Forfatterarkiv: admin

GYLLEGATE.2: AU-ledelsen leverede bestillingsforskning og mundkurve?

Først var AUs vandforskere enige med kritisk rapport. Men BERLINGSKE afslører, at AU-ledelsen dikterede en anden kurs under
pres fra Miljøministeriet. De kritiske forskere blev tavse. Og AU-vandforskningen lavede et mod-notat, som støttede Esben Lunde

”Man kan da godt kalde BERLINGSKE afsløring af korrespondancen for ’en rygende pistol’. Vi får ikke klarere dokumentation på, at AUs miljøforskning forsøges politiseret, og at AU-ledelsen er villige til at bøje sig et langt stykke. Det dokumenteres jo sort på hvidt, at der er en intens kommunikation om, at AU skal modsige en rapport, der var kritisk overfor AUs baggrunds-arbejde bag Landbrugspakken og dermed også overfor ministerens lov.”

Lyder prof. em. Heine Andersens vurdering af BERLINGSKEs afsløring af mail og sms’er, der afslører intens korrespondance mellem Miljøministeriets topembedsmænd og AUs ledelse. Han er en af flere eksperter, som har set dokumentationen, og som vurderer, at ministeriet politiserer AUs myndighedsbetjening. Trusler om udlicitering af AUs 384 mio’s ”myndighedsbetjening” bruges til at presse AU til at komme levere ”bestillingsforskning”. Og det rejser tvivl om, hvorvidt man kan stole på armslængden og på AU-miljøforskernes troværdighed.

Krisemøde: AU-forskere skiftede holdning

Den konkrete konflikt handler om den kritiske Bjørn Moll-rapport, som
BERLINGSKEs journalister – Cavling-vindere på GYLLEGATE-sagen – omtalte i november.

Den konkluderede, at den omstridte lov om Landbrugspakken byggede på ukomplette faglige regnemodeller og manglede kvalitetssikring. En mere retvisende model ville sandsynligvis have forudsagt mere kvælstofudledning end Landbrugspakken forudsatte.

I BERLINGSKE anerkendte AUs miljø-forskere først rapporten, men få dage efter gjorde de ikke. I et notat og et indlæg i ALTINGET gik de tværtimod til modangreb på Moll-rapporten.

Og nu afslører BERLINGSKE så, at der bagved zigzag-kursenet krisemøde med et stort pres på de menige miljøforskere fra AUs ledelse.

Krisemødet blev indkaldt efter en hektisk korrespondance direkte mellem AUs ledelse og Miljøministeriets topledelse. Der blev udvekslet mere end 50 mails og SMS’er mellem parterne i de kritiske dag, viser BERLINGSKEs aktindsigt.

Miljøministerens problem

Miljøministeriet havde det akutte problem, at kritikken af Landbrugspakkens forudsætninger var meget ubekvem for minister Esben Lunde Larsen. Han skulle nemlig i samråd i Miljøudvalget tre dage efter – og han havde brug for at kunne bruge AU-forskningen som legitimation og figenblad.

Kontorchef Morten Ejrnæs fortalte utvetydigt AU-cheferne, at det var vigtigt for ministerie, at AU leverede en faglig redegørelse, som ministeren som kunne henvise til, og det fik de så i form at et notat, som blev offentliggjort dagen før samrådet.

Notatet blev offentliggjort onsdag morgen. Og det kunne minister Esben Lunde så henvise til i Miljøudvalget, mens Ida Auken (Rad.) højlydt kunne undre sig over, hvorfor AU-forskerne pludselig havde skiftet faglig vurdering.

Krisemøde med enhedsfront

Science-dekan Niels Chr. Nielsen indkaldte med 12 timers varsel til krisemøde. På en søndag og med alle advarselslamper tændt. Et par dage før havde han rundsendt varslet: ”Det drejer sig om vores faglighed, troværdighed, og selvfølgelig er vores evne til at vinde konkurrence-udsætningen på spil – og der er mange der gerne vil se os vindeskudt i den henseende” (mail til forskerne 26.nov.).

På krisemødet blev der dikteret en enhedsfront med talsmænd og der blev lavet en plan om at levere et opsamlende notat med kritik af Moll-rapporten til Miljøministeriet.

Efter mødet skrev dekan Niels Christian Nielsen i en mail til forskerkredsen. ”Det var rigtig vigtigt, at vi fik holdt mødet i dag – der er meget på spil. Det drejer sig om vores faglighed, troværdighed, og selvfølgelig er vores evne til at vinde konkurrenceudsætningen på spil”.

Og forskerne rettede ind, og fik lavet en modsvar til Moll-rapporten.

Ministeren kunne ved et samråd onsdagen efter henvise til notatet, som var offentliggjort om morgen. Og fra oppositionen undrede Ida Auken (Rad.) – eks- miljøminister – sig højlydt over AU-forskernes pludselige kursskifte.

Kritisk forsker: Ingen kommentarer

Krisemødet dikterede en konsensus-front, hvor alle pressehenvendelser skulle gå igennem prodekanen eller rektors pressechef. Men hvor professor Jørgen E. Olesen optrådte som talsmand i dagene efter. De faglige støtter, som havde udtalt sig i første runde om Moll-rapporten, blev direkte eller indirekte bedt om at tie stille, konstaterer Heine Andersen:

Men AU-forskerne er ikke meget for at snakke om det forløb. Så da BERLINGSKE bagefter spurgte en af forskerne, om krisemødet gav ham mundkurv på, lød svaret:

”Det har jeg ikke nogen kommentarer til. Du må kontakte AUs pressetjeneste om det spørgsmål”, svarer professor Stiig Markager (BERLINGSKE).

Det var Heine Andersen som afslørede de såkaldte ”mundkurvskontrakter”, som gav stor opstandelse og som førte til, at standardkontrakterne for myndighedsbetjeningen blev lavet helt om.

”Stiig Markagers ’ingen kommentarer’, taler jo for sig selv, for han bekræfter jo hermed indirekte, at han har fået mundkurv på…”, siger Heine Andersen.

Heine Andersen: Vel var det en mundkurv

”Vel var det en mundkurv. Dekanen havde jo indskærpet, at alle pressehenvendelser skulle gå gennem prodekanen eller AUs pressechef. Det kan ikke opfattes som andet en eksplicit og ulovlig mundkurd. Demanen svigter pligten til at ’værne om forskningsfriheden, og at ’tilskynde forskerne’ til videnspredning”, konstaterer Heine Andersen.

”I praksis satte AU-ledelsen altså mundkurv på deres kritiske forskere. Men denne sag viser, at selv om ’mundkurvs-kontrakterne’ er afskaffet, så er der mange andre metoder til at lukke ned for kritiske forskere og forskningsfriheden. Ledelsen kan spille ministeriets politiske spil på mange måder: De kan diktere en bestemt proces og konsensus udadtil. De kan udpege talsmænd, og bede forskere med afvigende holdninger om at tie. De kan centralisere kommunikationen hos kommunikationschefen m.m., siger han.

”Men alt sammen kræver det en ledelse, som er villig til at bøje sig for pres udefra”.

Rektor også indblandet

Hvor vigtigt notatet var for ministeriet og for AUs ledelse, viser sig ved, at AU-rektor Brian Bech-Nielsen personligt var involveret, selv om det sagligt set handlede om en faglig vurdering, hvor rektor er lægmand. Kl. 22.53 tirsdag aften orienterede rektor nemlig Miljøministeriets dept.chef Henrik Studsgaard om at AU-forskerne nu havde et modsvar klar på Moll-rapporten: ”Vores forskere skriver desuden et indlæg til morgendagens altinget, som følger op på redegørelsens hovedkonklusioner”.

