Forfatterarkiv: FORSKERforum

Naturfredningsforeningen: AU-forskning ‘ukorrekt og biased’

“Altså blot, fordi man er folketingsmedlem, kan man jo ikke sidde og påstå, at Århus Universitets forskere holder deres mund, fordi regeringen har en klemme på dem. Det er injurier. Det får konsekvenser. Det lover jeg“, lød den ophidsede trussel mod Ida Auken (Rad.) fra miljøminister Esben Lunde Larsen på et samråd i Miljøudvalget d. 29. nov.

Ministeren reagerede på, at Auken undrede sig over, at AUs vandforskere (DCE) dagen før samrådet havde leveret et afdramatiserende notat, som støttede ministeren. Ida Auken læste det som leveret under pres, fordi ministeren truer AU-forskning med at blive udliciteret: ”Hvad er der sket, siden de pludselig siger noget andet, end for få dage siden? Er det, fordi ministeriet har en klemme på AU på 384 millioner kroner”? (SE POLITIKEN 29.nov.).

AUs redegørelse kom bekvemt for ministeren, for den afviste kritik fra en konsulentrapport (SE Bjørn Molt Petersens ANALYSE ). AUs vandforskning blev kritiseret for manglende kvalitetssikring (af usikkerheder mv. på marginaludvaskning af kvælstof). Dermed blev det Landbrugspakkens forudsætning, at der kun ville ske 18 pct. udvaskning og ikke 30 pct., som eksisterende forskning peger på. Og AUs estimat var med til at bære Landbrugspakken igennem Folketinget, fordi det afdramatiserede mulig forurening.

Ministeren brugte ikke bare AU-notatet i Folketinget. Det er også sendt til EU-kommissionen, som overvåger vandmiljøets tilstand. Men det har Naturfredningsforeningen (DN) nu protesteret kraftigt imod i en advarsel til EU-kommissionen om ikke at tage AUs beregninger for gode varer (SE ANMODNING 21. dec.).

”Aarhus Universitet forsvarer i denne sag brugen af ukorrekte eller biased sammenstillinger og statistiske metoder. AUs notat indeholder en række fejlagtige antagelser …”. DN opfordrer derfor EU-Kommissionen til at genberegne / korrigere på AUs fremstilling af landbrugspakkens konsekvenser.

DN siger, at AU godt nok har indvendinger mod nogle af Molt-analysens faktorer. Men det er på på detaljeplan og anfægter ikke Molt-rapportens grundlæggende konklusion, nemlig at Landbrugspakkens forudsætning ikke indeholdt den kvalitetssikring (usikkerhedsberegning på NLES3 og NLES4), som normalt kræves.

DN bemærker, at AU-notatet således ikke direkte afviser, at 30 pct. marginaludvaskning er (fagligt set) mest korrekt: Molt-analysens centrale påstand om en uacceptabel usikkerhed ”bestrides ikke af Aarhus Universitet, hvorfor marginaludledningen lige så godt kan være 30 pct. som de påståede 18 pct. …”

FORSKERforum har forelagt disse udsagn (pr.mail) for AUs talsmand på området, professor Jørgen E. Olesen, som imidlertid ikke vil besvare DNs påstande. Han henviser til AUs gamle notat. Og til, at AU ikke udtaler sig før om seks uger (1. marts), hvor AU afholder en åben workshop om ”yderligere detaljer omkring de faglige sammenhænge”.

Sjovt nok er samme workshop også minister Esben Lundes undskyldning for at nægte at besvare folketings-spørgsmål …  (SE SVAR 270 TIL Ida Auken)

Pinds nytår-statement: Uddannelses-kvalitet kan og skal måles

Regeringen ville have kvalitet, relevans og regionalitet ind i en ny bevillingsmodel, og skiftende uni-ministres embedsmænd prøvede i mere end et år at finde kriterier til at måle kvalitet. Lige før jul endte det så i et stort forkronet forlig i Folketinget, hvor man var enige om, at 1,25 pct. skal fordeles efter ”kvalitet”, målt på studenter-bedømmelser af studier.

Nogle uddannelseseksperter er skeptiske overfor om studenter-tilfredshed kan måle kvalitet, men det er uni-minister Søren Pind ikke, lød hans nytårs-statement (SE BERLINGSKE 27. 12).

