Forfatterarkiv: FORSKERforum

Højesteret: Deltidslærere har ikke krav på pension

Højesteret har dårlige nyheder til deltidslærerne, for i en principiel sag afvises, at d-vip’ere har ret til pensionsbidrag på linje med de fastansatte vip’ere. Selv om deltidslærerne faktisk udfører en delmængde af fast-vip’ernes arbejde, så kan deres kvalifikationer / færdigheder ikke sammenlignes, mener dommerne. Og derfor kan d-vip’erne ikke gøre krav på pensionsbidrag på linje med de fastansatte professorer, lektorer og adjunkter.

Højesteret stadfæster således Østre Landsrets dom fra november 2016 (SE FORSKERforum nyhed). Fagforeningerne DM / Djøf oplevede at uni’ernes ledelsessystem er uvillige til at opgradere d-vip’ernes status og prøvede derfor at gøre det via retssystemet. Fire d-vip’ere  fra RUC har været prøvesag på forskelsbehandling: Som ”videnskabelige assistenter” udførte de i praksis samme opgaver som fastansatte (fx som underviser, fagansvarlige eller ’hus-koordinator). Fagforeningerne prøvede med retssagen at få afgjort en mangeårig principiel strid om d-vip’ernes status og rettigheder, herunder om retten til pension.

Men Højesteret anerkender heller ikke denne ligestillings-status med henvisning til, at fast-vip’erne (professorer, lektorer, seniorforskere og adjunkter) har særlige forskningsbaserede pligter, som d-vip’erne ikke har.

 ”Dommens præmisser bygger på det formelle system med stillingskategorier osv. men det svarer ikke til, at vi på RUC udførte samme arbejde som de fastansatte”, siger en af sagsøgerne Tom T. Kristensen, som har været d-vip’er i årtier, men som er gået på pension mens denne sag har verseret gennem retssystemet. “En principiel anerkendelse ville have været godt for sektorens mange tusinde deltidsansatte på ringe løn- og ansættelsesvilkår. Men det mente dommerne altså ikke. Det er et stort nederlag for os sagsøgere og for fagforeningerne”.

 ”Det er da ulogisk, at nogle skal have pension, fordi de arbejder i 37 timer, mens dem med 20 timer med samme arbejde ikke har ret til det. Men sådan skal det altså ikke være. Fagforeningerne har loyalt ført d-vip’ernes pensionskrav til højeste instans. Nu må fagforeningerne så søge andre veje til at sikre d-VIP’erne rimelige ansættelses-vilkår…”

Også på andre måder er d-vip’erne i modvind. Det såkaldte Gersing-udvalg om Bedre universitetsuddannelser foreslår, at uni’erne skal reducere brugen af eksterne lektorer, som ikke har en hovedstilling uden for uni’ (SE FORSLAG 32). Hertil siger Tom T. Kristensen:

 ”Forslagsstillerne går jo ud fra en ideel verden, som ikke findes. De forestiller sig, at alle fag kan gøre som jura, hvor privatpraktiserende advokater står i kø for at undervise og øse af deres specialviden! Men uni’erne har svært ved at rekruttere. Derfor er gruppen af d-vip’er uden fuldtidsjobs vokset…”, siger han. ”Helt bortset fra, at forslaget lugter langt væk af nedvurdering af d-vip’ere. Som om vi ikke har ’praksiserfaring’ og som om nogens erhvervsrelaterede ‘praksiserfaring’ er meget bedre end andres …”

 

 

Miljø-forskning: Lunde Larsen undveg pålæg til AU

“Vil ministeren bede AUs miljøforskere om at udrede, hvor den ’baseline’-gevinst, som Landbrugspakken havde som forudsætning, er blevet af?”

Sådan lød spørgsmålet to gange fra miljøordfører Simon Kollerup (S) til miljøminister Esben Lunde Larsen. Men to gange undveg ministeren at afgive løfter om at pålægge AU-forskerne opgaven. I stedet svarede han en gang, at ’baseline’ forandrer sig hastigt i disse år, bl.a. fordi mere og mere landbrugsareal udlægges til økologisk drift, ”som vi jo alle går ind for”.

Det foregik i dag i samråd i Folketingets miljøudvalg, hvor oppositionen borede i konsekvensen af fejlagtige miljømålinger, som har annulleret miljødata og har sat AUs miljøforskere på ekstraarbejde..

