Forfatterarkiv: FORSKERforum

Godt nyt for ‘sektorforskningen’: Udlicitering udsat

I slutningen af juni 2017 bekendtgjorde miljøminister Esben Lunde Larsen, at han udliciterer (“konkurrenceudsætter”) ministeriets bevilling til myndighedsbetjening. Det blev ikke begrundet med faglig utilfredshed med de hidtidige hovedaktører (AU, DTU og GEUS o.a.). Begrundelsen var ideologisk-økonomisk: Udlicitering skaber konkurrencen og kvalitet.

Første etape omfattede bl.a. veterinærområdet (som KU / Serum-institutet vandt fra DTU). Næste del skulle ramme naturområdet, herunder skov samt luft og emissioner. Men i slutningen af september meddelte ministeriet pludselig, at ”planlægnings-varslet” er forlænget med et år (så de nuværende opgaver først er opsagt pr. 1.jan 2022).  Og de følgende etaper 2-4 med bl.a. jord, vand og hav forlænges tilsvarende med et år, så AU, DTU og GEUS får et pusterum før ‘deres områder’ sættes i åbent udbud… (SE MINISTERIETS NYHED 21 sept.).

Miljøministeriets begrundelse for udsættelsen lyder: ”Udarbejdelsen af den overordnede plan for den resterende konkurrenceudsættelse (runde 2, 3 og 4) forlænges tilsvarende for at give tid til en grundig afdækning af mulige gevinster og risici, så de værdifulde forskningsmiljøer i Danmark ikke bringes i fare ved en konkurrenceudsættelse”.

Men den kryptiske formulering ”mulige gevinster og risici” udløser spekulationer på, om det er signal til hel eller delvis tilbagetrækning af udliciteringen. Det er ingen hemmelighed, at Esben Lunde tvang en forhastet udlicitering igennem som en ideologisk markering. Han imødekom landbrugslobbyen forbitrelse over, at AU-forskerne ikke deltog i minister Eva Kjer Hansens manipulation med forudsætningerne bag Landbrugspakken, der som bekendt udløste Gyllegate og ministerens fyring. Og der kunne også være en anden gevinst, nemlig at udliciterings-truslen virker disciplinerende på forskerne, for kontrakterne med AU og DTU skal jo genforhandles.

Efterfølgende kan det være gået op for ministeriets embedsmænd, at udliciteringen var forhastet – og måske har embedsmændene tilmed fortalt den nye minister Jakob Ellemann-Jensen, at udliciteringen ikke er så fagligt hensigtsmæssig og ressurce-rationel. Så derfor bør man tage sig en tænkepause.

Erkendelsen kan være resultat af den ”markedsafklaring”, som konsulentfirmaet DeLoitte har afleveret til ministeriet. Her skulle uni’erne AU og DTU med myndighedsbetjening angive deres ”styrkepositioner og områder, hvor de ønsker at byde ind”. Men Miljøstyrelsen har nægtet FORSKERforum aktindsigt i ”markedsanalysen” med henvisning til det offentliges økonomiske interesser (”Miljøministeriets forhandlingsmuligheder”). FORSKERforum har klaget over afslaget med henvisning til, at det er usagligt begrundet.

Det forhastede eller uhensigtsmæssige kan også være en erfaring i den evaluering af udliciteringen, som ministeriets embedsmænd netop nu er i gang med at lave, og som skal danne baggrund for en masterplan over, hvilke miljøområder der skal udbydes i de næste etaper 2-4. Ministeriet oplyser, at evalueringen kommer som planlagt i november, men udsættelsen betyder, at masterplanen / køreplanen først kommer engang i 2019 ….  (SE MINISTERIETS KØREPLAN HER).

Klimafejde: Pressenævnet kritiserer FORSKERforum

FORSKERforum må gerne kalde Jens Olaf Pepke Pedersen for ”klimaskeptiker”. Det har ellers været Pepkes hovedanke i de 6 klager, som han har indsendt til Pressenævnet. Men nu har Pressenævnet altså afgjort, at det ikke er kritisabelt. Man må gerne kalde Pepke for ”klimaskeptiker” uden at karakteristikken skal forelægges for ham.