Søren Pind er uenig i, at kvalitet er noget subjektivt, som ikke kan måles: International uddannelsesforskning fortæller ”at man faktisk godt kan sige noget om, hvilke måder at studere på og hvilke uddannelsesmiljøer der gør, at de studerende lærer mest” Forskningen har også vist, hvordan man kan spørge de studerende på en ordentlig måde, som giver fornuftige svar”. Der måles nemlig på en bred palette af indikatorer.

Målet er angiveligt “høj læring hos de studerende og som fremmer ånd, viden og kritisk sans”. Danske og udenlandske eksperter skal inddrages for at finde metoder og indikatorer.

Og det ser faktisk ud som om ministerens Gersing-udvalg – ”Udvalget til bedre universitetsuddannelser” – allerede er i gang med at indkredse målekriterier. Gersing-udvalget udsender en lind strøm af nyheder om stort og småt (SE GERSING-NYHEDER).  Udvalget er i gang med en høringsrunde, hvor man spørger håndplukkede eksperter eller interessenter om, hvordan kvaliteten i uddannelserne kan forbedres – og indirekte involverer det en debat om, hvad der er bedre kvalitet, samt om hvordan det måles.

Uni-ministeren har således ved årsskiftet flere projekter i gang, fx 1) implementering af bevillingsmodellen (herunder målekriterier for ’kvalitet’), 2) Gersing-udvalget om bedre uddannelser samt 3) Sørens Pinds mærkesag om ”mere dannelse”. Men de har hver deres eget liv, for de er ikke formelt relateret til hinanden.

Udvalget – opkaldt efter formanden Agnete Gersing – skal nemlig kun komme med forslag til, hvordan ”kvaliteten af uddannelsernes kvalitet kan styrkes”, og “hvordan de studerende opnår kvalifikationer, som er relevante for et arbejdsmarked i hastig teknologisk forandring” (SE GERSINGS KOMMISSORIUM). Udvalgets nyhedsfokus indikerer imidlertid, at der kan være en indirekte plan om at komme med bidrag til, hvordan kvalitet i uddannelserne kan måles (fx via aftager- eller studenter-evalueringer).

Men det er uvist, om og hvordan ambitionen om “mere dannelse” i studierne skal indgå i Gersing-udvalgets arbejde…

 

Voxpop: Forskere topper i tillidsindeks 2017

For nylig viste et troværdighedsindeks, at jordemødre, sygeplejersker, dommere og læger ligger i top. Journalister, bilforhandlere og politikere ligger i bund (SE RADIUS 2017).

Nu viser en voxpop så, at uni-forskere ligger i top over, hvem danskerne har mest tillid til. Mens to ud af tre (60 pct.) i høj grad /i meget høj grad ”har tillid til de informationer, der kommer fra uni-forskere”, så ligger politikerne i bund, for kun hver sekstende (6 pct.) har tillid til dem – men overraskende nok har kun hver tredje (29 pct.) af de spurgte informations-tillid til personer, som minder om dem selv.

Det viser en et spørgeundersøgelse, som konsulentfirmaet YouGov har foretaget for Uddannelsesministeriet blandt 1007 danskere (SE YouGov-survey).

Voxpop’en afslører, at folk har mistillid til den offentlige debat. Kun hver ottende (13 pct.) mener, at den offentlige debat i høj grad eller i meget høj grad er understøttet af fakta og forskning (36 pct. mener i nogen grad understøttet). Og kun hver tiende (11 pct.) mener, at massemedierne rapporterer nyheder retvisende (mens 45 pct. mener i nogen grad retvisende).

Uni-minister Søren Pind siger: ”Falske nyheder og ”alternative fakta” er desværre i alt for høj grad blevet en del af vores dagligdag. Men det er ganske enkelt ikke muligt at føre en fornuftig demokratisk debat, hvis der ikke er forskel på fakta og holdninger. Det er derfor vigtigt, at forskningen og videnskaben bidrager med fakta, som kan være med til at kvalificere debatten”.

Knap hver tredje (29 pct.) udtrykker konkret ønske om at få mere viden om forskning, mens en lige så stor gruppe er delvis interesserede i at få mere at vide (34 pct.). Og fire ud af ti (39 pct.) mener, at forskningsresultater burde fylde mere i den danske nyhedsdækning.

