Forfatterarkiv: FORSKERforum

Løkkes åbningstale: Omtales 2 pct.’ grønthøsteren?

Hvad vil Statsministeren mon sige om uddannelse i sin åbningstale i dag kl. 1200?

Han vil forudsigeligt sige, at uddannelse er højprioriteret i denne regering, og at udgifterne hertil er vokset og vokset, så ressourcerne bruges effektivt, fx skal ledelserne vise ansvarlighed og så skal uddannelsespladser fordeles hensigtsmæssigt i overensstemmelse med aftagernes efterspørgsel o.lign.

Men Statsministeren vil nok ikke redegøre for, at den såkaldte grønthøster – 2-procents besparelse eller ”omkostningsbidrag” – hærger uddannelsesområdet, også næste års finanslov. Den grønthøster – som også er omstridt i sundhedssektoren – rammer uni’ernes drift og uddannelse (mens forskningsaktivitet friholdes). Og grønthøsteren skulle egentlig sættes på stop i 20200, men regeringen foreslår, at den også skal køre i 2021.

Besparelserne betyder for årene 2018-2021, at KU skal spare 689 mio. kr., Aarhus skal spare 521 mio, SDU skal spare 413 mio. mens det forskningstunge DTU slipper med kun 241 mio…

Tallene fremgår af en ministerbesvarelse på spørgsmål fra Mette Reissmann (S), som ønskede belyst, hvad 2 pct.’s besparelserne betyder over en årrække. En beregning på ministerens svar afslører så, at de (gennemsnitlige) årlige udgifter pr. studerende falder fra 75.800 kr. (2012) til 68.700 (2018) til 64.900 (2012). Det er et fald på 14 pct. (SE FT-SVAR 196).

Uni-rektorerne siger, at man må lukke uddannelser. Og arbejdsgiverne kritiserer, at regeringen nu igen vil skære i uddannelse, herunder uni’erne. Dansk Erhverv og DIs Charlotte Rønhof mener, at man er ved at nå en smertegrænse, som vil kunne mærkes på kvaliteten af de kandidater, som kommer ud. (SE DR-NYHED).

 Úni-minister Søren Pind Søren Pind (V) indrømmer at det bliver svært, men regeringen mener, at smertepunktet ikke er nået endnu, og der er ikke fundet alternativer til grønthøstermetoden. Og så siger han noget kryptisk om ”omstilling” af uddannelserne: ”Det er en svær øvelse, men et af de få styringsredskaber, vi har for at fremme evnen til omstilling, det er jo den to-procents omprioritering, hvor vi beder alle institutioner om at gøre det to procent bedre hvert år. Kunne jeg komme på en bedre metode, så ville jeg bruge den, men indtil videre har det politisk set ikke været muligt”. (SE DR-NYHED2)

I dagens åbningsredegørelse skal Statsministeren gøre status over Rigets og omverdenens tilstand. Han offentliggør også (skriftligt) regeringens lovprogram for det kommende år, og her nævnes uden tvivl en ny bevillingsmodel for uni’erne.

Afsløring: KU-leder indgik loyalitets-kontrakt med lobby

Selv om der i eftersommeren 2016 var afsløret ulovlige mundkurvskontrakter om myndighedsbetjening i sektorforskningen, indgik KU-institutleder Bo Jelleskov (Institut for Fødevarer og Ressourceøkonomi) en kontrakt med landbrugets videnscenter SEGES, som havde alle problemerne indbygget. Kontrakten indebar vidtgående tavshedspligt for uni-forskerne, den overgav forskernes ophavsret til SEGES og den havde ikke nogen klar aftale om offentliggørelse.  Og det på trods af, at det ikke var en fuldfinansieret opgave.

Kontrakten afsløres i dagens INFORMATION: ”Det ligner en aftale med et konsulentfirma – ikke et universitet”, konstaterer professor em. Heine Andersen, som afslørede de ulovlige mundkurvskontrakter og som netop har skrevet bog om forskningsfrihed. Han undrer sig bl.a. over, at der af SEGES-kontrakten fremgår, at KU-forskerne ”skal optræde loyalt og udelukkende varetage SEGES’ interesser i relation til Aftalens omfang og indhold”.

 Ophavsrets-professor Morten Rosenmeier vurderer, at det største juridiske problem er, at kontrakten afgiver forskernes ophavsret: ”Et privat firma kan ikke have ejendomsret til den forskning, som universitetet laver”, fordi de skal have mulighed for at forske frit og videre i temaet.

