Forfatterarkiv: FORSKERforum

Statsrevisorerne kritiserer Miljøministeriet for videns-tab

”Statsrevisorerne finder det utilfredsstillende, at Miljø- og Fødevareministeriet i forbindelse med konkurrenceudsættelsen ikke har vurderet, hvilken virkning flytningen ville have på det veterinære forskningsmiljø”.

Sådan lyder de politiske statsrevisorers kommentar til dagens rapport fra Rigsrevisionen om Miljøministeriets udlicitering – ”konkurrenceudsættelse” – af veterinærforskningen i 2017. Konsortiet KU/Seruminstituttet vandt udbuddet og DTU tabte – hvorefter DTU klagede over Miljøministeriets forvaltning af sagen. (SE STATSREVISOR-BERETNING)

Rigsrevisionen kritiserer (SE BERETNING), at Fødevarestyrelsen forsømte at lave en konsekvensvurdering, især for taberne på DTU, der må lukke et institut med 288 medarbejdere (2017-2020). Ifølge retningslinjerne burde Miljøministeriet have lavet en konsekvensvurdering for forskningsmiljøerne, for disse er ”skrøbelige og nedbrydes hurtigt, hvis opgaver flyttes. Det tager samtidig ofte lang tid at genopbygge disse miljøer”.

Miljøministeriets håndtering har overordnet ”ikke har været helt tilfredsstillende”  Rigsrevisionen kritiserer især, at Miljøministeriet og Uddannelsesministeriet forsømte at fremlægge klare økonomiske rammer for udbuddet. Det handler især om det principielle spørgsmål om overhead eller medfinansiering i myndighedsbetjeningen. Er det forskningsstedet eller ministeriet, som skal betale de ”indirekte omkostninger” eller ”krydsfinansiering”, fx i forbindelse med stalde og laboratorieudgifter? Uenighed om det spørgsmål lå også bag ministeriets udlicitering i 2017. DTU hævdede, at opgaven var underfinansieret, og at DTU  medfinansierede i ti år. Men det ville Miljøministeriet ikke høre på – og ministeriet udbød veterinærområdet i åben konkurrence.

Det er bemærkelsesværdigt, at Rigsrevisionens beretning kun indirekte refererer til DTUs klage over ulige behandling i udbudsprocessen: Staldkrav til store dyr var uklare, og DTU dumpede ministeriets forvaltning af udbuddet. (SE FORSKERforum OM DTUS KLAGE). Men den del af DTUs klage afvises tilsyneladende af Rigsrevisionen, der vender skytset mod DTU, som angiveligt “ikke sikrede sig klare aftaler om de økonomiske rammer for opgaveløsningen…”

Rigsrevisionens beretning besvarer ikke DTUs klage over favorisering af KU/Seruminstituttet. Mistankerne om Miljøministeriets skjulte motiv til udbud/flytning var at redde Seruminstituttets dårlige økonomi oplyses heller ikke. (SE INGENIØRENS OMTALE d.d.)

Rigsrevisionen laver heller ikke samlet regnestykke på, hvad overflytningen kommer til at koste. Men rapporten afslører, at udbuddet er et morads af uklare (ekstra-) omkostninger. Miljøministeriet har givet en ekstrabevilling på 22,6 mio. til Seruminstituttet. For DTU vil det koste 26 mio. at nedlukke sine veterinære faciliteter og 63 mio. er angiveligt spildt på projektering af staldfaciliteter (til erstatning af Lindholm), som DTU måtte aflyse.

Det fremgår også af rapporten, at Miljøministeriet har sagt god for, at KU/Seruminstituttet får nogle af deres prøver testet på laboratorier i Tyskland og Spanien (i en overgangsperiode?). Samtidig har Seruminstituttet accepteret en risikofyldt forpligtelsen, nemlig at når den nuværende kontrakt 2020-2025 udløber, så overtager man restfinansieringen (84 pct. af de nye faciliteters omkostninger).

Kritikken får ingen konkrete konsekvenser for veterinærområdet. FORSKERforum har spurgt DTU, om rapporten giver DTU medhold i klagen – og føler DTU sig uretmæssigt behandlet?

”Miljøministeriet kritiseres for ikke at fremlægge klare økonomiske rammer for udbuddet. Og det overrasker os da, at ministeriet giver en ekstrabevilling på 22,6 mio. til KU/Seruminstittet, for det stod der jo ikke noget om i konkurrence-materialet. Men det vidner jo om, at DTU har haft ret, når vi fortalte, at DTU var underfinansieret på opgaven i ti år! Og hvad angår de uklare staldkrav, så tyder noget på, at Miljøministeriet ønskede et paradigmeskift med en ny leverandør, der ikke kan udføre smitteforsøg på danske produktionsdyr samme niveau som DTU tidlgere gjorde…”, svarer DTU-prorektor Rasmus Larsen.

”Nu er leverandørskiftet jo ved at blive realiseret før 2020. Det kan ikke gøres om, så man må se på læringen af udbuddet. Og her er det indlysende, at transaktionsomkostninger og videns-tabet langt overstiger de samfundsmæssige fordele. Det var altså forkert, når Miljøministeriet lavede et økonomisk uklart udbud, og når man ensidigt koncentrerede sig om, hvad ministeriet får for sine 90 mio. – uden at inddrage de påløbne omkostninger af den ene og den anden art”.

Rigsrevisionen kritiserer ikke ministeriet for unødigt hastværk, selv om balladen om veterinærkontrakten i efteråret betød, at Miljøministeriet udsatte konkurrence-udsættelse af al myndighedsbetjening i et år, indtil området er nærmere analyseret.

Tvivl om taxameterløft kan udløse ny fyringsrunde

Danske Universiteter frygter, at det først bliver afklaret i november, om de humanistiske, samfundsvidenskabelige og juridiske uddannelser får ekstra midler i 2020. Det er så sent, at universiteterne kan tvinges ud i en ny fyringsrunde, lyder det fra universiteterne.

Af Claus Baggersgaard – cbl@dm.dk

Seks ud af de otte universiteter kan tvinges ud i en ny fyringsrunde, hvis det ikke snart bliver afklaret, om taxameterløftet til en række humanistiske, samfundsvidenskabelige og juridiske uddannelser fortsætter i 2020.

Uddannelserne har siden 2010 modtaget 5.000 kroner ekstra, hver gang en studerende består et års eksamener, men da finansloven for 2019 blev vedtaget var det ekstra tilskud fjernet i 2020 og derefter.

Taxameterløftet blev indført i 2010 for at højne kvaliteten på de såkaldte ’tørre’ uddannelser, hvor de studerende får færre undervisnings- og vejledningstimer end på de sundheds- og naturvidenskabelige uddanneler, der modtager cirka det dobbelte i økonomisk støtte per studerende.

SF´s uddannelsesordfører Jacob Mark har forsøgt at få afklaret, hvad der skal ske i 2020, men svaret fra uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V) skaber ikke ligefrem klarhed.

”Takstforhøjelsen er kun indarbejdet til og med 2019. Regeringen har endnu ikke taget stilling til videreførelse af takstforhøjelsen efter 2019”, skriver Tommy Ahlers til Jacob Mark.

Uhørt lang ventetid

Jesper Langergaard, direktør Danske Universiteter (DU) – de otte danske universiteters samarbejdsorganisation, siger, at DU har rykket ministeriet for at få en afklaring, og man har også spurgt ministeriet, hvor stort et beløb universiteterne samlet risikerer at miste.

Ifølge Jesper Langergaard drejer det sig om cirka 300 millioner kroner årligt. Alle universiteter på nær DTU og ITU vil blive ramt.

Problemet er, at det vil gå ud over nogle uddannelser, som allerede er hårdt ramt af omprioriteringsbidraget og dimensioneringen.

”Vi vurderer, at det kan føre til yderligere afskedigelser på universiteterne”, siger Jesper Langergaard.

