Forfatterarkiv: admin

Kvalt i egen succes

Store eksterne indtægter kræver medfinansiering

Politikerne vil have forskerne til at konkurrere, så dekaner og institutledere har som succesmål, at forskerne henter mange eksterne fondsmidler ude i byen. Og det er forskerne på SNM (Statens Naturhistoriske Museum) faktisk meget dygtige til.

Paradoksalt nok har SNM million-underskud.Der er minus på 20 mio. kr. årligt i de kommende år svarende til, at der skal fyres 30 (årsværk).

Og det underskud er faktisk en alvorlig advarsel til ledelser, der er sultne efter eksterne bevillinger, for det viser sig, at centrenes store succes-indtjening faktisk bidrager stærkt til den økonomiske ubalance og underskud. De er kvalt i egen succes.

Bevillinger kræver medfinansiering

Problemet er, at mange fonde kun giver 22 pct. i overhead, så SNM skal medfinansiere.

Dels har der på tre centre i perioden 2017-19 været ti hvilende indlejringskrav, dvs. at SNM skal finansiere 10 faste forskerstillinger efter udløb af Grundforskningsfondens bevillinger. Da disse forskere er fredede i den kommende fyringsrunde, betyder det fyringer i den gamle, faste stab.

Og dels har de eksterne bevillinger krævet stor medfinansiering. Hvor centrene kun har fået 23 pct. i overhead til dækning af administration, kontor, laboratorier osv. så er det reelle behov 50-86 procent overhead-dækning. Et økonomi-notat fra KU-Science fortæller, at hver årsværks-stilling påfører indirekte omkostninger på 86,5 pct.

SNMs ledelse har ukritisk taget imod de mange eksterne fondspenge, og puffet problemet med følgeomkostninger foran sig.

Dekanens kriseløsning: Fusion

Dekan John Renners kriseløsning er, at fusionere SNM med Biologisk Institut, men det blev mødt med voldsomme protester fra de 5 centerchefer på SNM: Man smadrer et kreativt tværfagligt miljø i SNMs fem centre, hvoraf flere fagligt ikke har noget særligt til fælles med biologi. Synergien i den enestående museale og forskningsmæssige sammenhæng på SNM vil gå tabt.

Internt på SNM italesættes forskningscentrene og deres økonomi som en succes. Underskuddet stammer fra generelle nedskæringer, gammel gæld, museumsdriften, stormskader og en uretfærdig budgetmodel på fakultetet m.m. Fra andre dele af KU lyder der beskyldninger om dårlig ledelse uden økonomistyring: Hyre-fyre politik…

FORSKERforum har forgæves prøvet at få centerchefernes kommentar til det aktuelle økonomiske problem, for det spurgte POLITIKEN ikke til. Løsningen synes at være ”send-flere-penge” til at dække underskuddet. Man skal tro på en slags julemand – om det så er i skikkelse af nye fondsbevillinger, en finanslovsbevilling eller penge fra KUs fælleskasse

SE SIDE 7-9: Hyre -fyre i det trykte blad.

Misbrug: 100 tidsbegrænsede lektorer?

Uni-ministeriets halve sandhed: ”Flere fastansatte”

Uni-ministeriet udsendte i starten af november den glade statistik. ”De danske universiteter har ansat flere fastansatte forskere i 2017 sammenlignet med 2016”. Der var imidlertid tale om en halv sandhed, for den dækkede over, at væksten i antallet af tidsbegrænset ansatte var meget større: Mens antallet af fastansatte lektorer / professorer kun steg marginalt 2016-17 så var der anderledes vækst de ikke-fastansatte grupper af adjunkter / post.doc.’ere (4,8 pct.). Når der blev ansat en ny lektor / professor, så blev der samtidig ansat 1,3 løstansat.

Men statistikken skabte også uklarhed om, hvad ”fastansættelse” egentlig er? Det fremgik nemlig at hver fjerde af de nyansatte lektorer (ca. 100 ud af 400) bliver tidsbegrænset ansat. FORSKERforum søgte aktindsigt, og heraf fremgår, at KU og Aarhus hver står for en tredjedel af de ١٠٠.

Misbrug

De mange ansættelser er imidlertid i strid med bekendtgørelsen om lektoransættelser. Heraf fremgår nemlig, at fastansættelse er det almindelig, men der kan undtagelsesvist ansættes tidsbegrænset, ”fx ved ansættelse af gæstelektorer eller i forbindelse med særlige projekter” (Ansættelses-bekendtgørelsens §3.1).

Da det er begrænset, hvor mange (udenlandske) gæsteprofessorer, der findes, må der altså være tale om lektorer ansat på projekter, men til projektansættelser bruges normalt post.doc’s.

Da FORSKERforum spurgte, om ministeriet mener, at de mange tidsbegrænsede undtagelser er i overensstemmelse med bekendtgørelsen, lød svaret tilsyneladende bekræftende, for fastansættelser er ”langt overvejende del af de ansættelser, der er tale om på lektor-niveauet”.

Ministeriet: Spørg uni’erne…

FORSKERforum spurgte så: Er 100 tidsbegrænsede ret beset misbrug af

Bekendtgørelsen, hvor tidsbegrænsning til gæsteprofessor og projektansættelser er undtagelsen?

Og her kom svaret tilbage pr. email: ”Universiteternes konkrete begrundelser for at ansætte eksempelvis gæstelektorer etc. kan Uddannelses- og Forskningsministeriet ikke udtale sig om, men må henvise til universiteterne. Ministeriet kan derfor heller ikke på det foreliggende grundlag udtale sig om, hvorvidt omfanget af tidbegrænsede ansættelser er tilfredsstillende…”

Idet ministeriet er tilsynsførende med, om universiteterne overholder love og bekendtgørelser, har FORSKERforum bedt ministeriet om at udrede uni’ernes brug eller misbrug…

Hvad er interessekonflikter?

Af WILEY ONLINE LIBRARYs retningslinjer for pligtige oplysninger til forfattere står der utvetydigt, at forfattere skal oplyse ”potentielle kilder til interessekonflikter”, og det anføres, at hvis forfatteren ikke har konflikter, skal dette også erklæres.

Heine Andersen: ”Enhver forsker ved, at man har pligt til at varedeklarere sin artikel, og man skriver jo under på ’tro og love’. Men Thomsens manglende oplysning i to-fem tilfælde er jo utvetydige og umisforståelige. Hvordan kan dekanen acceptere Thomsens forklaring, når det ikke bare er sket i et tilfælde men i fem, så der er et mønster?”.

Forskningsdekanen vil ikke besvare spørgsmålet.

