Forfatterarkiv: admin

CBS: Al undervisning suspenderes

– Mandag d. 23 april, udsigt til konflikt –

Hvis overenskomstforhandlingerne bryder sammen, og der bliver konflikt fra d. 7. maj vil det gribe ind i afvikling af eksamensforberedelse og i værste fald også i skriftlig eksamen, som mange steder starter 20. maj.

”Lockout betyder, at arbejdsgiverne midlertidigt opsiger ansættelsen for dem, som er medlemmer af fagforeninger i en ok-konflikt. Men nogle er ikke medlemmer – herunder mange af vores udenlandske kolleger – så nogle studerende vil få undervisning og andre ikke. Det er jo helt ulige betingelser”, siger lektor Ole Helmersen, som er fællestillids-repræsentant for DMs medlemmer.

”På CBS har ledelsen derfor fornuftigvis meldt ud, at i tilfælde af lockout, vil al undervisning blive suspenderet: De studerende skal jo ikke være ulige stillet som i et lotterispil. Og konflikten skal heller ikke medføre splid mellem kolleger på fagene, kan jeg tilføje …”

SDU: Ledelsen tøver

På SDU har tillidsfolk prøvet at overtale ledelsen til, at lukke al undervisning ned:

”Ledelsen har meldt ud, at al undervisning vil blive suspenderet., s å de studerende stilles ens, hvad angår undervisningsafvikling. For hvad med dem, som har lovkrav undervisning, eller som skal deltage i obligatoriske laboratorie-øvelser? Og på SDU er der tilmed det særlige forhold, at nogle lærere og studerende kommer langvejs fra, og måske ikke kan komme frem”, fortæller fælles-tillidsrepræsentant Bjarne Andersen. ”Det er jo kaotisk, så det mest hensigtsmæssige ville være at lukke al undervisning. Men det har ledelsen nølet med – de vil ikke være det eneste uni’, som gør det …”

Ledere er undtaget

Udsigten til konflikt og lockout har skabt masser af turbulens:

”Der er rejst masser af lavpraktiske spørgsmål: Skal jeg tage hjem, hvis jeg er til konference i Kina (svar: ja). Hvis jeg er ph.d.-studerende i sidste fase, får jeg så fristforlængelse? Skal jeg tage hjem, hvis jeg er på mit lange udlandsophold (svar: nej, du har fået dispensation). Og så videre”, forklarer Helmersen.

”Men der er også stillet store principielle spørgsmål: Hvorfor skal vi strejke, fordi vi skal være solidariske med skolelærerne? Nogle ansatte har desværre ringe forståelse for solidaritet, samtidig med at det kan skabe kollegial splid, at nogle er medlem af fagforeninger og andre ikke…”.

Nogle ansatte har også brokket sig over, at de er lockout’et med henvisning til, at de er ”ledere”. Og på nogle uni’er har ledelser undtaget nogle med henvisning til det samme, selv om de pågældende ikke har lederbeføjelser. SDU-tillidsmanden har en klar fortolkning:

”Man er jo ikke leder, fordi man er professor og har mus-samtaler. Man er leder, når man er i lønramme 36+, når man har økonomisk ansvar og har instruktions-beføjelser over personale”.

Stor utilfredshed med feedback på ansøgninger

FORSKNINGSRÅDENE: 3 ud af 4 ansøgere, der ikke får støtte, er decideret utilfredse med kvaliteten af begrundelserne, afslører evaluering fra Danmarks Frie Forskningsfond

De faglige råd i Danmarks Frie Forskningsfond (DFF) er ikke gode nok til at begrunde, når de afviser forskningsansøgninger. Det indikerer en evalueringsrapport, som DFF selv har lavet omkring Sapere Aude-bevillingerne.

Rapporten tegner generelt et positivt billede af virkningerne af Sapere Aude-midlerne, særligt i forhold til, at det giver et ”karriere-boost” til forskeren, der får bevillingen.

Til gengæld er de 87 procent af ansøgerne, der ikke får noget ud af deres anstrengelser, knap så begejstrede. Og det er særligt kvaliteten af tilbagemeldingerne, den er gal med, ifølge de afviste. 3 ud af 4 af de adspurgte svarer ’utilfredsstillende’ eller ’meget utilfredsstillende’ omkring tilbagemeldingen fra de faglige råd. Det er noget bedre for dem, der har haft deres ansøgning i ekstern bedømmelse. Her er kun halvdelen utilfredse med kvaliteten af tilbagemeldingen, mens den anden halvdel er tilfredse.

Fik ikke begrundelse

Ifølge rapporten skyldes utilfredsheden især, at ansøgerne oplever, de ikke har fået en tilstrækkeligt grundig begrundelse af afslaget.

”Jeg synes, at det var en god ansøgning, og jeg fik en rigtig god evaluering. Så mine forventninger var høje. Men jeg blev ikke inviteret til interview, og jeg kender ikke begrundelsen. Jeg bilder mig ind, at det måske er, fordi de mere teoretiske forskningsprojekter ikke kommer i betragtning ved rådene. Det føltes som en mærkelig afgørelse”.

Sådan lyder det eksempelvis fra en af de ansøgere, der er blevet interviewet til evalueringsrapporten.

Tallene lægger sig tæt op ad en problemstilling, FORSKERforum skrev om i efteråret 2017. Her kritiserede lektor ved KU Jan Faye, at de faglige råd ikke har bredde til at dække alle ansøgninger med faglig specialviden.