Når Esben Lunde undveg at love nogen-som-helst initiativer til at udrede den udeblevne ”baseline-effekt”, handler det om, at det risikerer at rode op i den pinefulde sag om Landbrugspakkens manipulerede forudsætninger..

Den saglige kerne i spørgsmålet rakte bagud til GYLLEGATE, fortalte Kollerup: I Landbrugspakkens forudsætninger var indregnet en gratis gevinst, nemlig at ‘baseline-effekter’ (eksterne påvirkninger på vandmiljøet) ville udvikle sig positivt 2016-2018. Landbruget kunne sprede mere gødning / kvælstof, og det ville angiveligt blive modvirket af baseline-effekter, lød regnestykket  – som dog var manipuleret, fordi minister Eva Kjer Hansen havde puljet gevinsten i hvert af årene 2016-2021.

Nu viser NOVANA-rapporten for 2016 så positivt, at kvælstofudledningen ikke er steget. Men den er heller ikke faldet 2015-16, hvilket egentlig burde være logikken ud fra baseline-forudsætningen, ræsonnerer Kollerup. Som altså vil have det videnskabeligt udredt i Aarhus. Men GYLLEGATE vil  Esben Lunde altså ikke have rodet op i, så derfor fik Kollerup ikke noget svar.

Også Christian Pold (Alternativet) blev mødt af ministerens afvisninger. Pold opfordrede ministeren til at udvise rettidig omhu og handlekraft ved at tage 2015-2016s kvælstoftal alvorligt. Tallene skulle egentlig vise et fald på 10 pct. hvis man relativt skal nå EU’s målsætninger. Burde ministeren så ikke justere på Landbrugspakkens målsætninger med 10 pct.s kompenserende tiltag, lød Polds spørgsmål.

Ministerens svarede ved at demonstrere sin vid (om at udtrykket ’rettidig omhu’ stammer fra Mærsk Møller). Og at henvise til, at der ikke er grund til at justere (kravene til landbruget), før der er miljødata over flere års spænd.

Trine Torp (SF) var interesseret i, om det er skatteborgerne eller landbruget, som skal betale for oprydningen, hvis det viser sig, at Landbrugspakken faktisk fører til mere kvælstof-forurening og kræver kompenserende foranstaltninger om nogle år?

Hertil svarede Esben Lunde, at den regning skal skatteborgerne betale: ”Når samfundet stiller krav til landbruget i form af EU-direktiver, så er det da også samfundet, som må betale kompensation. Man skal jo her tænke på at de 4,2 mia. som er afsat til vandramme-midler er småpenge i forhold til de 116 mia. kr. som fødevare-klyngen tjener hjem til landet hvert år…”

Enhedslistens Maria Gjerding plejer at være en ivrigt aktør i samråd, men var fraværende. Hun er valgt som ny formand for Danmarks Naturfredningsforening, og udtræder derfor af Folketinget og sin post som miljøordfører.

Glad Esben Lunde: GYLLEGATE.2-krise aflyst – til december

NOVANA-2016 har været ventet med spænding, men nu er den frigivet med et overraskende resultat: Der blev udledt mindre kvælstof til vandmiljøet i Landbrugspakkens første år, set i forhold til året forud. Udledningen af forurening i havmiljøet faldt nemlig til 59.000 (2016) mod 59.800 tons (2015). Det viser et rapportudkast (med regnvejrskorrigerede tal) fra Aarhus Universitet til den såkaldte NOVANA-rapport.

Og miljøminister Esben Lunde Larsen har grund til at triumfere, for tallene afviser de scenarier – inklusive FORSKERforums – om at Landbrugspakkens ret til mere udledning af gødning ville afspejle sig i en stigning i kvælstofudledningen til havmiljøet. For Esben Lunde er en politisk krise – ”GYLLEGATE.2” – foreløbig aflyst.

”Det er meget glædeligt, at foreløbige tal fra Aarhus Universitet viser, at udledningen af kvælstof til havet er mindre i 2016 end den var i 2015. Vi skal hele tiden se kvælstoftallene over en periode af år, men det siger sig selv, at det er en kæmpe gevinst for miljøet, når kvælstoftallene falder, som vi også har håbet på fra regeringens side”.  (SE PRESSEMEDDELELSE).