Grotesk CBS-fortolkning af ’interessekonflikt’

Heine Andersen mener, at CBS-ledelsen tager alt for let på de principielle aspekter i sagen. Man har sin helt egen definition af ”interessekonflikter”. Det fremgår nemlig af CBS-ledelsens kommentar til sagen, at man ikke mener, at Steen Thomsen har tiet om interessekonflikter, for der er ingen interessekonflikt:

”Da bevillingerne til fondsprojektet er givet som donation med uindskrænket forskningsfrihed, mener CCG ikke, at der er tale om interessekonflikter” (redegørelse til MAGISTERBLADET 1. nov).

Heine Andersen siger: ”Thomsens forskningscenter og CBS-ledelsen roder rundt i begreberne. Deres fortolkning af ’interessekonflikt’ afviger helt fra almindeligt anerkendte standarder, som handler om deklarering af potentiel økonomisk eller personlig afhængighed, som man SKAL oplyse om. Det er grotesk, når CBS-ledelsen fastslår, at fordi man har en kontrakt med formel ’forskningsfrihed’, så er der ikke tale om en mulig interessekonflikt – og så behøver man ikke oplyse om den?”.

Professor Thomsen fastholder: ”Ekstern finansiering indebærer ikke i sig selv en interessekonflikt. Det afhænger blandt andet af, om forskerne har fuld forskningsfrihed, hvilket vi har haft i det projekt, der finansierede de pågældende artikler. Vi mener derfor ikke at vi har interessekonflikter, som skal påtales særskilt ud over at finansieringskilderne burde have været offentliggjort.

Heine Andersen er helt uenig og spørger om CBS’s tilgang betyder, at CBS opererer med flere typer kontrakter. Nogle med ”forskningsfrihed”. Og andre uden, dvs. ”mundkurvskontrakter” med tavshedsklausuler?

Heller ikke disse spørgsmål vil dekan Hvidkjær svare på.

CBS-ledelsen: Nok med henvisning

Heine Andersen undrer sig også over, at CBS’ svar angiver, at ”man normalt sætter en fodnote plus et link til projektets hjemmeside mv. ind i artiklen”.

”De mener tilsyneladende, at det er nok bare at angive et overordnet link til Thomsens center eller projekt AA. Så skal læseren jo lave selvstudium i, hvem der faktisk har finansieret. Så det er absolut utilstrækkeligt at anføre et link – man skal anføre den konkrete finansieringskilde, fx Danske Bank, landbruget eller medicinalfirmaer”.

Kulturen på et ’business-universitetet’?

FORSKERforum kan ikke få oplyst om professor Thomsen har fået en løftet pegefinger, en næse eller en påtale.

Heine Andersen har en oplevelse af, at CBS-ledelsen ikke vil til bunds i sagens principielle aspekter:

”Jeg er ret fundamentalistisk hvad angår forskningsfrihed og -etik, og det mener jeg også, ledelser burde være. Men CBS-ledelsens vilje til at trænge til bunds i sagen for at lære af dens principielle aspekter er tilsyneladende begrænset. Ret beset er affæren nu blevet så uklar, at den burde oplyses af CBS’ Praksisudvalg. Herfra siger formanden ifølge presse-referater, at Praksisudvalget ikke kan tage sager op ’af egen drift’. Selvfølgelig kan udvalget det, hvis de eller forskningsdekanen vil”.

Og så slutter emeritus-professoren, der selv har været ansat på Handelshøjskolen-CBS i 19 år: ”CBS vil gerne have ekstern finansiering. Men sagen lugter af en dårlig CBS-kultur, hvad angår klare normer for uafhængighed og ’armslængde’. Nogle ansatte og ledelsen har svært ved at finde balancen mellem uafhængighed og at være ’et erhvervsvenligt business-universitet’.”

jø

Etisk fejde i medicinalforskningen

Professor Peter Gøtzsche er ekskluderet fra den internationale Cochrane-organisation. Bagved ligger en bitter strid mellem idealister og pragmatikere i forholdet til medicinalindustrien

Det er helt grundlæggende forskningsetiske spørgsmål, der er på spil i den fejde, der udspiller sig omkring den internationale Cochrane-organisation. Og stridens omdrejningspunkt er dansk.

Peter Gøtzsche som er læge, klinisk professor og chef for Nordic Cochrane Center ved Rigshospitalet, blev i slutningen af september ekskluderet fra Cochrane af den bestyrelse, han selv var en del af. Ekskluderingen blev besluttet med seks stemmer mod fem, og konsekvensen blev, at de fire bestyrelsesmedlemmer ud over Gøtzsche, der var imod ekskluderingen, trak sig fra bestyrelsen i protest.

Den officielle forklaring på eksklusionen, som Cochrane selv skriver på sin hjemmeside, beskriver det som resultatet af ”et adfærdsmønster” hos Gøtzsche, der længe har været et problem, og som strider mod Cochranes principper i forhold til ”integritet, tilregnelighed og lederskab”. Teksten fortæller også om en strid mellem Gøtzsche og Cochranes ansatte direktør.

Senere er han blevet ”fritaget for tjeneste” på Rigshospitalet.

Finansiering fra medicinal-industrien?

”Der har været splittelse om, hvordan man skulle køre hele Cochrane-organisationen. Peter har især været utilfreds med direktøren, der har kørt en linje, og Peter har kørt en anden,” forklarer Jacob Rosenberg, der er læge og videnskabelig redaktør i Ugeskrift for Læger.

Et af stridspunkterne i Cochrane-ledelsen handler om, hvorvidt man kan stole på læger, der forsker med støtte fra medicinalindustrien.

”Da Gøtzsche var med til at stifte det her for 25 år siden, måtte man ikke deltage i Cochrane-reviews, hvis man havde interessekonflikter, altså modtog støtte fra industrien. Men med årene har man accepteret, at nogle af review-forfatterne godt kunne have en interessekonflikt, hvis bare de deklarerer den åbent. Så der er sket et skred, og det er Gøtzsche svært utilfreds med, og det er noget, han har brokket sig meget over,” forklarer Jacob Rosenberg, der mener, man kan argumentere for begge parters standpunkter.

”Der er nogle specialeområder, hvor du næsten ikke kan finde forskere, der ikke har interessekonflikter. Det er dyrt at lave forskning, så man er nødt til at have industrisamarbejde. Men så er der også nogle områder, hvor man sagtens kan finde folk, der ikke har interessekonflikter.”

Gøtzsche: De vil undgå åben debat

Gøtzsche selv mener ikke, det er hans person, det handler om.