Om sit motiv til at skrive til ministeriets topmand forklarer rektor bagefter, at Molt-rapporten udtrykte så ”bastant kritik” af universitetets arbejde, at det var naturligt, at han orienterede dept.chefen før AU-notatet blev lagt på AUs hjemmeside.

Forskning til politisk forhandling

”Korrespondancen mellem cheferne i ministeriet og AU har en tydelig politisk undertone og et pres for at AU leverer. Der er hektisk ’damage-control’ og AUs ledere indkalder til et krisemøde på en søndag. Og så laver de et notat, som passer til ministeriets forventninger, og som ministeren kan bruge politisk. Det er svært at se notatet som andet end et stykke ’bestillingsforskning’. Parterne kan sige, at notatet skam er udarbejdet med fuld armslængde og helt uafhængigt. Men hvorfor var der så brug for den intense korrespondance”, spørger Heine Andersen.

”Uni-forskningen bliver på den måde til direkte aktør i den politiske proces, hvor forskning er til forhandling – helt i strid med forskningens uafhængighed”.

Esben Lunde: Fuld tillid til AU-forskningen

Miljøminister Esben Lunde Larsen blev rasende i Miljøudvalget over, at der blev stillet spørgsmål ved AU-vandforskningens uafhængighed, som han blankt afviste. Men han vil ikke interviewes af BERLINGSKE. I en mail erklærer han, at han har fuld tillid til, at den myndighedsbetjening, som Aarhus Universitet leverer, er baseret på grundige faglige overvejelser.

”Jeg har derfor også fuld tillid til, at universiteter og forskere agerer professionelt i deres virke og til enhver tid insisterer på deres forskningsfrihed og uafhængighed. Det er universiteternes adelsmærke”, skriver Esben Lunde Larsen i e-mail. Og så gemmer han sig i øvrigt bag rektor Brian Bech-Nielsens forsikring om, at hans forskere skam ikke lader sig udsætte for pres.

KU: Dobbeltansættelser og vetoret

Kontrakt – som søges mørkelagt – afslører chefer med kasketproblem og publicerings-begrænsninger for de ansatte

Under overværelse af begejstrede studerende og ansatte offentliggjorde Niels Bohr Institutet i september en samarbejdsaftale med det multinationale it-firma Microsoft, hvis medarbejder nu skal arbejde tæt sammen med instituttets forskere om at udvikle og bygge verdens første almene kvantecomputer. Hvis det lykkes, kan det føre til maskiner med hidtil uset regnekraft.

I en aktindsigt fik FORSKERforum et overstreget dokument, som KU/Microsoft imidlertid havde glemt at kryptere, så det kunne nemt afkodes. Men da FORSKERforum stillede konkrete spørgsmål, gik KU og prorektor Thomas Bjørnholm i baglås. Han vil ikke svare på spørgsmål, selv om de ikke handler om ”forretningshemmeligheder”, men derimod om, hvorfor der står sådan og sådan i kontrakten om styringsrelationer, de ansattes publiceringsret m.m.

DM-konsulent Jens Vraa-Jensen har læst kontrakten ud fra det offentliges og de menige KU-forskeres interesser, og han vurderer, at KU’s hemmelighedskræmmeri ikke stemmer med KU-ledelsens forpligtelsen overfor offentligheden og overfor de menigt ansatte.

Chefer med kasketproblem

I kontrakten er det hemmeligstemplet, at professorerne Charles Marcus og Peter Krogstrup er ledere af projektet, og at de har dobbelt-ansættelser (som udgangspunkt 50/50) ”med ligesidede roller og forpligtelser overfor parterne”, hhv. KU og Microsoft (Dual Appointments, pkt. 2.6). Kontrakten er tilsvarende skruet sammen, så KU og Microsoft er ligestillede parter 50/50, hvor ikke andet er aftalt.

De to ledere skal vejlede master- og ph.d.-studerende, undervise og afvikle seminarer samt foretage uafhængig forskning efter eget valg. I dele af deres ansættelse opfattes de som en del af KU’s faculty, men dette må ikke gribe ind (’interfere’) med deres forpligtelser overfor Microsoft, står der i deres kontrakter.

”Det er en usædvanlig ansættelsesform, som kan give loyalitetsproblemer for lederne, for skal de være mest loyale overfor de offentlige interesser eller Microsofts private? Skaber dobbeltansættelserne 50/50 ikke et kasketproblem for de to ledere, fordi de ikke udtrykkeligt har deres hovedforpligtelser/loyalitet hos KU? De kunne have personlige (IP- eller pekuniære) fordele i at være mest loyale overfor Microsoft”, siger DM-konsulenten.

Dobbeltansættelser med ’ligesidede forpligtelser’

Da kontrakten blev offentliggjort under stor festivitas i september, spurgte FORSKERforum, om man kunne forestille sig situationer, hvor KU-forskere skal tage imod ordrer fra en Microsoft-chef. Prorektor Bjørnholm forsikrede, at samarbejdsaftalen angiver klare kommando-forhold, underforstået at KU-ansatte ledes af KU-chefer. Og NBI-institutleder Jan W. Thomsen forsikrede, at han aldrig ville pålægge sine forskere noget, som kunne anfægte deres forskningsfrihed.

”Kontrakten afslører imidlertid en usædvanlig ansættelsesform. Som dobbeltansættelserne er aftalt med ’ligesidede forpligtelser’ betyder det 50/50 pct. Hvis man mener alvorligt, at man vil have klare kommandoveje, må der være klar adskillelse mellem, hvor den enkelte leder er ansat, og en ansat i Microsoft bør ikke have ledelsesbeføjelser overfor en universitetsansat”, siger DM-konsulenten.

”Og hvorfor er det så vigtigt for KU-ledelsen at holde de menige uvidende om, at de skal tage imod ordrer fra en Microsoft-chef? KU-forskerne er jo ansat på en offentlig institution og skal agere efter universitetets ideelle formål i Universitetsloven. Det er helt urimeligt, at de er underlagt kommando-forhold, som de ikke kender, når de uvidende kan komme til at tage imod ordrer fra en Microsoft-chef.

Og sat på spidsen: ”Hvordan og hvor kan de menige KU-forskere sige fra, hvis de oplever, at de sættes til at arbejde mere i Microsofts end i KU’s interesser – hvor Microsoft har skjult instruktionsbeføjelser over en KU-ansat?”, spørger han.

Publiceringsbegrænsninger

Af de hemmeligholdte publicerings-bestemmelser fremgår, at før en forsker eller en studerende på projektet kan publicere et paper – ”inklusive, men ikke begrænset til konference-præsentationer”, skal KU sikre, at denne ikke indeholder patenterbare aspekter eller nogen confidentiel Microsoft-information. ”For at undgå enhver tvivl, skal KU i tvivlstilfælde mindst 30 dage før frigivelse sende dette til Microsofts projektdirektør (LSL, tilknyttet Quantum-projektet) med henblik på gennemsyn og kommentarer. Hvis ikke der kommer sådanne kommentarer inden fjorten dage, kan KU-forskeren udgive”.

