BREAKING: Nyt, kompliceret bevillingssystem

Rektorkollegiet ville helst have beholdt det simple taxameter-system, som var simpelt og objektivt. Men nu har politikerne – som FORSKERforum forudså fredag – lavet en ny bevillingsmodel, hvor rektorerne kan se frem til mere politisering, styring og bureaukrati.  (SE AFTALEN).

”Systemet virker komplekst og indeholder både mere politisk styring og dobbeltstyring”, lyder den første analyse fra Rektorkollegiets formand Anders Bjarklev. Kollegiets utilpashed ved aftalen skyldes, at det simple taxametersystem afløses af et kinesisk æskesystem med grundlæggende problemer. (SE REKTORKOLLEGIET).

Først og fremmest gøres der ikke noget ved underfinansieringen. Modellen er ”udgiftsneutral”, idet den ikke må koste Finansministeren penge, og det betyder, at det eksisterende sparekrav på 2 pct. fastholdes. Det er alle Folketingets partier, som står bag aftalen, og hvis nogle af dem prøvede at få fjernet 2-pct.’ sparekravet – som det er sket på sundhedsområdet – blev ønsket afvist af Finansministeriet.

Et andet grundlæggende problem er, at modellen er ”politiseret”. Den indeholder nemlig et bøde-system, hvis uni’erne ikke målopfylder. Og disse bøder skal indgå i ministerpuljer, der skal fordeles efter politisk aftale med ”aftaleparterne” bag forliget.

Minister Søren Pind har formået at få alle Folketingets ordførere med som “aftaleparter”. Men modellen – som skal være fuldt indfaset i 2023 – er kompliceret, fordi den opererer med en del knapper, som ministeren kan skrue på. Overordnet opdeles bevillingen i fire kasser: groft regnet 20 pct. på grundtilskud, 70 pct. i aktivitetstilskud (som nuværende taxameter), 5 pct. på studietidsmål og 5 pct. på jobtaxameter.

Indbygget heri er der fire særlige styrings-knapper, som belønner eller straffer på bevillingerne:

– FREMDRIFTSREFORM.2: Studietider tæller 5 pct. . Den kontroversielle studiefremdrifts-reform (med ”fremdriftsbøder”) aflyses, men erstattes med en strammet studietids-grænse. De bachelorstuderendes studietider må maximalt (gennemsnitligt) overskrides med 3 måneder (N+3 mdr.) hvorefter bevillingerne succesivt falder. FORSKERforums uni-kilder er nervøse: ”3 måneders overskridelse er meget stramme krav, som bliver svære at overholde. Og det harmonerer slet ikke med, at politikerne ønsker, at de studerende skal have kvalificerende studiejobs, eller at ministeren vil indføre dannelse og pædagogikum. Modellen burde derfor ikke hedde 3 måneder, men nærmere 12 måneder”.

– JOBTAXAMETER tæller 5 pct. og er allerede kontroversiel. Beskæftigelsesgraden måles nemlig allerede efter 12.-23 måned og målest på den arbejdsaktive befolkning – uanset faggrupper. Rektorkollegiet protesterer over modellen, for ny-uddannede akademikere ligger traditionelt over den genelle for den erhvervsaktive befolkning. Akademikere har ”langsommere indtrængningshastighed”.

– MÅLOPFYLDELSE PÅ RESULTATKONTRAKT tæller 1,25 pct. Hermed laves der direkte link mellem kontraktmål og bevillinger.

– KVALITET MÅLT PÅ STUDENTER-TILFREDSHED tæller 1,25 pct. Søren Pinds embedsmænd har ikke kunnet finde bedre indikatorer for at måle ”kvalitet”. Hvordan den nærmere model bliver, skal opfindes af det såkaldte Gersing-udvalg (Udvalget til bedre Uni-uddannelser).