Forfatterarkiv: FORSKERforum

Eks-unidirektør: Unilov-ændring er ikke uskyldig

Uni-ledelserne åndede lettede op i begyndelen af april, da minister Søren Pind meddelte, at han frafaldt tidligere planer om direkte eller indirekte ministerudpegning af bestyrelsesformænd. Pind havde indgået aftale med Socialdemokraterne om en mindre lov-ændring af udpegningsmekanikken, så det sker via et uafhængigt udpegningsorgan. Det lignede en maveplasker fra ministeren og dennes dept.chef Agnete Gersing, som er driveren i forsøget på at få mere politisk styring af uni’erne.

Men lovændringen bliver slet ikke så uskyldig, som den ser ud ved første øjekast. Ministeren og Gersing har nemlig fået nogle nye styringsredskaber i hånden. Gemt i modellen ligger en skjult ministerudpegning. Ministeren kan skjult bag lukkede døre påvirke systemet, så der indsættes minister-loyale bestyrelsesformænd. Og samtidig får disse formænd mere magt på bekostning af rektor og de fagkyndige.

 ”Ministeriets egentlige hensigt er opnået, nemlig om at få bestyrelsesformænd ind, der kan fungere som ministerens forlængede arm”, vurderer Peter Plenge, som er eks-direktør på både KU (1991-98) og AAU. Som sådan har han indgående kendskab til formel og uformelle elementer i uni-styring og til, hvordan love og styring udefra påvirker den daglige drift.

 ”Lovændringen åbner – worst-case – for, at ministeren får sat sin loyale bestyrelsesformand ind eller at bestyrelsen frivilligt gør de ud fra en taktisk overvejelse. Ministeren har dermed fået ’en brobygger’, og ministeren og Finansministeriet kan disciplinere universitetet til at rette ind efter diktater – og ikke efter hvad der er universitetets interesser og bedste faglige overbevisning. Det handler jo ikke bare om økonomi, men også om indholdet i forskning, fagudbud og studieordninger. Tænk bare på de nuværende overvejelser om jobtaxametre – at studerende og fag skal belønnes for fags høje lønniveau og store beskæftigelse”, forklarer Plenge, der er pensioneret, men fungerer som konsulent for EU-universiteter.

Han påpeger et andet styringselement i et styrket top-hierarki: ”Bestyrelsesformanden tillægges mere magt på bekostning af rektoratet. Ministeriet forestiller sig groft sagt, at man kan styre via bestyrelsesformanden. Der tales jo klart om dialog mellem minister og bestyrelsesformand ved to obligatoriske, årlige ’hyrdemøder’. Her kan ministeren diktere sine og Finansministeriets politiske retningslinjer, som formanden så loyalt skal implementere nedad til rektor”.

 ”Styringstankegangen er jo påfaldende i lovforslaget, for rektoratet skal udtrykkeligt ikke deltage i disse møder, undtaget ”efter behov” – og det er jo noget som ministeriet bestemmer. Det giver jo ministeren / ministeriet vide rammer for at diktere uden at blive modsagt af fagfolk, som har kendskabet til den daglige drift og det faglige. Det har bestyrelsesformænd jo ikke; de er eksterne …”

Endelig ligger der også i lovændringen, at de nuværende udviklingskontrakter (med mere overordnede mål) erstattes af resultatkontrakter, hvis konkrete styringsmål kan defineres efter ministerens / ministeriets vurdering. Og heri kan der ligge et stærkt styringsredskab, ikke mindst hvis det er en ministerloyal bestyrelsesformand, der ovenfra kan implementere målstyringen.

Historien fremgår af FORSKERforum 204, som netop er udkommet (SE her ARTIKEL S. 8)

CBS: Kontroversiel landbrugsforsker sendt på pension

Det blev dyrt for CBS-lektor Troels Troelsen at lægge navn til den omdiskuterede landbrugsrapport om landbrugets rammevilkår, betalt af lobbyisterne i Bæredygtig Landbrug. Først måtte han igennem grim kollegial forskerkritik. Så borede pressen i rapportens tilblivelse. Så sendte CBS-ledelsen den til nærmere undersøgelse for fusk. Så vurderede CBS’ Praksisudvalg, at rapporten var ”et alvorligt brud på ansvarlig forskningspraksis” (men den blev dog ‘frikendt’ for at være så slem, at den skulle sendes videre til det statslige Uredelighedsnævnet).

Og lektorens letfærdige omgang med almindelige regler for god forskningspraksis bliver nu en alvorlig påmindelse til andre forskere, for den fik et personligt efterspil. CBS-ledelsen synes forsyndelsen er så grov, at man har sendt Troels Troelsen ud af bagdøren. I al stilhed har man fremskyndet Troelsens pension, som angiveligt var planlagt til at ske til sommer.