Til gengæld giver Pressenævnet Pepke ret i to andre klager. Kendelserne vil blive trykt i det næste nummer af FORSKERforum.

Pressenævnet kritiserer, at FORSKERforum gengav Pressenævnets afgørelse på en  misvisende måde, når der i gengivelsen stod, at Pepke er ”kendt som hørende til de 3 pct.” klimaforskere, som er uenige med 97 pct.-konsensus’ om, at klimaændringerne skyldes mennesket. Men det aspekt havde nævnet ikke udtalt sig om, og derfor var referencen misvisende. Derimod har nævnet ingen kritik af, at Pepke kaldes ”klimaskeptiker” for ”oplysningen herom (var) ikke ukorrekt” (se kendelse 1 HER).

FORSKERforum bragte i nr. 315 redigerede uddrag af dels Pepkes indlæg i WEEKENDAVISEN mod John Cooks forskning i 97-pct. klimakonsensus’ blandt klimaforskere og dels Cooks replik / læserbrev til WEKENDAVISEN. Begge var forkortede. Pressenævnet kritiserer imidlertid redigeringen af Pepkes for at være en forvanskning, fordi der angiveligt er bortredigeret centrale oplysninger.

Og så kritiserer Pressenævnet, at FORSKERforum ikke forelagde Cooks replik / læserbrev til WEEKENDAVISEN for Pepke, for Cooks udsagn kunne angiveligt være ”særdeles skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for Jens Olaf Pepke Pedersen”. (SE KENDELSE 2 HER).

Kendelsen er omtalt i fagbladet JOURNALIST (SE JOURNALISTEN HER). 

Registrér din sygdom!

Danske uni-lærere er statens mindst syge medarbejdere. Mens de har 3,8 sygefraværsdage pr år, så har jurister / økonomer i staten 6,3 dage. Men forskellen skyldes ikke, at forskerne har et jernhelbred, derimod at de ikke registrerer, når de er syge – og det er et problem, fortæller det nummer af FORSKERforum, som udkom i går.

Syge-statistikken for uni-lærerne er næppe retvisende: ”Jeg tror, en del af forklaringen – desværre – ligger i den fleksibilitet, man har som forsker. Selv om du en dag er helt ødelagt af influenza, så må du bare skrive videre på artiklen næste dag. De fleste vip’er er jo så vant til, at der ryger aftener, weekender og så videre. Når man det ikke i dag, så gør man det på et andet tidspunkt”, forklarer KU-antropologiprofessor Hanne Overgaard Mogensen. Hun er medlem af sit fakultets arbejdsmiljøudvalg.

Hun fortolker den manglende sygemelding som en af selvledelsens bagsider. Sygdom er noget, man selv håndterer: ”Der er en sammenhæng mellem fleksibilitet, grænseløst arbejde og den manglende selvrapportering af stress. Man påtager sig ansvaret, uanset om man har været syg eller ej. Ingen udfører ens opgaver for en, ingen skriver artiklen, så det hober sig bare op uanset hvad.”

At forskere ikke belemrer kolleger og ledere med deres sygdom, kan være meget sympatisk, men ikke smart, siger CBS-post.doc. Pernille Steen Pedersen. Hun forsker i psykisk arbejdsmiljø og mener, at det er et problem, at det reelle sygefravær ikke registreres:

”Hvis statistikken viser, at der tilsyneladende er meget få sygemeldinger på grund af stress, så er der jo ikke noget stress-problem. Men jeg kan ikke genkende, at forskere ikke er stressede – derimod at der er en meget alvorlig stress-problematik”, siger hun. ”Det er vigtigt at registerere. Og klat-sygefravær på en enkelt dag er også sygefravær, hvis lederne skal kunne følge med i omfanget af sygemeldinger, og om arbejdspladsen eksempelvis er problemer omkring stress…”

Drikkevand: Forskeres advarsler forsvandt

GEUS-forskerne har ”myndighedsbetjent” Miljøstyrelsen om drikkevands-overvågningen og har kunnet sende advarsler og anbefalinger videre, som Miljøstyrelsen så skulle reagere politisk på. Det er også tilfældet hvad angår forurening af grundvandet / drikkevandet, som er ved at blive en brændvarm politisk sag, fordi der har vist sig alarmerende giftstoffer i 2018-prøver.

