Forfatterarkiv: FORSKERforum

Forspil til FL-2018: Signal om forskningsprioriteringer

Positive signaler: Regeringen foreslår en tilvækst på 377 millioner kr. til forskning fra en pulje som er forspil til finanslov-2018, fortalte Søren Pinds pressemeddelelse i weekenden (SE MINISTERIETS PRESSEMEDDELELSE).

ACs formand Lars Qvistgaard markerer forsigtig optimisme: “Et skridt i den rigtige retning”, fordi der heri kan ligge ”en genopretning af niveauet for de statslige forskningsinvesteringer efter besparelserne i 2016 og 2017” (SE ACs PRESSEMEDDELELSE).

De 377 mio. nye penge afsættes særskilt som FORSKNINGSRESERVEN, der er noget andet end det egentlige FINANSLOVS-FORSLAG 2018, som offentliggøres torsdag d. 31. august kl. 12. Men i udmøntningen ligger der nogle strategiske signaler fra regeringen og Søren Pind.

360 mio. afsættes særligt til Danmarks Innovationsfond for at styrke den erhvervsrettede forskning og innovation i grøn vækst, bedre sundhed og nye teknologier m.m. Felterne er for nylig beskrevet i kataloget FORSK2025, hvor der er beskrevet særligt løfterige forskningsområder, som strategiske forskningspenge særligt skal rettes mod. Det handler om 19 løfterige forskningsområder: Skibe, der sejler selv, kunstig intelligens, medicin tilpasset den enkelte patients gener eller menneskeskabte bakterier, der spiser olieforurening m.fl. (SE FORSK2025-kataloget).

(FORSK2025-kataloget blev offentliggjort 1. juli. Det bruges nu af regeringen i årets udmøntning til Innovationsfonden. Men indirekte lægger det også pres på uni’ernes prioriteringer: ”Kataloget kan også bruges af universiteter, fonde og andre bevillingsgivere i forbindelse med prioritering og udmøntning af forskningsmidler”.)

Men miljø- og landbrugs-minister Esben Lunde har også fået sin del med 240 millioner kroner til udviklings- og demonstrations-programmer inden for miljø-, fødevare- og energiområdet.

De fire frie forskningsfonde får 160 mio. ekstra. Det lyder positivt, men det endelige facit kendes først, når finansloven foreligger på torsdag. DMs formand Camilla Gregersen gør opmærksom på, at de frie forskningsråds bevillinger trænger til et større løft for at nå niveauet fra før nedskæringerne i 2016.

Hun efterlyser i det hele taget en større prioritering af midler til fri forskning: ”Jeg synes, der er en uheldig tendens til, at såvel politikere som interesseorganisationer ønsker at øremærke forskningsmidlerne. Vi har i høj grad brug for fri grundforskning, da ingen kan spå om, hvilke problemer vi har brug for løsninger på bare 5-10 år ude i fremtiden. Der er brug for fri forskning, der ikke er styret af kortsigtede interesser”. (SE MAGISTERBLADET)

Endelig ligger der et stort signal – men et lille beløb i 50 mio. kr. – som regeringen vil afsættes til genopretning af ubalance i basisforsknings-bevillinger til Aalborg Universitet, CBS og IT-U. Disse uni’er har i årtier klaget forgæves over underfinansiering af deres forskere i forhold til de gamle uni’er…

(Som et kuriosum hører med, at ekstrabevillingen på 377 mio. kr. ikke bare skyldes Regeringens interesse for forskning. Det er også en pudsig konsekvens af en regnefejl fra Danmarks Statistik, som i januar opjusterede skønnet på Danmarks BNP med 42 mia. kr. Det udløste, at der skulle afsættes ekstra penge for at forsknings-investeringen 2018 opfylder regeringens målsætning (1 pct. af BNP). Og med de 377 mio. sniger andelen sig lige netop op på 1,01 pct…  (SE DS-meddelelse, januar) )

Regeringen har syltet ‘sprogstrategi’

Antallet af sproguddannelser er samlet set faldet fra 97 i 2005 til 56 i 2016. CBS har lukket alle sprogfag undtaget engelsk og kinesisk. Det er et erkendt problem, at der sker en uheldig nedprioritering af sprogfagene, især andre sprogfag end engelsk. Derfor nedsatte uni-minister Esben Lunde nogle udvalg, som skulle komme med forslag til genopretning. Og Uni-ministeriet holdt i november 2016 en stor konference om sagen (SE KONFERENCE).

