Forfatterarkiv: FORSKERforum

SIDSTE: Uni-toppen siger NEJ til Pinds ministerstyring

Minister Søren Pind havde høringsfrist i fredags på sit lovudkast, der skal indføre indirekte ministerudpegning af bestyrelsesformænd. Men det forslag afvises blankt af uni-bestyrelser og –rektorer, fordi det politiserer det upolitiske universitet:

”Bestyrelsesformændene og rektorerne er modstander af, at bestyrelsesformanden udpeges af udpegningsorganet. Bestyrelsesformanden skal vælges af bestyrelsens midte. Det giver bestyrelsesformanden legitimitet …”

Den fælles front mod ministerens udkast er noget af en bet for ministeren, for den kommer ikke bare fra rektorkredsen, men også fra tunge erhvervsfolk: KUs nye formand Mads Krogsgaard Thomsen (som er NOVO-direktør), AUs formand Connie Hedegaard (eks-minister for Konservative, eks- EU-kommissær), SDUs formand Lars Nørby Johansen (eks-direktør i Falch og Group-4) m.fl. Dem plejer Venstre at lytte til.

Lovudkastet opererer med en sindrig udpegningsprocedure med indstillings- og udpegningsorganer, som dækker over, at der er tale om indirekte ministerudpegning: Dels skal der være en ministerie-repræsentant i et indstillingsorgan. Og dels skal formanden for selve udpegningsorganet udpeges af ministeren.

Uni-ledelserne er utvetydigt modstandere af, at bestyrelsesformanden udpeges på denne indirekte måde: Det er universitetet og bestyrelsen selv, som i høj grad skal have ret til at udvælge bestyrelsesmedlemmer og som skal vælge sin formand.

Hvad er egentlig problemet, som forslaget angiveligt skal løse, spørger uni-ledelserne med henvisning til, at det står der ikke noget om i lovudkastet.

Og så konstaterer ledelserne, at uni’er ifølge Uni-Loven er ”selvejende institutioner med udstrakt autonomi, frihed og (politisk) uafhængige bestyrelser”. Og det er ledelsernes ”utvetydige indstilling”, at den uafhængighed og armslængde må der ikke sættes spørgsmål ved: De skal ikke reguleres ”gennem politisk udvælgelse af bestyrelsesmedlemmer eller bestyrelsesformænd” (SE HØRINGSSVAR: formænd & rektorer).

Den enige ledelsesfront – bestyrelsesformænd og rektorerne – er opsigtsvækkende, for det er ingen hemmelighed, at der har været uenighed i formandskredsen i de senere år. Især Aarhus’ bestyrelsesformand Michael Christiansen har kørt solo i et par kontroversielle sager.

Men han er nu afløst af Connie Hedegaard, som er glad for det fælles høringssvar: ”For os bestyrelsesformænd er lovforslaget et indgreb i vores rammer. En forudsætning for at opfylde vores opgave i universitetets og samfundets interesse er, at der er armslængden til det politiske system…”

Også Akademikerne og uni-fagforeningerne DM og Djøf har skarpe afvisninger af ministerudpegning (SE ACs høringssvar).

Det bliver interessant, om minister Pind fremsætter forslaget i april på trods af uni-sektorens protester? Og med mindst mulige flertal i Folketinget? Socialdemokraterne er imod forslaget, men det forlyder, at Regeringen har sikret sig et snævert forhåndsflertal bag forslaget hos Dansk Folkeparti. Som ikke længere har ordfører og friheds-fundamentalist Jesper Langballe til at holde statsstyring på armslængde…

Uni-toppens afvisning er forsidestof i FORSKERforum 203, som udkommer torsdag.

 

 

Ministerstyring: ’Søren Pind snakker udenom

Lovudkastet om ministergodkendelse af nye bestyrelsesformænd m.m. handler om at give nye ledelsesrammer for at styrke bestyrelsernes rolle på universiteterne, så ministre og universitetsledelser får bedre muligheder for i fællesskab at løse udfordringer i stedet for at det skal ske gennem politiske indgreb.

Sådan lyder minister Søren Pinds forsvar for sin lovskitse om ministerudpegning af bestyrelsesformænd, som har høringsfrist for kommentarer i dag kl. 12.00. Pind argumenterer, at fordi den siddende uddannelses- og forskningsminister er øverste myndighed for universiteter – under ansvar over for Folketinget – så bør ministeren også have indflydelse på, hvem der skal være formand, så parterne får en mere direkte dialog (SE PINDS INDLÆG)

Pinds indlæg i dagens INFORMATION er replik til DM-formand Camilla Gregersens og Djøf-formand Lisa Ferbings protest mod Pinds lovforslag: ”Ministeriet skal ikke flytte ind på universiteterne”. Fordi det er universiteters opgave at udfordre etablerede sandheder, tænke nye og kritisk, skal universiteter nødvendigvis være uafhængige af politik og ministre. Og den frihed og uafhængighed mister de med lovforslaget: ”Skiftende regeringer vil kunne placere meningsfæller som bestyrelsesformænd. Det harmonerer ikke med målsætningen om uafhængige universiteter” (SE INDLÆG 10.3.)

