Forfatterarkiv: FORSKERforum

Kritik af publicistpris: ‘Skadelig for videnskaben

Publicistklubben – en forening for journalister og andre mediefolk – har tildelt WEEKENDAVISENs videnskabs-journalist Lone Frank den store publicistpris og 20.000 kr.  Hun er forfatter til flere bøger og har desuden en ph.d. i neuro-biologi. Prisen tildeles for en mangeårig, fremragende indsats i overensstemmelse med klubbens formål om at værne om ytringsfrihed og medvirke til indsigt i den aktuelle medie- og samfundsudvikling.

Begrundelsen lyder: ”Frank er insisterende som få, utålmodig og skånselsløs i sin kamp, ja nærmest drift, for at få den eksakte viden til at spille en rolle for os og vores samfund. Hvad enten det handler om almen videnskab eller, især, når det handler om den del af videnskaben, der kan gøre os klogere på den mest underfundige og uforudsigelige af alle skabninger: os selv”.  (SE DR-NYHED).

For følgere af de årelange kontroverser om den omstridte psykologi-professor Helmuth Nyborg er det en kontroversiel tildeling. ”Set fra min stol som fagperson er det en besynderlig og uberettiget tildeling, for Lone Frank har lavet politiserede og bias’ed partsindlæg, forklædt som ’forskningsformidling’. Hun har skrevet artikler om intelligens og neuro-forskning, som i virkeligheden var ensidig og tententiøst mikrofonholderi for Helmuth Nyborgs såkaldte ’forskning’, der var mere politik end videnskab. Dermed har hun legitimeret Nyborgs manglende standarder, og på den måde har hun været skadelig for videnskaben”, forklarer psykologi-prof. emeritus Jens Mammen, som var Nyborgs tidligere institutleder og en af klagerne over hans forskning.

”Ud fra Franks artikler tror folk, at kontroverserne om Nyborg handlede om faglige uenigheder og fejder mellem faglige ligemænd. I virkeligheden handlede det om, at Nyborg var en fusker. Han konstruerede data (om population og fertilitet), som passer til hans politiske synspunkter. Han kunne ikke fremlægge data på, at mænd er klogere end kvinder. Og i UVVU-sagen kunne han ikke fremlægge kilden til sine såkaldte FN-data, som altså var konstruerede. Og den mangel på videnskabelige standarder har Frank altså legitimeret i sin journalistik”.

Mammen kalder flere af Lone Franks forsidehistorier i WEEKENDAVISEN for partsindlæg. I 2013 hed overskriften ”Ude af kontrol(SE 29.11 2013). Dens påstand var, at uredelighedsudvalget UVVU var usagligt; Nyborg var ”det seneste offer”, som var uretfærdigt behandlet. Artiklen undlod at referere Nyborgs forseelser: At han havde brugt en ”ghostforfatter”, der kom fra den rabiate Den Danske Forening. At det var umuligt at identificere en central FN-kilde, artiklen var bygget på ”uoplyst konstruktion af data eller substitution med fiktive data” (UVVUs afgørelse).

Og årsagen til Franks fortielser kunne være, at Frank faktisk havde brugt Nyborgs fusk-dømte artikel (”The decay of Western Civilisation”) som hovedkilde til en tidligere forsideartikel ”Det usigelige(SE  22.7 2011). Hvis hun altså skulle referere UVVUs uredeligheds-dom over artiklen, måtte hun for en god ordens skyld også fortælle, at hendes tidligere artikel byggede på den…

Mammen: ”Frank fortalte i forsidehistorien om UVVU, at internationale forskere støttede Nyborg imod UVVU. Men et simpelt kig på Nyborgs netværk afslørede, at det var et sammenrend af højrefløjs-rabiate og racister. Og Frank undlod at spørge Nyborgs opponenter – fx os kritikere – hvad der var substansen i vores klager over Nyborgs ’forskning’. Hvordan kan man få Publicistprisen, når man ikke overholder simple journalistiske regler?”

WEEKENDAVISEN afviste i 2013 at svare på kritikken af forsideartiklerne. Men FORSKERforum forelægger den for Lone Frank, så hun kan replicere  i FORSKERforum 305, der kommer i begyndelsen af juni.

NYT BEVILLINGS-SYSTEM: Pind forhandler bag lukkede døre

Folketingets partier har indledt forhandlinger om uni-minister Søren Pinds forslag til ny bevillingsmodel. I går blev der afholdt et såkaldt sættemøde, hvor forslaget blev fremlagt og de enkelte partier havde mulighed for at komme med markeringer og spørgsmål. I de næste uger bliver der så forhandlinger, hvor Pind finder ud af, om han kan få hele eller dele af oppositionen med på en aftale, som skal række mange år frem i tiden.

Ministerens modelforslag er ikke hugget i granit, men åbent for justeringer, fortæller oppositionens ordførere. Især efterlyste han åbent forslag til, hvordan man kan definere uddannelseskvalitet, og hvordan det kan indgå som bevillings-parameter.