Men siden er der ikke sket noget. Lanceringen er gentagne gange blevet udskudt fra februar til april, og nu lyder den seneste melding fra minister Søren Pind, at den kommer engang i ”efteråret 2017”.

Derfor har regeringen nok ikke noget nyt i pakken, når 2018-finanslovsforslaget offentliggøres på tirsdag. Det havde ellers været anledningen til at give sprogfagene fx tysk og fransk et særligt løft. Tysk og fransk lever på det lave hum/samf-taxameter, og i takt med fagenes nedprioritering har der også været svigtende søgning. Og det er en ond spiral, får uni’erne udbyder underfinansierede fag.

Et enkelt forkølet løft kom dog i november 2016, hvor regeringen sparede 120 mio. på at afskaffe dobbeltuddannelser, hvoraf 15 mio. angiveligt skulle afsættes til sprog ”sprogområdet”.Disse penge blev varslet afsat som en del af særpuljer på 30 mio. (2017) og derefter 15 mio. årligt fremover til “styrkelse af sprogområdet, men de er ikke særligt rettet mod uni’erne, men mod hele systemet fra folkeskoler og til uni’erne.  (SE PRESSEMEDDELELSE nov.2016).

Men bagved ligger, at regeringen har syltet sagen. RUC-rektor Hanne Leth Andersen har stået i spidsen for en af to arbejdsgrupper om en national sprogstrategi, som i december 2016 afleverede en række anbefalinger til regeringen, men siden er der ikke sket noget i Søren PInds ministerium.

Sprogstrategien skal angiveligt ”genskabe interessen for fremmedsprog og øge sprogkompetencerne gennem hele uddannelsessystemet – fra folkeskolen over ungdomsuddannelserne til de videregående uddannelser”.

Hanne Leth fortæller, at udvalget har påpeget, at man må se på sammenhængen i hele systemet, ikke bare på uni’. Og konkret må der fx investeres i flere timer i gymnasiet og senere. ”Andet fremmedssprog” er en anden variabel, der kan skrues på. Som eksempel på sammenhæng nævner hun, at der på læreruddanelsen kun afsættes 30 ects-point – svarende til et semester – til tysklæreruddannelsen. Og det har betydning for kvaliteten af den tyskundervisning, de lærere skal stå for.

Men det handler også om prioritering på uni’, herunder bevillinger, mener hun: ”Alle hum-fag får generelt for lav takst. Men kan man få lidt større optag, og lidt lavere frafald, kan man også nå langt.” (SE i øvrigt UGEBREVET d.d.)

USA: Trump lukker igen ned for klima-ekspertise

Præsident Trump har lukket den føderale komite, som hidtil har bistået den amerikanske regering med klimavurderinger og råd til at implementere klimapolitik. Det 15 personers råd – som består af forskere, andre eksperter og kyndige embedsmænd, var med til at komme med vurderinger før den globale Paris-aftale. Lukningen varsler ilde for Trump-administrationens vilje til at bruge forskningsbaseret viden og fakta i sin politik.

En talsmand for NOAA, Ocean- og Atmosfæreforvaltningen bekræfter lukningen, som er en følge af, at udvalgets charter ikke fornys af Trump-administrationen. Komiteens mandat er at lave klimavurdering og rådgive om retningslinier for klimapolitik, herunder risiko-management, økonomisk politik, teknologiske landvindinger og kommunikations-praksis’er.

Rådet har ifølge en 1990-lov publiceret tre store statusevalueringer, baseret på data fra forskellige forskningsgrene og styrelser, og de har afsløret en foruroligende forringelse af miljøtilstanden og der er i stigende grad enighed om og indikationer på, at det er menneskeskabt.

Og det er måske netop den forskerkoncensus (97 pct.), som har fået Trump til at lukke komiteen. Trump truede allerede under valgkampen med at lukke ned for statslige miljø-organer. Det fik miljø-organisationer til at flytte miljø-databaser til Canada, så Trump-administrationen ikke kunne manipulere eller destruere disse data.