Han påpeger, at Uni-loven og Forvaltningsloven gælder for forskeres arbejde, uanset hvordan institutlederen definerer en opgave. Den konkrete kontrakt strider derfor mod Uni-lovens regler om forskningsfrihed samt mod forvaltningslovens regler om tavshedspligt for offentligt ansatte – som tvisten om tavheds-klausulerne handlede om.

 KU-institutlederen – som handler på rektors vegne – er upåvirket af kritikken. Han mener ikke, at aftalen strider mod gældende regler: ”Universitetet har fuld lovlig ret til at indgå en konsulentaftale på markedsvilkår”, herunder at skrive under på fuld loyalitet overfor den eksterne, betalende part.

Den konkrete kontrakt med SEGES – som hører til landbrugslobbyen i Landbrug og Fødevarer – handlede om hvad det vil koste landbruget at leve op til vandmiljøkrav i Norsminde fjord. KU-forskerne udgav i maj en rapport, at det vil koste 6 mio. kr. (2021) stigende til 22 mio. (2027).

Mailkorrespondance afslører, at der lige før udgivelsen af rapporten var usikkerhed om den skulle udgives i KUs navn eller i SEGES’. Alligevel påstår KU-institutlederen, at projektet var kuldsejlet, fordi SEGES-projektet angiveligt ikke havde noget at gøre med den endelige rapport. SEGES oplever derimod, at de fik de data og den ønskede rapport – med KUs stempel på.

Heine Andersen siger til FORSKERforum: ”KU-kontrakten er faktisk endnu mere vidtrækkende end AUs kontrakter med tavshedsklausulerne (om baggrunds-data til Landbrugspakken i 2015). Ud over mundkurv forpligter KU sig til ’udelukkende at varetage SEGES interesser’. Det er en hårrejsende formulering, for hvis forskerne nåede frem til resultater, som ikke passede SEGES, kunne SEGES kræve hemmelig-stempling. Eller formuleret på en anden måde: KU-forskerne skal kun lave data, som kan gavne landbruget…”, siger han.

”Det er en chokerende kontrakt, og jeg ved næsten ikke hvad sagen viser: Opfatter KU-institutlederen sig som en slags privat konsulentfirma eller leverandør? Eller er instituttet så interesseret i at tjene penge, at de skriver under på hvad som helst? Eller er kontrakten bare noget, der skrives under i en gammel kultur fra KVL-Landbohøjskolen, hvor man opfattede sig som landbrugets …” (SE INFORMATION d.d.)

HVIDBOG: Ledelser ’værner’ ikke forskningsfriheden

Det står i Uni-Loven, at embedsmænd og uni-ledelserne har pligt til at ”værne om forskningsfriheden”. Men de gør det ikke i praksis, og de ved faktisk heller ikke hvad det er! Sådan lyder den krasse kritik i professor em. Heine Andersens HVIDBOG om forskningsfrihedens aktuelle status: ”Jeg er overrasket over uvidenheden og ligegyldigheden …”.

HVIDBOGEN ”FORSKNINGSFRIHED – ideal og virkelighed” på 360 sider udkommer i dag (SE HER) – og den omtales i FORSKERforum 308, som også udkommer i dag.

Undersøgelser har vist, at forskningsfrihed rangerer lavt i bevidsthed og værdisæt, konstaterer HVIDBOGEN, fx om ministerielle embedsmænd: ”Generelt synes der hos myndigheder at mangle kendskab ikke blot til begrebet forskningsfrihed og dets betydning, men også til Universitetsloven. Det gælder selv hos den del af den statslige forvaltning, der har med forskning og tilsyn med universiteterne at gøre”.

Heine Andersen registrerer mangel på respekt for armslængdeprincippet: ”Der er en tendens for embedsmænd til at tro, at universiteterne er en del af statsforvaltningen. Der er et autoritetssystem fra departementet via styrelserne og til universiteterne, som de har svært ved at frigøre sig fra” (ALTINGET).

Men viljen mangler også hos de lokale uni-ledelser: ”Ledelser har ingen steder et synligt beredskab i form af skriftlig forklaring på, hvad man skal forstå ved ’forskningsfrihed’, og hvilken strategi man skal følge for at realisere Universitetslovens bestemmelser”.

HVIDBOGEN gennemgår forskningsfrihedens status, og konkluderer at den ignoreres i stedet for at blive taget alvorligt som en bærende demokratisk værdi på linje med ytrings- og meningsfrihed, pressefrihed, kunstnerisk frihed og domstoles uafhængighed.

