Kategoriarkiv: Nyheder

Ytringsfrihed på AU: Debatarrangement med Helmuth Nyborg

2.UDGAVE. Konservative Studenter har programsat et debat-møde med den kontroversielle psykologiprofessor Helmuth Nyborg. Efter en tvist i foråret med AU om lån af lokaler, så bliver der nu et offentligt møde torsdag den 28. september i AUs lokaler (SE OPSLAG).

Men formålet med at afholde et sådant arrangement i et universitets lokaler er at skabe opmærksomhed og provokere, mener en anonym kilde, der har fulgt debatten om Nyborg: ”Ytringsfriheden for løgn og bedrag er tilsyneladende vigtigere for Konservative Studenter end sund, akademisk kritisk sans. De kalder Nyborg ’frikendt for videnskabelig uredelighed’ – men det er af jurister i Vestre Landsret, ikke af det videnskabelige fagmiljø”, siger en anonym kilde til FORSKERforum.

 ”Det bedste man kan gøre er at ignorere arrangementet. Man forærer KonStud. og Nyborg en gave, hvis man puster det op”, siger den anonyme kilde med henvisning til, at Konservative Studenter tilsyneladende opnår ballade om arrangementet, idet ultra-venstreorienterede fra Revolutionære Antifascister har varslet moddemonstrationer. (2.UDGAVE: Men denne gruppe vil ikke tage ansvar for varslingen, de siger at det er ‘fake news’ skabt af højregrupper! SE HER).

Den anonyme kilde mener, at KonStud’s møde er en provokation: ”Der er jo ikke noget fagligt formål med at invitere Nyborg? Man kan have en mistanke om, at hensigten er at bruge sagen som eksempel på, at vi herhjemme har samme situationen med ’political correctness’ som i USA – hvor racespørgsmålet er meget mere sensitivt end herhjemme –  hvor universitetsledelser har afvist at stille med lokaler til kontroversielle arrangementer. Det har ultrahøjre udnyttet til at fremstille sig som ofre eller undertrykte…”

Arrangørerne og Helmuth Nyborg har allerede en gang kunnet erklære sig som ofre i denne sag, fordi AUs ledelse udøvede ”censur” ved at afvise udlån af lokaler til arrangementet. Her spurgte (2.UDGAVE:) tidsskriftet Critique – som er medarrangør – om der hersker et “et ”krænkelsesregime?”. Og da tvisten blev omtalt i TV2-Øst, trak AU afvisningen tilbage som ”en fejl”. (SE HER)

Mødet er også annonceret af ultrahøjre-bloggen URIASPOSTEN: ”Emnet er IQ-forskelle, og det er problematisk, hvis man mener race og køn blot er sociale konstruktioner, ‘tools of the oppressors’. Forvent ballade…”, lød opslaget, som straks udløste racistiske kommentarer fra bloggens følgere:

”Afrikanere har en IQ på 70-75 og folk fra mellemøsten 80-85. Hvad betyder det? Militæret har en kasseringsgrænse, der hedder 83. Der er ingen jobs i militæret som man kan oplæres til ved og under den grænse. En IQ på 90 og man kan læse en manuel men man kan ikke omsætte det til en praktisk handling”. (SE URIASPOSTEN)

RETTELSE I 2.UDGAVE: Af 1.udgave fremgik, at det var KonStud som omtalte “et krænkelsesregime”. Efter indsigelse fra KonStud-Aarhus er dette korrigeret til at være medarrangørerne fra tidsskriftet Critique. FORSKERforum beklager

Censur-klage: Psykolog-magasin anerkender ’alternative fakta’

Psykologernes fagmagasin P har uden en forfatters vidende og accept censureret en anmeldelse, fordi den angiveligt indeholdt ”faktuelle fejl” angående eks-professor Helmuth Nyborg. Magasinet havde trykt anmeldelsen, men Helmuth Nyborg klagede til Pressenævnet over omtalen. Og P’s redaktion blev tilsyneladende så skræmte, at man hurtigt beklagede ”fejlen” og indføjede en ”rettelse”, som bestod i at slette to korte afsnit, der handlede om Helmuth Nyborg. P fortalte ikke læserne, at sletningen skete på foranledning af Nyborgs klage  (SE ANMELDELSE m. RETTELSE, 31. august).

