Forfatterarkiv: Forskerforum

Unge forskere: Institutleder smadrede unik forskning

De lovende unge forskere mistede ikke blot deres arbejde, da institutlederen på Kemisk Institut pludselig lukkede Sektionen for Materialekemi. Det smadrede også et unikt forskningsmiljø, siger tre af forskerne.

Af Claus Baggersgaard – cbl@dm.dk – Illustration: Morten Voigt

Det kom som et lyn fra en klar himmel, da Mikael Bols, institutleder på Kemisk Institut på KU, nedlagde Sektionen for Materialekemi og afskedigede professor Susan Stipp og de 22 forskningstalenter, som var tilknyttet.

Læs også

Fyret international topforsker: Noget er råddent i Danmark

Institutleder og dekan afviser at have eksproprieret forskningsmidler

Tre af forskerne, som Forskerforum har talt med, fortæller samstemmende, at det ødelagde et unikt forskningsmiljø, hvor talenter med forskellige faglige baggrunde arbejdede sammen om forskning, der findes få andre steder i verden. De peger på, at evalueringsrapporterne, som et internationalt ekspertpanel udarbejdede, alle roste sektionen for at levere forskning af høj kvalitet og anbefalede ledelsen at satse på området.

“Vi var stærke som gruppe, så KU og Danmark går glip af noget unik forskning”, siger Karina Krarup Sand, der nu er lektor på Sektionen for GeoGenetik på Biologisk Institut på KU.

Hun fortæller, at hvis ikke hun havde haft og siden fået eksterne midler, havde fyringen ødelagt hendes forskerkarriere.

Det var nervepirrende, da hun lige efter fyringen manglede en underskrift fra institutlederen for at kunne søge om midler hos Danmarks Frie Forskningsråd, der kunne forlænge hendes karriere med ca. 9 måneder. Sektionen for GeoGenetik trådte til og skrev under, og hun fik bevillingen. Efterfølgende har hun også modtaget 9,9 mio. kr. fra Villum Fonden som et af 21 unge lovende forskertalenter i fondens “Young Investigator Programme”.

“Fyringsforløbet har ikke været tilfredsstillende. Det er foregået uden nogen form for dialog, og det er hverken trygt eller rimeligt, at en institutleder uden videre kan tage vores optjente midler”, siger Karina Krarup Sand.

Den pludselige fyring gav også franske Nico Bovet store problemer, da han måtte stoppe sit forskningsprojekt og søge arbejde i stedet.

Han fandt en stilling tidsbegrænset til et år på et andet universitet, men han kan ikke forske i det samme.

“Det var et kæmpe skridt tilbage. Jeg var begyndt at opbygge min egen gruppe og søge større bevillinger, og så blev det hele ødelagt, og jeg måtte starte helt forfra et nyt sted”, siger han.

Nico Bovet tilføjer, at han er rystet over forløbet, da forskere er ansat som embedsmænd i Frankrig og derfor ikke kan afskediges.

“Det var brutalt. Vi blev indkaldt til møde, og to timer senere blev vi fyret”, siger han.

Australske Kim Nicole Dalby fortæller, at hun var til konference i Boston, da hun fik beskeden, så det kom som et kæmpechok.

“Hvis jeg var blevet arbejdsløs, ville jeg ikke kunne blive i Danmark, og så måtte jeg sælge min lejlighed, så det var meget usikkert og belastende. Universitetet sagde, at alt foregik efter reglerne, men så burde reglerne skrives om, så andre ikke må gennemleve det samme”, siger hun.

Kim Nicole Dalby har nu fået arbejde hos en stor dansk industrivirksomhed og har opgivet sin 17 år lange universitetskarriere.

Institutleder og dekan afviser at have eksproprieret forskningsmidler

Institutleder Mikael Bols og dekan John Renner Hansen siger, at nedlæggelsen af Sektionen for Materialekemi foregik efter bogen, og at pengene, som blev taget fra sektionens konti, tilhører universitetet.

Af Claus Baggersgaard – cbl@dm.dk – Illustration: Morten Voigt

“Beslutningen om at nedlægge Sektionen for Materialekemi blev taget af mig. Vi diskuterede det i ledelsesgruppen, dekanen har godkendt det, og samarbejdsudvalget er blevet orienteret, men i sidste ende var det mig. Jeg forsøger at træffe de bedste beslutninger for Kemisk Institut, og jeg føler på ingen måde, at det var en forhastet beslutning”.

Sådan siger institutleder Mikael Bols om den pludselige lukning af sektionen og fyringen af 23 forskere i august 2018.

Læs også 

Fyret international topforsker: Noget er råddent i Danmark

Unge forskere: Institutleder smadrede unik forskning

Han siger, at han fulgte retningslinjerne fra HR-afdelingen på fakultetet til punkt og prikke. Anbefalingen lød at indkalde de ansatte til et informationsmøde så hurtigt som muligt for at undgå, at nyheden om lukningen blev lækket og spredte sig som rygter. Det var ikke obligatorisk at komme til mødet, og alle blev efterfølgende orienteret per mail, siger han.

Det handlede om økonomi
Ifølge Mikael Bols handlede lukningen primært om økonomi, selvom sektionens forskning også tilhørte et grænseområde inden for kemien.

“Der var ikke noget galt med forskningen, og gruppen var meget succesfuld på grund af penge fra olieindustrien, men bevillingerne blev færre, og sektionen gav underskud og havde gjort det nogle år. Det var en bunden opgave at lukke sektionen på et tidspunkt”, siger han.

Mikael Bols erkender, at han i juni 2018 var mere optimistisk og sagde til sektionslederen, at der ikke var grund til bekymring, da der var eksterne midler til lønninger. Men det var, fordi han på det tidspunkt håbede, at forskerne kunne skaffe flere midler.

“Jeg satsede på, at sektionen kunne køre videre”, siger han.

Det ændrede sig ifølge Mikael Bols, da Susan Stipp meddelte, at hun planlagde at flytte til et andet universitet og ville tage sine eksterne bevillinger med. “Det trak fundamentet væk under finansieringsplanen og skabte en helt ny situation. Jeg havde ikke tiltro til, at sektionen kunne overleve, når både Susan Stipp og sektionslederen ville forlade den, og så besluttede jeg at lukke ned hurtigst muligt, så vi ikke blev ved med at bruge midler på lønninger”, siger han.

Han tilføjer, at han mener, at medarbejderne også var bedst tjent med en hurtig nedlukning, så de kunne komme videre og finde anden beskæftigelse.

Det var ikke en plan
Susan Stipp siger, at hun udarbejdede en overflytningsplan, som dekanen kommenterede, der ville sikre en gradvis nedlukning af hensyn til de ansatte, der dermed ville få tid til at færdiggøre deres projekter og finde andet arbejde. Hvorfor accepterede du ikke den?

“Jeg vil ikke kalde det en plan, fordi det ikke fremgik, hvad der skulle ske med resten af sektionen, når Susan Stipp var flyttet. Flere var jo fastansat som lektorer, så jeg skulle lønne dem med instituttets ordinære midler, når Susan var flyttet med sine eksterne midler, og det mente jeg ikke var rimeligt over for de øvrige ansatte”, siger Mikael Bols.

John Renner Hansen, dekan på fakultetet SCIENCE, tilføjer, at Susan Stipp fremlagde en plan for ham, som han kommenterede og nikkede ja til som en mulig og farbar vej, selvfølgelig under forudsætning af at de præmisser, som lå til grund for planen, også i sidste ende kunne holde.

“Da Mikael Bols gennemgik planen, var der betydelige uoverensstemmelser i forhold til, hvordan han så den økonomiske situation. Dette blev underbygget af den analyse økonomerne på fakultetssekretariatet gennemførte. Susan Stipp har fået, hvad man kan forvente i den givne situation, herunder en betydelig støtte fra de administrative enheder på SCIENCE. Der var på intet tidspunkt grund til at betvivle institutlederens faglige og administrative dømmekraft”, skriver han i sit svar.

Pengene er KU’s
Mikael Bols siger, at han ikke har eksproprieret eksterne forskningsmidler fra sektionens konti og overflyttet dem til instituttet. Ifølge Mikael Bols har Susan Stipp fået overdraget sine eksterne bevillinger i størrelsesordenen 7-10 mio. kr. til sin nye arbejdsplads, og det samme har andre forskere i sektionen.

Derudover stod der overheadmidler og bonusser, som sektionen havde modtaget fra Københavns Universitet for at have hentet EU-bevillinger hjem.

“Det er instituttets penge. Jeg kan ikke forstå, at Susan Stipp kan tro, at hun kan tage penge med, som hun har fået af Københavns Universitet”, siger han.

Ifølge Mikael Bols er en del af pengene blevet brugt til at udbetale løn til de ansatte i sektionen i 2018, og der er i størrelsesordenen 4-5 mio. kr. tilbage, som der ikke er disponeret over endnu.

VALG: Det mener partierne om forskning og uddannelse

  • Alternativet

Hvor stor en andel af BNP (bruttonationalproduktet) skal Danmark afsætte til forskning og udvikling på det offentlige budget? (EU´s Barcelona-målsætning siger minimum 1 %).

– Vi har ikke taget stilling til et præcist procenttal, men vi mener at grundforskningen og den frie forskning skal forhøjes med 1,5 milliarder kroner over fire år (altså udover at omprioriteringsbidraget skal afskaffes).

Skal omprioriteringsbidraget på uddannelse stoppes? Hvis ja, hvornår fra? Skal der ske en omfordeling af midler inden for undervisningssektoren, så nogle typer institutioner får flere midler og andre mindre (eksempelvis prioritere professionshøjskoler over universiteter).

–  Ja, omprioriteringsbidraget skal stoppe ved førstkommende finanslov. Vi har ingen planer om at omfordele inden for sektoren, men vi ønsker at styrke både grund-, ungdomsuddannelserne og universiteterne med 6 milliarder over fire år og at styrke grund- og fri forskning med 1,5 milliarder over fire år, samt at styrke erhvervsuddannelserne specifikt med 800 millioner over fire år. Derudover skal fremdriftsreform afskaffes (udgift: 3,8 milliarder over fire år) og uddannelsesloftet skal afskaffes (1,2 milliarder over fire år). Al denne finansieren hentes udenfor sektoren.

De humanistiske, samfundsvidenskabelige og juridiske uddannelser har siden 2010 modtaget 5.000 kr. ekstra i uddannelsestaxameter, men tilskuddet er fjernet fra 2020. Skal det ekstra tilskud videreføres efter 2019 og skal det eventuelt gøres permanent? 