Det bruger minister Pind til at opfordre til mere formidling: ”Det er positivt, at så mange har tillid til forskerne og ønsker mere forskning og fakta ind i den offentlige debat. Derfor ser jeg gerne, at både forskerne og medierne får et større fokus på at formidle forskningsresultater, så vi på den måde får bygget bro mellem videnskaben og danskerne, og den offentlige debat i højere grad bliver funderet på viden”

Han opfordrer danske forskere til at indgå mere i den offentlige debat: “Jeg vil også gerne appellere til mere diskussion forskerne imellem i den offentlige debat. For det er vigtigt at vise, at der kan være flere vinkler på samme sag – også inden for videnskaben”.

Voxpop’en spurgte ikke, hvilken type forskning, danskerne så er interesserede i. Tidligere undersøgelser har nemlig afsløret en meget selektiv interesse, idet miljøforskning opfattes som mest interessant fulgt af sundhedsforskning. Teknisk-videnskabelige viden er mellem-interessant, mens kultur og politik har mindst interesse (SE EUROINDEKS 2010).

KU sylter tilsynssag om ”loyalitetskontrakt” med SEGES

I september afslørede INFORMATION, at KU-Fødevareinstituttet havde indgået en kontroversiel loyalitetskontrakt med landbrugets videnscenter SEGES. Det førte til spørgsmål i Folketinget og FORSKERforum bad 3. oktober Uni-ministeriet om at vurdere lovligheden i kontrakten. Ministeriet – som er tilsynsmyndighed – indledte en tilsynssag i starten af oktober og gav KU en frist til 4. december på at udrede sagen – men KU har nu overskredet den frist med fjorten dage.

Sagen handler om, at selv om der i eftersommeren 2016 var afsløret ulovlige mundkurvskontrakter om myndighedsbetjening indgik KUs Fødevareinstitut alligevel en problematisk kontrakt med SEGES. Den betød vidtgående tavshedspligt for uni-forskerne, herunder en loyalitetsforpligtelse: KU-forskerne ”skal optræde loyalt og udelukkende varetage SEGES’s interesser i relation til Aftalens omfang og indhold”. Kontrakten overgav også forskernes ophavsret til SEGES og der var ikke nogen klar aftale om offentliggørelse.

Professor Heine Andersen, der har lavet hvidbog om forskningsfrihed, kaldte kontraktens formulering om loyalitet ”hårrejsende”, fordi SEGES hermed kunne kræve hemmeligstempling af resultater, som ikke passer SEGES. Og ophavsrets-professor Morten Rosenmeier mente, at kontrakten betød at forskerne mistede ophavsretten, og det er i strid med forskningsfriheden.

Christian Rabjerg Madsen (S) spurgte i Folketinget om minister Søren Pind (V) var enig i professorernes vurderinger. Ministeren svarede, at det var KU-ledelsens ansvar, at kontrakter udformes inden for lovens rammer. Og så bad han sin Institutions-styrelsen om at vurdere lovligheden i en tilsynssag. (SE SVAR 30.okt.)

FORSKERforum klagede til styrelsen for at få afklaret, om kontraktformuleringerne faktisk overholder Uni-Lovens og Forvaltningsloven, samt Miljøministeriets standardkontrakter for myndighedskontrakter (manual på området) vedr. forskningsfrihed, offentliggørelse og evt. fortrolighedsklausuler.

Nu er det ti uger siden, FORSKERforum klagede. Men ligesom KU har Institutionsstyrelsen ikke travlt; efter en rykker meddeles, at man går videre med sagen i januar. Så har sagsbehandlingen 3-måneders jubilæum …

Pinds Nobel-ambition – uden nye penge

Danske forskere og universiteter skal være blandt de allerbedste i verden. Der skal udvælges og etableres ”få særlige nobelpriscentre”, der skal bedrive ”excellent forskning på allerhøjeste internationale niveau”. ”Toppen af dansk forskning skal op på Nobelpris-niveau”.

Det er næsten som at høre forskningsminister Helge Sanders sportsmetaforer (2001-2010), når man læser regeringens nye strategiplan for forskningen (SE STRATEGIPLAN). Den blev præsenteret af uni-minister Søren Pind og statsministeren ved et pressemøde i Rebild Bakker kl. 12.30.