Men siger Microsoft nej – måske fordi paper’et afviger fra projektet – gives i praksis en vetoret til Microsoft (for hvis der er uenighed, sendes afgørelsen i et paritetisk udvalg, 1/1-leder fra hhv. KU og Microsoft). Og kan der ikke opnås konsensus, ser det ud til, at forskerens publiceringsønske er afvist (rejected).

”I praksis har Microsoft således en vetoret, fordi de kan afvise en beslutning. Men den slags blokeringer er helt i strid med uni-lovens bestemmelser om, at ledelserne skal ’værne om forskningsfriheden’, for en stor del af den frihed handler jo netop om fri publiceringsret og frihed til at fremlægge og diskutere i offentligheden”, siger DM-konsulenten.

Microsoft kan misbruge vetoretten

”Peer review” fra videnskabelige fagfæller er desuden en afgørende vigtig kvalitetssikring af forskning. Og det er jo universitetskrav, at de ansatte skal forskningsmeritere sig via publicering – hvorfor må de menige KU-ansatte ikke få at vide – via indsigt i kontrakten – at der er begrænsninger på deres forskningsfrihed, fordi Microsoft har vetoret overfor deres publikationer?”

Han erkender, at der kan være tilfælde, hvor publicering kan afvises med henvisning til, at paper’et indeholder fortrolige oplysninger om opfindelser el.lign.

”Men bestemmelsen kan misbruges, så Microsoft styrer al publicering ved at sige nej. I stedet for denne vetoret burde der stå, at KU har den afgørende beslutningsret i tilfælde af uenighed – som der i øvrigt står i standardkontrakterne om forskning i myndighedsbetjeningen”.

Synes Bjørnholm, kontrakten er OK?

Der er i kontrakten enkelte referencer til ”dansk lovgivning”, herunder om tech-trans, lov om opfindelser ved offentlige forskningsinstitutioner (4.3).

”KU overholder formentlig lovens bogstav. Men det ligner en kontrakt mellem to private aktører, når der i kontrakten ingen reference er til uni-loven (herunder dennes sikring af de ansattes forsknings- og publiceringsfrihed), selv om dette vel er fundamentet for de danske uni’er og for de ansattes rettigheder/forpligtelser”, siger DM-konsulenten.

Mange af de spørgsmål, som DM-konsulenten stiller her, har FORSKERforum forelagt for KU’s prorektor Thomas Bjørnholm. Og så var der et tillægsspørgsmål:

Mener pro-rektor, at sådanne kontrakter med private firmaer – med uklare kommandoforhold, begrænsninger i publikationsretten m.m. – hører hjemme på et offentligt dansk universitet?

Men det fik vi altså ikke svar på.

Miljøstyrelsen skal ’vaske’ vand-rapport

– med ’politisk relevans’, før AU-forskerne frigiver første udk ast, afslører strategipapir fra styrelsen

Sidste år var det meget ubekvemt for miljøminister Esben Lunde Larsen, at miljødata på den årlige NOVANA-rapport slap ud før tid. Derfor lavede Miljøstyrelsen allerede i marts en køreplan for, hvordan 2016-rapportens resultater skulle udarbejdes og frigives. Denne køreplan fremgår af et strategipapir, som FORSKERforum har fået aktindsigt i.

Og det afslører, at Miljøstyrelsen vil vurdere data for ”politisk relevans”, før AU-DCEs vandforskere gør rapportens data og tekst færdig til udsendelse til høring – en høring hos ”interessenter”, herunder Miljøstyrelsen selv…

”Her står jo utilsløret, at Miljøministeriet vil ’vaske’ rapporten for, hvad der er politisk hensigtsmæssigt for ministeren. Det er politisk styring af såkaldt ’uafhængig forskningsbaseret myndighedsbetjening’. Embedsmændene respekterer slet ikke armslængde og faglighed. AU-forskerne sendes ud i en gråzone og i en grim klemme, for de skal ’forhandle’ prioriteringen af deres forskningsresultater med en politisk part”, siger prof.emer. Heine Andersen, der netop har lavet en hvidbog om forskningsfrihed.

Chefkonsulent Poul Nordemann Jensen fra AU-DCEs vandforskning afviser udlægningen af strategipapiret som en ”total misforståelse”. Han har ingen problemer med Miljøstyrelsens procedure.

Strategiplan giver mundkurv på forskerne?

Det fremgår også af strategipapiret fra marts, at Miljøstyrelsen koordinerer proceduren før NOVANA-offentliggørelsen, så alle data først samles til allersidst. Dermed kan Naturfredningsforeningen, DR og FORSKERforum ikke kan få de kontroversielle data udleveret før NOVANA frigives.

Offentliggørelsen af 2016-rapporten vil afsløre stigende kvælstofforurening efter Landbrugspakken, og udløse ballade for minister Esben Lunde Larsen. De såkaldte ”fejlanalyser” kom derfor meget belejliget, for så kunne Miljøstyrelsens diktere en 4-måneders udsættelse af rapporten – som tilsyneladende blev dikteret telefonisk til AU-DCEs direktør, hvorefter AU-DCE har erklæret sig ”enige i” udsættelsen.

Men Miljøstyrelsens manøvrer har tilsyneladende også givet AU-forskerne mundkurv på. FORSKERforum kan ikke få deldata udleveret. Og AU-chefkonsulent Nordemann ville ikke kommentere alarmerende klorofyl-ta. Han vil først sige noget, når NOVANA frigives til april…

Hykleriet om uafhængighed

”Vaskning for politisk relevans underminerer forskningen uafhængighed, så AU-DCEs forskningsledere må afvise Miljøministeriets indblanding i rapport-processen. Men det er forståeligt, hvis de ikke gør det, men retter ind efter styrelsens ’henstillinger’. De vil ikke komme i ’bad standing’, for Ministeren har jo varslet udlicitering af myndighedsbetjeningen, hvor AUs risikerer at miste mange mio. og stillinger, hvis de ikke vinder udbudet”, siger Heine Andersen.

”Denne sag afslører politikernes hykleri om ’sektorforskningen’s uafhængighed. Udliciteringstruslen må aflyses og uni’ernes sektorforskning må have basisbevillinger, som sikrer beredskab og forskningsfrihed. Denne sag viser jo tydeligt, at der jo stor risiko for, at Folketinget får politiserede rapporter om miljøets tilstand fra Miljøministeriet”.

KU blokerer artikel med trusler

KU og Microsoft mørkelagde samarbejdskontrakt, men FORSKERforum fik den ad bagdøren. Men artikel om den blokeres af trusler om fogedforbud, retssag og erstatningskrav, så nu ligger sagen hos FORSKERforums advokat

Verdens største software-firma har jurister, der ikke har styr på datasikkerhed og kryptering. De har dummet sig. Da FORSKERforum nemlig bad om aktindsigt i samarbejdskontrakt med KU, skulle Microsoft foreslå, hvad der måtte frigives. Og det var ikke meget, fremgik det af det overstregede dokument, som FORSKERforum fik. KU frigav senere lidt mere – for KU har den endelige afgørelse – men uden at det føjede substantielt nyt til. 17 af kontraktens 56 sider var fortsat mørkelagt.

KU begrundede hemmelig­t-stemplingen med hensynet til, at kontrakten kan indeholde ”oplysninger om tekniske indretninger eller fremgangsmåder eller om drifts- eller forretningsforhold eller lignende”, som kan være af væsentlig betydning for de parter, som kontrakten involverer.