Inkonsistens

Professor i retorik ved KU Christian Kock genkender problemet med utilfredsstillende tilbagemeldinger på ansøgninger. Han har ikke selv søgt Sapere Aude-midler, men han har søgt andre kollektive forskningsmidler i DFF, og her har han oplevet, hvordan en ansøgning har fået kritik og er blevet afvist. Efterfølgende har gruppen forbedret og rettet op på kritikpunkterne, men i den nye ansøgningsrunde har bedømmelsesudvalget så blot anført helt nye kritikpunkter.

”Bedømmelsen indbefatter åbenbart ikke, at man læser, hvad man skrev året før, og om der er konsistens i forhold dertil, samt om der er sket forbedringer på de kritiserede punkter. Det giver et indtryk af en inkonsistens og vilkårlighed, som er skuffende og utilstedelig over for seriøse ansøgere,” siger Christian Kock.

For lidt faglig bredde

Han mener som Jan Faye, at det er et problem, når DFF ikke i tilstrækkelig grad bruger eksterne bedømmere, så man sørger for, at ansøgere fra alle fagområder bliver vurderet af mindst en person med ekspertise på området. Han forsker selv inden for et smalt område, og det har konsekvenser for den faglige indsigt i hans ansøgninger, mener han.

”Ingen af de gange, hvor jeg har været med i en ansøgning, har ansøgningen været set af en eneste person med fagkyndighed inden for mit fagområde – hverken i det eksterne panel, som alle ansøgninger vurderes af, eller i selve forskningsrådet. Der har dermed ikke været tale om det, man i andre sammenhænge kalder ’peer review’, idet de involverede bedømmere ikke har været mine faglige ’peers’,” siger han, og kalder det ”en fagligt mangelfuld discount-løsning, som man ikke kan være bekendt”.

Fondsformand vil ikke interviewes

Fondsformand Peter Munk Christiansen vil gerne tale om kønsaspekter i rådet ansøgninger.

FORSKERforum ville dog have interviewet DFF’s bestyrelsesformand Peter Munk Christiansen om rapportens kritik af feedback. Han er anført som kontaktperson på pressemeddelelsen. Han ønskede imidlertid ikke at forholde sig til utilfredsheden med tilbagemeldingerne:

”Jeg sidder over denne gang,” lød det afvisende svar.

FORSKERforum spurgte så DFF’s pressekontakt om, hvem der så kan besvare spørgsmål på DFF’s vegne, men har ikke fået nogen tilbagemelding.

Rådsformand: Tager tal alvorligt

Andelen af ansøgere, der frasorteres uden eksternt review, har været stigende frem mod 2017, hvor det var lidt over 70 procent. Ifølge rapporten skyldes det delvist et stigende antal ansøgninger.

Der er forskel på utilfredsheden med tilbagemeldingerne fra de fem faglige råd. Værst er det i Samfund og Erhverv (FSE), hvor 56 procent er meget utilfredse, og 24 procent er utilfredse. Til sammenligning er der mest tilfredshed i Teknologi og Produktion, hvor 59 procent er meget utilfredse/utilfredse.

FORSKERforum bad FSE’s formand, David Dreyer Lassen, tage stilling til problemet, og her tages det alvorligt.

”Folk, der ikke får en bevilling, er altid ærgerlige, og det er fair nok. Men fra FSE’s synspunkt er det problematisk, at vi ligger, hvor vi ligger, og det er noget, vi har diskuteret i rådet og rundt omkring,” siger han.

Han fortæller, at FSE har haft en praksis, hvor man i forhold til de andre råd giver mere kortfattede tilbagemeldinger, men til gengæld lader det stå åbent for folk at ringe til rådet og få en mere detaljeret forklaring.

”Vi har nu undersøgt, hvor mange der bruger den mulighed, og det er der ikke så mange, der gør. Så nu har vi vedtaget, at vi vil give folk mere udførlig skriftlig feedback, og så vil vi også gøre mere ud af at gøre folk opmærksomme på den her mulighed.”

Vil være mere udførlige

David Dreyer Lassen kan ikke genkende kritikken omkring manglende faglig bredde – som Jan Faye og Christian Kock peger på – for FSE’s vedkommende, hvor man har gjort meget brug af eksterne bedømmelser.

”Vi har i FSE traditionelt sendt langt de fleste i ekstern bedømmelse, og de, som kommer i eksternt review, bliver sendt ud til folk, der har ekspertviden inden for netop det område. Her får ansøgningerne typisk mellem to og tre vurderinger fra eksperter,” fortæller han.

Derfor tror han ikke, at problemet løses ved at sende flere ansøgninger i ekstern bedømmelse.

”Hvis det var løsningen, skulle FSE’s tal jo se gode ud, da vi har gjort det mere end de andre. Jeg har svært ved at udtale mig om de andre råd, men jeg mener egentlig, vi er eksemplet på, at det ikke handler om manglende brug af ekstern bedømmelse. Det er det med, at folk ikke får bevillingen, og så selve tilbagemeldingen. Og i FSE tager vi fat i det og giver en mere udførlig tilbagemelding,” siger David Dreyer Lassen.

lah

Norge: Lakseforskning i konflikt-zone

Forskning på kontrovercielle samfundsområder fører til kontroverser med erhvervsliv og myndigheder

”Det er min oplevelse, at norske forskere generelt har en stærk idealistisk tro på akademisk frihed. Man tror, man har den. Derfor kom det som en stor overraskelse for mange norske forskere, da konflikten om lakseforskningen afslørede, at forskere på kontroversielle forskningsområder faktisk er udsat for stort politisk-økonomisk pres”.