Det fremgår af CBS-ledelsen oplysning til FORSKERforum: ”Troels Troelsen har som følge af afgørelsen 28. marts fra Forskningspraksis-udvalget ved CBS og efter samtale med sin institutleder valgt at opsige sin stilling som lektor. Ansættelsen er ophørt d. 15. april 2017”.

Det står der i FORSKERforum 304, som udkommer i dag og som er ude hos læserne senest lørdag, om POST NORD vil (se bladet til højre).

Der er også helt principielle elementer i den sag, som andre forskere kan lære af. CBS’ Praksisudvalg siger nemlig noget om, hvornår en forsker er ansvarlig for sin forskning og hvornår ikke. Troels Troelsen prøvede at frakende sig ansvar med henvisning til, at landbrugsrapporten var en pålagt, bunden opgave på en ekstern bevilling. Men ud fra sagens forløb mener Praksisudvalget, at Troelsen frivilligt påtog sig opgaven uden forbehold. Derfor var den ansvarspådragende, Troelsen og rapporten kunne bedømmes efter  uredelighedsreglerne.

Men hvis en forskningsleder havde pålagt Troelsen opgaven, selv om Troelsen havde gjort indsigelse mod bundne elementer i metode, arbejdsform og data-indhentning eller andre begrænsninger i forskningsfriheden, så kunne CBS-ledelsen ikke indklage ham for forskningsfusk eller –sjusk.

I praksis kan sådanne sager dog være et grimt dilemma for især ‘sektorforskere’, fastslår FORSKERforum på forsiden: På den ene side står der i Uni-Loven, at institutlederen har instruktionsret over de ansatte, som altså kan pålægges at løse bestemte opgaver. Men på den anden side er den enkelte forsker berettiget til – eller ligefrem forpligtet til – at sig nej til at påtage sig bestemte opgaver eller kontrakter. Det skal forskeren gøre, såfremt pålæg eller instruks kan betyde, at opgaven ikke kan udføres uafhængigt og med fuld forskningsfrihed.

”Ser man som forsker potentielle problemer i udførelsen af en opgave, bør man gøre indsigelse, så man bagefter kan dokumentere sine forbehold og betænkeligheder, ifald der efterfølgende skulle opstå kontrovers om ens rapportering”, lyder anbefalingen fra jura-professor Søren Friis Hansen, der var formand for CBS-Praksisudvalget i bedømmelsen af landbrugsrapporten.

Høring: Forskere vil ikke blåstemple Lundes havbrug

”Nej, Kattegat kan ikke tåle mere kvælstof. Havmiljøet er pt. ikke i ’god økologisk tilstand’, så hvis havbrug vil udlede mere kvælstof uden at der indføres kompenserende virkemidler, vil miljøet få det værre end det ellers ville have haft det. Hvis nogle altså skal have lov til at udlede mere kvælstof og fosfor, så må der kompenserende faktorer ind. Eller også må andre (landbaseret) reducere deres udledning i havet”, erklærede vandmiljø-forsker Karen Timmermann fra AU-Bioscience på dagens eksperthøring om havfiskebrug.

Hun – der i øvrigt også vidnede i Gyllegatehøringen sidste år – var klarest i mælet ved høringen, som var indkaldt af Folketingets Miljøudvalg. Forskerne var bedt om at risiko-vurdere miljøtilstanden, hvis der gives tilladelse til store hav-fiskebrug. Esben Lunde Larsens lovforslag går ud fra en miljø-neutral effekt. Han mener, at der er ‘miljømæssigt råderum’ i Kattegat, fordi tilknyttede muslingefarme vil kompensere for havbrugenes ekstra kvælstof-forurening.

Det tvivler oppositionen meget på, og ingen af de 5 indkaldte eksperter ville blåstemple og legitimere ministerens regnestykke. Eksperterne bekræftede positivt, at der er evidens for, at muslingefarme kan kompensere for kvælstofforurening fra hav-fiskebrug. Men negativt ville ingen give bud på hvor store muslingefarme der skal til pr. havbrug, for mange usikkerhedsfaktorer spiller ind i praksis.

Oppositionen overordnede spørgsmål lød, hvad der er det ‘miljømæssige råderum’, som ministeren opererer med? Og hvad skal kompensere for de 800 tons kvælstof-forurening, som der ikke er redegjort for i ministeriets modelberegninger?