DM-formand Camilla Gregersen synes, at ministerens replik snakker udenom: ”Ministeren forholder sig ikke til lovudkastets problem, nemlig at der åbnes op for politisk udpegning og politisering. Han sætter nogle fugle på taget som lokkemad – at det vil styrke ledelser og dialog – men han forholder sig ikke til, at det risikerer at gå ud over universiteternes legitimitet og troværdighed, når der udpeges en minister-loyal formand. Det vil være slut med bestyrelsesformænd – og måske rektorer – som vil sige noget kritisk. Og det risikerer at smitte nedad i hele organisationen”, siger hun.

”Kernen bag forslaget om ministerudpegning er jo faktisk en mistillid til de nuværende (eksterne) bestyrelsesmedlemmer og –formænd. Hvis forslaget realiseres, er der risiko for, at universiteterne bliver kastebold i et politisk spil, hvor skiftende partipolitiske interesser vil sætte sig igennem. Vi har i stedet brug for, at bestyrelsesposterne fortsat bliver besat med de dygtigste, som vil fremme universitetets og samfundets langsigtede interesser”. 

Høringssvarene, som kommer ind i dag, er vigtige for lovforslagets udformning og skæbne. Hvis der nemlig ikke kommer vægtige indlæg, som kan få ministeren, Dansk Folkeparti og Henrik Dahl til at ryste på hånden, vil lovforslaget blive fremsat i april med et forhåndsflertal i Folketinget. Og så er løbet normalt kørt…

USA: Trump afkobler miljø-videnskaben

”Trump-administrationens udsagn er anti-videnskabelige og underminerer fundamentalt kernen i vores demokrati i i den forstand, at hvis vi ikke har faktabaserede debatter, bliver det meget svært at have informerede vælgere og informerede synspunkter”.

Præsident Obamas energi-rådgiver Ernest J. Moniz er “stærkt foruroliget” over de signaler, som Trumps ny-udpegede rådgivere har sendt ud. Trumps energi-rådgiver Scott Pruitt har nemlig meldt nye principper ud: “Der er stor uenighed om årsagen til den globale opvarmning. Og jeg er ikke enig i, at hovedårsagen til opvarmningen er menneskelig aktivitet. Det ved vi ikke endnu…” Og talsmanden Mick Mulvaney angiver Trumps tilgang: ”Trump er forretningsmand. Han ser på effektivitet og om noget kan betale sig. Og sådan ser han også på miljøpolitikken; hvad kan vi gøre bedre? Her er det Trumps politik, at det er spild af skatteydernes penge at bekæmpe klimaforandringer …”

Obamas miljørådgiver 2013-16 Ernest J. Moniz og hanmodsiger Trump-folkene: “Nogle af udtalelserne om videnskab af ikke-forskere er virkelig foruroligende, for der er klar indikation på menneskeskabt klimaforandring, som der må tages kloge initiativer mod”. Han henviser til, at 97 pct. af alle klimaforskere er enig heri. Klimarapporten fra 2014 konstaterede på baggrund af 2000 internationale forskere, at det er ”overvejende sandsynligt”, at CO2-udslip er skyld i forureningen. (SE GUARDIAN 20.3).

Moniz er kernefysiker og var en af strategerne bag Obamas miljøstrategi, herunder forskning i rene, vedvarende energikilder. Han er nu tilbage på MIT- Massachusetts.

Muniz’ skarpe udtalelse er især rettet mod præsident Trumps kabinet som bl.a. består af klimabenægtere med energirådgiver Scott Pruitt i spidsen. Han er en kontroversiel person, som har kaldt menneskeskabt global opvarmning for ”noget konstrueret falsk rod”, og han har systematisk sagsøgt Obamas Energi-departement for dennes miljøpolitik, som pålagde store firmaer begrænsninger. Da han blev interviewet i februar i Kongressen, før han blev udpeget, medgav han dog, at der findes menneskeskabt opvarmning.

Men efter sin udnævnelse har Pruitt sendt talsmænd på banen med klimabenægtelse: “Der er stor uenighed om årsagen til den globale opvarmning. Og jeg er ikke enig i, at hovedårsagen til opvarmningen er menneskelig aktivitet. Det ved vi ikke endnu…” Og i sidste uge sagde Pruitt, at han ikke mener, at CO2 “er den primære årsag til global opvarmning” eller forværrer klimaet – selv om data fra NASA og hans eget energidepartement EPA vurderer dette.

Trump-administrationen har i øvrigt truet med at skære NASAs og EPAs energiforskning med 31 pct. Trump-forvaltningen har også udsendt en instruks på EPA om, at undersøgelser og data skal igennem en politisk gennemsyn før de frigives. (SE GUARDIAN 16.3).