Danske Universiteter frygter, at det trækker ud helt til finanslovsforhandlingerne i november, før der kommer en afklaring. Forinden skal der være Folketingsvalg senest den 17. juni, så den politiske situation kan tilmed også nå at ændre sig.

”Det er uhørt, at universiteterne ikke kan få en afklaring. Det udtryk for mangel på forståelse for vores planlægningshorisont. Det er en meget kort frist til at lægge budget”, siger Jesper Langergaard.

Han tilføjer, at Danske Universiteter ikke har overblik over, hvilke af universiteterne, der budgetter med at få pengene i 2020, og hvilke der spiller sikkert og derfor har taget højde for, at taxameterløftet måske ikke videreføres.

KU forventer at få pengene
Københavns Universitet skriver i budgettet for 2019, at det drejer sig om knap 70 millioner kroner, som er i spil for KU´s vedkommende, men at man regner med at få pengene – også i 2020.

”Det er KU’s ledelses vurdering, at forhøjelsen vil blive forhandlet senest i forbindelse med FFL20 (red. Finanslov 2020), og forhøjelsen er derfor indarbejdet i budgettet”, står der.

Jasper Steen Winkel, KU´s vicedirektør for kommunikation oplyser, at ledelsen ikke ønsker at kommentere, hvad den bygger sin vurdering på.

KU skrev på Twitter i forbindelse med forhandlingerne om finansloven for 2019, at konsekvensen vil blive større hold, mindre feedback og dermed dårligere dimittender, hvis taxameterløftet ikke fortsætter i 2020.

Ifølge universitetets beregninger vil det betyde en nedgang på ti procent af uddannelsesindtægterne på de berørte uddannelser, hvis taxameterløftet ikke videreføres.

Jacob Graff Nielsen, dekan på Det Juridiske Fakultet på KU udtalte samtidig til Berlingske, at det vil koste fakultetet cirka 17 millioner alene i 2020. Dertil kommer, at der skal spares yderligere cirka otte millioner kroner pga. omprioriteringsbidrag.

»Det vil føre til markante kvalitetsforringelser af vores uddannelser og er tæt på kritisk for os og andre omfattede uddannelser,« sagde han.

Humaniora – et af de andre berørte fakulteter på KU, skal allerede spare 37 millioner kroner, herunder 25 millioner på lønudgifterne, på grund af omprioritering og dimensionering, så også her vil et manglende taxameterløft ramme hårdt.

Bekymrede for uddannelseskvaliteten

Camilla Gregersen, Formand for Dansk Magisterforening (DM) siger, at uden taxameterløftet vil bunden blive slået ud af de humanistiske og de samfundsvidenskabelige uddannelsers økonomi.

”Det er uden tvivl et hårdt slag for uddannelserne, for indtil nu har de i det mindste kunne regne med takstløftet tre år frem – og det er helt afgørende for budgetplanlægningen. Når det kun gælder et år, skaber det usikkerhed og er ødelæggende for planlægning af uddannelserne. Derfor må takstforhøjelsen gøres permanet”, siger hun.

Hun tilføjer, at uddannelserne allerede er på den billigste takst og med de årlige 2 procent besparelser og dimensioneringen, er der allerede skåret ind i benet.

Mette Fjord Sørensen, chef for forskning, videregående uddannelser og mangfoldighed i Dansk Industri, mener også, at det er afgørende at taxameterforhøjelsen bliver forlænget.

”Vi er bekymrede for udviklingen i kvaliteten af de humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser, hvis taxameterforhøjelsen ikke videreføres efter 2019. Allerhelst så vi gerne, at den blev gjort permanent”, siger hun.

S klar til forhandling

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra SF´s Jacob Mark, men Mette Reissmann, Socialdemokratiets uddannelses- og forskningsordfører, siger, at hun har rykket ministeren flere gange for at få forhandlinger i gang.

”Jeg har sagt kom nu, vi må få talt om det her. Det er ikke holdbart med den her usikkerhed, men jeg har ikke hørt noget”, siger Mette Reissmann.

Hun tilføjer, at S vil tage det op efter et valg, men hun vil ikke garantere, at en eventuel ny regering med Socialdemokratiet i spidsen vil videreføre det ekstra taxametertilskud i 2020 og derefter.

Uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers har ikke reageret på Forskerforums henvendelse.

Massefyring på AAU: Nu stiller tillidsrepræsentanter krav til rektor

Tillidsrepræsentanterne på Aalborg Universitet har tidligere klaget over manglende inddragelse i forbindelse med de kommende afskedigelser, der er varslet for 107 ansatte. Nu har de fire kritiske spørgsmål og krav til rektor.

Af Claus Baggersgaard og William Leerbeck Meyer

107 ansatte på Aalborg Universitet er varslet afskediget, og nu vil tillidsrepræsentanterne have udleveret en komplet liste over samtlige, der er varslet afskediget på universitetet og et stop for rektoratets omprioritering af basismidler.

Det er blandt fire punkter, som de er utilfredse med, og som de onsdag på et Hovedsamarbejdsmøde har krævet, at rektor Per Michael Johansen forklarer. Det oplyser Ole Busck, Dansk Magisterforenings fællestillidsrepræsentant på Aalborg Universitet.

”Det opleves som en massakre. Hele forskningsmiljøet er blevet smadret, og folk er begyndt at søge væk. Hvad skal de studerende gøre, som er søgt ind på en uddannelse, og skal gå på universitetet fire år endnu? Ledelsen må jo forsøge at dække ind med vikarer”, siger han.

De fire punkter er:

1. Tillidsrepræsentanterne (TR) ville have en komplet liste over samtlige, der er varslet afskediget, så de kan se om der er et mønster. De har en fornemmelse af, at ledelsen er gået efter de 55- til 62-årige, hvilket kunne tyde på aldersdiskrimination.

Listen har de nu fået tilsagn på at få udleveret.

2. TR mener, at Det Humanistiske Fakultet og De Samfundsvidenskabelige Fakultet er blevet urimeligt hårdt ramt. Ledelsen kunne have taget højde for det, og fordelt besparelserne mere jævnt. Det tyder på, at det er ledelsens strategi, at fakulteterne skal fylde mindre, mener de.

Til det svarede rektor ifølge Ole Busck, at der ikke forelå en ny holdning. De store besparelser på især Det Samfundsvidenskabelige Fakultet skyldtes for størstedelens vedkommende en nedgang i antal studerende.

3. TR er utilfredse med, at rektor tager 5 % af midlerne, primært fra undervisningen, og lægger dem i en strategisk pulje, som ledelsen råder over. De bruges til særlige projekter, som rektoratet vurderer passer ind i AAUs strategi. De frygter, at det betyder, at professorer mv. frikøbes til projekterne, så resten af de ansatte skal løbe hurtigere og får en større undervisningsbyrde. Samtidig kan der blive ansat forskere på midlertidige vilkår på projekterne. De vil have rektor til at stoppe dette, når der samtidig sker så voldsomme besparelser.

Det ville rektor ikke imødekomme på mødet.

4. Rektor har udtalt, at der er en samlet strategi for AAU uanset campus, men samtidig lukker de ned for ingeniøruddannelser i København. Det hænger ikke sammen, mener de tillidsvalgte.

Rektor fastholder, at der fortsat kun er en fælles strategi for hele AAU ifølge Ole Busck

På fredag skal tillidsrepræsentanterne holde endnu et møde med rektor. Dialogmødet handler om samarbejdet på AAU. Tillidsrepræsentanterne har i Forskerforum og avisen Nordjyske kritiseret rektoratet for manglende inddragelse i forbindelse med afskedigelserne og for brud på ”samarbejdsaftalen”.

Samarbejdsaftalen siger, at ledelsen skal udsende information så ”tidligt og med så passende indhold, at der kan gennemføres en grundig drøftelse i samarbejdsudvalget, således at medarbejdernes synspunkter og forslag kan indgå i grundlaget”. Den del af aftalen mener tillidsrepræsentanterne ikke, at rektoratet har levet op til.

