AUs baseline-rapport blev politiseret

AUs sektorforskere fik politisk pålæg om, at landbrugs-lobbyist havde eksklusiv ret til at kommentere vigtig rapport.

Og aktindsigt indikerer, at de udnyttede den til en forhandlingsret på rapportens tilgang og data – og AU gav dem lov

”(Leif Knudsen, SEGES, personlig meddelelse)”.

Sådan står der i en kildeangivelse efter nogle taldata på forsøg om forureningsfølger af stigende gødning af landbrugsjord. Det påfaldende er, at anførslen af en personlig meddelelse i en forskningsbaseret udredning. Og det påfaldende er, at den optræder i en såkaldt uafhængig myndighedsbetjening af Naturstyrelsen i Aarhus Universitets rapportering. Men det helt alarmerende er, at kilden er en ekstern lobbyist, nemlig landbrugets videnscenter SEGES, som dermed fik direkte adgang til at få sine vinklinger og data ind i AUs rapportering.

FORSKERforum afslørede i januar, at miljøministeren havde krævet, at SEGES var medforfatter på en ældre rapportering om baseline-effekter (2014).

Lobbyister skulle kommentere

Og senere blev det afsløret, at miljø- og landbrugsminister Eva Kjer Hansen – med det tætte forhold til ekstremisterne i Bæredygtigt Landbrug – så også kommanderede AU til at SEGES skulle kommentere på AUs opfølgende revurderings-rapportering, inden den blev afleveret til Ministeriet. Det fremgik simpelthen af kontrakten mellem ministerens Naturstyrelsen og AUs ’sektorforskning’ (FORSKERforums aktindsigt).

”Noten om ’personlig meddelelse’ fra SEGES uden kilde og beregningsmetoder afslører, at AU lukkede op for politisering i deres ’forskningsbaserede myndighedsbetjening’. Af noten fremgår indflydelsen tydeligt, men det er faktisk et større problem, at det er umuligt at identificere SEGES’ s påvirkning på vinkling og data i resten af rapporteringen,” mener pensioneret biologilektor Søren Wium-Andersen.

”Det markerer en erosion i den uafhængige forsknings standarder. AU har deltaget i politiseret ’bestillingsforskning’. AU burde da have sagt nej til at lave rapporten, da det blev stillet som et krav, at SEGES skulle inddrages. Eller også burde de have sagt, at SEGES kunne indgå i en følgegruppe på linje med Naturfredningsforeningen eller vandværksforeningen …”

Lynopgave: Revideret baseline-rapport

Det var en opgave til 350.000 kr. som skulle afvikles i lynfart mellem 1. okt. – 6. nov. 2015. Af kontrakten fremgik, at SEGES skulle ”inddrages i faglige beregninger i fornødent omfang” samt at der skulle afvikles en halvdags workshop, hvor SEGES skulle have ret til at kommentere på et udkast til notat med revurderingerne. Og på workshoppen – hvor der også deltog en hær af embedsmænd fra ministeriet – besluttes, om SEGES’ bemærkninger betød, at der skulle ”gennemføres nye beregninger” (aktindsigt).

Baseline-rapporten var vigtig for ministeren, som krævede en lynrapport, fordi den skulle levere fakta bag hendes Landbrugspakke, der skulle fremsættes inden jul. Hun skulle bruge en baselinerapportering, der kunne neddæmpe miljøeffekter, når landbruget får lov til at udlede mere kvælstof. Baseline-effekten handler groft sagt om andre effekters indflydelse, fx at landbrugsarealer tages ud af drift, at landbrugsjord erstattes af veje eller boliger, landmænds frivillige oprettelse af randozoner og braklægning, at kommuner bliver bedre til at rense, at flere økologiske arealer giver mindre forurening m.m.

