Forfatterarkiv: FORSKERforum

March for Science: Lørdag i København og Aarhus

Hvorfor videnskabsfolk nu protesterer og demonstrerer. Fordi vi har fået nok af Trumps krig mod fakta…”. Sådan begrunder Kenneth Kimmell, præsident for Union of Concerned Scientists sin deltagelse i at organisere lørdagens march for Science i Washington, USA . Den er oplægget til manifestationer i universitetsbyer over hele verden – herunder også i København og Aarhus samme dag.

”Du ved, der er problemer, når forskerne går på gaden….” sagde en af Kimmells kolleger til ham, og det er han enig i. Forskere er nogle af de sidste grupper, der markerer sig ved at demonstrere: ”Så hvorfor er de opsigtsvækkende protester nu? Fordi vi netop nu oplever et hidtil uset angreb på videnskab, forskere og evidensbaseret politik-udformning i den amerikanske føderale regering”.

I USA er protesterne konkret rettet mod Donald Trumps ”disrespekt for fakta og videnskab”. Trump har erklæret, at han vil tilbageføre mange af de miljøreformer, som Obama-administrationen gennemførte: Clean Power-planen som satte grænser for CO2-udledning, grænseværdier for bilers forurening, genåbning af kulminer m.m. Også udpegningen af rabiate klima-skeptikere til chefer for det nationale energi-agentur EPA, ændring af miljøstandarder og videnskabelige standarder er alarmerende.

Trump vil tilbageføre beskyttelseslove, som det tog år at udvikle. Og det er drastisk: ”Føderale agenturer kan udstede fakta-baserede beskyttelsesnormer på sundhed og offentlig sikkerhed. Et nyt lovforslag vil imidlertid kunne blokere offentligt ansatte forskere – men ikke industri-finansierede forskere – fra at sidde med i føderale advisory boards, der skal vurdere videnskabelige temaer inden for deres fagområder”.

Talsmanden for Concerned Scientists – som har 500.000 følgere – siger, at mange er i oprør over undermineringen af videnskabens autoritet: ”I lang tid, mange af os troede, at fakta taler for sig selv, og at forskerne kunne nøjes med at stå på sidelinjen for at undgå ”politisering” deres arbejde. Den amerikanske valgkamp og dens eftervirkninger har udløste en dramatisk revurdering af disse normer”.

Mange er rede til at stå fast på en faktabaseret offentlighed: ”Det, der forener denne bevægelse, er det princip, at påviselige fakta og beviser – ikke falske nyheder, alternative fakta, antagelser eller antydninger – skal danne rygraden i offentlige beslutninger. Og det er netop, hvad der adskiller demokrati fra et teokrati, monarki eller diktatur – alle styreformer, hvor sandheden er det, som magthaverne dikterer…” (SE ARTIKEL GUARDIAN).

Mens den amerikanske march navngiver Trump som en konkret fakta-manipulator, så navngiver den københavnske udgave ikke, hvilke politikere, embedsmænd, kommentatorer eller forskere, der herhjemme opererer med gråzone-fakta. Marchen har en generel parole: ”Marchen tjener som et opråb til politikerne om at føre videnskabeligt forankret politik, såvel som en offentlig hyldest til videnskaben og dennes enorme bidrag til vores demokrati, økonomi og dagligdag”.

Den københavnske march starter lørdag kl. 13.00 med tale af bl.a. initiativtager Anja Andersen og DM-formand Camilla Gregersen (sted: Niels Bohr-instituttet, Blegdamsvej). Kl. 13.45 vandres der gennem byen til Christiansborg, hvor man vil være kl. 15.00. Magtens Korridorer spiller.  (SE PROGRAM)

(SE PROGRAM Aarhus)

 

SIDSTE: Søren Pind dropper strammer-forslag

Uni-minister Søren Pind har droppet ministeriets strammerforslag om mere ministerstyring via indirekte ministerudpegning af uni-bestyrelser og formænd.  Nu lander det på en blød lovændring med små stramninger.

Det fremgår af en pressemeddelelse kl. 9.11. Regeringen har indgået forligsaftale om ændring af Uni-Loven med Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet. Rætræten er sket efter studier af høringssvar på ministeriets forslag. Især den fælles protest fra de nuværende bestyrelsesformænd /rektorer har formentlig gjort indtryk. De protesterede over forslagets mangel på armslængde. Og det har tilsyneladende været svært for en liberal uni-minister at køre denne indsigelse – samt Socialdemokraternes modstand – over.