Ministerens modelforslag har tre elementer: 20 pct. grundtilskud (bevillingssikkerhed i 4 år), 70 pct. aktivitetstilskud (udløst pr. eksamen og på tre taxameter-niveauer) samt 10 pct. kvalitets- og resultattilskud (5 pct. på færdiggørelses-bonus og 5 pct. på job-bonus. (SE FORSLAG: BEVILLINGSMODEL)

De indbudte partier fra oppositionen markerede sig alle positivt over for forslaget om 20 pct.s grundtilskud, som giver institutionerne en fast ramme. Men man vil have nærmere afklaret, hvad det betyder, at grundtilskuddet skal genfastsættes efter 4 år ”på baggrund af en samlet kvalitetsvurdering, de fremadrettede prioriteringer og opfølgning på de strategiske rammekontrakter”.

Og så rettede skepsis’en sig især mod 10 pct.s performancepuljen (5 pct. gennemførelsesbonus og 5 pct.s jobbonus) og mod, hvad der defineres som kvalitet og den ’kvalitetspulje’, som ministeren vil uddele.

”Grundtilskuddet på 20 pct. er positivt, og må gerne være større. Ti-pct.s puljen bliver en knast i forhandlingerne, for de er baserede på præstation og ikke på ’kvalitet’. SF er således ikke begejstrede for 5 pct.s beskæftigelses-taksameteret, som det bliver svært at sætte kriterier op for og som vil ramme nogle uddannelser særlig hårdt”, fortæller ordfører Jacob Mark (SF). ”Og så er kriterierne for, hvad ’kvalitetspuljen omfatter helt uklare. Efter hvilke kriterier skal ’genfastsættelse’ ske efter 4 år? Hvad det indebærer, skal aftales nu og ikke efterfølgende og vilkårligt”.

Enhedslisten siger nogenlunde det samme, men med en lidt skarpere retorik: ”Uden at lægge mig fast på forhånd, så kan jeg ikke forestille mig, at Enhedslisten er med i en aftale med de 10 pct. performance. De 10 pct. burde lægges oven i grundtilskuddet”, mener ordfører Bruno Jerup (EL). ”Modellen har nogle økonomisk prægede incitamenter, som forstærker styringen på faktorer, som der ikke er ’kvalitet’ i. Det skal altså defineres konkrete bevillingskriterier, som ikke er alt for bureaukratiske, men som tager hensyn til hver institutions krav. Der skal ikke asfalteres, mens der køres”.

Fra regeringens normale støtteparti, Dansk Folkeparti, siger ordføreren: ”Det er et udmærket udgangspunkt for forhandling. Men man kan da diskutere, hvor meget ’kvalitet’, der er i gennemførelses- og jobstatistikker! Så der er brug for nærmere bestemmelse af, hvad der er ’kvalitet’ En slags peer-review hvert fjerde år på uddannelses- og forskningskvalitet kunne måske indgå som bevillingsfaktor”, spørger Jens Henrik Thulesen Dahl (DF). ”Den fremlagte models mange faktorer er også bureaukratisk, så der er plads til forenklinger. Endelig kan man da også overveje princippet om, at bevillinger skal gives som belønninger til de bedste; nogle med problemer har jo brug for penge til forbedringer! På den måde er der mange faktorer i spil”.

FORSKERforum har forgæves forsøgt at få kommentarer fra ordførerne Mette Reismann (S), Sofie Carsten Nielsen (Rad.) og Carolina Magdalena Meier (Alt.).

Ministeren forventer, at forhandlingerne om en ny bevillingsmodel er afsluttet inden Folkemødet på Bornholm d. 15. juni.

Bog: Vindmølleindustri fyrede AAU-professor

Støjprofessor Henrik Møller blev fyret d. 26. marts 2014 fra AAU med henvisning til besparelser, selv om instituttet faktisk havde nybesat to lektorstillinger året før på fagområdet akustik (SE INFORMATION 2014). Selv om han var en højprofileret og internationalt kendt støjforsker, så pegede pilen på ham, fordi hans eksterne indtjening var for lav. Han havde ”det største misforhold mellem indtægter og udgifter”, som dekanen og institutlederen formulerede det.

Men det var ikke den reelle begrundelse, fortæller en bog, som udkommer i dag. Ledelsen ville af med ham, fordi hans forskning i lavfrekvente lydgener fra vindmøller og hans kritiske udtalelser i pressen ikke passede vindmølleindustrien. Støjgrænser, støjundersøgelser og naboklager kan nemlig blokere for opførelse af vindparker tæt på beboelser.

Bogen ’En skjult magt’ fremlægger en række indicier på, at der var sammenhæng mellem fyringen og pres fra vindkonsulenten DELTA (medlem af vindmølle-lobbyens brancheorganisation). Bogen afslører, at efter en række konflikter mellem forskeren og lobbyen kommunikerede dekan og institutleder underhånds med DELTA, som mistænkeliggjorde forskeren – og som angiveligt tilskyndede AAU-lederne til at passivisere støjforskeren.