– Ja, det ser vi gerne.

Skal den ledighedsbaserede dimensionering af uddannelser fortsætte? Hvis ja, skal modellen så laves om eller fortsætte i sin nuværende form?

– Nej, det er grundlæggende en fejl at dimensionere uddannelser efter ledighed. Unge skal ikke uddanne sig efter arbejdsmarkedets behov, men efter nysgerrighed og interesse. Universitetsuddannelserne skal bidrage med primært to ting: dannelse og kundskaber. Disse skal de studerende anvende efterfølgende – uagtet om de finder jobs inden for deres felt eller ej. Vi anerkender dog, at enkelte meget snævert erhvervsrettede uddannelser, som har svært ved at tage andre jobs, kan dimensioneres (f.eks. medicinstudiet). Men det er en historisk fejltagelse og af stor negativ betydning for dannelsen og åndeligheden i vores samfund, at man har skåret så meget i de humanistiske uddannelsespladser ud fra et erhversperspektiv.

Skal universiteterne tilbydes at få selveje og dermed overtage ejerskabet af deres bygninger, eller skal staten fortsat eje bygningerne og udleje dem med overskud? Hvis ja til sidstnævnte, hvor meget skal staten så tjene på at leje ud til universiteterne?

– Ja til det første.

I hvilken udstrækning skal danske universiteter være internationale? Skal der eksempelvis udbydes bacheloruddannelser, hvor der undervises på engelsk, skal der være et loft over antallet af udenlandske studerende?

– Der skal ikke være loft over udenlandske studerende, og ja, der må meget gerne for os udbydes bacheloruddannelser, hvor der undervises på engelsk. Danmark er en lille del af et stort internationalt samfund – det skal vores universitetsuddannelser afspejle. Vi skal åbne os for verden, ikke lukke os.

Hvad er jeres mærkesag i forhold til forskning og videregående uddannelse?

– At afskaffe fremdriftsreformen – specifikt det der er tilbage af den, nemlig SU-reglen om at man får mindre SU ved forsinkelse på sit studium, hvis man først starter sin videregående uddannelse to år efter studentereksamen.

–  At afskaffe uddannelsesloftet.

– At arbejde for bedre undervisningskvalitet og for at universiteterne hellere skal måles på deres undervisningskvalitet end forskningspublikationer.

–  At langt størstedelen af forskningen skal være fri og ikke strategisk forskning.

– At genindføre filosofikum.

– At afskaffe færdiggørelses- og resultattilskuddet i bevillingssystemet til de videregående uddannelser.

—————————————————————————————————————————

Dansk Folkeparti

Hvor stor en andel af BNP (bruttonationalproduktet) skal Danmark afsætte til forskning og udvikling på det offentlige budget? (EU´s Barcelona-målsætning siger minimum 1 %)

– Vi skal fastholde 1 % som et bundniveau. Vi skal i dette ikke indregne indhentede midler fra EU.

Skal omprioriteringsbidraget på uddannelse stoppes? Hvis ja, hvornår fra? Skal der ske en omfordeling af midler inden for undervisningssektoren, så nogle typer institutioner får flere midler og andre mindre (eksempelvis prioritere professionshøjskoler over universiteter)

– Omprioriteringsbidraget skal fjernes 1. januar 2020 på ungdomsuddannelserne. Omprioriteringsbidraget på videregående uddannelser skal fjernes, og der skal udarbejdes en plan for udflytning af uddannelsespladser fra de fire store uddannelsesbyer. Der vil altid i forbindelse med en finanslov skulle vurderes, om der er behov for prioriteringer inden for et område – det vil også gælde uddannelsesområdet.

De humanistiske, samfundsvidenskabelige og juridiske uddannelser har siden 2010 modtaget 5.000 kr. ekstra i uddannelsestaxameter, men tilskuddet er fjernet fra 2020. Skal det ekstra tilskud videreføres efter 2019 og skal det eventuelt gøres permanent?

– Der er aftalt et taxametereftersyn i forhold til de enkelte uddannelser. I den forbindelse skal niveauet af tilskuddet på de enkelte uddannelsesområder vurderes. Indtil dette eftersyn er tilendebragt bør det ekstra taxameter på hum, samf og jur opretholdes.

Skal den ledighedsbaserede dimensionering af uddannelser fortsætte? Hvis ja, skal modellen så laves om eller fortsætte i sin nuværende form?

– Det bør være en helt naturlig del af den enkelte uddannelsesinstitutions planlægning, at dimensionere optag i forhold til det forventede behov på arbejdsmarkedet. Ideelt set bør det være en opgave, som uddannelsesinstitutionen selv håndterer, og DF vil gerne arbejde hen imod en model, som giver øget selvstyre under ansvar.

Skal universiteterne tilbydes at få selveje og dermed overtage ejerskabet af deres bygninger, eller skal staten fortsat eje bygningerne og udleje dem med overskud? Hvis ja til sidstnævnte, hvor meget skal staten så tjene på at leje ud til universiteterne?

– Der skal tilbydes selveje, som der også i loven er givet mulighed for.

I hvilken udstrækning skal danske universiteter være internationale? Skal der eksempelvis udbydes bacheloruddannelser, hvor der undervises på engelsk, skal der være et loft over antallet af udenlandske studerende?

– Dansk Folkeparti ønsker det skal være sværere for udenlandske studerende at modtage dansk SU. SU-udgifterne til udenlandske studerende er vokset massivt. I henhold til SU-forliget fra 2013, så skal Danmark maksimalt betale 437 millioner kroner i SU årligt til udenlandske studerende. I 2018 blev dette loft overskredet og var på 483 millioner kroner. Derfor vil antallet af udenlandske studerende blive reduceret med 1000 studerende i år.

Dansk Folkeparti ønsker at begrænse det voksende antal udenlandske studerende her i landet. Omvendt er vi på ingen måde afvisende overfor at rekruttere de dygtigste og bedste udenlandske studerende og fastholde dem i beskæftigelse her i Danmark efter endt uddannelse. Samtidig er der udenlandske studerende i Danmark, som selv betaler for deres uddannelse.

Hvad er jeres mærkesag i forhold til forskning og videregående uddannelse?

Der udarbejdes en national strategi for forskning og videregående uddannelser i en proces, hvor forsknings- og uddannelsesinstitutioner, fonde og andre interessenter inddrages.
En strategi, som skal sætte en retning for både forskning og uddannelser. En strategi, som skal understøtte et helt Danmark forstået på den måde, at forskning og uddannelse på tværs af forsknings- og uddannelsesinstitutioner skal komplementere, supplere og understøtte hinanden i stedet for at konkurrere. Vi er så lille et land, at vi har brug for at lade alle gode kræfter trække samme vej.

Endvidere ønsker Dansk Folkeparti udflytning af uddannelsespladser ud i landet, hvilket vi udmeldte tilbage i efteråret 2018.

—————————————————————————————————————————

Det Konservative Folkeparti

Hvor stor en andel af BNP (bruttonationalproduktet) skal Danmark afsætte til forskning og udvikling på det offentlige budget? (EU´s Barcelona-målsætning siger minimum 1 %)

– Ny viden og forskning i verdensklasse er afgørende for et samfund med vækst og velstand. Vi har en langsigtet målsætning om at hæve de offentlige midler til forskning til 1,25 procent af BNP i 2034. De offentlige forskningskroner kommer i stigende grad til gavn for private virksomheder, og universiteterne er over de sidste 20 år blevet markant bedre til at sikre, at forskningen gør gavn i samfundet. Den trend skal vi fortsætte.

Skal omprioriteringsbidraget på uddannelse stoppes? Hvis ja, hvornår fra? Skal der ske en omfordeling af midler inden for undervisningssektoren, så nogle typer institutioner får flere midler og andre mindre (eksempelvis prioritere professionshøjskoler over universiteter)

– Vi mener, at det er på tide, at besparelserne på uddannelse bliver stoppet, og pengene tilbageført. Regeringen vil droppe besparelser på undervisning fra 2022. Der vil i 2022 blive tilbageført 479 mio. kr. til undervisningsområdet.

De humanistiske, samfundsvidenskabelige og juridiske uddannelser har siden 2010 modtaget 5.000 kr. ekstra i uddannelsestaxameter, men tilskuddet er fjernet fra 2020. Skal det ekstra tilskud videreføres efter 2019 og skal det eventuelt gøres permanent?

– Der er ikke øremærket udgifter til videreførelsen af tilskuddet, så ordningen skal diskuteres ved forhandling om finansloven. Her må vi se på, om der fortsat er et behov og det er der at behovet er størst.

Skal den ledighedsbaserede dimensionering af uddannelser fortsætte? Hvis ja, skal modellen så laves om eller fortsætte i sin nuværende form?

Det er ærgerligt, når du som studerende ikke kan bruge den uddannelse, du har taget. En videregående uddannelse skal føre til arbejde. Umiddelbart er vi positive over for dimensioneringsmodellen. Virkningerne er ikke helt indfasede, og hvis der er brug for justeringer, vil vi gerne se på det. Men som udgangspunkt mener vi, at det er godt, at dimensioneringen er med til at forme udbuddet, så det bedre passer til de behov, der er på arbejdsmarkedet. Arbejdsmarkedet skal ikke diktere – men det skal være en rettesnor for, hvilke uddannelser, der er brug for.

Skal universiteterne tilbydes at få selveje og dermed overtage ejerskabet af deres bygninger, eller skal staten fortsat eje bygningerne og udleje dem med overskud? Hvis ja til sidstnævnte, hvor meget skal staten så tjene på at leje ud til universiteterne?

– Vi har tidligere erklæret os enige i eksempelvis Københavns Universitets ønske om at blive selvejende på samme måde, som CBS og DTU er. Vi er bestemt åbne over for at se på det.

I hvilken udstrækning skal danske universiteter være internationale? Skal der eksempelvis udbydes bacheloruddannelser, hvor der undervises på engelsk, skal der være et loft over antallet af udenlandske studerende?

– Det kan give fint mening, hvis der er enkelte bacheloruddannelser, hvor der undervises på engelsk. Ift. loft over udenlandske studerende, så skal man fortsat se på, om der er bestemte uddannelser, hvor det er særligt svært for udlændinge at finde beskæftigelses efterfølgende. Vi vil jo gerne have, at dygtige, internationale studerende i Danmark også bruger deres uddannelse her.