“Lukningen er særdeles uhensigtsmæssig for vores land og især de mest miljøpåvirkede befolkningsgrupper på tværs af USA”, mener jura-professor og medlem af komiteen Maxine Burkett med henvisning til, at alt indikerer at bestemte dele af USA vil blive ramt hårdt i fremtiden af “ekstreme temperaturerstigninger, tørke og oversvømmelser, som alt sammen forårsaget af stigende globale temperaturer”.

Et andet komite-medlem og marineforsker Jerry Melillo udtrykker bekymring over mønstret i Trump-administrationens nedlukning af ekspertise, idet der henvises til at et lignende rådgivningspanel – oprettet af præsident Obama om klimaændringer og naturressourcer – ikke blev forlænget i sommer.

Den netop lukkede komiteen har fordømt lukningen, og enkeltpersoner herfra siger, at de agter at fortsætte arbejdet med at samle ekspert-vurderinger. Og NOOA-forvaltningen konstaterer, at man har til hensigt at færdiggøre sin fjerde klimavurdering, som skal udkomme 2018 (SE HUFFINGTON POST).

USA: Trump skal vælge mellem miljø-fakta og ideologi

I sidste uge kunne den britiske avis GUARDIAN fortælle, at embedsmænd i præsident Trumps landbrugsministerium har fået forbud mod at bruge udtrykket ”klimaændringer”, og er instrueret i, at det fremover skal kaldes ”ekstreme vejrhændelser” (SE GUARDIAN). Denne new-speak har formentlig til formål at undgå at fænomenet kan henføres til noget menneskeskabt selv om 97 pct. af verdens klimaforskere er enige om, at sådan hænger det faktisk sammen.

I samme boldgade har NEW YORK TIMES samlet op på Trumps tvivlsomme omgang med fakta/data:  Her lyder konklusionen, at han ”sherrypicker” fakta, når det handler om miljø-, klima- og energi. Han plukker ofte i strid med fakta, udsagn er upræcise og overdrevne. Og når han tages i at tale i strid med fakta, gentager og overdriver han hellere sine påstande end at trække noget tilbage. Det er sket i 11 konkrete tilfælde i omtalen af Paris-klima-aftalen, som han har undsagt. Det er sket i 26 tilfælde om olie. Og i 55 tilfælde om klimabenægtelse (SE NYTimes).

Nu står han over for en alvorlig konfrontation med sine egne klimaforskere i og udenfor regeringens-apparatet (fordelt  på 13 føderale organer). I sidste uge blev en alarmerende klimarapport lækket, og det skete måske, fordi nogle embedsmænd eller klimaforskere frygter, at Trump ville hemmeligstemple den.

I rapporten vurderer USA’s førende miljøforskere, at gennemsnits-temperaturerne i USA er steget dramatisk siden 1980. De seneste årtier har været de varmeste i de forløbne 1.500 år. Konklusionen lyder ifølge rapporten, at der ”til overflod” er beviser for klimaforandringer fra toppen af atmosfæren til de dybeste oceaner. Tusindvis af studier foretaget af titusinder af videnskabsmænd har dokumenteret klimaforandringer på land og i luften, og skylden fortrinsvis skal lægges på menneskeskabt forurening i form af drivhusgasser: ”… der er overvejende evidens for drastiske klimaforandringer, fra atmosfærens top til det dybeste ocean”.

Mest problematisk for Trump er det indenrigspolitisk, at rapporten vurderer, at der er ”overvejende sandsynligheder” for, at antallet af ekstremt kolde nætter i USA er faldet, mens antallet af ekstremt varme dage er steget (hvilket har ført til hhv. flere snestorme og flere tørkeperioder). De vestlige, sydvestlige og sydøstlige egne oplever tørker, mens det regner mere i staterne i Midtvesten. Og det bliver værre: Temperaturen i USA skønnes til at være steget med 3-5 grader om 80 år. (SE RAPPORTEN)

Den fulde rapport vil foreligge 18. august, men vil først officielt blive frigivet / offentliggjort, når den er godkendt af præsidenten og af miljøminister Scott Pruitt, der er kendt som klimabenægter. Der er tale om en specialrapportering, som præsidenter skal have udarbejdet hvert 4. år (ifølge amerikansk lov), og den var også kontroversiel under præsident Bush, som først frigav den efter at han var sagsøgt af miljøorganisationer.