Men det ligner dygtigt spin fra Søren Pind, for her mødes han ikke af en kritisk presse, der spørger til finansieringen. I modsætning til Sander – som faktisk kom med mange nye millioner (via Globaliseringsfonden) – er Pinds ambitioner nemlig ”udgiftsneutrale”; han har ikke kunnet vride en eneste million ud af Finansministeren.

Regeringens elitesatsning kommer en uge efter, at alle Folketingets ordførere indgik aftale om en ny bevillingsmodel. Nogle fortolkede den som en slags bevillingsgaranti. Men den garanti sås der allerede nu tvivl om, fordi Pind ret beset kommer til at finansiere den nye strategi ved at omfordele fra andre formål. KU-rektor Henrik Wegener – som hvert år beskæres af en 2 pct.s grønthøster – har da også været ude med kritiske kommentarer, og arbejdsgiverne i DI undrer sig såmænd også.

Pind håber på de private fondes medvirker til sam-finansiering i en ”Nobel-pagt”. Disse fonde – Carlsberg, NOVO, Lundbeck, Kræftens Bekæmpelse m.fl. – finansierer i dag 12 pct. af den offentlige forskning (SE FONDSREDEGØRELSE, nov. 2017). Og disse fondsbevillinger vil Pind gerne koordinere (via oprettelse af et ’Forum for Forskningsfinansiering’ med tre aktører: fondene, uni-rektorer samt dept.chef Agnete Gersing (s. 31)). Det fremgår ikke, om minister Pind har taget disse private fonde i ed på, at de er indforståede med at underlægge sig politisk-strategisk styring.

Og så vil Pind tilsyneladende trylle nye offentlige penge frem ved at fastfryse uni’ernes bevillinger på det nuværende niveau, mens den årlige stigning, der sker i BNP, skal reserveres til nobel-satsningen. (Barcelonamålet forpligter alle EU-stater til at bruge 1 pct. af BNP på forskning og udvikling).

Strategien er ikke bare en elitesatsning. Den har også andre formål: ”Forskningen skal gøre mest mulig gavn i samfundet”. I praksis betyder det, at strategien skal virke som erhvervsstøtte ved styring og centralisering af indsatser i ”stærke miljøer” i en bestemt retning (fx på satsningsområderne klima, energi, miljø og fødevarer (s.5)), og inden for bestemte forskningsgrene (især teknologi vidensbaseret innovation i verdensklasse, som skal skabe ”mere værdi i virksomheder” (s.7)).

DMs formand Camilla Gregersen mener det er et paradoks at tale om Nobelpriser og stramme strategier: “Forudsætningen for den forskning, der når internationale højder, begynder med forskningsfriheden og dermed den uafhængige grundforskning, hvor der ikke er krav om et hurtigt afkast eller at efterprøve et bestemt resultat”.

 

Uni-ekspert: Nyt bevillingssystem er NPM

I Uddannelsesministeriets pressemeddelelse om det nye bevillingssystem lyder det flot, at det er enkelt og gennemsigtigt: ”Men det må vist være det, man kalder politisk sprog. En simpel optælling af delkomponenter viser, at institutionerne skal navigere i et bevillingssystem med 10 forskellige bevillingsmæssige delkomponenter”, konstaterer AC-formand Lars Quistgaard (SE kommentar i ALTINGET).

Systemet har ti knapper, der skrues på: 1. Aktivitetstilskud (taxameter som nu), 2. grundtilskud1 (hvoraf 90 procent målt på aktivitetsbaseret udsvingsgrænse), 3. grundtilskud2 (hvoraf 5 pct. genfastsættes målt på resultatkontrakter), 4. grundtilskud3 (hvoraf 5 pct. genfastsættes efter kvalitet målt på studentertilfredshed), 5. resultattilskud (målt på jobtaxameter), 6. resultattilskud (målt på færdiggørelse), 7. kvalitetsmidler1 (ministerpulje, der uddeles af politikerne), 8. kvalitetsmidler2 (ministerpulje til nye aktiviteter, der uddeles af politikerne), 9. regionale tilskud, 10. ekstraordinære STEM-midler (der uddeles politisk til ny teknologi).

