man skal imødekomme erhvervslivets efterspørgsel, forklarer AU-rektor Brian Bech Nielsen. Men hvis dimensionerings-forslaget kommer igennem blokerer det for meroptaget.

Men forslaget vil også ramme hum’- og samf’-uddannelser, idet der her skal skæres 170 studiepladser på hvert af områderne (SE AUs PROTEST).

Professor og EU-ekspert Malene Wind mener ikke, at dimensioneringen er i strid med EU-retten, men dimensioneringen risikerer også at ramme danske studerende: ”Det er op til hvert enkelt land, hvordan og hvad man vil udbyde af uddannelser, herunder fx ”engelsksprogede uddannelser”. Intentionen med dimensioneringen er tilsyneladende at spare penge ved at gøre det mindre attraktivt for udlændinge at søge ind på en dansk uddannelse. Men da alle ansøgere skal behandles lige ifølge EU-retten, så kan dimensioneringen jo risikere at begrænse studiepladser for danske ansøgere, for det er ulovligt at frasortere en bedre kvalificeret udenlandsk ansøger på nationalitet frem for en ringere dansk ansøger…”

AU-forsker, hvordan med din forskningsfrihed?

I sidste uge fik alle AU-forskere et spørgeskema med spørgsmål om, hvordan de oplever forskningsfrihedens tilstand på AU, fx ”har du inden for de seneste fem år selv oplevet pres for at ændre dine forskningsresultater? Eller “har du inden for de seneste fem år selv oplevet pres for at udskyde offentliggørelse af dine forskningsresultater?” Og hvis man svarer ja, gås der videre til spørgsmål om, hvem der har lagt pres på (AU-ledere, ministerier eller anden offentlig myndighed m.fl.).

Spørgeskemaet er udsendt som første fase i AUs undersøgelse af om, forskere bliver presset til at tage ”usaglige hensyn” efter at POLITIKEN i februar fortalte, at 7 pct. af uni-forskere har oplevet (politisk) pres på deres faglige arbejde. Undersøgelsen er generel blandt alle AU-forskere, men der er dog særlige svarkategorier til AUs sektorforskere med myndighedsbetjening på kontroversielle (miljø-) områder, som har været i offentlighedens søgelys med sager om baseline, Gyllegate og (dobbelte) mundkurve. (SE AU-nyhed)

”Følgegruppen har – måske af praktiske hensyn – lavet en meget snæver afgrænsning af temaet ’forskningsfrihed’, så fokus er på problemer med offentliggørelse/publicering, hvor der er mange andre problematiske faser, fx formulering af kommissorium, forhandling med opdragsgiver, publicering. Og det kan da også undre, at man ikke har stillet spørgsmål til konkrete cases og konflikter, især Gyllegate-sagen, hvor AU-forskere har været i klemme. Det er en god regel i spørgeskemaer at spørge konkret og ikke for generelt”, lyder kommentaren fra prof.em. Heine Andersen, der har lavet hvidbog om forskningsfrihed på dansk.

AU-ledelsen har tidligere afvist at lave en særlig evaluering af Gyllegate-forløbet: ”Det kan jo skyldes, at der kan være nogle ømme tæer, som der ikke skal trædes på? Men i forlængelse af spørgeskemaundersøgelsen kan der gennemføres kvalitative interview med nogle af dem, som har været i klemme. Her kan konflikter og dilemmaer komme tydeligt frem, herunder fra Gyllegate-sagen. Og jeg håber da, at nogle forskere tager bladet fra munden, og ikke bare giver ledelsesloyale svar …”, siger Heine Andersen.

Undersøgelsen laves af sektorforskningsinstitutionen VIVE. Heine Andersen undrer sig dog over, at spørgeskemaet ikke har en åben svarkategori? Hertil svarer VIVE-projektlederen Niels Ejersbo: ”Der kunne have været en åben svarkategori. Men der følges op med kvalitative interviews. Og respondenterne har jo i øvrigt mulighed for at supplere ved at sende en individuel kommentar til VIVE”.

Heine Andersen kalder det noget paradoksalt, at mens spørgeskemaet spørger til problemer med forskeres ’offentliggørelse’, så fremgår det, at ikke bare Styregruppen, men også AU-ledelsen kan kommentere undersøgelsens resultater, før den offentliggøres. Det kan skabe tvivl om rapportens uafhængighed.

