AUs miljøforskning: Lobby lægger gift ud for forskning

Landbrugslobbyen Landbrug & Fødevarer igangsatte i sommer en kampagne mod miljø-forskning og især mod AUs miljøforskere. Men nu protesterer tre AU-ledere efter lang tids tavshed. De kalder L&F-kampagne for gift i forholdet mellem forskere og landbruget. Lobbyen mistænkeliggør, så landmænd bogstaveligt talt lukker hegnslåger foran forskere, så der blokeres for målinger og udtag af prøver.

Dekan Niels Christian Nielsen og institutlederne Peter Henriksen og Erik Steen Kristensen siger i en kronik, at L&F kører en kampagne, der mistænkeliggør AUs miljøforskere for at have private holdninger og en skjult dagsorden imod landbrugets interesser. AU-lederne kalder dette for ”motivspekulation, fordrejede påstande og fejlforståelser af skellet mellem politik og forskning”. (SE KRONIK ALTINGET)

AU-lederne undrer sig over den negative kampagne, for den harmonerer ikke med, at et internationalt ekspertpanel for nylig evaluerede det videnskabelige grundlag for de danske vandområdeplaner. Blandt hovedkonklusionerne var, at indsatsen er baseret på solid videnskabelig evidens, og at samarbejdet mellem parterne er imponerende (SE EVALUERING M.M.).

Lobbyen har lanceret kampagnen som præsentation af ”de syv synder”, hvor man vil påpege “de væsentligste fejl og mangler”, som kvælstofmålsætningerne i vandplanerne bygger på, for fejlene er ødelæggende, og skal rettes så ”miljømål fastsættes realistisk og på solidt grundlag” (SE L&F-KAMPAGNE).

Mellem linjerne ligger, at landbrugslobbyen bruger selektive elementer fra evalueringen til at mistænkeliggøre (opgørelses-) metoder. Og lobbyen har selv plantet mistænkeliggørelsen i Folketinget (SE FORETRÆDE). Eller stillet ledende spørgsmål til Miljøministeren om ”overimplementering” (SE OM OVERIMPLEMENTERING).

Centralt i konflikten står et kommende politisk / økonomisk slagsmål om kvælstof-udledning. Og lobbyen har netop udnævnt kvælstof-spørgsmålet som nr. 2 af de 7 synder på miljøområdet: ”Kreativ bogføring i de statistiske modeller der bestemmer behov for kvælstofreduktioner” (L&F: SYND NR. 2).

L&F kritiserer forskeres ensidige fokus på kvælstof i de modeller, som er brugt i de danske vandområdeplaner. Men hertil svarer AU-lederne, at det ikke er AUs forskere, som har fastlagt planer og målekriterier – det er derimod EU’s vandramme-direktiv, som ”meget præcist (beskriver) hvad der afgør, om et område er i god økologisk tilstand; det er biologien. Dermed er det kun et begrænset antal parametre, man kan justere på for at opfylde direktivet …”

I kommentarsporet under KRONIKKEN er der bemærkninger, som mere utvetydigt udlægger, hvad der er konfliktens substans: Kampagnens formål er at mistænkeliggøre opgørelsesmetoder og grænseværdier samt at advokere for, at andre miljø-indikatorer end kvælstof skal have større vægt. Lobbyen kører kampagne som skal forhale regnskabets time på Landbrugspakken. Og AU-forskerne kommer ufrivilligt i lobbyens skudlinje, når de er involveret i data-kvalificeringen af kvælstofdata (fx NOVANA-rapporteringerne).

Kampagnen har flere konkrete formål: Dels ønsker lobbyen at forhale offentliggørelse af data, som vil bevise, at Landbrugspakken fra 2016 har skadet miljøet. Dels varmer man op til at mistænkeliggøre data, før de er kommet. Og dels varmer lobbyen op til at undvige deres aftaler / afbetaling på Landbrugspakken, nemlig den ”målrettede regulering” nær særligt sårbare vand-områder).

Som AU-lederne en passant bemærker om den målrettede regulering: Den ”vil betyde store reduktionskrav og dermed store økonomiske konsekvenser for nogle landmænd”. Men det er en (landbrugs-) politisk afgørelse og ikke forskernes om de hårdest ramte landmænd skal kompenseres.

Folketingets miljøordførere forhandler denne knast i de kommende måneder.