Alle borende spørgsmål var varianter over dette tema: Maria Gjerding (Enhedslisten) spurgte, om havbrug vil betyde forbedring eller forværring i tilstandsrapporter fremover? Simon Kollerup (S) bad nærmest om håndsoprækning på, om der er ‘økologisk råderum’ i Kattegat til havbrugene? Christian Poll (Alt.) spurgte til den sikkerhedsmargin, som kommuner skal indarbejde i konkrete miljøtilladelser? Ida Auken (Rad.) spurgte, om der er forskningsmæssig dokumentation for, at muslingefarme kan kompensere, for hun har hørt, at et eksisterende havbrug ved Musholm er en fiasko?

Forskerne var forsigtige med at komme med bastante vurderinger, fx i forhold til EU’s vandmiljø-direktiv. De vurderede, at der er mange usikkerhedsfaktorer i projektet. DTU-professor Jens Kjerulf Petersen oplyste, at forskningen ikke ved, hvordan det går i det private Musholm-projekt, for deres data er hemmelige, så han ved ikke, om det er en succes eller en fiasko.

KU-vandforsker Jens Borum forklarede, at muslingeopdræt som kompensation teoretisk har positiv effekt; der er bare så mange variable, at det ikke kan siges, hvor store farme, der skal til pr. havbrug, men også muslingefarme har negativ effekt for næringsstoffer på havbunden – så samlet set vil det betyde negativ effekt på ’god økologisk tilstand’. Men Borum ville ikke komme med domme om, hvad der er økologisk råderum til i Kattegat: ”Råderum er jo noget i hovederne på Jer – det er ikke mig, men politikerne som fastlægger hvad der er acceptabelt …”

Nærmest på at blåstemple Esben Lundes havbrug var konsulent Mads Birkeland fra firmaet DHI. Han oplyste, at havbrug model-teknisk set ikke er noget problem, dog uprøvet i praksis. Han garanterede, at der er redskaber til ret præcist at måle miljøets tilstand, hvis havbrugene etableres. Men han ville ikke svare på, hvem der skal betale, hvis det viser sig at havbrugene faktisk forurener – det er et politisk spørgsmål. (SE HØRINGEN PÅ FOLKETINGS-TV)

Høringen flyttede ikke på Simon Kollerups mistro: ”Det blæser fortsat i vinden, hvordan de 800 tons ekstra kvælstofudledning skal kompenseres? Og det undrer mig, for jeg havde forstået på minister Esben Lunde, at netop det skulle være underlagt en nøjere undersøgelse. Så den redegørelse venter jeg stadig på”.

Maria Gjerdings mistro blev nærmet øget: “Esben Lunde blev jo undsagt af eksperterne, som ikke kunne bekræfte ministerens udsagn om, at der er ‘råderum’. Konklusionen er, at der slet ikke er styr på effekterne, havbrug er et stort miljø-eksperiment”.

SIDSTE: Regeringen udelukker kritisk miljøforsker

Regeringen har afvist AU-professor og havmiljøekspert Stiig Markager fra at optræde i panelet ved dagens eksperthøring om havbrug i Folketinget. Oppositionen med S, SF, Radikale, Enhedslisten og Alternativets ordførere havde professoren i toppen på deres liste over eksperter. Men blå blok blokerede hans deltagelse i panelet (SE EKSTRA BLADET HER).

Markager havde sagt ja til at optræde som ekspert, da han blev spurgt af oppositionen, men bagefter blev indbydelsen trukket tilbage, uden nærmere forklaring.

Markager er kendt som uafhængig og kritisk miljøforsker. Han var en af de syv forskere, som blev krydsforhørt ved den berømte høring i Folketinget om Landbrugspakken og Gyllegate i februar 2016. Forskerne bekræftede ved håndsoprækning, at lovens miljø-forudsætninger var manipulerede. Vandmiljøet vil blive skadet 2016-19 som følge af Landbrugspakken. Og ministerens baseline, hvor tre år slås sammen, var manipulation. Minister Eva Kjer Hansen måtte gå af dagen efter, og det skabte forbitrelse i Venstre.

Udelukkelsen af Markager kan skyldes, at havbrugs-lobbyen i begyndelsen af april beskyldte ham for at være politiseret forsker. Det har Markager lakonisk afvist med henvisning til forskningsbaseret viden om kvælstof og alger (SE ALTINGET).

Udelukkelsen af Markager kan også skyldes hensyn til den rabiate landbrugslobby Bæredygtigt Landbrug, som kalder Markager for sin ”førende uven”. Han sværtes jævnligt af BL, der kalder ham en del af ”miljømafiaen”, som bl.a. omfatter populistiske politikere, politiserende embedsmænd og sekteriske forskere. (SE BLs årsberetning 2017).

Proceduren i Folketingsudvalg ved høringer er, at udvalgets ordførere skal være enige om, hvem der skal indbydes. Og til den aktuelle høring har Regeringen tilsyneladende blokeret for Markagers deltagelse. Høringen blev planlagt i et underudvalg under Folketingets miljøudvalg. Hvis man ikke kunne blive enige om programmet, blev der ingen udvalgs-høring.