Hertil svarer VIVE-konsulenten: ”Proceduren er, at Styregruppen får rapporten med mulighed for at kommentere, og VIVE kan evt. korrigere rapporten på fagligt rimelige aspekter, ligesom ledelsen har mulighed for det samme på et internt seminar i december. Herefter offentliggøres rapporten. Og VIVEs uafhængighed kan ikke beklikkes. VIVE garanterer for rapportens uafhængighed”.

AU-miljøforskning med SEGES-lobbyister i særstilling?

AUs miljøforskere kunne blive sat under politisk pres. De har fået til opgave at lave et opdateret ”virkemiddelkatalog”, og ministeriet dikterede udtrykkeligt, at landbrugets videnscenter SEGES – som er del af landbrugs-lobbisterne i Landbrug og Fødevarer – skulle være part i den faglige følgegruppe, der skal definere opgaven og udrede data. SEGES skulle sidde med ved første møde i august, hvor ”projektbeskrivelsen” skal diskuteres, afslørede aktindsigt, som FORSKERforum fik.
Men da FORSKERforum borede i sagen, dukkede der aktindsigt op, som pegede på, at ministeriet havde besindet sig. Kontorchef Morten Ejrnæs fra Miljøministeriet kunne fortælle om en angiveligt bredere sammensætning af følgegruppen: Der findes en løbende dialoggruppe ”Partnerskabet” bestående af forskellige interessenter (bl.a. Landbrug og Fødevarer, DN og lobbyisterne i Bæredygtigt Landbrug”, og den er udpeget som følgegruppe på projektet. Parterne er orienteret om dette ved møde i juni, forklarer han.
Selv om SEGES er lobbyister for landbruget ville det ikke være første gang, at ministre giver dem særstatus til at påvirke AUs uafhængige myndighedsbetjening. Det skete fx i optakten til Gyllegate. SEGES fik særret til at kommentere en baseline-rapport, før den blev udgivet. Og SEGES var medforfatter på en rapport om ”revurdering af baseline”, og AUblev beskyldt for at legitimere og blåstemple politiseret forskning (SE FOfo 29. jan. 2016).
Naturfredningsforeningen anerkender, at SEGES kan ligge ind med data, men protesterer mod, at SEGES tillægges en særstilling, når ”virkemiddelkataloget” skal defineres og drøftes: ”Hvis SEGES får en særstilling, får landbrugs-erhvervet indflydelse på, hvordan opgaven defineres og på datagrundlaget. Landbruget vil søge at optimere sin ret til at udlede kvælstof. Så hvis SEGES er med, bør DN også inviteres til at udpege fagperson i følgegruppens vigtige arbejde”, siger landbrugskonsulent Lisbet Ogstrup.
Virkemiddelkataloget fra 2014 skal opdateres med nyeste viden om især kvælstof og fosfor-effekter samt omkostnings-effektivitet, men også øvrige sideeffekter (klima, natur og pesticider). Opdatering af virkemiddelkataloget er nødvendigt for dosering af virkemidler i forbindelse med vandområde-planer 2021-2027 samt til brug for implementering af den målrettede regulering (Landbrugspakken). Landbrugserhvervet har markeret, at man gerne vil udvide paletten af virkemidler (fx mættede randzoner). Kataloget skal være endelig leveret i dec. 2019.
DN-konsulenten: ”Virkemiddelkataloget er et centralt redskab i natur-reguleringen. Katalogets faktuelle grundlag er meget vigtigt, så usikkerheder er minimeret og fremlagt, fx kvælstofeffekten på de enkelte virkemidler. SEGES ligger inde med data, som AU bruger, uden at disse data er valideret. Men alle data på virkemidlerne bør være validerede, før de slippes løs og bruges på vandmiljøplaner og målrettede regulering”.
Selv om kontorchef Ejrnæs fortæller, at ”Partnerskabet” nu skal være følgegruppe, svarer han kryptisk på FORSKERforums spørgsmål, om ”Den faglige Følgegruppe” og ”Partnerskabet” er det samme: ”Medlemmerne i partnerskabet bliver orienteret om projektet og får mulighed for at indgå i en drøftelse om projektet med AU”
I DN vælger konsulent Ogstrup at fortolke kontorchefens udlægning positivt: ”I DN er da glade, hvis DN er med i Følgegruppen på linje med SEGES – og at SEGES dermed ikke tillægges en særlig rolle? Og så ser vi frem til Kommissoriet for følgegruppen, som vel skal tage hensyn til, at Partnerskabet består af interesse-baserede organisationer”.