Ministerstyre: VIP-valgte Eske Willerslev protesterer ikke

Den højprofilerede professor Eske Willerslev er en af de to vip-valgte (videnskabeligt personale) i KUs bestyrelse. Han gik til valg på, at KU skal være mere eliteorienteret. Og så ville han have indflydelse på, hvem der bliver KUs rektor.

Men et kontroversielt lovforslag vil reducere bestyrelsens og Willlerslevs indflydelse på rektorudpegningen. Ifølge minister Søren Pinds forslag vil ministeren nemlig få indirekte magt til at udpege ’sin bestyrelsesformand’.Og netop bestyrelsesformanden har ekstra magt ved rektorudpegninger. Objektivt set forringer lovforslaget således de medarbejdervalgtes indflydelse – Willerslevs får mindre eller ingen indflydelse på, hvem der udpeges som rektor…

Men højst overraskende vil Willerslev ikke protestere mod forslaget nu, mens en skitse til loven er i høring og til debat: ”Jeg vil ikke gå ud med et statement nu. Jeg er åben over for at sætte mig ind i, hvad det er, ministeren vil. Jeg har ikke sat mig nøje ind i forslaget, og jeg vil tage stilling på et oplyst grundlag og sammen med resten af bestyrelsen”.

Men ministeren får jo indirekte indflydelse på rektorvalget, for den udpegning skal styres af den bestyrelsesformand, som er udpeget af ministeren – og dermed får Willerslev mindre indflydelse? ”Nej, ved bestyrelsens valg af rektor – i hvert fald som det er nu – har bestyrelsesformanden jo ikke større indflydelse end de menige bestyrelses-medlemmer. Hver har sin stemme, herunder mig”.

Ifølge lovforslaget skal bestyrelsesformanden udtrykkeligt stå for ’dialogen’ mellem ministeriet og rektor. Det betyder i praksis, at formanden får mere magt på bekostning af rektor, og det harmonerer vel heller ikke med Willerslevs særlige interesse i rektormagten? ”Det er måske ikke unaturligt, at bestyrelsesformanden har kontakten. Jeg håber på, at forslaget kan føre til en tæt dialog mellem bestyrelsesformanden, bestyrelsen og rektor. De tre komponenter skal jo arbejde sammen. Det er uhyre vigtigt for KUs fremtid”.

Men nu handler lovforslag og politik her ikke om håb, men om magt og ministeren / bestyrelsesformanden vil få stor magt, hvis lovforslaget vedtages?  ”Nej, selvfølgelig handler det om magt. Men som sagt: Der kan være fordele ved et tæt tilknytning til minister og ministerium, som i bund og grund skal lægge politikken, som universitetet skal navigere efter. Ministeren er jo øverste chef. Derfor er dialogen mellem parterne enormt vigtig, og måske kan lovforslaget være med til at fremme dette. Vi tager drøftelsen for og imod i bestyrelsen”.

Men Willerslev ved jo, at KU ingen bestyrelsesmøder har inden høringsfristen d. 24 marts? Og politisk er processen sådan, at når fristen er overskredet, er løbet kørt, for så laver regeringen et lovforslag med et forhåndsflertal (med Dansk Folkeparti)? Så det er nu, Willerslev skal protestere? ”Jeg siger og mener, at vi vil drøfte lovforslaget i bestyrelsen, før jeg lægger min holdning for dagen. Det kunne jo være med henblik på, at alle uni’erne går sammen om en holdning til det. Jeg vil ikke her komme med et statement, som låser min holdning fast, og som potentielt ødelægger denne proces, som er meget vigtig og sårbar”.

Svigter Willerslev ikke det vip-personale, som har stemt på ham, når han ikke aktivt modarbejder, at han og vip’ene står til at miste indflydelse, hvis forslaget vedtages? ”Jeg er helt klar over, at jeg repræsenterer det personale, som har valgt mig. Men for mig er det vigtigt, at de enkelte bestyrelsesmedlemmer ikke går ud med statements i øst og vest, men står sammen med bestyrelsen om en fælles plan”, slutter Willerslev

 

Ministerstyring: KU narrer Pind & Gersing

2.UDGAVE. Den 1. april skifter KU bestyrelsesformand efter en enstemmig bestyrelsesbeslutning. Det skulle egentlig først ske 15. september, men den nuværende formand Nils Strandberg Pedersen trækker sig i utide ”af personlige grunde”. Han fortsætter dog som menigt bestyrelsesmedlem indtil 15. sept.