HVIDBOGEN gennemgår en række konkrete konflikter om forskningsfriheden, fx professorfyringer eller mundkurvs-kontrakter i sektorforskningen. I et kapitel – “Mundkurve, censur, pression, trusler” – konstateres, at sikringen af frihedsgraderne ikke er prioriteret hos ledelserne. Blindheden skyldes jagten på statspenge og eksterne indtægter, samt en ansættelsespolitik med en voksende flok af korttids-ansatte (post.doc.-). Det er forskere med ringe frihedsgrader.

Grundlæggende har problemet sine rødder i Uni-Lovens stærke topstyring med ringe indflydelse til det akademiske forsker-samfund. De moderne ledere behøver ikke have forståelse for ”de begrænsninger og krænkelser, som forskere udsættes for, herunder som følge af ledernes egne beslutninger”.

Og Heine Andersen konstaterer som en del af problemet, at der er voksende stab af djøf’iserede forvaltere: ”direktører, vicedirektører, chefjurister, konsulenter og andre administratorer, der ikke har forskningserfaring, og som ikke behøver at møde en forsker ret tit, måske aldrig. Det samme gælder i øvrigt de eksterne medlemmer af bestyrelserne”.

HVIDBOGENs kur mod forvalterlagets uvidenhed og ligegyldighed er simpel: Embedsmænd på feltet skal tvangs-undervises i Uni-loven og navnlig i paragraffen om forskningsfrihed!  Og de eksterne bestyrelsesmedlemmer skal sendes på obligatoriske intro-kurser, så de får respekt for frihedsgradernes betydning! (SE I ØVRIGT VIDENSKAB.DK)

 

S-forslag: Løn-dumping på bachelorer?

”Kære politikere – giv os flere hænder”, lød opfordringen fra arbejdsgiverne på gårsdagens årsmøde i Dansk Industri. Og partiformand Mette Frederiksen (S) rakte dem en hånd i sin tale: Hun vil udvide arbejdsstyrken ved, at det skal give merit på udvalgte studier (fx dataloger og ingeniører), at de studerende efter bacheloreksamen kan tage arbejde hos et firma, der har svært ved at finde personale. Og bachelorerne skal så belønnes med studie-merit, så de ”kan afkorte tiden på skolebænken, når de efterfølgende skal tage en kandidatuddannelse”.

Forslaget mødes med skepsis hos Rektorkollegiets formand, fordi den slags meritoptjening ikke afkorter studier: “At du er ude i en virksomhed, betyder altså ikke, at du kommer lettere omkring studiet. Man slipper ikke for at lære nogle af de ting, som er nødvendige. Ellers begynder vi jo at sige, at så er der ingen grund til at give folk en kandidatuddannelse…”, svarede Anders Bjarklev  (BØRSEN d.d.)

Partiformandens forslag er kontroversielt på flere måder. Uddannelsespolitisk berører forslaget indirekte struktur-debatten om bachelortrinnet skal være en slags afstigningstrin, hvor studerende kun får ret til at tage en 3-årige ba-uddannelse, for derefter evt. at gå i arbejde – og hvor ikke alle derefter får retskrav på at fortsætte på kandidaten. Det såkaldte Kvalitetsudvalg / Søndergaard-udvalget (2015) forslog dette.

Men forslaget blev blandt andet tiet ihjel, fordi der pt. ikke er noget ba-arbejdsmarked, idet arbejdsgiverne foretrækker en fuld akademikere med en kandidatgrad. Hvis S-partiformandens forslag derfor realiseres, risikeres der løn-dumping med pres på andre faggrupper. Der er nemlig ingen overenskomst er på det private arbejdsmarked, så løn og rettigheder for disse akademiske bachelorer er helt uklare.

I dag sker der løndumping på det offentlige arbejdsmarked, idet nogle bachelorer har studiejobs i staten til studentertaksten 90-125 kr. og den løn kunne private arbejdsgivere jo fristes til at tage afsæt i. Alternativt kunne der tages afsæt i overenskomsterne for professionsba’ere ( FTF-takster), hvorved de ikke anerkendes som akademikere. Arbejdsgivere – der gerne vil have billig arbejdskraft – vil prøve at undgå, at de akademiske ba’ere indrangeres på laveste AC-starttrin, for så kan de lige så godt tage en fuld kandidat, som alt andet lige er bedre kvalificeret.