Rapport: Ind med filosofikum – men hvad skal ud?

Alle uni-studerende skal på deres bacheloruddannelse igennem et bredt studieelement, som giver dem en række almene og brede akademiske kompetencer ved siden af deres faglighed, lyder målsætningen i dagens inspirationsgruppe-rapport om nyt filosofikum (SE RAPPORT).

Men hvilke studieelementer skal udgå, hvis faget ”filosofikum / Akademia”skal indføres med krav svarende til 15 ETCT-point og efterfølgende eksamen? Det konkrede spørgsmål er ubesvaret. Studieplanlæggere vil derfor sige, at rapporten opererer i en ideel verden, for i den virkelige verden er studiers tidsrammer stærkt udfordret i forvejen…

Heller ikke den nye uni-minister Tommy Ahlers forholder sig til prioriteringen. Han – der generelt tager positivt imod rapporten – taler ikke om, at et nye obligatorisk studieelement kan stresse de studerende, tværtimod om at det måske kan være et middel mod stress blandt studerende … (SE Kristeligt Dagblad d.d.).

Rapporten er gået helt uden om spørgsmålet om, hvordan fag-prioritering skal foregå i praksis. Man nøjes med en indirekte formulering om, at der skal laves udviklingsarbejde ”på tværs af fakulteter og institutter på de enkelte universiteter”, med den vigtige tilføjelse ”samt på studienævns-niveau” – som er det forum, hvor den faglige prioritering skal foregå.

FORSKERforum har forgæves søgt at få en kommentar til manglende omtale af prioriteringen fra inspirationsudvalgets formand, AU-prorektor Berit Eika.

Rapporten kan generelt læses som en indirekte kritik af den funktionelle opgavebeskrivelse i Uni-Loven, idet udvalget anbefaler en forpligtende formulering i loven, så universitets- og dannelses-idealer for de studerende tydeliggøres, især ”den tætte forbindelse mellem forskning og uddannelse, om forskningsfriheden, om det videnskabelige selvstyre, om forpligtelsen over for offentlighed og kultur samt antydningen af de videnskabelige kardinaldyder (testbarhed, offentlighed, nytænkning/ny viden, forklaringskraft / forståelsesdybde, konsistens, objektivitet, redelighed)” (s.38).

Rapporten kan også læses som en indirekte kritik af mange fags manglende fagkritiske elementer, og at der er for få uni-lærere, som kan undervise dannet i ”filosofikum / Akademia”. Rapportens forslag til praktisk implementering nævner eksplicit nødvendigheden af opkvalificering, fx at en ”kernegruppe” af forskere og undervisere skal udvikle ”undervisningsmateriale og eksemplariske undervisningsforløb, herunder undervisningsformer”og en form for lærebog. Og så skal der i særlig grad være ”et udviklingsarbejde omkring kompetence-udvikling hos de undervise, der vil skulle undervise og eksaminere i nyt filosofikum”, ikke mindst pga. ”studieelementets interdisciplinære orientering” (s.36).

Udvalget foreslår, at det nye fag skal svare til 15 ETCT-point (et halvt semester, men heri medregnes det nuværende ”fagets videnskabsteori”, som nogle steder er selvstændige studieelementer gældende for op til 10 ETCT-point. Andre steder er det indarbejdet i andre fagelementer, fortæller en kortlægning (se EVA-rapport).

FOLKEMØDET: Konsensus-debatter og Bertel Haarder

REPORTAGE. Nogle siger, at den nye uni-minister Tommy Ahlers ikke kan nå at gøre skade, for han kender ikke sektoren og har kun 15 måneder tilbage inden et valg! Andre peger så på, at hans ukendskab til sektoren giver plads til, at dept.chef Agnete Gersing kan bøffe nogle af sine mærkesager igennem!

Og hvis man tolker et politisk signal på Folkemødet er en nærliggende sag afskaffelse af studerendes og ansatte medindflydelse i studienævnene. Den bestræbelse blev nemlig nævnt af tidl. uni-minister  Bertel Haarder (V) i en session om Universiteterne 50 år efter studenteroprøret i ’68” . Haarder signalerede en  højprioriteret sag for Regeringen og Venstre. Det betyder, at Tommy Ahlers kan blive sendt på banen med konkret lovgivning på studienævnene. Herved kan politikerne få fjernet den sidste smule faglig og kollegial medbestemmelse på uni-styringen.