”Det er ikke en kamp omkring mig. Jeg er bare symptomet på, at der er noget helt galt i Cochrane. Den igangværende kamp vil fortsætte, også uden mig. Vi har en CEO, som har alt for meget magt, også over bestyrelsen, og som fokuserer på ‘brand’, ‘product’ og ‘business’ i stedet for på videnskaben, som om vi var et medicinalfirma,” siger han.

Ud over diskussionen om den interne linje i Cochrane har Peter Gøtzsche også bragt sig på kant med organisationen med to bøger. Den ene med et voldsomt angreb på brugen af psykofarmaka, som Cochrane efterfølgende var ude og tage afstand fra. Den anden med en kritik af en analyse af hpv-vaccinen, foretaget af andre Cochrane-læger. Især det sidste tror Gøtzsche selv har været afgørende for eksklusionen.

”På det møde, der førte til min eksklusion, blev hpv-sagen taget op mange gange som eksempel på min påståede dårlige opførsel. Bestyrelsen mente, at sådan kritik skulle holdes internt, hvilket vi og mange andre mener er ødelæggende for en videnskabelig organisation. Videnskab fremmes ved åbne debatter, ikke ved at lægge låg på kritik,” siger han.

Kritiker: Han har mistet jordforbindelsen

At Peter Gøtzsches personlighed ikke spiller en rolle, er redaktør Kristian Lund på det private Medicinsk Tidskrift dog ikke enig i. Kristian Lund har været en markant kritiker af Gøtzsche og har også haft en tvist med ham i form af en pressenævnssag. Lund bryder sig ikke om Gøtzsches hårde retoriske stil, som eksempelvis når han kalder medicinalindustrien for ”organiseret kriminalitet”.

”Jeg har holdt konferencer, hvor folk ikke ville på scenen, hvis Gøtzsche kom. Det er ellers hårdføre folk, men de vil ikke tåle, at han står og råber ad dem. Og jeg mener, det er et problem for lederen af et Cochrane-center, når folk ikke gider tale med ham,” siger Kristian Lund.

Han erkender, at Peter Gøtzsche med sine ideologiske og næsten rebelske synspunkter spiller en vigtig rolle i den faglige debat.

”Debatten har brug for en, der er uafhængig af industrien, det kan jeg ikke være uenig i. Men en mand, der på en konference siger, at samtlige danske speciallæger er i lommen på medicinalindustiren – det er jo ikke evidens, det er bare en afsindig provokation. Jeg synes, han har mistet jordforbindelsen.”

Gøtzsche selv mener ikke, han er for voldsom i sin retorik: ”Jeg kalder en spade for en spade, og det er der mange, der ikke bryder sig om. Det er meget svært at ændre noget i sundhedsvæsenet, så man er undertiden nødt til at tale lige ud af posen, ellers sker der ikke nogen forandringer. Der er jo så mange, der har økonomiske eller andre interesser at forsvare.”

Støtter: Han er en fighter

I dag er Gøtzsche altså formelt ikke en del af Cochrane, og det har videre ført til, at Rigshospitalet har suspenderet ham fra hans chefstilling i Nordic Cochrane Center. Det kan ligne en ulige kamp mellem en ugleset danske læge, der job- og ressourcemæssigt er sat i karantæne, og en international forskningsorganisation med medicinalindustrien i ryggen.

Men Gøtzsche har også sine trumfkort. Først og fremmest et formidabelt netværk. I øjeblikket cirkulerer en underskriftsindsamling med mere end 4000 navne i de medicinske miljøer, og blandt Gøtzsches støtter kan tælles chefredaktøren for British Medical Journal, et af verdens mest indflydelsesrige akademiske tidsskrifter, og David Hammerstein, tidligere EU-parlamentariker, der sad i Cochrane-bestyrelsen, men nu har trukket sig.

”For alle dem, der ikke synes om medicinalindustrien, er han en frihedskæmper. Jeg har også interviewet tyske og britiske Cochrane-folk, der syntes, det var forkert at smide ham ud, og det må man tage alvorligt. Jeg tror ikke, Peter får comebach i Cochrane-sammenhæng. Men jeg tror sagtens, han kan rejse sig og fortsætte sit virke et andet sted. Ingen tvivl om, at han er en fighter af rang, så jeg tror bestemt ikke, vi har hørt det sidste,” siger Kristian Lund.

Ny organisation på vej

Spørgsmålet er, om Gøtzsche er på vej til at skabe en ny organisation som alternativ til Cochrane. Det antyder han kraftigt over for Forskerforum.

”Flere centre og personer trækker sig derfor ud af Cochrane-samarbejdet i øjeblikket. Det er umuligt at forudsige, hvor denne krise ender. Min vurdering er, at det ikke ser godt ud, og at der er behov for noget andet,” siger han og henviser til et møde den 29. november i EU-Parlamentet med titlen, hvor udviklingen i Cochrane vil blive diskuteret, og hvor Gøtzsche selv er blandt oplægsholderne.

lah

Myndighedsbetjening: Har Miljøministeriet fortrudt?

I slutningen af juni 2017 bekendtgjorde miljøminister Esben Lunde Larsen, at han udliciterede (“konkurrenceudsatte”) ministeriets bevilling til myndighedsbetjening. Det er områder til ca. 650 mio. kr. til forskning, analyser og rapportering på fødevarer, husdyrproduktion, veterinærområdet, natur og vand m.m. Så det blev modtaget med bestyrtelse på især AU og DTU, at de nu skulle bruge ressourcer på at konkurrere med hinanden og tilmed risikere at tabe forskningsfelter, som man har brugt år på at opbygge.

Første etape omfattede veterinær­området, som konsortiet KU/Serum-instittutet erobrede fra DTU. Næste etape skulle ramme naturområdet (skov samt luft og emissioner).

På fotoet ses ministeroverdragelse 10. maj.

Men i slutningen af september meddelte ministeriet pludselig, at hele processen udsættes et år.

Kryptisk begrundelse: Risikovurdering

Udliciterings-projektet er nemlig i krise, så måske er udsættelsen bare varsel om, at det senere vil blive aflyst?

Miljøministeriets begrundelse var nemlig meget kryptisk, idet der blev henvist til at ministeriet skal have tid til ”en grundig afdækning af mulige gevinster og risici”, så de værdifulde forskningsmiljøer i Danmark ikke bringes i fare ved en konkurrenceudsættelse”.

FORSKERforum har spurgt minister Ellemann-Jensen, om formuleringen ”gevinster og ricisi” dækker over, at Esben Lunde tvang en forhastet udlicitering igennem, og at den bør genovervejes. Det vil ministeren ikke kommentere, meddeler hans spindoktor.