Det er psykologiprofessor (em.) Rolf Kuschel, som har skrevet bogen ”PSYKOLOGER PÅ AFVEJE – om datafabrikation, manipulation og plagiering”. Og han mener ikke, at der er fejl i hverken anmeldelse eller bog (SE SLETTET ANMELDELSE 12. august).

Kuschel har forgæves har prøvet at få magasinet til at fjerne rettelsen.  Redaktørerne besvarede kravet med et standardsvar om, at man ”korrigerer faktuelle fejl, mangler og misforståelser” og at det skete efter “juridisk vurdering”.

Kuschel protesterer derfor nu pr. læserbrev – ”P CENSURERER I ANMELDELSE AF MIN BOG”. Han protesterer over, at P’s læsere får det indtryk, at det er ham som forfatter og anmelderen, der fremstår som ”uredelige” og ikke Helmuth Nyborg. Og det vil han ikke finde sig i: ”Lad mig gentage: Alt hvad der står i bogen og i kapitlet om Nyborg er veldokumenteret”.

Kuschel mener at P’s censur er grotesk, for boganmelderen (cand.psyk. Louise Margrethe Pedersen) har loyalt forholdt sig til at referere og anmelde, herunder de fem sider om, at Nyborg blev dømt for ”videnskabelig uredelighed” af UVVU (2013). Bogen omtaler ikke Vestre Landsrets senere dom om, at UVVU ikke havde lovgrundlag for at kalde Nyborg ”videnskabeligt uredelig”, for det skete efter Kuschel havde færdiggjort manus.

Nyborgs klage handler om, at han ikke vil omtales negativt, fordi han er “frikendt” af Vestre Landsret. Kuschel siger: “Ps redaktion forstår ikke, at Nyborg absolut ikke er ‘frikendt’ for videnskabelig fusk. Han har forbrudt sig mod ‘akademiske normer for god videnskab’. Ud fra videnskabelige standarder – som forskerverdenen skal holde fast i – står det fortsat som fakta, at UVVU dømte Nyborg for at have brugt en ghost-forfatter, og for at han havde konstrueret data”. (SE KUSCHELS PROTEST).

FORSKERforum har bedt P kommentere protesten og herfra svarer Psykologforeningens kommunikationschef pr. email: ”Vi har ikke yderligere kommentarer”.

Kuschel undrer sig: ”Der er absolut ingen juridisk begrundelse for, at P har lagt sig fladt ned for Helmuth Nyborg. Med sin censur udstikker magasinets redaktion  meget uheldige standarder for videnskabelig kritik, baseret på faktuelle forhold. Når P bort-censurerer Nyborg-kritikken, anerkender magasinet Nyborgs brug af konstruerede data og ”alternative fakta”.

 

AAU-vedtægter: Protester mod rektors og direktørens firmatisering

AAUs rektorat vil have mere magt og styring og har derfor fremlagt et FORSLAG TIL REVIDEREDE VEDTÆGTER (30.8 2017). Men det bringer sindene i kog i Aalborg. Reformen vil nemlig øge topstyringen, samt formindske de kollegiale, rådgivende organer, samt deres indflydelse, lyder de første protester, som helt basalt efterlyser rektoratets begrundelser for reformen.

Rektor Per Michael Johansen vil få mere magt (§28-35). Han får eneret til at indstille til Bestyrelsen om ansættelse af prorektor og uni-direktør. Han skal fastsætte regler for medarbejdervalgene til de styrende organer. Rektor skal agere som filter mellem organisation og bestyrelsen, idet han får eneretten til at orientere bestyrelsen om ”sager af usædvanlig art eller stor betydning for universitetet” (§29).

Direktør Antonino Castrone vil få flere beføjelser (§39-41). Han skal repræsentere AAU udadtil i administrative spørgsmål (hvor rektor i dag fordeler efter delegations-ret). Direktøren skal agere stedfortræder for rektor (selv om han ikke er forskningskyndig). Direktøren skal fastsætte diverse regler (som kan have faglig betydning for forskning og undervisning).

Medarbejdernes ret til indspil ”udvandes”, lyder analysen fra Akademisk Råd/Teknik. Som når forslaget fx understreger, at Akademisk Råd blot er rådgivende i strategiske og budgetmæssige sager, som rettelig angives at være ”en ledelsesopgave” (§73).