Hvad er jeres mærkesag i forhold til forskning og videregående uddannelse?

– Vi har en langsigtet målsætning om at hæve de offentlige midler til forskning til 1,25 procent af BNP i 2034.

—————————————————————————————————————————

Enhedslisten – De Rød-Grønne

Hvor stor en andel af BNP (bruttonationalproduktet) skal Danmark afsætte til forskning og udvikling på det offentlige budget? (EU´s Barcelona-målsætning siger minimum 1 %)

– Enhedslisten ønsker at Danmarks skal afsætte over 1% af BNP’et til forskning, ligesom i årene 2011-2015.

Skal omprioriteringsbidraget på uddannelse stoppes? Hvis ja, hvornår fra? Skal der ske en omfordeling af midler inden for undervisningssektoren, så nogle typer institutioner får flere midler og andre mindre (eksempelvis prioritere professionshøjskoler over universiteter)

– Nedskæringerne på uddannelsesområdet har været ødelæggende for både studerende, undervisere og forskningsmiljøet i Danmark. Enhedslisten går til valg på at stoppe forringelserne omgående og føre de penge, der allerede er skåret tilbage til uddannelserne.

De humanistiske, samfundsvidenskabelige og juridiske uddannelser har siden 2010 modtaget 5.000 kr. ekstra i uddannelsestaxameter, men tilskuddet er fjernet fra 2020. Skal det ekstra tilskud videreføres efter 2019 og skal det eventuelt gøres permanent?

– De ekstra taxameterpenge, som de humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser modtager er nødvendige for, at uddannelsernes økonomi kan hænge sammen. Derfor skal de selvfølgelige videreføres.

Skal den ledighedsbaserede dimensionering af uddannelser fortsætte? Hvis ja, skal modellen så laves om eller fortsætte i sin nuværende form?

– Vi ser gerne, at den afskaffes.

Skal universiteterne tilbydes at få selveje og dermed overtage ejerskabet af deres bygninger, eller skal staten fortsat eje bygningerne og hvis ja til sidstnævnte, hvor meget skal staten så tjene på at leje ud til universiteterne?

– Vi ser gerne, at staten fortsat ejer bygningerne, men det giver ingen mening, at staten skal tjene på at leje bygninger ud til universiteterne.

I hvilken udstrækning skal danske universiteter være internationale? Skal der eksempelvis udbydes bacheloruddannelser, hvor der undervises på engelsk, skal der være et loft over antallet af udenlandske studerende?

– Enhedslisten mener ikke, der skal være et loft over udenlandske studerende. Det er en skrøne, at de udenlandske studerende blot kommer til Danmark for at få SU. Der skal selvfølgelig udbydes uddannelser på engelsk, når det giver fagligt mening.

Hvad er jeres mærkesag i forhold til forskning og videregående uddannelse?

– Enhedslisten går til valg på at få stoppet forringelserne på uddannelse og forskning omgående. Samtidig skal vi have de penge, der allerede er skåret tilbage til uddannelserne. Og så vil Enhedslisten have fjernet alle de stress- og presskabende reformer, der de seneste år er blevet indført, herunder fremdriftsreformen, uddannelsesloftet og SU-nedskæringerne.

—————————————————————————————————————————

Radikale Venstre

Hvor stor en andel af BNP (bruttonationalproduktet) skal Danmark afsætte til forskning og udvikling på det offentlige budget? (EU´s Barcelona-målsætning siger minimum 1 %) 

Forskning prioriteres ikke højt nok. Selv om vi i Danmark har en målsætning om at anvende mindst 1. pct. af BNP til offentlig finansieret forskning, så blev det ikke nået hverken i 2016 eller 2017. Desuden bør målet om 1 pct. være et bundniveau og ikke et loft. Vi vil give bedre vilkår og afsætte flere midler til forskning. Da vi senest havde regeringsmagten formåede vi, på trods af krisen, at anvende ca. 1,08 pct. på forskning.

Skal omprioriteringsbidraget på uddannelse stoppes? Hvis ja, hvornår fra? Skal der ske en omfordeling af midler inden for undervisningssektoren, så nogle typer institutioner får flere midler og andre mindre (eksempelvis prioritere professionshøjskoler over universiteter)

– Ja! Hele vores uddannelsessektor har år efter år været udsat for 2 %-besparelser. Det skal stoppes. Radikale Venstre ønsker samtidig at investere et vanvittigt stort beløb i alle uddannelserne. Uddannelsesloftet skal rives ned med et brag. Unge skal opleve, at de har undervisningstimer nok. Det er et stort problem, som jeg sloges med som uddannelsesminister. Nogle steder skal undervisere opkvalificeres. Andre steder skal der sættes flere timer af til feedback. Man skal lokalt beslutte, hvor behovet er størst. Radikale Venstres vision er, at alle studerende oplever, at viden ikke bare bliver hurtige tomme kalorier fra en underviser. Viden skal ind i kroppen og fordøjes aktivt, så vi bagefter kan aktivere den med kroppen.

De humanistiske, samfundsvidenskabelige og juridiske uddannelser har siden 2010 modtaget 5.000 kr. ekstra i uddannelsestaxameter, men tilskuddet er fjernet fra 2020. Skal det ekstra tilskud videreføres efter 2019 og skal det eventuelt gøres permanent?

– Det skal permanentgøres nu. Det er helt gak, at der skal kæmpes for det her fra finanslov til finanslov. De humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser lider oven på 4 år med grønthøsterbesparelser og det går i den grad ud over kvaliteten. Det skal stoppe nu.

Skal den ledighedsbaserede dimensionering af uddannelser fortsætte? Hvis ja, skal modellen så laves om eller fortsætte i sin nuværende form?

– Ja det er i alt fald fornuftigt at have en model, der på den ene side sikrer, at vi ikke med bind for øjnene sender for mange studerende i gang med en uddannelse, som sender dem ret ud i en arbejdsløshedskø og på den anden side sikrer, at universiteterne på forhånd ved, hvor mange penge og studerende, de kan planlægge efter. Når det er sagt, så er der brug for at gøre modellen mere præcis. Det går ikke, at det er flere år gamle ledighedsdata, der bestemmer udbuddet af uddannelsespladser.

Skal universiteterne tilbydes at få selveje og dermed overtage ejerskabet af deres bygninger, eller skal staten fortsat eje bygningerne og udleje dem med overskud? Hvis ja til sidstnævnte, hvor meget skal staten så tjene på at leje ud til universiteterne?

– Ja, vi mener tiden er kommet til at vi skal give universiteterne selveje. De universiteter, der allerede har selveje, har vist, at det er vejen frem. Det giver bedre muligheder for planlægning og der er intet, der tyder på, at universiteterne ikke kan håndtere fx nybyggeri mv.

I hvilken udstrækning skal danske universiteter være internationale? Skal der eksempelvis udbydes bacheloruddannelser, hvor der undervises på engelsk, skal der være et loft over antallet af udenlandske studerende?

Ja. Vi skal have meget mere uddannelse på engelsk. Og loftet over internationale studerende skal skrottes. Det er helt afgørende med mere internationalisering. Vi mangler akut en ny internationaliserings­strategi med en målsætning om at halvdelen af alle studerende skal til udlandet under deres studier. Vi foreslår en tiltræknings- og fastholdelsespakke, der skal få flere internationale studerende til Danmark og flere af dem til at blive her efter endt uddannelse. Internationale studerende bidrager både til statskassen og til studiemiljøet og så er de med til at løse et akut problem i Danmark, manglen på veluddannet arbejdskraft til både den offentlige sektor og vores virksomheder.

Hvad er jeres mærkesag i forhold til forskning og videregående uddannelse? 

Besparelser år efter år kvæler langsomt vores uddannelsessystem. Kvaliteten daler, og der er færre timer, færre undervisere og mindre tid til feedback og vejledning. Vi vil vende besparelser til investeringer. Så timetallet ikke barberes ned, og så der er reel plads til fordybelse og ret til feedback. Universiteternes frihed er blevet mindsket. Regeringen har gennemført lovgivning, der rykker på armslængdeprincippet mellem universiteter og minister, så ministeren nu får direkte indflydelse på, hvem der sidder i bestyrelsen på landets ni universiteter.

Vi vil give bedre vilkår og afsætte flere midler til forskning. Det gælder særligt den frie forskning, som danner grundlag for fremtidens landvindinger til at skabe en bedre verden. Forskning er ikke et luksusgode, men grundlaget for, at vi kan løse væsentlige samfundsproblemer og fx sikre rent drikkevand i fremtiden og helbrede alvorlige sygdomme.

—————————————————————————————————————————

Socialdemokratiet

Hvor stor en andel af BNP (bruttonationalproduktet) skal Danmark afsætte til forskning og udvikling på det offentlige budget? (EU´s Barcelona-målsætning siger minimum 1 %)

– Forskning og den nyeste viden er afgørende for at skabe vækst og arbejdspladser og sikre en udvikling af den offentlige sektor. Derfor skal vi leve op til Barcelona-målsætningen. Der investeres i dag mange offentlige midler i forskning, og det niveau skal vi holde fast i. Samtidig skal vi se på, hvordan vi bruger midlerne, for vi skal satse mere på vores styrkepositioner. Derfor foreslår Socialdemokratiet en grøn forskningsmilliard, mere teknisk forskning og et øget fradrag for virksomhederne, når de investerer i forskning og udvikling.

Skal omprioriteringsbidraget på uddannelse stoppes? Hvis ja, hvornår fra? Skal der ske en omfordeling af midler inden for undervisningssektoren, så nogle typer institutioner får flere midler og andre mindre (eksempelvis prioritere professionshøjskoler over universiteter)

– Siden 2016 har regeringen omprioriteringsbidrag på uddannelserne betydet massive nedskæringer på uddannelserne. Det går ud over kvaliteten og betyder færre ansatte, større hold og mindre tid til de studerende. Derfor vil Socialdemokratiet vil stoppe omprioriteringsbidragets besparelser fra 2020. Så institutionerne ikke skal spare 2 pct. hvert år. Og så vi igen skal begynde at investere i uddannelse i stedet for at skære ned.

De humanistiske, samfundsvidenskabelige og juridiske uddannelser har siden 2010 modtaget 5.000 kr. ekstra i uddannelsestaxameter, men tilskuddet er fjernet fra 2020. Skal det ekstra tilskud videreføres efter 2019 og skal det eventuelt gøres permanent?

