Forfatterarkiv: FORSKERforum

KU og Microsoft i forsknings-aftale – hvordan med forskningsfrihed og IPR?

Under overværelse af begejstrede studerende og ansatte offentliggjorde Niels Bohr-instituttet i går en samarbejdsaftale med det multinationale it-firma Microsoft, hvis medarbejdere nu skal arbejde tæt sammen med instituttets forskere om at udvikle og bygge verdens første almene kvantecomputer. Perspektivet er fx at bits baseret på kvantepartikler (Qubits) kan føre til maskiner med hidtil uset regnekraft i forhold til traditionelle computere. (SE KUs PRESSEMEDDELELSE)

Aftalen betyder, at Microsoft vil tilføre ”betydelige midler til kvanteforskningen på KU”. Prorektor Thomas Bjørnholm oplyser dog, at aftalen ikke umiddelbart indebærer flere fastansatte forskere på NBI, men en del post.doc’s. og ph.d.’ere.

Microsoft investerer ”et trecifret millionbeløb i kr.” over fem år, lyder den foreløbige udmelding. Aftalen indebærer, at Microsoft etablerer og betaler topmoderne laboratorier og specialudstyr på NBI, og til driften stiller firmaet med foreløbig med 15 teknikere og ingeniører. Centret for Quantum Devices (Qdev) skal ledes af Charles Marcus, der har været på NBI i fem år som superprofessor (på 20/80 –kontrakt hhv. KU/Microsoft).

Microsofts egne forskere og udviklere skal ikke forankres i NBIs bygning, men i firmaets egen udviklingsafdeling, som etableres i en selvstændig bygning på campus.

Aftalen er enestående, fordi en større gruppe af et privat firmas medarbejdere fysisk flytter ind på et dansk universitet, og fordi NBIs universitetsforskere (med forskningsfrihed) skal samarbejde med disse. KUs ledelse oplyser, at lignende også findes på højstatus-uni’er som Stanford og Harvard. Men strukturen er usædvanlig, og da FORSKERforum endnu ikke har fået aktindsigt i samarbejdsaftalen, er det foreløbig uklart, om aftalen kan udfordre KU-forskernes forskningsfrihed og property-rights (IPR).

KUs prorektor Bjørnholm og NBIs institutleder Jan W. Thomsen  forsikrer dog i kor, at samarbejdsaftalen angiver klare kommandoforhold, så KU-forskere ikke skal ledes eller tage mod ordrer fra Microsoft-ansatte. Samarbejds-relationer er som i loven om tech-trans. Og der er også klare aftaler om intellektuelle rettigheder og licenser.

Men kan institutlederen beordre en forsker til at gå over i Microsofts afdeling og samarbejde med firmaets forskere, selv om det kan krænke KU-forskerens uafhængighed og forskningsfrihed? – spørger FORSKERforum. Hertil svarer institutlederen: ”Som institutleder har jeg jo formelt instruktionsbeføjelser. Men jeg vil aldrig pålægge mine forsker noget, som kunne anfægte deres forskningsfrihed”, svarer NBI-institutlederen. 

Aftalen er indgået i dybeste hemmelighed, og samarbejdsaftalen er ikke offentliggjort. Her beskriver samarbejdsrelationer og property-rights (IPR), som er et interessant (kommercielt) kerneelement.

FORSKERforum erfarer at forhandlingerne har været så topfortrolige, at det er foregået udenfor bestyrelsen. KUs bestyrelsesformand er blevet informeret om aftalens indhold, siger prorektor. Men det AC-medarbejdervalgte medlem Anja Andersen fortæller, at bestyrelsen ikke har været informeret om indhold og principper.

Men er den manglende inddragelse ikke et problem, hvis aftalen indebærer en firmatisering, der får konsekvenser for forskningsfriheden og for KU-forskeres ophavsret? – spørger FORSKERforum. Anja Andersen: ”Det vil jeg vente med at svare på til jeg har set aftalen. Og ikke alt skal jo vendes i bestyrelsen. Men hvis dele af aftalen berører ansættelsesvilkår hos de fastansatte, skulle jeg måske være indviet som tillidsmand”. 