Nogle læser reformforslaget som ført at direktøren teknokratiske hånd; han har en fortid i AP Møller Mærsk og den organisation er kendt for sin topstyring.

”Hvorfor disse vedtægtsændringer.? Vi levnes næppe anden mulighed end at tolke forslaget som stærke tendenser til centralisering af magt og beslutningsprocesser, og dermed en forringelse af medarbejdernes indflydelse i de kollegiale organer”, lyder analysen fra organisationsekspert Janne Seemann (Akademisk Råd/Samf.). Hun kalder forslaget dybt problematisk for en vidensorganisation, idet vidensarbejderne – kernearbejderne på et uni’ – ikke vil være integreret i organisationens strategiske kerne, når vurderinger og prioriteringer er placeret i et suverænt ledelseslag.

Et eksempel på centraliseringen er, at antallet af medlemmer i Akademisk Råd skal indskrænkes til 10 medlemmer og institutråd til fem. Ledelsens begrundelse for dette er, at det sker ”med henblik på at mindske medarbejdernes administrative belastning” (§74).

Det antyder manglende respekt for rådets arbejde, udtaler Akademiske Råd/Teknik. Og den ”mindskede belastning” er en grotesk argumentation i en vidensorganisation, påpeger Janne Seemann: ”Det vil svække dynamikken i rådet og det fagligt konstruktive med- og modspil til institutlederen, som er en helt nødvendig forudsætning for et videnskabeligt institut. Et institutråd med en halvering af medarbejder-repræsentation er en farlig vej at bevæge sig på”.

Høringsfrist: 25. september.

Studie: 97 pct. klimaforskere enige – resten er fiflet videnskab

Flere studier har i de senere år konstateret, at der er konsensus blandt 97 pct. af verdens klimaforskere om, at klimaforandringer er menneskeskabte (SE Cook 2013).

Oveni peger andre studier på, at enigheden stiger, jo større klima-faglige kompetencer forskerne har inden for klimaforskning (SE Concensus on Consensus 2016). Så nogle trumfer med at hævde, at konsensus’en nærmere er 99 procent… (SE Nuccitelli 2017)

Nu viser et supplerende studie af de 3 procent klimabenægtende forsknings-artikler tilmed, at de er dårlig, fiflet videnskab, behæftet med fejl og ofte en afspejling af forfatterens (politiske) ideologi. Det konstaterer den amerikanske klimaforsker Kathrine Hayhoes forskerhold, som har gennemgået 38 skeptiske artikler fra det seneste årti og undersøgt, om man kan kopiere og gendanne resultaterne, men der blev fundet ”biased og fejlbehæftede resultater”:

”Alle disse analyser havde fejl – i deres antagelser, metode eller analyse. Og de ville såmænd være tæt på konsensus med de 97 pct, hvis deres fejl blev korrigerede …”, forklarer Heyhoe, som er atmosfæreforsker ved Texas Tech University.

Der blev afsløret tre typer fejlkilder: ”Cherry-picking”, hvor man udvalgte hensigtsmæssige data. ”Kurve-tilpasning”, hvor man tilrettede kurver, så de stemte med antagelsen. Eller simpel ignorering af fysiske fakta i utilstrækkelige modeller, hvis ”fakta” er resultater af et udvalgt eksperimentalt set-up.

Forskerholdet konstaterer, at meget af 3 pct.s forskningen er mere politik end videnskab, fordi forskerne bag på forhånd har besluttet deres resultat. Der regnes baglæns, så forsknings-resultater passer til deres politiske ideologi: ”Og når de så bliver konfronteret med, at deres ’forskning’ ikke holder, er det meget nemmere for dem at påstå, at deres videnskab bliver ‘undertrykt ‘(af ’medier, politisk korrekthed’ e.a.)…” (SE Hayhoe 2017).

At de 3 pct. benægter-artikler ikke holder for en nærmere prøvelse, sætter ikke bare fokus på ”alternative data”, på videnskabens troværdighed, men også på problemer med falske balancer i medierne. I medierne hersker en konvention om, at offentligheden skal have debat mellem modsatrettede synspunkter, ”modparten skal høres”, og der skal være 50/50 repræsentation af parterne i tv-indslag osv. Det medfører, at folk folk tror at begge synspunkter er lige gode, og de får dermed en fordrejet fremstilling af fakta, når der blandt forskere er 97/3 enighed om at klimaforandringer er klimaskabte… (SE GUARDIAN 8. maj).