Det nye bevillingssystems tre sidste kriterier skal finansiere ministerpuljer til politisk fordeling – såkaldte ”kvalitetsmidler” – som skal opbygges af bøde-indtægter, når uni’erne ikke målopfylder.

Qvistgaard: ”Politikerne har lavet en snedig konstruktion, hvor ikke-udmøntede midler skal bidrage med cirka 180 millioner kroner årligt til politisk prioriterede ”kvalitetstiltag”. Det er en bevillingsmekanisme, hvor resultatmålene er sat så tilpas højt, at man fra politisk side ikke forventer, at institutionerne vil kunne opfylde dem”.

Unieksperten, professor Hanne Foss Hansen kan godt følge Qvistgaards analyse: ”Det er en meget positiv udlægning at kalde noget, der skal udmøntes efter målopfyldelse, for ’grundtilskud’. Det er også diskutabelt, om faktoren job-taxameter er et retfærdigt parameter, for det måles på et arbejdsmarked, som institutionerne jo har yderst begrænset indflydelse på”.

”Og man kan godt kalde det et New Public Management-system. NPM handler om, at der er kobling mellem incitamenter / resultat-mål og så bevillinger. Uni’erne vil nu orientere sine aktiviteter og mål mod alt, der udløser ressourcer og undgå det, der udløser ’bøder’: Først og fremmest vil de fokusere på STÅ-produktion og færdiggørelsestider. Så vil de forhandle indhold i de strategiske rammekontrakter. Hvad angår kvalitet målinger på studentertilfredshed eller lignende vil de nok afvente, mens de forsøger at påvirke, hvordan disse faktorer skal måles i praksis…”

KU-trusler blokerer artikel i FORSKERforum

I decembernummeret af FORSKERforum mangler der en  nærgående artikel om indholdet i den samarbejdskontrakt, som KU har indgået med Microsoft. KU har nemlig truet med fogedforbud mod udgivelse, med retssag og muligt erstatnings-krav, hvis FORSKERforum skriver om kontraktens indhold. Og disse trusler er foreløbig landet til realitetsvurdering hos FORSKERforums advokat, mens artiklen er udskudt.

Bagved ligger grotesk nok, at jurister i verdens største software-firma ikke har styr på datasikkerhed og kryptering. Da FORSKERforum nemlig bad om aktindsigt i kontrakten, fremsendte KU / Microsoft kontrakten som et tekst-dokument, hvor 17 af 56 sider var totalt overstreget, og andre sider kun frigav 5-10 linjer hver.

Men med lidt teknisk assistance kunne tekst-dokumentet dog nemt afkodes. FORSKERforum har altså den fulde kontrakt, uden overstregninger!

Da FORSKERforum så citerede fra de mest interessante passager – der har offentlighedens interesser og som handler om de menige KU-forskeres ansættelsesvilkår – og stillede KU-prorektor Thomas Bjørnholm 7 kritiske spørgsmål, var Fanden løs.

Prorektoren ville ikke svare på spørgsmålene. I stedet truede KU – mens Microsofts jurister pustede dem i nakken – med fogedsag, retssag og erstatningskrav: ”Det er helt uacceptabelt, at FORSKERforum uretmæssigt har skaffet sig adgang til de overstregede oplysninger, som ikke er omfattet af den aktindsigt, KU har givet”.

Om FORSKERforum faktisk har gjort noget ulovligt og derfor ikke må publicere noget om kontrakten, er nu til vurdering hos en advokat. Foreløbig har pressejurist Oluf Jørgensen givet sit bud: FORSKERforum har ret til at offentliggøre lækkede oplysninger, som journalisten ikke er kommet i besiddelse af ved ulovlige metoder og som ikke vedrører militære eller personfølsomme oplysninger. Og han vurderer tilmed, at KU har foretaget en ”meget vidtgående mørkelægning” af passager, som faktisk har offentlig interesse.

For at imødekomme Microsofts interesse i mørkelægning af ”forretningsmæssige forhold”, havde FORSKERforum ellers udeholdt oplysninger af dens slags i de citerede passager. De fremsendte citater til prorektoren koncentrerede sig om de aspekter, der har relation til de menige KU-forskeres ansættelsesforhold, fx ledernes ansættelsesform, kommandoforhold mellem chefer og ansatte, særlige publiceringsregler, ophavsret (IP-rettigheder) m.m.