Syv uddannelser i København skal lukkes, hvilket tillidsrepræsentanterne først blev orienteret om på et møde, der var indkaldt med en dags varsel i november.

Rektoratet har ikke ønsket at udtale sig før mødet med tillidsrepræsentanterne.

Forskerforum vil i kommende blad følge op på sagen og sammen med magisterbladet.dk følge den løbende.

Nye forureningstal støtter kritikken af omstridt landbrugspakke

Udledningen af kvælstof fra landbruget er ikke faldet som forventet,
men derimod steget en smule, viser nye tal fra Aarhus Universitet.

Af Claus Baggersgaard

Kritikerne af regeringens stærkt omdiskuterede landbrugspakke fra 2015 har fået ny
ammunition. Landbrugspakken gav landmændene lov til at gøde med mere
kvælstof, men samtidig forventede regeringen, at udledningen til vandmiljøet ville falde som følge af tidligere vedtagne reguleringer.

Nu viser et udkast til årets såkaldte NOVANA-rapport, at udledningen af kvælstof til vandmiljøet korrigeret for forskelle i nedbør er steget fra ca. 59.000 tons i 2016 til ca. 60.000 tons i 2017.

Udviklingen går altså den modsatte vej af, hvad regeringen lovede.

Rapporten var imødeset med spænding, da den er første indikation på, om forudsætningerne i landbrugspakken holder.

Sagen, der blev døbt Gyllegate, handler om, at regeringens miljøregnskab for landbrugspakken var udarbejdet, så det så mere miljøvenligt ud, end det i virkeligheden var. Forskerne fra Aarhus Universitet, der havde leveret talmaterialet, havde tilmed fået en såkaldt dobbeltkurv på af Miljøministeriet, så de hverken måtte udtale sig om tallene eller fortælle offentligheden, at de havde underskrevet en tavshedsklausul. Sagen endte med at koste daværende miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen jobbet.

Eksperter: Vejret ikke en undskyldning
De nye kvælstoftal blev diskuteret i programmet Deadline på DR2 den 20.
januar, hvor Hans Thodsen, seniorrådgiver på AU, blandt andet blev
spurgt, om forskerne kan måle en reduktion af kvælstofudledningen,
og om vejret kan forklare stigningen fra 59.000 til 60.000 tons, hvilket han
svarede nej til.

Jens Borum, lektor og ferskvandsbiolog på Biologisk Institut på KU,
vurderer også, at vejret ikke kan bruges som forklaring. Han er en af forskerne,
der kritiserede forudsætningerne for landbrugspakken.

“Udledningen kan gå op og ned fra det ene år til det andet, men nu har
vi set en stigende tendens de sidste fem år, og den burde være faldende.
Det går i den forkerte retning, hvilket viser, at regnestykket, de lagde frem i
forbindelse med landbrugspakken, ikke holder”, siger han.

Jens Borum tilføjer, at udledningen burde være faldet til 55.000 tons i år, og at EU kræver, at den bringes ned på 42.000 tons i 2021.

Han understreger, at han ikke mistænker Aarhus-forskerne for at have fiflet med tallene, men han vurderer, at de må have været under et  voldsomt pres fra erhvervet, ministeriet og politikerne.

Debat i Deadline
Martin Merrild, formand for Landbrug & Fødevarer, gav i Deadline vejret og
særligt den meget nedbør i august, september og oktober skylden for den
øgede kvælstofudledning.

“Når det regner hver dag, kan man ikke så de afgrøder, som skal holde udvaskningen tilbage”, sagde landbrugsformanden.

Maria Reumert Gjerding, præsident for Danmarks Naturfredningsforening,
sagde i Deadline, at man blev lovet, at udledningen ville falde, så det er ikke
godt nok, at kurven er lige.

“Regeringen har lavet en landbrugspakke, der forurener, og konsekvensen er iltsvind. Vi må have regler, der beskytter vores natur – også når det regner”, sagde hun.

Utilfreds minister
Miljøminister Jacob Ellemann-Jensen skriver i en pressemeddelelse, at han vil bede AU om at levere en opdateret vurdering af situationen og genberegne de omstridte dele af forudsætningerne for landbrugspakken.

“Det er ikke tilfredsstillende, at landbruget ikke har leveret tilstrækkeligt på en række af de aftalte tiltag, der skal give et bedre vandmiljø. Det går for langsomt med at lave eksempelvis vådområder, og derfor er der nu brug for, at landbruget for alvor tager
ansvaret på sig”, udtaler han.

Jacob Ellemann-Jensen skriver også, at regeringen om kort tid vil præsentere et lovforslag, “der strammer reglerne om kontrol og sanktioner for den kvælstofreducerende indsats”.

Enhedslisten har stillet spørgsmål om sagen og overvejer at kalde miljøministeren i samråd.

Massefyringer på AAU – Uklare fyringskriterier frustrerer ansatte

Tillidsrepræsentanter beretter om frustration blandt medarbejderne over ikke at få oplyst, hvorfor netop de er blevet fyret. I alt 107 er blevet varslet afskediget.

Af Claus Baggersgaard

En stor fyringsrunde er i gang på Aalborg Universitet (AAU), men det samlede antal der skal afskediges, ønsker ledelsen ikke at oplyse, før høringsprocessen er afsluttet.

Det drejer sig dog alene om 39 medarbejdere på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, skriver dekan Rasmus Antoft i en e-mail til de ansatte.

De 21 skulle alene være på Institut for Økonomi og Ledelse.

På Humaniora skal 25 medarbejdere afskediges, 18 på Det Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultet, 14 på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet og 11 på Det Tekniske Fakultet.

Det giver 107 medarbejdere, der står til at blive afskediget.

”Det er naturligvis en utryg situation for de berørte, og vi har som tidligere beskrevet derfor tilbudt forskellige former for hjælp til at komme videre – bl.a. rådgivning og outplacement. Det er også vigtigt for fakultetet og institutter at komme videre, selvom rammerne som følge af besparelserne er anderledes. Det kan kun lykkes ved en fælles indsats” skriver dekanen.

Stor frustration

Anne Bisgaard Pors, der er fællestillidsrepræsentant for de administrative DM-medlemmer på AAU og næstformand i Hovedsamarbejdsudvalget (HSU) melder om stor frustration blandt de ansatte.

”Det er folk, som har været her 10,15, 25, 40 år, der skal til at ud og finde noget nyt. Det er svært for alle berørte, men det er en særlig svær situation for VIP´erne, og for dem, der er oppe i årene. Der ligger jo ikke et andet universitet lige ved siden af, de kan søge ind på”, siger hun.

Lektor Jesper Lindgaard Christensen, DJØF-tillidsmand og HSU-medlem, siger, at de ansatte oplever, at der skæres urimeligt hårdt, og på områder og personer som ikke giver mening.

Han siger, at afskedigelserne begrundes med institutionens forhold, hvilket giver ledelsen vide beføjelser.

”Der er ikke pligt til at komme med individuelle begrundelser, hvilket opleves meget frustrerende. Som uni-folk vil vi jo gerne finde rationaler og gode grunde, men det er svært at se dem”, siger han.

Ifølge Charlotte Fog-Nielsen, konsulent i Dansk Magisterforening (DM), har medarbejderne ikke krav på at få en individuel begrundelse for, at de er blevet varslet afskediget, når det sker med begrundelse i institutionens forhold.

“Vi mener i DM, at det er problematisk, men sådan har desværre været siden en dom i Højesteret om emnet  i 2007”, siger hun.

Dommen fastslog, at opsigelsen af den ansatte skete som led i afskedigelse af et større antal medarbejdere begrundet i nedskæringer som følge af manglende bevillinger.