Bagved kan ligge, at hans embedsmænd netop nu er i gang med en evaluering og en masterplan for det videre forløb (masterplanen foreløbigt udsat til engang i 2019). Men i den evalueringsproces er embedsmændene blevet konfronteret med stor utilfredshed med processen.

Sønderlemmende kritik af ministeriet

FORSKERforum har fået aktindsigt, som afslører stor utilfredshed med udliciteringen:

  • AU’s bedømmelse af processen bag udlicitering af området ”natur og luft” får dumpekarakter: ’Mindre tilfredsstillende’.
  • Og DTU dumper ministeriet på udliciteringen af veterinærområdet: ’Ikke tilfredsstillende’. DTU klagede så meget over forvaltningsprocessen, at det blev til en sag, som Rigsrevisionen undersøger. Og her kan Miljøministeriet stå til en næse, når rapporten kommer (januar 2019).

FORSKERforum har forelagt denne kritik for ministeren, men han afviser at kommentere den.

Der er turbulens omkring udliciteringen, og da der er folketingsvalg senest i juni 2019 har minister Ellemann-Jensen måske valgt udsættelsen, så sagen ikke skaber problemer for ham inden valget. Der er også det perspektiv, at en ny regering kan aflyse udliciteringen.

Igennem sin spindoktor meddeler ministeren: ”Når evalueringen af den hidtidige konkurrenceudsættelse af den forskningsbaserede myndighedsbetjening er gennemført, vil vi selvfølgelig melde ud om det”.

SE SIDE 18-21: AU og DTU dumper ministeriet i det trykte blad.

Kønsforsker overhalet indenom af MeToo-tsunami

En skuespiller anklagede en filmproducent for at være en gammel gris, og pludselig tog Kenneth Reinickes køns-forskning syvmileskridt

Som forsker i køn og ligestilling er der nok at se til i disse MeToo-tider. Siden New York Times for lidt over et år siden bragte artiklen om to skuespillere, der anklagde filmproducenten Harvey Weinstein for at have krænket og forgrebet sig på dem, har #MeToo-hashtagget været allestedsnærvende. Dels i form af en mængde mediehistorier om overgreb, dels som en bevægelse på særligt sociale medier, hvor kvinder har delt erfaringer omkring krænkelser, og dels som en generel debat, der er blevet ført overalt lige fra de hjemlige spiseborde til direktionslokalerne i store virksomheder.

RUC-lektor Kenneth Reinicke har som mandeforsker fundet sig en god niche inden for kønsforskningen. Og han har flere gange skrevet om sexisme og krænkelseskulturer, uden at det har fået de lumre bemærkninger til at forstumme eller har stoppet nærgående hænder. Derfor er han næsten slået bagover af den bevægelse, der på et år er sket i forhold til bevidsthed og åbenhed omkring sexchikane:

”Jeg må sige, at styrken i MeToo kom bag på mig. Jeg har været til adskillige konferencer om seksuel chikane, og der har ikke været meget momentum. Men da det så væltede frem … pludselig kunne jeg sidde til mandemiddage, og så var der MeToo på dagsordenen. Så jo, det har overrasket mig, at et ligestillingsemne kunne mainstreames på den måde. Det havde jeg sgu aldrig forestillet mig”.

MeToo pålægger mænd et privilegie-tjek

Han har netop udgivet bogen ’Når mænd krænker kvinder’, hvor han beskriver sexchikane som fænomen, særligt med fokus på, hvad krænkelserne er, hvad der ligger til grund for dem, og hvordan det kan bekæmpes. En bog som han – hævder han – faktisk var gået i gang med, før de første skandaler rullede ud fra Hollywood.

I bogen argumenterer han blandt andet for, at mænd traditionelt har været et ”usynligt” køn – modsat det kvindelige køn, der afviger fra normalen – og det smitter af på synet på deres handlinger og praksisser, der har fået lov at gå under radaren. Men de forhold er der blevet rokket ved.

”Jeg tror, reaktionen på MeToo hos mange mænd har været, at det har givet dem en anledning til at privilegie-tjek. Selv om man ikke har voldtaget nogen, har man måske alligevel været en del af en kultur, hvor man var udfarende, sexistisk, ikke tog et nej for et nej,” siger Kenneth Reinicke.

Han beskriver, at MeToo-bølgen har lukket alle ind i det kvindelige erfaringsfællesskab og skabt et ”læringsrum”: ”På arbejdspladser er der helt sikkert skabt større synlighed. Bare her på RUC gik der straks en mail rundt: Hvis du bliver udsat for noget, kan du gøre sådan og sådan. Overordnet set kan man sige, at det, som før kun kunne italesættes som irritations­momenter, efter MeToo kan beskrives som krænkelser og udøvelse af magt.”

Scoreforsøg forbudt?

Har kvinders grænser rykket sig, eller har de fået mere mod på at sige fra og råbe op?

”Jeg tror, det går lidt hånd i hånd. Når vi pludselig begynder at forandre de her kulturelt dominerende forestillinger om, hvornår det er indenfor og udenfor skiven. Vi kan pludselig se og diskutere, at det her ikke kun handler om hysterisk frigide og jomfrunalske enkeltindivider, men en struktur, der bliver reproduceret.

En problemstilling, som stadig spøger, er det gråzoneområde, hvor nogle kvinder betragter for eksempel et kompliment af udseendet som en velkommen gestus, mens andre opfatter det sexistisk: ”Nogle kvinder kan føle sig flatterede af et kompliment. Men jeg har fået mange beskrivelser af, hvordan et ’hej smukke’ pludselig kan ekskalere, og så er det ”hvad skal du lave i aften?” og så videre.”

”Er kønsforskeren nu ikke ved at fratæge mænd og kvinder mulighed for at score hinanden ved at gøre den slags replikker til krænkelser?”

”Ha ha – nej, jeg mener hverken det kan eller skal ødelægge flirteriet. Men skal man koge det ned til, hvad mænd skal lære, så er det at afkode. Du skal udvise sensibilitet og ikke bare tage det som en ret…”

lah

Kenneth Reinicke: Mænd der krænker kvinder. (Samfundslitteratur, okt. 2018).

DTU dumper Miljøministeriet: ’Ikke tilfredsstillende

DTU havde siden 2007 stået for myndighedsbetjeningen på diagnostik, forskning og rådgivning om smittefarlige husdyrsygdomme. Beredskabet omfatter cirka 80 sygdomme hos husdyr, hvoraf nogle kan smitte mennesker.

Finansudvalget havde egentlig bevilget 80 mio. kr. til bygning af nye stalde til erstatning af forældet anlæg på øen Lindholm, så DTU kunne fortsætte myndighedsbetjeningen på veterinærområdet. Men så udliciterede Esben Lunde Larsen veterinærområdet.

