Forfatterarkiv: admin

Er Søren Pinds snak om ’dannelse’ bare tom værdipolitik?

FORSKERforum fik 20 minutters interview med Pind, hvor han svarer for sig.

INTERVIEW

”Nåe, var dine spørgsmål kritiske nok…”, spørger Søren Pind drillende, da FORSKERforums kritiske reporter er færdig med at interviewe ham.

Spørgsmålet er en rollemarkering, for Pind opfatter sin rolle som politiker med meninger og journalistens som en, der gerne må passe sit arbejde med kritiske spørgsmål. Hans rolleopfattelse som professionel politiker med egen dagsorden markeres af, at han sidder der alene, uden bisiddende embedsmand.

Og han får også markeret rolleopfattelse i selve interviewet: ”Jeg har en meget liberal tilgang til, hvordan samspillet foregår mellem aktørerne: Nogle kan sige, at der er politik i at nedsætte et udvalg som fx ’Udvalget til bedre universitetsuddannelser’. Men sådan er politik. Regeringen nedsætter et rådgivende udvalg, og så er det altså regeringen – ikke udvalget eller embedsmænd – som samler trådene i en samlet politik. I den forstand har jeg ikke noget imod at blive anklaget for at bedrive politik, for jeg er jo politiker”, forklarer han.

”Jeg mener, at politikeres markeringer faktisk betyder noget, når de taler og laver politik, og hvad ministre sætter deres embedsmænd til. Så når jeg taler om ’dannelse’ i det offentlige rum, så er det, fordi jeg mener, at italesættelse og ord betyder noget. Det skal bane vejen for konkrete forandringer. Da jeg startede som uddannelsesminister var der ikke meget ’dannelse’ på agendaen, nu er der et uddannelsesudspil, hvor der står noget om ’ånd’! Det er årtier siden, at det sidst er sket.”

Tom værdipolitik?

Interviewet er kommet i stand, fordi FORSKERforum har spurgt, om Pinds snak om ”dannelse” og ”filosofikum” bare er tom værdipolitik: Han har siden sin tiltrædelse i nov. 2016 har haft ca. 16 pressemeddelelser med temaet dannelse (ministeriets hjemmeside), og han har været omtalt sammen med udtrykket ”dannelse” i 325 artikler i medierne (INFOMEDIA).

Men bortset fra de ideelle erklæringer har Søren Pind ingen KONKRETE lov­initiativer, anbefalinger, redskaber eller bevillinger til uni-ledelserne om, hvordan de skal indføre mere dannelse ind i uddannelserne/studierne.

”Dannelse” indgår ikke i den nye bevillingsmodel. Og det indgik heller ikke i kommissoriet for det såkaldte Gersing-udvalg – ”Udvalget til bedre universitetsuddannelser”.

Derfor ser det ud, som om Gersing-udvalgets anbefalinger om hurtigere gennemførelse, mere jobrelevans m.m. nærmest modarbejder flere dannelseselementer i studierne.

Humaniora skal neddrosles

Til pressemødet om offentliggørelse af rapporten fra Gersing-udvalget (udvalget vedrørende bedre uni-uddannelser) sagde Pind, at der ikke er grund til at lægge skjul på, at humaniora skal ”neddrosles”.

Er neddroslingen ikke i modstrid med ministerens promovering af ”dannelse” og ”filosofikum”, for han er vel enig i, at humaniora faktisk er kernen i dannelse?

”Jo, jeg er helt enig i, at humaniora er kernen i dannelse. I moderne virkelighed er computerforståelse og data sprog, som det er nødvendigt at mestre. På samme måde er humaniora kernen i ’dannelse’.

Men jeg vil gerne have mig frabedt beskyldninger om, at jeg deltager i humaniora-bashing, for hvem kan forestille sig et dannelsesprojekt uden filosofi, historie, menneskelig forståelse osv. Men udfordringen er – ud fra et efterspørgsels-synspunkt – at der er brug for flere med naturvidenskabeligt-tekniske kompetencer. Så øvelsen består i at bevare de stærke humanistiske fagmiljøer, men drosle ned på antallet af kandidater.

Men lad os nu sige, at om 5-6 år, så vender efterspørgslen på de humanistiske kompetencer. Så må det justeres. I vores politik har vi jo givet uni-ledelserne incitament og bevillinger til selv at prioritere, så man opretholder fagberedskabet på humaniora”.

Gersing-udvalget uden ’dannelse’?

Mange studieledere bifalder ideelt set Pinds dannelses-ideer, men spørger: Hvordan kan ’dannelse’ proppes ind i studierne, når ministerens Gersing-udvalg peger på, at det ’unyttige’ – det som ikke fører til hurtig gennemførelse eller til job – skal ud af studierne?

”Altså, din fortolkning af, hvad Universitetsudvalget siger, må du have for dig selv. Og udvalgets kommissorium var bevidst udformet til at handle om, hvordan uddannelsernes kvalitet kan forbedres og de skulle ikke have faktoren ’dannelse’ med. De har lavet en delredegørelse.

Og så vil jeg sige, at der er lavet en ny bevillingsmodel, som bløder op på optag m.m., og som giver ledelserne større handlerum. Så når der tales om hurtig gennemførelse og jobrelevans, så er det jo ud fra en blind produktionsmekanisme.

Jeg vil bare sige, at i mit konkrete politiske slutprodukt kommer dannelse/’filosofikum’ til at indgå”.

Uforpligtende inspirationsgruppe?

Søren Pind nedsatte i november en inspirationsgruppe om pædagogikum, der skal ”se på, hvordan et nyt filosofikum på universiteterne kan indføres”. Kommissoriet er uforpligtende, for det skal ikke forberede lovgivning, og der var heller ikke et link til ”Udvalget til bedre universitetsuddannelser”.

Ligner inspirationsgruppen ikke mest en akademisk øvelse?

”Det er skam velgennemtænkt, at de fik deres egen selvstændige platform. I stedet for, at det skulle køre som et politisk drevet initiativ, har jeg bedt nogle kloge personer om gode råd. Det er klassisk lov-forberende arbejde! Jeg venter mig meget af inspirationsgruppen, og der kommer et konkret initiativ fra mig. Jeg forventer, at gruppens dannelses-koncept ideelt set skal gennemsyre alt, hvad vi gør på uni’erne.

Humaniora som fjendebillede?

Bidrager ministeren ikke til at skabe et fjendebillede af humaniora, når han taler for neddrosling: som om det er humanioras skyld, at der er for få med de ønskede teknisk/naturvidenskabelige eller praktiske uddannelser?