Den politiske aftale er et sviende nederlag for departementschef Agnete Gersing, for i aftalen er det kun lykkedes hende at få relativt små stramninger af styringskæden fra ministerium til uni-ledelser. I kulissen har Gersing i to år presset på for at få indført flere styringsredskaber. Det skete under dække af et ”styringseftersyn”, i et embedsmandsudvalg styret af dept.chefen, med en bestillingsrapport fra konsulentfirmaet Nextpuzzle samt dept.chefens forsøg på at massere uni-ledelserne i kulissen m.m.

Aftalen betyder, at hvor det i den nugældende lov er bestyrelserne selv, som bestemmer udpegningsprocedurer, så bliver der nu faste lovkrav: Der skal være et indstillingsorgan til et udpegningsorgan, og her får ministeriet en plads (og det er departementschefens største gevinst).

Og så skal der være et egentligt udpegningsorgan, som selv vælger deres formand – der altså ikke skal udpeges af ministeren – og som udpeger de eksterne bestyrelsesmedlemmer og som udpeger en formandskandidat til ministergodkendelse (en smågevinst til Gersing). Og så er der faktisk – efter pres fra bl.d. AC og DM – kommet studerende og ansatte ind i udpegningsorganet. Men bestyrelsesformanden udpeges altså ikke længere af bestyrelsen selv.

Endelig tillægges bestyrelsesformanden ekstra magt på bekostnng af bestyrelsen og rektor, bl.a. fordi formanden fremover obligatorisk skal deltage i to årlige ’hyrdemøder’ med ministeren, hvor ministeren kan lægge sit spor (en smågevinst til Gersing). Det fremgår kryptisk, at rektorer – som jo er de egentlige sagkyndige – kun behøver at deltage i møderne ’efter behov’ (smågevinst til Gersing).

Uni-minister Søren Pind kalder det en god aftale, der ”understøtter universiteternes autonomi og bekæmper den politiske detailstyring. Med aftalen styrkes min dialog med universiteterne …

(SE PRESSEMEDDELELSE).

Radikale er ikke med i aftalen. Det har ikke været muligt at få fat i ordfører Sofie Carsten Nielsen.

 

Uddannelsestjek.2 – uden ‘kvalitet’ og ‘dannelse’

Det lykkedes ikke det såkaldte Kvalitetsudvalg 2013-15 med økonomen Jørgen Søndergaard i spidsen at trænge igennem med reformideer om tvangsmekanikker til at erhvervsrette uddannelser, om indførelse af tvangs-afstigningstrin for bachelorer, at åbne for flere fuldtidsundervisere m.m. Men nu skal et nyt udvalg prøve igen, under ledelse af Uddannelsesministeriets dept.chef Agnete Gersing.

Minister Søren Pind har nemlig søsat et hurtigarbejdende udvalg, som ”skal styrke universitetsuddannelserne”. Som legitimation for søsætningen bruges en studieundersøgelse, der viser, at kun 59 pct. af de danske studerende ”føler sig godt forberedt til mødet med arbejdsmarkedet”, mens det er 70-81 pct. i Sverige og Norge (SE PRESSEMEDDELELSE).

Kommissoriet nævner kvalitet i uddannelserne som en formel målsætning, men det overtrumfes helt af relevans-formålet:  “at skabe en bedre sammenhæng og fleksibilitet mellem uddannelserne og jobmarkedet”. Uddannelseskvalitet defineres ikke og indgår ikke som et af udvalgets fire temaer. Det nærmeste er tale om ”et højt læringsudbytte” og at studieintensiteten er for ringe blandt nogle grupper studerende.

Selv om minister Pinds foreløbige uni-politiske show-nummer har været krav om ”mere dannelse” (gennem filosofikum), så står der ikke et ord om dette i kommissoriet. Uddannelsestjek.2 ser i den forstand ud til at være dept.chef Agnete Gersings projekt. Hun er hard-core økonom tæt knyttet til Finansministeriet, og kommissoriet henviser da også til både Kvalitetsudvalget og Produktivitetskommissionen som forarbejder, der skal arbejdes videre på.  Og Gersing var medlem af Produktivitetskommissionen, der foreslog job-taxameter som incitamentsstyring.

Dept.chefen er indsat som formand for “Uddannelsestjek.2”, og det understreger Gersing som ubetinget magtcentrum og dynamo for reformer i sektoren. Hun er nemlig også formand for styregruppen bag det aktuelle a) Styringseftersyn, som har foreslået ministerudpegning af bestyrelsesformænd (som i disse dage forhandles bag lukkede døre mellem Folketingets partier). Og hun styrer styregruppen bag b) reform af taxametersystemet via sin underordnede direktør (Hanne Meldgaard), som i øvrigt også er med i det nye udvalg, sammen med embedsmænd fra Finansministeriet.