Hemmeligstemplingen blev motiveret med, at der kunne være ”oplysninger om tekniske indretninger eller fremgangsmåder eller om drifts- eller forrentningsforhold eller lignende”.  Men FORSKERforum kunne ved selvsyn konstatere, at KU brugte hemmeligt-stempling langt videre end deres begrundelse retfærdiggør. Derfor spurgte FORSKERforum – med henvisning til konkrete passager i kontrakten – hvorfor KU misbruger offentlighedsloven til at mørkelægge, hvad offentlighed og KU-ansatte egentlig har et berettiget krav på at vide?

Miljøforskning under politisk styring – med nye mundkurve

Søndag blev AUs fremmeste vandmiljøforskere indkaldt til internt krisemøde, hvor også dekanen, prodekanen og AUs kommunikationschef deltog. Miljøeksperten Bjørn Molt Petersen havde kritiseret AUs beregninger bag Landbrugspakken. Mødets formål var at gå til modangreb og aftale en enighedsfront. Nogle forskere gik fra mødet med den opfattelse, at de havde fået mundkurv på, fordi kun professor Jørgen E. Olesen blev bemyndiget til at udtale sig om Landbrugspakken.

Professor Stiig Markager meldte herefter afbud til deltagelse i DRs DEADLINE. Han blev afløst af Olesen. Og når BERLINGSKE bagefter spørger Jørgen E. Olesen, om AUs uafhængige myndighedsbetjening ikke går ministeriets ærinde, når man agerer på den måde, lyder svaret, at han ser det som en helt naturlig del af myndighedsrådgivningen, “at vi klæder ministeren bedst muligt på”. (SE BERLINGSKE)

Olesens og AU-ledelsens rolle-opfattelse er helt i overensstemmelse med Miljøministeriets forventning til dem, viser tophistorien i dagens nye nummer af FORSKERforum. Miljøstyrelsen lavede nemlig allerede i marts en snedig strategiplan, som fastlagde procedure for udarbejdelse af NOVANA-rapporten og for offentliggørelser. Miljøministeriet er instruktøren og AUs miljøforskning skal spille hovedrollen.

Strategiplanen dikterede, at når AU-DCEs miljøforskere har deres NOVANA-data klar, skal datas “politiske relevans” vurderes af Miljøstyrelsen, før AU-forskerne laver deres første udkast. Som derefter kan udsendes til høring hos interessenter, herunder Miljøstyrelsen selv…

Emer. professor Heine Andersen har lavet hvidbog om forskningsfrihedens tilstand og er rystet: “Miljøministeriet vil ‘vaske’ rapporten for, hvad der er politisk hensigtsmæssigt for ministeren. AU-forskerne sendes ud i en gråzone og en grim klemme, for de skal ‘forhandle’ deres forskningsresultater med en politisk part. Denne sag viser jo tydeligt, at der er stor risiko for, at Folketinget får politiserede rapporter om miljøets tilstand fra Miljøministeriet”.

Fra vandmiljø-forskerne i Aarhus afdramatiserer chefkonsulent Poul Nordemann. Udlægningen af strategipapiret er en “total misforståelse”. Han har ingen problemer med Miljøstyrelsens procedure.

Planens hensigt er at “imødegå antallet af sager om aktindsigt inden offentliggørelse”. Derfor skal data oparbejdes og samles til sidst, nærmest i dagene før NOVANA-rapporten udgives. Med den strategi undgås, at Naturfredningsforeningen, DR eller FORSKERforum ødelægger styrelsens styring, lød strategien. Koordineringens formål var at beskytte minister Esben Lunde mod en forventet ballade (om stigende kvælstof-forurening i modstrid med Landbrugspakkens forudsætninger). (SE STRATEGIPLAN, marts 2017)

Strategiplanens koordinering har flere effekter. Dels lukker den for offentlighedens adgang til (del-) data. Selv om rådata faktisk eksisterer allerede i april, frigives de først med NOVANA et halvt år efter. FORSKERforum kunne således ikke få aktindsigt i deldata i oktober; AU-DCE henviste til, at disse ikke findes (endnu) og i øvrigt er forsinkede pga. den såkaldte “fejlanalyse”.