”Det mener jeg ikke. Vi kan jo se, at de unge er begyndt at reagere med nye søgemønstre, som mere skyldes nysgerrighed med en mobiltelefon i hånden end politikernes opfordringer. Jeg slår gang på gang fast – også overfor humaniora-fjendtlige kræfter, at det er sindssygt vigtigt, for i den tid med automatisering m.m., som vi er på vej ind i, bliver der brug for at søge viden om, hvad det menneskelige er.

Neddrosling af hum-ansatte på uni’?

Neddrosling af kandidater betyder jo i praksis også en neddrosling af ansatte og dermed af beredskabet?

”Grunden til, at vi har givet institutionerne større økonomisk råderum, er jo netop, at de kan disponere, så man opretholder beredskabet. Jeg synes jo omvendt ikke, at der skal være for mange ansatte på et fagområde. Altså det vigtige er, at der er faglige miljøer. Jeg skal ikke snakke finansministerielt om, at man kan få det tredobbelte ud af den kvarte pris. Det er slet ikke det, jeg siger.

Jeg siger det åbent: Humaniora er vigtigt. Der er sket en samfundsforskydning i den måde, vi taler sammen på, hvor vi alle betragtes som velfærdsstatens skaffedyr. Det skal vi bort fra. Det er en øvelse, som også er teknologisk, for vi har brug for nogle personer, der kommer med forståelse og fortolkning af dette. Vi må ikke smide barnet ud med badevandet.”

Hvad skal der ske i praksis, for noget skal vel bort i studieplanen hvis der skal skabes plads til ’dannelse’ og ’filosofikum’?

”Nu er vi jo ikke så langt, men jo, der er da noget, som skal væk, når der skal indføres en slags ‘filosofikum’ i studierne. Man kan ikke bare lægge noget ovenpå. Og det er da mig som overordnet minister, der skal beslutte, hvad der skal væk. Måske ikke konkret i de enkelte studieplaner.

Men når det til konkret diskussionen af, hvad der skal væk, så må der også være et politisk ansvar i det. Jeg tror ikke, at vi skal lægge det åbent op – ’I finder selv ud af resten ude på studierne…’. Det vil i øvrigt heller ikke vække glæde i rektorkredsen, for så skal ledere tage nogle svære valg.”

I Pinds ministertid?

Og kommer Pinds dannelsesforslag så i hans ministertid – senest 17. juni 2019, hvis regeringen sidder perioden ud?

”Jeg håber da, at jeg når at fremsætte forslag i min ministertid. Ambitionen er at fremsætte forslag i foråret 2019 med indførelse af ’filosofikum’, først på uni’ og siden på de øvrige højere uddannelser. Jeg ved naturligvis endnu ikke, hvordan det skal implementeres på de enkelte studier. På Stanford – som har haft fuldstændig samme debat – har de løst det ved at indføre en model med tre obligatoriske ’dannelsesfag’, som alle skal igennem. Det er 1. skriftlig fremstilling, for i sproget ligger magten, evnen til at fremstille tanker; 2. filosofi og 3. datakundskab. Jeg tror, vores danske model vil blive bredere end det…”

Miljøforskning og miljøpolitik: Et minefelt

Kvælstof-forsker Bjørn Molt Petersen skabte kontrovers. Han kritiserede AU’s miljøforskere.

Hvordan oplever han balladen og debatmiljøet?

INTERVIEW

”Kvælstof-spørgsmålet er et forskningsmæssigt og politisk minefelt. I gamle dage sagde man, at togdriften og kønsdriften kunne få følelserne i kog, men jeg vil godt tilføje, at det kan kvælstof også”, siger kvælstof-ekspert Bjørn Molt Petersen efter at han har været i kontrovers med sine gamle kolleger i AU’s miljøforskning.

”AU havde for eksempel arrangeret en workshop den 1. maj, hvor jeg var en af mange oplægsholdere. Det skulle angiveligt være en åben faglig drøftelse. Men den forandrede ikke noget, så nogen må være interesserede i, at der ikke skal være debat! Miljøspørgsmålet er blevet så betændt, at det er ramt af den post-faktuelle bølge, hvor det ikke længere er interessant, hvad der er fakta, men hvem der har magten til at få ret! For en halvgammel forsker er det en hård erkendelse”, siger han.

”Hvis myndighedsbetjeningen skal styres efter den logik, så er der grund til bekymring for det oplyste demokrati. Et er, at AU ikke vil debattere fagligt relevant kritik. Noget andet er, at de optræder som en konsensus-forsamling, hvor jeg ved, at der er folk internt, der er enige med mig. Og den slags konsensus er bekymrende: Når der ikke er plads til uenighed. For vi ved jo alle, at hvis man sætter en håndfuld akademikere sammen, og de ikke begynder at skændes, så er der noget galt.”

Kritik af AU’s myndighedsbetjening

Bjørn Molt Petersen er biolog med sit eget private konsulentfirma. Finansieret af Naturfredningsforeningen lavede han et notat, som – efter omtale i BERLINGSKE – skabte furore om AU-kvælstof-forskningens baggrundsmateriale til den kontroversielle Landbrugspakke.

”Det er da højst betænkeligt, at en uvalideret model danner grundlag for en så væsentlig lovgivning. AU’s nye beregningsmetode var højst problematisk, fordi forudsætningen blev, at der kun anslås 18 pct.s udvaskning og ikke 30 pct., som forskningen hidtil var gået ud fra. De 18 pct. blev legitimation for Landbrugspakken, som dermed gled lettere igennem Folketinget”, forklarer han.

AU-forskerne vil ikke i faglig debat

Som en udløber af Molt-turbulensen arrangerede AU-DCE’s kvælstof- og vandforskere en workshop den 1. marts. Her skulle AU’s forskere begrunde deres model, og der ville blive mulighed for en dybere faglig diskussion af beregninger af landbrugets kvælstofudvaskning. Men sådan blev det ikke, lyder det fra Molt.

”Jeg håbede da på en redelig faglig debat, men det blev en flad fornemmelse. I mit indlæg satsede jeg især på at fremhæve det uholdbare i deres lineære marginal-udvaskning (fordi udvaskningen vokser relativt, når der udvaskes over et vist punkt). Men min kritik og mit indlægs pointer blev ikke debatteret. Ikke et eneste kritikpunkt blev forsøgt imødegået. De undveg aktivt en debat, og hele setuppet med 11 oplæg lagde jo heller ikke op til det.”

Årsløn: 3.179.354 mio. kr.