Enhedslistens Maria Gjerding forklarer, at Markager som landets førende ekspert inden for havmiljø og forurening var oppositionens store førsteprioritet som paneldeltager. Men det blev afvist af blå blok. Venstres ordfører Erling Bonnesen nægter at svare på, hvorfor professor Markager ikke kom med, men bekræfter, at der ikke var ikke enighed om at indbyde ham.

Høringen, som Markager er udelukket fra, handler om en af miljøminister Esben Lunde Larsens aktuelle hjertesager. Det handler om havbrug, hvor man ’dyrker’ regnbue-ørreder og andre lakse-fisk i store bure ude i havet. Det er en lukrativ forretning, den næststørste eksportvare for Norge. Men det medfører voldsom forurening, som ministeren mener vil blive kompenseret af tilknyttede muslingefarme, men oppositionen spørger, om der er dokumentation og evidens for effekten. Høringen kan følges kl. 9.00 på FOLKETINGS-TV. (SE HØRINGSPROGRAM) – (SE DIREKTE TV)

Med til magtkampen om miljø-viden hører i øvrigt, at regeringspartierne har indkaldt konsulent Mads Birkeland fra firmaet DHI som ekspert. Firmaet anbefaler 7 havbrug placeret ud for Djursland, Anholt og Gilleleje. DHI er havbrugslobbyisternes foretrukne rådgivningsfirma, mener miljøaktivister (SE HER).

 

Pind bifalder forskermarch – men Esben Lunde gør ikke

Uni-minister Søren Pind bakker op om formålet med morgendagens Science March: ”Jeg synes, det er værd at gå på gaden i denne her tid. Som et forsvar for, at der findes sandhed og viden, og at videnskab er vigtigt. Det synes jeg egentlig ikke er ’politisk’…”

Miljøminister Esben Lunde Larsen vil ikke erklære sin støtte til formålet, da FORSKERforum spørger. Han har ingen kommentarer, men “henviser til Søren Pind for spørgsmål, der vedrører forskeres arbejdsforhold”. Esben Lunde er aktuelt involveret i flere konflikter, hvor han laver politik i strid med videnskabelig viden / data / fakta: Kvælstofforurening, der strider mod Landbrugspakken. Og tilladelse til store store fiskehav-brug, selv om miljødata indikerer, at det vil medføre voldsom forurening.

Pind udtaler sig til INFORMATION d.d. i et status-interview om respekten for videnskab og forskere. Hans støtte til marchens formål kommer på et spørgsmål om forskere bliver ’politiske’, når de deltager i Science Marchen i morgen.

Uni-ministeren medgiver i interview’et, at der har været og er skepsis overfor eksperter, og at eks-statsminister Anders Fogh Rasmussen fyrede op under dette med sin nytårstale om ”eksperter og smagsdommere” (2002). Søren Pind aflader det ekspertfjendske til, at talen bare handlede om, at vi jo alle er eksperter, og at talen blev mistolket som en miskreditering af viden. Pind medgiver dog, at talen i nogle aspekter var et angreb på eksperter, som ’politiserer’: Talen var et restopgør med 1968’ernes ”moralisering og politisering”, hvor professorer og vidende mennesker ”bevægede sig uden for det felt, der var deres faglige viden. I realiteten indgik de i en politisk debat, men iklædt eksperternes kåbe”.

Men Pind mener ikke, at lørdagens Science March er udtryk for politisering: ”Alle forskere har ret til at sige deres mening. Det handler bare om, hvad man må tåle, hvis man gør det, og ikke at man er beskyttet af forskerkåben. Men jeg synes, det er værd at gå på gaden i denne her tid. Som et forsvar for, at der findes sandhed og viden, og at videnskab er vigtigt. Det synes jeg egentlig ikke er ’politisk’”. (SE DAGENS INFORMATION)

Nogle vil kalde Søren Pinds afladning af Foghs tale for historieforvanskning, fordi talen var utvetydigt forsker- og ekspert-fjendsk, idet dens budskab var, at den sunde folkelige intuition er lige så god som eksperters forskningsbaserede viden. Døm selv. Her er hvad Fogh faktisk sagde: ”Vi vil sætte mennesket før systemet. Den enkelte skal have større frihed til at forme sit liv. Vi vil gøre op med stive systemer, umyndiggørelse og ensretning. Vi tror på, at mennesket er bedst til selv at vælge. Vi behøver ikke eksperter og smagsdommere til at bestemme på vore vegne” (Nytårstalen 2002).