Uddannelsesforsker: Pinds ‘dannelse’ køres over af økonomer

”Minister Søren Pind skal have ros for at tematisere ’dannelse i uddannelse’, for det er et vigtigt aspekt af ’kvalitet i uddannelse’, og hvad der gør en uddannelse god. Det har ikke været til seriøs debat i mange år. Men Pinds tematisering er en tom værdipolitisk markering, for i praksis lader han uddannelses-økonomerne styre. Det skinner klart igennem i, hvordan ministeriet definerer ’kvalitet i uddannelse’…”, siger uddannelsesforsker Jens Erik Kristensen fra DPU.

Han henviser til, at ministeriet har afsat en pulje på 10 mio. kr. til forskning i uddannelseskvalitet: ”hvordan man måler uddannelseskvalitet og bliver klogere på resultaterne”. Opslaget forklarer. at der mangler ”forskningsmæssig viden om måling af uddannelseskvaliteten og effekten af kvalitetsfremmende tiltag”. Derfor vil ministeriet have viden om, ”hvilke tiltag og indsatser, der virker bedst”. Og det skal være evidensbaseret (SE PRESSEMEDDELELSE OG OPSLAG).

 ”Når Pind efterlyser mere dannelse i uddannelse, så kunne man tro, at han åbnede for diskussion af et bredt kvalitetsbegreb. Men den diskussion lukker opslaget helt ned, da det går ud fra en helt bestemt fortolkning af, hvad kvalitet er – nemlig det, der kan måles på de studerendes tidsforbrug, deres ’læringsudbytte’ og deres gennemførelses-tider! Det er en snæver uddannelsesøkonomisk forståelse af kvalitet, der ligger i direkte forlængelse af Produktivitetskommissionen og det såkaldte ’Kvalitetsudvalget’…”, vurderer uddannelsesforskeren.

Opslaget skal støtte ministeriets bestræbelser på at lave en nye ny bevillingsmodel med kvalitets- og relevans-kritierier, men embedsmændene har tilsyneladende ikke kunnet finde på nogle relevante kvalitetskriterier. Det skal uddannelsesforskere nu hjælpe dem med. Men der vil udtrykkeligt kun blive givet penge til projekter, der fremmer ”dansk vidensopbygning om måling og fremme af kvalitet i videregående uddannelse, herunder fx bidraget til øget statistisk evidens for effekten af kvalitetsfremmende initiativer”.

 ”Groft sagt vil Ministeriet have forskere til at lave kvantitative og operationelle mål, som ministeriet derefter kan bruge som styringsinstrumenter. Og hermed gøres kvalitet i uddannelse igen til noget rent kvantitativt, men det er alt for snævert. Stort ’læringsudbytte’ eller hurtig gennemførelse kan udmærket føre til halvstuderede røvere og er ikke noget godt svar på, hvad der er god uddannelse i et samfundsperspektiv”, siger Jens Erik Kristensen.

 ”Opslaget springer helt over den fundamentale indkredsning af, hvad der er kvalitet i uddannelse. Og det er en svær sag, for i et bredt kvalitetsbegreb må nødvendigvis også indgå normative parametre, som ikke bare handler om økonomi og arbejdsmarkedets behov, men også om hvilke bredere kundskaber og færdigheder – herunder den personlige og professionelle dannelse – som en uddannelse skal udruste de studerende med.”

”Derfor er det svært at definere, hvad der er ”god kvalitet i undervisning og uddannelse”, men hvis man tager det alvorligt, skal det forstås bredt og ikke bare måles på få tekniske parametre. Arbejdsgivere ved jo godt, at når de ansætter akademikere er det ikke bare ud fra deres snævre fag-kompetencer, men også ud fra en bred – ’kvalitativ’ – bedømmelse af personens kundskaber og egenskaber: Kan personen samarbejde, arbejde selvstændigt, være kreativ, problemløse osv. Og disse færdigheder kommer ikke af sig selv igennem uddannelsen, men skal dyrkes”.

DPU-eksperten, der er idehistoriker, optrådte ved undervisningsministerens Sorø-møde i år, hvor temaet var ”Dannelse i en global verden”. Hans indlæg handlede bl.a. om, at mange parter omfavner ”dannelse og almendannelse”, men med vidt forskellige interesser i brugen af begreberne… (SE KRONIK 9. august)

Spørgeskema til uni-lærere: Hvordan underviser du?