Det nye udvalg har skabt nogen mystik i uni-ledelserne, for dets kommissorium overlapper med reformen af bevillingsmodellen. Det tegner til, at den sættes på slumring. Det understøttes af person-overlap mellem de involverede embedsmænd, samt at det nye udvalg skal afslutte sit arbejde inden nytår.

Udvalget er angiveligt bredt sammensat af interessenter, så der både indgår rektorer, erhvervsliv, arbejdstagere, eksperter og ministerier. To rektorer fra sektoren sidder med (DTU-rektor Bjarklev og AAU-rektor Per Michael Johansen). Men det er noget af en tilsnigelse at tale om ”eksperter”, for der er ingen eksperter i uddannelses- eller forsknings i udvalget. Der er derimod en del økonomer (SE SAMMENSÆTNING).

Kommissoriet har mange overlap fra Kvalitetsudvalget, herunder eftersøgning af best-practise, af konkrete reformmodeller m.m. Men der er et par formuleringer, hvor dept.chefens planstyring skinner igennem og som varsler nye krav til uni’er og studerende, fx større studieintensitet via konkrete minimumskrav til u-timer, mere interaktion mellem underviser og studerende, mere ledelsesstyring af studierne. Samt det forliste forslag om bachelor-trinnet som afstigningstrin m.m.… (SE KOMMISSORIUM).

AUs miljø-forskere skal steges i Folketinget

”Forskerne siger…”. Mindst ti gange dækkede miljøminister Esben Lunde Larsen sig ind under, hvad AUs vandmiljøforskere har skrevet i NOVANA-rapporten, og hvad chefkonsulent Poul Nordemann har sagt til ALTINGET: Der har ikke vist sig en signifikant stigning i kvælstofudledningen i de senere år, og der er intet som peger på at merudledning skyldes landbruget. Og så tilføjede ministeren for at afværge oppositionens gentagne spørgsmål, at miljøordførerne jo selv kan spørge forskerne.

Alternativets ordfører Christian Poll takkede ja, hvis ministerens opfordring er en indbydelse til NOVANAs forskere og andre vandforskere til at deltage i en høring i Miljøudvalget. Så nu kan AUs NOVANA-forskere se frem til en stegning i Folketinget. Det er i hvert fald, hvad oppositionen – med Simon Kollerup (S), Maria Gerding (EL) og Christian Pold (Alt.) i spidsen – sigter efter. De ønsker et åbent samråd, så offentligheden kan være med. Men måske ønsker minister Lunde Larsen lukkede døre. Sidste gang forskere var indkaldt som fakta-vidner, kostede det som bekendt minister Eva Kjer Hansen ministertaburetten.

Forskerhøringen og løfter om diverse skriftlige udredninger var de konkrete resultater af dagens samråd i Folketinget, hvor ministeren skulle redegøre for ”omfanget og betydningen af den øgede kvælstofudledning, som fremgår af NOVANA-rapporten 2015”: Hvad er årsagen til, at kvælstofudledningen 2013-15 nu viser sig at være betydelig højere end forudsat i Landbrugspakkens miljøregnskab og fastsættelsen af baseline? Og får dette misforhold politiske konsekvenser i forhold til landbrugspakken? (SE SAMRÅD MILJØUDVALGET 6.4).

Centralt stod spørgsmålet om ministeren ville anerkende, at der skete en stigning i kvælstof-udledning over tre-årsperioden 2013-15. Da oppositionen havde spurgt på forskellige måder, uden at få noget konkret svar, bad Simon Kollerup (S) ministeren læse de konkrete udledningstal op og bedømme, om de var udtryk for stigning / stagnation / fald.

Men minister Esben Lunde nægtede at forholde sig til de konkrete tal og kørte rundgange på omkvædet, som AU-forskernes har skrevet for ham: ”NOVANA-rapporten viser ikke stigning”, ”forskerne peger ikke på væsentlige ændringer”, ”man kan ikke bruge et enkelt års stigning til noget” og ”forskerne har til ALTINGET udtalt, at øget udledning ikke skyldes landbruget”.

Christian Poll (Alt.) oplæste et citat fra lektor Poul Borom i FORSKERforum: ”Hvis der kun var tale om et års registreringer, kunne det være udtryk for tilfældigheder, jo. Men registrerede stigninger over en treårig periode (2013-15) … betyder da, at man videnskabeligt må tillægge data signifikans og autoritet”.

