Forfatterarkiv: FORSKERforum

Uni-ledelser kritiseres for klat-besparelser

Nogle uni’er har været igennem store spareøvelser som følge af regeringens årlige 2 pct.s grønthøster 2015-22 (som på nysprog hedder ”omprioriteringsbidraget”). KU har fx nedlagt 437 i 2016, heraf ca. 150 videnskabelige stillinger, og lukket fem hum-uddannelser. CBS har for nogle år siden lukket otte hum’ sprog-uddannelser.

Nu viser en gennemgang af uni’ernes sparekataloger – indsendt til Institutions-styrelsen – så, at uni’erne også sparer på andre måder. MANDAG MORGEN har gennemgået katalogerne og konstaterer, at der fokuseres meget på at småspare rundt omkring: På KU har man lavet strammet indkøbspolitikken.  På AU har lukket for udsugning på laboratorier om natten. På SDU har man lukket kantinedrift i Slagelse. På CBS er vejledningstiden til specialer reduceret med 30 pct. På DTU har man sparet på el ved kun at køre på en motor i stedet for to. På RUC har man reduceret bygningsarealet. Osv.

MANDAG MORGEN bruger kataloget til lade to organisations-eksperter skyde fra hoften. De kritiserer, at uni-ledelerne småsparer i stedet for at tage nogle store snit. Der mangler en strategisk, stringent metode, mener AAU-professor Per Nikolaj Bukh. ”De små tiltag fylder for meget. Det vidner om, at universiteterne ikke har taget de store, svære ledelsesmæssige beslutninger, der bringer strategien op på den helt store klinge”.

Allan Levann ejer konsulentfirmaet High Performance Institute, der arbejder med erhvervslivets potentiale og potentiale, men ikke har særlig indsigt i uni-drift. Han vil også have mere drastiske tiltag og kalder klatbesparelserne for “flueknepperi”. Og så kalder han SDUs lukning af kantinedrift i Slagelse for en fejldisposition, for folk mødes netop ved kaffemaskinen og det bidrager positivt til produktivitet og arbejdsmiljø.

De to organisationseksperter fortæller ikke, hvad der burde være det store organisatorisk-økonomiske snit: Færre uni’er? Færre uddannelser? Mindre humaniora?

Eksperterne besvarer heller ikke uni-ledernes kendte dilemma, nemlig de på den ene side skal spare, men de på den anden side fortsat skal opfylde brede porteføljekrav, som politikere og embedsmænd stiller til forskning, undervisning, brede fagligheder, småfag m.m.

Og det er netop det dilemma, som formanden for uni-direktørerne, RUC-direktør Peter Lauritzen henviser til, når han blankt afviser de to eksperters kritik: ”Vi forsøger at skåne kerneforretningen…” (SE MANDAG MORGEN).

 

Miljørapporten NOVANA stærkt forsinket – igen

Normalt udgives den årlige NOVANA-rapporten for det danske miljøets tilstand ca. 1. december. Det var også planen i år, men så blev den rykket frem til 15. jan. Og nu er udgivelsen yderligere rykket til 14. februar 2019. Rapporten bliver altså forsinket i to og en halv måned, afslører aktindsigt, som FORSKERforum har fået.

Årsagen er, at AUs forskere ikke tidsnok har fået udleveret de nødvendige stoftransport-data om kvælstoffets vandring fra landbrugsmarkerne til havmiljøet fra Landbrugsstyrelsen. Forsinkelsen skyldes angiveligt de nye regler om persondata. Styrelsen har tilsyneladende skullet indhente accept fra ejerne af de marker og vandløb, som der måles på.

Der er stor opmærksomhed overfor NOVANA, fordi rapporten kan give en indikation på, om Landbrugspakken med tilladelse til merudledning af kvælstof har ført til mere eller mindre forurening af havmiljøet.  Rapporten er derfor et vigtigt status-dokument for forskningen, Miljøministeriets embedsmænd og Folketinget.

NOVANA-data har været kilde til kontrovers siden Gyllegate i februar 2016, hvor miljøminister Eva Kjer Hansen blev fældet på at manipulere med forudsætningerne for Landbrugspakken, herunder at AU-forskernes ”baseline-data” blev brugt til at foregive, at lovpakken ikke ville skade naturen, selv om landbruget får lov at udlede mere kunstgødning. NOVANA-rapporter med stigende kvælstof-udledning kan derfor være en bombe under Landbrugspakken.