Forfatteren Peter Skeel Hjorth – kritisk vindmølle-journalist – har fået aktindsigt i korrespondance og mails, og dem bruger han til at flette en nærmere forbindelse mellem vindmølle-lobbyen og støjprofessorens chefer. Tonen mellem dekanen og lobbyisterne er kammeratlig og indforstået. Der er telefonsamtaler og møder uden referater, som sammenfattes i kryptiske udtryk i efterfølgende mails, fx når DELTA taler om ’det emne, som ligger os mest på sinde’ – underforstået at støjforskeren skulle passiviseres, indikerer forfatteren.

Eks-rektor Finn Kjærsdam slipper uplettet fra forløbet, da han principielt afviste lobbyens pres: ”Det er ikke Aalborg Universitet, men 3 frie forskere, der har udtalt sig. Forskere, der har både ret og pligt til at ytre sig inden for deres fag, i overenstemmelse med deres overbevisning” (s.169).

Derimod er bogens fremstilling lidet flatterende for AAU-dekan Eskild Holm Nielsen og institutleder Børge Lindberg. Forfatteren konstaterer, at sagens skandale var, at deres forretningsmæssige strategi og samarbejde med vindmølleindustrien var vigtigere end at bakke op om deres medarbejdere, deres forskning og formidling (s.184).

Bogen fortæller, at ledelsen uden held prøvede at presse Henrik Møller til at indgå en frivillig aftale om fratrædelse, hvorefter han blev fyret. Over for FORSKERforum afviser dekanen den fremstilling og henviser til, at der blev indgået en frivillig aftale (med IDA som mellemmand).

Bogen samler en række indicier på, at AAU-lederne har sat økonomi og samarbejde med industrien højere end forskningsfriheden. Branchens lobbyister kommunikerede fx direkte pr. telefon eller mail med dekanen – som ikke er fagkyndig på området – uden om forskerne: ”Henvendelsen til dekanen var direkte indblanding i et universitets indre anliggender, den fri forskning og formidling” (s.140). Og dekanen deltog i et møde med lobbyens bestyrelse, hvor temaet bl.a. var AAU-forskernes ”deltagelse i offentlig debat” (s.172).

På FORSKERforums spørgsmål om, hvorfor dekanen ikke afviste den type pres, svarer Eskild Holm Nielsen: ”Jeg har ikke haft underhåndskorrespondance med nogen. Jeg var inviteret til at give et oplæg og jeg fremlagde fx strategier for vores 80 ph.d.’ere på området, som vi gerne vil have industrien mere involveret i. Jeg har ikke notat fra mødet. Der blev nævnt ting, som vi var uenige om, men jeg sagde, at vores forskere har ret og pligt til at udtale sig. Jeg kunne ikke drømme om at indskrænke mine forskeres forsknings- eller ytringsfrihed”.

Dekanen vil ikke kommentere bogens nærmere detaljer, for han har ikke læst bogen. Men ud fra, hvad han har hørt, kalder han den ”konspiratorisk” og ”social konstruktivisme”. Han lover dog FORSKERforum et nærmere interview, hvis han får den læst.

Bogen udkommer i dag (SE FRYDENLUND). Den er allerede omtalt af de lokale medier, der insinuerer at den er et partsindlæg, fordi forfatteren er kritisk overfor vindmølle-industrien (SE NORDJYSKE)

 

RUC straffes i ny bevillings-model

Regeringen lancerede i sidste uge forslag til nyt råt bevillingssystem, hvor der indbygges nogle belønnings- og straf-elementer. Der kan skæres i bevillingerne, hvis institutionerne ikke præsterer lavere gennemførelsestider for de studerende. Og fagområder, hvor kandidaterne er længere tid om at komme i job eller er langtidsarbejdsløse, straffes med lavere bevillinger. Især de blødere uddannelser – humaniora med brogede jobudsigter – vil blive ramt. På kendte parametre ser det ud som om især RUC straffes i modellen.

”Modellen giver RUC nogle udfordringer, jo. Jeg vil ikke sige, at den gør uni’er til ’erhvervsskoler’. Men logikken i modellen er, at den begunstiger fagområder, som er ’professionsrettede’ mod bestemte arbejdsmarkeder og færdigheder, fx læger, ingeniører, jurister og visse naturvidenskabelige uddannelser – og modsat for de uddannelser og institutioner som har blødere fagligheder, og hvor kandidaternes arbejdsmarked ikke er så fast defineret”, siger rektor Hanne Leth Andersen fra RUC.

”Hvis politikerne både vil lovgive på sektoren og incitaments-styre, så må vi i sektoren jo rette ind efter det. Og logikken i modellen er økonomistisk og rettet mod ’employability’, hurtig gennemførelse og hurtig i job. Og modellen er en dobling af samme logik ovenpå dimensionering og fremdriftsreform, som altså bare giver mere bureaukrati og usikkerhed. Man kunne jo godt efterlyse nogle andre værdier, selv om økonomerne vil få svært ved at lave taxameter for det”, siger RUC-rektoren.

”Med andre værdier mener jeg overordnet, at vi jo ikke bare uddanner til arbejdslivet (employability). Vi uddanner også demokratiske borgere, som har indsigt og færdigheder til at orientere sig. Det er vel også, hvad minister Søren Pind mener med ’dannelse’…”, spørger hun. ”Værdier handler også om, at uni’er har bredt fagberedskab på alle fagområder, såvel de professionsrettede som de alment uddannende. Der er altså brug for begge dele, og modellen giver ubalancer”.