Men det blev arrogant affærdiget af ministeren: ”Det er da meget muligt, at et blad har fundet en lektor, der siger noget. Men at bruge én lektor til at tale op mod en hel rapport, som er udarbejdet af hvad man må opfatte som relativt kompetente folk, som har arbejdet med dette i relativt lang tid. Så er det lidt meget at støtte sig til én, som så er lektor…”

Maria Reumert Gjerding (EL) forsøgte at få oplyst, at når nu den 3-årige stigning ikke er signifikant, hvornår er den så? Og hvornår skal ministerens 5-årige måleperioder gælde fra”?

Det besvarede ministeren ved at henvise til terminer for løbende vandrammeplaner, underforstået at måltallene ikke skal være, 2013-17, men anden vandrammeplan 2017-21, så landbruget får flere års frirum. Ministeren erklærede sig dog rede til at reagere, ”hvis forskere kommer med fagligt veldokumenterede rapporter, som viser, at der sker væsentlige ændringer”. Og så lovede han skriftligt at definere, hvad ”væsentlige ændringer” betyder.

Samrådet lå i forlængelse af sidste uges ministerstorm om fiskekvote-konger, som ministeren ikke har lært noget af. Han opførte sig som landbrugs-erhvervsminister, skiftevis arrogant, giftigt eller pedantisk – vel vidende at det er lige meget, hvad han siger, for han er beskyttet af Folketingets flertal.

Simon Kollerup (S) konstaterede, at det er udtryk for grov pligtforsømmelse, hvis Folketinget bidrager til at at udskyde kvælstof-problemet. Og Maria Gjerding (EL) konkluderede, at det ikke er ansvarligt, hvis Folketinget ikke reagerer og trækker i nødbremsen nu, men venter til 2021, fordi ”nogen har haft så travlt med at tilfredsstille et bestemt erhvervs interesser med henvisning til nogle tal, som ikke holder i virkeligheden…”

CBS’ Praksisudvalg: Landbrugsrapport var ikke ‘uredelighed’

Efter måneder granskning er CBS’s Praksisudvalg kommet frem til, at Troels Troelsen har gjort sig skyldig i flere “brud på ansvarlig forskningspraksis”, fordi hans Landbrugsrapport ikke fortalte, at der var en ghostforfatter (Torben Vagn Rasmussen) involveret, og at denne ghostforfatter kom fra den rabiate landbrugslobby Bæredygtigt Landbrug (BL).

Det er meget kritisabelt, at BLs rolle ikke fremgik: ”Udvalget konkluderer, at indklagede (…) ved at undlade at angive bevillingsgivers identitet i rapporten, har gjort sig skyldig i et alvorligt brud på ansvarlig forskningspraksis,” lyder det i afgørelsen.

Men samtidig har Praksisudvalget ikke fundet grundlag for at indbringe sagen for urededelighedsudvalget (UVVU), som skal have sager med mulig forskningsfusk. Udvalget vurderer angiveligt ikke, at Troels Troelsen har ageret forsætligt eller groft uagtsomt, da han undlod at kreditere ghostwriteren. Man har angiveligt også undersøgt, om rapporten har “selekteret eller skjult uønskede resultater”, men det er der ikke fundet bevis for.

Til ALTINGET siger rapportens bagmand, lektor Troels Troelsen, at det var en fejl, at ghostwriteren ikke blev nævnt og at Bæredygtigt Landbrug ikke blev nævnt som finansiør og som involveret i rapportens tilblivelse. Men Troelsen hævder samtidig, at ghostwriteren kun har indsamlet data. Og Troelsen kan ikke erkende afgørende fejl; han erklærer sig glad for at Praksisudvalget når frem til, at der ikke er tale om “uredelighed”. (SE ALTINGET)

“Nu skal vi internt vurdere, hvilke konsekvenser sagen skal have, og vi skal afklare, hvad vi kan gøre for vores forskningsmiljøer,” udtaler forskningsdekan Peter Møllgaard i en pressemeddelelse, som erkender, at CBS har fået en plet på renomeet. Og så meddeles det, at ledelsen vil lave et serviceeftersyn af procedurer for ekstern finansieret forskning.

CBS-rapporten blev kort tid efter udgivelsen i august 2016 voldsomt kritiseret for manglende faglig kvalitet af to KU-landbrugsforskere. Og i pressen blev de tætte relationer til de rabiate lobbyister afdækket.

Med forskellige manøvrer har CBS’s ledelse sendt projektet ud i flere gråzoner: Rapporten blev egentlig offentliggjort med CBS’ logo på ved et pressemøde (2.aug.). Men efter de første afsløringer omdøbte ledelsen den til at være en ”foreløbig rapport”, og ledelsen udskød sine kommentarer til den endelige rapport forelå. Og farcen blev total, da ledelsen i december så besluttede at trække den foreløbige tilbage samt annoncere, at der ikke kommer en egentlig slutrapport.