SSI-professor er landets højest betalte offentlige forsker.
Han har hemmelig særaftale – tilsyneladende i strid med SSIs regler

Peter Andersen er epidemolog og stjerneforsker. For ti år siden optrådte han sammen med Statens Serum Instituts daværende direktør Niels Strandberg i artikler om et stort forskningsgennembrud (se foto fra februar 2008). Sammen med sit forskerteam havde han opfundet en ny tuberkulose-vaccine, der forstærker og forlænger virkningen af en anden vaccine. De første prøvninger på mennesker var ”særdeles lovende”, og det var fantastisk godt nyt for millioner af mennesker verden over, udtalte Strandberg.

SSI havde fået en sjældent jackpot, og hovedparten af SSIs 145 mio. kr. i patent-indtægter stammer formentlig herfra. Dermed er SSI en sjælden succeshistorie, for det er en kendt sag, at offentlige forsknings-institutioner har store kommercialiserings-afdelinger, som ikke tjener sig selv hjem på patenter / optioner / licensaftaler.

Millionløn plus opfinder-godtgørelse

Forskningschef, professor, dr.med.vet., Peter Andersen er således en sjælden succeshistorie. Som da også er blevet rigeligt belønnet for sin opfindelse, afslører en aktindsigt, som FORSKERforum har fået:

I 2016 fik han totalt udbetalt 3.567.807 kr. I 2017 fik han 3.179.354 mio. Det gør ham formentlig til landets bedst lønnede (offentligt ansatte) forsker.

Hans løn er sammensat af læge-professorlønnen på 1 million (inkl. pension). Og efter tb-vaccinen var patenteret 2008 fik Peter Andersen en ”opfindergodtgørelse” oveni . I årrækken 2008-2011 ca. 1. mio. årligt. Og i årrækken 2012-2017 blev bonus’en forhøjet til 1,3 – 2.6 mio. kr. Og det vil han også få i årene fremover.

Hemmelig særaftale sprænger SSIs regler

Peter Andersen er den eneste på SSI, som får sådanne millionbeløb. Han har ledet forskergruppen. Men der er også andre navne på de 25 SSI-patenter på tuberkulose-vaccine (ifølge Espacenet), så er han alene om at score kassen. Andre har dog modtaget 10.000 – 50.000 kr., fortæller aktindsigt.

Og Peter Andersens stammer fra hemmelig særaftale, som er indgået i strid med SSIs ”vejledning om pligter og rettigheder i forbindelse med patentering”. I §7 er angivet et max-loft på 1. mio. pr. år.

SSI vil ikke give aktindsigt i særaftalen.

Men SSI-vicedirektør Ole Jensen ville ikke interviewes om, hvordan §8 (”om godtgørelse ved egenproduktion og salg af produkter”) kan bruges som musehul til dispensation fra §7 (”om godtgørelse på IPR”). Han bad om at få spørgsmål fremsendt skriftligt, og så ville han svare skriftligt. Der stod FORSKERforum af, for det lugtede af undvigelse og forhandling.

Peter Andersen har ingen kommentarer til særaftalen.

Udflytnings-plan: Foragt for specialistviden?

4.024 arbejdspladser skal holde store flyttedag i forbindelse med regeringens ”Bedre Balance ll”-plan, bl.a. skal Miljøstyrelsen med over 400 ansatte flyttes fra København til Odense som led i anden runde med udflytningen af statslige arbejdspladser. Og Det Økonomiske Råds 30-35 ansatte skal til Horsens. Dansk Sprognævn med 15 årsværk skal til Bogense.

Regeringen ville ikke afvente en evaluering på den første udflytning (som kommer til sommer). Udflytningen begrundes sådan: ”Regeringen lægger vægt på, at placeringen af statslige arbejdspladser sker under hensyntagen til fastholdelsen og udviklingen af faglige miljøer. Hvor det har været muligt, er institutioner placeret i faglige klynger med henblik på at understøtte stærke faglige miljøer og videndeling”. (‘Bedre balance II’)

Men Statsministeren markerede til pressemødet, at udflytninger var en regeringsbeslutning, og han kunne og ville ikke angive faglige begrundelser for udflytningerne og deres geografi.

Erfaringsopsamling: Produktivitetsnedgang og pendling

Men der er lavet en kort “erfaringsopsamling” med ”læringspunkter” på 4 cases fra den første udflytningsrunde (Rambøll). Den fortæller, at meget få ledere (dvs. ingen) er flyttet med ud. Nyansatte erstatter ofte erfarne medarbejdere, som siger op lige efter udmeldingen om flytningen. Mange af dem, som bliver på arbejdspladsen, pendler fra større byer.

Der opleves en ”umiddelbar produktivitetsnedgang” alle steder. Flytningerne har betydet en stor arbejdsbyrde. Kunder og samarbejdspartnere har oplevet ”lavere niveau af service, og det har haft negative konsekvenser”.

Der er rekrutteret på brede stillingsopslag, og det har betydet ”diskrepanser i forventning til opgaver og opgavernes reelle karakter”. Dog: ”De nye føler, at de kan løse opgaverne på et tilfredsstillende niveau, men flytningen har særligt påvirket nogle af dem, som blev tilbage”.

Opsamlingen bruger ikke udtrykket, men der er sket et videnstab, som regeringen åbenlyst er ligeglad med, når udflytningsstedet ikke er sagligt/fagligt begrundet. Udflytningen er baseret på den tro, at statslige institutioner kan udføre deres arbejde lige godt, uanset hvor de er placeret i landet.

Derfor spørger FORSKERforum, om der bag udflytningen ligger en foragt for specialistviden: Vi er alle specialister, jf. Anders Fogh Rasmussens berømte afstandstagen til ”eksperter og smagsdommere”.

Efter to års passivitet: AU-rektor erkender problem

Politiken offentliggjorte en rundspørge, der fortalte, at ’sektorforskere’ føler sig presset eller manipuleret. Det fik AUs rektor til at varsle en AU-undersøgelse af ’problemets omfang’.

”Det er nye toner. Bedre sent end aldrig, for det er da glædeligt, at AUs rektor langt om længe vil åbne øjnene for, at forskere, der laver myndighedsbetjening oplever at have været under pres og at deres forskning bliver manipuleret. Det eksponerede BERLINGSKE og FORSKERforum jo allerede for to år siden, i starten af 2016. Siden er der afsløret løbende sager på miljøområdet, senest i november med AUs kritik af Molt-notatet, der lignede ’bestillingsforskning’ for Miljøministeriet”, siger professor em. Heine Andersen, der har lavet en ”hvidbog” om forskningsfrihedens status i Danmark.

”Trods de mange sager har AUs ledere hidtil benægtet, at AU har problemer med Miljøministeriet eller at AUs miljøforskere skulle være under pres. De lukkede øjnene, de afviste kritisk omtale som ’konspirationer’ og håbede øjensynlig, at omtalen ville gå i sig selv igen. Hvad den altså ikke gjorde, fordi der hele tiden dukker nye konflikter op”.