FORSKERforum har spurgt S’ ’social dumping’-ordfører om ikke forslaget åbner op for løndumping med konsekvens for både de akademiske bachelorer og for (mellemuddannede) på arbejdspladsen?

“Mette Frederiksens forslag åbner ikke for social dumping. Bachelorerne der skal ud og arbejde i brancher, som mangler arbejdskraft, skal selvfølgelig ikke aflønnes med polske lønninger. Jeg vil opfordre både fagforeninger og virksomheder til at sikre ordnede forhold og rimelige lønninger for alle – også de forhåbentlig mange bachelorer der med vores forslag kan få mere erfaring fra arbejdslivet inden de færdiggør deres kandidat”, svarer Matthias Tesfaye (pr.email).

Ytringsfrihed på AU: Debatarrangement med Helmuth Nyborg

2.UDGAVE. Konservative Studenter har programsat et debat-møde med den kontroversielle psykologiprofessor Helmuth Nyborg. Efter en tvist i foråret med AU om lån af lokaler, så bliver der nu et offentligt møde torsdag den 28. september i AUs lokaler (SE OPSLAG).

Men formålet med at afholde et sådant arrangement i et universitets lokaler er at skabe opmærksomhed og provokere, mener en anonym kilde, der har fulgt debatten om Nyborg: ”Ytringsfriheden for løgn og bedrag er tilsyneladende vigtigere for Konservative Studenter end sund, akademisk kritisk sans. De kalder Nyborg ’frikendt for videnskabelig uredelighed’ – men det er af jurister i Vestre Landsret, ikke af det videnskabelige fagmiljø”, siger en anonym kilde til FORSKERforum.

 ”Det bedste man kan gøre er at ignorere arrangementet. Man forærer KonStud. og Nyborg en gave, hvis man puster det op”, siger den anonyme kilde med henvisning til, at Konservative Studenter tilsyneladende opnår ballade om arrangementet, idet ultra-venstreorienterede fra Revolutionære Antifascister har varslet moddemonstrationer. (2.UDGAVE: Men denne gruppe vil ikke tage ansvar for varslingen, de siger at det er ‘fake news’ skabt af højregrupper! SE HER).

Den anonyme kilde mener, at KonStud’s møde er en provokation: ”Der er jo ikke noget fagligt formål med at invitere Nyborg? Man kan have en mistanke om, at hensigten er at bruge sagen som eksempel på, at vi herhjemme har samme situationen med ’political correctness’ som i USA – hvor racespørgsmålet er meget mere sensitivt end herhjemme –  hvor universitetsledelser har afvist at stille med lokaler til kontroversielle arrangementer. Det har ultrahøjre udnyttet til at fremstille sig som ofre eller undertrykte…”

Arrangørerne og Helmuth Nyborg har allerede en gang kunnet erklære sig som ofre i denne sag, fordi AUs ledelse udøvede ”censur” ved at afvise udlån af lokaler til arrangementet. Her spurgte (2.UDGAVE:) tidsskriftet Critique – som er medarrangør – om der hersker et “et ”krænkelsesregime?”. Og da tvisten blev omtalt i TV2-Øst, trak AU afvisningen tilbage som ”en fejl”. (SE HER)

Mødet er også annonceret af ultrahøjre-bloggen URIASPOSTEN: ”Emnet er IQ-forskelle, og det er problematisk, hvis man mener race og køn blot er sociale konstruktioner, ‘tools of the oppressors’. Forvent ballade…”, lød opslaget, som straks udløste racistiske kommentarer fra bloggens følgere:

”Afrikanere har en IQ på 70-75 og folk fra mellemøsten 80-85. Hvad betyder det? Militæret har en kasseringsgrænse, der hedder 83. Der er ingen jobs i militæret som man kan oplæres til ved og under den grænse. En IQ på 90 og man kan læse en manuel men man kan ikke omsætte det til en praktisk handling”. (SE URIASPOSTEN)

RETTELSE I 2.UDGAVE: Af 1.udgave fremgik, at det var KonStud som omtalte “et krænkelsesregime”. Efter indsigelse fra KonStud-Aarhus er dette korrigeret til at være medarrangørerne fra tidsskriftet Critique. FORSKERforum beklager

Censur-klage: Psykolog-magasin anerkender ’alternative fakta’

Psykologernes fagmagasin P har uden en forfatters vidende og accept censureret en anmeldelse, fordi den angiveligt indeholdt ”faktuelle fejl” angående eks-professor Helmuth Nyborg. Magasinet havde trykt anmeldelsen, men Helmuth Nyborg klagede til Pressenævnet over omtalen. Og P’s redaktion blev tilsyneladende så skræmte, at man hurtigt beklagede ”fejlen” og indføjede en ”rettelse”, som bestod i at slette to korte afsnit, der handlede om Helmuth Nyborg. P fortalte ikke læserne, at sletningen skete på foranledning af Nyborgs klage  (SE ANMELDELSE m. RETTELSE, 31. august).