Hvem skal bestemme, hvad de skal og hvordan de gør det?”, lød et under-spørgsmål til styringsdebatten. Haarder udlægning var, at politikerne havde indført Uni-Loven 2003-07 for at få stærk ledelse med en bestyrelse med ”samfundsrepræsentanter” i spidsen, men netop disse bestyrelsers forandringsvilje havde skuffet Haarder. Det blev modsagt af såvel uni-bestyrelsesformand Lars Nørby Johansen og rektorformand Anders Bjarklev, der mente, at uni-styring er en meget kompleks ting og at der er mange interessenter, herunder ikke mindst politikernes detailstyring… (SE DEBAT1)

Men ellers var Haarder udpræget tilfreds med afskaffelse af Styrelseslovens uansvarlige ledelse, så nu mangler man altså bare at ændre på studienævnene, sagde han – med indirekte henvisning til det såkaldte Gersing-udvalgs anbefaling nr. 36-37, der vil fjerne de selvstændigt besluttende beføjelser, som studerende og ledelse har medbestemmelse på i dag. Dels skal studieledere udpeges direkte af ledelsen, uden forudgående indstilling fra studienævnet. Og dels skal ledelserne fremover styre nævnenes arbejde, så det entydigt bliver ledelsens ret at tilrettelægge dagsordener og sætte rammerne for ”uddannelsernes indhold og kvalitet”. Forslaget er drastisk, for det kræver en ændring af Uni-Loven. (SE GERSING-UDVALGET).

Selv om rektorkredsen har sagt fra overfor ændringen af studienævnet, kom der ingen højlydt protest herfra. Panelet på Folkemødet havde ikke forsvarere af den kollegiale medbestemmelse jf. styrelsesloven efter ”studenteroprøret”. Som så mange andre debatter på Bornholm lagde panelets sammensætning ikke op til konfliktuel debat, men til konsensus-fortællinger om, at det går jo meget godt alt sammen. Det nærmeste panelet kom en talsperson for kollegial medbestemmelse var således politolog og ledelsesforsker Lotte Bøgh Andersen,der ikke kritiserede styringssystemet, for det fungerer angiveligt udmærket, hvis man har et godt forhold til sin institutleder.

Bertel Haarder var formentlig den mest aktive paneldeltager på Folkemødet med hele 30 arrangementer, og han deltog også i Aarhus Universitets session om ”Kan politik blive klogere”, der handlede om relationen mellem forskningsdata og politisk beslutningsgrundlag. Temaet var stillet dikotomisk op som om ministerier ikke kan få leveret ”den nødvendige viden på de rette tidspunkter” på den ene side, og som om uni’er / forskere på den anden side bliver ”overhørt, får skudt politiske motiver i skoene eller får anfægtet deres faglige integritet, når de leverer forskningsbaseret rådgivning”. Temaet var ikke systemfejl, som at ministerier kan presse forskningen på økonomien til at levere ”bestillingsforskning”. (SE DEBAT2)

Haarders trick i denne session – og han blev ikke modsagt – var at tale om forskere der politiserer, ”jeg nævner ingen navne, men vi ved alle hvem det handler om”, og at politikere derfor har en (berettiget) mistro til forskningen.

Det bemærkelsesværdige ved denne session var det, som der ikke blev talt om, nemlig AUs største konflikt på forskning/politik i disse år: Gyllegate, myndighedsbetjening og ministeriers pres på AUs forskere. Det blev ikke blev nævnt med et ord. Bortset fra til allersidst, hvor konfliktløsheden tilsyneladende blev for indeklemt for AUs bestyrelsesformand Connie Hedegård, der konstaterede generelt, at den største fare for universiteternes forskningsfrihed er, at (uafhængigheden i) myndighedsbetjeningen kan blive presset politisk af ministerier, der sidder på økonomien…

Trumps lukker ned for klima-fakta

Mens USA’s præsident skaber overskrifter med frihandels-krig og Nordkorea, rykker han ubemærket på klimapolitikken, og det vækker bekymring og protester blandt klimaforskere. I maj dikterede han lukning af NASAs overvågningssystem, der holder øje med den globale udledning af drivhusgasser. Rumforskningens kulstof-overvågning (CMS) har indtil nu brugt satelitter og luftinstrumenter til at måle methan- og kuldioxid i atmosfæren, og projektet koster omkring 62 millioner kroner årligt.