– Regeringen har skåret ned på uddannelserne de sidste 4 år, og det kan mærkes. Der er brug for en ny retning, hvor vi investerer i uddannelse. Der mange områder, der er berørt af nedskæringerne. Vi kan ikke love, at de penge, der er sparet, bliver ført tilbage, eller at vi kan gøre tingene bedre fra den ene dag til den anden. Men vi vil stoppe besparelserne, så vi igen kan begynde at investere i uddannelse og bygge op.

( uddannelses- og forskningsordfører, mette reissmann, har sagt, at s vil forsøge at sikre, at det bliver videreført.)

Skal den ledighedsbaserede dimensionering af uddannelser fortsætte? Hvis ja, skal modellen så laves om eller fortsætte i sin nuværende form?

Uddannelserne og arbejdsmarkedet skal hænge sammen. Så det, de studerende lærer på uddannelserne, matcher de kompetencer, der er behov for. Og vi ikke uddanner for mange til områder, hvor efterspørgslen er begrænset. Her spiller dimensioneringen en afgørende rolle, og det vil vi holde fast i. Samtidig vi vil gerne være med til at se på, hvordan dimensioneringen kan styrkes, så indsatsen for at færre uddannes til ledighed forbedres.

Skal universiteterne tilbydes at få selveje og dermed overtage ejerskabet af deres bygninger, eller skal staten fortsat eje bygningerne og udleje dem med overskud? Hvis ja til sidstnævnte, hvor meget skal staten så tjene på at leje ud til universiteterne?

– Har ikke svaret på spørgsmålet.

I hvilken udstrækning skal danske universiteter være internationale? Skal der eksempelvis udbydes bacheloruddannelser, hvor der undervises på engelsk, skal der være et loft over antallet af udenlandske studerende?

– Det er en naturligt del af universiteternes virke, at de er orienteret mod verden omkring os og interagerer med den, og udenlandske studerende og forskere er med til at styrke miljøerne på vores universiteter. Samtidig er antallet af udenlandske studerende de seneste år tredoblet, og mange rejser hjem igen efter at have færdiggjort deres uddannelse. Det er en ikke holdbar situation, for det har aldrig været mening, at vi skal uddanne til andre landes arbejdsmarked. Der er brug for at vende udviklingen, men her har regeringen valgt det forkerte værktøj, for det både rammer erhvervslivet og danske studerende.

Hvad er jeres mærkesag i forhold til forskning og videregående uddannelse?

– Uddannelse er det, vi lever af. Derfor vil Socialdemokratiet investere i uddannelse i stedet for at skære, så vi har gode uddannelser i hele landet. Vi skal stoppe omprioriteringsbidragets nedskæringer på uddannelsesinstitutionerne. Og fjerne uddannelsesloftet, for der skal være plads til at vælge forkerte.

—————————————————————————————————————————

 Venstre. Danmarks Liberale Parti

Hvor stor en andel af BNP (bruttonationalproduktet) skal Danmark afsætte til forskning og udvikling på det offentlige budget? (EU´s Barcelona-målsætning siger minimum 1 %)

– Danmark skal leve op til Barcelona-målsætningen. Vi er en af de få lande i verden, der lever op til den nu. Det skal vi blive ved med. Derfor skal vi investere 1 pct. af BNP i forskning og udvikling.

Skal omprioriteringsbidraget på uddannelse stoppes? Hvis ja, hvornår fra? Skal der ske en omfordeling af midler inden for undervisningssektoren, så nogle typer institutioner får flere midler og andre mindre (eksempelvis prioritere professionshøjskoler over universiteter)

– Ja! Omprioriteringsbidraget skal stoppes med det samme. Det er en del af Venstres velfærdsløfte. Der skal ikke ske en omprioritering indenfor sektoren.

De humanistiske, samfundsvidenskabelige og juridiske uddannelser har siden 2010 modtaget 5.000 kr. ekstra i uddannelsestaxameter, men tilskuddet er fjernet fra 2020. Skal det ekstra tilskud videreføres efter 2019 og skal det eventuelt gøres permanent?

– Det koster ca. 300 mio. kr. om året at gøre det ekstra tilskud permanent. De penge skal findes et andet sted fra. Vi er meget opmærksomme på betydningen af det ekstra tilskud og hvad der eventuelt vil ske, hvis det ikke fortsætter. Det er vi også fortsat.

(Venstres næstformand, Kristian Jensen, har efterfølgende udtalt til en valgdebat på Københavns Universitet, at det særlige tilskud til humaniora og samfundsvidenskab vil fortsætte, hvis Venstre vinder valget.)

Skal den ledighedsbaserede dimensionering af uddannelser fortsætte? Hvis ja, skal modellen så laves om eller fortsætte i sin nuværende form?

– Ja, vi har ingen aktuelle planer om at lave om i den eksisterende model. Men vi skal løbende sikre os, at vi har den mest velfungerende dimensionering.

Skal universiteterne tilbydes at få selveje og dermed overtage ejerskabet af deres bygninger, eller skal staten fortsat eje bygningerne og udleje dem med overskud? Hvis ja til sidstnævnte, hvor meget skal staten så tjene på at leje ud til universiteterne?

– Vi har ingen aktuelle planer om at lave om i den eksisterende model.

I hvilken udstrækning skal danske universiteter være internationale? Skal der eksempelvis udbydes bacheloruddannelser, hvor der undervises på engelsk, skal der være et loft over antallet af udenlandske studerende?

– Danske universiteter skal kunne tiltrække dygtige udenlandske studerende. Men vi skal samtidig gøre mere for, at de bliver i Danmark efter endt uddannelse. Alt for mange udenlandske studerende tager hjem efter endt uddannelse. Derfor er vi nødt til at sætte loft over antallet af udenlandske studerende.

Hvad er jeres mærkesag i forhold til forskning og videregående uddannelse?

– Venstre har stået i spidsen for en ambitiøs forskningsstrategi, der bl.a. medfører oprettelsen af de såkaldte pionercentre. De er en nytænkning i dansk forskningspolitik.


(Klaus Riskær Pedersen, Nye Borgerlige, Stram Kurs og Socialistisk Folkeparti har ikke reageret på forskerforums henvendelse. Liberal Alliance har meddelt, at de ikke har tid til at svare.)

SDU har skrevet under på ulovlig tavshedsklausul

Klinisk Farmakologi og Farmaci på Syddansk universitet har underskrevet en fortrolighedsklausul med Det europæiske lægemiddelagentur, EMA, hvor SDU afgiver retten til forskningsresultaterne. Det er ulovligt, vurderer to eksperter.

Redigeret af Claus Baggersgaard – cbl@dm.dk

Klinisk Farmakologi og Farmaci på Syddansk Universitet, SDU, har indgået en kontrakt med Det Europæiske Lægemiddelagentur, EMA, hvori det fremgår, at forskerne ikke selv må publicere deres resultater. PsykiatriAvisen har fået aktindsigt i dokumenterne, der indeholder en fortrolighedsklausul i kontraktens bilag 1, artikel 2.9, der betyder, at rettighederne tilhører EMA.

Klinisk Farmakologi har til gengæld fået omkring 600.000 kroner for at undersøge to smertestillende lægemidler: diclofenac, der bliver solgt som Voltaren, og hydroxyzin eller Atarax, der bliver brugt mod angst og uro. Atarax kan forårsage hjerterytmeforstyrrelser, der kan have dødelig udgang. Derfor indskærpede EMA i 2015 brugen af det.

Kontrakt i strid med dansk lov
Kontrakten er i strid med dansk lovgivning, vurderer to eksperter, som har gennemgået de 208 sider dokumenter, som PsykiatriAvisen har fået aktindsigt i.

Sten Schaumburg-Müller, professor på Juridisk Institut på SDU, siger, at det er en klar overtrædelse af forvaltningslovens paragraf 27. Her fremgår det, at der kun er tavshedspligt i de tilfælde, som er foreskrevet i loven. Man kan ikke aftale sig til yderligere tavshed.

“Vi har regler i dansk ret, der regulerer offentligt ansattes rettigheder og pligter. Man kan ikke aftale sig ud af loven og for eksempel aftale, at jeg hugger 100.000 kroner eller holder det, jeg laver, hemmeligt. Aftalen er efter min bedste vurdering ulovlig”, siger han til PsykiatriAvisen.

Heine Andersen, professor emeritus ved Sociologisk Institut på Københavns Universitet og forfatter til bogen “Forskningsfrihed”, er rystet over ordlyden i kontrakten.

“Det er hårrejsende, at man skriver under på at afgive rettighederne til sit forskningsmateriale. Vi har ytringsfrihed, og vi har forskningsfrihed, så der er noget helt principielt galt”, siger han til PsykiatriAvisen.

Ifølge Heine Andersen er aftalen også i strid med universitetslovens paragraf 2, stykke 2 og 3.

EMA har tætte industriforbindelser
Professor Jesper Hallas fra Klinisk Farmakologi og Farmaci, som har underskrevet aftalen med EMA, vil ikke afvise, at aftalen er ulovlig:

“Det er en uskik, at EMA opstiller den slags betingelser, men vi var ikke kommet med, hvis ikke vi havde accepteret dette. Desuden har EMA jo ikke interesser i sagen, på samme måde som en producent har”, siger Jesper Hallas ifølge PsykiatriAvisen.

Omkring 70 procent af EMA’s finansiering kommer fra gebyrer fra medicinalindustrien. Det sker, samtidig med at EMA fungerer som en myndighed, der skal godkende og overvåge lægemidler på europæisk plan.

SF’s EU-parlamentariker, Margrete Auken, mener, at afhængigheden af industrien er problematisk:

“Det er en fejlkonstruktion hos EMA, at de er afhængige af gebyrer fra Novo, Lundbeck osv. Når det er sådan, er der en risiko for, at det er nemmere for de virksomheder, som bidrager med gebyrer, at få godkendt deres produkter. Det er ikke nogen lykkelig konstruktion, og derfor bør EMA have faste bevillinger fra EU, som sikrer, at der ikke opstår interessekonflikter”.

SF’s psykiatriordfører, Trine Torp, har bedt uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V) tage stilling til sagen.

Han har svaret, at han forventer, at ledelsen på SDU gør, hvad den kan for at sikre forskningsfriheden.

“Jeg er også blevet oplyst om, at det fremgår af EMA’s vejledning af 5. marts 2019 vedrørende EMA’s involvering i forskning, at forskningsresultater skal offentliggøres”, skriver Tommy Ahlers.