Modellen har tre elementer: 20 pct. grundtilskud (bevillingssikkerhed i 4 år). 70 pct. aktivitetstilskud som gennemførelses-performance og baseret på tre taxameter-niveauer, hvor de fleste af RUCs uddannelser er på den lave takst (som McKinsey har kaldt underfinansiering).

De sidste 10 pct. er kvalitets- og resultattilskud. Den er opdelt (5 pct.) på beskæftigelse (jobbonus) og den anden del (5 pct.) om færdiggørelse. Kravene er sat så højt, at de fleste uni’erne aldrig vil få disse penge udløst – og her går regeringens prognoser på, at regeringen kan hente 200 mio. kr.

På RUC har man ikke lavet nærmere konsekvensberegninger, for der indgår mange faktorer bagudrettet. Men om de to nye komponenter siger RUC-rektoren: ”Færdiggørelses-faktoren skræmmer os ikke. RUC så ikke godt ud på færdiggørelsestider for nogle år siden, men siden 2011 er der sket en 30 pct’s forbedring, og prognoser siger, at RUC bare vil mangle 2 måneder i målåret 2020, så små forbedringer hvert år kan betyde, at RUC overholder kravene i fremdriftsreformen og ikke skal betale bøder”.

Noget anderledes ser det ud hvad angår de 5 pct. jobbonus: ”På beskæftigelsesgraden målt 1 år efter færdiggørelse har RUC en udfordring: De studerende er typisk længere om at komme i arbejde, men statistikkerne viser, at de faktisk finder arbejde; nogle af dem bare ikke så hurtigt. Det hænger dels sammen med, at vi ikke har de mere professionsrettede uddannelser, så mange studerende med de ’blødere fagligheder’ selv skal finde deres jobfunktion. Det handler bl.a. om at vi skal blive bedre til at give dem bevidsthed om, hvad de kan og er gode til. Til forskel fra de professionsrettede har de brede kompetencer på det analytiske og på projektarbejde i organisationer”.

Danske universiteter – paraplyen for bestyrelsesformænd og rektorer – har ikke lavet en konsekvensanalyse. Og formanden har udtalt sig afventende, dog med forbehold over for beskæftigelsesfaktoren. (SE REKTORUDTALELSE).

SIDSTE: Nyt råt bevillingssystem

Minister Søren Pind lancerer i dag regeringens forslag til nyt bevillingssystem. I Politiken sælges det med spin om, at ’regeringen vil straffe uddannelse uden jobudsigt’, som de fleste vælgere vil synes er fornuftigt. Men bagved ligger nationaløkomisk logik, uden kvalitet og dannelse. For universiteterne og de studerende har modellen nemlig indbygget nogle rå incitamenter, som vil betyde ændret fokus og adfærd og få konsekvenser for fagbredde og akademiske mål.

Råheden i modellen – og den bagvedliggende økonomiske tænkning – fremgår af minister Pinds spin for sine kernevælgere i BERLINGSKE. Her mistænkeliggør han bestemte fag og uddannelser: ”Der skal gøres op med jobløs uddannelse’.  Uddannelsesmarkedet skal omstilles via incitamenter. Pind afslører, at der de næste år kan spares 200 mio. fra ‘de jobløse’, og det er så en pulje Regeringen vil omfordele til “kvalitet” fx eliteuddannelser og teknologisk omstilling. (SE BERLINGSKE d.d.)

Især de blødere uddannelser som humaniora med brogede jobudsigter vil blive ramt, og sigende nok for tankegangen er der ingen særlig omtale af småfagsproblematikken. Og på institutionsplan bliver formentlig især RUC med mange bløde uddannelser ramt både på færdiggørelsestider og på job-målet. Modellen skal indfases over 3 år, men regeringen afsætter en klatskilling på 65 mio. til kompensation for de hårdest ramte.

Modellen har tre elementer: 20 pct. grundtilskud (bevillingssikkerhed i 4 år), 70 pct. aktivitetstilskud og 10 pct. kvalitets- og resultattilskud. (SE FORSLAG: BEVILLINGSMODEL)

Aktivitetstilskuddet er erstatningen for den nuværende taxametermodel. Det beregnes som årlig gennemførelses-performance på de forskellige uddannelser (udløst pr. eksamen) og er fortsat baseret på tre taxameterniveauer for (medicin/ingeniør, naturvidenskab og hum./samf.).

De 10 pct. kvalitets- og resultattilskud ser ikke ud af meget, men erfaringer fra alle incitamentsmodeller viser, at selv mindre puljer har stor adfærdsmæssig betydning. Og denne pulje er rå, fordi halvdelen (5 pct.)  af den handler om beskæftigelse (jobbonus) og den anden del (5 pct.) om færdiggørelse. Kravene er sat så højt, at de fleste uni’erne aldrig vil få disse penge udløst, og det er her, Regeringen forventer at hente de 200 mio. kr. Færdiggørelsesbonus’en er fx baseret på at de gennemsnitlige gennemførelsestider skal ned på normeret tid plus 3 måneder (hvor der i dag er en overskridelse på 8 måneder).