Den første rapport med efter Landbrugspakken NOVANA-2015 blev imidlertid forsinket. Aktindsigt tydede på, at Miljøminister Esben Lunde forhalede offentliggørelsen i halvanden måned til midt i januar. Ministeriet kaldte det ”kvalitetssikring” og gav AUs miljøforskning skylden. Men AU-DCE havde faktisk indsendt deres data for vandmiljø og natur rettidigt. Og 2016- deldata på havvands-forurening indikerede, at kvælstofudledningen var stigende (SE FORSKERforum februar 2017).

Den anden rapport NOVANA-2016 efter Landbrugspakken blev forsinket i et halvt år på grund af analysefejl fra et privat laboratorium, så rapporterne blev offentliggjort drypvis indtil slutrapporten i april 2017. Men rapporten blev en fuser, fordi fejlanalyser gjorde dens data umulige at bruge som måling på Landbrugspakken (SE FOfo 10.4 2018).

Nu må man altså vente med spænding indtil februar på NOVANA-2017. Hvis den afslører stigende udledning, behøver det dog ikke føre til en politisk krise om Landbrugspakkens brudte forudsætninger, for landbrugslobbyen vil hævde, at data for de to år 2016-2017 efter Landbrugspakken er for kortsigtet horisont. Og daværende miljøminister Esben Lunde Larsen varslede således, at kun målinger over en længere årrække vil kunne give signifikante data, før man kan dømme om Landbrugspakkens miljøkonsekvenser…

CBS-ledelsens krisemanagement på Danske Bank

Efter nogle ugers tøven får kritisk presseomtale nu CBS’s ledelse til at skærpe tonen overfor Danske Bank. En pressemeddelelse markerer, at CBS vil ”dæmpe samarbejde med Danske Bank” indtil videre. Men ellers får hvidvasksagen ikke konkrete konsekvenser lige nu. Danske Bank er således fortsat CBS’ bankforbindelse.

Tonen fra business-universitets ledelse er skarp: ”Hvidvaskningssagen er et problematisk tilfælde af hvidvaskning af store summer og tilhørende mismanagement. Der er ingen tvivl om, at Danske Banks øverste ledelse har undladt at leve op til deres ansvar, svigtet deres medarbejdere og svigtet samfundet som helhed. Det er indlysende, at Danske Banks øverste ledelse ikke kan tjene som eksempler til vores studerende”, udtaler CBS-rektor Per Holten-Andersen.
”På den baggrund grundlag har ledelsen besluttet, at CBS ikke vil etablerer nye samarbejder med Danske Bank, indtil en ny øverste ledelse er udpeget og har demonstreret evnen til at genoprette tilliden til banken gennem en kritisk dialog med samfundet”.

CBS-ledelsen fortæller, at man har afdækket sine økonomiske aftaler med Danske Bank. Banken finansierer pt. aktiviteter for 23,5 mio. kr. – herunder (etik-) projekterne ”Nordic Finance and the Good Society” og ”Compliance and Risk Society” (SE PRESSEMEDDELELSE).

CBS-ledelsen er indstillet på at opfylde sine kontraktlige forpligtelser med banken. Men man vil øje med udviklingen i bankens krisestrategi og ledelsessammensætning. Sagen er også omtalt i finans-medier (SE JP-Finans)

Pressemeddelelsen nævner, at Danske Banks bestyrelsesformand Ole Andersen – som ikke har trukket sig efter skandalen – er adjungeret professor på CBS 2015-20. Men det understreges, at det er ulønnet. Og CBS-ledelsen fratager ikke Ole Andersen denne honorære titel.

Det fortælles ikke, at den afgåede eller fyrede top-direktør Thomas F. Borgen har været den først udnævnte ’Executive in Residence’ på CBS. CBS-rektor Per Holten Andersen har i sidste uge markeret, at Borgen nok ikke ville være udnævnt som tingene står i dag. Men heller ikke Borgen fratages den honorære titel. Der har dog internt på CBS været kritik af samarbejdet med bankens hvidvaskning, som burde have konkrete konsekvenser for CBS, inklusive de honorære titler, fordi det kan skade CBS’ omdømme (SE MAGISTERBLADET).