Ledelsen totalt passiv

Rektor Brian Bech Nielsen har hidtil forholdt sig passiv over for de kontroversielle sager. Og på trods af, at Heine Andersen efter balladen om Gyllegate i foråret 2016 opfordrede AUs ledelse til at gennemføre ”et tilbundsgående eftersyn for at få afklaret roller, procedurer og standarder, der sikrer uafhængighed, åbenhed og kvalitet i forskningen” (FORSKER­forum, april 2016).

AUs ledelse fik forelagt Heine Andersens analyse, men havde ”ingen kommentarer”.

”AUs ledelse var totalt passiv”, konstaterer Heine Andersen. ”På trods af de åbenlyse problemer gennemførte AUs ledelse ingen intern evaluering af forløbet. Tværtimod har ledelsen hver gang, der er afsløret problemer, henholdt sig til at udsende erklæringer om, at AUs miljøforskning skam ikke har været under pres fra ministerier og styrelser, at deres forskere ikke er pressede, at ledelsen har tillid til deres forskere, at deres forskere ikke har mundkurv på, at AUs forskere skam har fuld forskningsfrihed og lignende”.

Skal AU-ledernes rolle undersøges?

Heine Andersen hilser det velkommen, at AUs rektor nu vil undersøge ’problemets omfang’, men han er spændt på, om rektor vil undersøge AU-ledernes egen rolle. POLITIKENS rundspørge afslørede nemlig også, at hver 20. sektorforsker har oplevet at være under pres fra deres egen leder.

”Skal undersøgelsen kun fokusere på de menige forskeres ’opfattelse og etik’? Eller skal den også omfatte AU-ledernes rolle, for det er min analyse en stor del af problemet: AUs ledere for myndighedsbetjeningen har problemer med ’armslængde’ til ministeriets krav. Og de ’værne’ ikke om deres forskeres uafhængighed og forskningsfrihed. Det er jo netop derfor, at AUs menige miljøforskere kommer ud i minefeltet mellem forskning og politik”.

Og så er Heine Andersen spændt på undersøgelsens design:

”Vil rektor lave en (spørgeskema-) undersøgelse blandt sine ’sektorforskere’? Eller vil man også lave en analyse af, hvordan samarbejds-processerne har været mellem ministeriet og AU samt mellem AUs ledere og de menige forskere”?

Er Søren Pinds snak om dannelse bare tom værdipolitik?

Dannelse indgår slet ikke i hans nye bevillingsmodel eller i hans ’Udvalg for bedre universitets-uddannelser’?

Søren Pind har især brugt sin ministertid til at plædere for mere dannelse. Pind har siden sin tiltrædelse i nov. 2016 haft ca. 16 pressemeddelelser med temaet dannelse (ministeriets hjemmeside), og han har været omtalt sammen med udtrykket ”dannelse” i 325 artikler i medierne (INFOMEDIA).

Men bortset fra ideelle erklæringer har Søren Pind – på linje med forgængeren Esben Lunde – ingen KONKRETE lovinitiativer, anbefalinger, redskaber eller bevillinger til uni-ledelserne om, hvordan de skal indføre mere dannelse i uddannelserne/studierne.

FORSKERforum bad om interview og sendte spørgsmål. Men i tre uger havde ministeren ikke tid. Se spørgsmålene her:

1. Er det korrekt, at Pind ikke har taget konkrete initiativer til at fremme dannelsen i uddannelsessystemet?

Bevillingsmodel uden dannelse

Søren Pinds største politiske succes som uni-minister er utvivlsomt, at det lykkedes ham at lande en bred politisk aftale om et nyt bevillingssystem. Den erstatter delvis den kontroversielle dimensionering og fremdriftsreformen.

2. Hvis Søren Pind virkelig mente det med ”dannelse” alvorligt, havde det så ikke været en ide, at få det med ind som incitament eller ”kvalitetsindikator” i den nye bevillingsmodel?

Gersing-udvalget uden dannelse

Kommissoriet for Udvalg for bedre universitetsuddannelser (Gersing-udvalget) siger, at der er fire vigtige temaer:

a. Uddannelseskvalitet og høje krav til de studerende b. Fleksible og hurtige veje til et godt job, der imødekommer samfundets behov c. Teknologi som værktøj til styrket kvalitet og relevans d. Relevant og overskueligt uddannelsesudbud.

Men ”dannelse” indgår ikke som et selvstændigt tema og er faktisk slet ikke nævnt.

3. Er det ikke beviset på, at dannelsessnakken er tom værdipolitik, for her havde Pind jo en chance for at få det udmøntet som konkret politik/initiativ?

4. Hvorfor blev Gersing-udvalget ikke pålagt at afveje, hvordan høj studieintensitet/hurtig gennemførelse (udvalgets kommissorium) harmonerer med mere dannelse/refleksion? – for Pind er vel enig i, at disse faktorer konflikter?

Uforpligtende inspirationsgruppe

Søren Pind nedsatte i november en inspirationsgruppe om pædagogikum, der skal ”se på, hvordan et nyt filosofikum på universiteterne kan indføres”. Kommissoriet er uforpligtende, for det skal ikke forberede lovgivning, og der er heller ingen link Udvalget for bedre universitetsuddannelser.

5. Ligner inspirationsgruppen ikke mest en akademisk øvelse?

Ingen sammenhæng i politikken?

Udefra ser der således ikke ud til at være nogen sammenhæng mellem Pinds initiativer – ny bevillingsmodel, Udvalget for bedre universitetsuddannelser og dannelsessnakken – for ministeren knytter dem ikke sammen.

6. Er det korrekt, at der ingen sammenhæng er mellem dannelsessnakken og ministerens andre igangværende initiativer?

FORSKERforum ser frem til at få et interview med Pind i næste nummer.
Det vil blive offentliggjort, før Pind afholder sit årlige Uddannelsesmødet
d. 5-6. april med tema ‘dannelse’. Deltagerne er personligt inviteret.

Hvorfor mørkelægger KU

Under overværelse af begejstrede studerende og ansatte offentliggjorde Niels Bohr Institutet i september en samarbejdsaftale med det multinationale it-firma Microsoft. Men da FORSKERforum spurgte ind til KU-forskernes vilkår og rettigheder, kom KU’s prorektor Thomas Bjørnholm med svævende svar.

FORSKERforum søgte aktindsigt i kontrakten, men fik en groft overstreget/mørkelagt kontrakt som svar. Man kunne dog med enkelte klik afkode dokumentet, så FORSKERforum havde pludselig hele samarbejdskontrakten.