Artiklen er bragt med tilladelse fra PsykiatriAvisen, der er skrevet og redigeret ud fra journalistiske principper. PsykiatriAvisen er uafhængig af økonomiske interesser.

Pressenævnet kritiserer FORSKERforum

FORSKERforum får kritik for misvisende gengivelse af nævnets kendelse.

I artiklen ”Klimafejde: Pressenævnet kritiserer FORSKERforum”, bragt på forskeren.dk den 1. oktober 2018, gengav FORSKERforum to kendelser afsagt af Pressenævnet den 25. september 2018.

Kendelserne vedrørte klager over FORSKERforum indbragt af Jens Olaf Pepke Pedersen.

Jens Olaf Pepke Pedersen har klaget til Pressenævnet over artiklens gengivelse af én af de to afsagte kendelser.

Pressenævnet anser FORSKERforums udlægning af nævnets kendelse for misvisende, hvilket nævnet udtaler kritik af.

Pressenævnet har pålagt os at bringe ovennævnte meddelelse.

Hele kendelsen fra Pressenævnet kan læses på pressenaevnet.dk.

Uredelighedsnævn halter efter tidsfrister

En uredelighedsanklage hæmmer ens arbejde som forsker, fortæller DPU-professor Lars Qvortrup, der nu er blevet frikendt efter 1 år og 6 dage. “Det kunne da være vidunderligt, hvis sagsbehandlingstiden var kortere”.
Foto: Niels Ahlmann Olsen/Ritzau Scanpix

Sagen om Skovmand-klagerne viser, at lange sagsbehandlingstider stadig er et problem i uredelighedssager. Det får flere til at sætte spørgsmålstegn ved praksisudvalgenes rolle.

Af Lasse Højsgaard – lah@dm.dk

1 år og 6 dage. Så lang tid tog det for Nævnet for Videnskabelig Uredelighed (NVU) at behandle og afvise de klager, UC Lillebælt-lektor Keld Skovmand sidste år rettede mod en række pædagogiske forskere. Og det er lang tid at gå rundt og være mistænkt for at være en snydepels, lyder det fra de anklagede forskere.

“Det er meget ubehageligt, at man som privatperson bliver hængt ud for noget, man selv ved er grundløst, og som man ikke kan tage til genmæle mod”, siger professor ved DPU Lars Qvortrup. Selv om det ikke skaber nogle direkte restriktioner, bliver en verserende uredelighedssag alligevel en usynlig, hæmmende faktor i forskningsarbejdet.

“Det er svært at måle den slags ting, men det er klart, at i den 12 måneder lange periode, jeg har været anklaget, har jeg været tilbageholdende for eksempel med at lave ansøgninger til forskningsfonde. De kan jo ikke vide, om der er noget om sagen, og man får nemt den tanke, at der sjældent går røg, uden at der er brand et sted”, fortæller han.

Tre måneder før behandling
Sagen viser, at sagsbehandlingstiden stadig er et problem i uredelighedssager, som det var under NVU’s forgænger, Uredelighedsudvalget (UVVU). UVVU fik i sine sidste leveår heftig kritik, blandt andet for belastende lange sagsbehandlingstider.

Da UVVU i 2017 blev udskiftet med NVU, ændrede man blandt andet procedurerne omkring høringsretten, således at nævnet kan vælge at afgøre sagen uden at høre klager. Før kunne sagen vandre frem og tilbage, når ethvert svar skulle i høring hos modparten. Men trods den ændring kan sager altså stadig trække ud.

Forskerforum har bedt om aktindsigt i sagsbehandlingen af en af de i alt fem klager, Skovmand indsendte. Her fremgår det blandt andet, at der går små tre måneder, fra klagen modtages i nævnets sekretariat, til den første gang bliver “vurderet indledningsvist” ved et møde. Herefter går der 3½ måned, før sagen behandles ved et møde, endnu 2½ måned, før et afgørelsesudkast behandles, og nye 2½ måned, før afgørelsen træffes.

Udfordret med frister
I NVU’s årsberetning for 2017 og 2018, som netop er kommet, fremgår det også, at nævnet i perioden har “haft vanskeligt ved at overholde sagsbehandlingstiderne”. Nævnets formand, Jens Hartig Danielsen, landsdommer og tidligere professor ved AU, henviser i beretningen til, at nævnet har haft flere sager end UVVU, men har færre faglige medlemmer at trække på.

Over for Forskerforum begrunder han yderligere med, at komplekse sager tager lang tid.

“Hvis et større sagskompleks vedrører flere anmeldelser, flere anmeldte personer, flere videnskabelige produkter, mange bilag og sagsakter i øvrigt, så tager det tid”.

Loven tillader stadig en sagsbehandlingstid på op til 12 måneder, hvis en sag realitetsbehandles. Hvis en sag afvises som åbenbart grundløs, er fristen 3 måneder.

Keld Skovmand indsendte i alt 5 anmeldelser i marts og april 2018, hvor han anmeldte 55 forhold. Ingen af anmeldelserne førte til afgørelse om uredelighed. En enkelt af de fem anmeldelser blev afvist uden realitetsbehandling, fordi den ikke handlede om et videnskabeligt produkt. Men nævnet valgte at behandle sagerne samlet, og den måtte derfor vente på de andre afgørelser.

Praksisudvalg ser sig selv som postkasse
Lars Qvortrup ærgrer sig over sagsbehandlingstiden, men han vil ikke klandre NVU.

“Det kunne da være vidunderligt, hvis sagsbehandlingstiden var kortere. Men nævnet har de ressourcer, det har. Og det vil også kunne fungere, hvis nævnet ikke fik åbenlyst urimelige anmeldelser”, siger han.

Keld Skovmand sendte ikke sine anmeldelser til NVU, men til praksisudvalget på AU. Det har dog ifølge praksisudvalgets formand, Palle Bo Madsen, været en ren ekspeditionssag at sende dem videre til NVU.

“Billedligt talt er vi i disse sager nærmest at betragte som en postkasse, som anmeldelsen til NVU puttes i, efter at vi har påset, at der er frimærke på”, udtalte han til fagbladet Folkeskolen.

Professor ved DPU Jens Rasmussen er en anden af de anklagede forskere. Og han peger netop på praksisudvalget som en instans, der i hans øjne godt kunne spille en mere aktiv rolle.

“Hvis en klage er åbenlyst ubegrundet, synes jeg, den bør sorteres fra allerede i praksisudvalget. Jeg så gerne udvalget som en gatekeeper, der foretog en form for sagsbehandling. Så ville eksempelvis klagerne om tekster, der ikke er videnskabelige, kunne være siet fra allerede der”, siger Jens Rasmussen.

Lars Qvortrup er delvist enig.

“Som institution skal man være varsom med, at der ikke kan opstå mistanke om, at man beskytter egne medarbejdere og kolleger. Men når det handler om de ikkevidenskabelige publikationer, så er det rigtigt, at man godt kunne have konstateret, at der ikke er tale om en videnskabelig diskussion, så den stopper vi her”.

Vil ikke forhåndsvurdere sager
Palle Bo Madsen afviser, at praksisudvalget kunne have undladt at sende Skovmands klager videre, selv når der ikke var tale om videnskabelige publikationer.

“Det er NVU, som har kompetencen til at afgøre, om noget er et videnskabeligt produkt og dermed er omfattet af NVU’s kompetence til at behandle selve sagen. Hvis der derfor kan være nogen som helst tvivl herom, vil sagen altid blive forelagt NVU”, skriver han i et svar til Forskerforum.

Har “Skovmand­sagen” givet anledning til overvejelser om proceduren for sagsbehandling, eksempelvis om der skal ske en grundigere screening af sagerne, før de ekspederes videre?

“Nej. Den “screening”, som den lokale forskningsinstitution skal foretage, består alene i at påse, at anmeldelsen om videnskabelig uredelighed indeholder de oplysninger, som kræves af loven. Det må ikke forveksles med en forhåndsvurdering af, om der rent faktisk foreligger videnskabelig uredelighed.”

Ikke tilfreds med praksisudvalg
Jens Hartig Danielsen er dog ikke helt enig i, at praksisudvalget bare er en postkasse.

“Når institutionen modtager en anmeldelse, skal den påse, at de nødvendige oplysninger er til stede, og efter dialog med nævnet udarbejde en redegørelse for sagens faktiske omstændigheder. Og hvis anmeldelsen ikke er tilstrækkeligt begrundet, skal anmelder vejledes af institutionen”, forklarer Jens Hartig Danielsen.

“Hvis det eksempelvis påstås, at nogen har plagieret, skal institutionen sikre, at det er angivet, præcis hvilke tekststeder den anmeldte påstås at have plagieret fra, og hvor i den anmeldtes produkt den plagierede tekst er indsat”.

Her ser Jens Hartig Danielsen et oplagt forbedringspotentiale. For den opgave har alle praksisudvalg ikke håndteret lige godt.

“Det har taget noget tid at køre den nye lov ind, så det kan sagtens blive bedre. Det er et spørgsmål om, at samarbejdet mellem institutionernes praksisudvalg og nævnet udvikles”.

Han giver dog Palle Bo Madsen ret i, at det er nævnets opgave at afgøre, om der konkret er tale om et videnskabeligt produkt. Jens Hartig Danielsen og NVU’s sekretariat er i øjeblikket i dialog med praksisudvalg på de forskellige universiteter for netop at styrke samarbejdet og sikre, at hver instans løser sine opgaver.


Vi har interviewet

Foto: Privat

En uredelighedsanklage hæmmer ens arbejde som forsker, fortæller DPUprofessor Lars Qvortrup, der blev frikendt efter 1 år og 6 dage.


Foto: AU

DPU-professor Jens Rasmussen mener, praksisudvalgene skal være gatekeeper for useriøse uredelighedsanklager.


Foto: Privat

Nævnet for Videnskabelig Urdelighed har problemer med at leve op til fristerne for behandling af uredelighedssager, erkender nævnets formand Jens Hartig Danielsen.


 

Skal klager have mundkurv på?

Sagen om Keld Skovmands anklager mod flere pædagogikforskere blev offentligt kendt, da Weekendavisen. i januar bragte en stor forsideartikel om sagen. anledningen var, at Keld Skovmand udgav to bøger, hvori han åbent fortalte om de klager, han indsendte til praksisudvalget på AU i foråret 2018

Historien skabte meget medieinteresse, men dækningen af sagen var præget af, at ingen anklagede forskere ville udtale sig om sagen. Keld Skovmand på sin side fortalte gerne om klagerne og sine faglige argumenter.