”Hvor tilfreds eller utilfreds er du med vilkårene for at undervise, alt taget i betragtning”. Sådan lyder spørgsmål nr. 48 ud af 50, som mange uni-lærere fik tilsendt 28. august pr. email fra analysefirmaet EPINION – på vegne af Bedre Universitetsuddannelser-udvalget.

Spørgsmål 48 er faktisk det eneste, som spørger til lærernes rammer for undervisningen (tid, ressourcer, regler m.m). ”Og spørgsmål til rammerne er jo helt centrale, så der ikke spørges ideelt og svares ideelt. Og spørgsmålet om ’vilkårene’ er derfor yderst relevant, men så generelt og upræcist, at svaret næppe kan bruges til noget fornuftigt …”, vurderer uddannelsesekspert Palle Rasmussen, AAU.

 ”Spørgeskemaet er såmænd ikke så dårligt, når der søges data på, hvordan undervisningen faktisk foregår, hvilke aktiviteter der indgår og hvad uddannelser og undervisere lægger vægt på i praksis”, siger han. Men svarene risikerer at give et forvredet billede af hverdagens vilkår for lærerne:

 ”Det er altså en svaghed, at der ikke spørges til vilkårene for, hvilke aktiviteter man laver med de studerende eller gerne villa lave. Der spørges på den måde ideelt til, hvordan vi arbejder ikke direkte fag-relateret med de studerende? Eller til vægten på praktikforløb? Eller hvor meget ’feedback’, de studerende får? Det er givetvis noget, mange undervisere synes er vigtige aktiviteter, men det er der ikke timer / ressourcer til i praksis”, forklarer uddannelseseksperten.

 Bedre Uni-Uddannelser udvalget har bl.a. til opgave at se på, hvordan de studerende ”kan opnå højere studieaktivitet og læringsudbytte”.  Nogle vurderer, at det er “Kvalitetsudvalget.2” –  dept.chef Agnete Gersings forsøg på at genoplive nogle af det såkaldte Kvalitetsudvalgets forliste dagsordener og forslag (SE OM UDVALGET).

Udvalgets arbejde kan også bidrage til at indkredse, hvad der er ”kvalitet i uddannelse”, fordi dette angiveligt skal indgå i en ny bevillingsmodel, som ministeriets embedsmænd har svært ved at finde kvalitetsmål på, hvorfor kvalitet gøres lig med relevans.

 ”Bedre Uni-Uddannelser udvalgets kommissorium er en brokkasse, hvor temaer fra især Kvalitetsudvalget –  men også Produktivitetskommissionen –  indgår sammen med spørgsmål om pædagogisk og faglig kvalitet i den konkrete undervisning. Spørgeskemaet spørger ikke til ’pædagogisk kvalitet’, men til ’faglig kvalitet’ (herunder ny teknologi)”, siger Rasmussen.

Skeptikere har også hæftet sig ved, at udvalget skal fokusere på ”at styrke ledelsesansvaret”, og de spørger om det er på bekostning af studienævnenes ansvar:

”Det havde været oplagt, at spørgeskemaet havde spurgt lærerne om deres vurdering af organisation og ledelse af uddannelserne. Forholdet mellem rektors ledelsesstreng og studienævnene indgår jo som et tema i kommissoriet, og det er noget underviserne har direkte erfaringer med. Men den slags input er udvalget åbenbart ikke interesseret i …”

FL-2018: 2 pct.’s grønthøster er langsom afmagring

Regeringen opfatter tilsyneladende uni-sektoren som ”kornfed” med eks-minister Esben Lunde Larsens ord (2015). Selv om ministre udtaler, at uddannelse er vejen frem for Danmark i den globale konkurrence, så mener regeringen godt, at sektoren kan ”effektiviseres”.

Nogle vil kalde det paradoksalt, at uddannelse skal betale for skattelettelser. Men konsekvensen er en afmagring, når det fremgår af FINANSLOVSFORSLAG-2018 – som er offentliggjort kl. 10 – at regeringen fortsætter sin 2 pct.s grønthøster på uddannelsesbevillinger i form af et ”generelt omprioriteringsbidrag” (SE FINANSLOVSFORSLAG §19 UDDANNELSE).