CBS blev indirekte ramt af en professors meget problematiske ageren i relation til banken. I Børsen kommenterede CBS-professor Steen Thomsen mediernes kritiske tilgang til Danske Bank ”Sæt Danske Bank fri af gabestokken”. Han kaldte mediernes dækning for “noget af det mest ensidige i dansk erhvervshistorie”.

Bagefter blev det afsløret, at professoren får centerbevillinger fra netop Danske Bank og at han kører kurser med Danske Bank-formand Ole Andersen. Habilitets-eksperter mener, at han har optrådt uetisk, fordi han ikke varedeklarerede sit centers relationer til banken.

Hverken CBS-ledelsen eller professoren selv mener, at han har brudt ”god skik” på CBS. Institutleder og forskningsdekan har markeret (CBS’ interne intranet), at forskningsmiljøets ”videnskabelige slagsmål bør være på ideer”. Men sagens principielle kerne om ”interessekonflikter” og transparens skal dog drøftes i Akademisk Råd. Hermed afværges, at professorens ageren skal bedømmes i CBS’ Praksisudvalg, der vurderer videnskabelig uredelighed. Som det skete i skandalen med landbrugsøkonomen Troels Troelsen sidste år, og det var ikke nogen køn sag for CBS’ renomme.

Godt nyt for ‘sektorforskningen’: Udlicitering udsat

I slutningen af juni 2017 bekendtgjorde miljøminister Esben Lunde Larsen, at han udliciterer (“konkurrenceudsætter”) ministeriets bevilling til myndighedsbetjening. Det blev ikke begrundet med faglig utilfredshed med de hidtidige hovedaktører (AU, DTU og GEUS o.a.). Begrundelsen var ideologisk-økonomisk: Udlicitering skaber konkurrencen og kvalitet.

Første etape omfattede bl.a. veterinærområdet (som KU / Serum-institutet vandt fra DTU). Næste del skulle ramme naturområdet, herunder skov samt luft og emissioner. Men i slutningen af september meddelte ministeriet pludselig, at ”planlægnings-varslet” er forlænget med et år (så de nuværende opgaver først er opsagt pr. 1.jan 2022).  Og de følgende etaper 2-4 med bl.a. jord, vand og hav forlænges tilsvarende med et år, så AU, DTU og GEUS får et pusterum før ‘deres områder’ sættes i åbent udbud… (SE MINISTERIETS NYHED 21 sept.).

Miljøministeriets begrundelse for udsættelsen lyder: ”Udarbejdelsen af den overordnede plan for den resterende konkurrenceudsættelse (runde 2, 3 og 4) forlænges tilsvarende for at give tid til en grundig afdækning af mulige gevinster og risici, så de værdifulde forskningsmiljøer i Danmark ikke bringes i fare ved en konkurrenceudsættelse”.

Men den kryptiske formulering ”mulige gevinster og risici” udløser spekulationer på, om det er signal til hel eller delvis tilbagetrækning af udliciteringen. Det er ingen hemmelighed, at Esben Lunde tvang en forhastet udlicitering igennem som en ideologisk markering. Han imødekom landbrugslobbyen forbitrelse over, at AU-forskerne ikke deltog i minister Eva Kjer Hansens manipulation med forudsætningerne bag Landbrugspakken, der som bekendt udløste Gyllegate og ministerens fyring. Og der kunne også være en anden gevinst, nemlig at udliciterings-truslen virker disciplinerende på forskerne, for kontrakterne med AU og DTU skal jo genforhandles.

Efterfølgende kan det være gået op for ministeriets embedsmænd, at udliciteringen var forhastet – og måske har embedsmændene tilmed fortalt den nye minister Jakob Ellemann-Jensen, at udliciteringen ikke er så fagligt hensigtsmæssig og ressurce-rationel. Så derfor bør man tage sig en tænkepause.

Erkendelsen kan være resultat af den ”markedsafklaring”, som konsulentfirmaet DeLoitte har afleveret til ministeriet. Her skulle uni’erne AU og DTU med myndighedsbetjening angive deres ”styrkepositioner og områder, hvor de ønsker at byde ind”. Men Miljøstyrelsen har nægtet FORSKERforum aktindsigt i ”markedsanalysen” med henvisning til det offentliges økonomiske interesser (”Miljøministeriets forhandlingsmuligheder”). FORSKERforum har klaget over afslaget med henvisning til, at det er usagligt begrundet.