Det, som de anklagede forskere dog gerne ville – og stadig vil – tale om, er deres utilfredshed med Keld Skovmands åbenhed, som de synes er et brud med uskrevne regler.

“I en sag af den her slags procederer man ikke sin sag, mens den bliver behandlet. Det er jo påvirkning af en juridisk instans, mens den er i arbejde”, siger Lars Qvortrup.

Hvor står den regel?

“Det står ingen steder. Det er simpelthen et spørgsmål om almen dannelse. Grundloven sikrede, at retssystemet kunne arbejde uden at være under pres fra omverdenen. Og tænk hvis vi, vores ledere, hele universitetsverdenen begyndte at udtale os om sagen. Du ville punktere systemet fra første dag”.

Burde man regelfæste, at der er tavshedspligt om en sag under behandling?

“Jeg synes, det er et dårligt system, hvis man skal regelstyre sig ud af alle former for uhensigtsmæssig adfærd, og et forbud vil være uheldigt. Forholdet til NVU handler om akademisk dannelse, derfor respekterer vi, at man ikke påvirker en instans, der arbejder”, siger Lars Qvortrup.

Hans kollega Jens Rasmussen vil dog godt gå skridtet videre og ønske en reel tavshedspligt for anmeldere såvel som anklagede.

“Jeg har et problem med, at klager har procederet sin sag og dermed stillet os til skue. Så skal man diskutere ændringer i proceduren, vil jeg mene, at klager bør have tavshedspligt. Den gabestok, som vi har været i, synes jeg ikke er acceptabel”.

Forskerforum har forelagt Keld Skovmand kritikken om, at han har procederet sagen, og at det udtrykker en manglende respekt for retssystemet. Skovmand svarer, at den kritik i hans øjne er ubegrundet, og derfor vil han ikke forholde sig til den. Han henviser dog også til en kommentar i fagbladet Folkeskolen, hvori han skriver, at “alternativet var at skulle afvente og acceptere en afgørelse uden at have fremlagt analyser og dokumentation i offentligheden og så først skulle agere nu, eller når sagerne engang er færdigbehandlet i praksisudvalget. Jeg er glad for at have gjort mit materiale tilgængeligt, sådan at alle kan tage stilling til det”.

Den statslige bolighaj

Af Olav W. Bertelsen, formand for Universitetslærerafdelingen i DM, FTR på AU

Dette nummer af Forskerforum afdækker, at staten gennem Bygningsstyrelsens udlejning af universiteternes egne bygninger til universiteterne tilbagefører store dele af bevillingerne til statskassen.

Det er den såkaldte SEA-model for huslejeberegning, der er omdrejningspunktet. Princippet er, at Bygningsstyrelsen skal drive bygningerne erhvervsmæssigt; konkret er der for tiden et afkastkrav på omkring en halv mia. kroner eller to tredjedele af RUC’s omsætning. I kombination med den nye ejendomsvurdering medfører SEA-modellen yderligere underminering af universiteternes økonomi. Hvis politikerne vælger at kompensere universiteterne, har de konstrueret endnu et middel til at få forskningsbudgetterne til at se større ud, end de reelt er.

Det har længe været KU’s højlydte ønske at få selveje. Det har virket underligt for mange, for hvorfor dog selv tage alt besværet med og i øvrigt være bundet til en meget sammensat bygningsmasse? Det kunne imidlertid se ud til, at den budgetmæssige kompleksitet ved at skulle være lejer hos den statslige bolighaj, Bygningsstyrelsen, langt overstiger usikkerheden ved selv at drive en særdeles heterogen samling af bygninger. Dertil kommer, at Bygningsstyrelsen hen over de seneste år har opbygget en portefølje af talentløst håndterede byggesager, fx Bohr-bygningen, der er blevet massivt forsinket og ca. 4 gange så dyr som planlagt.

Systemet fungerer ikke, når en utæt lade i Foulum nærmest koster det samme pr. kvadratmeter som tidssvarende kontorlokaler. AU opsiger lejemålet på disse statslige lader og flytter ensilageproduktionen ud under presenninger på marken, hvorefter laderne står tomme. Hvad er gevinsten?

Der er altså flere problemer på spil.

For det første er der det åbenlyse problem at politikerne snyder på vægten med statens bevillinger til universiteterne, idet en stor del af pengene skal sendes tilbage til staten i form af opskruede huslejer. Selv hvis universiteterne bliver kompenseret, er dette pengecirkus en fordrejning ift. målsætningen om, at 1 procent af BNP skal gå til offentlig forskning.

Det er symptomatisk for tidens politikere, at de gemmer nedskæringspolitikken bag intrikate budgetmodeller og fiflerier. Man giver med den ene hånd og tager det dobbelte med den anden. Politik bliver reduceret til gold udgiftsstyring.

For det andet er den del af økonomien, der retter sig mod drift, vedligeholdelse og nybyggeri, helt ugennemskuelig for institutionerne. Der er ikke tillid til, at staten agerer professionelt og hensigtsmæssigt. Der er for mange eksempler på, at projekter er kørt af sporet.

Endelig skaber det problemer for arbejds- og studiemiljøet på universiteterne, når de opskruede huslejer presser universitetsledelserne til at overudnytte undervisningslokaler med faste aftenmoduler på de almindelige daguddannelser, eksamener på helligdage osv.

Vi er på vej ind i en valgkamp, hvor flere partier har meddelt, at de vil afskaffe de årlige toprocentsbesparelser på uddannelsesinstitutionerne. Det er et let forståeligt og populært løfte, men det er også helt nødvendigt, at besparelserne stopper nu; der er skåret helt ind i knoglen. En afskaffelse af toprocentsbesparelserne hjælper bare ikke noget, hvis politikerne samtidig skruer op for kravet til, hvor stor en del af universiteternes bevillinger Bygningsstyrelsen skal hente tilbage til statskassen.

Stop Bygningsstyrelsens malkning af universiteterne – nu!

AAU-medarbejdere kræver totalt stop for nyt it-system

Illustration: Steve Scott, Ritzau Scanpix

Det skal ikke justeres, det skal simpelthen bare skrottes. Så markant lyder kritikken af et system, der skal centralisere lokalefordeling og skemalægning på AAUaau. Men systemet bliver ikke droppet.

Af Lasse Højsgaard – lah@dm.dk

Tre institutter på AAU har i dette efterår været ramt af SOL-formørkelse. Ikke det astrologiske fænomen, men et it-system med navnet SOL, der i den grad har gjort livet besværligt for ansatte og studerende.

SOL er en forkortelse for “skemalægning og lokalebooking”. Systemet skal overtage den lokale planlægning omkring skemaer og undervisningslokaler, blandt andet for at øge belægningsgraden – eller som det hedder på projektsitet: “Ensarte skemalægning og lokalebooking på tværs af universitetet med ressourceeffektive og digitale processer”.

Men skal man tro de medarbejdere, som fra og med efteråret 2018 har skullet benytte systemet, er det på ingen måde ressourceeffektivt. Det er tværtimod en ressourcerøver af rang.

“Ud over en markant kvalitetsforringelse og frustration for VIP har det medført en øget arbejdsbyrde for netop VIP i processen, og der er ingen synlige gevinster for instituttet”, lyder kritikken i en evaluering skrevet af en af de involverede VIP’er og omdelt ved et møde i hovedsamarbejdsudvalget.

Opfordringen i den evaluering var helt klar: Stop projektet øjeblikkeligt.

Skaber trivselsproblemer
SOL har været indført som pilotprojekt på tre institutter, alle beliggende i AAU Campus City, også kaldet Rendsburggade.

Og her har systemet ikke alene være bøvlet og arbejdskrævende, det har simpelthen haft negative konsekvenser for arbejdsmiljøet.

“Der har helt evident været nogle ganske betragtelige problemer i SOLprojektets pilotfase, som har haft en for nogle ganske stor negativ indvirkning på deres trivsel. Det gælder for såvel det teknisk-administrative som det videnskabelige personale”, udtaler Martin Mølholm, som er adjunkt og arbejdsmiljørepræsentant for det videnskabelige personale i Rendsburggade.

Han fortæller, at både arbejdsmiljøorganisationen og samarbejdsudvalget har rettet en alvorlig kritik af systemerne og hele forløbet omkring pilottesten. Han oplever dog, at projektledelsen lytter til kritikken og er indstillet på at imødekomme den så godt som muligt.

“I min verden er det tilgiveligt at fejle – også at fejle stort”, siger Martin Mølholm, der er indstillet på at give SOL-projektet en chance for at komme på ret kurs.

Investering i besparelser
Det er ikke kun arbejdsmiljø, men også kroner og øre, der står på spil omkring indførelsen af SOL. For AAU er det en investering, der på længere sigt skal give et økonomisk afkast, fordi man forventer at spare penge på bedre lokaleudnyttelse og mindre administration. De besparelser anslår AAU til at udgøre omkring 10 millioner årligt.

Men der er også store minusser i det regnestykke. Udgifterne i projektfasen til lønninger og system anslår AAU til at udgøre 4-5 millioner årligt. Og når systemet er oppe at køre, bliver der årligt ekstra faste udgifter på 4 millioner kroner til et antal ekstra skemalæggere og systemlicenser for 0,5 millioner kroner, oplyser AAU.

“Bagtanken er en mere effektiv udnyttelse af lokaler. Men så har man koblet det sammen med skemalægning, som er en kompliceret proces, der tager højde for mange ting. Og det kan man ikke bare lægge ned i sådan et system. Det er blevet bureaukratisk og tumpet med en masse sagsgange mellem parter, der skal bekræfte tingene”, siger Ole Busck, der er DMfællestillidsmand på AAU.

Han er ikke imod formålet med projektet, men udførelsen har været håbløs.

“Vi er ikke nejsigere i forhold til digitale hjælpemidler. Vi har mange af dem, for eksempel digital eksamen, det kører helt fint. Med det har man overflødiggjort noget sekretærarbejde, og det er fornuftigt nok. Men det her er ikke tænkt igennem. Man burde have testet det i mindre skala. I stedet har man valgt at gøre flere hundrede medarbejdere til forsøgskaniner”.

Erkender problemer, men holder fast
Problemerne bliver da også fuldt ud anerkendt af den styregruppe, der er nedsat omkring implementeringen af SOL-systemet.