Det ser udramatisk ud for et enkelt år, men det er drastisk, når det forløber som udsultning over en årrække. Det fremgår illustrativt af finanslovsforslaget (s.59), at bevillingerne pr. studerende er faldet siden 2012, og det vil fortsætte. Tilskud pr. årsstuderende er gået fra 75.800 kr. (2012), over 71.100 (2016), for at falde til 68.900 (fl-2018).

Men udsultningen er ikke slut, for lovforslaget varsler tilsyneladende en forlængelse af omprioriteringsbidraget, der oprindelig skulle gælde 2016-2020, men nu også omfatter 2021 (s.53). Og i 2021 vil tilskuddet pr. studerende være faldet til 64,900 kr. (Over ti-års perioden 2012-21 vil der således være skåret 8,5 pct. af uni’ernes uddannelsesbevillinger).

Nedskæringen smitter af på taksterne, som groft sagt ikke er opreguleret fra 2016, selv om flere konsulentrapporter har påvist, at især hum’/samf’s  taksametre er en underfinansierede.

Af FL-forslaget falder det umiddelbart i øjnene, at mens de fleste uni’er budgetterer med uændrede optagelsesskøn 2018-21, så budgetterer DTU med vækst. Københavns Universitet opererer derimod med fald – næste år optages 200 færre kandidatstuderende. Forklaringen er dimensioneringen og KUs strammere optagekrav (minimumskarakter 6). Og altsammen dækker det over drastiske nedskæringer på humaniora, som over de næste 4-5 år kan se frem at blive skåret ned til tre-fjerdedele af, hvad det er i dag… (SE KU-OPTAG s.65).

Helmuth Nyborg ærestaler for amerikanske racister

Den kontroversielle eks-psykologiprofessor Helmuth Nyborg var i juli æresgæst og taler ved American Renaissances årskonference i Nashville, USA (SE PRESENTATION HER). 

Men AmRen  er ikke en uskyldig organisation med interesse for genetik og videnskab; den er racistisk og tilhører USA’s ultra-højre. Organisationen var medarrrangør af rallyet i Charlottesville 12. august, hvor højreorienterede militser stødte sammen med moddemonstranter, kulminerende i at en nazist dræbte en og invaliderede flere moddemonstranter med sin bil. Nogle kaldte det en terrorhandling, mens præsident Trump blev voldsomt kritiseret for ikke at tage klar afstand til bevægelsen Alt-Right (Alternative Højre) med hvide racister, nationalister og nazister – herunder altså AmRen.

Ekstremisme-forsker Joe Lowndes fra Oregon University er ekspert i USA’s yderste højrefløj. Han overværede konferencen med Nyborgs oplæg og beskriver scenen: ”American Renaissance er en erklæret ‘white supremacy / white nationalist organization’, som I USA forbindes med racisme. Det kan ret simpelt bekræftes ved et besøg på deres hjemmeside. Og heraf fremgår, at de gerne vil fremstå med et skin af akademisk legitimitet gennem brug af eugenisk pseudo-videnskab”. 

Over for FORSKERforum afviser Helmuth Nyborg – som er kritiseret for ‘forskning’ med konstruerede data, der er mere baseret på raceideologi end på videnskab – at AmRen er en racistisk organisation. Og Nyborg mener ikke, at han har legitimeret American Renaissances formål eller indhold: ”Af deres hjemmeside fremgår, at de respekterer alle racers ret til at have en særlig identitet, herunder hvides. Det ser jeg ikke noget galt i” (pr. mail).

Men den bagatellisering afvises blankt af ekstremisme-forskeren: ”AmRen er en stærkt ideologisk organisation på den yderste højrefløj. Og som keynote-speaker bidrog Nyborg utvivlsomt til at legitimere organisationens racistiske ideologi. Og jeg kunne jo konstatere, at Nyborgs racistiske nonsensbegreb ’ecotype-teori’ blev mødt med begejstrede klapsalver fra konference­-deltagerne”.

Omtalen af Nyborg står på bagsiden af det FORSKERforum 307,  som udkommer i dag. Omtalen indgår i månedens tema “FAKTA-ETIK”, der handler om, hvornår og hvordan forskere skal intervenere, når de møder løgne eller manipulationer på deres fagområder. Og her mener nogle, at Nyborg jo bare er en skør kugle, som skal forties. Men fortielse af ‘fake news’ er en farlig strategi, mener professor Vincent F. Hendricks.