Det er psykologiprofessor (em.) Rolf Kuschel, som har skrevet bogen ”PSYKOLOGER PÅ AFVEJE – om datafabrikation, manipulation og plagiering”. Og han mener ikke, at der er fejl i hverken anmeldelse eller bog (SE SLETTET ANMELDELSE 12. august).

Kuschel har forgæves har prøvet at få magasinet til at fjerne rettelsen.  Redaktørerne besvarede kravet med et standardsvar om, at man ”korrigerer faktuelle fejl, mangler og misforståelser” og at det skete efter “juridisk vurdering”.

Kuschel protesterer derfor nu pr. læserbrev – ”P CENSURERER I ANMELDELSE AF MIN BOG”. Han protesterer over, at P’s læsere får det indtryk, at det er ham som forfatter og anmelderen, der fremstår som ”uredelige” og ikke Helmuth Nyborg. Og det vil han ikke finde sig i: ”Lad mig gentage: Alt hvad der står i bogen og i kapitlet om Nyborg er veldokumenteret”.

Kuschel mener at P’s censur er grotesk, for boganmelderen (cand.psyk. Louise Margrethe Pedersen) har loyalt forholdt sig til at referere og anmelde, herunder de fem sider om, at Nyborg blev dømt for ”videnskabelig uredelighed” af UVVU (2013). Bogen omtaler ikke Vestre Landsrets senere dom om, at UVVU ikke havde lovgrundlag for at kalde Nyborg ”videnskabeligt uredelig”, for det skete efter Kuschel havde færdiggjort manus.

Nyborgs klage handler om, at han ikke vil omtales negativt, fordi han er “frikendt” af Vestre Landsret. Kuschel siger: “Ps redaktion forstår ikke, at Nyborg absolut ikke er ‘frikendt’ for videnskabelig fusk. Han har forbrudt sig mod ‘akademiske normer for god videnskab’. Ud fra videnskabelige standarder – som forskerverdenen skal holde fast i – står det fortsat som fakta, at UVVU dømte Nyborg for at have brugt en ghost-forfatter, og for at han havde konstrueret data”. (SE KUSCHELS PROTEST).

FORSKERforum har bedt P kommentere protesten og herfra svarer Psykologforeningens kommunikationschef pr. email: ”Vi har ikke yderligere kommentarer”.

Kuschel undrer sig: ”Der er absolut ingen juridisk begrundelse for, at P har lagt sig fladt ned for Helmuth Nyborg. Med sin censur udstikker magasinets redaktion  meget uheldige standarder for videnskabelig kritik, baseret på faktuelle forhold. Når P bort-censurerer Nyborg-kritikken, anerkender magasinet Nyborgs brug af konstruerede data og ”alternative fakta”.

 

AAU-vedtægter: Protester mod rektors og direktørens firmatisering

AAUs rektorat vil have mere magt og styring og har derfor fremlagt et FORSLAG TIL REVIDEREDE VEDTÆGTER (30.8 2017). Men det bringer sindene i kog i Aalborg. Reformen vil nemlig øge topstyringen, samt formindske de kollegiale, rådgivende organer, samt deres indflydelse, lyder de første protester, som helt basalt efterlyser rektoratets begrundelser for reformen.

Rektor Per Michael Johansen vil få mere magt (§28-35). Han får eneret til at indstille til Bestyrelsen om ansættelse af prorektor og uni-direktør. Han skal fastsætte regler for medarbejdervalgene til de styrende organer. Rektor skal agere som filter mellem organisation og bestyrelsen, idet han får eneretten til at orientere bestyrelsen om ”sager af usædvanlig art eller stor betydning for universitetet” (§29).

Direktør Antonino Castrone vil få flere beføjelser (§39-41). Han skal repræsentere AAU udadtil i administrative spørgsmål (hvor rektor i dag fordeler efter delegations-ret). Direktøren skal agere stedfortræder for rektor (selv om han ikke er forskningskyndig). Direktøren skal fastsætte diverse regler (som kan have faglig betydning for forskning og undervisning).