March for Science: Lørdag i København og Aarhus

Hvorfor videnskabsfolk nu protesterer og demonstrerer. Fordi vi har fået nok af Trumps krig mod fakta…”. Sådan begrunder Kenneth Kimmell, præsident for Union of Concerned Scientists sin deltagelse i at organisere lørdagens march for Science i Washington, USA . Den er oplægget til manifestationer i universitetsbyer over hele verden – herunder også i København og Aarhus samme dag.

”Du ved, der er problemer, når forskerne går på gaden….” sagde en af Kimmells kolleger til ham, og det er han enig i. Forskere er nogle af de sidste grupper, der markerer sig ved at demonstrere: ”Så hvorfor er de opsigtsvækkende protester nu? Fordi vi netop nu oplever et hidtil uset angreb på videnskab, forskere og evidensbaseret politik-udformning i den amerikanske føderale regering”.

I USA er protesterne konkret rettet mod Donald Trumps ”disrespekt for fakta og videnskab”. Trump har erklæret, at han vil tilbageføre mange af de miljøreformer, som Obama-administrationen gennemførte: Clean Power-planen som satte grænser for CO2-udledning, grænseværdier for bilers forurening, genåbning af kulminer m.m. Også udpegningen af rabiate klima-skeptikere til chefer for det nationale energi-agentur EPA, ændring af miljøstandarder og videnskabelige standarder er alarmerende.

Trump vil tilbageføre beskyttelseslove, som det tog år at udvikle. Og det er drastisk: ”Føderale agenturer kan udstede fakta-baserede beskyttelsesnormer på sundhed og offentlig sikkerhed. Et nyt lovforslag vil imidlertid kunne blokere offentligt ansatte forskere – men ikke industri-finansierede forskere – fra at sidde med i føderale advisory boards, der skal vurdere videnskabelige temaer inden for deres fagområder”.

Talsmanden for Concerned Scientists – som har 500.000 følgere – siger, at mange er i oprør over undermineringen af videnskabens autoritet: ”I lang tid, mange af os troede, at fakta taler for sig selv, og at forskerne kunne nøjes med at stå på sidelinjen for at undgå ”politisering” deres arbejde. Den amerikanske valgkamp og dens eftervirkninger har udløste en dramatisk revurdering af disse normer”.

Mange er rede til at stå fast på en faktabaseret offentlighed: ”Det, der forener denne bevægelse, er det princip, at påviselige fakta og beviser – ikke falske nyheder, alternative fakta, antagelser eller antydninger – skal danne rygraden i offentlige beslutninger. Og det er netop, hvad der adskiller demokrati fra et teokrati, monarki eller diktatur – alle styreformer, hvor sandheden er det, som magthaverne dikterer…” (SE ARTIKEL GUARDIAN).

Mens den amerikanske march navngiver Trump som en konkret fakta-manipulator, så navngiver den københavnske udgave ikke, hvilke politikere, embedsmænd, kommentatorer eller forskere, der herhjemme opererer med gråzone-fakta. Marchen har en generel parole: ”Marchen tjener som et opråb til politikerne om at føre videnskabeligt forankret politik, såvel som en offentlig hyldest til videnskaben og dennes enorme bidrag til vores demokrati, økonomi og dagligdag”.

Den københavnske march starter lørdag kl. 13.00 med tale af bl.a. initiativtager Anja Andersen og DM-formand Camilla Gregersen (sted: Niels Bohr-instituttet, Blegdamsvej). Kl. 13.45 vandres der gennem byen til Christiansborg, hvor man vil være kl. 15.00. Magtens Korridorer spiller.  (SE PROGRAM)

(SE PROGRAM Aarhus)

 

SIDSTE: Søren Pind dropper strammer-forslag

Uni-minister Søren Pind har droppet ministeriets strammerforslag om mere ministerstyring via indirekte ministerudpegning af uni-bestyrelser og formænd.  Nu lander det på en blød lovændring med små stramninger.

Det fremgår af en pressemeddelelse kl. 9.11. Regeringen har indgået forligsaftale om ændring af Uni-Loven med Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet. Rætræten er sket efter studier af høringssvar på ministeriets forslag. Især den fælles protest fra de nuværende bestyrelsesformænd /rektorer har formentlig gjort indtryk. De protesterede over forslagets mangel på armslængde. Og det har tilsyneladende været svært for en liberal uni-minister at køre denne indsigelse – samt Socialdemokraternes modstand – over.

Den politiske aftale er et sviende nederlag for departementschef Agnete Gersing, for i aftalen er det kun lykkedes hende at få relativt små stramninger af styringskæden fra ministerium til uni-ledelser. I kulissen har Gersing i to år presset på for at få indført flere styringsredskaber. Det skete under dække af et ”styringseftersyn”, i et embedsmandsudvalg styret af dept.chefen, med en bestillingsrapport fra konsulentfirmaet Nextpuzzle samt dept.chefens forsøg på at massere uni-ledelserne i kulissen m.m.