“Der er bred enighed om, at de it-løsninger, som er implementeret i Rendsburggade, ikke har fungeret tilfredsstillende. De har ikke været testet af, inden de blev rullet ud, de har været fejlbehæftede, og de mangler helt grundlæggende funktionaliteten til at kunne give studiesekretærer og undervisere/semesterkoordinatorer det fornødne overblik til at få undervisningsplanlægningen til at falde korrekt på plads”. Sådan hedder det i et referat fra et møde i styregruppen.

Men projektet og systemet bliver ikke skrottet på trods af opfordringerne. Det fortæller studiechef Lone Vestergaard, der er formand for styregruppen.

“Både AAU’s øverste ledelse og styregruppen tager kritikken og problemerne alvorligt, men vi skrotter ikke systemet. Vi tager ved lære af de erfaringer, vi har fået, og så definerer vi en ny pilottest af systemet. For alternativet – at vi ikke har et system til skemalægning – er endnu mere problematisk”.

Man har da kunnet lægge skemaer uden det her system?

“Men det har været alt for tungt. Der bliver bundet mange ressourcer i skemalægning og ubenyttede lokaler. Projektets overordnede formål er at få frigjort nogle penge, vi kan bruge på vores kerneydelser.”

Tungt og omstændeligt
Lone Vestergaard lægger dog ikke skjul på, at SOL-projektet har været en tur op ad bakke.

“Der har været mange udfordringer med den her pilot, det er ikke nogen hemmelighed. Før projektet havde vi kortlagt, at der er virkelig mange involverede, når der skal lægges skemaer, og det ville vi gerne gøre mere effektivt. Men det har systemet ikke kunnet understøtte. Det har været tungt for VIP’erne med alt for mange tilbageløb – mailkorrespondancer og omstændelige dialoger. Det er noget af det, der har overrasket mest”.

Burde I have testet i et mindre setup, før I kørte en pilottest på tre institutter?

“Det var nødvendigt at teste på et større, sammenhængende miljø for at kunne gøre piloten realistisk. Og skal man så være bagklog – og det er man jo efter en pilottest – må man konstatere, at det har været udfordrende for de faglige miljøer. Forventningerne var, at vi kunne lave en pilot og så gå i fuld drift. Og det kan vi ikke”.

Fortryder ikke systemvalg
Har I købt katten i sækken med det her system?

“Der har været en grundig udbudsproces, så jeg mener ikke, det er et spørgsmål om, hvorvidt vi skulle have valgt noget andet. Men leverandørsamarbejdet har måske vist sig sværere end forventet. Systemet har vist nogle sider, hvor det er udfordret i forhold til det, det skal kunne. Men “katten i sækken” – den formulering vil jeg ikke bruge”. Syllabus, som er det system, SOL bygger på, bruges på flere andre universiteter, blandt andet KU. Derfor var det ifølge Lone Vestergaard et oplagt valg, da man for et år siden valgte leverandøren Scientia på baggrund af det åbne udbud. Hun vurderer dog, at systemet på AAU muligvis bruges i et mere komplekst omfang.

Fremadrettet er planen nu, at der skal køres en ny pilottest af SOL, der denne gang kun skal finde sted på Institut for Kommunikation. De to øvrige institutter har meddelt, at de ikke ønsker at deltage i en ny pilottest.

Humaniora på KU fyrer 11 – skærer 48 stillinger i alt

En gruppe studerende havde hængt et banner op på Torvet på KUA2 den 8. maj, hvor de ansatte fik besked på, hvem der skal afskediges. Foto: Lars Peter Kastrup

11 medarbejdere på Det Humanistiske Fakultet på Københavns Universitet er blevet varslet afskediget. Yderligere 24 har sagt ja til en frivillig fratrædelsesordning, 13 ledige stillinger bliver ikke genbesat og 5 går på nedsat tid.

Af Claus Baggersgaard – cbl@dm.dk

På dagen hvor Lars Løkke Rasmussen annoncerede, at Venstre vil afskaffe det forhadte omprioriteringsbidrag, der har ført til milliardbesparelser på universiteterne, fik 11 ansatte på Humaniora på KU en fyreseddel – eller blev indstillet til uansøgt fratrædelse, som det hedder på fagsprog.

Al undervisning var på grund af ’prikkerunden’ aflyst onsdag den 8. maj mellem klokken 8 og 10.

Resultatet blev, at ud over de 11, som blev indstillet til afskedigelse, sagde 24 ja til en frivillig fratrædelsesordning, herunder 14 videnskabelige og 10 teknisk-administrative medarbejdere.

2 blev bedt om at gå ned i tid, og 3 havde selv søgt om at gå på deltid.

Forinden havde HUM-ledelsen fundet besparelser på 10 mio. kr. ved at undlade at besætte 13 ledige stillinger.

I alt 48 stillinger forsvinder altså fra Det Humanistiske Fakultet, der også var igennem fyringsrunder i 2011, hvor 35 fuldtidsstillinger blev nedlagt, og i 2016, hvor 86 stillinger forsvandt.

KU har samlet reduceret antallet af ansatte med over 700 siden 2015 primært på grund af omprioriteringsbidraget, der har skåret to procent af uddannelsesbevillingen årligt. Det har reduceret universitetets budget med 150 mio. kr. i forhold til 2015.

Lang, smertefuld proces

Lektor Peter Birkelund Andersen, fælles-TR for Dansk Magisterforening og medlem af fakultetets samarbejdsudvalg siger, at de på fakultetet trods alt er glade for, at det med de frivillige fratrædelser er lykkedes at nedbringe antallet af fyringer, men at forløbet har været langt og opslidende, da det allerede blev annonceret før jul, at fakultet skulle spare.

”Processen har været meget smertefuld, og mange af medarbejderne har i hele forløbet op partshøringerne haft store problemer med at forstå processen og deres stilling. Det har skabt meget stor bekymring blandt medarbejderne”, siger han.

Dekan Jesper Kallestrup siger, at ledelsen har afviklet forløbet så hurtigt som muligt, men at dialogen med ledelserne på institutterne har taget tid, da man gerne ville undgå grønthøsterbesparelser.

Dekanen tilføjer, at meldingerne lyder, at fyringsdagen forløb planmæssigt og ordentligt, selvom det var en trist dag for alle.

Dimensioneringen vigtigste årsag

Ifølge Jesper Kallestrup ændrer Venstres udmelding om, at omprioriteringsbidraget vil blive droppet på førstkommende finanslov, ikke på, at besparelserne er nødvendige.

HUM-ledelsen har forholdt sig til, at regeringen har besluttet, at omprioriteringen skal  fortsætte til 2022 og omfordeles inden for sektoren, men Jesper Kallestrup siger, at de netop gennemførte nedskæringer primært skyldes den politisk bestemte dimensionering af uddannelser, der har skåret optaget ned med 30 procent.

Lukker ikke fag

En lille gruppe studerende havde den 8. maj hængt et banner op, hvor der stod »Solidaritet med de ansatte – nej til fyringer«.

Malte Stolze, formand for HUMrådet, udtalte til Uniavisen, at han frygter, at kursusudbuddet vil blive mindre og mere usikkert – og at fag ligefrem vil lukke, men Jesper Kallestrup understreger, at der ikke er planer om at lukke fag.

”Det vil selvfølgelig kunne mærkes at skære så mange stillinger, men arbejdsopgaver vil også forsvinde, da vi skal undervise færre studerende som følge af dimensioneringen. Vi skal i gang med en proces, hvor vi ser på, om vi kan fortsætte med at udbyde så mange små undervisningshold, eller om undervisning i nogle fag kan lægges sammen”, siger dekanen.

 

 

 

Staten kræver overpris i husleje – nye voldsomme lejestigninger truer universiteterne

 

Ilustration: : LLUSTRA

Det er en god forretning for staten at leje bygninger ud til landets universiteter. 567 mio. kr. forventes overskuddet at blive på i 2019. Det er penge, som ellers skulle være brugt til forskning og uddannelse. nye huslejestigninger truer i 2020.

Af Claus Baggersgaard – cbl@dm.dk

Staten trækker årligt et trecifret millionbeløb ud af universiteternes økonomi og tilbage i statskassen, så pengene ikke kan bruges til forskning og uddannelse, som det ellers var intentionen.

Manøvren sker gennem Bygningsstyrelsen, der administrerer statens huslejeordning (SEA), der har indbygget et såkaldt afkastkrav. Det skal med andre ord give overskud at leje bygningerne ud til universiteterne, lyder kravet fra Finansministeriet.

567 mio. kr. forventes at flyde fra universiteterne og tilbage til statskassen i 2019. Penge, som universiteterne betaler mere i leje, end staten har af udgifter til renter, vedligehold og administration af bygningerne. Lejeindtægten er cirka 2,4 mia. kr. og udgiften ca. 1,8 mia. kr., fremgår det af finansloven for 2019.

“Det er naturligvis problematisk, at midler, som kunne være brugt på forskning eller uddannelse, ender med at blive brugt på husleje i stedet. Det bliver vi hverken klogere eller dygtigere af i Danmark”, siger Peter Lauritzen, formand for Universitetsdirektørudvalget under Danske Universiteter og direktør for RUC.

Samtidig gennemfører Bygningsstyrelsen netop nu ejendomsvurderinger efter et nyt princip, som kan medføre yderligere lejestigninger på op til 100 procent i 2020.

Der er udbredt utilfredshed med lejepriserne og med Bygningsstyrelsen blandt de seks universiteter, som er underlagt SEA-ordningen. Undtaget er CBS og delvist DTU, som har selveje på nær Risø Campus.

Derfor er SEA et problem
Peter Lauritzen siger, at SEA-ordningen er et problem for universiteterne af primært tre årsager:

For det første er huslejeniveauet i SEA-ordningen allerede i dag højere end markedsniveauet for tilsvarende bygninger.

“Det har aldrig været meningen med SEA-ordningen, at staten skulle have indtægter/afkast af at udleje bygninger til universiteterne. Hensigten har eksplicit været, at huslejen skal afspejle de omkostninger, staten har til faciliteterne, og hvis det var sådan, ville samfundet reelt kunne få mere forskning og udvikling for pengene”, siger han.

For det andet giver det højere huslejeniveau problemer i forhold til samarbejdet med eksterne parter, da de ikke finder det attraktivt at finansiere udgifter til forskning i universiteternes bygninger, når huslejeniveauet ikke er konkurrencedygtigt, siger Peter Lauritzen.

For det tredje spænder SEA-ordningen ben for den langsigtede strategiske planlægning på universiteterne, da lejeordningen løbende bliver justeret, og forudsætningerne dermed pludselig ændres.