Det forhastede eller uhensigtsmæssige kan også være en erfaring i den evaluering af udliciteringen, som ministeriets embedsmænd netop nu er i gang med at lave, og som skal danne baggrund for en masterplan over, hvilke miljøområder der skal udbydes i de næste etaper 2-4. Ministeriet oplyser, at evalueringen kommer som planlagt i november, men udsættelsen betyder, at masterplanen / køreplanen først kommer engang i 2019 ….  (SE MINISTERIETS KØREPLAN HER).

Klimafejde: Pressenævnet kritiserer FORSKERforum

FORSKERforum må gerne kalde Jens Olaf Pepke Pedersen for ”klimaskeptiker”. Det har ellers været Pepkes hovedanke i de 6 klager, som han har indsendt til Pressenævnet. Men nu har Pressenævnet altså afgjort, at det ikke er kritisabelt. Man må gerne kalde Pepke for ”klimaskeptiker” uden at karakteristikken skal forelægges for ham.

Til gengæld giver Pressenævnet Pepke ret i to andre klager. Kendelserne vil blive trykt i det næste nummer af FORSKERforum.

Pressenævnet kritiserer, at FORSKERforum gengav Pressenævnets afgørelse på en  misvisende måde, når der i gengivelsen stod, at Pepke er ”kendt som hørende til de 3 pct.” klimaforskere, som er uenige med 97 pct.-konsensus’ om, at klimaændringerne skyldes mennesket. Men det aspekt havde nævnet ikke udtalt sig om, og derfor var referencen misvisende. Derimod har nævnet ingen kritik af, at Pepke kaldes ”klimaskeptiker” for ”oplysningen herom (var) ikke ukorrekt” (se kendelse 1 HER).

FORSKERforum bragte i nr. 315 redigerede uddrag af dels Pepkes indlæg i WEEKENDAVISEN mod John Cooks forskning i 97-pct. klimakonsensus’ blandt klimaforskere og dels Cooks replik / læserbrev til WEKENDAVISEN. Begge var forkortede. Pressenævnet kritiserer imidlertid redigeringen af Pepkes for at være en forvanskning, fordi der angiveligt er bortredigeret centrale oplysninger.

Og så kritiserer Pressenævnet, at FORSKERforum ikke forelagde Cooks replik / læserbrev til WEEKENDAVISEN for Pepke, for Cooks udsagn kunne angiveligt være ”særdeles skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for Jens Olaf Pepke Pedersen”. (SE KENDELSE 2 HER).

Kendelsen er omtalt i fagbladet JOURNALIST (SE JOURNALISTEN HER). 

Registrér din sygdom!

Danske uni-lærere er statens mindst syge medarbejdere. Mens de har 3,8 sygefraværsdage pr år, så har jurister / økonomer i staten 6,3 dage. Men forskellen skyldes ikke, at forskerne har et jernhelbred, derimod at de ikke registrerer, når de er syge – og det er et problem, fortæller det nummer af FORSKERforum, som udkom i går.

Syge-statistikken for uni-lærerne er næppe retvisende: ”Jeg tror, en del af forklaringen – desværre – ligger i den fleksibilitet, man har som forsker. Selv om du en dag er helt ødelagt af influenza, så må du bare skrive videre på artiklen næste dag. De fleste vip’er er jo så vant til, at der ryger aftener, weekender og så videre. Når man det ikke i dag, så gør man det på et andet tidspunkt”, forklarer KU-antropologiprofessor Hanne Overgaard Mogensen. Hun er medlem af sit fakultets arbejdsmiljøudvalg.

Hun fortolker den manglende sygemelding som en af selvledelsens bagsider. Sygdom er noget, man selv håndterer: ”Der er en sammenhæng mellem fleksibilitet, grænseløst arbejde og den manglende selvrapportering af stress. Man påtager sig ansvaret, uanset om man har været syg eller ej. Ingen udfører ens opgaver for en, ingen skriver artiklen, så det hober sig bare op uanset hvad.”

