Bevillingsreform: Rektorer protesterer over lukkethed

De otte danske universitetsrektorer protesterer over manglende gennemsigtighed i beregningerne bag minister Søren Pinds reformforslag til et nyt bevillingssystem, og dermed ønsker man også indblik i de mørkelagte forhandlinger mellem Folketingets ordførere, som foregår netop nu. (SE PRESSEMEDDELELSE)

Til BERLINGSKE forklarer rektorformand Anders Bjarklev at rektorerne må orientere sig i en black box: ”Vi er i universitetssektoren opdraget til, at man kan validere ting, tjekke efter, at man kan forstå, hvad der bliver puttet ind i en model, og hvad man bagefter tager ud af den. Hvordan skal vi kunne ændre vores adfærd derhen, ministeren gerne vi have, hvis vi ikke ved, hvilke knapper der drejes på? Det er fundamentalt for os at vide”. (SE BERLINGSKE)

Protesten er konkret rettet mod, at universiteterne ikke kunne genkende tallene i de første konsekvensberegninger på reformforslaget, hvor Aalborg stod til at tabe og Aarhus stod til at vinde. I sidste uge måtte ministeriet derfor udsende ”opdaterede, tekniske beregninger”, som viste, at også RUC og KU ville tabe.

Men det fremgik også af konsekvens-beregningerne, at ministeriet havde sneget omfordeling af en række restpuljer ind i regnestykket, uden at angive kriterierne for dette. Rektorerne kalder det ”uhensigtsmæssigt, at denne omlægning er en del af bevillingsreformen”.

Ud over disse protester mod lukketheden i forhandlingerne reformen – som er den vigtigste uni-politik siden fusionen med sektorforskningen 2007 og som rektorerne skal administrere – er det bemærkelsesværdigt, at rektorerne har kunne blive enige om nogle markerringer over for ministeren og ordførerne, som lige nu forhandler bag lukkede døre.

Markeringen er en accept af modellens grundprincipper, med visse væsentlige forbehold:

Rektorerne vil gerne have bevillings-stabilitet i et grundtilskud (20 pct.), men fraråder, at der indføres en kobling mellem bevillinger og ”resultatkontrakter”.

Man accepterer aktivitets-tilskuddet (70 pct.), og det er ikke overraskende for det ligner den nuværende taxameter-model, som rektorerne egentlig burde være fortsat som nu, fordi det er den mindst ringe model.

Og hvad angår de kontroversielle 10 pct.s kvalitets- og resultat-tilskud (hhv. 5 pct. færdiggørelsesbonus og 5 pct. jobbonus) foreslår rektorerne denne pulje halveret til 5 pct. De resterende 5 pct. skal så kobles op på individuelle kvalitetsmål, der indarbejdes i hvert universitets rammekontrakter.