Og det kom som en overraskelse, at DTU i juni 2017 tabte udlicitering (”konkurrenceudsættelse”), så DTU i 2020 mister området til et konsortium bestående af Statens Serum Institut/og KU’s fødevareområde.

DTU protesterede over forløbet.

Rigsrevisionen vurderer begrundelser og sagsforløb

DTU protesterede over ulige behandling i udbudsproces og bedømmelse, og det gravede fagbladet INGENIØREN sidste år i. DTU pegede på, at konsortiet fik en konkurrencefordel, fordi DTU ikke var specifikt oplyst om staldkrav. Det betød, at man også bød ind på staldkrav til store dyr, og dermed var man dyrere end KU/SSI, som ikke levede op til disse krav. Men den manglende kravspecifikation for DTU var måske ikke en fejl, men skyldes, at Miljøministeriet var biased mod KU/SSI, hævder DTU.

Aktindsigt i DTU’s evaluering af processen, som FORSKERforum har fået, viser, at DTU dumper Miljøministeriet for forløbet. Ministeriet får ringeste bedømmelse, ’ikke tilfredsstillende’, når det handler om iværksættelsen, valg af leverandør, hovedprincipper for konkurrenceudsættelse. Om forberedelsesfasen slipper ministeriet med næstringeste bedømmelse, ”mindre tilfredsstillende”.

Selv om DTU kun fik lov til at forholde sig til processen i et stift spørgeskema, fremstår der dog mellem linjerne også en principiel undren over og kritik af fornuften og rationalet bag udlicitering: Kan det virkelig være økonomisk og rationelt fornuftigt at bruge kræfter på en udlicitering, når der ikke foreligger kritik af den hidtidige leverandør?

Og kritikken er hos Statsrevisorerne, som har bedt Rigsrevisionen om at ”vurdere begrundelsen og undersøge sagsforløbet” i sagen (kommissorium 24. januar). Den rapport kommer dog først i starten af det nye år.

Forberedelsesfasen:
Uoplyste grise-staldkrav

DTU’s dumpekarakter til ministeriets håndtering af udliciteringen fremgår af DTU’s svar på spørgeskema i en efter-evaluering af udvælgelsesprocessen. Det er DTU’s gennemgående klagetema, at udbudsmaterialet har været uklart og upræcist – og gav KU/SSI en fordel.

Om selve tilrettelæggelsen fremgår, at DTU gik ud fra, at ministeriet ville følge deres egne udbudsregler og -betingelser: ”Det skete ingenlunde – med heraf følgende usikkerhed omkring det juridiske grundlag … og karakteren af konkurrenceudsættelsen”.

DTU klager især over, at ministeriet – trods DTU’s gentagne opklaringsforsøg – afklarede nogle specifikke staldkrav, og ”det er ud fra et almindeligt forvaltningsretsligt og ligebehandlings-synspunkt ikke korrekt og rimeligt”. DTU havde indbygget dyre bygninger til store dyr, men det havde KU/SSI ikke, og det kom som en overraskelse for DTU, at det ikke indgik som krav. Derfor fik KU/SSI flere point på dette punkt.

Men da DTU ikke var gjort bekendt med (bortfald af) bestemte staldkrav, mens SSI/KU forholdt sig til disse, blev DTU diskvalificeret på dette, mens SSI/KU tilsyneladende var oplyst om nogle specifikke staldkrav og forholdt sig til disse: ”Efter DTU’s opfattelse har dette givet KU/SSI en urimelig konkurrencefordel”.

Tællesystem favoriserede KU-konsortiet

Hvad angår iværksættelsesfasen vurderer DTU denne som ”utilfredsstillende”.

Det undrer DTU, at KU får højere score på at planlægge ansættelse af 58 nye medarbejdere, end DTU får på sine 210 på Veterinærinstituttet.

Udbudsmaterialet har her en faktor, hvor faglig robusthed bl.a. vurderes på personalets publikationsstatus. Det er tydeligvis en faktor, som er indføjet af embedsmænd, som ikke kender sektorforskningen. Mens publikationsfaktoren kom til at begunstige KU, som har mange professorer, så er DTU-sektorforskningen besat af seniorforskere/seniorrådgivere, som er en stillingskategori, der er specifikt udviklet til ”myndighedsbetjeningen”. Men professorer vægter mere, fordi seniorforskere ikke har samme krav til publicering og derfor ikke har samme meritter: ”Med det anvendte tællesystem straffer man den eksisterende leverandør.”

DTU undrer sig også over en bias til fordel for SSI/KU, for når det handler om ”finansiel robusthed”, så vurderes KU/SSI-konsortiet til at være mere robust, selv om deres bud ikke indeholder et budget for omkostningssiden…

Hvad angår valget af leverandør, har DTU som hovedanke, at bedømmelsen/udvælgelsen ikke er foretaget af – eller med assistance fra – et uvildigt forskningsfagligt panel.

Ministeriet opfyldte ikke udbuds-principper

DTU mener ikke, at ministeriet har opfyldt deres egne hovedprincipper for konkurrenceudsættelsen. Det har man klaget til Rigsrevisionen over.

Først og fremmest er der ikke sket en ligebehandling af de to parter. Men der har heller ikke været gennemsigtighed i processen: Krav-specifikationerne var ikke tilstrækkelig tydeligt formuleret og udfoldet i udbudsmaterialet, hvorfor bedømmelsen (pointgivning) blev vilkårlig eller forudindtaget. Den uomtvistelige fordel, som DTU havde som rutineret eksisterende leverandør, blev ikke tillagt nævneværdig værdi i udvælgelsen.

DTU peger også på, at udbuddet er historieløst, når DTU fik placeret veterinærområdet i den store fusionsrunde i 2007, hvor begrundelsen bl.a. var at opbygge samarbejde mellem sektorforskning/uni’er, og hvor sektorforskningen skulle indgå i undervisningen.

DTU undrer sig over, at det ikke tæller i DTU’s favør, at man faktisk kan dokumentere håndtering af beredskab (diagnosticering, parathed, synergier), mens KU nøjes med at beskrive, hvordan man agter at gennemføre håndteringen.

Endelig undrer DTU sig over, at de samfundsøkonomiske omkostninger ikke indgår som et parameter: ”De økonomisk-faglige omkostninger, som er forbundet med leverandørskifte fra DTU til KU/SSI, tillægges ikke vægt i udvælgelsen.

Ministeriel bias: KU-SSI skulle vinde?

Rigsrevisionen har fået DTU’s vurdering af forløbet, og heri står, at DTU har det indtryk, at ”ministeriets beslutning om leverandørskifte muligvis var givet på forhånd”.