Trump står i et slemt dilemma mellem videnskabelige fakta og postfaktuel fake-news-viden: Skal han anerkende forskernes vurderinger eller skal han please ideologien hos ultra-konservative supportere, som hårdnakket benægter, at vejrforandringerne er menneskeskabte og som mener, at klimapolitik er en trussel mod den amerikanske økonomi? (SE NYTimes-analyse)

 

 

V og S uenige om fremdrifts-reformens fremtid

Fremdriftsreformen blev angiveligt indført 2013  for at nedbringe høje studietider. Den blev forhadt, fordi den presser såvel studerende som uni’er. De studerende stresses og uni’erne trues af ”bøder”, hvis de studerende ikke tager sig sammen…

Nu er der imidlertid nye signaler: Hvis Venstre fårSøren Pinds bevillingsreform igennem, så støtter partiet, at Fremdriftsreformen lægges i graven, udtalte Venstres uddannelsesordfører Jakob Engel-Schmidt i slutningen af juli – med indirekte henvisning til de lukkede forhandlinger, som har været i gang i flere måneder på minister Søren Pinds kontor.

Venstre-ordførerens spin blev slået stort op i Politiken (SE 23. juli). Han henviste til, at målet var, at reformens mål er at nedbringe den samlede studietid med 4,3 måneder, men allerede i 2016 var den nedbragt med 3,9 måneder. Så reformens pres har allerede virket og tilbage står så, at den har vist sig at være ”alt for bureaukratisk”, mener ordføreren.

Han henviser til, at Søren Pinds udspil til en ny bevillingsreform vil overflødiggøre Fremdriftsreformen. Hans udspil lægger op til et studiepres og et jobtaxameter, hvor 10 procent af uddannelsesbevillingen skal udløses efter, om de studerende bliver færdige senest 3 måneder efter normeret studietid og er kommet i arbejde senest 2 år efter endt uddannelse.

Men Socialdemokratiets uddannelses-og forskningsordfører, Mette Reissmann, har ikke noget brændende ønske om at ændre ved Fremdriftsreformen: ”S’ er tilfreds med den måde, som reformen fungerer på nu. Der var nogle mål for den og vi har konstateret nogle positive effekter af den, fx i nedsatte studietider. Der kan være mindre detaljer i den, som kan lempes, men vi er ikke præsenteret for noget, som skulle gøre, at den skal lægges i graven”.

Hun forklarer: ”Inden kritikere lægger fremdriftsreformen alt for meget for had, skal man lige bemærke, at Venstres kæder afvikling af fremdrifts-reformen sammen med indførelse af en ny bevillingsmodel. S’ arbejder for en model med et mildt pres på studerende og universiteter, men i de udspil, som foreløbig har været præsenteret, indgår der typer af dobbeltregulering, som S er imod”.

Forhandlingerne om den nye bevillingsmodel – til afløsning af taxametersystemet – fortsat sker bag lukkede døre, hvor Søren Pind forhandler bilateralt med partierne. S-ordføreren er således indbudt vil møde d. 25. august.

Reissmann gør opmærksom på, at Fremdriftsreformen er forligsbelagt (med partierne S, Radikale, SF, Radikale, V og K), så regeringen og Søren Pind kan ikke solo lægge den i graven: ”Det går trægt med forhandlingerne om ny bevillingsmodel. Jeg har foreløbig stillet ca. 50 spørgsmål til konsekvenserne af regeringens første udspil. Da det foreløbig er en lukket forhandling, vil jeg ikke udlevere dokumenterne, for vi forhandler ikke i pressen. Men som S-ordfører har jeg ikke travlt – det er Søren Pind, som snart skal fremlægge sit lovprogram …”

Pressenævnet kritiserer FORSKERforum

SE Pressenævnets afgørelse d.d.: “Nævnet kritiserer FORSKERforum for at omtale en afgørelse fra UVVU uden at omtale en senere dom fra Vestre Landsret i samme sag. Landsretten kom til det modsatte resultat.