Det mødte kritik fra BL-lobbyisterne, som havde betalt og som egentlig var meget tilfredse med rapportens (politisk-økonomiske) konklusioner. Nu kræver de 400.000 kr. retur.

FORSKERforum har søgt om aktindsigt i Praksisudvalgets afgørelse. Når den foreligger, kan der redegøres for Praksisudvalgets nærmere præmisser, herunder hvordan Praksisudvalget når frem til Troelsens uforsætlighed, når der er afsløret emails, som ligner forsøg på at dække over landbrugslobbyens medvirken.

 

Ministerstyrings-lov: Har Dansk Folkeparti forhåndsgodkendt?

Uni-ledelserne har skarpt afvist minister Søren Pinds lovudkast om minister-indflydelse på bestyrelser. Men er den protest ligegyldig, fordi Dansk Folkeparti har forhåndsgodkendt forslaget, og dermed sikret Folketingsflertal bag loven?

 ”Der er ikke en forhåndsaftale”, svarer DF-ordfører Jens Henrik Thulesen Dahl. ”Men DF mener, at princippet i udkastet er fornuftigt. Staten og ministeren skal som hovedaktionær have indflydelse og dialog. De kan ske gennem udpegningen, gennem resultatkontrakter og til gengæld skal der frigøres flere frihedsgrader. Men nu skal vi studere høringssvarene, og jeg forventer, at vi finder en model”.  

Bestyrelsesformændenes og rektorernes høringssvar er en usædvanlig skarp afvisning, med henvisning til at ministerudpegning politiserer det upolitiske universitet. Der må ikke sættes spørgsmål ved uni’ernes uafhængighed og armslængde. Uni’er skal ikke reguleres ”gennem politisk udvælgelse af bestyrelsesmedlemmer eller bestyrelsesformænd”.

Vil Dansk Folkeparti lovgive mod top-lederne i sektoren? Herunder imod tunge erhvervsfolk som KUs nye formand Mads Krogsgaard Thomsen (som er NOVO-direktør), AUs formand Connie Hedegaard (eks-minister for Konservative, eks- EU-kommissær), SDUs formand Lars Nørby Johansen (eks-direktør i Falch og Group-4)?

 ”Vi politikere har jo ingen forpligtelse til at følge deres indstillinger…”, svarer DF-ordføreren. “De er kommet med deres indvendinger; de vil gerne bevare det, de har. Men vi synes, at der har været nogle kulturer og måder, ledelserne ikke tog ansvar på, som førte til politisk indgreb, fx ’fremdriftsreformen’. Nu er det så hensigten at lave en model, som lægger op til mere dialog med ministeren”.

Lovudkastet opererer med en sindrig udpegningsprocedure med indstillings- og udpegningsorganer, som eksperter kalder ”indirekte ministerudpegning”. Men uni-toppen er imod enhver form for minister-indblanding i udpegningen. Og så er der jo ikke noget tilbage af ministerens forslag?

 ”Det er overdramatiseret at kalde modellen for ’indirekte ministerudpegning’. Der er lagt en model frem. Og det er altså ikke urimeligt, at staten og ministeren som hovedaktionær får en vis indflydelse, og i det her tilfælde med en model, der skal føre til en tættere og mere løbende mellem parterne”.

DFs tidligere ordfører Jesper Langballe var i perioden 2002-2015 en stærk fortaler for universiteternes frihed fra statsstyring. Om forskningsstyring sagde han, at det er ”et projekt, som let kan gøre forskningen til et politisk redskab i et totalitært system”. Og om Uni-Loven 2003 – som DF var imod – lød hans argument, at ”samtlige 11 universiteter påtvinges en bestyrelse med eksternt flertal. Dermed er de gamle universiteter i fare for at blive management-styrede redskaber for erhvervslivet eller for politikerne” (SE DF-pressen 31-10 2002).

Langballes indvendinger lyder til forveksling som uni-ledelsernes i høringssvaret? – lyder sidste spørgsmål til Thulesen Dahl.

 ”Det er rigtigt, at DF var udenfor forligskredsen om universiteterne dengang”, svarer DFs nuværende ordfører. “Den frygt Jesper havde for statsstyring, er siden gjort til skamme, så nu er DF med i forligskredsen med Regeringen. Jeg hører uni-ledelsernes bekymring om styring, men jeg foretrækker, at vi får nogle nye dialogformer med bestyrelserne i stedet for styring via mere detaljeret lovgivning …”.