Det udlægning antydede fagbladet INGENIØREN allerede i oktober sidste år. Her blev der henvist til, at det hele tiden var meningen, at DTU skulle tabe veterinærberedskabet. Dels skulle ministeriet høre på DTU’s klager over, at området var et underskudsforretning, og ministeriets udlicitering kunne måske være en spareøvelse. Og dels manglede Seruminstitutet penge. Derfor kom konkurrenceudbuddet i juni 2016 meget belejliget, for så kunne Miljøministeriet få løst to problemer, hvis KU/SSI overtager bevillingerne til det veterinære beredskab fra 2020.

Men også andre aspekter talte for, at KU/SSI skulle vinde. KU har nemlig dyrlæger.

Og i juni 2017 fik SSI til opgave at udføre analyser på noget kritisk for det nationale infektionsberedskab. Det passer ind i regeringens såkaldte ’One Health-strategi’, hvor man samtænker dyr, mennesker og miljø, lød det fra SSI.

Ministeriet afviste, at DTU var dårligt behandlet i processen.

Ministeriet skjulte motiv: Redde SSI’s dårlige økonomi?

Nu fremlægger DTU så økonomisk dokumentation for biasen, der dokumenterer favorisering.

Økonomisk scorede KU/SSI højere, og deres tilbud så rigtignok mest fordelagtigt ud med et budget på 110 mio., mens DTU’s tilbud stod på 116 mio. kr. Men KU/SSI havde kun indsendt et indtægtsbudget og ikke et egentligt udgiftsbudget, og det burde tælle negativt, mener DTU.

DTU’s klage til Rigsrevisionen fortæller, at man oplevede, at ministeriet favoriserede KU/SSI. DTU undrer sig over, at DTU’s økonomiske robusthed blev vurderet lavere, samtidig med, at KU’s/SSI’s tilbud faktisk forudsætter en efterbevilling på 130 mio. til opførelse af nye laboratoriebygninger (alt imens DTU måtte stoppe sin 80 mio.s udbygning). Rigsrevisionen skal vurdere, om dette er samfundsøkonomisk fornuftigt.

Men SSI’s finansielle vanskeligheder ignoreres ved bedømmelsen. Man fortæller ikke, at SSI’s økonomi kun hænger sammen pga. særtilskud. SSI kører nemlig med løbende underskud og fik i 2017 en kredit hos Finansudvalget på 260 og 122 mio. kr. til at dække et akkumulerende underskud. Og uden disse bevillinger ville SSI’s økonomi være usund, og det ville normalt betyde frasortering i en prækvalifikation som veterinærberedskabet.

FN’s Klimapanel: Alarm

Klimapanelet sasmmenfatter klimaforskningen i en indtrængende opfordring til politikerne. Men klimaskeptikere blandt politikerne mener at forskerverdenen er uenig

”Forstå konsekvenserne af global opvarmning til 1,5: Menneskelige aktiviteter anslås allerede nu at have forårsaget ca. 1,0 gr. global opvarmning over præindustrielt niveau (i et interval 0,8-1,2 grader). Hvis opvarmningen fortsætter med at stige med nuværende tendenser, vil opvarmningen sandsynligvis nå 1,5 grad mellem 2030-2052”.

Sådan indleder FN’s klimapanel sin seneste rapportering i sin sammenfatning for politikere/beslutningstagere.

Rapporten siger, at gennemsnitstemperaturen allerede er steget med 1 grad siden 1850. Rapporten forudser en temperaturstigning på 1,5 grad, og det lyder ikke af meget, men det vil få drastiske konsekvenser for lavtliggende øer og nationer, der forsvinder, dyrearter, som uddør, oversvømmelser, tørke og sultkatastrofer. Så konsekvenserne bliver store, hvis politikere og beslutningstagere ikke bliver enige om at bekæmpe de menneskeskabte varmestigninger med politiske indgreb.

Menneskeskabt CO2-udledning skal reduceres drastisk

Rapporten siger, at den menneskeskabte CO2-udledning i 2030 skal være reduceret med 45 procent i forhold til 2010-niveauet, hvis men skal nå målet med de 1,5 grader. Det betyder utvetydigt, at CO2-udledningen må reduceres dras­tisk, samtidig med at der må arbejdes på at deponere drivhusgasser og på at finde nye teknologier, som begrænser forurening, og måske tilmed geo-engineering, som kan gribe ind i klodens klimasystem (fx megaspejle som solskjold).

Den vigtigste menneskeskabte klimaændring skyldes den øgede drivhuseffekt, som virker opvarmende i de nederste 10-15 km af atmosfæren, det vi kalder troposfæren. Menneskets aktiviteter øger atmosfærens indhold af drivhusgasser, som for eksempel kuldioxid (CO2) gennem stadig øget afbrænding af fossile brændsler (kul, olie, gas) og på grund af øget skovrydning, metan (CH4) fra øget husdyrhold, lossepladser, afbrænding af biomasse samt risdyrkning og lattergas (N2O) fra afbrænding af biomasse og fra landbrugets kvælstofgødning.

Regeringens løsning: Elbiler

Den danske regering har løftet sløret for sine prioriteringer: Benzin og diesel-biler skal erstattes af elbiler, mens der ikke skal være indgreb over for landbrugets udledning. Landbruget står for 20-30 procent af den danske CO2-udledning på foderproduktion og ko-prutter m.m.

Mens nogle mener, at klimaproblemet udstiller, at der er grænser for vækst, så mener regeringen, at vækst og teknologiske fremskridt er forudsætningen for velfærd. Men regeringens udspil blev kritiseret for at være alt for passivt, og miljøorganisationer kritiserer generelt de danske politikere for at være berøringsangste, når de ikke fortæller borgerne, at hvis der skal gøres noget, så berører det vores materielle livsformer fra flyrejser til daglig konsum.

Den konflikt genfindes i hele verden. Nogle klimaforskere og -kommentatorer prøver at positivere debatten – ”vi kan nå det endnu” – for at overbevise politikere om, at de bør handle aktivt og gerne drastisk.

Indsats som 2. verdenskrig

Nogle ser pessimistisk på politikernes vilje til at lytte til forskerne og lave drastiske indgreb. Den engelske avis GUARDIANs kommentator beskriver konflikten sådan, og han mener, at klimapanelets konklusion i virkeligheden har en meget mere brutal og rå undertekst:

”Afhængigt af hvordan man definerer ’præ-industrielle temperaturer’, og om vi fortsætter med at forbrænde fossile brændstoffer i det nuværende tempo, er det sandsynligt, at vi allerede vil brænde resten af vores 1,5 graders fossilbudget (fra Parisaftalen) inden for de næste 3 til 10 år! For at holde os under de 1,5 grader lyder Klimapanelets konklusion, at der må sættes ind med en drastisk indsats, der kan sammenlignes med 2. verdenskrigs niveau, for at mindske de fossile brændstoffer og for at fjerne kuldioxid fra atmosfæren”, siger Dana Nucitelli.