Trump lukkede i maj for finansieringen: Overvågningen står i vejen for globale klimamål, herunder ikke mindst for hans opfyldelse af løfter til den amerikanske kul- og olie-industri. Donald Trump har kaldt global opvarmning for ’et fupnummer’ og trak så USA ud af Paris-klimaaftalen i juni 2017. (SE INDEPENDENT)

USAs statslige EPA (Environmental Protection Agency) er under konstant pres fra Trump. I 2017 foreslog han, at miljøbeskyttelsen skulle beskæres med 31 pct. (til 5.7 mia. dollars), hvilket ville betyde fyring af en fjerdedel af staben (herunder forskere og embedsmænd), men det blev afvist af Kongressen.

Men Trump udpegede den kendte klimaskeptiker og olie-lobbyist Scott Pruitt som chef, og han har siden været involveret i mange skandaler med misbrug af statslige midler (fx private flyrejser) og mistanker om korruption ved at modtage gaver fra olie-industrien. (SE SCANDALS).

Trump og Pruitt synes dog ligeglade. De ignorerer fx et sagsanlæg mod EPAs leder anlagt af en miljøgruppe. En distriktsret i Colombia har bedt EPA dokumentere Pruitts klima-benægtelser om at ”menneskelig aktivitet ikke er en primær bidragyder til klimakrisen”, fordi disse udsagn er fremsat af en chef for et statsligt organ og fordi hans udsagn er i direkte “modstrid med formålet med den styrelse, som han er chef for”. Domstolen har dog ikke fået dokumentation fremsendt fra EPA, men dommeren siger, ”at styrelsen har en forpligtelse til at forklare rationalet og det faktuelle bag EPAs beslutninger” med en tidsfrist 2. juli. (SE KLIMA-RETSSAG)

Også Energistyrelsen under en anden lobbyist søger at lave drastiske ændringer af den amerikanske klimapolitik, idet den forsøger at få tilføjet olie og kul til de tilladte energikilder, som offentlige myndigheder må købe energi fra, fordi det vil støtte den nationale sikkerhed og national energi-uafhængighed (Homeland security). Det er mødt med store protester, som et  “skatteyder-betalt magtmisbrug” og et ”uhyrligt trick”, der vil støtte den energisektor, som støtter Trump. Miljøeksperter kalder argumentationen ”surrealistisk” og ”galskab”. (SE LOBBYISME)

Men Trump bliver også modsagt fra højeste sted. Under et lukket møde i lørdags med 50 repræsentanter fra bl.a. olieindustrien – bl.a. ExxonMobil og Shell – leverede pave Francis ifølge Reuters en stærk advarsel om at begrænse CO2 –udledningen, som kan ”ødelægge vores civilisation: ”Mest bekymrende er den fortsatte søgning efter nye fossile brændstof-reserver, mens Paris-aftalen udtrykkeligt opfordrede til at holde disse under jorden …” sagde paven til den industri, som i årtier har misinformeret om olie og kuls ansvar for CO2-udledningen… (SE PAVENS ADVARSEL)

5 NBI-fyringer: Hyre–fyre efter krav fra fond?

2.UDGAVE 9.48. Mandag d. 11. juni skal alle medarbejdere på Niels Bohr Institutet ”være til rådighed på email kl. 9.00″, fordi de kan prikkes. Det fremgår af en økonomisk tilpasningsplan, at der skal fyres ca. 5 professorer / lektorer. Baggrunden for fyringsrunden er opsigtsvækkende, idet der groft sagt skal fyres 5 fra den faste stab for at give plads til 5, der efter udløbet af deres center på Grundforskningsfondens (GFs) bevilling skal ”indlejres” på instituttet.

FORSKERforum har fået aktindsigt i de to GF-bevillinger, som udløber og heraf fremgår som et absolut krav, at hhv. 2 og 3 stillinger skal indlejres i 2018-19. Det fremgår som en forpligtelse, at når GF-bevillingerne udløber, skal der inden for centrets forskningsområde opslås nye permanente stillinger som professor / lektor: ”Indlejringsstillingens” finansiering overtages af NBI ved kontraktens udløb (kontrakt 2014). I den anden fra 2012 er der angivet konkrete NBI-forpligtelser til at medfinansiere med 14 mio. kr. samt en forpligtelse for NBI til at fortsat støtte til centrets strategi efter kontraktens udløb: ”Institutionen er forpligtet til at fortsætte støtte til centrets forskningsfokus efter GF-bevillingens udløb”. (SE KONTRAKT OM INDLEJRING)