“Professions-etikken udfordres. Forskere skal jo være en slags kuratorer eller gate-keepere for fakta eller ’sandheden’. Og når nogle så afviger fra det spor, bør det jo anfægtes af forskere, for problemet ved at undlade at modsige tvivlsom videnskab er, at det kan bidrage til at skabe ‘overbevisnings-ekkoer’, hvor noget udokumenteret eller falsk alligevel lejrer sig som noget ’sandt’ i offentlighedens opfattelse. Usande narrativer kan få stort gennemslag. Derfor er det en forpligtelse for forskere at gøre indsigelse, hvis der spreder sig usandheder eller manipulationer i vigtige samfundsdebatter”.

Forspil til FL-2018: Signal om forskningsprioriteringer

Positive signaler: Regeringen foreslår en tilvækst på 377 millioner kr. til forskning fra en pulje som er forspil til finanslov-2018, fortalte Søren Pinds pressemeddelelse i weekenden (SE MINISTERIETS PRESSEMEDDELELSE).

ACs formand Lars Qvistgaard markerer forsigtig optimisme: “Et skridt i den rigtige retning”, fordi der heri kan ligge ”en genopretning af niveauet for de statslige forskningsinvesteringer efter besparelserne i 2016 og 2017” (SE ACs PRESSEMEDDELELSE).

De 377 mio. nye penge afsættes særskilt som FORSKNINGSRESERVEN, der er noget andet end det egentlige FINANSLOVS-FORSLAG 2018, som offentliggøres torsdag d. 31. august kl. 12. Men i udmøntningen ligger der nogle strategiske signaler fra regeringen og Søren Pind.

360 mio. afsættes særligt til Danmarks Innovationsfond for at styrke den erhvervsrettede forskning og innovation i grøn vækst, bedre sundhed og nye teknologier m.m. Felterne er for nylig beskrevet i kataloget FORSK2025, hvor der er beskrevet særligt løfterige forskningsområder, som strategiske forskningspenge særligt skal rettes mod. Det handler om 19 løfterige forskningsområder: Skibe, der sejler selv, kunstig intelligens, medicin tilpasset den enkelte patients gener eller menneskeskabte bakterier, der spiser olieforurening m.fl. (SE FORSK2025-kataloget).

(FORSK2025-kataloget blev offentliggjort 1. juli. Det bruges nu af regeringen i årets udmøntning til Innovationsfonden. Men indirekte lægger det også pres på uni’ernes prioriteringer: ”Kataloget kan også bruges af universiteter, fonde og andre bevillingsgivere i forbindelse med prioritering og udmøntning af forskningsmidler”.)

Men miljø- og landbrugs-minister Esben Lunde har også fået sin del med 240 millioner kroner til udviklings- og demonstrations-programmer inden for miljø-, fødevare- og energiområdet.

De fire frie forskningsfonde får 160 mio. ekstra. Det lyder positivt, men det endelige facit kendes først, når finansloven foreligger på torsdag. DMs formand Camilla Gregersen gør opmærksom på, at de frie forskningsråds bevillinger trænger til et større løft for at nå niveauet fra før nedskæringerne i 2016.

Hun efterlyser i det hele taget en større prioritering af midler til fri forskning: ”Jeg synes, der er en uheldig tendens til, at såvel politikere som interesseorganisationer ønsker at øremærke forskningsmidlerne. Vi har i høj grad brug for fri grundforskning, da ingen kan spå om, hvilke problemer vi har brug for løsninger på bare 5-10 år ude i fremtiden. Der er brug for fri forskning, der ikke er styret af kortsigtede interesser”. (SE MAGISTERBLADET)

Endelig ligger der et stort signal – men et lille beløb i 50 mio. kr. – som regeringen vil afsættes til genopretning af ubalance i basisforsknings-bevillinger til Aalborg Universitet, CBS og IT-U. Disse uni’er har i årtier klaget forgæves over underfinansiering af deres forskere i forhold til de gamle uni’er…

(Som et kuriosum hører med, at ekstrabevillingen på 377 mio. kr. ikke bare skyldes Regeringens interesse for forskning. Det er også en pudsig konsekvens af en regnefejl fra Danmarks Statistik, som i januar opjusterede skønnet på Danmarks BNP med 42 mia. kr. Det udløste, at der skulle afsættes ekstra penge for at forsknings-investeringen 2018 opfylder regeringens målsætning (1 pct. af BNP). Og med de 377 mio. sniger andelen sig lige netop op på 1,01 pct…  (SE DS-meddelelse, januar) )