Da KU’s prorektor så blev stillet spørgsmål om den, truede KU med fogedforbud mod offentliggørelse og erstatningssag, fordi FORSKERforum angiveligt havde fået kontrakten ad ulovlig vej. Men tre medierets-eksperter afviste KU’s udlægning: FORSKERforum har ikke gjort noget ulovligt og kan roligt publicere om sagen.

FORSKERforum bad om interview med Bjørnholm og fremsendte spørgsmål. Men han nægter at deltage med henvisning til, at KU mener, at FORSKERforum har fået kontrakten ulovligt (via hacking af dokumentet).

Chefer og publicering i gråzone

DM-konsulent Jens Vraa-Jensen har læst kontrakten ud fra det offentliges og de menige KU-forskeres interesser: ”Kontrakten fortæller om en uigennemskuelig ledelseskonstruktion, hvor de to projektchefer er dobbeltansat, men tager de ansatte så mod ordrer fra en chef fra KU eller fra Microsoft? Og Microsoft har også veto-ret mod KU-forskeres publicering”.

Han undrer sig over hemmeligheds-kræmmeriet: ”KU-ledelsen prøver at hemmeligholde bindinger, som har offentlighedens interesse. Universitetsloven fastslår, at uni ideelt set skal lave videnudvikling og forskningsbaseret uddannelse i det offentliges interesse. Læst med bestemte øjne kunne man tro, at denne kontrakt var mere indirekte industristøtte end offentlige forskningsinteresser.”

De tunge økonomiske dele af kontrakten om ophavsret og mulige patenter (Intellectual Property) er svært gennemskuelige, og dem vil han ikke kommentere, også fordi det kan kategoriseres som ’forretningshemmeligheder’.

Økonomi overtrumfer principper

”Men kontrakten og mørkelægningen er principielt interessant, når KU som offentlig institution strækker sig så langt for at hente forskningspenge, at man ikke står hårdt på de offentlige interesser – herunder forskningsfriheden. Desværre er de økonomiske interesser så store, og jeg har ikke for nylig hørt om nogen, der sagde nej til kontrakter og penge, fordi kontrakten indeholdt uacceptable vilkår for forskerne. Men jeg vil gerne belæres, hvis nogle kan komme med aktuelle eksempler”, siger DM-konsulenten.

”Efter gennemgang af kontrakten er et hovedindtryk tilbage om, at ’værnet om forskningsfriheden’ – sikringen af forskernes rettigheder – ikke har høj prioritet hos dem på uni’erne, der laver kontrakter. Man er stærkt fokuseret på at hjemtage en stor kontrakt med en magtfuld privat aktør, for eksterne midler er et vigtigt succeskriterium for ledelsen – såvel økonomisk som hos politikerne”.

Tema: Forskningskontrakter s. 12-17 i det trykte blad

Embedsmandslønninger er løbet fra lektor-lønnen

Lønrelationen mellem lektorer og chefkonsulenter er i ubalance

”Lønrelationerne mellem lektorer og statens chefkonsulenter er i ubalance. Fagforeningerne har i mine øjne gode argumenter for deres overenskomstkrav om markante lønstigninger til lektorer samt seniorforskere og seniorrådgivere”, konstaterer AAU-lektor Jørgen Stamhus, der er løn- og arbejdsmarkedsforsker.

”Der er mange gode argumenter for at lave lønsammenligning mellem uni-lektorer og så embedsmandsgruppen ’chefkonsulenter’ i stat og kommuner. Men chefkonsulenternes løn er 13 pct. højere – og ikke mindst er deres antal næsten fordoblet 2011-2017. Det er en overraskende glidning, for det betyder, at de administrativt ansatte akademikere i staten har fået et ekstra karrieretrin, hvor de kan løbe fra lektorerne”.

FORSKERforums lønstatistik fortæller, at lektorer tjener 60.000 kr. mindre årligt end chefkonsulenter i stat/kommuner. Og at antallet af disse chefkonsulenter er steget eksplosivt med 85 pct. (2011-17), mens lektorens karriere-stillinger kun steg 20-33 pct. (hhv. professor mso og ordinære professorater).

Antallet af chefkonsulenter er steget fra 1.917 til 3.565. Antallet af lektorer er steget fra 3.482 til 4.048. Og lektorernes månedsløn er 52.000 kr., mens chefkonsulenterne tjener 58.000 (2017).

Uklare krav til chefkonsulent-stillingen

Ifølge Djøfs vejledning for karrierevejen for special- og chefkonsulent-kategorierne har ledelser i stat og kommuner brede rammer for at definere og bestemme kravene til stillingskategorierne, og dermed også indplacere eller forfremme medarbejderne, for der er hverken i overenskomsterne eller i stillingsbeskrivelser nærmere retningslinjer for, hvornår en stilling skal være en special- eller chefkonsulentstilling.

”Det er jo interessant, at kvalifikationskravene til en chefkonsulent-stilling er så udefinerede. Grænsefladen mellem fuldmægtig, specialkonsulent og chefkonsulent er flydende. Det er helt i modsætning til lektorstillingen og dens næste trin professoratet”, konstaterer Stamhus. ”Og hvis fagforeningerne troede, at den tidsbegrænsede stillingskategori professor mso (professor med særlige opgaver) skulle være et nyt karrieretrin for lektor på vej mod det ordinære professorat, har det ikke været nogen succes. Dels stilles der meget stramme og nogle gange specifikke kvalifikationskrav og man skal igennem en hård bedømmelse. Og dels viser statistikken, at der kun har været en vækst på 25 pct. i den kategori 2011-17”.

Embedsmændene fik et ekstra løntrin

Som udgangspunkt kan der kun i begrænset omfang knyttes personaleledelse til chefkonsulent-stillingen, for ledelse er knyttet til kontorchef-stillingen. Men hvis der indgår koordinering/projektledelse i forhold til andre akademikere taler det for, at der sker indplacering som chefkonsulent.

”Chefkonsulentstillingen blev oprettet som en karrierestilling fra fuldmægtig til specialkonsulent til chefkonsulent. Den var tænkt som et eksklusivt trin for de særligt kvalificerede, men væksten i antallet peger på, at der er sket en glidning, så det bliver en oprykning med visse automatisme. De administrativt ansatte akademikere har fået et ekstra karrieretrin! Den lempelige avancementsmulighed med lønforhøjelse har lektorgruppen ikke haft. Lektorerne har manglet en stillingskategori op til professoratet, fx ’lektor med særlige kvalifikationer’ med et særligt løntillæg, så lønnen bliver sammenlignelig med chefkonsulenterne”, siger Stamhus.