I en artikel i maj måned omtalte FORSKERforum uddelingen af publicistprisen. Prisen var uddelt til en journalist hos WEEKENDAVISEN, der tidligere havde omtalt Helmuth Nyborgs forskning. I artiklen udtalte Nyborgs tidligere institutleder ved Aarhus Universitet sig kritisk om Nyborgs forskning.

Helmuth Nyborg har klaget til Pressenævnet over FORSKERforums omtale. I artiklen blev der henvist og refereret til en afgørelse fra Udvalgene vedrørende Vi-denskabelig Uredelighed (UVVU) fra 2013. Artiklen citerede fra afgørelsen, hvoraf det fremgår, at en af Nyborgs artikler var bygget på: “uoplyst konstruktion af data eller substitution med fiktive data”. UVVU fandt, at Nyborg havde begået videnskabelig uredelighed.

FORSKERforum undlod imidlertid at omtale, at UVVU’s afgørelse var blevet ind-bragt for – og omgjort af – Vestre Landsret. I 2016 kom landsretten til det modsatte resultat og fandt det ikke dokumenteret, at Nyborg havde handlet på en sådan måde, at det kunne sidestilles med uoplyst konstruktion af data eller substitution med fiktive data. Landsretten frifandt herefter Helmuth Nyborg.

Pressenævnet udtaler kritik af FORSKERforum for ikke at omtale den endelige dom fra 2016. Helmuth Nyborg havde klaget over andre forhold, hvor nævnet dog ikke udtalte kritik af FORSKERforum.

Pressenævnet har pålagt os at bringe ovennævnte meddelelse. Hele kendelsen fra Pressenævnet kan læses på pressenaevnet.dk” (SE HER)

 

Søren Pind måler danske unges dannelses-niveau

2. UDGAVE. Den 28. juni 2015 tiltrådte Esben Lunde Larsen som uddannelsesminister. Han brandede sig selv som den første ph.d. på posten, samt med en programerklæring om at blive ”dannelsesministeren” (WEEKENDAVISEN). Det blev dog ved den værdipolitiske markering, for i praksis tog han ingen initiativer til at højne dannelsesindholdet i studierne, før han i en regeringskabale blev miljøminister – efter FORSKERforum havde snuppet ham i CV-fusk (SE AFSLØRING) og efter turbulent undersøgelse af, om der var plagiat i hans ph.d.-afhandling.

Den 28. november 2016 blev han afløst af Søren Pind, som gentog den værdipolitiske markering med programerklæringer om mere dannelse og filosofikum. Da titlen “dannelsesministeren” var taget, kaldte han sig ”fremtidsministeren”. Siden er han blevet frittet om, hvad dannelses-erklæringen kan komme til at betyde for uddannelserne i praksis – ’hvad skal gå fra i studieplaner for at give plads til dannelsesfag’? – men ministeren har ikke taget konkrete politiske eller strukturelle initiativer på området.

Men måske får ministeren et håndtag at gribe i. Til november får Pind nemlig et pejlemærke på, hvor dannede eller udannede de danske studerendes er. Her offentliggøres resultaterne af en international sammenligning i en spørgeskema-undersøgelse blandt skoleelever og lærere i udskoling i 38 lande. Svarene måler angiveligt ”hvordan de er klædt på til at indgå som aktive borger i civilsamfundet”. Der er spurgt ind til holdninger til civilsamfundet, deltagelse i civilsamfundet, deres borgeridentitet og interesse i politiske og sociale emner m.m.

Oplysningen fremgår af regeringens uddannelsespolitiske redegørelse, s. 275. Her giver Pind ingen dannelsespolitiske markeringer, men der er et kort, tonløst afsnit om, hvad dannelse er i uddannelsessystemet, og hvordan den måles – læs her:

”MÅLING AF DANNELSE

Uddannelse er også en del af en dannelsesproces for de studerende. En proces, der allerede er påbegyndt for den kommende studerende i hjemmet, gennem fritidsinteresser, i dagsinstitution, folkeskole og pa ungdomsuddannelsen. En videregående uddannelse bygger videre pa dannelsesprocessen, og dannelse er en vigtig forudsætning for at kunne indgå som borger i samfundet og for at kunne skabe værdi på arbejdsmarkedet.