Regeringen har syltet ’sprogstrategi’

Antallet af sproguddannelser er samlet set faldet fra 97 i 2005 til 56 i 2016. CBS har lukket alle sprogfag undtaget engelsk og kinesisk. Det er et erkendt problem, at der sker en uheldig nedprioritering af sprogfagene, især andre sprogfag end engelsk. Derfor nedsatte uni-minister Esben Lunde nogle udvalg, som skulle komme med forslag til genopretning. Og Uni-ministeriet holdt i november 2016 en stor konference om sagen (SE KONFERENCE).

Men siden er der ikke sket noget. Lanceringen er gentagne gange blevet udskudt fra februar til april, og nu lyder den seneste melding fra minister Søren Pind, at den kommer engang i ”efteråret 2017”.

Derfor har regeringen nok ikke noget nyt i pakken, når 2018-finanslovsforslaget offentliggøres på tirsdag. Det havde ellers været anledningen til at give sprogfagene fx tysk og fransk et særligt løft. Tysk og fransk lever på det lave hum/samf-taxameter, og i takt med fagenes nedprioritering har der også været svigtende søgning. Og det er en ond spiral, får uni’erne udbyder underfinansierede fag.

Et enkelt forkølet løft kom dog i november 2016, hvor regeringen sparede 120 mio. på at afskaffe dobbeltuddannelser, hvoraf 15 mio. angiveligt skulle afsættes til sprog ”sprogområdet”.Disse penge blev varslet afsat som en del af særpuljer på 30 mio. (2017) og derefter 15 mio. årligt fremover til “styrkelse af sprogområdet, men de er ikke særligt rettet mod uni’erne, men mod hele systemet fra folkeskoler og til uni’erne.  (SE PRESSEMEDDELELSE nov.2016).

Men bagved ligger, at regeringen har syltet sagen. RUC-rektor Hanne Leth Andersen har stået i spidsen for en af to arbejdsgrupper om en national sprogstrategi, som i december 2016 afleverede en række anbefalinger til regeringen, men siden er der ikke sket noget i Søren PInds ministerium.

Sprogstrategien skal angiveligt ”genskabe interessen for fremmedsprog og øge sprogkompetencerne gennem hele uddannelsessystemet – fra folkeskolen over ungdomsuddannelserne til de videregående uddannelser”.

Hanne Leth fortæller, at udvalget har påpeget, at man må se på sammenhængen i hele systemet, ikke bare på uni’. Og konkret må der fx investeres i flere timer i gymnasiet og senere. ”Andet fremmedssprog” er en anden variabel, der kan skrues på. Som eksempel på sammenhæng nævner hun, at der på læreruddanelsen kun afsættes 30 ects-point – svarende til et semester – til tysklæreruddannelsen. Og det har betydning for kvaliteten af den tyskundervisning, de lærere skal stå for.

Men det handler også om prioritering på uni’, herunder bevillinger, mener hun: ”Alle hum-fag får generelt for lav takst. Men kan man få lidt større optag, og lidt lavere frafald, kan man også nå langt.” (SE i øvrigt UGEBREVET d.d.)

USA: Trump lukker igen ned for klima-ekspertise

Præsident Trump har lukket den føderale komite, som hidtil har bistået den amerikanske regering med klimavurderinger og råd til at implementere klimapolitik. Det 15 personers råd – som består af forskere, andre eksperter og kyndige embedsmænd, var med til at komme med vurderinger før den globale Paris-aftale. Lukningen varsler ilde for Trump-administrationens vilje til at bruge forskningsbaseret viden og fakta i sin politik.

En talsmand for NOAA, Ocean- og Atmosfæreforvaltningen bekræfter lukningen, som er en følge af, at udvalgets charter ikke fornys af Trump-administrationen. Komiteens mandat er at lave klimavurdering og rådgive om retningslinier for klimapolitik, herunder risiko-management, økonomisk politik, teknologiske landvindinger og kommunikations-praksis’er.