De 200 mio. fra 10 pct.-puljen, som ikke udløses, er ikke tabt, men bliver i sektoren, lover Regeringen. De skal bare udløses efter andre kriterier og måske til andre fag – ’på længere sigt rettet mod kvalitet’, som det formuleres.

I modellen er kvalitet lig med ’færdiggørelse og jobrelevans’, og den indeholder ingen kvalitetsparametre på trods af, at det faktisk var begrundelsen for lave reformen: Eks-minister Esben Lunde Larsen kaldte det nuværende taxametersystem en Trabant uden kvalitets-incitamenter. En ny model skulle indeholde ’kvalitet, relevans og regionalitet’. Og Søren Pind er trådt til med høj værdipolitisk profil om mere kvalitet og ”dannelse”, men indrømmer nu blankt over for Politiken, at der ikke er kvalitetselementer i den nye model. (SE POLITIKEN d.d.). Men i BERLINGSKE lyder hans frække overskrift såmænd: “Kvalitet skal der til”…

Den gråzone om ‘kvalitet’ overlader Pind nu til løbende drøftelser i den kommende tid. Og det dækker formentlig over, at ministeriets embedsmænd ikke har kunnet finde kvalitetselementer, men også noget forhandlingstaktik, så Søren Pind her har noget at handle med, altimens den rå hovedmodel går igennem.

DMs formand Camilla Gregersen siger: ”Det  er da rigtig fornuftigt med en grundbevilling, og at der tilsyneladende indgår et løfte om stabile bevillinger i de fremtidige finanslove. Men beskæftigelses-taxameteret tæller negativt, ikke mindst fordi princippet skrives ind som succesmål og i øvrigt kan opreguleres i fremtiden. Det giver usikkerhed og modvirker ministerens erklærede ønske om ‘kvalitet’ …”.

Søren Pind (V) indleder en forhandlingsrunde om udspillet d. 10. april.

 

Eks-unidirektør: Unilov-ændring er ikke uskyldig

Uni-ledelserne åndede lettede op i begyndelen af april, da minister Søren Pind meddelte, at han frafaldt tidligere planer om direkte eller indirekte ministerudpegning af bestyrelsesformænd. Pind havde indgået aftale med Socialdemokraterne om en mindre lov-ændring af udpegningsmekanikken, så det sker via et uafhængigt udpegningsorgan. Det lignede en maveplasker fra ministeren og dennes dept.chef Agnete Gersing, som er driveren i forsøget på at få mere politisk styring af uni’erne.

Men lovændringen bliver slet ikke så uskyldig, som den ser ud ved første øjekast. Ministeren og Gersing har nemlig fået nogle nye styringsredskaber i hånden. Gemt i modellen ligger en skjult ministerudpegning. Ministeren kan skjult bag lukkede døre påvirke systemet, så der indsættes minister-loyale bestyrelsesformænd. Og samtidig får disse formænd mere magt på bekostning af rektor og de fagkyndige.

 ”Ministeriets egentlige hensigt er opnået, nemlig om at få bestyrelsesformænd ind, der kan fungere som ministerens forlængede arm”, vurderer Peter Plenge, som er eks-direktør på både KU (1991-98) og AAU. Som sådan har han indgående kendskab til formel og uformelle elementer i uni-styring og til, hvordan love og styring udefra påvirker den daglige drift.

 ”Lovændringen åbner – worst-case – for, at ministeren får sat sin loyale bestyrelsesformand ind eller at bestyrelsen frivilligt gør de ud fra en taktisk overvejelse. Ministeren har dermed fået ’en brobygger’, og ministeren og Finansministeriet kan disciplinere universitetet til at rette ind efter diktater – og ikke efter hvad der er universitetets interesser og bedste faglige overbevisning. Det handler jo ikke bare om økonomi, men også om indholdet i forskning, fagudbud og studieordninger. Tænk bare på de nuværende overvejelser om jobtaxametre – at studerende og fag skal belønnes for fags høje lønniveau og store beskæftigelse”, forklarer Plenge, der er pensioneret, men fungerer som konsulent for EU-universiteter.

Han påpeger et andet styringselement i et styrket top-hierarki: ”Bestyrelsesformanden tillægges mere magt på bekostning af rektoratet. Ministeriet forestiller sig groft sagt, at man kan styre via bestyrelsesformanden. Der tales jo klart om dialog mellem minister og bestyrelsesformand ved to obligatoriske, årlige ’hyrdemøder’. Her kan ministeren diktere sine og Finansministeriets politiske retningslinjer, som formanden så loyalt skal implementere nedad til rektor”.

 ”Styringstankegangen er jo påfaldende i lovforslaget, for rektoratet skal udtrykkeligt ikke deltage i disse møder, undtaget ”efter behov” – og det er jo noget som ministeriet bestemmer. Det giver jo ministeren / ministeriet vide rammer for at diktere uden at blive modsagt af fagfolk, som har kendskabet til den daglige drift og det faglige. Det har bestyrelsesformænd jo ikke; de er eksterne …”

Endelig ligger der også i lovændringen, at de nuværende udviklingskontrakter (med mere overordnede mål) erstattes af resultatkontrakter, hvis konkrete styringsmål kan defineres efter ministerens / ministeriets vurdering. Og heri kan der ligge et stærkt styringsredskab, ikke mindst hvis det er en ministerloyal bestyrelsesformand, der ovenfra kan implementere målstyringen.