NOVANA-2016 rapporten er forsinket i et halvt år på grund af fejlanalyser. FORSKERforum spurgte så sent som i sidste uge forgæves til, hvornår der ville foreligge et udkast. Men AU-DCEs miljøforskning  valgte altså at lade miljøministeren selv offentliggøre tallene mandag.

Og det kommer meget bekvemt for Esben Lunde, for onsdag skal han i samråd om netop NOVANAs fejlanalyser. Med frigivelse af de nye data afværges det største pres. Oppositionen – med Simon Kollerup (S) i spidsen – kan ikke påstå, at Landbrugspakken har forværret miljøet(SE SAMRÅDS SPØRGSMÅL).

Oppositionen må vente til december med at klandre Landbrugspakken, for her offentliggøres NOVANA med 2017-data. Den rapport vil ifølge eksperter og landbruget med stor sandsynlighed afsløre alarmerende stor udledning, for 2017 var meget regnfuld og derfor gik meget gødning / kvælstof til spilde til vandmiljøet.

På samrådet onsdag kan oppositionen kritisere Esben Lunde for, at tallet 59.000 tons (2016) stadig er meget langt fra EU’s 2021-måltal 42.000 tons.

Oppositionen kan også vælge at fokusere på et problem i Landbrugspakkens kontroversielle forudsætninger om “baseline-effekten” (andre påvirkende faktorer end kvælstofudledning). AUs kvælstof-forskere skønnede et samlet fald over ni år, som miljøministerens lovforslag tildelte hvert af de næste 3 år – og den manipulation kostede Eva Kjer Hansen minister-posten i foråret 2016.

Men baselineeffekten er stadig en kontroversiel forudsætning bag Landbrugspakken, fordi baseline gav pakken ‘en gratis gevinst’. Baseline skulle ideelt set påvirke påvirke udvaskningen, så skal den i 2021 være faldet til 51.500 tons. Og hvis den positive effekt fordeles relativt over årene,  skulle tallet i 2016 hedde 54.400 tons. Men det blev altså 4.500 tons mere. Der har således ikke vist sig en baseline-gevinst … (SE INGENIØREN).

Den endelige NOVANA-rapport forventes offentliggjort i slutningen af april.

Pind afholder lukket konference om ’dannelse’

I dag og i morgen afholder uddannelsesminister Søren Pind sin årlige to-dages møde på Koldingfjord. Den har temaet ”Dannelse i det 21. århundrede”. Pind er vært for 120 personligt indbudte fra toppen af den danske uddannelsesverden: Uni-rektorer og bestyrelsesformænd, topfolk fra professionshøjskoler og erhvervsakademier, fonde, udvalgte organisationer og tænketanke, udvalgte studerende, ordførere fra partierne m.fl.

Der er ikke journalister blandt de særligt indbudte.

Forud har Pind givet noget signaler i pressen: I MANDAG MORGEN var vinklen, at det er fortvivlende, at de unge er de mindst lykkelige af alle aldersgrupper. Der må ske en ”styrkelse af det mentale fundament” og der må udvikles ”en ny dannelse, der gør op med manglende rammer for udviklingen af de enkelte unges personlighed”. Han oplever, at de fleste unge gør, hvad de bliver bedt om, men de er ikke lykkelige: ”De mangler værktøjer til, hvad de skal gøre og gribe i. Der bliver hevet og flået i dem fra alle sider. Mange har stress. De står i det rammeløse samfund, hvor alt aldrig er godt nok” (SE MANDAG MORGEN).

Pinds løsning er indførelse af en slags filosofikum på alle studier. Han er inspireret fra Stanford, hvor tre fag – filosofi, kommunikation og dataforståelse – indgår i bacheloruddannelsen på alle fag. Noget lignende skal indføres her, og dermed skabes ”et fundament af indsigt”. I dagens Kristeligt Dagblad lægger Pind især vægten på at styrke de sproglige og grammatiske færdigheder, fordi de studerende over årene er blevet ”skriftligt svagere”. (SE KRISTELIGT DAGBLAD)

Samlet er Kolding-mødets formål at søge svar på tre spørgsmål: ”Hvorfor er dannelse vigtig i videregående uddannelse? Hvad indebærer dannelse i forhold til uddannelse og forskning? Og hvordan styrker vi dannelsen på de forskellige uddannelsesområder og i forskningen?