Bag skiftet i utide ligger en smart finte fra KUs bestyrelse, for så slipper de udenom minister Søren Pinds og dept.chef Agnete Gersings forsøg på at blande sig i, hvem der skal udpeges som KU-formand. Pind & Gersing ville nemlig suspendere KUs bestyrelsens procedure og tidsplan for formandsudpegning (efter den nuværende lovgivning, hvor formandsvalget er et internt bestyrelsesanliggende). Pind & Gersing havde ville have valget udsat, så det skulle ske efter deres kontroversielle lov om indirekte ministerudpegning – selv om lovforslaget først fremsættes i april og selv om det først skulle være gældende fra 1. juli.

Vicedirektør Jasper Steen Winkel afviser imidlertid, at der er tale om en særlig manøvre: ”Vi opfatter på ingen måde skiftet af bestyrelsesformand som en finte. Skriftet har været længe undervejs og er helt uafhængigt af politiske forhold. Ministeriet har i øvrigt været informeret om skiftet,”

Uanset KUs afdramatisering, så har Pind & Gersing lavet korridorpres i de seneste uger for at få KU-bestyrelsen til at udsætte sit formandsvalg. Det fremgik af en mødeindkaldelse fra minister Pind. Han indkaldte KU-ledelsen med henblik på ”at drøfte en hensigtsmæssig proces for tilrettelæggelse af overgangsperioden, indtil de nye procedurer træder i kraft”.

Med KU-bestyrelsens udpegning i utide – som sker helt efter reglerne om bestyrelsens selvstyre – gør KU-bestyrelsen nu dette møde overflødigt, hvis dog ikke Pind & Gersing kommer med en ny dagsorden, der handler om, at KU skal spankes for civil ulydighed.

Pind  Gersings kontroversielle lovforslag handler om, at ministeriet vil have mere direkte styr på uni’erne. Det skal ske via en bestyrelsesformand, som indirekte udpeges af ministeren efter en kringlet udpegningsprocedure.

Pind & Gersings særlige interesse på KUs aktuelle rektor-udpegning skyldes, at hvis Pind & Gersing ikke fik indflydelse på udpegningen nu, så går der 4 år før de kan få indflydelse (via den nye lov). Og det er ingen hemmelighed, at især ministeriet og Gersing har et ondt øje til KU efter KU-ledelsens protester mod ministeriets ”dimensioneringsforslag” for nogle år siden. Derfor ønsker hun en mere ministerloyal bestyrelsesformand ind på KU … (SE FO-fo nyhed).

Den nye formand er Mads Krogsgaard Thomsen, som internt i bestyrelsen er kendt som forfægter af KUs autonomi og selvstyre. Han er uddannet dyrlæge, har en ph.d.-grad fra Landbohøjskolen, er koncerndirektør på NOVO og har siddet i bestyrelsen siden 2012.

Tillidsvalgt VIP’er om ministerstyring: Grotesk lovforslag

”Der bliver meget langt mellem bestyrelsesformanden og de ansatte, hvis lovforslaget om ministerstyret udpegning af bestyrelsesformand bliver vedtaget. Grotesk, for det er i direkte modstrid med den seneste lovrevision i 2011, som kom efter kritik af manglende samspil mellem ledelsen og det videnskabelige personale. Ledelserne blev pålagt at oprette organer, så der kunne indgå en højere grad af ’kollegial rådgivning’ af ledelsen. Jeg tolker det sådan, at ledelserne blev pålagt at tage beslutninger på et ’et oplyst grundlag’, så deres beslutningerne fik mere legitimitet i den menige uni-befolkning og hos de studerende…”

SDU-lektor Jørgen Bang mener, at de fagkyndiges’ indflydelse allerede i dag er meget begrænset, men det ny lovforslag vil gøre det værre: ”Lovforslaget kolliderer fundamentalt med ideen om uni’er som uafhængige, for den skjulte hensigt er udpegning af bestyrelsesformænd ud fra politisk-administrative hensyn og ikke ud fra det faglige og saglige. Den nuværende interne udpegning – med indstillingsudvalg m.m. – sikrer dog en procedure med en vis intern legitimitet…”, mener SDU-lektoren, som har været vip-valgt medlem af SDUs bestyrelse i fem og et halvt år. Før Uni-Loven 2003 var han også medlem af konsistorium, så han har noget historisk ballast at trække på.

Lovforslaget vil føre til indirekte ministerudpegning, fordi ministeren kan styre, hvem der udpeges til bestyrelsesformand. Det gøres indirekte igennem nåleøjer med et indstillingsorgan og et udpegningsorgan (hvor ministeren indsætter formanden). Og i disse organer er vip-personale og studerende slet ikke repræsenteret.

”Udpegningen sker via kringlede beslutningsveje, som groft sagt dækker over, at ministeren får stor indflydelse på, hvem der udpeges. Og det er slet ikke uvæsentligt for vip-personalet. Bestyrelsesformanden har stor magt ved udpegning af rektor, som udpeger dekaner, som udpeger institutledere osv. Og bestyrelsesformanden tillægges udtrykkeligt stor magt, idet han skal stå for ‘dialogen’ med ministeriet, dvs. at formanden vil have blikket vendt opad og vil være loyal opad”.