Og FORSKERforum afslører i dagens nye blad, at GEUS-forskerne faktisk har passet deres forpligtelser med at myndighedsbetjene, men forskernes advarsler og anbefalinger forsvandt i beslutningssystemet. Og sagen kan være illustrativ for relationen mellem forskere og beslutningstagere, når der går politik i kontroversielle sager:

Da FORSKERforum undersøgte, om GEUS-forskerne havde forsømt deres overvågningspligt afslørede aktindsigt,

  • at GEUS faktisk mange gange har anbefalet cloridazon på screeninglisten til vandboringsprøver igennem årene (2007, 2010, 2012 og 2016).
  • At GEUS senest i april 2016 anbefalede cloridazon på listen. Miljøstyrelsen lovede at bringe anbefalingen videre i beslutningssystemet, men den forsvandt eller blev frasorteret.
  • At der i august 2017 blev afsløres der om alarmerende mængder cloridazon i drikkevandsprøver, hvorefter Miljøstyrelsen greb straks ind. Og bagefter undskyldte sin langsommelighed overfor andre myndigheder med, at ”Miljøstyrelsen og GEUS i foråret 2016 ikke vurderede, at der var behov for en nærmere undersøgelse i grundvand og drikkevand”. Hvilket altså var åbenlyst usandt.

Da FORSKERforum spurgte Miljøstyrelsen, om forsvindingen og GEUS som undskyldning ikke var politisering af myndighedsbetjeningen, ville Miljøstyrelsen ikke stille op til interview. I stedet sendte man efter fire dages overvejelser et skriftligt svar i form af en teknisk redegørelse for procedurer med detaljer og fagudtryk, som er sort snak for lægmand:

 ”Styrelsens skriftlige svar forholder sig slet ikke til FORSKERforums konkrete spørgsmål. Det er da meget problematisk, at en offentlig myndighed ikke vil svare på kritiske spørgsmål om deres forvaltning af miljøet”, konstaterer geologisk rådgiver Walter Brüsch fra Naturfredningsforeningen. Han har tidligere været grundvandsekspert i GEUS 1984-2016. ”Hvad angår den forsvundne anbefaling lugter det af, at det ikke er en faglig overvejelse, men en politisk frasortering. Og man kan jo kun gisne om, hvorfor Miljøstyrelsen bagefter prøver at bruge forskerne som undskyldning eller legitimation …”

Se FORSKERforum 318 / oktober her

Rigsrevisionen: Studerende skal studere flere timer/uge

Et studieår består af 1650 timers studietimer om året, og det skal udløse 60 ETCT-point. De studerende skal dog ikke nøjes med at studere 37 timer om ugen, men derimod 43 timer i semestret (når ferieperioder fratrækkes), ifølge kvalitetsudvalget.

Men de danske studerende studerer for få timer, mener Rigsrevisionen efter en analyse på basis af eksisterende undersøgelser. På nogle studier bruger de studerende ned til 16-17 timer ugentligt. Og det er langt fra fuld tid, som de får SU for: ”Det er Rigsrevisionens vurdering, at staten ikke får tilstrækkelig effekt af de 13 mia. kr. der årligt gives i tilskud til de videregående uddannelser” (s.19), lyder kritikken i en revisionsberetning (SE BERETNING).