Der er ikke en fast definition af dannelsesbegrebet. En forståelse i relation til uddannelse tager udgangspunkt i begrebet ’Bildung’ udviklet af Wilhelm von Humboldt. Bildung handler om kultivering af selvet gennem opvækst, socialisering og uddannelse (Borgnakke 2008). Uddannelse er blandt andre et middel til selvindsigt, viden og udvikling af personlige kompetencer. Derfor er Bildung blevet forbundet med en livslang læringsproces, hvor personlige og sociale fardigheder vokser og udvider sig kontinuerligt (Bruford 1975; Bohlin 2008).

Dannelse er derfor ikke noget, der star i modsætning til beskæftigelse, men kan i nogle tilfælde vare en forudsætning for. Dannelse er på den made heller ikke begrænset til et bestemt område, men kan både handle om at opnå selvindsigt, viden og udvikling inden for etik, filosofi, moral, astetik, kunst, kultur, samfund, naturvidenskab og mange andre områder.

I dag måler Uddannelses- og Forskningsministeriet ikke de studerendes eller de nyuddannedes dannelse …”  (SE s.275 i Uddannelsespolitisk Redegørelse 2017).

  • GOD SOMMER TIL FORSKERforums læsere

NY BEVILLINGSMODEL: ‘Kvalitet’ måles i ’læringsudbytte’-indeks?

Søren Pinds embedsmænd har konstrueret et “forventningsindeks”, der kan sætte tal på uddannelseskvalitet, og hvis data kan bruges som kvalitets-indikator i den nye bevillingsmodel, som netop nu forhandles bag lukkede døre i Folketinget. Indeks’et kan angiveligt måle, hvordan de samme fagområder klarer sig på forskellige uni’er, og om fagområder klarer sig overgennemsnitligt i forhold til deres betingelser. Og som sådan kan det måske bruges som et operationelt mål på uddannelsers ”kvalitet”, antyder Søren Pind.

Hvis det lykkes Pind at få Folketingets ordførere til at acceptere forventningsdata, får han løst et stort problem, for trods flere års arbejde har ministeriets embedsmænd ikke kunnet konstruere kvalitetsindikatorer. Og det har været et stort problem, at regeringen vil have en ny bevillingsmodel med kriterier om ”kvalitet og relevans og regional bredde”, men embedsmændene har ikke kunnet finde indikatorer for kvalitet, så i de hidtidige modeller har kvalitet været  lig med job-relevans … (SE FORSKERFORUM nov. 2016).

Men nu har embedsmændene altså skruet en operationel “forventningsmodel” sammen, som angiveligt kan måle ”kvalitet”. Dens logik er groft sagt sådan:

Hvis et universitet optager en studerende, som fik 8 i studentereksamen, som kommer fra ikke-akademisk baggrund og som har lavindkomstforældre og den studerende mod disse odds får 10 til kandidat-eksamen og kommer hurtigt i job, så er det udtryk for, at denne har haft et ”læringsudbytte” over forventning – og det tilskrives så lære-stedet.

Embedsmændenes indeks er en beregning af forventningerne til studerendes gennemløb og heri indgår en del korrektionsfaktorer på ”uddannelsers rammevilkår”, fx de studerendes baggrund. Når der tages højde for disse rammevilkår er det muligt at sætte tal på studiers læringsudbytte, mener embedsmændene:

Krydsning af data over studerendes baggrund på den ene side og deres eksamenskarakterer og beskæftigelsesgrad på den anden kan bruges til at sammenligne det samme studium på forskellige uni’er. Brugt i praksis viser forventnings-indek’et fx, at erhvervsøkonomi på CBS scorer +10 og på SDU-6 i forventningsindekset. For dansk på SDU er den +12 og på KU -3.

Uddannelsespolitisk mener embedsmændene, at hvis uni’erne og studerende korrigerede deres valg og studier efter indeks’ets data, så vil der være et beskæftigelsespotentiale på 10.-20.000 personer. Notatet er da også døbt ”Beskæftigelsespotentiale ved øget kvalitet i videregående uddannelser” (SE ANALYSENOTAT) . Her kan man også se de enkelte studiers pointscore 1-5 på “undervisningsudbytte” og beskæftigelsesfrekvens  (SE FAKTARK: iNDEKS). Notatet  indgår som bilag til regeringens uddannelsespolitiske redegørelse på 436 sider (SE REDEGØRELSE).