Aftalen betyder, at hvor det i den nugældende lov er bestyrelserne selv, som bestemmer udpegningsprocedurer, så bliver der nu faste lovkrav: Der skal være et indstillingsorgan til et udpegningsorgan, og her får ministeriet en plads (og det er departementschefens største gevinst).

Og så skal der være et egentligt udpegningsorgan, som selv vælger deres formand – der altså ikke skal udpeges af ministeren – og som udpeger de eksterne bestyrelsesmedlemmer og som udpeger en formandskandidat til ministergodkendelse (en smågevinst til Gersing). Og så er der faktisk – efter pres fra bl.d. AC og DM – kommet studerende og ansatte ind i udpegningsorganet. Men bestyrelsesformanden udpeges altså ikke længere af bestyrelsen selv.

Endelig tillægges bestyrelsesformanden ekstra magt på bekostnng af bestyrelsen og rektor, bl.a. fordi formanden fremover obligatorisk skal deltage i to årlige ’hyrdemøder’ med ministeren, hvor ministeren kan lægge sit spor (en smågevinst til Gersing). Det fremgår kryptisk, at rektorer – som jo er de egentlige sagkyndige – kun behøver at deltage i møderne ’efter behov’ (smågevinst til Gersing).

Uni-minister Søren Pind kalder det en god aftale, der ”understøtter universiteternes autonomi og bekæmper den politiske detailstyring. Med aftalen styrkes min dialog med universiteterne …

(SE PRESSEMEDDELELSE).

Radikale er ikke med i aftalen. Det har ikke været muligt at få fat i ordfører Sofie Carsten Nielsen.

 

Uddannelsestjek.2 – uden ‘kvalitet’ og ‘dannelse’

Det lykkedes ikke det såkaldte Kvalitetsudvalg 2013-15 med økonomen Jørgen Søndergaard i spidsen at trænge igennem med reformideer om tvangsmekanikker til at erhvervsrette uddannelser, om indførelse af tvangs-afstigningstrin for bachelorer, at åbne for flere fuldtidsundervisere m.m. Men nu skal et nyt udvalg prøve igen, under ledelse af Uddannelsesministeriets dept.chef Agnete Gersing.

Minister Søren Pind har nemlig søsat et hurtigarbejdende udvalg, som ”skal styrke universitetsuddannelserne”. Som legitimation for søsætningen bruges en studieundersøgelse, der viser, at kun 59 pct. af de danske studerende ”føler sig godt forberedt til mødet med arbejdsmarkedet”, mens det er 70-81 pct. i Sverige og Norge (SE PRESSEMEDDELELSE).

Kommissoriet nævner kvalitet i uddannelserne som en formel målsætning, men det overtrumfes helt af relevans-formålet:  “at skabe en bedre sammenhæng og fleksibilitet mellem uddannelserne og jobmarkedet”. Uddannelseskvalitet defineres ikke og indgår ikke som et af udvalgets fire temaer. Det nærmeste er tale om ”et højt læringsudbytte” og at studieintensiteten er for ringe blandt nogle grupper studerende.

Selv om minister Pinds foreløbige uni-politiske show-nummer har været krav om ”mere dannelse” (gennem filosofikum), så står der ikke et ord om dette i kommissoriet. Uddannelsestjek.2 ser i den forstand ud til at være dept.chef Agnete Gersings projekt. Hun er hard-core økonom tæt knyttet til Finansministeriet, og kommissoriet henviser da også til både Kvalitetsudvalget og Produktivitetskommissionen som forarbejder, der skal arbejdes videre på.  Og Gersing var medlem af Produktivitetskommissionen, der foreslog job-taxameter som incitamentsstyring.

Dept.chefen er indsat som formand for “Uddannelsestjek.2”, og det understreger Gersing som ubetinget magtcentrum og dynamo for reformer i sektoren. Hun er nemlig også formand for styregruppen bag det aktuelle a) Styringseftersyn, som har foreslået ministerudpegning af bestyrelsesformænd (som i disse dage forhandles bag lukkede døre mellem Folketingets partier). Og hun styrer styregruppen bag b) reform af taxametersystemet via sin underordnede direktør (Hanne Meldgaard), som i øvrigt også er med i det nye udvalg, sammen med embedsmænd fra Finansministeriet.

Det nye udvalg har skabt nogen mystik i uni-ledelserne, for dets kommissorium overlapper med reformen af bevillingsmodellen. Det tegner til, at den sættes på slumring. Det understøttes af person-overlap mellem de involverede embedsmænd, samt at det nye udvalg skal afslutte sit arbejde inden nytår.