Medarbejdernes ret til indspil ”udvandes”, lyder analysen fra Akademisk Råd/Teknik. Som når forslaget fx understreger, at Akademisk Råd blot er rådgivende i strategiske og budgetmæssige sager, som rettelig angives at være ”en ledelsesopgave” (§73).

Nogle læser reformforslaget som ført at direktøren teknokratiske hånd; han har en fortid i AP Møller Mærsk og den organisation er kendt for sin topstyring.

”Hvorfor disse vedtægtsændringer.? Vi levnes næppe anden mulighed end at tolke forslaget som stærke tendenser til centralisering af magt og beslutningsprocesser, og dermed en forringelse af medarbejdernes indflydelse i de kollegiale organer”, lyder analysen fra organisationsekspert Janne Seemann (Akademisk Råd/Samf.). Hun kalder forslaget dybt problematisk for en vidensorganisation, idet vidensarbejderne – kernearbejderne på et uni’ – ikke vil være integreret i organisationens strategiske kerne, når vurderinger og prioriteringer er placeret i et suverænt ledelseslag.

Et eksempel på centraliseringen er, at antallet af medlemmer i Akademisk Råd skal indskrænkes til 10 medlemmer og institutråd til fem. Ledelsens begrundelse for dette er, at det sker ”med henblik på at mindske medarbejdernes administrative belastning” (§74).

Det antyder manglende respekt for rådets arbejde, udtaler Akademiske Råd/Teknik. Og den ”mindskede belastning” er en grotesk argumentation i en vidensorganisation, påpeger Janne Seemann: ”Det vil svække dynamikken i rådet og det fagligt konstruktive med- og modspil til institutlederen, som er en helt nødvendig forudsætning for et videnskabeligt institut. Et institutråd med en halvering af medarbejder-repræsentation er en farlig vej at bevæge sig på”.

Høringsfrist: 25. september.

Studie: 97 pct. klimaforskere enige – resten er fiflet videnskab

Flere studier har i de senere år konstateret, at der er konsensus blandt 97 pct. af verdens klimaforskere om, at klimaforandringer er menneskeskabte (SE Cook 2013).

Oveni peger andre studier på, at enigheden stiger, jo større klima-faglige kompetencer forskerne har inden for klimaforskning (SE Concensus on Consensus 2016). Så nogle trumfer med at hævde, at konsensus’en nærmere er 99 procent… (SE Nuccitelli 2017)

Nu viser et supplerende studie af de 3 procent klimabenægtende forsknings-artikler tilmed, at de er dårlig, fiflet videnskab, behæftet med fejl og ofte en afspejling af forfatterens (politiske) ideologi. Det konstaterer den amerikanske klimaforsker Kathrine Hayhoes forskerhold, som har gennemgået 38 skeptiske artikler fra det seneste årti og undersøgt, om man kan kopiere og gendanne resultaterne, men der blev fundet ”biased og fejlbehæftede resultater”:

”Alle disse analyser havde fejl – i deres antagelser, metode eller analyse. Og de ville såmænd være tæt på konsensus med de 97 pct, hvis deres fejl blev korrigerede …”, forklarer Heyhoe, som er atmosfæreforsker ved Texas Tech University.

Der blev afsløret tre typer fejlkilder: ”Cherry-picking”, hvor man udvalgte hensigtsmæssige data. ”Kurve-tilpasning”, hvor man tilrettede kurver, så de stemte med antagelsen. Eller simpel ignorering af fysiske fakta i utilstrækkelige modeller, hvis ”fakta” er resultater af et udvalgt eksperimentalt set-up.

Forskerholdet konstaterer, at meget af 3 pct.s forskningen er mere politik end videnskab, fordi forskerne bag på forhånd har besluttet deres resultat. Der regnes baglæns, så forsknings-resultater passer til deres politiske ideologi: ”Og når de så bliver konfronteret med, at deres ’forskning’ ikke holder, er det meget nemmere for dem at påstå, at deres videnskab bliver ‘undertrykt ‘(af ’medier, politisk korrekthed’ e.a.)…” (SE Hayhoe 2017).