Notatets konkrete udregninger er uklare, fx vægten af korrektions-faktorerne, fx social baggrund (hvordan tæller det i forventnings-indeks’et, at lægers børn bliver læger?). Og notatet gør da også selv opmærksom på væsentlige usikkerhedsfaktorer, fx hvilken betydning studerendes personlige motivation har? Eller at nogle studier uddanner til veldefinerede professioner, mens andre er mere udefinerede for aftagerne?

Områdechef Jakob Rathlev fra Evalueringsinstituttet mener, at det opstillede indeks ”for forventningerne til nyuddannedes beskæftigelse” ikke måler kvalitet, men sætter job-succes ind som et centralt succeskriterium: De opstillede forventningsdata ligestiller kvalitet / læringsudbytte med jobsikkerhed og det er ikke noget udtryk for ”kvalitet”… (SE POLITIKEN).

Udlicitering af myndighedsopgaver: Konkurrence eller Esbens hævnakt?

Miljøminister Esben Lunde Larsen har varslet, at han vil konkurrenceudsætte / udlicitere samtlige myndighedsopgaver, som i dag er placeret på DTU (308 mio. kr. i 2017) og på Aarhus Universitet (383 mio. kr.). Det skal ske tematisk i definerede salami-stykker, som fire år forud varsles udbudt. Alle skal være udbudt en gang inden 2022. FORSKERforum erfarer, at DTUs og AUs rektorer er til hyrdemøde i dag i Miljøministeriet, hvor de vil få nærmere forklaring.

Ministerens udtrykte hensigt er at få mere konkurrence og den bedste kvalitet. Han mener sig ikke forpligtet til at fortsætte de kontrakter, som fulgte med, da ’sektorforskningen’ (i DMU og DJF) blev fusioneret med uni’erne i 2007 (SE PRESSEMEDDELELSE).

Centrale uni-kilder mener dog – uden for referat – at hensigten er en helt anden: ”Det er Miljøministerens hævnakt for ikke at have fået den bestillings-forskning, som Eva Kjer Hansen og Esben Lunde ønskede om Landbrugspakken og i andre kontroversielle miljøsager. Den uafhængige rådgivning fra universiteternes ’sektorforskere’ svarede ikke til landbrugs-sektorens og ministrenes interesser – og lobbyister har også presset på for at få rådgivningen placeret, hvor det er mest hensigtsmæssigt for erhvervs-interesser…”

Den tidligere chef (2006-11) på sektorforskning på DJF-Foulum  Just Jensen forklarer formålet på en lidt anden måde: ”Det vil have disciplinerende effekt på ledelser og forskere. Når opgaver og bevillinger kommer i udbud, er det da oplagt at det påvirker vilkårene for at stå fast på den høje, uvildige faglighed på kontroversielle områder, om fx miljø og landbruget. Man vil blive vurderet på sin hidtidige opgaveløsning for ministeriet, og der vil indgå pres fra nogle om at tilgodese en bestemt dagsorden. Så samlet vil det da påvirke ens adfærd…”, siger han, der i dag er AU-professor i kvantitativ genetik.

Just Jensens udlægning bekræftes indirekte af, at landbrugslobbyen jubler over udliciteringen: ”Landbrug og Fødevarer har længe påpeget svagheder i det videnskabelige grundlag for reguleringen af landbruget, fx i fødevare- og landbrugspakken”, udtaler formand Martin Merrild (SE PRESSEMEDDELELSE).

Ifølge minister Esben Lunde vil alle danske universiteter, herunder de nuværende bevillingshavere (DTU og AU) frit kunne byde ind på opgaver, enten alene eller i konsortium med andre danske uni’er eller udenlandske: ”Vi opfordrer alle universiteter til at give deres bedste bud på en kvalificeret og robust rådgivning” (til AUs OMNIBUS).

For DTU og AU kan udliciteringen få alvorlige bevillingsmæssige konsekvenser, og man undrer sig over, at regeringen risikerer videnstabet ved at flytte opgaver. Samtidig undrer man sig over, at et argument for fusionerne i 2007 var at koble den forskningsmæssige ekspertise og undervisningen.