Derfor kunne vedkommende ikke kræve en yderligere begrundelse udover kriterierne, som var fastlagt af den offentlige arbejdsgiver.

Brede kriterier

Jesper Lindgaard Christensen tilføjer, at kriterierne for afskedigelse, som ledelsen har besluttet, er brede og fremadrettede. De er blevet forelagt samarbejdsudvalgene.

Et af dem lyder: ”Strategiske hensyn for fremadrettet at understøtte visionen for Aalborg Universitet, herunder en vurdering af om uddannelses- og forskningsområder kan bortfald, nedprioriteres, sammenlægges eller ændres på anden vis”

De to andre kriterier handler om, om medarbejdernes faglige og personlige kompetencer ”matcher og understøtter den fremtidige opgaveløsning indenfor instituttets uddannelses- og forskningsprofil.

”På den ene side påpeger medlemmerne, at det giver mening at pege fremad, og ikke komme ud i minutiøs måling af tidligere performance, som der var tendens til i fyringsrunden på Statskundskab i oktober 2013. På den anden side er det frustrerende for medlemmerne, at de ikke kan se hvilke årsager, som ligger til grund for at netop de er valgt”, siger Jesper Lindgaard Christensen.

Han tilføjer, at en vidensorganisation som et universitet tager lang tid at opbygge, men kort tid at bryde ned, så en ledelse skal tænke sig grundigt om, inden den griber til afskedigelser.

”Det er ikke en produktionsvirksomhed, hvor man kan skrue op og ned på lager og medarbejderstab over kortere tid. Der er ikke kun umiddelbare effekter for de berørte. Det vil også i lang tid fremover påvirke de som er tilbage i forhold til rekruttering, motivation, arbejdsmiljø” siger han.

Dekan: Det er et spørgsmål om hvem vi bedst kan undvære

Rasmus Antoft, dekan på SAMF udtrykker forståelse for, at det er en vanskelig situation for den enkelte, og at det er naturligt, at de afskedigede spørger sig selv, hvorfor det blev dem.

”Vi ønsker ikke at skille os af med nogen, men det er et spørgsmål om, hvem vi bedst kan undvære”, siger dekanen.

Han oplyser, at ledelsen har foretaget en helhedsvurdering af den enkelte medarbejder, men at de afskedigede ikke har fået en individuel begrundelse, fordi afskedigelserne sker med udgangspunkt i institutionens forhold.

Artiklen er opdateret 8., 11. og 13. februar med oplysningen  om antal afskedigelser på  henholdsvis Det Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultet, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet og Det Tekniske Fakultet.

AAU-ansatte protesterer over spareplan og egenrådig ledelse

AAU-ledelsen blev mødt af utilfredse studerende på vej til et af medarbejdermøderne om besparelserne. Foto: Trine Kristensen, AAU

Aalborg Universitet skal spare 67 millioner kroner i 2019, og det vil uundgåeligt medføre afskedigelser. Rektor vurderer, at det bliver mere end 30 ansatte. Tillidsrepræsentanterne klager over manglende inddragelse

Af Claus Baggersgaard

Færre studerende og dermed færre uddannelsesindtægter kommer til at koste et ukendt
antal medarbejdere jobbet på AAU.

Rektor Per Michael Johansen vurderer, at det drejer sig om mere end 30
ansatte, som må afskediges, men man forsøger at begrænse antallet ved at give
mulighed for frivillige fratrædelser, ved naturlig afgang og ved at undlade at
forlænge eller genbesætte midlertidige stillinger.

Universitetet har samtidig indført et kvalificeret ansættelsesstop, der indtil
videre fortsætter frem til slutningen af februar 2019. Det betyder, at der ikke
kan slås stillinger op eller ansættes nye medarbejdere, medmindre dekanen,
innovationsdirektøren eller universitetsdirektøren dispenserer for det.

AAU’s presseafdeling oplyser, at processen foregår på de enkelte institutter,
så der er endnu ikke overblik over situationen, men de berørte medarbejdere får
besked senest i begyndelsen af februar.

Spareplanen har ført til protester fra medarbejderne, der har startet en underskriftsindsamling og sendt et anonymt debatindlæg til Altinget, hvori de kritiserer rektor for at efterlade samfundsvidenskaben på fallittens rand.

Mere end 600, heriblandt 164 medarbejdere på AAU, har underskrevet protesten.

Samfundsvidenskab rammes hårdt
De ansattes anke er, at Det Samfundsvidenskabelige Fakultet (SAMF) skal
bære en uforholdsmæssig stor del af millionbesparelsen.

37,9 millioner kroner, altså mere end halvdelen af pengene, skal findes
på SAMF, der står for ca. 12 pct. af universitetets samlede budget, men
som samtidig uddanner en tredjedel af AAU’s studerende.

Medarbejderne skriver, at det er en ny intern budgetmodel på universitetet,
der gør, at samfundsvidenskaben bliver særlig hårdt ramt.

Modellen belønner nemlig fakulteter, der skaffer mange eksterne forskningsmidler fra offentlige forskningsråd, EU, private fonde og virksomheder, da de fremover får lov til at beholde pengene selv i stedet for at aflevere en del af dem til den fælles kasse som en form for
AAU-skat. Samtidig øges den interne AAU-beskatning på indtægter fra
uddannelserne.

Det er unfair, mener de utilfredse medarbejdere, da de naturvidenskabelige og tekniske fakulteter har langt bedre muligheder for at skaffe eksterne forskningsmidler, eftersom der er flere penge at søge inden for disse områder end inden for samfundsvidenskab og humaniora.

I referatet fra et bestyrelsesmøde den 5. marts 2018 udtaler rektor, at “det er et  ledelsesmæssigt ansvar at sikre, at der ikke er fagmiljøer, der som konsekvens
af en ny budgetmodel efterlades i en økonomisk uholdbar situation”.

“Ikke desto mindre tyder de nyeste opgørelser på, at de tekniske fakulteter (ingeniørerne) vinder stort på den nye budgetmodel, mens de samfundsvidenskabelige institutter i løbet af få år efterlades på fallittens rand, hvis der ikke kompenseres”, skriver de utilfredse
medarbejdere i Altinget.

I et skriftligt svar til Forskerforum skriver rektor Per Michael Johansen:
“Jeg er helt bevidst om, at der er økonomiske udfordringer på SAMF, hvilket
skyldes flere ting, blandt andet nedgang i uddannelsesindtægter, som er SAMF’s
primære indtægtskilde. Derfor bliver SAMF også delvist kompenseret”.

Lukker uddannelser i København
I forbindelse med spareplanerne blev det samtidig meldt ud, at AAU lukker
syv engelsksprogede uddannelser på campus i København blandt andet på
grund af regeringens fortsatte besparelser på to procent om året (omprioriteringsbidraget) og regeringens loft over antallet af internationale studerende.

Desuden vil der ske store organisatoriske ændringer på HUM og SAMF,
der blandt andet betyder, at Institut for Kultur og Globale Studier bliver nedlagt og delt imellem andre institutter på de to fakulteter.

Det førte til rygter om, at AAU overvejer helt at lukke filialen i hovedstaden, men det afviser rektor over for Forskerforum.

“Nej, det er der ingen planer om. Vi overvejer at åbne nye uddannelser i København, og vi er desuden i færd med at forlænge lejemålet”, skriver han.

Rektor beskyldes for enegang
Tillidsrepræsentanterne kritiserer ledelsen for ikke at have inddraget dem
ordentligt i beslutningerne.

Flere tillidsfolk udtaler til avisen Nordjyske, at ledelsen ikke har overholdt reglerne i samarbejdsaftalen på AAU. Nærmere bestemt handler det om
paragraf 3, hvori der står, at ledelsen skal udsende information så “tidligt og
med så passende indhold, at der kan gennemføres en grundig drøftelse i
samarbejdsudvalget, således at medarbejdernes synspunkter og forslag kan
indgå i grundlaget”.