Rigsrevisionen har ikke lavet en selvstændig analyse af tidsforbruget, men læner sig op af uni’ernes egne undersøgelser, som angiver ca. 33 t/uge på AU (2017), 41 t./uge på DTU (2015) og 29 t./uge på SDU (2017). Og det skal sættes op mod 43 timers-, normen.

Uddannelsesministeriet er tilsynsmyndighed og kritiseres for ikke at arbejde med de studerendes tidsbrug i styringen. Man har fx ikke fastsat en (fast) norm for (skønnet) studie-tidsforbrug pr. ETCT-point. Ministeriet har heller ikke krævet, at monitorering af tidsbrug skal indgå i institutionernes tilrettelæggelse af studierne.

Rigsrevisionens afsæt er: ”Det er Uddannelsesministeriet og institutionernes ledelse, der bør kunne sandsynliggøre (og dermed dokumentere), at den bestående eksamens-aktivitet svarer til fuldtidsstudier” (s.40). Med det afsæt gives en generel kritik, så der gås ikke nærmere ind i forskelle i tidsforbrug mellem studier. Faktoren erhvervsarbejde diskuteres heller ikke, hverken som studieforlængende eller -kvalificerende.

Uddannelsesministeriet har forbehold overfor Rigsrevisionens firkantede tilgang til studietiderne: Ministeriet påpeger bl.a. at uni’erne “ikke kan tvinge studerende til et bestemt tidsbrug, da denne vil være påvirket af en række forhold såsom motivation, evner, adgangsgrundlag m.v.” Og uni-ledelserne minder om, at uni-uddannelser “er kendetegnet ved, at de studerende er voksne og kompetente mennesker, der er ansvarlige for egen læring. Det er til gengæld uni’ernes ansvar at tilrettelægge uddannelserne på en måde som muliggør dette” (s.41).

Professionshøjskolen Metropol får ros for at måle (”monitorere”) deres uddannelser. Det satte Metropol i gang efter at undersøgelser afslørede et meget lavt tidsforbrug på lærer- og pædagog-uddannelser. Derfor opsamler Metropol viden om tidsforbruget på udvalgte kurser i et ledelses-informationssystem som supplement til målinger af af det samlede tidsbrug pr. uddannelse (s.29). Det fremgår dog ikke, hvordan dette tidsforbrug konkret måles.

AFSLØRING: 103-150 misbrug af timelærere

I 2012 fandt Rigsrevisionen ved stikprøvekontrol 74 tilfælde, hvor uni-ledelserne misbrugte reglen om, at eksterne lektorer maximalt må arbejde 780 timer. Den største synder var CBS med 58 tilfælde. Rigsrevisionen gav påtale og næse til Uni-styrelsen for ikke at opfylde deres tilsynsrolle. Uni-ledelserne lovede bod og bedring, og det stillede Rigsrevisionen sig så tilfreds med.

Men problemet blev ikke løst, det er vokset. FORSKERforums lønstatistik over eksterne lektorers indtjening afslører, at der er 103-150 personer på uni’erne, der tjener mere end 205.920 kr. årligt – hvilket indikerer, at de arbejder ud over maximum-timetallet på 780 timer. Den største synder er suverænt DTU, fulgt af SDU og CBS.

FORSKERforum har fået aktindsigt i eksterne lektorers lønninger og konstateret, at der er en del som tjener over 205.900 kr. (der er den maximale årsløn for det maximale timetal på 780 timer). Tjener man ud over dette, overtrædes timeloftet  (hvis overskridelse af lønloftet altså ikke skyldes, at lokale ledelser har givet store personlige tillæg, hvilket er lovligt. Men omfanget af personlige tillæg er ukendt).

— Den første artige afsløring i aktindsigten er således, at der er 103 personer, som tjener mere end 225.00 kr. årligt. Og det skønnes at der er ca. 50, som tjener i intervallet 205.900 – 225.000 kr. årligt. I ALT 103-150 personer som overskrider timeloftet (ekskl. personlige tillæg).