”Helt realistisk: Det vil jo ikke ske! Jorden er i øjeblikket på vej til mere end ٣ graders global opvarmning inden 2100. Det kan gøres bedre, hvis alverdens lande bliver enige om at nedbringe deres kulstoflofter og implementerer mere aggressive klimapolitikker. Men nogle nationer bevæger sig i den forkerte retning, som fx USA og potentielt Brasilien, der vælger klima-benægtere som præsidenter. Så et realistisk perspektiv er, at bare det at holde sig under 2 grader bliver mere og mere usandsynligt”. (GUARDIAN 22. okt.).

Klimaforskere bekymrede

Amerikanske klimaforskere er bekymrede over, at USA’s befolkning stærkt undervurderer forskernes 97 pct.s enighed om, at klimaforandringerne er (primært) menneskeskabte. Forskere i klima­kommunikation fra Yale/George Mason University har registreret uvidenheden: Kun 15 pct. af alle amerikanere kender til 97 pct.-konsensussen.

Forskerne kalder det stærkt bekymrende, alt imens den enkelte amerikaner er den største klimasynder i verden.

De forklarer uvidenheden med, at der er udbredt klimaskepsis eller -benægtelse i det offentlige rum. Præsident Trump og tv-kanalen FOX NEWS – den eneste nyhedskanal for flertallet af den amerikanske befolkning – spreder fake news/misinformation.

Drikkevand: Forskernes advarsler forsvandt

Grundvandsforskere har i årtier advaret mod, at landbrugets udledning af pesticidgifte mod svampe og insekter kunne føre til, at giftene endte i grundvandet. Men forskerne tabte den sag. Deres faglige anbefalinger om øget overvågning af grundvandet og mere saglige godkendelsesprocedurer for pesticidbrug blev overhørt. Miljøstyrelsen fortsatte med at godkende pesticid-stoffer og at give dispensationer efter pres fra landbrugslobbyen.

Og nu afslører chokerende data, at det rene danske drikkevand slet ikke er så rent, men derimod inficeret med giftstoffer. Antallet af drikkevandsboringer med pesticidrester over grænseværdien blev femdoblet sidste år. Vandværker i hver tredje kommune er ramt. Mens der i 2016 var 17 tilfælde af for mange sprøjterester i vandværkernes afgangsvand, så var der 95 tilfælde i 2017. Det afslører en opgørelse fra GEUS til Miljøstyrelsen, som miljøminister Jakob Ellemann-Jensen har frigivet til Folketingets Miljøudvalg.

GEUS-forskerne har ”myndigheds-betjent” Miljøstyrelsen om drikkevandsovervågningen og har kunnet sende advarsler og anbefalinger videre, som Miljøstyrelsen så skulle reagere politisk på. Men noget tyder på, at forskernes advarsler/anbefalinger er kørt over af landbrugsinteresser.

Cloridazon: Forskernes anbefaling forsvandt

En aktuel sag er illustrativ for relationen mellem forskere og beslutningstagere: I august 2017 afsløredes der om alarmerende mængder cloridazon i drikkevandsprøver. Miljøstyrelsen greb straks ind og forklarede bagefter, hvorfor det ikke var gjort før: I 2016 vurderede ”Miljøstyrelsen og GEUS-forskerne ikke, at der er behov for nærmere undersøgelse i grundvand og drikkevand”.

Men da FORSKERforum spurgte til, om GEUS-forskerne havde forsømt deres overvågningspligt, afslørede aktindsigt, at GEUS faktisk har anbefalet igennem årene (2007, 2010, 2012 og 2016). Men den seneste anbefaling blev ikke bragt videre fra Miljøstyrelsen, da der skulle laves ny screeningliste i 2016. Og året efter var Miljøstyrelsen tilmed så fræk at påstå, at styrelsen ikke havde gjort noget, fordi man var enige med GEUS i, at stoffet ikke skulle føres på de obligatoriske lister til grundvandscreening.

”GEUS’ anbefaling i 2016 kunne ikke skrives med større bogstaver”, siger geologisk rådgiver Walter Brüsch fra Danmarks Naturfredningsforening. Han har tidligere været grundvandsekspert i GEUS 1984-2016. ”Man kan jo kun gisne om, hvorfor Miljøstyrelsen prøver at bruge forskerne som undskyldning eller legitimation for styrelsens passivitet. Men styrelsen har historisk været alt for tolerant overfor at godkende pesticider til landbruget, og nu viser forureningsdata så, at godkendelsessystemet har fejlet. Systemet har ikke taget data og forskernes advarsler alvorligt”.

SE s. 14: Da forskernes anbefaling forsvandt i det trykte magasin.

Forskere registrerer ikke sygdom

Danske forskere er statens mindst syge medarbejdere. De melder sig ikke syge, og det betyder, at man ikke kan registrere problemer, advarer arbejdsmiljøforsker

Universitetsforskere er ikke alene veluddannede og hårdtarbejdende, de har også et jernhelbred. Sygefraværet blandt VIP’ere er så lavt, at det ligger under stort set alle andre statslige arbejdspladser. Det viser tal, som FORSKERforum har fået adgang til.

Ifølge i udtræk fra Moderniseringsstyrelsens database, havde VIP’ere på danske universiteter i gennemsnit 3,7 sygefraværsdage i 2017.

Det tal kan man sammenligne med andre statslige arbejdspladser, eksempelvis med Styrelsen for videregående uddannelser, hvor de ansatte i gennemsnit havde 8,8 sygedage, Arbejdstilsynet, hvor medarbejderne i gennemsnit var syge 7,1 dage i 2017, eller Erhvervsstyrelsen, hvor gennemsnittet var 10,8 sygedage.

Tendensen er gennemgående på danske universiteter. Ifølge udtrækket ligger KU lavest med et gennemsnit på 2,9 sygefraværsdage per VIP’er. På DTU er gennemsnittet 3,8 sygefraværsdage, AU har et snit på 4,1, CBS har 3,1 og så videre.

KU: Tal næppe retvisende

Men måske er forskere ikke helt så sunde og raske, som tallene peger på. Når FORSKERforum fremlægger tallene for forskellige kilder, peger alle på, at de næppe er retvisende. Og grunden er, at forskere simpelthen ikke registrerer deres sygdom.