Vip-tillidsmand Bjarne Andresen ser besparelsen på instituttet som en direkte konsekvens af fondens indlejringskrav og han er rystet over kontraktens bindinger: ”Det er en standardkontrakt, men efter de har fået forelagt dilemmaet med hyre-fyre, har fondsformand Liselotte Højgaard tilsyneladende – i modsætning til andre fonde – ikke villet forhandle opblødning, så nu skal 5 fra den faste stab fortrænges af indlejrings-stillingerne. Jeg oplever det som en magtdemonstration fra GFs side”.

Kontraktens bastante indlejringskrav har kun har været kendt af bevillingshaver, institutledelse og fonden, så det har ikke været forelagt på instituttet eller tillidsmanden, og er derfor heller ikke indgået i strategiplaner.

”Det har store omkostninger at være presset af bevillingsgivere. Store dele af NBI drives på eksterne midler, og det eksterne ’guld’ får ledelser til at acceptere vidtrækkende betingelser. Dels har instituttet bidraget med betydelig med-finansiering til støttestab og ombygninger. Dels griber GFs kategoriske indlejringskrav ind i NBIs forsknings-strategier og –planlægning. Vi har solgt ud af vores frihed og uafhængighed. 5 nye stillinger er mange og er det rimeligt, at en stor fond sådan kan styre udviklingsretningen og forskningsstab på et universitetsinstitut?”.

Tillidsmandens råd til andre lyder: ”Man skal ikke tage imod fondsbevilling ud fra kortsigtede (økonomiske) hensyn. Hvis kontrakter indeholder belastende krav om medfinansiering eller indlejring, bør man prøve at få det forhandlet ned eller sige nej tak, uanset hvor store penge, det handler om. Kun ved at sige nej tak fra tid til anden, kan fondene lære, at de ikke skal diktere vores udviklingsplaner…”

Institutleder Jan W. Thomsen vil ikke udtale sig om sagen under ”tilpasningsforløbet”.

GF-fondsformand Liselotte Højgaard bekræfter, at det er korrekt, at GF har sådanne ufravigelige indlejringskrav og at disse er fastholdt overfor NBI: ”Fondens centre of excellence har eksisteret i 26 år. Kontrakterne er signeret af rektor og nøje gennemgået af jurister. Det er aldrig sket, at kontrakterne er blevet brudt, så alle har skrevet under på og indrettet sig efter indlejringskravet. Og det må ikke brydes, for fonden vil ikke sponsorere verdensklasseforskning i ti år, hvorefter forskningen bare kan lukkes, når bevillingen udløber. Så hvis princippet om indlejring skal ændres, må det drøftes i forskersamfundet”.

Er det rimeligt, at 5 faste professorer/lektorer skal fyres, for at give plads til at hyre 5 på GF-midler? ”Det er en helt skæv udlægning for Fonden er altså helten, og ikke skurken i denne sag! Tillidsmanden burde ikke klage over Fonden, men til rektor, som har underskrevet kontrakten.”, svarer Højgaard. ”Tillidsmandens udlægning er ikke fair og helt urimelig. Den er at rette bager for smed: NBI-tilpasningen er et akut lokalt problem, for de burde have haft styr på deres økonomi. NBI har kendt indlejringskravet i ti år og burde have disponeret økonomisk på det. Man skal bemærke, at 44 pct. af de to bevillinger på hver 100 mio. kr. har været overhead, så der har været et økonomisk råderum over årene til indlejring”.

Er det rimeligt, at fonden kan styre udviklingsretning og forskningsstrategi på et institut ved at diktere 5 stillingsbesættelser på bestemte faglige områder? ”Det er jo ikke sådan, at fonden dikterer, hvad forskere og institutter kan søge om. De har jo med deres ansøgning jo selv tilbudt sig på bestemte betingelser. Og det er da rigtigt, at hvis NBI ikke havde accepteret indlejringskravet, så havde de ikke fået disse bevillinger. Men som sagt: Fonden giver så rigelig overhead, at der burde være råderum til at disponere og lave strategier”, slutter fondsformanden.

KUs ledelse har reageret på FORSKERforums artikel ved at udtale, at NBIs underskud skyldes flere års NBI-underskud, herunder overskridelser på flytteomkostninger m.m. (SE KU-NYHED)