Medlemmerne af samarbejdsudvalget var eksempelvis ikke informeret i
forvejen, da de på et møde 9. november blev orienteret om lukningen af de
syv uddannelser i København. Mødet blev indkaldt med en dags varsel, og
der stod ikke noget om planerne i det skriftlige materiale.

“Ledelsen har ikke overholdt sin informationspligt over for samarbejdsudvalgene og har ikke opfyldt sin forpligtelse til at inddrage tillidsrepræsentanterne til en rettidig drøftelse på
et fornuftigt grundlag af de væsentlige beslutninger – altså beslutninger, der er
væsentlige for arbejdspladsen – og det må vi jo sige, at det her er”, siger lektor
Jens Kirk, der er tillidsrepræsentant og medlem af hovedsamarbejdsudvalget
på HUM, til Nordjyske.

Og Anne Bisgaard Pors, fællestillidsrepræsentant for en del af Dansk
Magisterforenings medlemmer på AAU, kalder det “utilfredsstillende”, at tillidsfolkene selv måtte bede ledelsen om, at der blev indkaldt til et ekstraordinært møde i hovedsamarbejdsudvalget, da de hørte rygter om den dårlige økonomi.

De har derfor klaget til universitetsledelsen over forløbet.

Dårlig kommunikation
Rektor Per Michael Johansen, der blev mødt af protester fra studerende og
ansatte på de årlige jule- og medarbejdermøder på campusserne i Aalborg
og København, erkender, at ledelsen kunne have kommunikeret bedre.

“Jeg forstår godt den udtalte frustration blandt studerende og
medarbejdere. Der er lagt op til store besparelser, som vil kunne mærkes på
hele universitetet. I ledelsen er vi naturligvis fuldt ud klar over, at økonomiske
tilpasninger af denne størrelse ikke bare er tal i et regneark. En afskedigelse
er en personlig krise for den enkelte, og det er absolut ikke noget, vi tager let
på”, sagde rektor på et af møderne.

Han mener dog, at ledelsen har fulgt retningslinjerne på området, men han
har inviteret fællestillidsrepræsentanterne til et møde for at diskutere
forløbet, og hvad de i fællesskab kan lære af det.

Alligevel er der ifølge Djøf-fællestillidsrepræsentant Jesper Lindgaard
Christensen bekymring blandt medarbejderne over, hvilke konsekvenser
kritiske røster over for ledelsens beslutninger kan få i en kommende afskedigelsesproces.

Det afviser rektor dog i en nyhed på AAU’s hjemmeside:
“Vi er på et universitet, hvor den kritiske dialog er en af grundstenene i  vores fundament. Det er fint med kritik af ledelsesmæssige beslutninger, og vi  vil gerne i dialog og drøfte tingene med
medarbejderne, men det kræver, at vi ved, hvem vi skal i dialog med. Det går
ikke, at man kæmper fra neutralt ringhjørne uden at ville lægge navn til kritikken. Den skal være saglig og funderet i fakta”, udtaler Per Michael Johansen.

Vis dit ph.d.-projekt: Lugten af den gode smag

Næsen snyder vores smagssans, og det kan måske udnyttes til at nedsætte sukkermængden i fødevarer, uden at vi opdager det. Anne Sjørup Bertelsen undersøger i sit ph.d.-projekt, hvad der virker

Af Lasse Højsgaard

I Danmark sælges der mere end 400 millioner liter sodavand om året. To tredjedele er cola. En liter cola har et sukkerindhold svarende til 50 sukkerknalder. Det bliver til rigtig mange sukkerknalder, vi danskere hælder ned i årets løb.

De fleste sundhedseksperter er enige om, at sukkerforbruget er for højt, ikke bare i Danmark, men i hele den vestlige verden. Og søde læskedrikke er en af de store skurke i den fortælling. Men ph.d.-studerende Anne Sjørup Bertelsen er i gang med et lusket bagholdsangreb på sukkermængden.

“Det overordnede formål er at reducere sukkerindholdet, men bibeholde
den søde smag. Industrien har forsøgt med kunstige sødestoffer, men problemet er, at mange synes, at smagen er anderledes, og folk vil have den smag, de kender”, fortæller Anne Sjørup
Bertelsen.

Smag påvirkes af duft
Hendes ph.d.-projekt er en del af projektet InnoSweet, der foregår i samarbejde med forskere på AU, KU og University of Oxford samt virksomhederne DuPont, Carlsberg og Rynkeby.

Formålet er at undersøge og udvikle teknikker, som gør, at en læskedrik stadig smager sødt, selv om man mindsker indholdet af sukker. Eller rettere opfattes sødt. Der er nemlig flere faktorer, der spiller ind, i forhold til hvad vi synes om det, vi putter i munden.

“Vores tilgang er at integrere forskellige videnskabelige discipliner. Vi siger selv, at vi arbejder med 3 p’er: perception, psychology og physiology. I min gruppe arbejder vi med perception – altså den sensoriske opfattelse af produktet. Og i mit hjørne af projektet fokuserer jeg på det, vi kalder de interne produktfaktorer. Altså de ting, man kan ændre i selve drikken”.

En af de faktorer, som påvirker vores smagsopfattelse, er duften. Når vi spiser eller drikker noget, vil vi ikke kun være påvirket af smagen, men også af duften. “Jeg arbejder med det, der hedder krydsmodalitet. Vores sanser arbejder ikke hver for sig. Der er fem individuelle sanser, men de påvirker hinanden. En sød smag opfattes af receptorer på
tungen, og duften opfattes i næsen, men de påvirker alligevel hinanden. Så spørgsmålet er, hvordan det virker, og hvad der sker ved forskellige dufte”, fortæller Anne Sjørup Bertelsen.

Et spørgsmål om “flavour”
Hendes hypotese er, at ens hukommelse spiller en rolle i sammenhængen mellem smag og duft. Hvis man ofte har oplevet en særlig duft i forbindelse med sød mad, opfatter man det som en “sød duft”, selv om sådan noget reelt ikke
findes.

“Der findes faktisk ingen
vaniljesmag. Det er kun en duft.
Og det er en af de dufte, som får
ting til at smage mere sødt, end
det egentlig er.”
– Anne Sjørup Bertelsen

Et eksempel, som Anne Sjørup Bertelsen arbejder med, er vanilje. I vores
kultur vil vaniljeduften ofte fremkalde smagsbilleder af vaniljekranse, vaniljeis eller kagecreme. Hvis et produkt dufter af vanilje, vil mange af os derfor instinktivt opleve, at vi indtager
noget sødt. “Man taler om, at noget smager af vanilje. Men der findes faktisk ingen
vaniljesmag. Det er kun en duft. Og det er en af de dufte, som får ting til at
smage mere sødt, end det egentlig er. På engelsk har man ordet “flavour”, og
det er egentlig den bedste betegnelse for det, der sker, når man oplever det hele
på en gang”.

Anne Sjørup Bertelsens undersøgelser foregår på god gammeldags vis ved
at få folk til at smage og vurdere. Dels arbejder hun med et såkaldt sensorisk
panel – en række personer, der har særlig gode smags- og lugtesanser, og som
er trænede i at kunne beskrive deres sanseoplevelser – dels er hun ude at lege blindsmagning med helt almindelige mennesker.

Vis dit ph.d.-projekt

Hvem: Anne Sjørup Bertelsen, kandidat
i molekylær ernæring og fødevarekvalitet.

Hvad: Sensoriske faktorers påvirkning
af sødmeopfattelsen i drikkevarer:
sammenhængen mellem inter- og intrakulturelle forskelle.

Hvor: Institut for Fødevarer, Forskningsgruppe Fødevarekvalitet, Perception
og Samfund, Aarhus Universitet.

Hvorfor: Udvikling af metoder til at
kunne nedbringe sukkermængden i
læskedrikke uden at fjerne den søde
smagsoplevelse og på den måde nedbringe
sukkerindtaget især blandt børn og unge.