Udvalget er angiveligt bredt sammensat af interessenter, så der både indgår rektorer, erhvervsliv, arbejdstagere, eksperter og ministerier. To rektorer fra sektoren sidder med (DTU-rektor Bjarklev og AAU-rektor Per Michael Johansen). Men det er noget af en tilsnigelse at tale om ”eksperter”, for der er ingen eksperter i uddannelses- eller forsknings i udvalget. Der er derimod en del økonomer (SE SAMMENSÆTNING).

Kommissoriet har mange overlap fra Kvalitetsudvalget, herunder eftersøgning af best-practise, af konkrete reformmodeller m.m. Men der er et par formuleringer, hvor dept.chefens planstyring skinner igennem og som varsler nye krav til uni’er og studerende, fx større studieintensitet via konkrete minimumskrav til u-timer, mere interaktion mellem underviser og studerende, mere ledelsesstyring af studierne. Samt det forliste forslag om bachelor-trinnet som afstigningstrin m.m.… (SE KOMMISSORIUM).

AUs miljø-forskere skal steges i Folketinget

”Forskerne siger…”. Mindst ti gange dækkede miljøminister Esben Lunde Larsen sig ind under, hvad AUs vandmiljøforskere har skrevet i NOVANA-rapporten, og hvad chefkonsulent Poul Nordemann har sagt til ALTINGET: Der har ikke vist sig en signifikant stigning i kvælstofudledningen i de senere år, og der er intet som peger på at merudledning skyldes landbruget. Og så tilføjede ministeren for at afværge oppositionens gentagne spørgsmål, at miljøordførerne jo selv kan spørge forskerne.

Alternativets ordfører Christian Poll takkede ja, hvis ministerens opfordring er en indbydelse til NOVANAs forskere og andre vandforskere til at deltage i en høring i Miljøudvalget. Så nu kan AUs NOVANA-forskere se frem til en stegning i Folketinget. Det er i hvert fald, hvad oppositionen – med Simon Kollerup (S), Maria Gerding (EL) og Christian Pold (Alt.) i spidsen – sigter efter. De ønsker et åbent samråd, så offentligheden kan være med. Men måske ønsker minister Lunde Larsen lukkede døre. Sidste gang forskere var indkaldt som fakta-vidner, kostede det som bekendt minister Eva Kjer Hansen ministertaburetten.

Forskerhøringen og løfter om diverse skriftlige udredninger var de konkrete resultater af dagens samråd i Folketinget, hvor ministeren skulle redegøre for ”omfanget og betydningen af den øgede kvælstofudledning, som fremgår af NOVANA-rapporten 2015”: Hvad er årsagen til, at kvælstofudledningen 2013-15 nu viser sig at være betydelig højere end forudsat i Landbrugspakkens miljøregnskab og fastsættelsen af baseline? Og får dette misforhold politiske konsekvenser i forhold til landbrugspakken? (SE SAMRÅD MILJØUDVALGET 6.4).

Centralt stod spørgsmålet om ministeren ville anerkende, at der skete en stigning i kvælstof-udledning over tre-årsperioden 2013-15. Da oppositionen havde spurgt på forskellige måder, uden at få noget konkret svar, bad Simon Kollerup (S) ministeren læse de konkrete udledningstal op og bedømme, om de var udtryk for stigning / stagnation / fald.

Men minister Esben Lunde nægtede at forholde sig til de konkrete tal og kørte rundgange på omkvædet, som AU-forskernes har skrevet for ham: ”NOVANA-rapporten viser ikke stigning”, ”forskerne peger ikke på væsentlige ændringer”, ”man kan ikke bruge et enkelt års stigning til noget” og ”forskerne har til ALTINGET udtalt, at øget udledning ikke skyldes landbruget”.

Christian Poll (Alt.) oplæste et citat fra lektor Poul Borom i FORSKERforum: ”Hvis der kun var tale om et års registreringer, kunne det være udtryk for tilfældigheder, jo. Men registrerede stigninger over en treårig periode (2013-15) … betyder da, at man videnskabeligt må tillægge data signifikans og autoritet”.

Men det blev arrogant affærdiget af ministeren: ”Det er da meget muligt, at et blad har fundet en lektor, der siger noget. Men at bruge én lektor til at tale op mod en hel rapport, som er udarbejdet af hvad man må opfatte som relativt kompetente folk, som har arbejdet med dette i relativt lang tid. Så er det lidt meget at støtte sig til én, som så er lektor…”

Maria Reumert Gjerding (EL) forsøgte at få oplyst, at når nu den 3-årige stigning ikke er signifikant, hvornår er den så? Og hvornår skal ministerens 5-årige måleperioder gælde fra”?