Mørkelægningen havde dog et problem. Microsoft havde fremsendt et overstreget tekstdokument, som FORSKERforum med lidt teknisk assistance kunne afkode. FORSKERforum har altså den fulde kontrakt…

Medieekspert:
Meget vidtgående mørkelægning

Offentlighedslovs-ekspert Oluf Jørgensen har set kontrakten. Han mener, at KU og Microsoft foretager en meget vidtgående mørkelægning af passager, som rettelig burde have offentlighedens interesse, fordi KU indgår en kontrakt på det offentliges vegne.

Medieeksperten siger, at – bortset fra militære oplysninger eller personfølsomme oplysninger – har FORSKERforum ret til at offentliggøre lækkede oplysninger (der er modtaget uden aktiv medvirken fra journalisten), forklarer mediejuristen.

FORSKERforum sendte et artikel-udkast til KU-prorektor Thomas Bjørnholm. Heri var der omtalt passager fra kontrakten vedhæftet spørgsmål. Der indgik ikke passager, som utvetydigt handler om forretningsmæssige forhold, jf. KU’s afvisningsbegrundelse.

I stedet fokuseres på de hemmeligtstemplede passager, der har relation til de menige KU-forskeres ansættelsesforhold, der omhandler ledernes ansættelsesform, kommandoforhold mellem chefer og ansatte, publiceringsregler o.a. Alt sammen noget, som har betydning for KU-forskerne, og som offentligheden har et berettiget krav om at få indsigt i i en offentlig/privat kontrakt.

Og ikke mindst var FORSKERforum interesseret i at få KU’s forklaring på den omfattende mørkelægning: Hvorfor skal ansættelsesvilkår være hemmelige for KU-forskerne?

KU/Microsoft truer med erstatningssag

Artikeludkastet til prorektor Bjørnholm blev ikke venligt modtaget.

KU truede med fogedsag, dvs. retsligt forbud mod, at FORSKERforum trykte noget om indholdet i aftalen. KU kaldte det helt uacceptabelt, at FORSKERforum uretmæssigt har ”skaffet sig adgang til de overstregede oplysninger, som ikke er omfattet af den aktindsigt, KU har givet”, ligesom FORSKERforum heller ikke har ret til at ”benytte oplysningerne eller viderebringe kontrakten i dens fulde ordlyd til andre”.

FORSKERforum konsulterede medierets-professor Oluf Jørgensen, der vurderer, at KU/Microsoft ikke har nogen sag ifølge dansk medieret, idet FORSKERforum ikke har tilegnet sig dokumentet via ulovlige metoder, og idet FORSKERforum ikke har tænkt sig at trykke noget, som kan kaldes egentlige forretningshemmeligheder.

FORSKERforum svarede derfor KU:

  • – at FORSKERforum ikke aktivt har tilegnet sig dokumentet igennem ulovlige metoder,
  • – at FORSKERforum ikke videreformidler aspekter af konktrakten, som har med åbenlyse forretningshemmeligheder at gøre, samt
  • – at FORSKERforum kun skriver om de dele af kontrakten, som åbenlyst berører de menige ansattes ansættelsesvilkår og som ikke burde være hemmeligt-stemplede.

Udskudt til næste nummer…

FORSKERforums svar blødgjorde ikke KU/Microsoft. De skærpede derimod ved at hævde, at FORSKERforum overtræder straffeloven og pådrager sig erstatningsansvar, hvis bladet gør alvor af at publicere artikel, der viderebringer oplysninger, som ikke er omfattet af aktindsigt. ”FORSKERforum pådrager dermed – ud over redaktørens personlige ansvar – også Magisterforeningen et stort juridisk ansvar som udgiver af bladet”, lyder truslen.

Da det ikke var muligt inden deadline at indhente et advokat-responsum på retsstatus i en potentiel retssag, udsættes denne artikel til næste nummer.

BØRSENs fake news om landbrugsrapport

Tilbagetrukket CBS-rapport blev anført som autoritativ videnskabelig kilde. Men både forfatteren og debatredaktøren afviser, at de spreder fake-news. Og CBS-ledelsen vil ikke protestere.

Spreder BØRSEN ikke fake news, når BØRSEN trykker kronik, som henviser til og kalder en CBS-landbrugsrapport for et godkendt ’videnskabeligt case study’ – selv om rapporten er trukket tilbage?

Sådan lød spørgsmålet til BØRSENS debatredaktør, efter at BØRSEN havde bragt en kronik med reference til den kontroversielle landbrugsrapport, som CBS trak tilbage i 28. marts, fordi den gjorde sig skyldig i brud på ”ansvarlig forskningspraksis”. CBS ville altså ikke lægge logo til, og lektor Troels Troelsen tog sin afsked ad bagdøren.

Alligevel kaldes den i BØRSEN-kronikken for et ”videnskabeligt case-study”, udgivet af CBS.

Debatredaktøren forsvarer ikke trykningen af kronikkens påstande ved at beklage, at han var uvidende om tilbagetrækningen.

Han vil slet ikke anerkende, at der er tale om fake news. Og det mener kronikøren heller ikke, viser det sig, da FORSKER­forum forfølger sagen.

Debatredaktøren:
”Ikke klart om rapporten var forkert…”

Spreder BØRSEN ikke fake news, når…?

Det kontante spørgsmål svarer BØRSENs debatredaktør ikke på i mail til FORSKERforum:

”Kronikøren fremlægger i kronikken helt åbent sine kilder, så offentligheden og forskerne kan gå i rette med kronikkens indhold og dokumentation. Vi lægger vægt på at bringe svar på og kritik af debatindlæg og kronikker, men vi har endnu ikke modtaget nogle som svar på kronikken”, svarer cand.polit. og debatredaktør Thomas Bernt Henriksen.

Og så forklarer han om sine motiver til at trykke kronikken: ”Afvejningen var to i forhold til de presseetiske regler: Nemlig på den ene side ikke at hindre offentliggørelse af informationer af væsentlig betydning for offentligheden over for hensynet til, at pressen skal bringe korrekte informationer. Det er i dag ikke klart, om rapportens konklusioner er forkerte eller rigtige i forhold til landbrugets rammevilkår, og derfor er det og var det vores opfattelse, at det er i orden, at delrapportens konklusioner omtales, fordi indholdet kan have offentlighedens interesse i lyset af den omfattende debat sidste år.”

Kronik: ’Det første
videnskabelige case study…’

Sådan stod der i kronikken i BØRSEN, under mellemrubrikken ’Videnskabeligt case study’:

”I efteråret 2016 udkom rapporten ‘Dansk Landbrugs Rammevilkår og Konkurrenceevne’ fra CBS. CBS-rapporten er det første videnskabelige case study, hvor der tages udgangspunkt i at beskrive virkeligheden for tab og konkurrenceevne ud fra 57 landbrug i Danmark og vore nabolande.
I rapporten dokumenteres det, at danske afgifter, kvælstofkvoter og restriktioner for husdyrhold de sidste 15 år i forhold til vore naboer har betydet et årligt tab pr. fuldtidslandbrug på 678.000 kr., svarende til et akkumuleret tab på 10 mio. pr. heltidslandbrug”.