”Jeg tror, en del af forklaringen – desværre – ligger i den fleksibilitet, man har som forsker. Selv om du en dag er helt ødelagt af influenza, så må du bare skrive videre på artiklen næste dag. De fleste vip’er er jo så vandt til, at der ryger aftener, weekender og så videre. Når man det ikke i dag, så gør man det på et andet tidspunkt”, siger KU-antropologiprofessor Hanne Overgaard Mogensen, medlem af medlem af sit fakultets arbejdsmiljøudvalg.

Undervisning er straks sværere at rykke rundt med, men selv her går man langt for at undgå at aflyse.

”Et vejledningsmøde kan som regel skubbes, det kan undervisning naturligvis ikke. Men jeg ved, at det på Antropologi er sjældent, man aflyser undervisning. Reelt set kan man jo ikke få vikarer, der kan hoppe ind, så man kæmper sig igennem,” siger Hanne Overgaard Mogensen.

Selvledelsens bagsider

Hun ser det som en af selvledelsens bagsider, at sygdom er noget, man selv håndterer.

”Der er en sammenhæng mellem fleksibilitet, grænseløst arbejde og den manglende selvrapportering af stress. Man påtager sig ansvaret, uanset om man har været syg eller ej. Ingen udfører ens opgaver for en, ingen skriver artiklen, så det hober sig bare op uanset hvad.”

Hun tilføjer, at institutlederen jævnligt gør opmærksom på, at man skal aflyse undervisningen, hvis man er syg. Og det bekræfter Helle Samuelsen, der er leder på Institut for Antropologi.

”Jeg tror, mange gør meget især for at få undervisningen afviklet. De ved, det er svært at finde andre undervisere og at finde andre undervisningslokaler. Men jeg siger det, fordi det er vigtigt at få registreret sygdom og følge reglerne, og så fordi man selvfølgelig skal passe på sig selv, og i øvrigt ikke risikere at smitte andre ved at komme syg på arbejde,” siger Helle Samuelsen.

Hun fortæller, at man ifølge de formelle regler skal kontakte studielederen, hvis man er syg og ikke kan undervise. Her bliver der så taget stilling til, om undervisningen skal rykkes, og om det er aktuelt at finde en helt anden underviser.

I andre jobs bortfalder de opgaver, man har, når man er syg. Hvad gælder for forskere?

”Det er et godt spørgsmål. Hvis det er kortvarig sygdom, er der ingen, der løser de opgaver for dig. I forhold til undervisning, kan man eventuelt finde en afløser, og så lettes man for nogle opgaver der. Men der er ingen, der laver forskningen, og det er de vilkår, man har,” siger Helle Samuelsen.

Sygetimer indhentes fra forskningstid

På CBS ligger VIP-sygefraværet også meget lavt, og fælles-TR Ole Helmersen vurderer, at der er mere sygdom, end tallene viser.

”Vi ser jævnligt på det i HSU og plejer at være enige om, at de tal ikke er helt dækkende. Der er nok en tendens til at vip’ere ikke melder sig syge. Hvis man har 14 dages influenza, melder man sig syg, men er man småsyg og bliver hjemme et par dage, registrerer man det ikke,” siger han.

Også på CBS er VIP’erne flere gange blevet gjort opmærksom på, at man skal registrere sin sygdom, så det kan blive registreret i systemet.

”Vi har et fintmasket norm-system, der siger, at man som VIP’er har en årsnorm med så og så mange procent arbejde til forskning, undervisning med videre. Reglen er, at indberettede sygedage trækkes fra årsnormen,” fortæller Helmersen.

I teorien vil de timer, hvor man har været syg, blive trukket fra ens forpligtelser, eksempelvis i forhold til undervisning. Men i realiteten sørger forskerne for selv at dække sig ind ved at rykke undervisningen til andre tidspunkter.

”Jeg ved det fra mig selv – er man syg, når man skal undervise, aflyser man undervisningen, og så tager man erstatningstimer med de studerende. Det tror jeg er udbredt,” siger Helmersen. ”Sygefraværet indhentes ved at tage fra forskningstimer. Forskningstimerne er residualen. Sådan er det i det generelt, når der er pres på andre typer arbejdsopgaver.”

Problem: Stress undervurderes

At forskere ikke belemrer kolleger og ledere med deres sygdom, kan være meget sympatisk, men det er ikke nødvendigvis smart. Det siger CBS-post.doc. Pernille Steen Pedersen, der forsker i psykisk arbejdsmiljø.

”Når vi ser på, om der er problemer, gør vi det ud fra statistiske belæg. Og hvis statistikken eksempelvis viser, at der er meget få sygemeldinger på grund af stress, så er der ikke noget stress-problem. Men jeg kan jeg i hvert fald ikke genkende, at forskere ikke er stressede. Jeg oplever en meget alvorlig stress-problematik, når jeg er ude på universiteter og holde oplæg,” fortæller hun.

Hun betoner, at de korte sygdomsforløb, der måske ikke griber ind i undervisning eller møder, også er vigtigt at få registreret.

”Klat-sygefravær er også sygefravær. Og hvis lederne skal kunne følge med i omfanget af sygemeldinger, og om der eksempelvis er problemer omkring stress, så er det vigtigt, at det er registreret,” siger Pernille Steen Pedersen.

Hun kommer selv fra et job uden for universitetet, hvor man havde pligt til at registrere sygdom, og den vane har hun taget med sig til sit nuværende job.

CBS-ledelsen: Prøver at stramme op

CBS’ HR-chef Anders Lauesen vurderer også, at det registrerede sygefravær på CBS ikke står mål med det reelle sygdoms-omfang. Samtidig siger han, at sygdomsregistrering er vigtigt for at kunne overvåge arbejdsmiljøet og fange, hvis der er problemer undervejs.

”CBS er ikke så vilde med, at sygdom ikke bliver registreret. Vi har prøvet at stramme op om det og gjort lederne opmærksom på, at man skal registrere når man er syg. Det handler jo mest om at fange, hvis der er noget mere alvorlig sygdom under opsejling, og om der er noget i arbejdet, vi kan gøre for at imødegå problemet,” siger han.

Han vurderer, at den manglende sygdomsregistrering er udtryk for den selvstændighed, som mange forskere netop sætter pris på i deres arbejde.

”Hvis man hoster lidt og så arbejder hjemme … er det så en halv dag eller hvad? Så bliver registreringen til noget administrativt hurlumhej. Vi har den samme udfordring omkring ferieregistrering – det flyder lidt sammen får mange forskere, og så får de det ikke registreret. ”

lah