“InnoSweet-projektet orienterer sig især mod unge, fordi det især er
teenagere og unge, der drikker meget sodavand. Så jeg har eksempelvis været
rundt i kantinerne på Aarhus Universitet og spurgt studerende, om de lige
vil hjælpe mig med min forskning. Jeg har også været ude på Food
Festival i Aarhus, og så har jeg været i Kina, hvor jeg også opsøgte
studerende på universiteter”.

Undersøger kinesiske smagsløg
Der er en grund til, at Anne Sjørup Bertelsen er rejst helt til Kina med sin alternative
sodavand. Hendes projekt skal nemlig også undersøge, hvordan kulturforskelle spiller ind i forhold til vores smagsoplevelser. Hvis kinesere ikke bager vaniljekranse, men i stedet
tilsætter vanilje i deres gryderetter, kan vaniljeduften muligvis føre til nogle
helt andre smagsoplevelser.

“Vi spiser ikke det samme. I nogle lande er nogle rette søde, i andre lande
er de ikke. Så vi forestiller os, at der er en kultureffekt, og at det er forskelligt, hvad vi forbinder med sød smag. Derfor ser jeg på, hvordan krydsmodale effekter påvirker danskere versus kinesere”, fortæller Anne Sjørup Bertelsen.

Hun mangler stadig en hel del analysearbejde i forhold til sammenligningen af de test, hun har
foretaget i Danmark og Kina, og derfor vil hun endnu ikke løfte sløret for de forskelle, der kan være.

En anden faktor, hun undersøger, er, hvad konsistensen – eller rettelig viskositeten – af drikkevarer betyder for vores smagsoplevelse.

“Når fødevarevirksomhederne sænker sukkerindholdet, klager forbrugerne ofte over, at de mangler “mundfornemmelse”. Væsken bliver simpelthen for tynd. Nogle virksomheder forsøger så at kompensere ved at tilsætte noget fortykningsmiddel. Så jeg ser også på, hvilken betydning viskositeten – tykkelsen – har”.

“Virksomhederne er vigtige”
Projektet InnoSweet er som nævnt et samarbejde med forskere fra AU, KU
og Oxford. Fra Oxford er det forskere i eksperimentel psykologi, der kigger på psykologiske faktorer for, hvordan  man oplever smag – eksempelvis farverne
i det rum, man befinder sig i.

De danske selskaber Carlsberg og Rynkeby er også partnere i projektet.
På længere sigt vil de kunne udvikle produkter på baggrund af projektets
forskningsresultater og tjene penge på det. Det har Anne Sjørup Bertelsen det
fint med.

“Det betyder meget for mig, at der er et sundhedsaspekt, og at forskningen på den måde sker i den gode sags tjeneste. Men virksomhederne er også vigtige. Selv om vi finder nogle løsninger, hjælper det jo ikke noget, hvis ikke det bliver bredt ud”, siger hun.

Hendes forskningsresultater bliver fuldt offentligt tilgængelige, men de er tilrettelagt på en måde, som gør dem relevante for Carlsbergs og Rynkebys produktudvikling.

Anne Sjørup Bertelsens projekt skal efter planen fortsætte endnu halvandet år. Herefter kan hun sagtens se sig selv fortsætte med lignende projekter.

“Jeg kan godt lide at arbejde med sensorik og produktudvikling. Det er spændende at arbejde med mennesker og undersøge, hvordan vores sanser påvirker hinanden, og så i det hele taget
bare få lov til at nørde og grave sig ned i et emne”.

Tallene for salg af sodavand og sukkerindholdet er fra henholdsvis Bryggeriforeningen og en undersøgelse, Tandlægeforeningen har foretaget sammen med Institut for Sygdomsforebyggelse i Region Hovedstaden.

AU-forskere på Arts oplever oftest pres for at ændre forskningsresultater

11 procent af forskerne på fakultetet Arts på Aarhus Universitet, der har deltaget i en undersøgelse, svarer, at de har følt sig presset til at ændre deres resultater

Af Claus Baggersgaard

Miljøforskerne på Aarhus Universitet (AU) har flere gange været i medierne i sager, hvor deres forskningsfrihed var under pres, blandt andet i forbindelse med landbrugspakken i 2015.

Nu viser en undersøgelse, måske noget overraskende, at forskerne på fakultetet Arts, hvor de forsker og underviser i kulturelle og samfundsmæssige forhold, næsten lige så ofte
kommer i klemme.

I undersøgelsen af forskningsfriheden, som VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, har foretaget for universitetet, svarer 11 procent af forskerne på
Arts, at de har været under pres for at ændre deres forskningsresultater, mens tallet
er syv procent for AU som helhed.

Ni procent af Arts-forskerne har oplevet pres for at udskyde offentliggørelsen af forskningsresultater, og seks procent er blevet forsøgt presset til helt
at lade være med at offentliggøre deres forskning.

Samlet har 18 procent af forskerne på Arts oplevet mindst en af de tre typer af
pres, mens det gør sig gældende for 16 procent af forskerne på hele AU.

Resultaterne er ikke opgjort på institutter af hensyn til forskernes
anonymitet, men Olav W. Bertelsen, AC-fællestillidsrepræsentant ved AU,
formoder, at det oplevede pres på Arts især findes på DPU (Danmarks Institut
for Pædagogik og Uddannelse), der blev en del af universitetet ved en fusion i
2007. Blandt andet har forskningen på skole- og daginstitutionsområdet stor
politisk bevågenhed.

“Det er naturligt, at der, når man som forsker samarbejder med folk ude
i virkeligheden, sker en afstemning eller forhandling. Der er en løbende
dialog med styrelser og ministerier, men forskerne skal vænne sig til at
sige: “Nej, det kan vi ikke rette”. Det skal være klart, at resultater skal kunne
publiceres, ellers kan forskningen ikke foregå på et universitet”, siger Olav W.
Bertelsen.

DPU-forskere mest udsatte
Johnny Laursen, dekan på Arts, formoder også, at tallene peger i retning af DPU.
Ifølge VIVE-rapporten er forskere, som deltager i myndighedsbetjening og
indtægtsdækket virksomhed (IDV) for ministerier, kommuner, private virksomheder eller interesseorganisationer, særligt udsatte.

“Presset kan antage mange former fra intimidering af forskeren til trusler om
konsekvenser for fremtidigt samarbejde, forhaling af processer, påvirkning af miljøet omkring forskeren gennem kontakt til ledelsen på universitetet eller forsøg på at påvirke forskerens ry og anseelse hos kollegerne”, står der i rapporten.

Johnny Laursen bemærker, at der – når det gælder indtægtsdækket
virksomhed – godt kunne være kommet sådanne besvarelser fra DPU, da DPU samarbejder med Undervisningsministeriet (UVM) om de såkaldte rammekontrakter, som omfatter indtægtsdækket virksomhed.

Det er konkrete opgaver, som kommer i udbud fra UVM for at belyse særlige emner, fx skolepolitiske eller andet med betydelig offentlig interesse. De udføres ofte med kort varsel og involverer samarbejdspartnere fra andre universiteter, konsulentfirmaer
eller professionshøjskoler.

Samarbejdet spreder sig over en lang række forskellige opgavetyper og omfatter ikke kun ministeriet, men også styrelser, forvaltninger og en lang række institutioner som folkeskoler, dagtilbud og pædagogisk-psykologisk rådgivning,
fremgår det at AU’s hjemmeside.

AU-ledelsen undrer sig
Arts-dekanen undrer sig alligevel over tallene:
“Vi ved, at DPU gennem årene har været engageret i indtægtsdækket virksomhed, og vi ved, at netop det område optræder i besvarelserne. Det kan dog godt undre, at DPU, i den periode
undersøgelsen dækker, har gennemført yderst få opgaver finansieret af indtægtsdækket virksomhed. Jeg ved ikke, hvad der ligger til grund for forskernes besvarelser. Men uanset hvad der er årsag til, at man oplever eller har oplevet et pres, så tager vi undersøgelsen alvorligt og følger op på den”, siger han.