Uni-styrelsen står over en ny næse, som bliver noget længere end i 2012, hvor uni’erne blev kritiseret for ikke at følge reglerne ”til trods for ministeriets vejledning”. FORSKERforum har forelagt de nye data for Uni-styrelsen, som er tilsynsmyndighed, med anmodning om, at det undersøges om ansættelsesreglerne er overtrådt, og i givet fald, hvad man agter at gøre ved det.

Maximum-timetallet er lavet for at få minimums-regler og –rettigheder, så der ikke drives rovdrift på den store buffer af eksterne lektorer og undervisnings-assistenter. Intentionen med loftet var at tilskynde uni-ledelserne til at lave åremålskontrakter eller fastansætte undervisere / forskere med stort timetal.

— Den anden artige afsløring er, at uni’erne brugte i alt 4737 eksterne lektorer i 2017, og det er interessant, fordi uni-ledelser og -ministeriet i årevis har påstået, at det ikke var muligt at opgøre antallet og et evt. misbrug. Og den nye statistik indikerer (skøn), at der kan være 500-1000 eksterne lektorer, som kan have dette deltidsjob som hovedindtægt, og som dermed lever på usle vilkår.

RUC-lektor Janne Gleerup er medudgiver af en ny rapport om prekariatet: ”Institutter bruger midlertidige stillinger i bunden af stillingsstrukturen af økonomiske hensyn. Det sker i en ’polyfilla-økonomi’, hvor de løstansatte fylder ud som buffer for det, de fastansatte ikke kan tage sig af…”

(SE FORSKERFORUM 316 – september).

KLIMAFEJDE: Klageregn fra seniorforsker Pepke til Pressenævnet

Brud på god presseskik og krænkelse af ophavsret. Sådan lyder anklagerne fra DTU-sektorforsker Jens Olaf Pepke Pedersen mod FORSKERforum. Han er nu oppe på seks klager til Pressenævnet, hvoraf de to er behandlet og fire bliver afgjort inden for de næste måneder. En klage handler om FORSKERforums angivelige ”mis-redigering” og forkortelse af hans klima-indlæg i Weekendavisen, selv om også et modindlæg af John Cook var redigeret. En anden klage handler om, at FORSKERforum skrev ”Pepkes senest klage”, hvor Pepke mener, at det var den forrige….

Essensen af Pepkes klager er, at han ikke vil kaldes og eksponeres som ”klimaskeptiker”.  Pepke mener ikke, at der findes nogen definition af begrebet, og derfor burde FORSKERforum forelægge denne karakteristik for ham, før den trykkes. Pepke er også uenig i forskning, som viser, at 97 pct. af alverdens klimaforskere mener, at klimaændringerne er menneskeskabte – og han vil ikke rubriceres som tilhørende de 3 pct., som ikke mener, at klimaændringerne er (primært) menneskeskabte.

FORSKERforum henholder sig til, at i henhold til de presseetiske regler må medier gerne trykke noget faktuelt uden forelæggelse. Og det er faktuelt ud fra Pepkes postition i klimadebatten, at Pepke er ‘klimaskeptiker’. Han mener nemlig, at klima-ændringerne skyldes naturens forandringer over tid og ikke, at ændringerne er (primært) menneskeskabte. Dermed er han uenig med de 97 pct. af alverdens klimaforskere.

Men Pepke gør sig særlig interessant for FORSKERFORUMs publikum, fordi han er en offentlig kommentator i klimadebatten (med fast talerstol i Weekendavisen). Og herfra spreder han tvivl, støj og misinformation om klimaforskernes 97 pct.’s konsensus (jf. hans artikel i Weekendavisen). Og den støj kan politikerne bruge til at sige, at ‘forskerne jo ikke er enige, så vi behøver ikke at gøre noget ved det’ (SE EKSEMPEL: DF-ordfører 11. august).