Mødets første dag har bredt fokus på dannelse, hvor der fx er en blok, hvor gæstetalere hver har ca. 10 minutter. Den første taler skal tematisere, hvad der er ”klassisk dannelse”, den anden hvad der er ”professionsdannelse” og den tredje hvor ”kampen om dannelse” står. sidst på dagen skal den allestedsnærværende Rane Willerslev og Søren Pind 16.50-17.20 i ”Samtale om dannelse”. Klokken 18 vil der være aperitif med efterfølgende middag og underholdning. 21.30 åbner baren.

Mødets anden dag 9.00-12.00 vil fokusere på, hvordan dannelse kan indgå i uddannelse og forskning. Der er ikke programsat drøftelse af hvad der skal udgå i studierne, hvis ”filosofikum” skal indgå. (SE PROGRAM)

Ombudsmandskritik af Pind: ‘Særdeles kritisabelt’

Dagen før minister Søren Pind skyder sin todages konference om ”Dannelse” i gang i Kolding, får hans ministerium stærk kritik af Ombudsmanden: Det var ”særdeles kritisabelt”, da Uddannelsesministeriet forhalede aktindsigt i en rapport, indtil ministerens politiske udmelding var klar. Rapporten gav regeringen råd om en langsigtet løsning for deponering af atomaffald, og den havde såmænd ligget i Søren Pinds ministerium i fire måneder.

Selv om embedsmændene faktisk havde pligt til at udlevere den i henhold til Miljøoplysningsloven, forhalede ministeriet udlevering til INFORMATIONs journalist. Selv da ministeriets embedsmænd endelig fandt frem til, at der var ret til aktindsigt, gik der yderligere ti dage, før journalisten fik den. Ministeriet skulle nemlig først være klar med en pressemeddelelse om rapporten – som man kunne “frame” den, som det hedder, når man vil lægge en historie i et bestemt spor i pressen.

”Ombudsmanden er nede i den tunge ende af kritik, når det kaldes ’særdeles kritisabelt’. Han har også orienteret Retsudvalget og Uddannelsesudvalget om kritikken. Og det er helt berettiget: Ministeriet lod som om sagen var enormt kompliceret og brugte det som falsk begrundelse for at forhale aktindsigten”, forklarer INFORMATIONs journalist Ulrik Dahlin, som søgte aktindsigten.

”Ombudsmanden skyder ministeriets forklaringer og undskyldning helt ned. Men det er da groft at embedsmænd og minister snyder på vægten. Embedsmændene har – vel vidende at det var ulovligt – forhindret INFORMATION i at oplyse om en sag, mens den var under behandling – indtil ministeren selv kunne sætte den politiske dagsorden”, siger Dahlin.

”Det rigtig grimme i sagen er desværre, at embedsmændene er ligeglade med at handle ulovligt. De skal først og fremmest lave politisk betjening af ministeren, og det er fristende at være ’kreative’. En klage hos Ombudsmanden tager et halvt år. Og de vidste da godt, at det var ulovligt, men det er en kalkuleret risiko, for de kan beklage ’fejlen’ og derefter arbejde videre. Der er ingen repressalier …”

I det konkrete tilfælde fik journalisten først rapporten, da Søren Pind (V) i sin pressemeddelelse kunne ridse regeringens linje for deponering af det radioaktive affald op: ”Et dybtliggende slutdepot er den mest sikre løsning på lang sigt”.

INFORMATION kunne først der skrive om rapporten sagen (SE artikel 20.9 2017).

Ombudsmand Jørgen Steen Sørensen siger: ”Ministeriets begrundelse for at udsætte sagen er ikke kun i strid med retsgrundlaget, men også med helt grundlæggende hensyn bag vores offentligheds-ordning” (SE OMBUDSMANDENS AFGØRELSE) .

 

Lockout: Forsøgsdyr risikerer nødslagtning

350 forsøgs-køer, 1.500 mink og andre forsøgsdyr risikerer nødslagtning, fordi Moderniseringsstyrelsen har varslet lockout for dyrepasserne og forskerne, som arbejder med dyrene på AUs Institut for Husdyrvidenskab i Foulum. Lockouten træder i kraft 10. april.

Det er forsiden på det FORSKERforum, som udkommer i dag. (SE OGSÅ EKSTRABLADET)

Truslen om nødslagtning skyldes, at Foulums dyrepassere og -forskere ikke stod på Moderniseringsstyrelsens liste over, hvem der er undtaget. Institutleder Klaus Lønne Ingvartsen havde egentlig indstillet samtlige sine 50 medarbejdere ved instituttets forsøgsdyrs-faciliteter til at blive undtaget lockouten. Men de var glemt på arbejdsgivernes undtagelses-liste (udmeldt 9. marts).