 

 

 

KU og Microsoft i forsknings-aftale – hvordan med forskningsfrihed og IPR?

Under overværelse af begejstrede studerende og ansatte offentliggjorde Niels Bohr-instituttet i går en samarbejdsaftale med det multinationale it-firma Microsoft, hvis medarbejdere nu skal arbejde tæt sammen med instituttets forskere om at udvikle og bygge verdens første almene kvantecomputer. Perspektivet er fx at bits baseret på kvantepartikler (Qubits) kan føre til maskiner med hidtil uset regnekraft i forhold til traditionelle computere. (SE KUs PRESSEMEDDELELSE)

Aftalen betyder, at Microsoft vil tilføre ”betydelige midler til kvanteforskningen på KU”. Prorektor Thomas Bjørnholm oplyser dog, at aftalen ikke umiddelbart indebærer flere fastansatte forskere på NBI, men en del post.doc’s. og ph.d.’ere.

Microsoft investerer ”et trecifret millionbeløb i kr.” over fem år, lyder den foreløbige udmelding. Aftalen indebærer, at Microsoft etablerer og betaler topmoderne laboratorier og specialudstyr på NBI, og til driften stiller firmaet med foreløbig med 15 teknikere og ingeniører. Centret for Quantum Devices (Qdev) skal ledes af Charles Marcus, der har været på NBI i fem år som superprofessor (på 20/80 –kontrakt hhv. KU/Microsoft).

Microsofts egne forskere og udviklere skal ikke forankres i NBIs bygning, men i firmaets egen udviklingsafdeling, som etableres i en selvstændig bygning på campus.

Aftalen er enestående, fordi en større gruppe af et privat firmas medarbejdere fysisk flytter ind på et dansk universitet, og fordi NBIs universitetsforskere (med forskningsfrihed) skal samarbejde med disse. KUs ledelse oplyser, at lignende også findes på højstatus-uni’er som Stanford og Harvard. Men strukturen er usædvanlig, og da FORSKERforum endnu ikke har fået aktindsigt i samarbejdsaftalen, er det foreløbig uklart, om aftalen kan udfordre KU-forskernes forskningsfrihed og property-rights (IPR).

KUs prorektor Bjørnholm og NBIs institutleder Jan W. Thomsen  forsikrer dog i kor, at samarbejdsaftalen angiver klare kommandoforhold, så KU-forskere ikke skal ledes eller tage mod ordrer fra Microsoft-ansatte. Samarbejds-relationer er som i loven om tech-trans. Og der er også klare aftaler om intellektuelle rettigheder og licenser.

Men kan institutlederen beordre en forsker til at gå over i Microsofts afdeling og samarbejde med firmaets forskere, selv om det kan krænke KU-forskerens uafhængighed og forskningsfrihed? – spørger FORSKERforum. Hertil svarer institutlederen: ”Som institutleder har jeg jo formelt instruktionsbeføjelser. Men jeg vil aldrig pålægge mine forsker noget, som kunne anfægte deres forskningsfrihed”, svarer NBI-institutlederen. 

Aftalen er indgået i dybeste hemmelighed, og samarbejdsaftalen er ikke offentliggjort. Her beskriver samarbejdsrelationer og property-rights (IPR), som er et interessant (kommercielt) kerneelement.

FORSKERforum erfarer at forhandlingerne har været så topfortrolige, at det er foregået udenfor bestyrelsen. KUs bestyrelsesformand er blevet informeret om aftalens indhold, siger prorektor. Men det AC-medarbejdervalgte medlem Anja Andersen fortæller, at bestyrelsen ikke har været informeret om indhold og principper.

Men er den manglende inddragelse ikke et problem, hvis aftalen indebærer en firmatisering, der får konsekvenser for forskningsfriheden og for KU-forskeres ophavsret? – spørger FORSKERforum. Anja Andersen: ”Det vil jeg vente med at svare på til jeg har set aftalen. Og ikke alt skal jo vendes i bestyrelsen. Men hvis dele af aftalen berører ansættelsesvilkår hos de fastansatte, skulle jeg måske være indviet som tillidsmand”. 