Det forklarer journalist Simen Sætre fra det norske MORGENBLADET, som i en artikelserie har afdækket et inficeret forskningsmiljø omkring opdræt af norsk burlaks. Det har dels skabt debat om burlaksenes sundhed, dels om fiske-forskningens frihedsgrader. Konflikten handler om pres for at nedtone eksistensen af lakselus, hvorvidt kemi i fodertilskud er sundhedsskadelig, samt om offentlige myndigheder, som har lidt for tætte bånd til fiskeerhvervslobby og -interesser.

Ugeavisen MORGENBLADETs artikler fortalte, at der er kritiske lakseforskere, som – efter at de har præsenteret deres kritiske resultater eller indikationer – er landet i konflikt med politisk-økonomiske interesser. Deres forskningsfinansering er tørret ud, eller deres forskningsfokus er forsøgt drejet. Det har også haft store personlige omkostninger for nogle yngre kritiske forskere at lægge sig ud med magtfulde interesser i systemet eller i fiskeerhvervet. En er langtidssygemeldt, og en anden er stoppet på området.

Kritisk forskning under pres

MORGENBLADETs artikler afslørede, at uafhængige og kritiske lakseforskere oplever et pres fra det norske næringsliv og fra myndigheder, mener forskningsleder Ingrid Agathe Bay-Larsen, som allerede i 2016 var ude med advarsler om, hvordan “opdrags-forskningen” kolliderer med magtfulde interesser.

Dengang var det sager om det statslige olieselskab Statoils påvirkning af forskningsfriheden, som skabte debat. Men problemet er det samme i dag:

”Lakseforskerne forsker i et vanskeligt felt mellem næringsinteresser og samfundsinteresser, fx folkesundhed. Og det gøres med krav om ’samarbejde’ og ’partnerskaber’ med aktører, som har politiske og økonomiske interesser. Forskere på kontroversielle samfundsområder – laks, olie, miner, indvandring, klima osv. – risikerer at komme under pres, fordi der er økonomiske og politiske interesser involveret”.

Hun oplever, at forskere inddrages som eksperter i samfundsdebatten, og de kan blive ufrivillige aktører: ”De skal afgive uafhængige vurderinger. Men forskere på kontroversielle områder spiller ind på politiske felter, hvor de risikerer at skulle tåle både hetz og chikane i kommentarfeltet! De er under pres. Politiske parter vil måske søge at mistænkeliggøre deres indspil for at være ’politiseret’. Derfor stilles der store krav til, at forskerne skal optræde ’neutralt’. Og der stilles strenge krav til bevisbyrden og metode, hvor der fortløbende stilles nye krav til beviser, fx på konkrete miljø- eller helseproblemer”.

– Se mere i det trykte blad–

Pepke fortsætter angreb på FORSKERforum

FORSKERforum fik påtale fra PRESSENÆVNET, fordi FORSKERforum ikke forelagde klimaforsker Katherine Richardssons karakteristik af DTU-lektor Jens Olaf Pepke Pedersen, som en der udtaler sig om klima ud fra ”snæver fagekspertise”.

Men PRESSENÆVNET mente ikke, at det var kritisabelt, at FORSKERforum karakteriserede Pepke som ”klimaskeptiker”.

Det er Pepke tilsyneladende utilfreds med. I et vredt indlæg i ALTINGET fortalte han (3. april), at der har været flere klager til PRESENÆVNET over FORSKERforum, bl.a. den fra ham selv, Helmuth Nyborg og en AU-institutleder (om fyringen af en kritisk vindforsker). Pepke har tilmed indsendt to nye klager til PRESSENÆVNET.

Og så appellerer han til Djøfs og DMs ledelser om at gribe ind over for FORSKERforum: Hvor er jeres journalistiske etik?

Pepkes nye klage: ’De 97 pct. er en misforståelse

Pepke har indsendt en ny klage, nu over FORSKERforums omtale af sagen i Pressenævnet (FORSKERforum 312, marts). Han vil igen ikke benævnes ”klimaskeptiker” eller som tilhørende ”de tre pct. klimaskeptikere”, der ikke mener at den globale opvarmning er menneskeskabt.

FORSKERforum så ikke så noget problem i at karakterisere Pepke som ”klimaskeptiker”, fordi PRESSENÆVNET ikke påtalte dette (idet Pepke over for Pressenævnet ikke bestred, at hans forskningsresultater tilhører et mindretal af klimaforskere). Men Pepke mener ikke, at det giver ret til at kalde ham ”klimaskeptiker”, fordi ”klimaskeptiker ikke nogen anerkendt definition”.

FORSKERforum brugte betegnelsen, fordi anerkendt forskning i klima-kommunikation (fra bl.a. John Cook m.fl.) har fastslået, at der blandt 90-100 pct. klimaforskere er konsensus om, at mennesket forårsager global forskning, med studier der konvergerer med en konsensus på 97 pct. (Og det anerkendte engelske dagblad GUARDIAN opererer således med en fast rubrik: ”The 97 percent”.