At de 3 pct. benægter-artikler ikke holder for en nærmere prøvelse, sætter ikke bare fokus på ”alternative data”, på videnskabens troværdighed, men også på problemer med falske balancer i medierne. I medierne hersker en konvention om, at offentligheden skal have debat mellem modsatrettede synspunkter, ”modparten skal høres”, og der skal være 50/50 repræsentation af parterne i tv-indslag osv. Det medfører, at folk folk tror at begge synspunkter er lige gode, og de får dermed en fordrejet fremstilling af fakta, når der blandt forskere er 97/3 enighed om at klimaforandringer er klimaskabte… (SE GUARDIAN 8. maj).

 

 

 

KU og Microsoft i forsknings-aftale – hvordan med forskningsfrihed og IPR?

Under overværelse af begejstrede studerende og ansatte offentliggjorde Niels Bohr-instituttet i går en samarbejdsaftale med det multinationale it-firma Microsoft, hvis medarbejdere nu skal arbejde tæt sammen med instituttets forskere om at udvikle og bygge verdens første almene kvantecomputer. Perspektivet er fx at bits baseret på kvantepartikler (Qubits) kan føre til maskiner med hidtil uset regnekraft i forhold til traditionelle computere. (SE KUs PRESSEMEDDELELSE)

Aftalen betyder, at Microsoft vil tilføre ”betydelige midler til kvanteforskningen på KU”. Prorektor Thomas Bjørnholm oplyser dog, at aftalen ikke umiddelbart indebærer flere fastansatte forskere på NBI, men en del post.doc’s. og ph.d.’ere.

Microsoft investerer ”et trecifret millionbeløb i kr.” over fem år, lyder den foreløbige udmelding. Aftalen indebærer, at Microsoft etablerer og betaler topmoderne laboratorier og specialudstyr på NBI, og til driften stiller firmaet med foreløbig med 15 teknikere og ingeniører. Centret for Quantum Devices (Qdev) skal ledes af Charles Marcus, der har været på NBI i fem år som superprofessor (på 20/80 –kontrakt hhv. KU/Microsoft).

Microsofts egne forskere og udviklere skal ikke forankres i NBIs bygning, men i firmaets egen udviklingsafdeling, som etableres i en selvstændig bygning på campus.

Aftalen er enestående, fordi en større gruppe af et privat firmas medarbejdere fysisk flytter ind på et dansk universitet, og fordi NBIs universitetsforskere (med forskningsfrihed) skal samarbejde med disse. KUs ledelse oplyser, at lignende også findes på højstatus-uni’er som Stanford og Harvard. Men strukturen er usædvanlig, og da FORSKERforum endnu ikke har fået aktindsigt i samarbejdsaftalen, er det foreløbig uklart, om aftalen kan udfordre KU-forskernes forskningsfrihed og property-rights (IPR).

KUs prorektor Bjørnholm og NBIs institutleder Jan W. Thomsen  forsikrer dog i kor, at samarbejdsaftalen angiver klare kommandoforhold, så KU-forskere ikke skal ledes eller tage mod ordrer fra Microsoft-ansatte. Samarbejds-relationer er som i loven om tech-trans. Og der er også klare aftaler om intellektuelle rettigheder og licenser.

Men kan institutlederen beordre en forsker til at gå over i Microsofts afdeling og samarbejde med firmaets forskere, selv om det kan krænke KU-forskerens uafhængighed og forskningsfrihed? – spørger FORSKERforum. Hertil svarer institutlederen: ”Som institutleder har jeg jo formelt instruktionsbeføjelser. Men jeg vil aldrig pålægge mine forsker noget, som kunne anfægte deres forskningsfrihed”, svarer NBI-institutlederen. 

Aftalen er indgået i dybeste hemmelighed, og samarbejdsaftalen er ikke offentliggjort. Her beskriver samarbejdsrelationer og property-rights (IPR), som er et interessant (kommercielt) kerneelement.

FORSKERforum erfarer at forhandlingerne har været så topfortrolige, at det er foregået udenfor bestyrelsen. KUs bestyrelsesformand er blevet informeret om aftalens indhold, siger prorektor. Men det AC-medarbejdervalgte medlem Anja Andersen fortæller, at bestyrelsen ikke har været informeret om indhold og principper.

Men er den manglende inddragelse ikke et problem, hvis aftalen indebærer en firmatisering, der får konsekvenser for forskningsfriheden og for KU-forskeres ophavsret? – spørger FORSKERforum. Anja Andersen: ”Det vil jeg vente med at svare på til jeg har set aftalen. Og ikke alt skal jo vendes i bestyrelsen. Men hvis dele af aftalen berører ansættelsesvilkår hos de fastansatte, skulle jeg måske være indviet som tillidsmand”. 