September-nummeret af FORSKERforum 316  – som udkommer torsdag – har tema om KLIMAFEJDE. Der er bl.a. et email-interview med Pepke, som forklarer, hvad der er hans position i klimadebatten, og hvorfor han klager så ihærdigt over FORSKERforum: ”Det er ikke misinformation at gøre opmærksom på usikkerheder”, siger han. ”Mine klager er et – tilsyneladende håbløst – forsøg på at få FORSKERforum til at følge de enkle regler for god presseskik, at man ikke videregiver forkerte oplysninger …” (SE (FORSKERforum 316 – september s. 24).

På det centrale spørgsmål, om Pepke mener, at klimaforandringerne er (primært) menneskeskabte svarer han undgivende: ”Jeg tager ikke stilling til, hvor stor en del, der er menneskeskabt og hvor stor en del, der er naturlige …”

Pepke har også henvendt sig til fagbladet JOURNALISTEN med sin krænkelseshistorie, der indbefatter, at Pepke mener, at hans ophavsret er krænket, fordi FORSKERforum trykte uddrag af hans column i WEEKENDAVISEN. FORSKERforum svarer på Pepkes beskyldninger. (SE JOURNALISTENs nyheder 28.aug.).

Dimensionering på udenlandske studerende

Torsdag den 22. august kl. 15.33 offentliggjorde uni-minister Tommy Ahlers ministerium en tilsyneladende uskyldig pressemeddelelse: ”Flere internationale studerende skal blive og arbejde i Danmark efter studierne”.

Bagved lå imidlertid en drastisk dimensionering på 1.000-1.100 studiepladserpå engelsk-sprogede uni- og diplomingeniør-uddannelser. Antallet af studiepladser skal ned på studier med mange internationale studerende og ”hvor mange nyuddannede rejser hjem igen og dermed ikke bidrager til det danske arbejdsmarked”, lyder begrundelsen. Hvordan det konkret skal foregå, aftales nærmere med de otte uni’er, som har uddannelser, der skal dimensioneres.

Argumentationen for dimensioneringen er nationaløkonomisk. De udenlandske EU-studerende er dyre i SU, og omkring halvdelen er udvandret fem år efter studiestart. Fire ud af ti forlader landet, så snart de har fået et eksamensbevis. Så to ud af tre udenlandske studerende er en udgift for Danmark, fortæller en ministeriel analyse (SE PRESSEMEDDELELSE) .

Talsmanden for uni-ledelserne i Rektorkollegiet, rektor Anders Bjarklev, ærgrer sig over, at der sættes et loft ind over, hvor mange internationale talenter, der må være på nogle uddannelser. Han mener, at der burde arbejdes på at fastholde studerende på områder, hvor der er mangel på arbejdskraft – i stedet for at holde dem væk!

Fra Aarhus lyder protesten, at udspillet spænder ben for AUs erhvervs-satsning: Der er stort behov for dataloger og ingeniørkandidater, og man har satset på at uddanne 200 flere udenlandske ingeniørstuderende end i dag, hvis man skal imødekomme erhvervslivets efterspørgsel, forklarer AU-rektor Brian Bech Nielsen. Men hvis dimensionerings-forslaget kommer igennem blokerer det for meroptaget.

Men forslaget vil også ramme hum’- og samf’-uddannelser, idet der her skal skæres 170 studiepladser på hvert af områderne (SE AUs PROTEST).

Professor og EU-ekspert Malene Wind mener ikke, at dimensioneringen er i strid med EU-retten, men dimensioneringen risikerer også at ramme danske studerende: ”Det er op til hvert enkelt land, hvordan og hvad man vil udbyde af uddannelser, herunder fx ”engelsksprogede uddannelser”. Intentionen med dimensioneringen er tilsyneladende at spare penge ved at gøre det mindre attraktivt for udlændinge at søge ind på en dansk uddannelse. Men da alle ansøgere skal behandles lige ifølge EU-retten, så kan dimensioneringen jo risikere at begrænse studiepladser for danske ansøgere, for det er ulovligt at frasortere en bedre kvalificeret udenlandsk ansøger på nationalitet frem for en ringere dansk ansøger…”

AU-forsker, hvordan med din forskningsfrihed?