Det besvarede ministeren ved at henvise til terminer for løbende vandrammeplaner, underforstået at måltallene ikke skal være, 2013-17, men anden vandrammeplan 2017-21, så landbruget får flere års frirum. Ministeren erklærede sig dog rede til at reagere, ”hvis forskere kommer med fagligt veldokumenterede rapporter, som viser, at der sker væsentlige ændringer”. Og så lovede han skriftligt at definere, hvad ”væsentlige ændringer” betyder.

Samrådet lå i forlængelse af sidste uges ministerstorm om fiskekvote-konger, som ministeren ikke har lært noget af. Han opførte sig som landbrugs-erhvervsminister, skiftevis arrogant, giftigt eller pedantisk – vel vidende at det er lige meget, hvad han siger, for han er beskyttet af Folketingets flertal.

Simon Kollerup (S) konstaterede, at det er udtryk for grov pligtforsømmelse, hvis Folketinget bidrager til at at udskyde kvælstof-problemet. Og Maria Gjerding (EL) konkluderede, at det ikke er ansvarligt, hvis Folketinget ikke reagerer og trækker i nødbremsen nu, men venter til 2021, fordi ”nogen har haft så travlt med at tilfredsstille et bestemt erhvervs interesser med henvisning til nogle tal, som ikke holder i virkeligheden…”

CBS’ Praksisudvalg: Landbrugsrapport var ikke ‘uredelighed’

Efter måneder granskning er CBS’s Praksisudvalg kommet frem til, at Troels Troelsen har gjort sig skyldig i flere “brud på ansvarlig forskningspraksis”, fordi hans Landbrugsrapport ikke fortalte, at der var en ghostforfatter (Torben Vagn Rasmussen) involveret, og at denne ghostforfatter kom fra den rabiate landbrugslobby Bæredygtigt Landbrug (BL).

Det er meget kritisabelt, at BLs rolle ikke fremgik: ”Udvalget konkluderer, at indklagede (…) ved at undlade at angive bevillingsgivers identitet i rapporten, har gjort sig skyldig i et alvorligt brud på ansvarlig forskningspraksis,” lyder det i afgørelsen.

Men samtidig har Praksisudvalget ikke fundet grundlag for at indbringe sagen for urededelighedsudvalget (UVVU), som skal have sager med mulig forskningsfusk. Udvalget vurderer angiveligt ikke, at Troels Troelsen har ageret forsætligt eller groft uagtsomt, da han undlod at kreditere ghostwriteren. Man har angiveligt også undersøgt, om rapporten har “selekteret eller skjult uønskede resultater”, men det er der ikke fundet bevis for.

Til ALTINGET siger rapportens bagmand, lektor Troels Troelsen, at det var en fejl, at ghostwriteren ikke blev nævnt og at Bæredygtigt Landbrug ikke blev nævnt som finansiør og som involveret i rapportens tilblivelse. Men Troelsen hævder samtidig, at ghostwriteren kun har indsamlet data. Og Troelsen kan ikke erkende afgørende fejl; han erklærer sig glad for at Praksisudvalget når frem til, at der ikke er tale om “uredelighed”. (SE ALTINGET)

“Nu skal vi internt vurdere, hvilke konsekvenser sagen skal have, og vi skal afklare, hvad vi kan gøre for vores forskningsmiljøer,” udtaler forskningsdekan Peter Møllgaard i en pressemeddelelse, som erkender, at CBS har fået en plet på renomeet. Og så meddeles det, at ledelsen vil lave et serviceeftersyn af procedurer for ekstern finansieret forskning.

CBS-rapporten blev kort tid efter udgivelsen i august 2016 voldsomt kritiseret for manglende faglig kvalitet af to KU-landbrugsforskere. Og i pressen blev de tætte relationer til de rabiate lobbyister afdækket.

Med forskellige manøvrer har CBS’s ledelse sendt projektet ud i flere gråzoner: Rapporten blev egentlig offentliggjort med CBS’ logo på ved et pressemøde (2.aug.). Men efter de første afsløringer omdøbte ledelsen den til at være en ”foreløbig rapport”, og ledelsen udskød sine kommentarer til den endelige rapport forelå. Og farcen blev total, da ledelsen i december så besluttede at trække den foreløbige tilbage samt annoncere, at der ikke kommer en egentlig slutrapport.

Det mødte kritik fra BL-lobbyisterne, som havde betalt og som egentlig var meget tilfredse med rapportens (politisk-økonomiske) konklusioner. Nu kræver de 400.000 kr. retur.

FORSKERforum har søgt om aktindsigt i Praksisudvalgets afgørelse. Når den foreligger, kan der redegøres for Praksisudvalgets nærmere præmisser, herunder hvordan Praksisudvalget når frem til Troelsens uforsætlighed, når der er afsløret emails, som ligner forsøg på at dække over landbrugslobbyens medvirken.