Men Pepke vil ikke anerkende den forskning og begrebet: ”John Cook og medarbejdere er ikke uvildige iagttagere til klimadebatten, men har tværtimod aktivt bidraget til den misforståelse, der eksisterer omkring den såkaldte 97 pct’s konsensus”, eftersom Pepkes gennemgang af 97/3 -analysen ”viser, at der blot er konsensus om, at mennesket i et eller andet omfang bidrager til opvarmningen” (Pepke til PRESSENÆVNET).

FORSKERforum: Mistænkeliggørelse

FORSKERforums redaktører (formændene for forskermedlemmer i DM og Djøf) besvarede Pepkes udfald i ALTINGET. De respekterer PRESSENÆVNETS påtale om, at Pepke skulle have været hørt. Men klagerne indgår i en bitter klimadebat:

”FORSKERforum oplever, at Pepke gennem klager til Pressenævnet og mistænkeliggørelse i Altinget forsøger at fremtvinge en normalisering af den klimaskeptiske position. Beviser for menneskeskabte klimakonsekvenser er anerkendt af FN i IPCC, COP21, 22, 23, underskrevet af danske ministre og støttes af 97 procent af forskerne.

Alligevel forsøger de tre procent konstant at påvirke pressen med ønsker om at ‘høre den anden side’, og dermed give indtryk af at videnskaben står delt” (ALTINGET 12. april).

Og fra USA lyder kommentaren (pr. email) fra John Cook: ”FORSKERforums fejde med mr. Pedersen forekommer helt bekendt – ‘klimaskeptikere’ er meget nøjeregnende med ikke at blive karakteriseret sådan …” .

Lockout: Forsøgsdyr risikerer nødslagtning

Der er rod i Moderniseringsstyrelsens liste over, hvem der skal undtages fra lock-out 10. april. Derfor risikerer 350 forsøgs-køer at skulle tå gå uden foder eller i værste fald at skulle nødslagtes. Der er nemlig ikke mandskab til at passe dem, for de ansatte på AUs Institut for Husdyrvidenskab er på listen over de lock-out’ede.

Institutleder Klaus Lønne Ingvartsen havde egentlig indstillet samtlige sine medarbejdere ved instituttets forsøgsdyrsfaciliteter til at blive undtaget lockouten. Men ingen var at finde på den liste, der kom ud 9. marts. Hvis det kommer til lockout, kan det få voldsomme konsekvenser for instituttet og ikke mindst forsøgsdyrene.

”Jeg kan slet ikke forestille mig den situation. Det vil betyde, at dyrene ikke bliver passet. I sidste konsekvens kan vi blive nødsaget til at aflive forsøgsdyr,” siger Klaus Lønne Ingvartsen.

Forsøgsdyr

Han fortæller, at instituttet blandt andet har 350 køer, 1500 mink, en besætning af søer samt fjerkræ gående, og der er ca. 50 medarbejdere, som Klaus Lønne Ingvartsen ønskede undtaget, så de kan passe dyrene. Der kan være enkelte medarbejdere, der ikke er omfattet af lockout, fordi de ikke er medlem af fagforeningerne, men han vurderer ikke, de er nok til at kunne passe dyrene forsvarligt.

”Det er specialistopgaver at sørge for vores forsøgsdyr. Det er ikke alle mulige andre faggrupper, der kan og må varetage de opgaver. Jeg ser ingen alternativer til at få de medarbejdere undtaget lockouten,” siger han.

Seniorforsker Steen Henrik Møller har med instituttets mink at gøre. Lockout kan betyde, at dyrene skal aflives: ”Hvis dem, der passer dyrene ikke må komme på arbejde – det kan man ikke udsætte dyr for. Det er svært at forestille sig, man ikke finder en løsning. Men hvis det ikke lykkes, må man i sidste ende aflive dyrene. Det er jo helt grotesk”.

Og hvad angår minkene – som skal have hvalpe i slutningen af april – håber han i princippet på, at der ikke sker en udsættelse af lockouten. For jo længere, man kommer hen i april, jo mere stiger arbejdsmængden…

Bordet fanger: Lockout med konsekvens

Moderniseringsstyrelsen har 9. marts udvalgt, hvem der skal lockout’es på universitets- og forskningsområdet. Systemet fanger, så det er overenskomstbrud, hvis Styrelsen efterfølgende hovsa-undtager områder, som man havde glemt.

Bordet fanger, indrømmer Styrelsen: ”De bilag, der er vedlagt til Finansministeriets lockoutvarsler, kan desværre ikke ændres” (mail til FORSKERforum).

Efterfølgende undtagelse kan kun ske igennem en særlig forhandling og accept fra Akademikerne (som paraplyforhandler for universitetsområdet). Styrelsen kan henvise til, at noget efterfølgende bør undtages som uopsætteligt livsvigtigt.

Akademikerne kan holde fast i, at det er regelbrud, hvis Styrelsen hovsa-undtager dyrepasserne bagefter, uden accept fra modparten. Og omvendt står Akademikerne også med et dilemma: Hvis de accepterer undtagelse af dyrepasserne, så underminerer de deres forhandlings-magt …

– SE LOCKOUT S. 6-9 I DET TRYKTE BLAD –

Ekspert: Management uden faglighed

Gersing-udvalget foreslår ledelsesstyring af studienævnene, så lærere og studenter afkobles. Hvad er begrundelsen, spørger engelsk uddannelsesforsker

”Uklart ledelsesansvar er noget hø. Derfor anbefaler vi at ændre kompetence­fordelingen en smule mellem studienævnene og ledelserne”, lød det udramatisk fra formanden for Gersing-udvalget, dept.chef Agnete Gersing, da hun begrundede, hvorfor hendes udvalg foreslår afmontering af studerendes og lærerernes medindflydelse på studium og kvalitetsarbejdet i studienævnene.