Fakta-problemet var imidlertid, at den omtalte rapport var den berømte CBS-rapportering, som CBS trak tilbage som ”uansvarlig forskningspraksis”, efter at det var kommet frem i pressen, at rapporten ikke fortalte, at den var finansieret af den rabiate landbrugslobby Bæredygtigt Landbrug, at en ghostforfatter fra lobbyen havde deltaget i projektet, og at den eksterne selektivt havde udvalgt case-gårde m.m. (SE FORSKERforum maj).

Alligevel blev rapporten omtalt autoritativt som et CBS-godkendt produkt.

Eks-hofdame for dronningen

Kronikken var skrevet af godsejer og grevinde Jytte Krag-Juel-Vind-Frijs, eks-borgmester (V) i Højreby Kommune. Og såmænd også eks-hofdame for dronningen.

At teksten fremgik generelt, at hendes agenda ikke ligger langt fra den rabiate landbrugslobby i Bæredygtigt Landbrug fra Sydsjælland. Hun skød med spredhagl mod miljøkrav, lovgivning og mod forskere, som ikke er imod landbruget: ”Hvorfor kan politikere, landbrug og forskere ikke arbejde sammen om at sikre både et bæredygtigt miljø og landbruget?”.

Da FORSKERforum spørger hende, om hun ikke spreder fake-news, når hun bruger CBS-rapporten, selv om den er trukket tilbage, vil hun ikke anerkende, at rapporten er trukket tilbage.

Hun udlægger forløbet sådan, at CBS’ Praksisudvalg gennemgik rapporten. Hun citerer udvalget for at konstatere, at rapporten ”utvivlsomt udgør et videnskabeligt produkt”. Og udvalget fandt ikke ”grundlag for at konkludere, at der i rapporten skulle være udeladt relevante kildehenvisninger”.

Og så siger hun, at forfatteren til rapporten er jo ikke dømt for videnskabelig uredelighed: ”Manglende angivelse af Torben Vagn Rasmussen som medforfatter har ikke gjort forfatteren skyldig i videnskabelig uredelighed”, men kun ”i brud på ansvarlig forskningspraksis”, fordi man undlod at angive bevillingsgiverens identitet (Bæredygtigt Landbrug) i rapporten.

Kronikøren vil altså ikke forholde sig til, at rapporten faktuelt er trukket tilbage, og at CBS altså ikke vil have sit navn og logo forbundet med den.

Blev rapporten slet ikke trukket tilbage?

FORSKERforums FAKE-NEWS TJEK spurgte så CBS-forskningsdekan Peter Møllgaard: Er det ikke misbrug af CBS’ navn og logo, og er det ikke spredning af fake-news?

Men dekanen vil ikke holde fast i, at ledelsen trak rapporten tilbage, og at der ikke kom en endelig slutrapport med CBS’ logo på. Dekanen forklarer overraskende, at rapporten ikke blev trukket tilbage, den blev bare ”lukket ned”:

”Troels Troelsens projekt om landbruget blev lukket ned på grund af kritik fra et medlem af styregruppen bag. Rapporten blev altså aldrig udgivet i en endelig form. Siden udtrykte CBS’ Praksisudvalg alvorlig kritik af Troels Troelsens foreløbige rapport”, forklarer dekanen pr. mail.

CBS vil ikke protestere mod brugen af CBS’ navn i forbindelse med rapporten:

”Vi er opmærksomme på, at der er individer, der fortsat gerne vil anvende data fra det uafsluttede projekt. Vi kan ikke forhindre folk i at omtale den ufærdige rapport eller at nævne Troels Troelsens tidligere ansættelsesforhold ved CBS, selvom vi er kede af at blive nævnt i denne sammenhæng”.

Dekanen svarer ikke på, om BØRSEN lavede fake-news …

#MeToo: Overgriberen og medviderne

Afsløringen af filmmanden Harvey-Weinsteins årelange sexchikane udløste en “me-too”-bekendelse fra kvinder over hele verden. I USA’s uni-kultur handler det om raffinerede magtforhold, forklarer en, der valgte at skride

Det er påfaldende, hvordan alle medviderne og post-Weinstein’erne vrider hænder i forlegenhed over, at det varede så længe, før hans overgreb (eng. abuse) blev afsløret, især når de alle vidste, hvad der skete eller fortsat sker. Jeg blev mindet om, hvad min institutleder sagde til mig, da jeg bad om, at et medlem af min bedømmelseskomite – en professor – blev erstattet af en anden:

“Bed mig venligst ikke om det. Han vil gøre mit liv til et helvede.”

Jeg havde henvendt mig til chefen efter støtte, efter at det var blevet klart, at denne professor og jeg havde et “uhåndterligt forhold”. “Afvis professoren,” var det råd jeg fik af en kollega, for det var den eneste måde, jeg endelig kunne få afsluttet mit forsinkede ph.d.-forløb på. Det samme sagde en terapeut, som jeg søgte hjælp hos, og som forklarede, at “han vil tilsyneladende ikke slippe dig”, for derefter at tilføje, ”men du er nødt til at komme væk.”

 Min institutleder var passiv, uanset han havde al den sikkerhed i ryggen, som race, klasse, køn og ansættelsessikkerhed giver på et amerikansk top-10-uni. Alligevel veg han tilbage fra at bruge sin status og position til at passe sit job på en anstændig måde.  

 Og jeg var jo (bare) kvinde, studerende, tynget af gæld uden institutionel støtte og uden forældre eller ethvert andet sikkerhedsnet tilbage (som man ikke har i den arbejderklasse-verden, som jeg kommer fra). Hvordan skulle jeg konfrontere denne professor på egen hånd, når folk, der skulle gøre det på mine vegne – eller støtte mig – ikke ville?

Så jeg gjorde, hvad mange kvinder gør. Efter at have afsluttet min ph.d., forlod jeg den verden, som jeg havde investeret tid, penge og arbejde i. Jeg tilbragte de næste mange år med at bebrejde mig selv, afspille scenerne og gentage ordene fra dem med magten. Og jeg har stadig blandede følelser af lettelse og vrede, når jeg møder andre, der fortæller forskellige versioner af “Ja, alle ved, at den professor er sådan”.

Hvor som helst i et særdeles konkurrenceorienteret system, hvor enkelte personer har magten eller beføjelser til at disponere over andres karrierer – både i en fedtet Hollywood-pøl eller i ph.d.-pipelinen – vil man opleve magtens overgreb. Ikke bare tilfælde af misbrug som voldtægt og åbenlys seksuel aggression, men også de mange komplicerede og kringlede former for overgreb, der kan sænke kvinders chancer for succes i en meget biased verden.

 I humaniora bliver vores tilgang til mobning, manipulation, tvang og kontrol nærmest skærpet af, at vi bruger vores ressourcer på netop at kritisere kønsnormer, magtstrukturer og uretfærdighed – overbevist om, at vi vil taler sandheden og magten midt imod, hvis vi nogensinde møder den i det virkelige liv. Den formelle selvforståelse i akademia er, at vi alle er gode liberale frisindede. Overgreb kan ikke ske i vores verden.

Men det gør den. Som skrivekonsulent og akademisk coach hjælper jeg forskere – de fleste af dem kvinder – med at bearbejde den angst, der ligger til grund for deres overspringshandlinger og skriveblokering. Ofte kan angsten spores tilbage til den mobning, manipulation, tvang og skam, som de oplevede som kandidatstuderende eller i starten af deres uni-karriere.