I sidste uge fik alle AU-forskere et spørgeskema med spørgsmål om, hvordan de oplever forskningsfrihedens tilstand på AU, fx ”har du inden for de seneste fem år selv oplevet pres for at ændre dine forskningsresultater? Eller “har du inden for de seneste fem år selv oplevet pres for at udskyde offentliggørelse af dine forskningsresultater?” Og hvis man svarer ja, gås der videre til spørgsmål om, hvem der har lagt pres på (AU-ledere, ministerier eller anden offentlig myndighed m.fl.).

Spørgeskemaet er udsendt som første fase i AUs undersøgelse af om, forskere bliver presset til at tage ”usaglige hensyn” efter at POLITIKEN i februar fortalte, at 7 pct. af uni-forskere har oplevet (politisk) pres på deres faglige arbejde. Undersøgelsen er generel blandt alle AU-forskere, men der er dog særlige svarkategorier til AUs sektorforskere med myndighedsbetjening på kontroversielle (miljø-) områder, som har været i offentlighedens søgelys med sager om baseline, Gyllegate og (dobbelte) mundkurve. (SE AU-nyhed)

”Følgegruppen har – måske af praktiske hensyn – lavet en meget snæver afgrænsning af temaet ’forskningsfrihed’, så fokus er på problemer med offentliggørelse/publicering, hvor der er mange andre problematiske faser, fx formulering af kommissorium, forhandling med opdragsgiver, publicering. Og det kan da også undre, at man ikke har stillet spørgsmål til konkrete cases og konflikter, især Gyllegate-sagen, hvor AU-forskere har været i klemme. Det er en god regel i spørgeskemaer at spørge konkret og ikke for generelt”, lyder kommentaren fra prof.em. Heine Andersen, der har lavet hvidbog om forskningsfrihed på dansk.

AU-ledelsen har tidligere afvist at lave en særlig evaluering af Gyllegate-forløbet: ”Det kan jo skyldes, at der kan være nogle ømme tæer, som der ikke skal trædes på? Men i forlængelse af spørgeskemaundersøgelsen kan der gennemføres kvalitative interview med nogle af dem, som har været i klemme. Her kan konflikter og dilemmaer komme tydeligt frem, herunder fra Gyllegate-sagen. Og jeg håber da, at nogle forskere tager bladet fra munden, og ikke bare giver ledelsesloyale svar …”, siger Heine Andersen.

Undersøgelsen laves af sektorforskningsinstitutionen VIVE. Heine Andersen undrer sig dog over, at spørgeskemaet ikke har en åben svarkategori? Hertil svarer VIVE-projektlederen Niels Ejersbo: ”Der kunne have været en åben svarkategori. Men der følges op med kvalitative interviews. Og respondenterne har jo i øvrigt mulighed for at supplere ved at sende en individuel kommentar til VIVE”.

Heine Andersen kalder det noget paradoksalt, at mens spørgeskemaet spørger til problemer med forskeres ’offentliggørelse’, så fremgår det, at ikke bare Styregruppen, men også AU-ledelsen kan kommentere undersøgelsens resultater, før den offentliggøres. Det kan skabe tvivl om rapportens uafhængighed.

Hertil svarer VIVE-konsulenten: ”Proceduren er, at Styregruppen får rapporten med mulighed for at kommentere, og VIVE kan evt. korrigere rapporten på fagligt rimelige aspekter, ligesom ledelsen har mulighed for det samme på et internt seminar i december. Herefter offentliggøres rapporten. Og VIVEs uafhængighed kan ikke beklikkes. VIVE garanterer for rapportens uafhængighed”.

AU-miljøforskning med SEGES-lobbyister i særstilling?