At forskere ikke belemrer kolleger og ledere med deres sygdom, kan være meget sympatisk, men ikke smart, siger CBS-post.doc. Pernille Steen Pedersen. Hun forsker i psykisk arbejdsmiljø og mener, at det er et problem, at det reelle sygefravær ikke registreres:

”Hvis statistikken viser, at der tilsyneladende er meget få sygemeldinger på grund af stress, så er der jo ikke noget stress-problem. Men jeg kan ikke genkende, at forskere ikke er stressede – derimod at der er en meget alvorlig stress-problematik”, siger hun. ”Det er vigtigt at registerere. Og klat-sygefravær på en enkelt dag er også sygefravær, hvis lederne skal kunne følge med i omfanget af sygemeldinger, og om arbejdspladsen eksempelvis er problemer omkring stress…”

Drikkevand: Forskeres advarsler forsvandt

GEUS-forskerne har ”myndighedsbetjent” Miljøstyrelsen om drikkevands-overvågningen og har kunnet sende advarsler og anbefalinger videre, som Miljøstyrelsen så skulle reagere politisk på. Det er også tilfældet hvad angår forurening af grundvandet / drikkevandet, som er ved at blive en brændvarm politisk sag, fordi der har vist sig alarmerende giftstoffer i 2018-prøver.

Og FORSKERforum afslører i dagens nye blad, at GEUS-forskerne faktisk har passet deres forpligtelser med at myndighedsbetjene, men forskernes advarsler og anbefalinger forsvandt i beslutningssystemet. Og sagen kan være illustrativ for relationen mellem forskere og beslutningstagere, når der går politik i kontroversielle sager:

Da FORSKERforum undersøgte, om GEUS-forskerne havde forsømt deres overvågningspligt afslørede aktindsigt,

  • at GEUS faktisk mange gange har anbefalet cloridazon på screeninglisten til vandboringsprøver igennem årene (2007, 2010, 2012 og 2016).
  • At GEUS senest i april 2016 anbefalede cloridazon på listen. Miljøstyrelsen lovede at bringe anbefalingen videre i beslutningssystemet, men den forsvandt eller blev frasorteret.
  • At der i august 2017 blev afsløres der om alarmerende mængder cloridazon i drikkevandsprøver, hvorefter Miljøstyrelsen greb straks ind. Og bagefter undskyldte sin langsommelighed overfor andre myndigheder med, at ”Miljøstyrelsen og GEUS i foråret 2016 ikke vurderede, at der var behov for en nærmere undersøgelse i grundvand og drikkevand”. Hvilket altså var åbenlyst usandt.

Da FORSKERforum spurgte Miljøstyrelsen, om forsvindingen og GEUS som undskyldning ikke var politisering af myndighedsbetjeningen, ville Miljøstyrelsen ikke stille op til interview. I stedet sendte man efter fire dages overvejelser et skriftligt svar i form af en teknisk redegørelse for procedurer med detaljer og fagudtryk, som er sort snak for lægmand:

 ”Styrelsens skriftlige svar forholder sig slet ikke til FORSKERforums konkrete spørgsmål. Det er da meget problematisk, at en offentlig myndighed ikke vil svare på kritiske spørgsmål om deres forvaltning af miljøet”, konstaterer geologisk rådgiver Walter Brüsch fra Naturfredningsforeningen. Han har tidligere været grundvandsekspert i GEUS 1984-2016. ”Hvad angår den forsvundne anbefaling lugter det af, at det ikke er en faglig overvejelse, men en politisk frasortering. Og man kan jo kun gisne om, hvorfor Miljøstyrelsen bagefter prøver at bruge forskerne som undskyldning eller legitimation …”

Se FORSKERforum 318 / oktober her

Rigsrevisionen: Studerende skal studere flere timer/uge

Et studieår består af 1650 timers studietimer om året, og det skal udløse 60 ETCT-point. De studerende skal dog ikke nøjes med at studere 37 timer om ugen, men derimod 43 timer i semestret (når ferieperioder fratrækkes), ifølge kvalitetsudvalget.

Men de danske studerende studerer for få timer, mener Rigsrevisionen efter en analyse på basis af eksisterende undersøgelser. På nogle studier bruger de studerende ned til 16-17 timer ugentligt. Og det er langt fra fuld tid, som de får SU for: ”Det er Rigsrevisionens vurdering, at staten ikke får tilstrækkelig effekt af de 13 mia. kr. der årligt gives i tilskud til de videregående uddannelser” (s.19), lyder kritikken i en revisionsberetning (SE BERETNING).

Rigsrevisionen har ikke lavet en selvstændig analyse af tidsforbruget, men læner sig op af uni’ernes egne undersøgelser, som angiver ca. 33 t/uge på AU (2017), 41 t./uge på DTU (2015) og 29 t./uge på SDU (2017). Og det skal sættes op mod 43 timers-, normen.