SDU’eren er helt bevidst om, at uni’erne er ansvarlige over for Folketinget, som repræsenterer ’samfundet’: “Men ’samfundet’ er altså mange interesser, som skal afbalanceres, og netop derfor skal uni’ være på armslængde, for kun derved kan de mange interesser komme til. I den forstand vil det være en demokratisk fejltagelse at overlade stor styringsmagt til et snævert politisk eller administrativt system, som dette lovforslag er udtryk for”,  

Universitets-befolkningen bør protestere mod forslaget – med høringsfrist 24. marts – fordi det er et vitalt indgreb i universitets indre liv:  ”Lovforslaget er skruet sammen af nogle, som har den opfattelse, at uni’er kan styres via kommando-ledelse ovenfra. Men det helt særlige ved uni’er er jo, at de nødvendigvis må medstyres af de fagkyndige ud fra de overordnede formål, forskning, uddannelse og formidling. Og dette skal foregå frit og uafhængigt- med armslængde – for at tjene brede samfundsinteresser, ikke kortsigtede politiske, erhvervsmæssige eller forvaltningsmæssige mål”.

Med ministerudpegning risikeres, at der kommer politisk-administrative hensyn ind, som anfægter uni’ernes uafhængighed: “De nye bestyrelsesformænd behøver ikke have stor forståelse for det særlige ved universitetet. Den nuværende interne udpegningsmekanisme – hvor vi fagkyndige har indflydelse i et ansættelsesudvalg – betyder dog, at fagkyndigheden har nogen indflydelse på udpegningen. Jeg var selv med til at udpege SDUs formand Lars Nørby Johansen ud fra, at han er vidende om uni-livet og om SDUs lokale forankring osv. Det giver legitimitet, og jeg har stor respekt for ham, og jeg håber omvendt også, at han lytter til min fagkyndighed…”

Endelig vil der være en skjult vinder, hvis lovforslaget vedtages, vurderer Jørgen Bang: ”Lovforslaget fortæller faktisk ikke, hvorfor den nye udpegningsmekanik er nødvendig, og der har heller ikke været en lødig debat om det samme. Alt tyder på derfor på, at forslaget er skabt blandt topembedsmænd i departementet. Hvis det føres ud i livet, vil det formentlig heller ikke være ministeren eller ’samfundet’, som får mere magt, for ministeren har andet at se til. Men departementschefen får flere styringsredskaber …”

Ministerstyre: Pind blander sig i KUs bestyrelses-udpegning

Minister Søren Pind har travlt med at få et lovforslag igennem en høringsfase (frist 24. marts), så han kan fremsætte lovforslag om indirekte ministerudpegning af bestyrelsesformænd (april). Et motiv til hastelovgivningen er tilsyneladende, at Pind & departementschef Agnete Gersing vil blande sig i, hvem der skal være KUs nye bestyrelsesformand. Men indblandingen er noget uautoriseret, for ministeren presser på med henvisning til en lov, som endnu ikke er fremsat, og som formentlig først vedtages 1. juli…

Bagved ligger, at KU skal have to nye bestyrelsesmedlemmer, herunder erstatning af formand Nils Strandberg. KU-bestyrelsen har derfor igangsat en indmeldingsprocedure efter den nuværende lovgivning. Navne skal meldes ind til et indstillingsudvalg (senest tirsdag d. 18. april pr. e-mail) så der er tid til at køre scanning-procedurer igennem (så de nye bestyrelsesmedlemmer udpeges 16. sept.).

Men den procedure efter den eksisterende lov vil Pind & Gersing have suspenderet, så KU-udpegningen i stedet sker efter deres nye lov. De presser tilsyneladende på for at få KUs bestyrelse til at forhale  udpegningen. Det fremgår indirekte af, at minister Pind har indkaldt KU-ledelsen til et møde med henblik på ”at drøfte en hensigtsmæssig proces for tilrettelæggelse af overgangsperioden, indtil de nye procedurer træder i kraft”. (se UNIVERSITETSavisen).

Det kontroversielle lovforslag handler om, at Pind & Gersing vil have mere direkte styr på uni’erne og det skal ske via en indviklet udpegningsprocedure, der giver ministeren indirekte udpegningsret – herunder vetoret – over hvem der bliver bestyrelsesformand.

Pind & Gersings særlige fokus på KUs udpegning skyldes, at hvis KU gennemfører sin udpegning efter den nuværende lov, går der 4 år før ministeren kan få indflydelse på, hvem der er KU-formand. Og især Gersing har tilsyneladende et særligt ondt øje til KU, så derfor ønsker hun en mere ministerloyal bestyrelsesformand ind på KU – og det kan man få efter den nye lovgivning.