Byggerier bliver milliarder dyrere
Ydermere har Bygningsstyrelsen ikke formået at styre flere universitetsbyggerier tilfredsstillende. Udgifterne er løbet løbsk, og det er universiteterne, der ender med regningen i form af en højere huslejebetaling.

Særligt hårdt ramt er Københavns Universitet (KU), hvor Niels Bohrbygningen bliver 1,3 mia. kr. dyrere end planlagt, og budgettet for Mærsk-bygningen til 1,5 mia. kr. tegner til at blive overskredet med mindst 30 procent. KU har anlagt en statslig voldgiftsag mod Bygningsstyrelsen i forbindelse med begge byggerier, da man ikke vil acceptere at hænge på ekstraregningen.

KU skriver i sit budget for 2019, at der er risiko for en huslejestigning på op mod 11 procent svarende til ca. 133 mio. kr. årligt fra 2022 på grund af overskridelserne.

Niels Bohr-byggeskandalen endte med at koste direktøren for Bygningsstyrelsen jobbet, og ministeren overflyttede styringen af projekterne til Vejdirektoratet.

KU fik nej til selveje
Det er derfor heller ikke overraskende, at netop KU mest ihærdigt har forsøgt at komme ud af Bygningsstyrelsens spændetrøje og få lov til at eje sine egne bygninger. I 2015 førte KU ligefrem en offentlig kampagne for selveje.

Argumentet fra ledelsen lød blandt andet, at KU betaler staten en leje på mindst 20 procent over markedsprisen, og at SEA-ordningen betyder, at universitetet ikke selv må renovere nedslidte bygninger til international standard.

“De førende universiteter i verden har selveje, og både DTU og CBS har selveje. Det er en forudsætning for at indgå samarbejder med industrien og tiltrække forskergrupper og dermed kunne konkurrere på forskningsområdet internationalt. Ejer vi vores bygninger, bliver vi mere dynamiske i forhold til indretning og renovering af laboratorier og lokaler, og det er helt nødvendigt for at være konkurrencedygtig”, sagde daværende formand for KU’s bestyrelse Nils Strandberg Pedersen.

KU lagde også en video på de sociale medier, hvor en Pacman-figur af mursten æder sig vej gennem reagensglasrør og bøger, der skal illustrere forskning og uddannelse, efterfulgt af teksten: “Københavns Universitet betaler hvert år 180 mio. kr. for meget i husleje til staten. De penge vil vi hellere bruge til forskning og uddannelse”.

KU-ledelsen tilbød at købe sine egne bygninger for 8-9 mia. kr., men i november 2015 afviste daværende minister Esben Lunde Larsen i et kortfattet brev ønsket om selveje, selvom han tidligere havde støttet tanken:

“Regeringen har grundigt afvejet fordele og ulemper for både staten og Københavns Universitet ved bygningsselveje. Det er vurderingen, at der for staten som helhed opnås den mest hensigtsmæssige styring og forvaltning af de statslige ejendomsaktiver ved at fastholde en central forvaltning af ejendomsporteføljen”, skrev ministeren.

Universitetsavisen på KU fik afslag på at få aktindsigt i beslutningsgrundlaget, og rygterne lød, at regeringen ikke var villig til at slagte sin guldkalv.

KU-ledelsen har ikke ønsket at udtale sig hverken om selveje eller om de verserende byggesager.

DTU foretrækker selveje
Ifølge Claus Nielsen, universitetsdirektør på Danmarks Tekniske Universitet, har de på DTU erfaring både med at eje bygningerne selv og med at være underlagt SEA-ordningen.

DTU lejer Risø Campus af Bygningsstyrelsen for ca. 60 mio. kr. og ejer resten af bygningerne selv. Han skønner, at huslejen for Risø er ca. 10 pct. for høj i forhold til markedsprisen før de nye ejendomsvurderinger.

Han tilføjer, at SEA-ordningen indeholder andre fordyrende elementer til administration mv., og universiteterne skal også betale for en række omkostninger og reinvesteringer, som lejere i normale udlejningsforhold ikke vil skulle betale. SEA-ordningen tillader ej heller, at Bygningsstyrelsen kan reinvestere tilstrækkeligt.

Selveje giver derimod DTU en finansiel stabilitet, som sikrer, at det er muligt at planlægge langsigtet, siger han.

“Selveje er grundlæggende i overensstemmelse med universitetslovens ord og hensigt om at sikre universiteternes autonomi og handlekraft – i øvrigt på lige fod med de mange udenlandske eliteuniversiteter, som har selveje, og som vi i Danmark ønsker at sammenligne os med”, siger Claus Nielsen.

Nye vurderinger kan føre til voldsomme lejestigninger
Samtidig er Bygningsstyrelsen i gang med at vurdere universitetsbygningerne efter en ny metode som et led i SEAreformen, der skal træde i kraft fra 2020. Det ser ud til, at reformen kan ende med at medføre voldsomme lejestigninger.

“Vi har hørt, at huslejestigningen i værste fald bliver i omegnen af 35-40 procent. For nogle universiteter vil det næsten være eksistenstruende. For os på RUC vil det i værste fald betyde en huslejestigning på 35-40 millioner årligt af en omsætning på 750 millioner. Det vil have helt uoverstigelige konsekvenser”, siger Peter Lauritzen, RUC-direktør og formand for Universitetsdirektørudvalget.

KU skriver i budgettet for 2019, at man har modtaget de første vurderingsrapporter fra Bygningsstyrelsen, og at vurderingerne ligger 70-100 procent over det nuværende niveau.

“Københavns Universitet har gjort indsigelser vedr. denne vurderingsmetode, men Bygningsstyrelsen har fastholdt”, står der i KU-budgettet.

Ifølge Peter Lauritzen er der nedsat en arbejdsgruppe med deltagelse af folk fra Transport-, Bygge- og Boligministeriet,

Uddannelses- og Forskningsministeriet samt Finansministeriet, som skal afklare konsekvenserne af de nye ejendomsvurderinger.

Danske Universiteter mener, at det er en god anledning til politisk at genoverveje, om universiteterne skal tilbydes et reelt alternativ til SEA-ordningen.

“Vi ser gerne, at universiteterne bliver tilbudt en rimelig model for bygningsselveje”, siger Peter Lauritzen. Han tilføjer, at det virker, som om der er en vilje til at løse problemerne i forbindelse med SEA-reformen i de involverede ministerier og til at inddrage universiteterne. “Det håber vi fortsætter, for sagen er kompleks og kan få store utilsigtede konsekvenser for universiteterne og dansk forskning, hvis ikke vi rammer den rigtige løsning”, siger han.

Bygningsstyrelsen meddeler via sin pressemedarbejder, at ledelsen ikke ønsker at udtale sig om hverken afkastkravet i SEA-ordningen eller de nye ejendomsvurderinger, så længe arbejdet pågår, og der ikke er endelig afklaring om de eventuelle virkninger for universiteternes huslejer.

 

Regeringen laver talmagi med enprocentsmålsætning

Det offentlige skal hvert år bruge mindst 1 procent af BNP (bruttonationalproduktet) på forskning og udvikling for at leve op til kravet i den såkaldte Barcelona-målsætning fra EU. Målsætningen fremgår også af regeringsgrundlaget fra 2011.

Danmark indfriede i 2009 som et af tre EU-lande målet, men VLAKregeringen er lige lovlig kreativ i sin måde at gøre tallene op på for at sikre, at Danmark ikke igen ryger under den magiske grænse på 1 procent, lyder kritikken fra flere sider.

Jesper Langergaard, direktør i Danske Universiteter, har i et debatindlæg kaldt det talmagi, da regeringen medregner de midler, som forskerne skaffer hjem fra EU’s forskningsprogrammer. De danske forskere hjemtog knap to milliarder kroner fra EU i 2017, hvilket betød, at regeringen kunne spare et tilsvarende beløb på den statslige forskningsbevilling og stadig hævde, at den brugte 1 pct. af BNP til forskning.

De danske kommuners og regioners forskningsinvesteringer indgår også i regeringens opgørelse, men hvor meget der forskes i regionerne, bygger på et usikkert skøn, der svinger mellem 1,5 mia. kr. og 2,4 mia. kr., siger Jesper Langergaard.

Danske Universiteter peger også på, at universiteternes huslejebetaling til staten tæller med som forskningsudgifter, selvom cirka en halv milliard kroner årligt føres tilbage i statskassen, da universiteterne betaler en højere leje end markedsprisen.

Claus Nielsen, universitetsdirektør på DTU, siger, at det ikke er retvisende, når den “overnormale” husleje i form af et højt afkastkrav og/eller kunstig høj prissætning af ejendommene medgår i opgørelsen over investeringer i forskning.

“Dette er regnskabsmæssig kreativitet, som alene tjener det formål at illudere opfyldelse af enprocentsmålsætningen”, siger han.

Mette Fjord Sørensen, chef for forskning, videregående uddannelser og mangfoldighed i Dansk Industri, efterspørger et veldokumenteret og klart overblik over, hvad der bruges af offentlige midler på forskning, og hvordan det relaterer sig til forskning.

Hun kalder den nuværende opgørelse, hvor EU-midler, midler fra regioner og kommuner og husleje indgår, for “en blandet pose bolsjer” og siger, at man må se på, hvilke udgifter på finansloven der burde tælle med.

Hun nævner som eksempel et svar fra finansminister Kristian Jensen fra august 2017 til Folketingets Finansudvalg. Det var Alternativets Josephine Fock, der havde bedt ministeren redegøre for, hvor mange millioner kroner der var afsat til forskning på finansloven 2018 opgjort på konkrete poster. Her fremgår det, at 4 millioner kroner fra jagttegnsafgiften indgår i opgørelsen.

“Jeg har i hvert fald svært ved at se, hvorfor det skal tælles med som midler til forskning”, siger Mette Fjord Sørensen.

Ifølge DI’s opgørelse er statens bevillinger til forskning og udvikling faldet fra 0,90 pct. af BNP i 2009 til 0,77 pct. af BNP i 2018. Alene fra 2015 til 2016 faldt de statslige bevillinger med 1,4 mia. kr. og nåede det laveste punkt i de seneste 10 år.

“Det er absolut ikke vejen frem at spare på forskning og uddannelse. Der er en tendens til, at 1 pct. betragtes som et loft over udgifterne, med det burde være gulvet. Vi ser gerne, at staten øger investeringerne til 1,5 pct. af BNP frem mod 2030”, siger Mette Fjord Sørensen.