Uddannelsesministeriet er tilsynsmyndighed og kritiseres for ikke at arbejde med de studerendes tidsbrug i styringen. Man har fx ikke fastsat en (fast) norm for (skønnet) studie-tidsforbrug pr. ETCT-point. Ministeriet har heller ikke krævet, at monitorering af tidsbrug skal indgå i institutionernes tilrettelæggelse af studierne.

Rigsrevisionens afsæt er: ”Det er Uddannelsesministeriet og institutionernes ledelse, der bør kunne sandsynliggøre (og dermed dokumentere), at den bestående eksamens-aktivitet svarer til fuldtidsstudier” (s.40). Med det afsæt gives en generel kritik, så der gås ikke nærmere ind i forskelle i tidsforbrug mellem studier. Faktoren erhvervsarbejde diskuteres heller ikke, hverken som studieforlængende eller -kvalificerende.

Uddannelsesministeriet har forbehold overfor Rigsrevisionens firkantede tilgang til studietiderne: Ministeriet påpeger bl.a. at uni’erne “ikke kan tvinge studerende til et bestemt tidsbrug, da denne vil være påvirket af en række forhold såsom motivation, evner, adgangsgrundlag m.v.” Og uni-ledelserne minder om, at uni-uddannelser “er kendetegnet ved, at de studerende er voksne og kompetente mennesker, der er ansvarlige for egen læring. Det er til gengæld uni’ernes ansvar at tilrettelægge uddannelserne på en måde som muliggør dette” (s.41).

Professionshøjskolen Metropol får ros for at måle (”monitorere”) deres uddannelser. Det satte Metropol i gang efter at undersøgelser afslørede et meget lavt tidsforbrug på lærer- og pædagog-uddannelser. Derfor opsamler Metropol viden om tidsforbruget på udvalgte kurser i et ledelses-informationssystem som supplement til målinger af af det samlede tidsbrug pr. uddannelse (s.29). Det fremgår dog ikke, hvordan dette tidsforbrug konkret måles.

AFSLØRING: 103-150 misbrug af timelærere

I 2012 fandt Rigsrevisionen ved stikprøvekontrol 74 tilfælde, hvor uni-ledelserne misbrugte reglen om, at eksterne lektorer maximalt må arbejde 780 timer. Den største synder var CBS med 58 tilfælde. Rigsrevisionen gav påtale og næse til Uni-styrelsen for ikke at opfylde deres tilsynsrolle. Uni-ledelserne lovede bod og bedring, og det stillede Rigsrevisionen sig så tilfreds med.

Men problemet blev ikke løst, det er vokset. FORSKERforums lønstatistik over eksterne lektorers indtjening afslører, at der er 103-150 personer på uni’erne, der tjener mere end 205.920 kr. årligt – hvilket indikerer, at de arbejder ud over maximum-timetallet på 780 timer. Den største synder er suverænt DTU, fulgt af SDU og CBS.

FORSKERforum har fået aktindsigt i eksterne lektorers lønninger og konstateret, at der er en del som tjener over 205.900 kr. (der er den maximale årsløn for det maximale timetal på 780 timer). Tjener man ud over dette, overtrædes timeloftet  (hvis overskridelse af lønloftet altså ikke skyldes, at lokale ledelser har givet store personlige tillæg, hvilket er lovligt. Men omfanget af personlige tillæg er ukendt).

— Den første artige afsløring i aktindsigten er således, at der er 103 personer, som tjener mere end 225.00 kr. årligt. Og det skønnes at der er ca. 50, som tjener i intervallet 205.900 – 225.000 kr. årligt. I ALT 103-150 personer som overskrider timeloftet (ekskl. personlige tillæg).

Uni-styrelsen står over en ny næse, som bliver noget længere end i 2012, hvor uni’erne blev kritiseret for ikke at følge reglerne ”til trods for ministeriets vejledning”. FORSKERforum har forelagt de nye data for Uni-styrelsen, som er tilsynsmyndighed, med anmodning om, at det undersøges om ansættelsesreglerne er overtrådt, og i givet fald, hvad man agter at gøre ved det.

Maximum-timetallet er lavet for at få minimums-regler og –rettigheder, så der ikke drives rovdrift på den store buffer af eksterne lektorer og undervisnings-assistenter. Intentionen med loftet var at tilskynde uni-ledelserne til at lave åremålskontrakter eller fastansætte undervisere / forskere med stort timetal.