Institutlederen havde gode grunde til at søge sine ansatte undtaget: ”Det er specialist-opgaver at sørge for vores forsøgsdyr. Det er ikke alle mulige andre faggrupper, der kan og må varetage de opgaver. Jeg ser ingen alternativer end at få mine medarbejdere undtaget lockouten,” forklarer han, mens truslen om nødslagtning bliver stadig mere truende.

Seniorforsker Steen Henrik Møller har med instituttets mink at gøre. Lockout kan betyde, at dyrene skal aflives: ”Hvis dem, der passer dyrene ikke må komme på arbejde – det kan man ikke udsætte dyr for. Det er svært at forestille sig, at man ikke finder en løsning. Men hvis det ikke lykkes, må man i sidste ende aflive dyrene. Det er jo helt grotesk”.

Problemet med, hvem der er undtaget og hvem der ikke er, har skabt forvirring nogle steder. FORSKERforum har fundet eksempler på, at nogle uni-ledelser har administreret som om Moderniseringsstyrelsens lockout-varslerne ikke er endelige og som om de (vilkårligt) kunne ændres bagefter. Men så simpelt er det ikke, viser eksemplet med forsøgsdyrene.
For problemet med pasning af forsøgsdyrene er blevet en grim sag for Sophie Løhdes Moderniseringsstyrelsen, som udvalgte, hvem der skal lockout’es. For ifølge arbejdskonflikt-reglerne er deres udmelding bindende, så styrelsen kan ikke efterfølgende – hovsa – lave om på listen. Bordet fanger, indrømmer Styrelsen i mail til FORSKERforum: De bilag (lister, red.), der er vedlagt til Finansministeriets lockoutvarsler, kan desværre ikke ændres.

Undtagelse kan altså ikke ensidigt bestemmes af Styrelsen. Dispensation kan kun ske efter særlig forhandling og accept fra Akademikerne (som er paraplyforhandler for de uni-ansatte). Styrelsen kan argumentere for, at nogle lockout’ede undtages, fordi de arbejder med noget ”uopsætteligt livsvigtigt”. Ifølge EKSTRABLADET har Moderniseringsstyrelsen nu indkaldt til hastemøde om sagen (med både Akademikerne og 3F, som organiserer dyrepassere).

Men hvordan vil Akademikerne stille sig til at undtage sine dyreforskere.  Principielt markerer man, at noget uopsætteligt livsvigtigt handler om personers helbred og førlighed: Med andre ord: Der hvor mennesker kan komme i fare, forklarede chefkonsulent Jesper Meisner forleden til FORSKERforum – og hermed antydes, at Akademikerne kan sige nej til dispensation.

Men Akademikerne står med et dilemma, for siger de nej til dispensation, risikerer de at få skyld for en nødslagtning og møde en grim shitstorm i offentligheden. Og omvendt: Hvis Akademikerne bøjer sig og accepterer en dispensation, så underminerer de deres egen forhandlings-magt …

Ministerstyret udvalg: Kastrér studienævnene

Studienævnene afskaffes i praksis for de fratages beslutningskompetencer, hvis et forslag fra det såkaldte Gersing-udvalg bliver en realitet. I sin udlægning af forslaget på gårsdagens pressemøde afdramatiserede dept.chef Agnete Gersing med, at ændringen ikke får den store betydning i praksis, for studienævn skal fortsat “høres”, og hun går ind for enstrenget og klar ledelse. Og det samme sagde så minister Søren Pind.

I praksis er forslaget imidlertid drastisk, for det kræver en ændring af Uni-Loven at fjerne de selvstændige besluttende kompetencer på fagligheden, som de ansatte og studerende har medbestemmelse på i dag. Dels foreslås at studieledere udpeges direkte af ledelsen, uden forudgående indstilling fra studienævnet (forslag 36, SE FORSLAG). Og dels skal ledelserne fremover styre studienævnenes arbejde, så det entydigt bliver ledelsens ansvar at tilrettelægge arbejdet og sætte rammerne for ”uddannelsernes indhold og kvalitet” (forslag 37).