 

 

SIDSTE: Uni-toppen siger NEJ til Pinds ministerstyring

Minister Søren Pind havde høringsfrist i fredags på sit lovudkast, der skal indføre indirekte ministerudpegning af bestyrelsesformænd. Men det forslag afvises blankt af uni-bestyrelser og –rektorer, fordi det politiserer det upolitiske universitet:

”Bestyrelsesformændene og rektorerne er modstander af, at bestyrelsesformanden udpeges af udpegningsorganet. Bestyrelsesformanden skal vælges af bestyrelsens midte. Det giver bestyrelsesformanden legitimitet …”

Den fælles front mod ministerens udkast er noget af en bet for ministeren, for den kommer ikke bare fra rektorkredsen, men også fra tunge erhvervsfolk: KUs nye formand Mads Krogsgaard Thomsen (som er NOVO-direktør), AUs formand Connie Hedegaard (eks-minister for Konservative, eks- EU-kommissær), SDUs formand Lars Nørby Johansen (eks-direktør i Falch og Group-4) m.fl. Dem plejer Venstre at lytte til.

Lovudkastet opererer med en sindrig udpegningsprocedure med indstillings- og udpegningsorganer, som dækker over, at der er tale om indirekte ministerudpegning: Dels skal der være en ministerie-repræsentant i et indstillingsorgan. Og dels skal formanden for selve udpegningsorganet udpeges af ministeren.

Uni-ledelserne er utvetydigt modstandere af, at bestyrelsesformanden udpeges på denne indirekte måde: Det er universitetet og bestyrelsen selv, som i høj grad skal have ret til at udvælge bestyrelsesmedlemmer og som skal vælge sin formand.

Hvad er egentlig problemet, som forslaget angiveligt skal løse, spørger uni-ledelserne med henvisning til, at det står der ikke noget om i lovudkastet.

Og så konstaterer ledelserne, at uni’er ifølge Uni-Loven er ”selvejende institutioner med udstrakt autonomi, frihed og (politisk) uafhængige bestyrelser”. Og det er ledelsernes ”utvetydige indstilling”, at den uafhængighed og armslængde må der ikke sættes spørgsmål ved: De skal ikke reguleres ”gennem politisk udvælgelse af bestyrelsesmedlemmer eller bestyrelsesformænd” (SE HØRINGSSVAR: formænd & rektorer).

Den enige ledelsesfront – bestyrelsesformænd og rektorerne – er opsigtsvækkende, for det er ingen hemmelighed, at der har været uenighed i formandskredsen i de senere år. Især Aarhus’ bestyrelsesformand Michael Christiansen har kørt solo i et par kontroversielle sager.

Men han er nu afløst af Connie Hedegaard, som er glad for det fælles høringssvar: ”For os bestyrelsesformænd er lovforslaget et indgreb i vores rammer. En forudsætning for at opfylde vores opgave i universitetets og samfundets interesse er, at der er armslængden til det politiske system…”

Også Akademikerne og uni-fagforeningerne DM og Djøf har skarpe afvisninger af ministerudpegning (SE ACs høringssvar).

Det bliver interessant, om minister Pind fremsætter forslaget i april på trods af uni-sektorens protester? Og med mindst mulige flertal i Folketinget? Socialdemokraterne er imod forslaget, men det forlyder, at Regeringen har sikret sig et snævert forhåndsflertal bag forslaget hos Dansk Folkeparti. Som ikke længere har ordfører og friheds-fundamentalist Jesper Langballe til at holde statsstyring på armslængde…

Uni-toppens afvisning er forsidestof i FORSKERforum 203, som udkommer torsdag.

 

 

Ministerstyring: ’Søren Pind snakker udenom

Lovudkastet om ministergodkendelse af nye bestyrelsesformænd m.m. handler om at give nye ledelsesrammer for at styrke bestyrelsernes rolle på universiteterne, så ministre og universitetsledelser får bedre muligheder for i fællesskab at løse udfordringer i stedet for at det skal ske gennem politiske indgreb.

Sådan lyder minister Søren Pinds forsvar for sin lovskitse om ministerudpegning af bestyrelsesformænd, som har høringsfrist for kommentarer i dag kl. 12.00. Pind argumenterer, at fordi den siddende uddannelses- og forskningsminister er øverste myndighed for universiteter – under ansvar over for Folketinget – så bør ministeren også have indflydelse på, hvem der skal være formand, så parterne får en mere direkte dialog (SE PINDS INDLÆG)

Pinds indlæg i dagens INFORMATION er replik til DM-formand Camilla Gregersens og Djøf-formand Lisa Ferbings protest mod Pinds lovforslag: ”Ministeriet skal ikke flytte ind på universiteterne”. Fordi det er universiteters opgave at udfordre etablerede sandheder, tænke nye og kritisk, skal universiteter nødvendigvis være uafhængige af politik og ministre. Og den frihed og uafhængighed mister de med lovforslaget: ”Skiftende regeringer vil kunne placere meningsfæller som bestyrelsesformænd. Det harmonerer ikke med målsætningen om uafhængige universiteter” (SE INDLÆG 10.3.)