Hastelovgivningen og det onde øje skyldes det formentlig, at KUs ledelse i nogle sager har givet modspil til det politisk-administrative system. Det passede dem ikke, da KU vedholdende bad om bygningsselveje. Forleden – før Pinds mødeindkaldelse var kendt – fortalte KUs eks-rektor Ralf Hemmingsen til FORSKERforum:

”Jeg kan jo ikke bevise årsagssammenhængen, men det har da strejfet os, at KU efter de offensive – men upopulære – forsøg på at få bygningsselveje efterfølgende blev udsat for straffeaktioner. Vi havde en oplevelse af, at KUs selvstændige markeringer fik politisk-økonomiske konsekvenser. Lige efter konflikten med om bygningsselveje fjernede Finansministeriet 90 mio. kr. fra KUs bevilling som SEA-kompensation, selv om pengene havde stået på KUs finanslovsbevilling. Det skete med et pennestrøg, og vi fik aldrig en begrundelse…”

Og det passede heller ikke systemet, da KU og andre protesterede, da minister Sofie Carsten Nielsen (Rad.). i 2014-15 uden forudgående forhandlinger søsatte en uigennemtænkt dimensioneringsplan, som hun da også blev nødt til at revidere, konstaterer eks-rektoren: 

”Men vores protester skabte stor offentlig og politisk turbulens. Og selv om ministeren og hendes embedsmænd selv havde bragt sig i den situation, skabte det bitterhed mod universitetsledelserne, som man ikke syntes opførte sig loyalt mod minister og ministerium. Det skabte mistillid – og det nuværende lovforslag om mere ministerstyring via bestyrelsesformænd og resultatkontrakter er en afledt konsekvens af den bitterhed, tror jeg. Man vil have mere styr på kommandovejene fra det politiske system til universitetsledelsen”.

FORSKERforum bringer afskedsinterview med Hemmingsen i april-nummeret.

Uni-ekspert: Lovforslag skal dæmpe ministerkritik

Regeringens lovforslag om nye udpegningsmekanismer til bestyrelsesmedlemmer er motiveret af ministerens mistillid til sektoren, for forslaget identificerer faktisk ikke, hvad det er for et problem, lovforslaget skal løse, konstaterer uni-eksperten Hanne Foss Hansen.

 ”Det var i 2009-13 udtrykkelige politiske ønsker om, at uni’erne skulle tage flere studerende ind og at ph.d.-produktionen skulle øges. Uni’erne fulgte ønskerne og leverede varen. Men politikerne lagde visionerne i skuffen og ændrede målsætningerne, og det blev mødt med kritik af nogle uni-ledelser. Og det modspil og den kritik irriterer åbenbart ministeriet, som nu reagerer med et lovforslag om ændret styringsstruktur, så man kan få mere ministerloyale bestyrelsesformænd. I den forstand er forslaget et forsøg på at inddæmme kritiske stemmer på universitetet…”

Lovforslaget skal angiveligt “tydeliggøre bestyrelsernes rolle, handlerum og ansvar”. Og som noget nyt udpeges formanden for udpegningsorganet (til bestyrelsesformanden og til de eksterne bestyrelsesmedlemmer) af ministeren, samtidig med at formandens relation til ministeren gøres tættere og at formanden får tillagt mere magt på bekostning af rektor. Endelig indføres der også resultatkontrakter som styringsredskab.

Politologiprofessoren fra KU vurderer, at der er to hensigter bag lovforslaget: Den første er, at ministeren vil forpligte bestyrelserne i relation til politiske hensyn – samfundets behov og ’relevans’ – hvor bestyrelserne nu er forpligtet over for universiteternes formål. Bestyrelsesformanden skal være mere loyal over for ministeren end over for ’sit’ universitet: ”Problemet med dette er, at denne relevanstænkning ofte er meget kortsigtet, og står i modstrid til, at forskning og uddannelse er langsigtede projekter”.

Det andet formål er et ønske om, at få en politisk og ministeriel snor i bestyrelserne, både ved at få indflydelse på deres sammensætning og ved at forpligte dem på mere ‘dialog’ med det politiske system: ”Forslaget er udtryk for klassisk hierarkisk styringstænkning. Det går ud fra, at top-down –ledelse – linjestyring fra top til bund – er vejen frem for vidensorganisationer. I den forstand strammes der nok engang på den topledelsesmodel, som Uni-loven 2003 var udtryk for”.

Lovforslagets udpegningsmekanisme er indirekte ministerudpegning: ”Ministeriet ønsker at få indflydelse på, hvilke personer der udpeges, og lovforslaget giver i sidste instans ministeren mulighed for at nedlægge veto mod uønskede formandskandidater. Men med en sådan ’politiseret udpegning’ er der risiko for, at der udpeges bestyrelsesformænd, som har mindre forståelse for universitetets DNA, kerneopgaver, forskningens natur og uni-kulturen. Modellen kunne måske fungere, hvis der eksisterede et tillidsforhold mellem det ministeriet og uni’erne, men den tillid findes ikke i Danmark”.