Forslagene stammer fra et flertal i udvalget. Akademikerne – som repræsenterer de ansatte – støtter ikke ledelsesudpegning af studielederne. Og Akademikerne, uni-rektorerne og en uddannelsesekspert er som mindretal imod, at ledelsen skal overtage styringen af studienævnets arbejde. Rektorkollegiets formand Anders Bjarklev: ”Det er en unødvendig stramning. Vi har i dag velfungerende studienævn med store faglige kompetencer – med bidrag fra studerende og ansatte – som vi ikke ser nogen grund til at ændre”.

Gersing-udvalget er udpeget af minister Søren Pind, og sådanne udvalgs agenda’er er normalt stærkt styret af formanden – i dette tilfælde Pinds egen dept.chef. Gersing selv mener dog, at udvalgets arbejde er planlagt og foregået i gensidig og god forståelse. Hun medgiver dog, at der sidst i arbejdet havde været forslag, som ikke fik støtte af alle i udvalget.

 Rektorkollegiet er nemlig i også uenig med udvalgsflertallet i, at der skal kunne ansættes fuldtidsundervisere, ”studielektorer og studieadjunkter”, som kun har undervisningsforpligtelse (forslag 35). Selv om flertallet betoner, at det skam ikke må ændre ved forskningsdækningen (den forskningsbaserede undervisning), så er rektorerne imod, fordi der åbnes en ustyrlig dør for afvikling af den forskningsbaserede undervisning og underminering af kvaliteten i undervisningen.

FORSKERforum spurgte Bjarklev, hvorfor rektorkollegiet ikke – fordi det vil blive en ny økonomisk belastning – havde protesteret mod forslag om at uni’erne får mulighed for at udbyde 1-årige ”overbygnings-uddannelser” (60 ECTS) som ordinære heltidsuddannelser (FORSLAG 11)? Hertil svarede han, at det jo kun var en mulighed og ikke et krav ”og det bliver i hvert fald ikke til noget på DTU…”

På spørgsmålet om, hvorfor rektorerne ikke afviste forslaget om, at uni’erne skal ”tilbyde mere undervisnings- og vejledningstid til de studerende på de uddannelser, hvor niveauet i dag er lavt” (forslag 21), fordi det er velkendt, at det ofte er disse uddannelser, som er underfinansierede? – svarede han: ”Det blev fra starten sat som en præmis, at vi ikke måtte drøfte økonomi og at udvalgets forslag skulle være udgiftsneutrale. Men jeg går da stærkt ud fra, at politikerne bidrager ekstra til økonomien, hvis det bliver en udfordring…”

 FORSKERforum spurgte Søren Pind, hvordan det hænger sammen, at regeringen årligt kan skære 2 pct.s grønthøster-besparelser på uni-uddannelserne, samtidig med at udvalget nu stiller nye krav uden at tilføre ny økonomi?

Søren Pinds svar var svævende: ”Det har ikke været øvelsen her at gøre op med omprioriteringsbidraget.  Man kan udlægge det, som man vil. Man kan sige, det handler om at skære 2 procent per år. Man kan også være mere positiv og sige, at vi beder uddannelsesinstitutionerne om hvert år at blive 2 procent bedre til det, de gør! Jeg er helt bekendt med, at det kan stille nogen uddannelsesinstitutioner i en svær situation. Indtil videre går det. Om det kan blive ved med at gå, det ved jeg ikke. Det må vi følge løbende. Jeg ved, at der er stærke holdninger til omprioriteringsbidraget, men det har været en given ting i dette udvalgs arbejde”.

Se i øvrigt: Søren Pinds pressemeddelelse / Rektorkollegiets kommentar / Akademikernes kommentar

 

Topforsker-løn: 2,2 mio. i bonus på ulovlig særaftale?

Forskningschef, professor, dr. med.vet. Peter Andersen er epidemolog og stjerneforsker. For ti år siden opfandt han sammen med sit forskerteam på Statens Serum Institut (SSI) en ny tuberkulose-vaccine, der forstærker og forlænger virkningen af anden vaccine – og det solgte SSI så til et udenlandsk medicinalfirma.

SSI havde fået en sjældent jackpot og et økonomisk guldæg, for hovedparten af SSIs 145 mio. kr. i patent-indtægter stammer formentlig herfra. Dermed er vaccinen en sjælden succeshistorie, for det er en kendt sag, at offentlige forsknings-institutioner har store kommercialiserings-afdelinger, som slet ikke tjener sig selv hjem på patenter / optioner / licensaftaler.