Uddannelsesforsker: Pinds ‘dannelse’ køres over af økonomer

”Minister Søren Pind skal have ros for at tematisere ’dannelse i uddannelse’, for det er et vigtigt aspekt af ’kvalitet i uddannelse’, og hvad der gør en uddannelse god. Det har ikke været til seriøs debat i mange år. Men Pinds tematisering er en tom værdipolitisk markering, for i praksis lader han uddannelses-økonomerne styre. Det skinner klart igennem i, hvordan ministeriet definerer ’kvalitet i uddannelse’…”, siger uddannelsesforsker Jens Erik Kristensen fra DPU.

Han henviser til, at ministeriet har afsat en pulje på 10 mio. kr. til forskning i uddannelseskvalitet: ”hvordan man måler uddannelseskvalitet og bliver klogere på resultaterne”. Opslaget forklarer. at der mangler ”forskningsmæssig viden om måling af uddannelseskvaliteten og effekten af kvalitetsfremmende tiltag”. Derfor vil ministeriet have viden om, ”hvilke tiltag og indsatser, der virker bedst”. Og det skal være evidensbaseret (SE PRESSEMEDDELELSE OG OPSLAG).

 ”Når Pind efterlyser mere dannelse i uddannelse, så kunne man tro, at han åbnede for diskussion af et bredt kvalitetsbegreb. Men den diskussion lukker opslaget helt ned, da det går ud fra en helt bestemt fortolkning af, hvad kvalitet er – nemlig det, der kan måles på de studerendes tidsforbrug, deres ’læringsudbytte’ og deres gennemførelses-tider! Det er en snæver uddannelsesøkonomisk forståelse af kvalitet, der ligger i direkte forlængelse af Produktivitetskommissionen og det såkaldte ’Kvalitetsudvalget’…”, vurderer uddannelsesforskeren.

Opslaget skal støtte ministeriets bestræbelser på at lave en nye ny bevillingsmodel med kvalitets- og relevans-kritierier, men embedsmændene har tilsyneladende ikke kunnet finde på nogle relevante kvalitetskriterier. Det skal uddannelsesforskere nu hjælpe dem med. Men der vil udtrykkeligt kun blive givet penge til projekter, der fremmer ”dansk vidensopbygning om måling og fremme af kvalitet i videregående uddannelse, herunder fx bidraget til øget statistisk evidens for effekten af kvalitetsfremmende initiativer”.

 ”Groft sagt vil Ministeriet have forskere til at lave kvantitative og operationelle mål, som ministeriet derefter kan bruge som styringsinstrumenter. Og hermed gøres kvalitet i uddannelse igen til noget rent kvantitativt, men det er alt for snævert. Stort ’læringsudbytte’ eller hurtig gennemførelse kan udmærket føre til halvstuderede røvere og er ikke noget godt svar på, hvad der er god uddannelse i et samfundsperspektiv”, siger Jens Erik Kristensen.

 ”Opslaget springer helt over den fundamentale indkredsning af, hvad der er kvalitet i uddannelse. Og det er en svær sag, for i et bredt kvalitetsbegreb må nødvendigvis også indgå normative parametre, som ikke bare handler om økonomi og arbejdsmarkedets behov, men også om hvilke bredere kundskaber og færdigheder – herunder den personlige og professionelle dannelse – som en uddannelse skal udruste de studerende med.”

”Derfor er det svært at definere, hvad der er ”god kvalitet i undervisning og uddannelse”, men hvis man tager det alvorligt, skal det forstås bredt og ikke bare måles på få tekniske parametre. Arbejdsgivere ved jo godt, at når de ansætter akademikere er det ikke bare ud fra deres snævre fag-kompetencer, men også ud fra en bred – ’kvalitativ’ – bedømmelse af personens kundskaber og egenskaber: Kan personen samarbejde, arbejde selvstændigt, være kreativ, problemløse osv. Og disse færdigheder kommer ikke af sig selv igennem uddannelsen, men skal dyrkes”.

DPU-eksperten, der er idehistoriker, optrådte ved undervisningsministerens Sorø-møde i år, hvor temaet var ”Dannelse i en global verden”. Hans indlæg handlede bl.a. om, at mange parter omfavner ”dannelse og almendannelse”, men med vidt forskellige interesser i brugen af begreberne… (SE KRONIK 9. august)

Spørgeskema til uni-lærere: Hvordan underviser du?