Historien fremgår af FORSKERforum 204, som netop er udkommet (SE her ARTIKEL S. 8)

CBS: Kontroversiel landbrugsforsker sendt på pension

Det blev dyrt for CBS-lektor Troels Troelsen at lægge navn til den omdiskuterede landbrugsrapport om landbrugets rammevilkår, betalt af lobbyisterne i Bæredygtig Landbrug. Først måtte han igennem grim kollegial forskerkritik. Så borede pressen i rapportens tilblivelse. Så sendte CBS-ledelsen den til nærmere undersøgelse for fusk. Så vurderede CBS’ Praksisudvalg, at rapporten var ”et alvorligt brud på ansvarlig forskningspraksis” (men den blev dog ‘frikendt’ for at være så slem, at den skulle sendes videre til det statslige Uredelighedsnævnet).

Og lektorens letfærdige omgang med almindelige regler for god forskningspraksis bliver nu en alvorlig påmindelse til andre forskere, for den fik et personligt efterspil. CBS-ledelsen synes forsyndelsen er så grov, at man har sendt Troels Troelsen ud af bagdøren. I al stilhed har man fremskyndet Troelsens pension, som angiveligt var planlagt til at ske til sommer.

Det fremgår af CBS-ledelsen oplysning til FORSKERforum: ”Troels Troelsen har som følge af afgørelsen 28. marts fra Forskningspraksis-udvalget ved CBS og efter samtale med sin institutleder valgt at opsige sin stilling som lektor. Ansættelsen er ophørt d. 15. april 2017”.

Det står der i FORSKERforum 304, som udkommer i dag og som er ude hos læserne senest lørdag, om POST NORD vil (se bladet til højre).

Der er også helt principielle elementer i den sag, som andre forskere kan lære af. CBS’ Praksisudvalg siger nemlig noget om, hvornår en forsker er ansvarlig for sin forskning og hvornår ikke. Troels Troelsen prøvede at frakende sig ansvar med henvisning til, at landbrugsrapporten var en pålagt, bunden opgave på en ekstern bevilling. Men ud fra sagens forløb mener Praksisudvalget, at Troelsen frivilligt påtog sig opgaven uden forbehold. Derfor var den ansvarspådragende, Troelsen og rapporten kunne bedømmes efter  uredelighedsreglerne.

Men hvis en forskningsleder havde pålagt Troelsen opgaven, selv om Troelsen havde gjort indsigelse mod bundne elementer i metode, arbejdsform og data-indhentning eller andre begrænsninger i forskningsfriheden, så kunne CBS-ledelsen ikke indklage ham for forskningsfusk eller –sjusk.

I praksis kan sådanne sager dog være et grimt dilemma for især ’sektorforskere’, fastslår FORSKERforum på forsiden: På den ene side står der i Uni-Loven, at institutlederen har instruktionsret over de ansatte, som altså kan pålægges at løse bestemte opgaver. Men på den anden side er den enkelte forsker berettiget til – eller ligefrem forpligtet til – at sig nej til at påtage sig bestemte opgaver eller kontrakter. Det skal forskeren gøre, såfremt pålæg eller instruks kan betyde, at opgaven ikke kan udføres uafhængigt og med fuld forskningsfrihed.

”Ser man som forsker potentielle problemer i udførelsen af en opgave, bør man gøre indsigelse, så man bagefter kan dokumentere sine forbehold og betænkeligheder, ifald der efterfølgende skulle opstå kontrovers om ens rapportering”, lyder anbefalingen fra jura-professor Søren Friis Hansen, der var formand for CBS-Praksisudvalget i bedømmelsen af landbrugsrapporten.

Høring: Forskere vil ikke blåstemple Lundes havbrug

”Nej, Kattegat kan ikke tåle mere kvælstof. Havmiljøet er pt. ikke i ’god økologisk tilstand’, så hvis havbrug vil udlede mere kvælstof uden at der indføres kompenserende virkemidler, vil miljøet få det værre end det ellers ville have haft det. Hvis nogle altså skal have lov til at udlede mere kvælstof og fosfor, så må der kompenserende faktorer ind. Eller også må andre (landbaseret) reducere deres udledning i havet”, erklærede vandmiljø-forsker Karen Timmermann fra AU-Bioscience på dagens eksperthøring om havfiskebrug.

Hun – der i øvrigt også vidnede i Gyllegatehøringen sidste år – var klarest i mælet ved høringen, som var indkaldt af Folketingets Miljøudvalg. Forskerne var bedt om at risiko-vurdere miljøtilstanden, hvis der gives tilladelse til store hav-fiskebrug. Esben Lunde Larsens lovforslag går ud fra en miljø-neutral effekt. Han mener, at der er ‘miljømæssigt råderum’ i Kattegat, fordi tilknyttede muslingefarme vil kompensere for havbrugenes ekstra kvælstof-forurening.