Og dels virker koordineringen som mundkurv på AU-forskerne, som ikke må udtale sig om fagligt relaterede data, før rapporten foreligger. Det så man eksempel på i forrige uge, hvor ALTINGET og FORSKERforum afslørede, at klorofyl-koncentrationen steg drastisk i 2016 (Landbrugspakkens første år). Men da ALTINGET bad AU-chefkonsulent Poul Nordemann om fagligt at kommentere disse tal – som ikke er påvirket af den såkaldte fejlanalyse – afviste han at udtale sig med henvisning til, at AU-DCE først udtaler sig, når NOVANA-rapporten udkommer…

Tavsheden minder om forløbet bag Gyllegate, hvor det blev afsløret, at AU-DCEs forskere var underlagt mundkurvs-kontrakter. De havde forbud mod at udtale sig fagligt om Landbrugspakkens forudsætninger i to måneder, indtil 1. februar 2016. Landets fremmeste eksperter skulle tie stille, mens Landbrugspakken blev diskuteret i Folketinget.

Og dels kan koordineringen bruges af Miljøministeriet til at diktere procedure over for AU-miljøforskningen. Da FORSKERforum efterlyste kommunikationen mellem ministeriet og AU-DCE om, hvad der var den faglige begrundelse 4-måneders udsættelsen af NOVANA-rapporten, var der ingen faglig forhandling. Miljøstyrelsen giver tilsyneladende diktater til AU-DCEs direktør pr. telefon – uden at der i øvrigt findes telefon-notater om indholdet. Sådan foregik det i oktober over for AU-DCEs direktør, hvorefter ministeren kunne bruge AU som legitimation, “AU er enige i, at resultaterne bør offentliggøres samlet” (SE MINISTERINDSTILLING oktober).

FORSKERforum har spurgt AU-DCE-direktør Hanne Bach om der i praksis er et kommandoforhold, hvor Miljøministeriet pr. telefon dikterer procedure og køreplan – herunder 4-måneders udsættelsen af NOVANA? Men herfra svared en kommunikationskonsulent på direktørens vegne: “Hanne Bach ønsker ikke at medvirke i de fremsendte udkast…”

Kleingeld: 20 mio. årligt til ny sprogstrategi

Det er mærkelig timing. Et udvalg om en ny sprogstrategi afleverede sin haste-rapport for et år siden, og siden har det været syltet. Så offentliggør uni-minister Søren Pind sin store aftale om nyt bevillingssystem i fredags. Og i slipstrømmen offentliggør han så regeringens sprogstrategi.

Det er som om han ikke er særlig stolt af sprogstrategien, så den skal druknes lidt. Strategien er ellers ambitiøs, men han har åbenbart ikke kunnet få sine regeringspartnere eller Finansministeriet til at give mere end 20 mio. årligt til strategien. At det er småpenge forsøges skjult bag pressemeddelelsen: ”100 mio. kr. til ny sprogindsats”, som dækker over 5×20 mio. kroner i perioden 2018-2022. Og den oplysning står ikke i pressemeddelelsen, men først på side 8 i strategien …

”Set i forhold til, hvordan naturvidenskab og it og teknik og sundhed får midler, så er det da korrekt, at 20 mio. årligt ikke syner af meget. Søren Pind er jo oprigtigt interesseret i at opruste sprog og dannelse, men større indsats kan have mødt modstand fra kræfter i Folketinget, som mener, at vi ikke har brug for mere end dansk og engelsk…”, forklarer RUC-rektor Hanne Leth Andersen, som var formand for udvalget under Undervisningsministeriet, som lavede hasterapporten for et år siden.

 ”Men hvis man så tager de positive briller på, læser jeg sprogstrategien som en meget vigtig markering om helhedstænkning i systemet fra regeringen. Det anerkendes, at der er brug for oprustning af sprog i hele det danske uddannelsessystem, fra folkeskolen til uni’er. Det nævnes, at sprog er vigtig for borgerne, der skal forstå omverdenen. Det anerkendes, at danskerne har brug for mere end engelsk. Det nævnes, at det er vigtigt, at studerende udvikler sprog som tillægskompetencer, især inden for engelsk, tysk og fransk, men man nævner faktisk også kinesisk og arabisk”, siger hun.