Med lovforslaget år bestyrelsesformanden mere magt på bekostning af rektor, idet han  udtrykkeligt bliver relationen mellem ministerium og uni’: “Formuleringen om, at formanden på universitetets vegne bliver ‘ansvarlig for den strategiske dialog’ med ministeren, skurrer i mine ører. Man får indtryk af, at ministeriet har en forestilling om at et universitet kan styres fra en kommandocentral…”.

Uni-eksperten – som selv har siddet i KUs bestyrelse som vip-repræsentant 2009-11 – vurderer, at lovforslaget får svært ved at overholde idealer om at respektere det faglige selvstyre og armslængde i forhold til det politiske system: ”Hvis man virkelig skal tage hensigten med den indirekte ministerudpegning og formuleringen om den strategiske dialog alvorligt, er det svært at se armslængde-princippet opretholdt”.

”Jeg skal ikke afdramatisere lovforslaget. Men der vil være modererende faktorer, som kan modvirke, at bestyrelsesformænd optræder som nikkedukker. Nikkedukker vil ikke have legitimitet overfor den øvrige bestyrelse, rektoratet og den øvrige ledelse samt uni-befolkningen. Man skal huske på, at legitimitet er meget vigtig. Både bestyrelsesformanden og de ansatte ledere skal have intern legitimitet for at opnå accept og for at undgå kriser, som topstyring har ført til på nogle universiteter i de forgangne år. Det handler ikke bare om magt og styringsrelationer. Normer, kultur og viden har betydning”.

Det hører med, at lovforslaget er en yderligere svækkelse af de ansattes og studenternes medbestemmelse: “Der er kun et internt medlem ud af seks i indstillingsorganet, og det er da et stort problem for legitimiteten…”

Lovforslaget er et hasteforslag: Der er høringsfrist d. 24. marts og Søren Pind vil fremsætte det i april.

Gyllegate.2: AU-forskere alibi for Esben Lundes kvælstof-politik

Kvælstofudledningen er steget de sidste tre år, og det skyldes med stor sandsynlighed landbrugets øgede gødning af jorden. Den voksende udledning og forurening forlænger miljøminister Esben Lunde Larsens Gyllegate-problemer, for stigningen modsiger Landbrugspakkens kontroversielle forudsætninger ved at være ti pct. (6.000 tons) over pakkens tal. Samtidig er stigningen i stærk modstrid med EU-direktivers vandmål-normer.

Men problemet med de tre års stigning 2013-15 løser Esben Lunde (V) ved at erklære, at han vil afvente om der er signifikans i 5-årige målinger 2015-20. Og den fremgangsmåde legitimeres med udtrykkelig henvisning til AUs myndighedsrådgivning.

Bagved ligger rapporten NOVANA-2015 – udarbejdet af AUs ’sektorforskere’ i DCE. Den afslørede stigningen. Men rapportens tekst afdramatiserede ved at anføre tallet, uden fortælle og diskutere, at nu var tallet altså steget tre år i træk. Der var heller ingen referencer til, at stigningen strider mod Landbrugspakkens gennemsnitsnormer og EU-direktiver.

AU-vandforskerne anvendte også en særpræget matematik: 2015′ udledningstal var 61.600 tons N, men det nedrundede forskerne til 61.000 tons i stedet for at oprunde til 62.000 tons. Denne nedskrivning var en afdramatisering, for NOVANA-konklusionen kom dermed til at lyde sådan: ”Såfremt der tages højde for forskellene i bl.a. nedbør har udledningen af kvælstof de senere ligget på 55-61.000 tons N”. (FORSKERforum har bedt om aktindsigt på AU-DCE i, hvorfor man skrev 61.000 i stedet for 62.000 tons N …)

Men nu udnytter Esben Lunde så AUs afdramatisering politisk, så han kan undvige at tage stilling til om de tre års stigning skal tages alvorligt og om stigningen underminerer Landbrugspakkens forudsætninger, som Naturfredningsforeningen påstår. Det sker i Folketingssvar til Maria Gjerding (Enhedslisten).

Esben Lunde henviser tonløst til AU-rapportens konklusion om de 55.-61.000 tons, men han vil ikke anerkende, at der skulle være problemer i de tre års løbende stigning. Undvigemanøvre er at citere AU-chefkonsulent Poul Nordemann Jensen, som offentligt har afdramatiseret stigningen: ”Der er ikke noget i statistikkerne eller andre målinger i NOVANA-programmet, der tyder på, at der er sket en øget udvaskning fra landbruget” (ALTINGET). (SVAR 428).

Ministeren har i et tidligere samråd henvist til samme afdramatisering (SE FOfo-nyhed 7.febr.).