Forslaget mødes med vantro hos den engelske uddannelsesforsker Terence Karran: ”Danmark ligger i forvejen meget lavt på forskningsfrihed og medbestemmelse i internationale sammenligninger – og nu står Danmark til at få endnu lavere score. Hvordan begrunder de sådan et forslag? Tror de virkelig, at det vil give mere kvalitet i uddannelserne at give mindre kollegial medbestemmelse til fagmedarbejderne på studierne? Forskning i, hvad der skaber ’kvalitet’, taler imod.”

Danmark langt ned i frihedsgrader

Karran lavede i 2017 en international sammenligning, hvor Danmark landede på en 24. plads ud af de 28 EU-lande. Kun Ungarn, Malta, England og Estland klarer sig dårligere. Sammenligningen var primært baseret på sikringen af forskningsfriheden i lovgivning og af forskeres rettigheder. Karran havde særligt godt blik for Danmark, for her er man alene om at have en særlov for uni’er med detaljeret og centraliseret regulering.

Men en afmontering af de ansattes medbestemmelse via studienævnene vil påvirke nogle af de 37 faktorer i Karrans analyse negativt, fx medbestemmelse (udpegning) af interne udvalg (faktor 4) og eksistensen af udvalg med akademisk selvstyre (faktor 13-14). Hvis medbestemmelsen fjernes, vil der kun være akademiske råd tilbage, hvor de ansatte sidder med og har selvstændige beføjelser.

Studie: Top-uni’er har store frihedsgrader

”Tankegangen hos embedsmænd og ministre er, at ledelse og management – new public management – giver bedre kvalitet i en sektor som universitetet, og i deres optik indgår ikke, at det underminerer den akademiske frihed og den videnskabelige kreativitet”, siger Karran. ”Og forslaget om afmontering af kollegial deltagelse – medbestemmelse i studienævnene – er grotesk, for den taler entydigt imod, hvad der skaber kvalitet på et universitet.”

Karran henviser til et aktuelt studie, som han har afleveret til EU. Det viser, at uni’er med størst akademisk frihed – med de engelske Oxford-Cambridge i toppen – også er dem med den højeste kvalitet (målt på world rankings). ”Studiets konklusion er, at økonomisk oprustning af sektoren ikke alene kan højne kvaliteten; det skal støttes af styringsstrukturer, som faciliterer akademisk frihed og en læremæssig etos, som bidrager til excellence”, forklarer Karran (Se Higher Education Policy marts 2018).

– SE SIDE 12-15 I DET TRYKTE BLAD –

Er Søren Pinds snak om ’dannelse’ bare tom værdipolitik?

FORSKERforum fik 20 minutters interview med Pind, hvor han svarer for sig.

INTERVIEW

”Nåe, var dine spørgsmål kritiske nok…”, spørger Søren Pind drillende, da FORSKERforums kritiske reporter er færdig med at interviewe ham.

Spørgsmålet er en rollemarkering, for Pind opfatter sin rolle som politiker med meninger og journalistens som en, der gerne må passe sit arbejde med kritiske spørgsmål. Hans rolleopfattelse som professionel politiker med egen dagsorden markeres af, at han sidder der alene, uden bisiddende embedsmand.

Og han får også markeret rolleopfattelse i selve interviewet: ”Jeg har en meget liberal tilgang til, hvordan samspillet foregår mellem aktørerne: Nogle kan sige, at der er politik i at nedsætte et udvalg som fx ’Udvalget til bedre universitetsuddannelser’. Men sådan er politik. Regeringen nedsætter et rådgivende udvalg, og så er det altså regeringen – ikke udvalget eller embedsmænd – som samler trådene i en samlet politik. I den forstand har jeg ikke noget imod at blive anklaget for at bedrive politik, for jeg er jo politiker”, forklarer han.

”Jeg mener, at politikeres markeringer faktisk betyder noget, når de taler og laver politik, og hvad ministre sætter deres embedsmænd til. Så når jeg taler om ’dannelse’ i det offentlige rum, så er det, fordi jeg mener, at italesættelse og ord betyder noget. Det skal bane vejen for konkrete forandringer. Da jeg startede som uddannelsesminister var der ikke meget ’dannelse’ på agendaen, nu er der et uddannelsesudspil, hvor der står noget om ’ånd’! Det er årtier siden, at det sidst er sket.”

Tom værdipolitik?

Interviewet er kommet i stand, fordi FORSKERforum har spurgt, om Pinds snak om ”dannelse” og ”filosofikum” bare er tom værdipolitik: Han har siden sin tiltrædelse i nov. 2016 har haft ca. 16 pressemeddelelser med temaet dannelse (ministeriets hjemmeside), og han har været omtalt sammen med udtrykket ”dannelse” i 325 artikler i medierne (INFOMEDIA).

Men bortset fra de ideelle erklæringer har Søren Pind ingen KONKRETE lov­initiativer, anbefalinger, redskaber eller bevillinger til uni-ledelserne om, hvordan de skal indføre mere dannelse ind i uddannelserne/studierne.