Hun savner i fremstillingen af de hidtidige indsatser lidt selvkritik, især på de drastiske konsekvenser, som gymnasiereformen medførte med færre sprogtimer, nedprioritering af andre sprog end engelsk og den afsmitning det har haft på søgningen til fagene, også på lærersiden.

Strategiens bærende initiativ er oprettelse af et nationalt center for fremmedsprog – fysisk baseret på et vest og et øst-uni’ – som ”blandt andet skal understøtte en positiv udvikling for sprogfagene i grundskolen, på ungdomsuddannelserne, på læreruddannelsen og universiteterne. Centret skal også udbyde efteruddannelsesforløb for sprogundervisere og styrke fremmedsprog som tillægskompetence på de videregående uddannelser” (SE STRATEGIEN).

Søren Pinds kæphest med mere dannelse nævnes ideelt i strategiens indledning, men i den operationelle rapport handler det om erhvervskompetencer og erhvervlivets behov?

 ”Sprogfagene er et udpint område, for der er sket en eklatant reduktion i de sidste 10-20 år – med nedlæggelse af fag og langt færre sproglærere. Men når der så skal argumenteres politisk for at vende den udvikling, taler man ikke om behovet for mere ’almendannelse’, men nytte-orienteret med anvendelsesorientering og erhvervslivets interesser…”, slutter Hanne Leth.

KUs fyring af professor Thybo underkendt

Hvis en uni-ledelse gerne vil af med en ubekvem medarbejder koster det seks måneders løn samt besvær og advokatudgifter. De kan få underkendt deres fyringsbegrundelser i det fagretlige system. Men de behøver ikke at genansætte den ubekvemme…

Det er læren om den kontroversielle geologi-professor Hans Thybo, som KUs nat-fakultet fyrede i september 2016 efter 30 års ansættelse og en velmeriteret forskningskarriere med brede internationale netværk.

Sagen er nu afgjort ved en faglig voldgiftskendelse, som underkendte fyring som stridende mod overenskomsten og som “forliger” sagen ved at Thybo tilkendes 6 måneders løn. Kendelsens er en sejr for fagforeningen DM, for det er sjældent, at man får medhold i den slags sager. Fuldt medhold har man dog ikke fået, for man har ikke medhold i et krav om genansættelse.

Hans Thybo blev fyret af Københavns Universitet, fordi han angiveligt skulle have opført sig illoyalt over for universitetsledelsen. Han skulle i en mail angiveligt have opfordret en egyptisk post.doc. til at kritisere ledelsen (ved besvarelse af en APV). Og han havde brugt en privat email-konto til arbejdsrelateret korrespondance, lød anklagen. Voldgiftens præmisser er endnu ikke nærmere begrundet, men det handler sandsynligvis om, at KU ikke har kunnet føre bevis for de kritiserede handler eller at det ikke er nok til at begrunde en fyring.

Det var den formelle begrundelse, men nedenunder cirkulerede rygter om uformelle begrundelser, fx at han skulle have haft rod i rejseafregninger og at der var samarbejdsproblemer. En advokatundersøgelse til en halv million kroner førte til, at Thybo skulle tilbagebetale 2.625 kr.

Hans Thybo opfatter voldgiftsafgørelsen sådan: at han har fået fuld oprejsning: ”KU har hele tiden forsøgt at få det til at se ud, som om der var tonsvis af andre sager imod mig. Det passer altså ikke, og det er nu godtgjort. De har forsøgt at antyde, at pressens dækning af sagen ikke var korrekt. Og nu kan jeg bare sige, at det er fuldt retvisende, dækkende og korrekt, hvad der er blevet skrevet”.

Thybo mener, at der bag sagen lå personligt nag fra 2-3 kolleger, herunder en institutleder, som afsatte Thybo som forskergruppe-leder efter anklager om, at han ikke havde ”respekteret og efterkommet din ledelses anvisninger og instrukser”.

Thybo mener, at KU har lidt et betydeligt prestigetab med fyringen og presseomtalen, som også var international. Han mener, at KU de facto nedlagde et forskningsområde, hvor Danmark ellers var internationalt førende. Thybo er i dag ansat som forsker på Istanbuls Tekniske Universitet.