— Den anden artige afsløring er, at uni’erne brugte i alt 4737 eksterne lektorer i 2017, og det er interessant, fordi uni-ledelser og -ministeriet i årevis har påstået, at det ikke var muligt at opgøre antallet og et evt. misbrug. Og den nye statistik indikerer (skøn), at der kan være 500-1000 eksterne lektorer, som kan have dette deltidsjob som hovedindtægt, og som dermed lever på usle vilkår.

RUC-lektor Janne Gleerup er medudgiver af en ny rapport om prekariatet: ”Institutter bruger midlertidige stillinger i bunden af stillingsstrukturen af økonomiske hensyn. Det sker i en ’polyfilla-økonomi’, hvor de løstansatte fylder ud som buffer for det, de fastansatte ikke kan tage sig af…”

(SE FORSKERFORUM 316 – september).

KLIMAFEJDE: Klageregn fra seniorforsker Pepke til Pressenævnet

Brud på god presseskik og krænkelse af ophavsret. Sådan lyder anklagerne fra DTU-sektorforsker Jens Olaf Pepke Pedersen mod FORSKERforum. Han er nu oppe på seks klager til Pressenævnet, hvoraf de to er behandlet og fire bliver afgjort inden for de næste måneder. En klage handler om FORSKERforums angivelige ”mis-redigering” og forkortelse af hans klima-indlæg i Weekendavisen, selv om også et modindlæg af John Cook var redigeret. En anden klage handler om, at FORSKERforum skrev ”Pepkes senest klage”, hvor Pepke mener, at det var den forrige….

Essensen af Pepkes klager er, at han ikke vil kaldes og eksponeres som ”klimaskeptiker”.  Pepke mener ikke, at der findes nogen definition af begrebet, og derfor burde FORSKERforum forelægge denne karakteristik for ham, før den trykkes. Pepke er også uenig i forskning, som viser, at 97 pct. af alverdens klimaforskere mener, at klimaændringerne er menneskeskabte – og han vil ikke rubriceres som tilhørende de 3 pct., som ikke mener, at klimaændringerne er (primært) menneskeskabte.

FORSKERforum henholder sig til, at i henhold til de presseetiske regler må medier gerne trykke noget faktuelt uden forelæggelse. Og det er faktuelt ud fra Pepkes postition i klimadebatten, at Pepke er ‘klimaskeptiker’. Han mener nemlig, at klima-ændringerne skyldes naturens forandringer over tid og ikke, at ændringerne er (primært) menneskeskabte. Dermed er han uenig med de 97 pct. af alverdens klimaforskere.

Men Pepke gør sig særlig interessant for FORSKERFORUMs publikum, fordi han er en offentlig kommentator i klimadebatten (med fast talerstol i Weekendavisen). Og herfra spreder han tvivl, støj og misinformation om klimaforskernes 97 pct.’s konsensus (jf. hans artikel i Weekendavisen). Og den støj kan politikerne bruge til at sige, at ‘forskerne jo ikke er enige, så vi behøver ikke at gøre noget ved det’ (SE EKSEMPEL: DF-ordfører 11. august).

September-nummeret af FORSKERforum 316  – som udkommer torsdag – har tema om KLIMAFEJDE. Der er bl.a. et email-interview med Pepke, som forklarer, hvad der er hans position i klimadebatten, og hvorfor han klager så ihærdigt over FORSKERforum: ”Det er ikke misinformation at gøre opmærksom på usikkerheder”, siger han. ”Mine klager er et – tilsyneladende håbløst – forsøg på at få FORSKERforum til at følge de enkle regler for god presseskik, at man ikke videregiver forkerte oplysninger …” (SE (FORSKERforum 316 – september s. 24).

På det centrale spørgsmål, om Pepke mener, at klimaforandringerne er (primært) menneskeskabte svarer han undgivende: ”Jeg tager ikke stilling til, hvor stor en del, der er menneskeskabt og hvor stor en del, der er naturlige …”

Pepke har også henvendt sig til fagbladet JOURNALISTEN med sin krænkelseshistorie, der indbefatter, at Pepke mener, at hans ophavsret er krænket, fordi FORSKERforum trykte uddrag af hans column i WEEKENDAVISEN. FORSKERforum svarer på Pepkes beskyldninger. (SE JOURNALISTENs nyheder 28.aug.).