Det tvivler oppositionen meget på, og ingen af de 5 indkaldte eksperter ville blåstemple og legitimere ministerens regnestykke. Eksperterne bekræftede positivt, at der er evidens for, at muslingefarme kan kompensere for kvælstofforurening fra hav-fiskebrug. Men negativt ville ingen give bud på hvor store muslingefarme der skal til pr. havbrug, for mange usikkerhedsfaktorer spiller ind i praksis.

Oppositionen overordnede spørgsmål lød, hvad der er det ‘miljømæssige råderum’, som ministeren opererer med? Og hvad skal kompensere for de 800 tons kvælstof-forurening, som der ikke er redegjort for i ministeriets modelberegninger?

Alle borende spørgsmål var varianter over dette tema: Maria Gjerding (Enhedslisten) spurgte, om havbrug vil betyde forbedring eller forværring i tilstandsrapporter fremover? Simon Kollerup (S) bad nærmest om håndsoprækning på, om der er ‘økologisk råderum’ i Kattegat til havbrugene? Christian Poll (Alt.) spurgte til den sikkerhedsmargin, som kommuner skal indarbejde i konkrete miljøtilladelser? Ida Auken (Rad.) spurgte, om der er forskningsmæssig dokumentation for, at muslingefarme kan kompensere, for hun har hørt, at et eksisterende havbrug ved Musholm er en fiasko?

Forskerne var forsigtige med at komme med bastante vurderinger, fx i forhold til EU’s vandmiljø-direktiv. De vurderede, at der er mange usikkerhedsfaktorer i projektet. DTU-professor Jens Kjerulf Petersen oplyste, at forskningen ikke ved, hvordan det går i det private Musholm-projekt, for deres data er hemmelige, så han ved ikke, om det er en succes eller en fiasko.

KU-vandforsker Jens Borum forklarede, at muslingeopdræt som kompensation teoretisk har positiv effekt; der er bare så mange variable, at det ikke kan siges, hvor store farme, der skal til pr. havbrug, men også muslingefarme har negativ effekt for næringsstoffer på havbunden – så samlet set vil det betyde negativ effekt på ’god økologisk tilstand’. Men Borum ville ikke komme med domme om, hvad der er økologisk råderum til i Kattegat: ”Råderum er jo noget i hovederne på Jer – det er ikke mig, men politikerne som fastlægger hvad der er acceptabelt …”

Nærmest på at blåstemple Esben Lundes havbrug var konsulent Mads Birkeland fra firmaet DHI. Han oplyste, at havbrug model-teknisk set ikke er noget problem, dog uprøvet i praksis. Han garanterede, at der er redskaber til ret præcist at måle miljøets tilstand, hvis havbrugene etableres. Men han ville ikke svare på, hvem der skal betale, hvis det viser sig at havbrugene faktisk forurener – det er et politisk spørgsmål. (SE HØRINGEN PÅ FOLKETINGS-TV)

Høringen flyttede ikke på Simon Kollerups mistro: ”Det blæser fortsat i vinden, hvordan de 800 tons ekstra kvælstofudledning skal kompenseres? Og det undrer mig, for jeg havde forstået på minister Esben Lunde, at netop det skulle være underlagt en nøjere undersøgelse. Så den redegørelse venter jeg stadig på”.

Maria Gjerdings mistro blev nærmet øget: “Esben Lunde blev jo undsagt af eksperterne, som ikke kunne bekræfte ministerens udsagn om, at der er ‘råderum’. Konklusionen er, at der slet ikke er styr på effekterne, havbrug er et stort miljø-eksperiment”.

SIDSTE: Regeringen udelukker kritisk miljøforsker

Regeringen har afvist AU-professor og havmiljøekspert Stiig Markager fra at optræde i panelet ved dagens eksperthøring om havbrug i Folketinget. Oppositionen med S, SF, Radikale, Enhedslisten og Alternativets ordførere havde professoren i toppen på deres liste over eksperter. Men blå blok blokerede hans deltagelse i panelet (SE EKSTRA BLADET HER).

Markager havde sagt ja til at optræde som ekspert, da han blev spurgt af oppositionen, men bagefter blev indbydelsen trukket tilbage, uden nærmere forklaring.

Markager er kendt som uafhængig og kritisk miljøforsker. Han var en af de syv forskere, som blev krydsforhørt ved den berømte høring i Folketinget om Landbrugspakken og Gyllegate i februar 2016. Forskerne bekræftede ved håndsoprækning, at lovens miljø-forudsætninger var manipulerede. Vandmiljøet vil blive skadet 2016-19 som følge af Landbrugspakken. Og ministerens baseline, hvor tre år slås sammen, var manipulation. Minister Eva Kjer Hansen måtte gå af dagen efter, og det skabte forbitrelse i Venstre.

Udelukkelsen af Markager kan skyldes, at havbrugs-lobbyen i begyndelsen af april beskyldte ham for at være politiseret forsker. Det har Markager lakonisk afvist med henvisning til forskningsbaseret viden om kvælstof og alger (SE ALTINGET).