Uddannelsesforsker: Pinds ‘dannelse’ køres over af økonomer

”Minister Søren Pind skal have ros for at tematisere ’dannelse i uddannelse’, for det er et vigtigt aspekt af ’kvalitet i uddannelse’, og hvad der gør en uddannelse god. Det har ikke været til seriøs debat i mange år. Men Pinds tematisering er en tom værdipolitisk markering, for i praksis lader han uddannelses-økonomerne styre. Det skinner klart igennem i, hvordan ministeriet definerer ’kvalitet i uddannelse’…”, siger uddannelsesforsker Jens Erik Kristensen fra DPU.

Han henviser til, at ministeriet har afsat en pulje på 10 mio. kr. til forskning i uddannelseskvalitet: ”hvordan man måler uddannelseskvalitet og bliver klogere på resultaterne”. Opslaget forklarer. at der mangler ”forskningsmæssig viden om måling af uddannelseskvaliteten og effekten af kvalitetsfremmende tiltag”. Derfor vil ministeriet have viden om, ”hvilke tiltag og indsatser, der virker bedst”. Og det skal være evidensbaseret (SE PRESSEMEDDELELSE OG OPSLAG).

 ”Når Pind efterlyser mere dannelse i uddannelse, så kunne man tro, at han åbnede for diskussion af et bredt kvalitetsbegreb. Men den diskussion lukker opslaget helt ned, da det går ud fra en helt bestemt fortolkning af, hvad kvalitet er – nemlig det, der kan måles på de studerendes tidsforbrug, deres ’læringsudbytte’ og deres gennemførelses-tider! Det er en snæver uddannelsesøkonomisk forståelse af kvalitet, der ligger i direkte forlængelse af Produktivitetskommissionen og det såkaldte ’Kvalitetsudvalget’…”, vurderer uddannelsesforskeren.

Opslaget skal støtte ministeriets bestræbelser på at lave en nye ny bevillingsmodel med kvalitets- og relevans-kritierier, men embedsmændene har tilsyneladende ikke kunnet finde på nogle relevante kvalitetskriterier. Det skal uddannelsesforskere nu hjælpe dem med. Men der vil udtrykkeligt kun blive givet penge til projekter, der fremmer ”dansk vidensopbygning om måling og fremme af kvalitet i videregående uddannelse, herunder fx bidraget til øget statistisk evidens for effekten af kvalitetsfremmende initiativer”.

 ”Groft sagt vil Ministeriet have forskere til at lave kvantitative og operationelle mål, som ministeriet derefter kan bruge som styringsinstrumenter. Og hermed gøres kvalitet i uddannelse igen til noget rent kvantitativt, men det er alt for snævert. Stort ’læringsudbytte’ eller hurtig gennemførelse kan udmærket føre til halvstuderede røvere og er ikke noget godt svar på, hvad der er god uddannelse i et samfundsperspektiv”, siger Jens Erik Kristensen.

 ”Opslaget springer helt over den fundamentale indkredsning af, hvad der er kvalitet i uddannelse. Og det er en svær sag, for i et bredt kvalitetsbegreb må nødvendigvis også indgå normative parametre, som ikke bare handler om økonomi og arbejdsmarkedets behov, men også om hvilke bredere kundskaber og færdigheder – herunder den personlige og professionelle dannelse – som en uddannelse skal udruste de studerende med.”

”Derfor er det svært at definere, hvad der er ”god kvalitet i undervisning og uddannelse”, men hvis man tager det alvorligt, skal det forstås bredt og ikke bare måles på få tekniske parametre. Arbejdsgivere ved jo godt, at når de ansætter akademikere er det ikke bare ud fra deres snævre fag-kompetencer, men også ud fra en bred – ’kvalitativ’ – bedømmelse af personens kundskaber og egenskaber: Kan personen samarbejde, arbejde selvstændigt, være kreativ, problemløse osv. Og disse færdigheder kommer ikke af sig selv igennem uddannelsen, men skal dyrkes”.

DPU-eksperten, der er idehistoriker, optrådte ved undervisningsministerens Sorø-møde i år, hvor temaet var ”Dannelse i en global verden”. Hans indlæg handlede bl.a. om, at mange parter omfavner ”dannelse og almendannelse”, men med vidt forskellige interesser i brugen af begreberne… (SE KRONIK 9. august)