Johnny Laursen konstaterer, at det på grund af anonymiseringen af undersøgelsen er svært at komme tæt på de enkelte organisatoriske enheder, og at man på fakultetet vil tage en nærmere dialog om undersøgelsens konklusioner og om de problemer, som man oplever lokalt.

Han tilføjer, at han allerede har foreslået Akademisk Råd, at indtægtsdækket virksomhed kommer på rådets dagsorden, og at man også på institutterne vil tage emnet op.

Arts-dekanen siger, at man bredt på fakultetet inden for indtægtsdækket virksomhed har set eksempler på, at opdragsgiver især interesserer sig for timingen af offentliggørelse af resultaterne.

“Forskere er inden for rimelighedens grænser samarbejdsorienterede, men
der er og skal være en grænse. De har utvivlsomt brug for mere støtte fra
universitetet til at få vilkårene for at publicere skrevet klart ind i kontrakterne”, siger Johnny Laursen.

Ifølge VIVE-rapporten giver netop klart aftalte rammer forskerne den bedst
mulige forhandlingsposition i tilfælde af en konflikt og dermed den bedste mulighed for at stå fast over for pres.

Claus Holm, institutleder på DPU, undrer sig også over tallene. Han siger, at instituttet har haft meget få opgaver for ministeriet i perioden ud over de store internationale undersøgelser,
de såkaldte IEA-undersøgelser, af for eksempel skolebørns læsefærdigheder
og matematikfærdigheder. Men disse undersøgelser handler ikke om indtægtsdækket virksomhed. Det er en langvarig kontrakt, og undersøgelserne er styret og tilrettelagt af en uafhængig international forskningsorganisation.

Ministeriet medfinansierer, men blander sig ikke i tilrettelæggelse af selve
undersøgelserne, siger institutlederen.

“Disse undersøgelser har meget stor troværdighed”, tilføjer Claus Holm.

Han vil dog diskutere resultaterne i VIVE-rapporten med forskerne i relevante fora.

“Der er mig bekendt ikke nogen, der på baggrund af rapporten benægter, at forskere oplever, at der er et problem, men vi må have afdækket dets omfang, karakter og udspring. Hvis ikke det
skal blive det rene gætværk, må vi forsøge mere præcist at afdække, hvad der skaber en oplevelse af pres, hvor, hvordan og hvornår”, siger han

Ledelsen presser også forskerne
Det fremgår af VIVE-rapporten, at 36 % af forskerne, der har deltaget i
undersøgelsen, oplever, at presset for at ændre forskningsresultater kommer fra
deres egen ledelse på universitetet. Arts-dekan Johnny Laursen siger, at
det ikke fremgår af undersøgelsen fra ledere, på hvilket niveau presset kommer fra.

“Mange fra ledelsesgruppen, der er blevet interviewet i forbindelse med undersøgelsen, giver udtryk for, at de ansatte ikke kommer til dem med problemerne, selvom det ellers er her, de primært kan hente støtte. Det skal vi arbejde med i ledelsesgruppen, for det er også vores ansvar. Samtidig ønsker vi at opbygge et system, hvor de, som er kommet i klemme, og som af en eller anden grund ikke ønsker at drøfte det med ledelsen, kan få støtte”, siger Johnny Laursen.

Rektor Brian Bech Nielsen har kaldt VIVE-rapporten for “bekymrende læsning” og har udtalt, at de i ledelsen skal være mere opmærksomme på, at det ikke opfattes, som om der bliver spillet
med musklerne, når de indgår i faglige dialoger med forskerne.

Nye regler på vej
Olav W. Bertelsen, AC-fællestillidsrepræsentant, håber, at VIVE-undersøgelsen kan bruges som løftestang til at få gennemført en række organisatoriske ændringer på AU.

Han fortæller, at ledelsen og de akademiske råd på universitetet holdt et seminar i december 2018, hvor de blev enige om en række forslag, der nu skal diskuteres internt på hele AU.

Blandt punkterne er, at der skal udarbejdes retningslinjer for forskningsfrihed og håndtering af pres. Hvert fakultet skal også udpege en uafhængig forskningsambassadør, hvor medarbejdere
anonymt kan indberette pres og få sparring eller rådgivning. Der skal nedsættes et centralt udvalg, der med armslængde til ledelsen skal behandle sager om brud på forskningsfrihed. Og så skal kurser i ansvarlig forskningspraksis indeholde en del om forskningsfrihed og udbredes som et tilbud til alle videnskabeligemedarbejdere.
Olav W. Bertelsen er tilfreds med resultatet af seminaret:
“Vi skal nu i gang med at opbygge nogle organer, så forskerne føler, at de har et sted at gå hen, hvis de har brug for hjælp eller ønsker at klage anonymt”, siger han.

Han tilføjer, at det hele tiden har været muligt at gå til sin tillidsrepræsentant, hvis man er kommet i klemme, men at det ikke nødvendigvis er en god løsning i alle tilfælde, hvis ens repræsentant sidder tæt på ledelsen eller ikke kan løfte opgaven.

Leder: Forskningsfrihed under strukturelt pres

Af Olav W. Bertelsen, formand for universitetslærerne i DM og FTR på AU

Det står galt til med forskningsfriheden i Danmark. I Aarhus Universitets aktuelle undersøgelse rapporterer 16 % af respondenterne, at de inden for de seneste fem år har oplevet pres for at udskyde eller undlade publicering eller direkte ændre forskningsresultater.

16 % er måske forventeligt, når vi tager i betragtning, at store dele af forskningen sker i samarbejde med den omgivende verden og til tider har politisk bevågenhed. Heldigvis er det ikke 16 %, der rapporterer, at de har givet efter for presset. 16 % skal tages alvorligt og giver anledning til handling på universitetet, men undersøgelsen viser kun toppen af isbjerget. AU-undersøgelsen måler kun på pres i forhold til publicering.

Pres i forhold til publicering er nemt at få øje på, og det er også klart for alle, ikke mindst universiteternes ledelser, at det er noget, man skal sige fra over for. Derimod står det værre til med de strukturelle trusler mod forskningsfriheden, de mere grundlæggende og måske ikke så åbenbare mekanismer, der underminerer den frie forskning i Danmark. Her er finansieringen og de bibliometriske performancesystemer hovedproblemer.

Ph.d.-studerende og postdocs er for størstedelens vedkommende finansieret af konkurrenceudsatte midler, hvor politiske eller erhvervsmæssige interesser har været afgørende for indkredsningen af forskningens emne. De unge forskere lærer derfor at tage bestik af forskningseksterne hensyn frem for forskningsfeltets langsigtede perspektiv.

For at opnå fastansættelse på universiteterne er det de seneste år blevet helt afgørende, at man “performer højt” på parametrene hjemtagelse af eksterne midler og bibliometriske forskningsindikatorer. Det betyder, at man skal forske i det, der giver penge, og at man skal sørge for, at forskningen på den korte bane giver publikationer i højtrangerende outlets og med mulighed for mange citationer på den korte bane.

Kravet om hjemtagelse af konkurrenceudsatte midler og bibliometrisk performance fortsætter ind i fastansættelsen. Kravet er ganske håndfast for den enkelte, da det kun er en forsvindende del af universiteternes omsætning, der er dækket af basisbevillinger. Inden for de apparat- og materieltunge fag er udfordringen akut, fordi der ikke er basisbevillinger til rådighed.