Rådet har ifølge en 1990-lov publiceret tre store statusevalueringer, baseret på data fra forskellige forskningsgrene og styrelser, og de har afsløret en foruroligende forringelse af miljøtilstanden og der er i stigende grad enighed om og indikationer på, at det er menneskeskabt.

Og det er måske netop den forskerkoncensus (97 pct.), som har fået Trump til at lukke komiteen. Trump truede allerede under valgkampen med at lukke ned for statslige miljø-organer. Det fik miljø-organisationer til at flytte miljø-databaser til Canada, så Trump-administrationen ikke kunne manipulere eller destruere disse data.

“Lukningen er særdeles uhensigtsmæssig for vores land og især de mest miljøpåvirkede befolkningsgrupper på tværs af USA”, mener jura-professor og medlem af komiteen Maxine Burkett med henvisning til, at alt indikerer at bestemte dele af USA vil blive ramt hårdt i fremtiden af “ekstreme temperaturerstigninger, tørke og oversvømmelser, som alt sammen forårsaget af stigende globale temperaturer”.

Et andet komite-medlem og marineforsker Jerry Melillo udtrykker bekymring over mønstret i Trump-administrationens nedlukning af ekspertise, idet der henvises til at et lignende rådgivningspanel – oprettet af præsident Obama om klimaændringer og naturressourcer – ikke blev forlænget i sommer.

Den netop lukkede komiteen har fordømt lukningen, og enkeltpersoner herfra siger, at de agter at fortsætte arbejdet med at samle ekspert-vurderinger. Og NOOA-forvaltningen konstaterer, at man har til hensigt at færdiggøre sin fjerde klimavurdering, som skal udkomme 2018 (SE HUFFINGTON POST).

USA: Trump skal vælge mellem miljø-fakta og ideologi

I sidste uge kunne den britiske avis GUARDIAN fortælle, at embedsmænd i præsident Trumps landbrugsministerium har fået forbud mod at bruge udtrykket ”klimaændringer”, og er instrueret i, at det fremover skal kaldes ”ekstreme vejrhændelser” (SE GUARDIAN). Denne new-speak har formentlig til formål at undgå at fænomenet kan henføres til noget menneskeskabt selv om 97 pct. af verdens klimaforskere er enige om, at sådan hænger det faktisk sammen.

I samme boldgade har NEW YORK TIMES samlet op på Trumps tvivlsomme omgang med fakta/data:  Her lyder konklusionen, at han ”sherrypicker” fakta, når det handler om miljø-, klima- og energi. Han plukker ofte i strid med fakta, udsagn er upræcise og overdrevne. Og når han tages i at tale i strid med fakta, gentager og overdriver han hellere sine påstande end at trække noget tilbage. Det er sket i 11 konkrete tilfælde i omtalen af Paris-klima-aftalen, som han har undsagt. Det er sket i 26 tilfælde om olie. Og i 55 tilfælde om klimabenægtelse (SE NYTimes).

Nu står han over for en alvorlig konfrontation med sine egne klimaforskere i og udenfor regeringens-apparatet (fordelt  på 13 føderale organer). I sidste uge blev en alarmerende klimarapport lækket, og det skete måske, fordi nogle embedsmænd eller klimaforskere frygter, at Trump ville hemmeligstemple den.

I rapporten vurderer USA’s førende miljøforskere, at gennemsnits-temperaturerne i USA er steget dramatisk siden 1980. De seneste årtier har været de varmeste i de forløbne 1.500 år. Konklusionen lyder ifølge rapporten, at der ”til overflod” er beviser for klimaforandringer fra toppen af atmosfæren til de dybeste oceaner. Tusindvis af studier foretaget af titusinder af videnskabsmænd har dokumenteret klimaforandringer på land og i luften, og skylden fortrinsvis skal lægges på menneskeskabt forurening i form af drivhusgasser: ”… der er overvejende evidens for drastiske klimaforandringer, fra atmosfærens top til det dybeste ocean”.