For mange af dem lever med en underbevidsthed fuld af bekymringer, som gør hvert skridt dobbelt så langt. Der er kvinder, der bruger mange kræfter på følelsen af, at uanset hvad de gør, vil det aldrig være godt nok. Flere undgår fordybelse i deres forskning og hengiver sig til undervisning og administration – opgaver, hvor de føler sig mere i kontrol, og hvor deres præstationer umiddelbart udløser mere anerkendelse. Andre dropper workshops og konferencer, hvor de ved, at mobbe-kulturen er indbygget. Og nogle gange sker det – ligesom med mig – at nogle lige så stille glider væk fra det job, de elsker.

De fleste af mine klienter har ikke oplevet konkrete traumatiske oplevelser som voldtægt eller personangreb, men brydes derimod med langsigtede virkninger af systemisk, sexistisk dysfunktion i akademia. Det siger sig selv, at for mange kvinder er skadet på denne måde, og at deres oplevelser og historier har betydning for deres egen livshistorie. Men fra et rent pragmatisk synspunkt betyder det også, at institutter og institutioner slet ikke får det fulde udbytte af det talent, de betaler for.

Det behøver ikke at være sådan. Jeg skal her opregne fire raffinerede måder, hvorpå overgreb påvirker akademia negativt. Ved at anerkende nogen adfærd som overgreb eller misbrug kan vi hurtigere ændre dem på institutionelt niveau uden konstant at forvente, at kvinder tilpasser sig på individuelt plan.

Overgreb er normaliseret. “Det er sådan tingene er, og hvis du ikke kan klare mosten, så lad være at bruge kræfter på at tage en ph.d.”, lyder en udbredt stands-etik om, at netop modstand og lidelse giver det intellektuelle arbejde sin sjæl; følsomhed er for bløddyr.

  Jeg hører det hele tiden fra klienter fra akademia, at de enten har internaliseret dette signal, eller at de har overbevist sig selv om, at den uni-kultur ikke er overgreb. Der er jo ikke nogen, der er blevet slået eller voldtaget eller bedt om at give nøgenmassage i bytte for en fast stilling. Men de er blevet kollegialt angrebet online og på institutmøder. Og de er blevet nægtet lovede jobs og forfremmelser, fordi succeskriterierne hele tiden flytter sig.

Nedrighed i bedømmelser maskeres som professionel kritik, og depression og angst bliver æresstempler, der angiveligt viser, hvor hårdt du arbejder. Men du skal trods alt lede længe efter en psykosocial sundhedsekspert, produktivitetsekspert eller skrivecoach, der mener, at man får gode resultater ud af folk ved at få dem til at føle sig utilstrækkelige eller forvirrede i stedet for at anerkende deres talent og belønne deres hårde arbejde.

  Hvis du læser dette og tænker “jo, men sådan har ’akademia jo altid været” eller “når når jeg var nødt til at gennemleve det, så må du jo også” eller “ved at teste folk hårdt, luger vi dem ud, der ikke fortjener at være her”, anerkender du den slags udsagn og gør dig selv til en del af problemet.

Overgriberne destabiliserer deres ofre. En ven, ansat i akademia, citerede for nylig skuespilleren Gwyneth Paltrow om hendes erfaringer med Weinstein: “Han var vekselvis generøs og støttende. Og overgribende, straffende og mobbende”. Min ven skrev sin undertekst: “Jeg synes, jeg kender den slags mentorship rigtig godt”. Det er slet ikke usædvanligt, at ”charmerende” og ”manipulerende” kan gå fint i spænd.

 Derfor kan det tage lang tid at indse, hvad der sker med dig. Flere af mine klienter trækkes med dekaner, institutledere eller bedømmelsesudvalg, som styrer ansatte ved netop at lade folk gætte på, hvad der forventes i stillingen, og hvor virkeligheden ligger. Samtidig – selvom (eller fordi) disse overgribere aldrig kan være helt tilfredse – vil de kvinder, jeg arbejder med, fortsætte med at forsøge at leve op til disse krav.

Det fører til at, nogle søger i mange retninger på samme tid i forhåbning om, at det på et tidspunkt vil give gevinst. Andre bliver hængende i en trædemølle, hvor de forsøger at please, ligesom jeg gjorde under udarbejdelsen af min ph.d.-afhandling – med revision efter revision efter hvert nyt sæt af professorens kommentarer, der tydede på, at jeg gjorde det modsatte af, hvad det sidste sæt kommentarer foreslog. Indtil jeg var rundtosset, rede til tro, at solen var månen, og månen var solen.

Til sidst – efter at du er fuldstændig udmattet af altid at gøre det forkerte – fortæller nogen i miljøet dig så, at din overgriber faktisk beundrer dit arbejde, og du må spørge dig selv, om du har misforstået alt?

Hvis du nu læser dette og tænker “det er da småting og detaljer” eller “selvfølgelig ændrer folk deres mening, det er det særlige ved den kritiske analyse”, er du en del af problemet.

Destabilisatoren arbejder altså med stadige dryp af små detaljer, hvoraf ingen – hver for sig – synes overskridende. Så lyt nøje, næste gang din kvindelige kollega fortæller dig, at hun føler sig udbrændt eller udmattet af dobbelte budskaber signaleret af en senior-professor eller administrator!

Overgreb trives, fordi kolleger gør det muligt. Seniorkolleger, som min institutleder, undskylder deres passivitet med, at de jo skal fortsætte samarbejde med overgriberen, mens kandidatstuderende og korttidsansatte kommer og går (ikke ulig det, der psykologisk sker mellem ægtefæller i voldsramte familier: de lader deres børn at tage knubsene, mens patriarken holdes glad, og volds-tilstanden normaliseres, uanset hvor dysfunktionelt det er).

Men tavshed og passivitet er de milde former for bemyndigelse. Ofte sender overgriberne deres skjulte budskaber via ”flyvende aber”, misbrug pr. fuldmagt. Studerende kommer utilsigtet til at fortælle dig, hvor enestående din overgriber er. Kolleger får projekter, du startede. Medarbejdere sættes til at sprede rygter osv.

Hvis du nu læser dette og tænker, “sådan noget foregår ikke på mit institut”, så er du forkert på den! Du er en del af problemet, hvis du nogensinde har sagt, “bær over med det, han er jo på vej ud, så det bedste er at vente på, at han går på pension”. Du er en del af problemet, hvis du nogensinde har sagt til en kvinde, der beretter om misbrug, at hun er småskør eller har misforstået noget, eller hvis du har deltaget i en institutionel reaktion mod en kvinde baseret på en mands anmeldelser.

Det er nemmere at bebrejde offeret end at ændre systemet. Misbrugere laver våben ud af deres idiosynkrasier og paraderer dem som ”høje standarder” eller bruger dem til udskamning af enhver, der ikke “præsterer”. Det skaber ofte en cyklus med lavt selvværd, forsinket arbejde og mindre polerede tekster, som jo så beviser, at offeret – ikke misbrugeren – må være problemet.

Følelsen af at være overhørt, uden tillid og ikke troet får den onde cirkel til at komme endnu mere ud af kontrol. Alt for mange af mine klienter føler, at skyld sniger sig ind i deres professionelle liv. Nogle er hurtige til at bebrejde sig selv. Andre tøver med at afvise anmodninger om at forelæse eller bidrage til artikler, fordi de tror, at de “skylder” kolleger “tjenester”, og at de risikerer kritik, hvis de ikke leverer. Dette er ofte en arv efter kronisk institutionaliserede overgreb, hvor nogle nedbryder andre frem for at opbygge deres selvtillid og at hjælpe dem med at blive succesfulde kolleger.