”Hvor tilfreds eller utilfreds er du med vilkårene for at undervise, alt taget i betragtning”. Sådan lyder spørgsmål nr. 48 ud af 50, som mange uni-lærere fik tilsendt 28. august pr. email fra analysefirmaet EPINION – på vegne af Bedre Universitetsuddannelser-udvalget.

Spørgsmål 48 er faktisk det eneste, som spørger til lærernes rammer for undervisningen (tid, ressourcer, regler m.m). ”Og spørgsmål til rammerne er jo helt centrale, så der ikke spørges ideelt og svares ideelt. Og spørgsmålet om ’vilkårene’ er derfor yderst relevant, men så generelt og upræcist, at svaret næppe kan bruges til noget fornuftigt …”, vurderer uddannelsesekspert Palle Rasmussen, AAU.

 ”Spørgeskemaet er såmænd ikke så dårligt, når der søges data på, hvordan undervisningen faktisk foregår, hvilke aktiviteter der indgår og hvad uddannelser og undervisere lægger vægt på i praksis”, siger han. Men svarene risikerer at give et forvredet billede af hverdagens vilkår for lærerne:

 ”Det er altså en svaghed, at der ikke spørges til vilkårene for, hvilke aktiviteter man laver med de studerende eller gerne villa lave. Der spørges på den måde ideelt til, hvordan vi arbejder ikke direkte fag-relateret med de studerende? Eller til vægten på praktikforløb? Eller hvor meget ’feedback’, de studerende får? Det er givetvis noget, mange undervisere synes er vigtige aktiviteter, men det er der ikke timer / ressourcer til i praksis”, forklarer uddannelseseksperten.

 Bedre Uni-Uddannelser udvalget har bl.a. til opgave at se på, hvordan de studerende ”kan opnå højere studieaktivitet og læringsudbytte”.  Nogle vurderer, at det er “Kvalitetsudvalget.2” –  dept.chef Agnete Gersings forsøg på at genoplive nogle af det såkaldte Kvalitetsudvalgets forliste dagsordener og forslag (SE OM UDVALGET).

Udvalgets arbejde kan også bidrage til at indkredse, hvad der er ”kvalitet i uddannelse”, fordi dette angiveligt skal indgå i en ny bevillingsmodel, som ministeriets embedsmænd har svært ved at finde kvalitetsmål på, hvorfor kvalitet gøres lig med relevans.

 ”Bedre Uni-Uddannelser udvalgets kommissorium er en brokkasse, hvor temaer fra især Kvalitetsudvalget –  men også Produktivitetskommissionen –  indgår sammen med spørgsmål om pædagogisk og faglig kvalitet i den konkrete undervisning. Spørgeskemaet spørger ikke til ’pædagogisk kvalitet’, men til ’faglig kvalitet’ (herunder ny teknologi)”, siger Rasmussen.

Skeptikere har også hæftet sig ved, at udvalget skal fokusere på ”at styrke ledelsesansvaret”, og de spørger om det er på bekostning af studienævnenes ansvar:

”Det havde været oplagt, at spørgeskemaet havde spurgt lærerne om deres vurdering af organisation og ledelse af uddannelserne. Forholdet mellem rektors ledelsesstreng og studienævnene indgår jo som et tema i kommissoriet, og det er noget underviserne har direkte erfaringer med. Men den slags input er udvalget åbenbart ikke interesseret i …”

FL-2018: 2 pct.’s grønthøster er langsom afmagring

Regeringen opfatter tilsyneladende uni-sektoren som ”kornfed” med eks-minister Esben Lunde Larsens ord (2015). Selv om ministre udtaler, at uddannelse er vejen frem for Danmark i den globale konkurrence, så mener regeringen godt, at sektoren kan ”effektiviseres”.

Nogle vil kalde det paradoksalt, at uddannelse skal betale for skattelettelser. Men konsekvensen er en afmagring, når det fremgår af FINANSLOVSFORSLAG-2018 – som er offentliggjort kl. 10 – at regeringen fortsætter sin 2 pct.s grønthøster på uddannelsesbevillinger i form af et ”generelt omprioriteringsbidrag” (SE FINANSLOVSFORSLAG §19 UDDANNELSE).

Det ser udramatisk ud for et enkelt år, men det er drastisk, når det forløber som udsultning over en årrække. Det fremgår illustrativt af finanslovsforslaget (s.59), at bevillingerne pr. studerende er faldet siden 2012, og det vil fortsætte. Tilskud pr. årsstuderende er gået fra 75.800 kr. (2012), over 71.100 (2016), for at falde til 68.900 (fl-2018).