Og professoren blev personligt rigeligt belønnet for sin opfindelse, afslører en aktindsigt, som FORSKERforum har fået:  2016 fik han udbetalt knap 3.6 mio. kr. og året efter 3.2 mio. (hvoraf ca. 1 mio. er grundløn som professor (inkl. pension)).

Det gør ham formentlig til landets bedst lønnede (offentligt ansatte) forsker.

Aktindsigt  – som FORSKERforum afslører i martsudgaven, der udkommer i dag – fortæller, at forskningschefens løn er sammensat af grundlønnen plus en bonus ifølge en “særaftale”. Og særaftalen om ”opfindergodtgørelse” har givet ganske godt det seneste tiår: 1 mio. årligt i perioden 2008-11. Og det steg til 1,3 – 2,6 mio. i perioden 2012-2017 – mest i 2016. Særaftalen gælder også årene fremover, oplyser SSI (som ifølge Offentlighedsloven skal give aktindsigt i de ansattes lønforhold).

FORSKERforum kan ikke få aktindsigt i selve særaftalen. Og noget tyder på, at det er en ureglementeret ”lokumsaftale” i strid med ”SSIs vejledning om pligter og rettigheder i forbindelse med patentering”, for i §7 er angivet et maximum-beløb på 1 mio. årligt.

Det maximum påstår SSI-vicedirektør Ole Jensen så kan dispenseres igennem et musehul i §8. Men de to paragraffer handler om forskellige situationer. Da FORSKERforum derfor spurgte SSI- vicedirektøren, hvordan §8 (”om godtgørelse ved egenproduktion og salg af produkter”) kan bruges som musehul til dispensation fra §7 (”om godtgørelse på IPR”), ville vicedirektøren ikke interviewes. Han bad om at få spørgsmål fremsendt skriftligt, og så ville han svare skriftligt.

Der stod FORSKERforum af, for det lugtede af undvigelse og forhandling og noget, der ikke tåler dagens lys. Særaftalen er forelagt Sundhedsministeriet, som er tilsynsmyndighed.

SSI sletter pressemeddelelse: Hovsa eller politik?

Måske er det en ny sag om politisering af ‘sektorforskningen’: Onsdag udsendte Statens Serum Institut en pressemeddelelse, som afviste INGENIØRENS og GYLLE.DK udlægning af en national undersøgelse af risikoen for mrsa-smitte: Forkert udlægning af undersøgelser om spredning af husdyr-MRSA i pressen”. Men fredag formiddag – kort tid efter, at FORSKERforum havde stillet kritiske spørgsmål til den – var den fjernet fra SSIs hjemmeside og der kommer ikke en ny, erfarer FORSKERforum. Men SSI har efterfølgende fået optaget et læserbrev i INGENIØREN (se LÆSERBREV 14.2)

Miljøjournalisterne havde refereret fra SSI-undersøgelsens konklusion: Risikoen for smitte vokser, jo tættere man bor på en svinefarm (SE GYLLE.DK). Men det afviste SSI-pressemeddelelsen så to dage efter: Mrsa-smitte er uden sammenhæng med, om man bor tæt på en svinebesætning: ”Det indikerer således, at smitte med husdyr-MRSA ikke spredes fra svinebesætningerne via f.eks. luften eller miljøet. I stedet må det formodes, at smittevejene er de mere traditionelle for stafylokokker, såsom kontakt til andre smittede personer (SE DEN SLETTEDE PRESSEMEDDELSE).

SSI har lavet to relaterede undersøgelser. Dels en national om 192 mrsa-smittede personers bosted og nærhed til svinefarme, og den konstaterer, at der ser ud til at være en sammenhæng. Og dels en lokal af 15 smittede personer fra tre selektivt udvalgte kommuner, og her kan der ikke konstateres en sammenhæng – og det er den, som der blev refereret til i den afdramatiserende pressemeddelelse.

Miljøjournalisterne refererede imidlertid fra hovedundersøgelsen med de 192 patienter, som konkluderede: ”Forekomsten af MUO CC398-infektioner var klart højere i landdistrikterne end i byområder, og sådanne tilfælde levede i gennemsnit tættere på svinebedrifter end den almindelige befolkning.”