Et helt fundamentalt problem for DTU og AU bliver at ved at miste opgaver, mister de også den ’basisbevilling’ til at bevare og opbygge grundviden, som hørte til området med fusionerne i 2007: ”Nu foregives, at bevillingen kun går til ’myndighedsbetjening’ af ministerierne. Fakta er imidlertid, at langt den største del af fx Foulums arbejde var og er sektor-understøttende forskning for landbrugserhvervet. Og til bl.a. den slags forskning  og anden vidensopbygning var der afsat en ’basisbevilling’, som med fusionerne blev gjort til en ’enhedsbevilling’”, forklarer Just Jensen, som vurderer, at op mod 2/3 af AUs bevilling i praksis var rettet mod dette.

Just Jensen mener, at der blev lavet en afgørende fejl ved fusionerne i 2007: ”Politikernes udtrykte hensigt var at lave et enstrenget system placeret på uni’erne for at få ’myndighedsbetjeningen’ væk fra politisk påvirkning. Men man flyttede ikke bevillingerne fra Miljøministeriet til Forskningsministeriet, så det politiske var indlejret i modellen – og det ser vi konsekvenserne af nu”.

Det samme mener eks-formanden for Rektorkollegiet Jens Oddershede: ”Fusionen i 2007 var ufærdig. Ansvar og bevillinger blev placeret i forskellige ministerier. Forskningsministeriet havde ansvaret for universiteterne og burde have fået overført bevillingerne fra fx Miljøministeriet, så Forskningsministeriet kunne operere med en ’basisbevilling’ til uni’ med ansvar for vidensopbygning på et bestemt område. Modellen blev lavet med en indbygget konflikt”.

Ombudsmanden om tjenstlig ytringsfrihed

Forleden udtalte Ombudsmanden, at der nu er skabt ’øget klarhed om forskeres ytringsfrihed’, fordi det er fastslået, at (sektor-) forskere har ret til at udtale sig som ’privatpersoner i den offentlige debat’. Det var hans konklusion på, at Miljøministeriet nu har fjernet mundkurve i deres standard-kontrakter med universiteterne.

Men udtalelsen vakte stærk kritik fra sociologi-professor Heine Andersen, som påpegede, at Ombudsmanden kun udtalte sig om ytringsfriheden som privatperson, men ikke om den tjenstlige ytringsfrihed? Og så undrede han sig over Ombudsmandens formulering om, at forskere kun har ytringsfrihed ‘i et vist omfang’ i relation til Uni-Loven.

Nu forklarer Jørgen Steen Sørensen for FORSKERforum, hvorfor han har begrænset sin udtalelse:

 ”Der er draget de konklusioner, som Ombudsmands-institionen mener med sikkerhed kan uddrages af denne sag, og det handler om, at tavshedspligten i relation til ministeriernes myndigheds-kontrakter er væk. Denne sag opklarer så ikke alle aspekter af forskeres ytringsfrihed. Tilbage står et spørgsmål om forskeres tjenstlige ytringsfrihed. Her er der en lille komplikation i forhold til uni-lovens egne regler, nemlig om universitetsledelsernes eventuelle muligheder i et vist omfang for at regulere denne. På dette område har Ombudsmanden ikke fået konkrete sager forelagt”. 

Men skaber udtalelsens formulering ’i et vist omfang’ ikke mere gråzone end opklaring: Hvorfor klargør Ombudsmanden ikke om de nye kontrakter giver forskerne fri ret til at udtale sig tjenstligt om saglige forhold efter bedste faglige overbevisning, uden begrænsning fra ledelsen, undtaget i særlige tavshedsbelalagte tilfælde?

Den konkrete sag om standardkontrakterne løser ikke alle spørgsmål vedrørende forskeres ytringsfrihed. Den sag handler om et hjørne af problematikken, og derfor laves reservationen i forhold til de tjenstlige aktiviteter, som er et spørgsmål, der handler om universitetsloven og derfor kan rettes til rektorerne”. 

Men hvis professor Heine Andersen nu beder Ombudsmanden om en afklaring af, hvad forskeres ytringsfrihed ’et vist omfang’ betyder i relation til myndigheds-betjening, vil Ombudsmanden så give et afklarende svar?

”Nu skal jeg først se hans spørgsmål, før jeg kan svare…”, slutter Ombudsmanden.