DM-formand Camilla Gregersen synes, at ministerens replik snakker udenom: ”Ministeren forholder sig ikke til lovudkastets problem, nemlig at der åbnes op for politisk udpegning og politisering. Han sætter nogle fugle på taget som lokkemad – at det vil styrke ledelser og dialog – men han forholder sig ikke til, at det risikerer at gå ud over universiteternes legitimitet og troværdighed, når der udpeges en minister-loyal formand. Det vil være slut med bestyrelsesformænd – og måske rektorer – som vil sige noget kritisk. Og det risikerer at smitte nedad i hele organisationen”, siger hun.

”Kernen bag forslaget om ministerudpegning er jo faktisk en mistillid til de nuværende (eksterne) bestyrelsesmedlemmer og –formænd. Hvis forslaget realiseres, er der risiko for, at universiteterne bliver kastebold i et politisk spil, hvor skiftende partipolitiske interesser vil sætte sig igennem. Vi har i stedet brug for, at bestyrelsesposterne fortsat bliver besat med de dygtigste, som vil fremme universitetets og samfundets langsigtede interesser”. 

Høringssvarene, som kommer ind i dag, er vigtige for lovforslagets udformning og skæbne. Hvis der nemlig ikke kommer vægtige indlæg, som kan få ministeren, Dansk Folkeparti og Henrik Dahl til at ryste på hånden, vil lovforslaget blive fremsat i april med et forhåndsflertal i Folketinget. Og så er løbet normalt kørt…

USA: Trump afkobler miljø-videnskaben

”Trump-administrationens udsagn er anti-videnskabelige og underminerer fundamentalt kernen i vores demokrati i i den forstand, at hvis vi ikke har faktabaserede debatter, bliver det meget svært at have informerede vælgere og informerede synspunkter”.

Præsident Obamas energi-rådgiver Ernest J. Moniz er “stærkt foruroliget” over de signaler, som Trumps ny-udpegede rådgivere har sendt ud. Trumps energi-rådgiver Scott Pruitt har nemlig meldt nye principper ud: “Der er stor uenighed om årsagen til den globale opvarmning. Og jeg er ikke enig i, at hovedårsagen til opvarmningen er menneskelig aktivitet. Det ved vi ikke endnu…” Og talsmanden Mick Mulvaney angiver Trumps tilgang: ”Trump er forretningsmand. Han ser på effektivitet og om noget kan betale sig. Og sådan ser han også på miljøpolitikken; hvad kan vi gøre bedre? Her er det Trumps politik, at det er spild af skatteydernes penge at bekæmpe klimaforandringer …”

Obamas miljørådgiver 2013-16 Ernest J. Moniz og hanmodsiger Trump-folkene: “Nogle af udtalelserne om videnskab af ikke-forskere er virkelig foruroligende, for der er klar indikation på menneskeskabt klimaforandring, som der må tages kloge initiativer mod”. Han henviser til, at 97 pct. af alle klimaforskere er enig heri. Klimarapporten fra 2014 konstaterede på baggrund af 2000 internationale forskere, at det er ”overvejende sandsynligt”, at CO2-udslip er skyld i forureningen. (SE GUARDIAN 20.3).

Moniz er kernefysiker og var en af strategerne bag Obamas miljøstrategi, herunder forskning i rene, vedvarende energikilder. Han er nu tilbage på MIT- Massachusetts.

Muniz’ skarpe udtalelse er især rettet mod præsident Trumps kabinet som bl.a. består af klimabenægtere med energirådgiver Scott Pruitt i spidsen. Han er en kontroversiel person, som har kaldt menneskeskabt global opvarmning for ”noget konstrueret falsk rod”, og han har systematisk sagsøgt Obamas Energi-departement for dennes miljøpolitik, som pålagde store firmaer begrænsninger. Da han blev interviewet i februar i Kongressen, før han blev udpeget, medgav han dog, at der findes menneskeskabt opvarmning.