 Hvis du oplever dig selv sige “se, det han gjorde var forkert, men hånden på hjertet: Hendes arbejde er alligevel ikke særlig godt” eller “hvis hun var stærk som mig ville hun have forsvaret sig” eller “hvis hun ikke havde noget at skjule, ville hun have protesteret” – så er du selv en del af problemet med overgriberen.

Hvad er så løsningen?

Jeg arbejder med personer, der har problemer direkte og indirekte relateret til en kultur, der trives med overgrebs-praksisser som de fire nævnte. Men vi har brug for en helhedsløsning. Institutionerne må gøre op med de systemiske overgrebsmekanismer, gøre dem synlige og søge løsninger i stedet for at tillade, at det fortsætter.

Vi er fx nødt til at ændre den måde, hvorpå bedømmelsesudvalg sammensættes, og lederstillinger besættes. Pædagogisk etik skal være en del af hver læseplan. Uni-lærere og forskere skal lære, hvad overgreb går ud på – hvordan man spotter det, hvordan man stopper det, og hvordan man protesterer mod det. Og der skal være mekanismer i systemet, så folk kan gøre det ustraffet.

Først der kan vi begynde at udnytte ekspertisen, talentet og det hårde arbejde fra hver enkelt. Institutter og institutioner må spørge sig selv, hvordan det kan ske, og indrømme, at det ikke bare sker ved, at vi prøver at spille gode, liberale frisindede.

FORFATTEREN: K.A. Amienne er consult and coach at Scholars & Writers Consulting.
KILDE: Chronicle of Higher Education, 2. nov.
OVERSÆTTELSE: Jørgen Øllgaard

Esben Lunde mørkelægger

”AU har endnu ikke beregnet et 2016-tal, som er sammenligneligt med det afstrømningskorrigerede tal 61.605 ton N fra 2015. Der er derfor heller ikke et foreløbigt tal, et udkast, noter med angivelse af usikkerhed ift. dette tal, som AU kan udlevere”, svarede AU-chefkonsulent Poul Nordemann, da FORSKERforum søgte aktindsigt i data til NOVANA ٢٠١٦-rapporten. Data hertil skulle være færdigpudset ٣. oktober med henblik på udgivelse i starten af november.

Men disse data er tilsyneladende blevet politisk sprængstof. Miljøministeriet konstaterede nemlig i maj, at et laboratorium havde lavet en analysefejl, og den fik selveste ministeren til at udsende en fejlmelding (16. juni). FORSKERforum afslørede så via aktindsigt, at ministeriet i al hemmelighed har udskudt offentliggørelsen af NOVANA-rapportering til d. 29 marts – altså 4 måneder. Og Miljøstyrelsen benyttede så i øvrigt den presseomtale til at forlænge mørkelægningen til 5-7 måneder…

Anonym ekspert: AU har de ønskede data

De afstrømningskorrigerede data er ventet med særlig spænding, fordi det er den første indikation på, om Landbrugspakkens tilladelse til ekstra spredning af kvælstof på landbrugsjord i 2016 faktisk førte til større forurening af det danske havmiljø. Alle eksperter regner med en stigning, men det strider mod Landbrugspakkens forudsætninger og mod EU’s vandrammedirektiv – og så kommer næste stormløb på miljøminister Esben Lunde Larsen.

En vandmiljøekspert – anonym, fordi ”de data er en politisk hvepserede” – siger, at Nordemann taler mod bedre vidende: ”Det ligner et cover-up for ministeriet. Selvfølgelig har AU-DCE et tal, ’afstrømningskorrigerede data’, men som en del af Miljøministeriets udsættelse har de fået pålagt at mørkelægge alle data med henvisning til, at man ikke kender konsekvenserne af fejlanalyserne”.

FORSKERforum har fået aktindsigt i konsekvens-udredningen (24. maj) fra det firma, som lavede fejlanalyserne Og på den og anden information, vurderer miljøeksperten:

”Jeg vurderer – efter konferering med andre eksperter – at fejlanalyserne påvirker de afstrømningskorrigerede data med ca. 5 pct. opad. Det resultatet er AU sikkert også kommet frem til, og det kunne de jo meddele FORSKERforum, inkl. forelæggende data. Tallene bliver ikke bedre af at vente”, siger han.

“Men det blokeres sandsynligvis af ministeriet, som ønsker udsættelse – worst case med den bagtanke, at vi aldrig får data for 2016 med henvisning til, at fejlanalyser betyder, at ’usikkerheden er for stor’ …”

FORSKERforum har klaget til Ombudsmanden over AU’s tilbageholdelse af data.

Må FORSKERforum kalde forsker for ”klimaskeptiker”?

FORSKERforum bragte i sidste nummer en artikel, som handlede om Kristeligt Dagblads forvredne fremstilling af dilemmaet 97/3 pct. klimaforskere, hvor to synspunkter blev sat (lige) op overfor hinanden, hvor det ene var klimakritisk (som de 97 pct.) mens modsynspunktet var klimaskeptikerens (Pepkes, de 3 pct.s).

Artiklens – og andre af det nummers artikler – handlede om det forskningsmæssige, politiske og journalistiske dilemma i vægtningen af de 97/3 pct. klimaforskere – og professor Katherine Richarsson konstaterede, at opstillingen af det klimakritiske og det klimaskeptisk som værende lige overfor hinanden ikke er seriøst: ”Det er ikke seriøs information af læserne, men derimod farligt for den offentlige forståelse af klimaspørgsmål, når folk ikke gøres klogere på, om klimaforandringer forøger orkaners intensitet”.

DTU-seniorforsker Jens Olaf Pepke Pedersen var omtalt i Kristeligt Dagblads artikel. Hun sagde, at han med speciale i rummet og i solen går ind i klimaforskningen ”med snæver fag-ekspertise”. Og FORSKERforum karakteriserede ham som ”klima-skeptiker”.

Men FORSKERforums kritiske journalistik i grænselandet mellem forskning og politik er ikke lige populær. Psykologiprof. Helmuth Nyborg klagede til Pressenævnet – og Kristeligt Dagblad-artiklen har nu udløst en ny klage.

Pepke: Rumforsker,
solforsker, klimaskeptiker?

Seniorforsker Pepke vil nemlig ikke finde sig i karakteristikkerne ”rumforsker”, ”solforsker” eller ”klimaskeptiker”. Han mener, at de er ”skadelige, krænkende eller virker agtelsesforringende” for ham, så derfor havde FORSKERforum pligt til at forelægge karakteristikkerne for ham, før de blev trykt, ifølge reglerne for god presseskik.

FORSKERforum afviser dette. Dels med henvisning til, at FORSKERforum ikke har påstået, at Pepke ikke er ”rigtig klimaforsker”. Dels med henvisning til, at det skal være muligt at karakterisere (klima-)forskere ud fra deres særlige ekspertisefelt.

Og dels fordi Pepke faktisk i offentligheden er kendt både som ”solforsker” og som ”klimaskeptiker”. FORSKERforum har vedlagt forskellig dokumentation, fx at man ved at google ”solforsker Pepke” får mange hits, fx BERLINGSKE-artikler, hvor han ikke benægter eller lægger afstand til betegnelserne. Her siger han dog, at han hellere vil kaldes ”klimarealist” end ”klimaskeptiker”.

PRESSENÆVNET vil afgøre sagen inden for de næste måneder.