Ministeren udnytter også AUs afdramatisering i et andet svar. Med henvisning til NOVANA-rapporten kalder Esben Lunde 2015-tallet for ”et øjebliksbillede, hvorfor det ikke er meningsfuldt at se isoleret på et års udledning”. Og så henviser han til, at AU-eksperterne har anbefalet til femårige måle-perioder, før stigninger kan siges at være signifikante. Og ministeren vil ikke have 2013-17 -tal, men 2015-20 -tal, er ministerens signal … (SE SVAR 429).

Vandmiljø-eksperter og Naturfredningsforeningen tolker ministerens negligering af den stigende kvælstofudledning som et forsøg på at tale udenom Landbrugspakkens brudte forudsætninger. Men det er en stakket frist. For når NOVANA-2016 tallene bliver offentliggjort i december vil det være en sensation, hvis tallene ikke viser en større stigning – for 2016 var det første år, hvor Landbrugspakken gav bønderne ret til at sprede mere.

Esben Lunde kan dog se frem til en ny stegning i Folketinget Miljøudvalg. Maria Gjerding kræver forklaring på, om realstigningen er større end Landbrugspakkens forudsætninger og om det får konsekvenser? Selv om samrådet blev indkaldt 26. januar er der endnu ikke – en måned efter – sat dato på, hvornår samrådet foregår. Esben Lunde er en travl mand… (samrådsspørgsmål AL).

 

 

 

 

Esben Lunde frasorterer kritisk MRSA-forsker

Professor Frank Aarestrup er internationalt anerkendt forsker i antibiotika-resistens og rådgiver både WHO og EU-kommissionen om problemet. Men på nationalt plan er han ikke udpeget til at sidde i den ekspertgruppe, som skal rådgive fødevareminister Esben Lunde Larsen og Fødevarestyrelsen. Det bekræfter Aarestrup:

”Jeg var eksperten tidligere, men blev ikke sat ind i den aktuelle ekspertsgruppe. Ministeriets begrundelse kender jeg ikke, men jeg syntes da – når jeg lægger min faglige beskedenhed til side – at det er underligt, at jeg er EU’s ekspert, men nærmest er ekskluderet fra den nationale ekspertgruppe …”, konstaterer Aarestrup selv.

Ekspertgruppen er blevet særligt aktuel, fordi Esben Lunde har bedt gruppen sætte farten op, efter at de seneste statistiskker fortæller, at nu er MRSA-smitten spredt i 88 pct. af de danske svinebesætninger, og det er 20 pct. højere end i 2014. (MRSA er er en bakterie, som er resistent overfor penicillin). (SE DR-Nyhed)

Og dermed går MRSA-ekspert Frank Aarestrups forudsigelser i opfyldelse. Han advarede i 2007-14 mod denne eksplosion, hvis myndighederne ikke gjorde noget. Men hans råd blev fortiet i ministeriet og styrelsen. Hans hovedanbefaling (at screene 24 avsbesætninger i toppen) blev undertrykt, formentlig efter pres fra landbrugets lobbyister (fordi screening risikerede at ’brændemærke’ de smittede besætninger og landmænd).

FORSKERforum har ikke kunnet få oplyst i ministeriet, hvorfor Aarestrup ikke er med i ekspertgruppen, som nu er genudpeget efter oprindeligt at være nedsat i august 2014 af miljøminister Kirsten Brosbøl (S) (SE PRESSEMEDDELSE OM UDPEGNING). Det formelle figenblad til at undgå Aarestrup var tilsyneladende, at den skal bestå at eksperter fra veterinærsektoren og Aarestrup kommer fra DTUs Fødevareinstitut…

Skiftende fødevareministre har hidtil modsat sig alle forslag, som kunne skabe besvær for landbruget, men med smitteeksplosionen til 88 pct. er Esben Lunde nu bekymret. Og hans løsningsforslag lyder, at han vil have undersøgt, om det er muligt at fjerne MRSA med forskellige alternative metoder.

”Ud fra pressereferater af ministerens udmelding er det da rigtigt – hvis det er hensigten – at prøve at finde metoder til at mindske smittefaren i de enkelte besætninger, herunder at give private firmaer friere adgang til at afprøve desinfektionsmetoder. Men med forskningsmæssige briller må der altså satset på en helt grundlæggende – grundforskningsagtig – afklaring af, hvorfor vi har stafylikokker hos grise”, forklarer Aarestrup.

Aarestrup vil på ingen måde bagatellisere problemet med MRSA og dens politisk ringe håndtering 2007-14, men han har alligevel et suk i forhold til pressen: ”Det er da fint med den store presseomtale af problemet, for det sætter fokus. Men desværre fremstår det som om MRSA er det største problem, fordi det fylder 95 pct. i pressen, mens det faktisk er et mindre problem i helheden. Umiddelbart er carpedem resistente bakterier et langt større problem for mennesker, hvis den går i urinvejsinfektioner: MRSA kan trods alt behandles…”