Mest problematisk for Trump er det indenrigspolitisk, at rapporten vurderer, at der er ”overvejende sandsynligheder” for, at antallet af ekstremt kolde nætter i USA er faldet, mens antallet af ekstremt varme dage er steget (hvilket har ført til hhv. flere snestorme og flere tørkeperioder). De vestlige, sydvestlige og sydøstlige egne oplever tørker, mens det regner mere i staterne i Midtvesten. Og det bliver værre: Temperaturen i USA skønnes til at være steget med 3-5 grader om 80 år. (SE RAPPORTEN)

Den fulde rapport vil foreligge 18. august, men vil først officielt blive frigivet / offentliggjort, når den er godkendt af præsidenten og af miljøminister Scott Pruitt, der er kendt som klimabenægter. Der er tale om en specialrapportering, som præsidenter skal have udarbejdet hvert 4. år (ifølge amerikansk lov), og den var også kontroversiel under præsident Bush, som først frigav den efter at han var sagsøgt af miljøorganisationer.

Trump står i et slemt dilemma mellem videnskabelige fakta og postfaktuel fake-news-viden: Skal han anerkende forskernes vurderinger eller skal han please ideologien hos ultra-konservative supportere, som hårdnakket benægter, at vejrforandringerne er menneskeskabte og som mener, at klimapolitik er en trussel mod den amerikanske økonomi? (SE NYTimes-analyse)

 

 

V og S uenige om fremdrifts-reformens fremtid

Fremdriftsreformen blev angiveligt indført 2013  for at nedbringe høje studietider. Den blev forhadt, fordi den presser såvel studerende som uni’er. De studerende stresses og uni’erne trues af ”bøder”, hvis de studerende ikke tager sig sammen…

Nu er der imidlertid nye signaler: Hvis Venstre fårSøren Pinds bevillingsreform igennem, så støtter partiet, at Fremdriftsreformen lægges i graven, udtalte Venstres uddannelsesordfører Jakob Engel-Schmidt i slutningen af juli – med indirekte henvisning til de lukkede forhandlinger, som har været i gang i flere måneder på minister Søren Pinds kontor.

Venstre-ordførerens spin blev slået stort op i Politiken (SE 23. juli). Han henviste til, at målet var, at reformens mål er at nedbringe den samlede studietid med 4,3 måneder, men allerede i 2016 var den nedbragt med 3,9 måneder. Så reformens pres har allerede virket og tilbage står så, at den har vist sig at være ”alt for bureaukratisk”, mener ordføreren.

Han henviser til, at Søren Pinds udspil til en ny bevillingsreform vil overflødiggøre Fremdriftsreformen. Hans udspil lægger op til et studiepres og et jobtaxameter, hvor 10 procent af uddannelsesbevillingen skal udløses efter, om de studerende bliver færdige senest 3 måneder efter normeret studietid og er kommet i arbejde senest 2 år efter endt uddannelse.

Men Socialdemokratiets uddannelses-og forskningsordfører, Mette Reissmann, har ikke noget brændende ønske om at ændre ved Fremdriftsreformen: ”S’ er tilfreds med den måde, som reformen fungerer på nu. Der var nogle mål for den og vi har konstateret nogle positive effekter af den, fx i nedsatte studietider. Der kan være mindre detaljer i den, som kan lempes, men vi er ikke præsenteret for noget, som skulle gøre, at den skal lægges i graven”.

Hun forklarer: ”Inden kritikere lægger fremdriftsreformen alt for meget for had, skal man lige bemærke, at Venstres kæder afvikling af fremdrifts-reformen sammen med indførelse af en ny bevillingsmodel. S’ arbejder for en model med et mildt pres på studerende og universiteter, men i de udspil, som foreløbig har været præsenteret, indgår der typer af dobbeltregulering, som S er imod”.

Forhandlingerne om den nye bevillingsmodel – til afløsning af taxametersystemet – fortsat sker bag lukkede døre, hvor Søren Pind forhandler bilateralt med partierne. S-ordføreren er således indbudt vil møde d. 25. august.

Reissmann gør opmærksom på, at Fremdriftsreformen er forligsbelagt (med partierne S, Radikale, SF, Radikale, V og K), så regeringen og Søren Pind kan ikke solo lægge den i graven: ”Det går trægt med forhandlingerne om ny bevillingsmodel. Jeg har foreløbig stillet ca. 50 spørgsmål til konsekvenserne af regeringens første udspil. Da det foreløbig er en lukket forhandling, vil jeg ikke udlevere dokumenterne, for vi forhandler ikke i pressen. Men som S-ordfører har jeg ikke travlt – det er Søren Pind, som snart skal fremlægge sit lovprogram …”