Tages denne konklusion fra 1. undersøgelse for pålydende, er der en diskrepans til pressemeddelelsens afdramatisering? – lød FORSKERforums spørgsmål til SSI-fagchef Anders Rhod Larsen. Han havde sin helt særlige fortolkning: ”Hvad der står i den konklusion er, at man bor tættere på en svinebedrift, hvis man bor på landet, end hvis man bor i byerne! Og at der er øget risiko på landet, hvad vi har vidst længe! Pressemeddelelsen henviser så til den kommunale undersøgelse, og her viser der sig ingen sammenhæng”.

Til spørgsmålet om der er sket kvalitetssikring for validitet af undersøgelsen med de selektivt (ikke tilfældigt) udvalgte kommuner og med kun 15 patienter af 192, svarer en af forfatterne, professor Kåre Mølbak: “Kommunerne blev udvalgt som velegnede uden for store byområder. At der kun var 15 som sample kan jeg godt stå inde for. Vi står inde for validiteten, og artiklen har været igennem peer-review”.

Selve mrsa-smitte er højspændt landbrugspolitik, som følges nøje af Sundhedsministeriet og landbrugslobbyen, der hævder, at smitte alene sker gennem personkontakt og som afviser, at smitten kan ske gennem støv (fordi det kan betyde krav om dyre rense-ventilationsanlæg i svinefarme). Lobbyen mener så også, at danskerne må lære at leve med (den begrænsede) smittefare.

SSI er en sektorforsknings-institution under Sundhedsministeriet med”hovedopgave er at sikre beredskabet over for smitsomme sygdomme, medfødte lidelser og biologiske trusler”.

SSI-sagen kan være en ny sag om politiseret myndighedsbetjening. Men SSI-fagchefen afviser, at Sundhedsministeriet og Esben Lunde Larsens Miljøministeriet har været indblandet i pressemeddelelsen: ”Pressemeddelelsen er lavet af SSI alene og på SSIs eget initiativ”.  

Sagde han. En time efter var den slettet…

Rundspørge: Hver 13. presset eller manipuleret

De fleste forskere oplever, at deres forskning ikke er politisk ømtålelig og konfliktfyldt. Men der er alligevel en del, som oplever deres forskning udsat for politisering:

– Hver 13. forsker, der har lavet myndighedsbetjening for ministerier eller styrelser oplever, at myndigheden har ændret i deres endelig rapport, så væsentlige tal, grafer eller konklusioner er blevet udeladt i den endelige, offentlige rapportering.

– Hver 13. forsker har oplevet af blive udsat for pres fra en politisk aktør, når det handlede om et politisk ømtåleligt emne.

– Og hver 8. har oplevet, at deres opgave-beskrivelser har været politiserede, idet de er formuleret, så det kun var muligt at nå frem til politisk opportune resultater (”bestillingsforskning”).

Det fortæller en rundspørge, som POLITIKEN har gennemført blandt 1200 professorer, lektorer og andet videnskabeligt personale, der har lavet myndighedsbetjening. (POLITIKEN spurgte ca. 19.000 forskere på uni’er og i sektorforskningen. Der indkom 5.000 besvarelser, og de 1200 havde relation til myndighedsbetjening).

Rundspørgen er gennemført samtidig med, at BERLINGSKE har afsløret, hvordan lederne for AUs miljøforskning forhandlede med Miljøministeriet om en bestemt leverance, og hvordan lederne holdt et søndagsmøde med de menige forskere, som blev mindet om, at deres leverance også handlede om fremtidige bevillinger fra ministeriet. POLITIKEN har dog ikke spurgt Aarhus-forskerne om deres svar på de fem stillede spørgsmål og de har heller ikke bedt om AU-rektor Brian Bech-Nielsens kommentar til rundspørgen.

Uni-minister Søren Pind henviser til, at de lovgivningsmæssige rammer for at sikre forskningsfriheden er på plads, og ledelserne skal være opmærksomme på dette. Og så henviser han til den etiske fordring til den enkelte forsker om at ”opbyde det mod, det fordrer” om at stå frem, hvis forskeren oplever, at forskningsfriheden undermineres (SE POLITIKEN-rundspørge).

Mens Pind taler om ansvaret for den enkelte forsker, så taler Uni-lovens om ledelsens ansvar for at beskytte forskningen og den enkelte forskers frihedsgrader: §2. stk. 2. Universitetet har forskningsfrihed. Universitetet skal værne om universitetets og den enkeltes forskningsfrihed og om videnskabsetikken.