Men udsultningen er ikke slut, for lovforslaget varsler tilsyneladende en forlængelse af omprioriteringsbidraget, der oprindelig skulle gælde 2016-2020, men nu også omfatter 2021 (s.53). Og i 2021 vil tilskuddet pr. studerende være faldet til 64,900 kr. (Over ti-års perioden 2012-21 vil der således være skåret 8,5 pct. af uni’ernes uddannelsesbevillinger).

Nedskæringen smitter af på taksterne, som groft sagt ikke er opreguleret fra 2016, selv om flere konsulentrapporter har påvist, at især hum’/samf’s  taksametre er en underfinansierede.

Af FL-forslaget falder det umiddelbart i øjnene, at mens de fleste uni’er budgetterer med uændrede optagelsesskøn 2018-21, så budgetterer DTU med vækst. Københavns Universitet opererer derimod med fald – næste år optages 200 færre kandidatstuderende. Forklaringen er dimensioneringen og KUs strammere optagekrav (minimumskarakter 6). Og altsammen dækker det over drastiske nedskæringer på humaniora, som over de næste 4-5 år kan se frem at blive skåret ned til tre-fjerdedele af, hvad det er i dag… (SE KU-OPTAG s.65).

Helmuth Nyborg ærestaler for amerikanske racister

Den kontroversielle eks-psykologiprofessor Helmuth Nyborg var i juli æresgæst og taler ved American Renaissances årskonference i Nashville, USA (SE PRESENTATION HER). 

Men AmRen  er ikke en uskyldig organisation med interesse for genetik og videnskab; den er racistisk og tilhører USA’s ultra-højre. Organisationen var medarrrangør af rallyet i Charlottesville 12. august, hvor højreorienterede militser stødte sammen med moddemonstranter, kulminerende i at en nazist dræbte en og invaliderede flere moddemonstranter med sin bil. Nogle kaldte det en terrorhandling, mens præsident Trump blev voldsomt kritiseret for ikke at tage klar afstand til bevægelsen Alt-Right (Alternative Højre) med hvide racister, nationalister og nazister – herunder altså AmRen.

Ekstremisme-forsker Joe Lowndes fra Oregon University er ekspert i USA’s yderste højrefløj. Han overværede konferencen med Nyborgs oplæg og beskriver scenen: ”American Renaissance er en erklæret ‘white supremacy / white nationalist organization’, som I USA forbindes med racisme. Det kan ret simpelt bekræftes ved et besøg på deres hjemmeside. Og heraf fremgår, at de gerne vil fremstå med et skin af akademisk legitimitet gennem brug af eugenisk pseudo-videnskab”. 

Over for FORSKERforum afviser Helmuth Nyborg – som er kritiseret for ‘forskning’ med konstruerede data, der er mere baseret på raceideologi end på videnskab – at AmRen er en racistisk organisation. Og Nyborg mener ikke, at han har legitimeret American Renaissances formål eller indhold: ”Af deres hjemmeside fremgår, at de respekterer alle racers ret til at have en særlig identitet, herunder hvides. Det ser jeg ikke noget galt i” (pr. mail).

Men den bagatellisering afvises blankt af ekstremisme-forskeren: ”AmRen er en stærkt ideologisk organisation på den yderste højrefløj. Og som keynote-speaker bidrog Nyborg utvivlsomt til at legitimere organisationens racistiske ideologi. Og jeg kunne jo konstatere, at Nyborgs racistiske nonsensbegreb ’ecotype-teori’ blev mødt med begejstrede klapsalver fra konference­-deltagerne”.

Omtalen af Nyborg står på bagsiden af det FORSKERforum 307,  som udkommer i dag. Omtalen indgår i månedens tema “FAKTA-ETIK”, der handler om, hvornår og hvordan forskere skal intervenere, når de møder løgne eller manipulationer på deres fagområder. Og her mener nogle, at Nyborg jo bare er en skør kugle, som skal forties. Men fortielse af ‘fake news’ er en farlig strategi, mener professor Vincent F. Hendricks.