Udelukkelsen af Markager kan også skyldes hensyn til den rabiate landbrugslobby Bæredygtigt Landbrug, som kalder Markager for sin ”førende uven”. Han sværtes jævnligt af BL, der kalder ham en del af ”miljømafiaen”, som bl.a. omfatter populistiske politikere, politiserende embedsmænd og sekteriske forskere. (SE BLs årsberetning 2017).

Proceduren i Folketingsudvalg ved høringer er, at udvalgets ordførere skal være enige om, hvem der skal indbydes. Og til den aktuelle høring har Regeringen tilsyneladende blokeret for Markagers deltagelse. Høringen blev planlagt i et underudvalg under Folketingets miljøudvalg. Hvis man ikke kunne blive enige om programmet, blev der ingen udvalgs-høring.

Enhedslistens Maria Gjerding forklarer, at Markager som landets førende ekspert inden for havmiljø og forurening var oppositionens store førsteprioritet som paneldeltager. Men det blev afvist af blå blok. Venstres ordfører Erling Bonnesen nægter at svare på, hvorfor professor Markager ikke kom med, men bekræfter, at der ikke var ikke enighed om at indbyde ham.

Høringen, som Markager er udelukket fra, handler om en af miljøminister Esben Lunde Larsens aktuelle hjertesager. Det handler om havbrug, hvor man ’dyrker’ regnbue-ørreder og andre lakse-fisk i store bure ude i havet. Det er en lukrativ forretning, den næststørste eksportvare for Norge. Men det medfører voldsom forurening, som ministeren mener vil blive kompenseret af tilknyttede muslingefarme, men oppositionen spørger, om der er dokumentation og evidens for effekten. Høringen kan følges kl. 9.00 på FOLKETINGS-TV. (SE HØRINGSPROGRAM) – (SE DIREKTE TV)

Med til magtkampen om miljø-viden hører i øvrigt, at regeringspartierne har indkaldt konsulent Mads Birkeland fra firmaet DHI som ekspert. Firmaet anbefaler 7 havbrug placeret ud for Djursland, Anholt og Gilleleje. DHI er havbrugslobbyisternes foretrukne rådgivningsfirma, mener miljøaktivister (SE HER).

 

Pind bifalder forskermarch – men Esben Lunde gør ikke

Uni-minister Søren Pind bakker op om formålet med morgendagens Science March: ”Jeg synes, det er værd at gå på gaden i denne her tid. Som et forsvar for, at der findes sandhed og viden, og at videnskab er vigtigt. Det synes jeg egentlig ikke er ’politisk’…”

Miljøminister Esben Lunde Larsen vil ikke erklære sin støtte til formålet, da FORSKERforum spørger. Han har ingen kommentarer, men “henviser til Søren Pind for spørgsmål, der vedrører forskeres arbejdsforhold”. Esben Lunde er aktuelt involveret i flere konflikter, hvor han laver politik i strid med videnskabelig viden / data / fakta: Kvælstofforurening, der strider mod Landbrugspakken. Og tilladelse til store store fiskehav-brug, selv om miljødata indikerer, at det vil medføre voldsom forurening.

Pind udtaler sig til INFORMATION d.d. i et status-interview om respekten for videnskab og forskere. Hans støtte til marchens formål kommer på et spørgsmål om forskere bliver ’politiske’, når de deltager i Science Marchen i morgen.

Uni-ministeren medgiver i interview’et, at der har været og er skepsis overfor eksperter, og at eks-statsminister Anders Fogh Rasmussen fyrede op under dette med sin nytårstale om ”eksperter og smagsdommere” (2002). Søren Pind aflader det ekspertfjendske til, at talen bare handlede om, at vi jo alle er eksperter, og at talen blev mistolket som en miskreditering af viden. Pind medgiver dog, at talen i nogle aspekter var et angreb på eksperter, som ’politiserer’: Talen var et restopgør med 1968’ernes ”moralisering og politisering”, hvor professorer og vidende mennesker ”bevægede sig uden for det felt, der var deres faglige viden. I realiteten indgik de i en politisk debat, men iklædt eksperternes kåbe”.

Men Pind mener ikke, at lørdagens Science March er udtryk for politisering: ”Alle forskere har ret til at sige deres mening. Det handler bare om, hvad man må tåle, hvis man gør det, og ikke at man er beskyttet af forskerkåben. Men jeg synes, det er værd at gå på gaden i denne her tid. Som et forsvar for, at der findes sandhed og viden, og at videnskab er vigtigt. Det synes jeg egentlig ikke er ’politisk’”. (SE DAGENS INFORMATION)

Nogle vil kalde Søren Pinds afladning af Foghs tale for historieforvanskning, fordi talen var utvetydigt forsker- og ekspert-fjendsk, idet dens budskab var, at den sunde folkelige intuition er lige så god som eksperters forskningsbaserede viden. Døm selv. Her er hvad Fogh faktisk sagde: ”Vi vil sætte mennesket før systemet. Den enkelte skal have større frihed til at forme sit liv. Vi vil gøre op med stive systemer, umyndiggørelse og ensretning. Vi tror på, at mennesket er bedst til selv at vælge. Vi behøver ikke eksperter og smagsdommere til at bestemme på vore vegne” (Nytårstalen 2002).