Mere generelt betyder finansieringsproblemet, at ledelserne i stigende grad melder ud, at de enkelte medarbejdere skal hjemtage et vist minimum pr. år. De seneste års fyringsrunder har gjort det klart, at de, der ikke henter penge hjem, står først for, når der skal fyres i slipstrømmen på et bevillingsvakuum. Den manglende ansættelsessikkerhed i det danske system – sammenholdt med den reelle “tenure”, man har i andre lande – bliver dermed en stærkt medvirkende strukturel trussel mod forskningsfriheden.

Disse strukturelle mekanismer, den store andel af konkurrenceudsat finansiering, bibliometri og manglende ansættelsessikkerhed, fungerer som et klart disciplineringsinstrument. Og uanset hvad rygterne siger om forskeres virkelighedsresistens, så kan det konstateres, at de fleste retter ind og spiller spillet. Vores respekt for os selv og vores kolleger baserer sig i stigende grad på eksterne bevillinger og bibliometrisk performance.

Det er tid til at sadle om. Den frie forskning er afgørende vigtig for samfundets fortsatte udvikling. Vi fremelsker ikke de næste store spring fremad ved at forfølge politisk bestemte mål. Bilen blev ikke opfundet, fordi man forsøgte at lave en hurtigere hestevogn.

Vi skal have løst de strukturelle problemer omkring forskningen i Danmark. Vi skal have reduceret universiteternes afhængighed af konkurrenceudsatte midler, vi skal have nedtonet de bibliometriske performancemål, og vi skal øge ansættelsessikkerheden på universiteterne. Den frie forskning skal prioriteres meget højere i den nationale forskningspolitik.

Det er et godt første skridt, at Aarhus Universitet har undersøgt omfanget af pres i forbindelse med publicering. De andre universiteter bør følge efter og hejse forskningsfrihedsfanen. Det er vigtige tiltag, der nu sættes i gang på AU, men de løser ikke de strukturelle problemer.

Hvis Danmark skal have forskning, der kan hjælpe landet ind i fremtiden, så kræver det, at politikerne løser de strukturelle problemer, slipper detaljestyring og giver universiteterne mere stabile arbejdsbetingelser og forskerne reel forskningsfrihed.

AU-forsker: Er du kritisk, får du ingen bevillinger

Lektor Bjørg Kjær oplever, at der ikke kommer nye opgaver fra ministerier og andre eksterne samarbejdspartnere, hvis konklusionerne ikke lyder, som de ønsker

Af Claus Baggersgaard

18 procent af forskerne på fakultetet Arts på AU har oplevet at komme under pres for enten at ændre deres forskningsresultater, udskyde offentliggørelsen af dem eller helt lade være med at offentliggøre deres forskning, viser en undersøgelse, som universitetet har fået foretaget.

37 procent af forskerne svarer, at presset er kommet fra et ministerium eller fra en anden offentlig myndighed.

En af dem er DPU-lektor Bjørg Kjær, der blandt andet forsker i institutionskultur og professionel identitet, som fremmer eller hæmmer kvalitetsudvikling i dagtilbud. Det er et område med stor politisk bevågenhed, og forskere har i flere tilfælde oplevet at komme i problemer, når de har leveret forskning til offentlige myndigheder, hvor konklusionerne ikke lød, som de ønskede.

Slut med opgaver efter kritik

Hun husker et tilfælde, hvor ministeriet ville gennemføre en række forandringer på det pædagogiske område og forestillede sig, at det kunne ske ved hjælp af facilitatorer, der skulle ændre personalets mindset. Der var ikke afsat midler til efteruddannelse af de ansatte eller til andre ressourcekrævende tiltag.

“Det var tydeligt, at de i ministeriet ønskede en løsning, som ikke kostede noget, og skulle bruge en ekspert, der kunne understøtte deres opfattelse, men resultaterne viste, at planen virkede urealistisk, hvis der ikke blev afsat flere ressourcer. Det er da påfaldende,
at det derefter pludselig ikke var muligt at få finansiering inden for det område, hvor jeg har min ekspertise”, siger hun.

I et andet tilfælde ville en kommune have hende til at promovere det pædagogiske arbejde, som blev gjort i daginstitutionerne, men det viste sig hurtigt, at der også var nogle problemer med måden, de gjorde tingene på. “De ville have mig til at tale deres kommunale tilbud op og konkludere, at det var rigtig godt. De bad mig lægge mere vægt på det ene og mindre på det andet, så det var en udfordring at bevare min integritet som forsker”, siger Bjørg Kjær.

Hun understreger, at det naturligvis er i orden at diskutere sine konklusioner med den eksterne samarbejdspartner, der har betalt for undersøgelsen, inden de bliver offentliggjort. “Det er en glidende overgang, men på et tidspunkt kammer det over og bliver til uacceptabel indblanding i forskningen”, siger hun.

Ingen mundkurv, men indirekte kontrol

Bjørg Kjær tilføjer, at hun aldrig direkte har fået mundkurv på, som det skete for miljøforskerne på AU i forbindelse med landbrugspakken i 2015. Hun siger, at der er “blødere” og mere indirekte måder at kontrollere forskerne på.

“Det er tankevækkende, at du ikke får opgaver en anden gang, så det har omkostninger at holde fast i sin forskningsmæssige integritet. Det er sandt, at money talks”, siger hun. Hun oplever, at forskere som hende, der arbejder med kritisk kvalitativ forskning på daginstitutions- og skoleområdet, har svært ved at få den type bevillinger, mens det er lettere at få penge, hvis man vil dokumentere effekten af politiske tiltag.

“Den politiske dagsorden er, at det handler om evidens og effektmåling, så hvis du eksempelvis vil dokumentere de øgede læsefærdigheder blandt eleverne i 3. klasse, kan du få en rekvireret forskningsopgave, mens det er sværere, hvis du vil gennemføre en kvalitativ undersøgelse af børnenes trivsel”, siger Bjørg Kjær og fortsætter:

“Jeg og mine kolleger, der arbejder med kritisk kvalitativ forskning, slås om nogle bittesmå håndører, men vi insisterer på, at det skal være forskningen, der bestemmer, hvad vi konkluderer, og ikke hvad der passer politisk. Det er netop det, der ligger i, at forskningen er kritisk, at vi er irriterende og spotter de negative utilsigtede konsekvenser af nye tiltag”.

Politikerne bærer ansvaret

Bjørg Kjær mener, at det politiske system bærer en stor del af skylden for, at forskerne oplever, at de kommer under pres.

“De danske politikere virker ikke interesserede i at kvalificere deres beslutninger. De er sådan set ligeglade med, hvad fagkundskaben siger, og det handler mere om at finde en forsker, der er villig til at dokumentere, at det, de allerede har besluttet, er det rigtige. Det er en meget anderledes politisk kultur end i Sverige, hvor de stort set nedsætter en uvildig kommission, hver gang der skal gennemføres en lovændring”, siger hun.

Hun tilføjer, at konsekvenserne er alvorlige for samfundet, da det betyder, at der træffes “forkerte” politiske beslutninger, i den forstand at de ikke sikrer, at ressourcerne bliver udnyttet bedst muligt. Bjørg Kjær påpeger, at hun har 40 procent af arbejdstiden afsat til sin egen frie forskning i sin ansættelse, men det er under pres, fordi politikerne eksempelvis skærer i basis- og uddannelsesbevillingerne (omprioriteringsbidraget).

“Problemet er, at nedskæringerne betyder, at universiteternes økonomi er så stram, at al vores tid går med undervisning, administration og at søge eksterne midler, såvel rekvireret forskning som fri forskning. Det betyder, at den frie forskning presses, samtidig med at vores normer for god forskning kommer i konflikt med rationalet i rekvireret forskning, som netop ofte har et meget specifikt sigte og ikke sjældent et ønske om bestemte svar”, siger hun og fortsætter:

“Politikerne må forstå, at hvis forskning skal være forskning, kan den ikke være målrettet en bestemt konklusion. Det skal i princippet være sådan, at du ikke ved, hvad du får, hvis du ringer og beder en forsker om at undersøge noget”.