”Derimod ser der ud til at være en vis saglig begrundelse for lønforskellen på 80.000 kr. mellem uni-professorer og kontorchefer . Statens og kommuners kontorchefer har fået et voksende personaleansvar, som professorerne ikke har”

Borgmester-effekten?

”Man kan jo kun gisne om, hvorfor glidningen er sket. Vi ved ikke, om forskellen er begrundet i, at der i dag stilles større krav til de administratives kvalifikationer og opgave-varetagelse? Men i givet fald er kravene til lektorerne jo også steget…”, siger Stamhus.

”Bagved glidningen kan jo ligge, at statens ledere har villet have en opgradering af de administrative akademikere, hvor kompetenceløft skulle belønnes, fordi forvaltningsopgaver er blevet mere komplekse (med mere politisk rådgivning)? Det kan være systemets interne begrundelse, kombineret med en (Djøf-) fagforeningsstrategi, hvor man fik en ny stillingskategori, der skulle virke som lønmotor for dem, der ikke har ledelse og ikke skal være kontorchefer. Og statistikken afslører, at det har været en succes”, siger Stamhus.

”Der kan da også være noget ’borgmestereffekten’ i det, nemlig at de statsansatte akademikere sidder tættere på magten i Finansministeriet end underviserne på uni’erne, og at der derfor er større forståelse for opgradering af dem…”

Markant forskel i livsløn

Stamhus mener, at der grundlæggende er nogle disharmonier, hvor uni-sektoren er blevet glemt.

”Karrieresporet i uni-sektoren en stige: Hver gang, du skal løftes på stigen, skal du igennem en konkret bedømmelse efter voksende kvalifikationskrav. Så kontante krav stilles der ikke til en administrativ karriere”, siger Stamhus.

”Og uni-karrieren er meget længere og forsinket. Efter kandidateksamen går der ofte 7-10 år, før du bliver lektor (3 år som ph.d.-stipendiat og 3 år som adjunkt i tre år plus et par år som post.doc.). Anderledes med de administrativt ansatte: Her starter man som fuldmægtig, og efter få år kan man blive specialkonsulent og dernæst chefkonsulent før der er gået 10 år”.

Samlet set er der tale om en markant forskel i livsløn mellem studiekammerater, der vælger hver sin vej. Hvis man regner med, at den administrativt ansatte tjener 5.000 kr. mere pr. måned, giver det en lønforskel på 60.000 kr. pr. år i tyve år. Det giver en livsløn-forskel på 1,2 mio. kr…

GYLLEGATE.2: AU-ledelsen leverede bestillingsforskning og mundkurve?

Først var AUs vandforskere enige med kritisk rapport. Men BERLINGSKE afslører, at AU-ledelsen dikterede en anden kurs under
pres fra Miljøministeriet. De kritiske forskere blev tavse. Og AU-vandforskningen lavede et mod-notat, som støttede Esben Lunde

”Man kan da godt kalde BERLINGSKE afsløring af korrespondancen for ’en rygende pistol’. Vi får ikke klarere dokumentation på, at AUs miljøforskning forsøges politiseret, og at AU-ledelsen er villige til at bøje sig et langt stykke. Det dokumenteres jo sort på hvidt, at der er en intens kommunikation om, at AU skal modsige en rapport, der var kritisk overfor AUs baggrunds-arbejde bag Landbrugspakken og dermed også overfor ministerens lov.”

Lyder prof. em. Heine Andersens vurdering af BERLINGSKEs afsløring af mail og sms’er, der afslører intens korrespondance mellem Miljøministeriets topembedsmænd og AUs ledelse. Han er en af flere eksperter, som har set dokumentationen, og som vurderer, at ministeriet politiserer AUs myndighedsbetjening. Trusler om udlicitering af AUs 384 mio’s ”myndighedsbetjening” bruges til at presse AU til at komme levere ”bestillingsforskning”. Og det rejser tvivl om, hvorvidt man kan stole på armslængden og på AU-miljøforskernes troværdighed.

Krisemøde: AU-forskere skiftede holdning

Den konkrete konflikt handler om den kritiske Bjørn Moll-rapport, som
BERLINGSKEs journalister – Cavling-vindere på GYLLEGATE-sagen – omtalte i november.

Den konkluderede, at den omstridte lov om Landbrugspakken byggede på ukomplette faglige regnemodeller og manglede kvalitetssikring. En mere retvisende model ville sandsynligvis have forudsagt mere kvælstofudledning end Landbrugspakken forudsatte.

I BERLINGSKE anerkendte AUs miljø-forskere først rapporten, men få dage efter gjorde de ikke. I et notat og et indlæg i ALTINGET gik de tværtimod til modangreb på Moll-rapporten.

Og nu afslører BERLINGSKE så, at der bagved zigzag-kursenet krisemøde med et stort pres på de menige miljøforskere fra AUs ledelse.

Krisemødet blev indkaldt efter en hektisk korrespondance direkte mellem AUs ledelse og Miljøministeriets topledelse. Der blev udvekslet mere end 50 mails og SMS’er mellem parterne i de kritiske dag, viser BERLINGSKEs aktindsigt.

Miljøministerens problem

Miljøministeriet havde det akutte problem, at kritikken af Landbrugspakkens forudsætninger var meget ubekvem for minister Esben Lunde Larsen. Han skulle nemlig i samråd i Miljøudvalget tre dage efter – og han havde brug for at kunne bruge AU-forskningen som legitimation og figenblad.

Kontorchef Morten Ejrnæs fortalte utvetydigt AU-cheferne, at det var vigtigt for ministerie, at AU leverede en faglig redegørelse, som ministeren som kunne henvise til, og det fik de så i form at et notat, som blev offentliggjort dagen før samrådet.

Notatet blev offentliggjort onsdag morgen. Og det kunne minister Esben Lunde så henvise til i Miljøudvalget, mens Ida Auken (Rad.) højlydt kunne undre sig over, hvorfor AU-forskerne pludselig havde skiftet faglig vurdering.

Krisemøde med enhedsfront

Science-dekan Niels Chr. Nielsen indkaldte med 12 timers varsel til krisemøde. På en søndag og med alle advarselslamper tændt. Et par dage før havde han rundsendt varslet: ”Det drejer sig om vores faglighed, troværdighed, og selvfølgelig er vores evne til at vinde konkurrence-udsætningen på spil – og der er mange der gerne vil se os vindeskudt i den henseende” (mail til forskerne 26.nov.).

På krisemødet blev der dikteret en enhedsfront med talsmænd og der blev lavet en plan om at levere et opsamlende notat med kritik af Moll-rapporten til Miljøministeriet.