”Dannelse” indgår ikke i den nye bevillingsmodel. Og det indgik heller ikke i kommissoriet for det såkaldte Gersing-udvalg – ”Udvalget til bedre universitetsuddannelser”.

Derfor ser det ud, som om Gersing-udvalgets anbefalinger om hurtigere gennemførelse, mere jobrelevans m.m. nærmest modarbejder flere dannelseselementer i studierne.

Humaniora skal neddrosles

Til pressemødet om offentliggørelse af rapporten fra Gersing-udvalget (udvalget vedrørende bedre uni-uddannelser) sagde Pind, at der ikke er grund til at lægge skjul på, at humaniora skal ”neddrosles”.

Er neddroslingen ikke i modstrid med ministerens promovering af ”dannelse” og ”filosofikum”, for han er vel enig i, at humaniora faktisk er kernen i dannelse?

”Jo, jeg er helt enig i, at humaniora er kernen i dannelse. I moderne virkelighed er computerforståelse og data sprog, som det er nødvendigt at mestre. På samme måde er humaniora kernen i ’dannelse’.

Men jeg vil gerne have mig frabedt beskyldninger om, at jeg deltager i humaniora-bashing, for hvem kan forestille sig et dannelsesprojekt uden filosofi, historie, menneskelig forståelse osv. Men udfordringen er – ud fra et efterspørgsels-synspunkt – at der er brug for flere med naturvidenskabeligt-tekniske kompetencer. Så øvelsen består i at bevare de stærke humanistiske fagmiljøer, men drosle ned på antallet af kandidater.

Men lad os nu sige, at om 5-6 år, så vender efterspørgslen på de humanistiske kompetencer. Så må det justeres. I vores politik har vi jo givet uni-ledelserne incitament og bevillinger til selv at prioritere, så man opretholder fagberedskabet på humaniora”.

Gersing-udvalget uden ’dannelse’?

Mange studieledere bifalder ideelt set Pinds dannelses-ideer, men spørger: Hvordan kan ’dannelse’ proppes ind i studierne, når ministerens Gersing-udvalg peger på, at det ’unyttige’ – det som ikke fører til hurtig gennemførelse eller til job – skal ud af studierne?

”Altså, din fortolkning af, hvad Universitetsudvalget siger, må du have for dig selv. Og udvalgets kommissorium var bevidst udformet til at handle om, hvordan uddannelsernes kvalitet kan forbedres og de skulle ikke have faktoren ’dannelse’ med. De har lavet en delredegørelse.

Og så vil jeg sige, at der er lavet en ny bevillingsmodel, som bløder op på optag m.m., og som giver ledelserne større handlerum. Så når der tales om hurtig gennemførelse og jobrelevans, så er det jo ud fra en blind produktionsmekanisme.

Jeg vil bare sige, at i mit konkrete politiske slutprodukt kommer dannelse/’filosofikum’ til at indgå”.

Uforpligtende inspirationsgruppe?

Søren Pind nedsatte i november en inspirationsgruppe om pædagogikum, der skal ”se på, hvordan et nyt filosofikum på universiteterne kan indføres”. Kommissoriet er uforpligtende, for det skal ikke forberede lovgivning, og der var heller ikke et link til ”Udvalget til bedre universitetsuddannelser”.

Ligner inspirationsgruppen ikke mest en akademisk øvelse?

”Det er skam velgennemtænkt, at de fik deres egen selvstændige platform. I stedet for, at det skulle køre som et politisk drevet initiativ, har jeg bedt nogle kloge personer om gode råd. Det er klassisk lov-forberende arbejde! Jeg venter mig meget af inspirationsgruppen, og der kommer et konkret initiativ fra mig. Jeg forventer, at gruppens dannelses-koncept ideelt set skal gennemsyre alt, hvad vi gør på uni’erne.

Humaniora som fjendebillede?

Bidrager ministeren ikke til at skabe et fjendebillede af humaniora, når han taler for neddrosling: som om det er humanioras skyld, at der er for få med de ønskede teknisk/naturvidenskabelige eller praktiske uddannelser?

”Det mener jeg ikke. Vi kan jo se, at de unge er begyndt at reagere med nye søgemønstre, som mere skyldes nysgerrighed med en mobiltelefon i hånden end politikernes opfordringer. Jeg slår gang på gang fast – også overfor humaniora-fjendtlige kræfter, at det er sindssygt vigtigt, for i den tid med automatisering m.m., som vi er på vej ind i, bliver der brug for at søge viden om, hvad det menneskelige er.

Neddrosling af hum-ansatte på uni’?

Neddrosling af kandidater betyder jo i praksis også en neddrosling af ansatte og dermed af beredskabet?

”Grunden til, at vi har givet institutionerne større økonomisk råderum, er jo netop, at de kan disponere, så man opretholder beredskabet. Jeg synes jo omvendt ikke, at der skal være for mange ansatte på et fagområde. Altså det vigtige er, at der er faglige miljøer. Jeg skal ikke snakke finansministerielt om, at man kan få det tredobbelte ud af den kvarte pris. Det er slet ikke det, jeg siger.

Jeg siger det åbent: Humaniora er vigtigt. Der er sket en samfundsforskydning i den måde, vi taler sammen på, hvor vi alle betragtes som velfærdsstatens skaffedyr. Det skal vi bort fra. Det er en øvelse, som også er teknologisk, for vi har brug for nogle personer, der kommer med forståelse og fortolkning af dette. Vi må ikke smide barnet ud med badevandet.”