Men efter sin udnævnelse har Pruitt sendt talsmænd på banen med klimabenægtelse: “Der er stor uenighed om årsagen til den globale opvarmning. Og jeg er ikke enig i, at hovedårsagen til opvarmningen er menneskelig aktivitet. Det ved vi ikke endnu…” Og i sidste uge sagde Pruitt, at han ikke mener, at CO2 “er den primære årsag til global opvarmning” eller forværrer klimaet – selv om data fra NASA og hans eget energidepartement EPA vurderer dette.

Trump-administrationen har i øvrigt truet med at skære NASAs og EPAs energiforskning med 31 pct. Trump-forvaltningen har også udsendt en instruks på EPA om, at undersøgelser og data skal igennem en politisk gennemsyn før de frigives. (SE GUARDIAN 16.3).

Ministerstyre: VIP-valgte Eske Willerslev protesterer ikke

Den højprofilerede professor Eske Willerslev er en af de to vip-valgte (videnskabeligt personale) i KUs bestyrelse. Han gik til valg på, at KU skal være mere eliteorienteret. Og så ville han have indflydelse på, hvem der bliver KUs rektor.

Men et kontroversielt lovforslag vil reducere bestyrelsens og Willlerslevs indflydelse på rektorudpegningen. Ifølge minister Søren Pinds forslag vil ministeren nemlig få indirekte magt til at udpege ’sin bestyrelsesformand’.Og netop bestyrelsesformanden har ekstra magt ved rektorudpegninger. Objektivt set forringer lovforslaget således de medarbejdervalgtes indflydelse – Willerslevs får mindre eller ingen indflydelse på, hvem der udpeges som rektor…

Men højst overraskende vil Willerslev ikke protestere mod forslaget nu, mens en skitse til loven er i høring og til debat: ”Jeg vil ikke gå ud med et statement nu. Jeg er åben over for at sætte mig ind i, hvad det er, ministeren vil. Jeg har ikke sat mig nøje ind i forslaget, og jeg vil tage stilling på et oplyst grundlag og sammen med resten af bestyrelsen”.

Men ministeren får jo indirekte indflydelse på rektorvalget, for den udpegning skal styres af den bestyrelsesformand, som er udpeget af ministeren – og dermed får Willerslev mindre indflydelse? ”Nej, ved bestyrelsens valg af rektor – i hvert fald som det er nu – har bestyrelsesformanden jo ikke større indflydelse end de menige bestyrelses-medlemmer. Hver har sin stemme, herunder mig”.

Ifølge lovforslaget skal bestyrelsesformanden udtrykkeligt stå for ’dialogen’ mellem ministeriet og rektor. Det betyder i praksis, at formanden får mere magt på bekostning af rektor, og det harmonerer vel heller ikke med Willerslevs særlige interesse i rektormagten? ”Det er måske ikke unaturligt, at bestyrelsesformanden har kontakten. Jeg håber på, at forslaget kan føre til en tæt dialog mellem bestyrelsesformanden, bestyrelsen og rektor. De tre komponenter skal jo arbejde sammen. Det er uhyre vigtigt for KUs fremtid”.

Men nu handler lovforslag og politik her ikke om håb, men om magt og ministeren / bestyrelsesformanden vil få stor magt, hvis lovforslaget vedtages?  ”Nej, selvfølgelig handler det om magt. Men som sagt: Der kan være fordele ved et tæt tilknytning til minister og ministerium, som i bund og grund skal lægge politikken, som universitetet skal navigere efter. Ministeren er jo øverste chef. Derfor er dialogen mellem parterne enormt vigtig, og måske kan lovforslaget være med til at fremme dette. Vi tager drøftelsen for og imod i bestyrelsen”.

Men Willerslev ved jo, at KU ingen bestyrelsesmøder har inden høringsfristen d. 24 marts? Og politisk er processen sådan, at når fristen er overskredet, er løbet kørt, for så laver regeringen et lovforslag med et forhåndsflertal (med Dansk Folkeparti)? Så det er nu, Willerslev skal protestere? ”Jeg siger og mener, at vi vil drøfte lovforslaget i bestyrelsen, før jeg lægger min holdning for dagen. Det kunne jo være med henblik på, at alle uni’erne går sammen om en holdning til det. Jeg vil ikke her komme med et statement, som låser min holdning fast, og som potentielt ødelægger denne proces, som er meget vigtig og sårbar”.

Svigter Willerslev ikke det vip-personale, som har stemt på ham, når han ikke aktivt modarbejder, at han og vip’ene står til at miste indflydelse, hvis forslaget vedtages? ”Jeg er helt klar over, at jeg repræsenterer det personale, som har valgt mig. Men for mig er det vigtigt, at de enkelte bestyrelsesmedlemmer ikke går ud med statements i øst og vest, men står sammen med bestyrelsen om en fælles plan”, slutter Willerslev