Mørkelagt: XX.XXX tons N–udledning

Miljøstyrelsen har pålagt AUs vandmiljøforskere at udsætte offentliggørelse af NOVANA 2016-tal i 4-6 måneder. Hvorfor er det tal så kontroversielt?

”Det tal på ’de afstrømningsnormaliserede data, korrigeret for årsafstrømning’, som FORSKERforum eftersøger og som AU-DCE nu deltager i mørkelægning af, er vigtige og centrale. Det er nemlig de første data, som landbrugspakken kan måles på. De er indikation på graden af ekstra forurening som fulgte af landbrugets ekstra kvælstofudledning i 2016. Og viser de, at Landbrugspakken forringede havmiljøet, er det i strid med EU’s vandramme-direktiv. Det kan påføre Danmark en sag for EU og store miljøbøder…”, forklarer landbrugskonsulent Thyge Nygaard fra Naturfredningsforeningen.

I januar 2017 offentliggjorde FORSKERforum tallet 61.500 tons N-udledning for 2015. Det skete efter at miljøminister Esben Lunde Larsen havde forsinket offentliggørelsen af NOVANA-2015 rapporten i seks uger. ”Og da tallet 61.605 blev offentliggjort ville Esben Lunde og landbruget ikke erkende at der var sket en stigning i 2015, fordi Landbrugspakkens forudsætning var, at der ikke måtte ske en forringelse af naturtilstanden”, husker Nygaard.

”Og med den forhistorie bliver det jo interessant, hvad ministeren vil sige om 2016-tallene, som jo er det første år med Landbrugspakkens merudledning. Men det problem har ministeren altså foreløbig udsat i 4-6 måneder. Med henvisning til nogle ’fejlanalyser’, som Esben Lunde ikke har travlt med at få korrigeret …”, siger Nygaard.

Nygaard forudser, at Esben Lunde heller ikke vil anerkende 2016’s data: ”Ministeren ved godt, at disse data om det ’afstrømningsnormaliserede …’ kan blive et problem for regeringen, for sidste år brugte han udtalelser fra AUs chefkonsulent Nordemann til at bagatellisere betydningen. Og så sagde han i øvrigt, at et enkelt år ikke giver sikker indikation. Han vil afvente data fra de næste fem år, før der kan drages endelige konklusioner…”, siger Nygaard.

2015-data: AU afdramatiserede og blev ministerens alibi

Da NOVANA 2015’s data – som altså handlede om tiden før Landbrugspakken – blev offentliggjort sidste år, var de også forsinkede. De afslørede, at mens miljøtilstanden var blevet jævnt bedre i perioden 2006-10, for at stabilisere sig 2010-12, så voksede havforureningen i de kommende år, på trods af Landbrugspakkens forudsætninger.

Det var ubekvemme data for miljøminister Esben Lunde. Men her kom AU-DCE’s chefkonsulent Poul Nordemann ham til hjælp. I stedet for at bekræfte, at årets tal, 61.605 tons, var validt og udtryk for en stigning, så bagatelliserede han denne stigning med, at ”der er tale om en meget lille stigning fra år til år”. Og så frikendte han landbruget ved at tilføje, at ”der er ikke noget i statistikkerne eller andre målinger, der tyder på, at der er sket øget udvaskning fra landbruget”. Og så henviste han til, at der kunne være andre faktorer i spil (fx mere regn og mineralisering om vinteren), der kunne være særlig årsag (ALTINGET).

Og denne afdramatisering fra højeste forskningskompetence henviste Esben Lunde så til. Han slap af krogen.

Og på samme måde kommer AU-DCE tilsyneladende til igen at være alibi for Esben Lunde, når han henviser til AU-DCE som begrundelse for, at NOVANA 2016 er udsat. Allerede sidste år spurgte FORSKERforum Nordemann, om hans bagatellisering var på lånt tid, for hvad ville han svare, når NOVANA 2016-rapporten viste fortsat stigning?

”Lad os se til den tid”, svarede han. Men den dommens time har han altså nu fået udsættelse på, sammen med ministeren.

Gyllegate: Lov på manipulerede forudsætninger

Sagen rører op i den betændte Gyllegate-sag, som endte med, at miljøminister Eva Kjer Hansen måtte forlade posten for at blive erstattet af Esben Lunde.

Helt centralt for hendes afgang lå, at Eva Kjer Hansen (V) havde fremlagt data over for partierne bag Landbrugspakken – herunder Rasmus Jarlov (K) – at landbrugspakken ikke ville forværre miljøet, men tværtimod gavne det. Hun præsenterede lov-forudsætninger om, at mængden af kvælstof ville blive reduceret alle år fra 2016-21. Hun henviste bl.a. til de såkaldte baseline-effekter, som var dokumenteret af AU-DCE (baseline = udefrakommende faktorer, som ikke har noget med den øgede kvælstofudledning at gøre). Og på trods af at denne oplysning blev betvivlet den næste måned, fastholdt hun påstanden gentagne gange overfor Folketinget.

BERLINGSKE afslørede imidlertid, at forskere påpegede, at det var manipulation, når ministeriet brugte en særlig regnemetode, hvor positive baseline-effekter for flere år (2013-15) blev summeret sammen under Landbrugspakkens første år 2016. Regnemetoden var ”vildledende, kreativ og misinformerende”.

Men i midten af februar blev presset dog for stort, og det kulminerede i, at Jarlov fortalte, at Eva Kjers embedsmænd havde givet sig. Der var kommet data frem, som viste, at Landbrugspakken ville betyde øget kvælstofudledning, også selv om der blev taget højde for den såkaldte baseline. Og der ville også komme minus i 2017-18 (BERLINGSKE 16.2 2016).

Men da var løbet kørt: Loven var allerede stemt igennem i december på de manipulerede forudsætninger. Og bønderne havde allerede købt gødning ind, som de spredte over de næste måneder.

FORSKERforum har forelagt denne artikel for AU-DCEs chefkomnsulent Poul Nordemann, men han meddeler på grund af efterårsferie har han ikke tid til at kommentere den.

AU har 375 mio. grunde til at mørkelægge

Miljøministeriets udsættelse af NOVANA 2016 skaffer minister Esben Lunde et pusterum før et forventeligt stormvejr. Og når ministeren bruger AU-DCE som alibi for udsættelsen, så sætter han AU i en grim klemme, forklarer miljøekspert for FORSKERforum.

Minister Esben Lunde varslede nemlig i sommer, at uni’ernes myndighedsbetjening skal udliciteres i konkurrence. AU står altså konkret til at miste nogle af de 375 mio., som man i dag tjener på bl.a. miljøanalyser i Miljøministeriet. Og hermed har han en klemme på AU, som må lade idealer om ”forskningsfrihed” hvile for at undgå at komme i ”bad standing” hos ministeren ved at frigive data, som kan være ubekvemme for ministeren – selv om tilbageholdelse også strider om Miljøoplysningsloven .

”Den kommende NOVANA-rapport indeholder med stor sandsynlighed data, som vil være belastende for Landbrugspakken og for Danmarks overholdelse af EU’s vandramme-konventioner. Ministeren har derfor en interesse i, at disse data mørkelægges, foreløbig i 4-6 måneder, og det er AU-DCE så instrueret om. Og med truslen om udlicitering hængende over hovedet, så adlyder de selvfølgelig, for de har 375 mio. grunde til at adlyde.”