Hvad skal der ske i praksis, for noget skal vel bort i studieplanen hvis der skal skabes plads til ’dannelse’ og ’filosofikum’?

”Nu er vi jo ikke så langt, men jo, der er da noget, som skal væk, når der skal indføres en slags ‘filosofikum’ i studierne. Man kan ikke bare lægge noget ovenpå. Og det er da mig som overordnet minister, der skal beslutte, hvad der skal væk. Måske ikke konkret i de enkelte studieplaner.

Men når det til konkret diskussionen af, hvad der skal væk, så må der også være et politisk ansvar i det. Jeg tror ikke, at vi skal lægge det åbent op – ’I finder selv ud af resten ude på studierne…’. Det vil i øvrigt heller ikke vække glæde i rektorkredsen, for så skal ledere tage nogle svære valg.”

I Pinds ministertid?

Og kommer Pinds dannelsesforslag så i hans ministertid – senest 17. juni 2019, hvis regeringen sidder perioden ud?

”Jeg håber da, at jeg når at fremsætte forslag i min ministertid. Ambitionen er at fremsætte forslag i foråret 2019 med indførelse af ’filosofikum’, først på uni’ og siden på de øvrige højere uddannelser. Jeg ved naturligvis endnu ikke, hvordan det skal implementeres på de enkelte studier. På Stanford – som har haft fuldstændig samme debat – har de løst det ved at indføre en model med tre obligatoriske ’dannelsesfag’, som alle skal igennem. Det er 1. skriftlig fremstilling, for i sproget ligger magten, evnen til at fremstille tanker; 2. filosofi og 3. datakundskab. Jeg tror, vores danske model vil blive bredere end det…”

Miljøforskning og miljøpolitik: Et minefelt

Kvælstof-forsker Bjørn Molt Petersen skabte kontrovers. Han kritiserede AU’s miljøforskere.

Hvordan oplever han balladen og debatmiljøet?

INTERVIEW

”Kvælstof-spørgsmålet er et forskningsmæssigt og politisk minefelt. I gamle dage sagde man, at togdriften og kønsdriften kunne få følelserne i kog, men jeg vil godt tilføje, at det kan kvælstof også”, siger kvælstof-ekspert Bjørn Molt Petersen efter at han har været i kontrovers med sine gamle kolleger i AU’s miljøforskning.

”AU havde for eksempel arrangeret en workshop den 1. maj, hvor jeg var en af mange oplægsholdere. Det skulle angiveligt være en åben faglig drøftelse. Men den forandrede ikke noget, så nogen må være interesserede i, at der ikke skal være debat! Miljøspørgsmålet er blevet så betændt, at det er ramt af den post-faktuelle bølge, hvor det ikke længere er interessant, hvad der er fakta, men hvem der har magten til at få ret! For en halvgammel forsker er det en hård erkendelse”, siger han.

”Hvis myndighedsbetjeningen skal styres efter den logik, så er der grund til bekymring for det oplyste demokrati. Et er, at AU ikke vil debattere fagligt relevant kritik. Noget andet er, at de optræder som en konsensus-forsamling, hvor jeg ved, at der er folk internt, der er enige med mig. Og den slags konsensus er bekymrende: Når der ikke er plads til uenighed. For vi ved jo alle, at hvis man sætter en håndfuld akademikere sammen, og de ikke begynder at skændes, så er der noget galt.”

Kritik af AU’s myndighedsbetjening

Bjørn Molt Petersen er biolog med sit eget private konsulentfirma. Finansieret af Naturfredningsforeningen lavede han et notat, som – efter omtale i BERLINGSKE – skabte furore om AU-kvælstof-forskningens baggrundsmateriale til den kontroversielle Landbrugspakke.

”Det er da højst betænkeligt, at en uvalideret model danner grundlag for en så væsentlig lovgivning. AU’s nye beregningsmetode var højst problematisk, fordi forudsætningen blev, at der kun anslås 18 pct.s udvaskning og ikke 30 pct., som forskningen hidtil var gået ud fra. De 18 pct. blev legitimation for Landbrugspakken, som dermed gled lettere igennem Folketinget”, forklarer han.

AU-forskerne vil ikke i faglig debat

Som en udløber af Molt-turbulensen arrangerede AU-DCE’s kvælstof- og vandforskere en workshop den 1. marts. Her skulle AU’s forskere begrunde deres model, og der ville blive mulighed for en dybere faglig diskussion af beregninger af landbrugets kvælstofudvaskning. Men sådan blev det ikke, lyder det fra Molt.

”Jeg håbede da på en redelig faglig debat, men det blev en flad fornemmelse. I mit indlæg satsede jeg især på at fremhæve det uholdbare i deres lineære marginal-udvaskning (fordi udvaskningen vokser relativt, når der udvaskes over et vist punkt). Men min kritik og mit indlægs pointer blev ikke debatteret. Ikke et eneste kritikpunkt blev forsøgt imødegået. De undveg aktivt en debat, og hele setuppet med 11 oplæg lagde jo heller ikke op til det.”

Årsløn: 3.179.354 mio. kr.

SSI-professor er landets højest betalte offentlige forsker.
Han har hemmelig særaftale – tilsyneladende i strid med SSIs regler

Peter Andersen er epidemolog og stjerneforsker. For ti år siden optrådte han sammen med Statens Serum Instituts daværende direktør Niels Strandberg i artikler om et stort forskningsgennembrud (se foto fra februar 2008). Sammen med sit forskerteam havde han opfundet en ny tuberkulose-vaccine, der forstærker og forlænger virkningen af en anden vaccine. De første prøvninger på mennesker var ”særdeles lovende”, og det var fantastisk godt nyt for millioner af mennesker verden over, udtalte Strandberg.