Efter mødet skrev dekan Niels Christian Nielsen i en mail til forskerkredsen. ”Det var rigtig vigtigt, at vi fik holdt mødet i dag – der er meget på spil. Det drejer sig om vores faglighed, troværdighed, og selvfølgelig er vores evne til at vinde konkurrenceudsætningen på spil”.

Og forskerne rettede ind, og fik lavet en modsvar til Moll-rapporten.

Ministeren kunne ved et samråd onsdagen efter henvise til notatet, som var offentliggjort om morgen. Og fra oppositionen undrede Ida Auken (Rad.) – eks- miljøminister – sig højlydt over AU-forskernes pludselige kursskifte.

Kritisk forsker: Ingen kommentarer

Krisemødet dikterede en konsensus-front, hvor alle pressehenvendelser skulle gå igennem prodekanen eller rektors pressechef. Men hvor professor Jørgen E. Olesen optrådte som talsmand i dagene efter. De faglige støtter, som havde udtalt sig i første runde om Moll-rapporten, blev direkte eller indirekte bedt om at tie stille, konstaterer Heine Andersen:

Men AU-forskerne er ikke meget for at snakke om det forløb. Så da BERLINGSKE bagefter spurgte en af forskerne, om krisemødet gav ham mundkurv på, lød svaret:

”Det har jeg ikke nogen kommentarer til. Du må kontakte AUs pressetjeneste om det spørgsmål”, svarer professor Stiig Markager (BERLINGSKE).

Det var Heine Andersen som afslørede de såkaldte ”mundkurvskontrakter”, som gav stor opstandelse og som førte til, at standardkontrakterne for myndighedsbetjeningen blev lavet helt om.

”Stiig Markagers ’ingen kommentarer’, taler jo for sig selv, for han bekræfter jo hermed indirekte, at han har fået mundkurv på…”, siger Heine Andersen.

Heine Andersen: Vel var det en mundkurv

”Vel var det en mundkurv. Dekanen havde jo indskærpet, at alle pressehenvendelser skulle gå gennem prodekanen eller AUs pressechef. Det kan ikke opfattes som andet en eksplicit og ulovlig mundkurd. Demanen svigter pligten til at ’værne om forskningsfriheden, og at ’tilskynde forskerne’ til videnspredning”, konstaterer Heine Andersen.

”I praksis satte AU-ledelsen altså mundkurv på deres kritiske forskere. Men denne sag viser, at selv om ’mundkurvs-kontrakterne’ er afskaffet, så er der mange andre metoder til at lukke ned for kritiske forskere og forskningsfriheden. Ledelsen kan spille ministeriets politiske spil på mange måder: De kan diktere en bestemt proces og konsensus udadtil. De kan udpege talsmænd, og bede forskere med afvigende holdninger om at tie. De kan centralisere kommunikationen hos kommunikationschefen m.m., siger han.

”Men alt sammen kræver det en ledelse, som er villig til at bøje sig for pres udefra”.

Rektor også indblandet

Hvor vigtigt notatet var for ministeriet og for AUs ledelse, viser sig ved, at AU-rektor Brian Bech-Nielsen personligt var involveret, selv om det sagligt set handlede om en faglig vurdering, hvor rektor er lægmand. Kl. 22.53 tirsdag aften orienterede rektor nemlig Miljøministeriets dept.chef Henrik Studsgaard om at AU-forskerne nu havde et modsvar klar på Moll-rapporten: ”Vores forskere skriver desuden et indlæg til morgendagens altinget, som følger op på redegørelsens hovedkonklusioner”.

Om sit motiv til at skrive til ministeriets topmand forklarer rektor bagefter, at Molt-rapporten udtrykte så ”bastant kritik” af universitetets arbejde, at det var naturligt, at han orienterede dept.chefen før AU-notatet blev lagt på AUs hjemmeside.

Forskning til politisk forhandling

”Korrespondancen mellem cheferne i ministeriet og AU har en tydelig politisk undertone og et pres for at AU leverer. Der er hektisk ’damage-control’ og AUs ledere indkalder til et krisemøde på en søndag. Og så laver de et notat, som passer til ministeriets forventninger, og som ministeren kan bruge politisk. Det er svært at se notatet som andet end et stykke ’bestillingsforskning’. Parterne kan sige, at notatet skam er udarbejdet med fuld armslængde og helt uafhængigt. Men hvorfor var der så brug for den intense korrespondance”, spørger Heine Andersen.

”Uni-forskningen bliver på den måde til direkte aktør i den politiske proces, hvor forskning er til forhandling – helt i strid med forskningens uafhængighed”.

Esben Lunde: Fuld tillid til AU-forskningen

Miljøminister Esben Lunde Larsen blev rasende i Miljøudvalget over, at der blev stillet spørgsmål ved AU-vandforskningens uafhængighed, som han blankt afviste. Men han vil ikke interviewes af BERLINGSKE. I en mail erklærer han, at han har fuld tillid til, at den myndighedsbetjening, som Aarhus Universitet leverer, er baseret på grundige faglige overvejelser.

”Jeg har derfor også fuld tillid til, at universiteter og forskere agerer professionelt i deres virke og til enhver tid insisterer på deres forskningsfrihed og uafhængighed. Det er universiteternes adelsmærke”, skriver Esben Lunde Larsen i e-mail. Og så gemmer han sig i øvrigt bag rektor Brian Bech-Nielsens forsikring om, at hans forskere skam ikke lader sig udsætte for pres.

KU: Dobbeltansættelser og vetoret

Kontrakt – som søges mørkelagt – afslører chefer med kasketproblem og publicerings-begrænsninger for de ansatte

Under overværelse af begejstrede studerende og ansatte offentliggjorde Niels Bohr Institutet i september en samarbejdsaftale med det multinationale it-firma Microsoft, hvis medarbejder nu skal arbejde tæt sammen med instituttets forskere om at udvikle og bygge verdens første almene kvantecomputer. Hvis det lykkes, kan det føre til maskiner med hidtil uset regnekraft.

I en aktindsigt fik FORSKERforum et overstreget dokument, som KU/Microsoft imidlertid havde glemt at kryptere, så det kunne nemt afkodes. Men da FORSKERforum stillede konkrete spørgsmål, gik KU og prorektor Thomas Bjørnholm i baglås. Han vil ikke svare på spørgsmål, selv om de ikke handler om ”forretningshemmeligheder”, men derimod om, hvorfor der står sådan og sådan i kontrakten om styringsrelationer, de ansattes publiceringsret m.m.