“Professions-etikken udfordres. Forskere skal jo være en slags kuratorer eller gate-keepere for fakta eller ’sandheden’. Og når nogle så afviger fra det spor, bør det jo anfægtes af forskere, for problemet ved at undlade at modsige tvivlsom videnskab er, at det kan bidrage til at skabe ‘overbevisnings-ekkoer’, hvor noget udokumenteret eller falsk alligevel lejrer sig som noget ’sandt’ i offentlighedens opfattelse. Usande narrativer kan få stort gennemslag. Derfor er det en forpligtelse for forskere at gøre indsigelse, hvis der spreder sig usandheder eller manipulationer i vigtige samfundsdebatter”.

Forspil til FL-2018: Signal om forskningsprioriteringer

Positive signaler: Regeringen foreslår en tilvækst på 377 millioner kr. til forskning fra en pulje som er forspil til finanslov-2018, fortalte Søren Pinds pressemeddelelse i weekenden (SE MINISTERIETS PRESSEMEDDELELSE).

ACs formand Lars Qvistgaard markerer forsigtig optimisme: “Et skridt i den rigtige retning”, fordi der heri kan ligge ”en genopretning af niveauet for de statslige forskningsinvesteringer efter besparelserne i 2016 og 2017” (SE ACs PRESSEMEDDELELSE).

De 377 mio. nye penge afsættes særskilt som FORSKNINGSRESERVEN, der er noget andet end det egentlige FINANSLOVS-FORSLAG 2018, som offentliggøres torsdag d. 31. august kl. 12. Men i udmøntningen ligger der nogle strategiske signaler fra regeringen og Søren Pind.

360 mio. afsættes særligt til Danmarks Innovationsfond for at styrke den erhvervsrettede forskning og innovation i grøn vækst, bedre sundhed og nye teknologier m.m. Felterne er for nylig beskrevet i kataloget FORSK2025, hvor der er beskrevet særligt løfterige forskningsområder, som strategiske forskningspenge særligt skal rettes mod. Det handler om 19 løfterige forskningsområder: Skibe, der sejler selv, kunstig intelligens, medicin tilpasset den enkelte patients gener eller menneskeskabte bakterier, der spiser olieforurening m.fl. (SE FORSK2025-kataloget).

(FORSK2025-kataloget blev offentliggjort 1. juli. Det bruges nu af regeringen i årets udmøntning til Innovationsfonden. Men indirekte lægger det også pres på uni’ernes prioriteringer: ”Kataloget kan også bruges af universiteter, fonde og andre bevillingsgivere i forbindelse med prioritering og udmøntning af forskningsmidler”.)

Men miljø- og landbrugs-minister Esben Lunde har også fået sin del med 240 millioner kroner til udviklings- og demonstrations-programmer inden for miljø-, fødevare- og energiområdet.

De fire frie forskningsfonde får 160 mio. ekstra. Det lyder positivt, men det endelige facit kendes først, når finansloven foreligger på torsdag. DMs formand Camilla Gregersen gør opmærksom på, at de frie forskningsråds bevillinger trænger til et større løft for at nå niveauet fra før nedskæringerne i 2016.

Hun efterlyser i det hele taget en større prioritering af midler til fri forskning: ”Jeg synes, der er en uheldig tendens til, at såvel politikere som interesseorganisationer ønsker at øremærke forskningsmidlerne. Vi har i høj grad brug for fri grundforskning, da ingen kan spå om, hvilke problemer vi har brug for løsninger på bare 5-10 år ude i fremtiden. Der er brug for fri forskning, der ikke er styret af kortsigtede interesser”. (SE MAGISTERBLADET)

Endelig ligger der et stort signal – men et lille beløb i 50 mio. kr. – som regeringen vil afsættes til genopretning af ubalance i basisforsknings-bevillinger til Aalborg Universitet, CBS og IT-U. Disse uni’er har i årtier klaget forgæves over underfinansiering af deres forskere i forhold til de gamle uni’er…

(Som et kuriosum hører med, at ekstrabevillingen på 377 mio. kr. ikke bare skyldes Regeringens interesse for forskning. Det er også en pudsig konsekvens af en regnefejl fra Danmarks Statistik, som i januar opjusterede skønnet på Danmarks BNP med 42 mia. kr. Det udløste, at der skulle afsættes ekstra penge for at forsknings-investeringen 2018 opfylder regeringens målsætning (1 pct. af BNP). Og med de 377 mio. sniger andelen sig lige netop op på 1,01 pct…  (SE DS-meddelelse, januar) )