SSI havde fået en sjældent jackpot, og hovedparten af SSIs 145 mio. kr. i patent-indtægter stammer formentlig herfra. Dermed er SSI en sjælden succeshistorie, for det er en kendt sag, at offentlige forsknings-institutioner har store kommercialiserings-afdelinger, som ikke tjener sig selv hjem på patenter / optioner / licensaftaler.

Millionløn plus opfinder-godtgørelse

Forskningschef, professor, dr.med.vet., Peter Andersen er således en sjælden succeshistorie. Som da også er blevet rigeligt belønnet for sin opfindelse, afslører en aktindsigt, som FORSKERforum har fået:

I 2016 fik han totalt udbetalt 3.567.807 kr. I 2017 fik han 3.179.354 mio. Det gør ham formentlig til landets bedst lønnede (offentligt ansatte) forsker.

Hans løn er sammensat af læge-professorlønnen på 1 million (inkl. pension). Og efter tb-vaccinen var patenteret 2008 fik Peter Andersen en ”opfindergodtgørelse” oveni . I årrækken 2008-2011 ca. 1. mio. årligt. Og i årrækken 2012-2017 blev bonus’en forhøjet til 1,3 – 2.6 mio. kr. Og det vil han også få i årene fremover.

Hemmelig særaftale sprænger SSIs regler

Peter Andersen er den eneste på SSI, som får sådanne millionbeløb. Han har ledet forskergruppen. Men der er også andre navne på de 25 SSI-patenter på tuberkulose-vaccine (ifølge Espacenet), så er han alene om at score kassen. Andre har dog modtaget 10.000 – 50.000 kr., fortæller aktindsigt.

Og Peter Andersens stammer fra hemmelig særaftale, som er indgået i strid med SSIs ”vejledning om pligter og rettigheder i forbindelse med patentering”. I §7 er angivet et max-loft på 1. mio. pr. år.

SSI vil ikke give aktindsigt i særaftalen.

Men SSI-vicedirektør Ole Jensen ville ikke interviewes om, hvordan §8 (”om godtgørelse ved egenproduktion og salg af produkter”) kan bruges som musehul til dispensation fra §7 (”om godtgørelse på IPR”). Han bad om at få spørgsmål fremsendt skriftligt, og så ville han svare skriftligt. Der stod FORSKERforum af, for det lugtede af undvigelse og forhandling.

Peter Andersen har ingen kommentarer til særaftalen.

Udflytnings-plan: Foragt for specialistviden?

4.024 arbejdspladser skal holde store flyttedag i forbindelse med regeringens ”Bedre Balance ll”-plan, bl.a. skal Miljøstyrelsen med over 400 ansatte flyttes fra København til Odense som led i anden runde med udflytningen af statslige arbejdspladser. Og Det Økonomiske Råds 30-35 ansatte skal til Horsens. Dansk Sprognævn med 15 årsværk skal til Bogense.

Regeringen ville ikke afvente en evaluering på den første udflytning (som kommer til sommer). Udflytningen begrundes sådan: ”Regeringen lægger vægt på, at placeringen af statslige arbejdspladser sker under hensyntagen til fastholdelsen og udviklingen af faglige miljøer. Hvor det har været muligt, er institutioner placeret i faglige klynger med henblik på at understøtte stærke faglige miljøer og videndeling”. (‘Bedre balance II’)

Men Statsministeren markerede til pressemødet, at udflytninger var en regeringsbeslutning, og han kunne og ville ikke angive faglige begrundelser for udflytningerne og deres geografi.

Erfaringsopsamling: Produktivitetsnedgang og pendling

Men der er lavet en kort “erfaringsopsamling” med ”læringspunkter” på 4 cases fra den første udflytningsrunde (Rambøll). Den fortæller, at meget få ledere (dvs. ingen) er flyttet med ud. Nyansatte erstatter ofte erfarne medarbejdere, som siger op lige efter udmeldingen om flytningen. Mange af dem, som bliver på arbejdspladsen, pendler fra større byer.

Der opleves en ”umiddelbar produktivitetsnedgang” alle steder. Flytningerne har betydet en stor arbejdsbyrde. Kunder og samarbejdspartnere har oplevet ”lavere niveau af service, og det har haft negative konsekvenser”.

Der er rekrutteret på brede stillingsopslag, og det har betydet ”diskrepanser i forventning til opgaver og opgavernes reelle karakter”. Dog: ”De nye føler, at de kan løse opgaverne på et tilfredsstillende niveau, men flytningen har særligt påvirket nogle af dem, som blev tilbage”.

Opsamlingen bruger ikke udtrykket, men der er sket et videnstab, som regeringen åbenlyst er ligeglad med, når udflytningsstedet ikke er sagligt/fagligt begrundet. Udflytningen er baseret på den tro, at statslige institutioner kan udføre deres arbejde lige godt, uanset hvor de er placeret i landet.

Derfor spørger FORSKERforum, om der bag udflytningen ligger en foragt for specialistviden: Vi er alle specialister, jf. Anders Fogh Rasmussens berømte afstandstagen til ”eksperter og smagsdommere”.