DM-konsulent Jens Vraa-Jensen har læst kontrakten ud fra det offentliges og de menige KU-forskeres interesser, og han vurderer, at KU’s hemmelighedskræmmeri ikke stemmer med KU-ledelsens forpligtelsen overfor offentligheden og overfor de menigt ansatte.

Chefer med kasketproblem

I kontrakten er det hemmeligstemplet, at professorerne Charles Marcus og Peter Krogstrup er ledere af projektet, og at de har dobbelt-ansættelser (som udgangspunkt 50/50) ”med ligesidede roller og forpligtelser overfor parterne”, hhv. KU og Microsoft (Dual Appointments, pkt. 2.6). Kontrakten er tilsvarende skruet sammen, så KU og Microsoft er ligestillede parter 50/50, hvor ikke andet er aftalt.

De to ledere skal vejlede master- og ph.d.-studerende, undervise og afvikle seminarer samt foretage uafhængig forskning efter eget valg. I dele af deres ansættelse opfattes de som en del af KU’s faculty, men dette må ikke gribe ind (’interfere’) med deres forpligtelser overfor Microsoft, står der i deres kontrakter.

”Det er en usædvanlig ansættelsesform, som kan give loyalitetsproblemer for lederne, for skal de være mest loyale overfor de offentlige interesser eller Microsofts private? Skaber dobbeltansættelserne 50/50 ikke et kasketproblem for de to ledere, fordi de ikke udtrykkeligt har deres hovedforpligtelser/loyalitet hos KU? De kunne have personlige (IP- eller pekuniære) fordele i at være mest loyale overfor Microsoft”, siger DM-konsulenten.

Dobbeltansættelser med ’ligesidede forpligtelser’

Da kontrakten blev offentliggjort under stor festivitas i september, spurgte FORSKERforum, om man kunne forestille sig situationer, hvor KU-forskere skal tage imod ordrer fra en Microsoft-chef. Prorektor Bjørnholm forsikrede, at samarbejdsaftalen angiver klare kommando-forhold, underforstået at KU-ansatte ledes af KU-chefer. Og NBI-institutleder Jan W. Thomsen forsikrede, at han aldrig ville pålægge sine forskere noget, som kunne anfægte deres forskningsfrihed.

”Kontrakten afslører imidlertid en usædvanlig ansættelsesform. Som dobbeltansættelserne er aftalt med ’ligesidede forpligtelser’ betyder det 50/50 pct. Hvis man mener alvorligt, at man vil have klare kommandoveje, må der være klar adskillelse mellem, hvor den enkelte leder er ansat, og en ansat i Microsoft bør ikke have ledelsesbeføjelser overfor en universitetsansat”, siger DM-konsulenten.

”Og hvorfor er det så vigtigt for KU-ledelsen at holde de menige uvidende om, at de skal tage imod ordrer fra en Microsoft-chef? KU-forskerne er jo ansat på en offentlig institution og skal agere efter universitetets ideelle formål i Universitetsloven. Det er helt urimeligt, at de er underlagt kommando-forhold, som de ikke kender, når de uvidende kan komme til at tage imod ordrer fra en Microsoft-chef.

Og sat på spidsen: ”Hvordan og hvor kan de menige KU-forskere sige fra, hvis de oplever, at de sættes til at arbejde mere i Microsofts end i KU’s interesser – hvor Microsoft har skjult instruktionsbeføjelser over en KU-ansat?”, spørger han.

Publiceringsbegrænsninger

Af de hemmeligholdte publicerings-bestemmelser fremgår, at før en forsker eller en studerende på projektet kan publicere et paper – ”inklusive, men ikke begrænset til konference-præsentationer”, skal KU sikre, at denne ikke indeholder patenterbare aspekter eller nogen confidentiel Microsoft-information. ”For at undgå enhver tvivl, skal KU i tvivlstilfælde mindst 30 dage før frigivelse sende dette til Microsofts projektdirektør (LSL, tilknyttet Quantum-projektet) med henblik på gennemsyn og kommentarer. Hvis ikke der kommer sådanne kommentarer inden fjorten dage, kan KU-forskeren udgive”.

Men siger Microsoft nej – måske fordi paper’et afviger fra projektet – gives i praksis en vetoret til Microsoft (for hvis der er uenighed, sendes afgørelsen i et paritetisk udvalg, 1/1-leder fra hhv. KU og Microsoft). Og kan der ikke opnås konsensus, ser det ud til, at forskerens publiceringsønske er afvist (rejected).

”I praksis har Microsoft således en vetoret, fordi de kan afvise en beslutning. Men den slags blokeringer er helt i strid med uni-lovens bestemmelser om, at ledelserne skal ’værne om forskningsfriheden’, for en stor del af den frihed handler jo netop om fri publiceringsret og frihed til at fremlægge og diskutere i offentligheden”, siger DM-konsulenten.

Microsoft kan misbruge vetoretten

”Peer review” fra videnskabelige fagfæller er desuden en afgørende vigtig kvalitetssikring af forskning. Og det er jo universitetskrav, at de ansatte skal forskningsmeritere sig via publicering – hvorfor må de menige KU-ansatte ikke få at vide – via indsigt i kontrakten – at der er begrænsninger på deres forskningsfrihed, fordi Microsoft har vetoret overfor deres publikationer?”

Han erkender, at der kan være tilfælde, hvor publicering kan afvises med henvisning til, at paper’et indeholder fortrolige oplysninger om opfindelser el.lign.

”Men bestemmelsen kan misbruges, så Microsoft styrer al publicering ved at sige nej. I stedet for denne vetoret burde der stå, at KU har den afgørende beslutningsret i tilfælde af uenighed – som der i øvrigt står i standardkontrakterne om forskning i myndighedsbetjeningen”.

Synes Bjørnholm, kontrakten er OK?

Der er i kontrakten enkelte referencer til ”dansk lovgivning”, herunder om tech-trans, lov om opfindelser ved offentlige forskningsinstitutioner (4.3).

”KU overholder formentlig lovens bogstav. Men det ligner en kontrakt mellem to private aktører, når der i kontrakten ingen reference er til uni-loven (herunder dennes sikring af de ansattes forsknings- og publiceringsfrihed), selv om dette vel er fundamentet for de danske uni’er og for de ansattes rettigheder/forpligtelser”, siger DM-konsulenten.

Mange af de spørgsmål, som DM-konsulenten stiller her, har FORSKERforum forelagt for KU’s prorektor Thomas Bjørnholm. Og så var der et tillægsspørgsmål:

Mener pro-rektor, at sådanne kontrakter med private firmaer – med uklare kommandoforhold, begrænsninger i publikationsretten m.m. – hører hjemme på et offentligt dansk universitet?

Men det fik vi altså ikke svar på.