AUs miljøforskere kunne blive sat under politisk pres. De har fået til opgave at lave et opdateret ”virkemiddelkatalog”, og ministeriet dikterede udtrykkeligt, at landbrugets videnscenter SEGES – som er del af landbrugs-lobbisterne i Landbrug og Fødevarer – skulle være part i den faglige følgegruppe, der skal definere opgaven og udrede data. SEGES skulle sidde med ved første møde i august, hvor ”projektbeskrivelsen” skal diskuteres, afslørede aktindsigt, som FORSKERforum fik.
Men da FORSKERforum borede i sagen, dukkede der aktindsigt op, som pegede på, at ministeriet havde besindet sig. Kontorchef Morten Ejrnæs fra Miljøministeriet kunne fortælle om en angiveligt bredere sammensætning af følgegruppen: Der findes en løbende dialoggruppe ”Partnerskabet” bestående af forskellige interessenter (bl.a. Landbrug og Fødevarer, DN og lobbyisterne i Bæredygtigt Landbrug”, og den er udpeget som følgegruppe på projektet. Parterne er orienteret om dette ved møde i juni, forklarer han.
Selv om SEGES er lobbyister for landbruget ville det ikke være første gang, at ministre giver dem særstatus til at påvirke AUs uafhængige myndighedsbetjening. Det skete fx i optakten til Gyllegate. SEGES fik særret til at kommentere en baseline-rapport, før den blev udgivet. Og SEGES var medforfatter på en rapport om ”revurdering af baseline”, og AUblev beskyldt for at legitimere og blåstemple politiseret forskning (SE FOfo 29. jan. 2016).
Naturfredningsforeningen anerkender, at SEGES kan ligge ind med data, men protesterer mod, at SEGES tillægges en særstilling, når ”virkemiddelkataloget” skal defineres og drøftes: ”Hvis SEGES får en særstilling, får landbrugs-erhvervet indflydelse på, hvordan opgaven defineres og på datagrundlaget. Landbruget vil søge at optimere sin ret til at udlede kvælstof. Så hvis SEGES er med, bør DN også inviteres til at udpege fagperson i følgegruppens vigtige arbejde”, siger landbrugskonsulent Lisbet Ogstrup.
Virkemiddelkataloget fra 2014 skal opdateres med nyeste viden om især kvælstof og fosfor-effekter samt omkostnings-effektivitet, men også øvrige sideeffekter (klima, natur og pesticider). Opdatering af virkemiddelkataloget er nødvendigt for dosering af virkemidler i forbindelse med vandområde-planer 2021-2027 samt til brug for implementering af den målrettede regulering (Landbrugspakken). Landbrugserhvervet har markeret, at man gerne vil udvide paletten af virkemidler (fx mættede randzoner). Kataloget skal være endelig leveret i dec. 2019.
DN-konsulenten: ”Virkemiddelkataloget er et centralt redskab i natur-reguleringen. Katalogets faktuelle grundlag er meget vigtigt, så usikkerheder er minimeret og fremlagt, fx kvælstofeffekten på de enkelte virkemidler. SEGES ligger inde med data, som AU bruger, uden at disse data er valideret. Men alle data på virkemidlerne bør være validerede, før de slippes løs og bruges på vandmiljøplaner og målrettede regulering”.
Selv om kontorchef Ejrnæs fortæller, at ”Partnerskabet” nu skal være følgegruppe, svarer han kryptisk på FORSKERforums spørgsmål, om ”Den faglige Følgegruppe” og ”Partnerskabet” er det samme: ”Medlemmerne i partnerskabet bliver orienteret om projektet og får mulighed for at indgå i en drøftelse om projektet med AU”
I DN vælger konsulent Ogstrup at fortolke kontorchefens udlægning positivt: ”I DN er da glade, hvis DN er med i Følgegruppen på linje med SEGES – og at SEGES dermed ikke tillægges en særlig rolle? Og så ser vi frem til Kommissoriet for følgegruppen, som vel skal tage hensyn til, at Partnerskabet består af interesse-baserede organisationer”.