AU sagde ikke nej til opgaven

En sådan indblanding fra en udvalgt politisk lobbyist – mens fx Danmarks Naturfredningsforening ikke fik samme ret – er helt usædvanlig, men AU sagde ikke nej til at lave opgaven under disse politiserede betingelser: ”Jeg ved ikke, om forskningsledelsen overvejede at sige nej. Men generelt vil jeg sige, at AU ikke opfatter det som et pres, at ministeren stillede krav om SEGES-inddragelse. Vores forskere har autonomi til at lave forskning med uafhængig landbrugsfaglig indsigt, så vi er fagligt rustet til at modstå eksternt pres”, svarede AU-prodekan Kurt Nielsen på FORSKERforums spørgsmål.

Og da FORSKERforum borede i, om SEGES med disse formuleringer betød, at landbrugs-lobbyisterne ikke fik en ret til at forhandle AUs forskningsbaserede rapportering, lød svaret bagatelliserende fra Aarhus. AUs ’sektorforskning’ var ikke under pres, man ville hellere kalde det , som kaldte det en faglig dialog:

”En ret til at afgive ’kommentar’ er ikke en ret til at ’forhandle’ rapportens indhold. SEGES havde mulighed for at komme med fagligt relevant stof, og at komme med kommentarer til modelberegninger m.m,. for vi kan jo tage fejl på enkelte områder. Men AU står helt inde for det endelige faglige indhold i rapporten”, sagde AU-prodekan Kurt Nielsen.

AU gennemførte derfor myndighedsbetjeningen med ”Revurdering af Baseline 2021” og i rapporteringen nævnes det, at SEGES ”har haft lejlighed til at kommentere på et udkast”, ligesom Leif Knudsens personlige meddelelse nævnes og SEGES har en enkelt rapport med i referencerne. Men det fremgår ikke, hvor SEGES ellers har haft indflydelse på teksten.

Indikationer:
SEGES forhandlede vinkling og data

Men FORSKERforums gennemgang af aktindsigten afslører, at der ikke bare har været tale om en dialog, men om, at SEGES – delvis igennem ministerens Naturstyrelsen – har forhandlet og påvirket rapporteringens indhold. Men der er kun enkelte konkrete skriftlige indikationer, for forhandlingerne er ikke dokumenteret og de er tilsyneladende er foregået i korridoren eller via telefonen. Derfor fremgår det ikke, hvordan centrale data er opstået eller har forandret sig i processen.

Helt centralt i den manglende dokumentation er, at der ikke blev udfærdiget et referat af halvdags-seminaret mellem AU-forskningsgruppen og SEGES. Det er således ikke muligt at vide, hvad SEGES fik igennem her.

Men af 1. udkast til rapportering i oktober og til den endelig rapport skete der store forandringer i data-materialet. Og det er påfaldende, at der ingen dokumentation er for, hvorfor og hvordan der kan en sådan forandring af data, så der i den reviderede baseline-rapport angiver meget mere optimistiske skøn på de positive effekter. Det er påfaldende, at data fra 1. udkast til den endelige reviderede udgave er meget mere positive. Allerede fjorten dage efter afholdelsen af halvdags-seminaret, hvor SEGES kom med sine første kommentarer, fremgår der pludselig data på dette felt, uden at det fremgår, hvor de stammer fra.

SEGES: Drop forsigtighedsprincippet

Men da FORSKERforum havde afsløret SEGES’ inddragelse, og stillede spørgsmål ved AUs og rapporteringens faglige uafhængighed, udgav AU et forklarende notat d. 4. februar, hvor SEGES skriftlige kommentering til mødet var vedlagt. Og heraf fremgår det, at SEGES lagde pres på i indledningen:

”En generel kommentar til rapporten er, at det ved en fremskrivning af udvaskningen til 2021 er vigtigt, at den mest sandsynlige udvikling forudsiges. Det betyder, at der ikke ved ansættelse af effekter ved de enkelte virkemidler ensidigt må anvendes et ­forsigtighedsprincip, fordi det betyder, at udvaskningen fra rodzonen i 2021 vil blive overvurderet” (SEGES-kommentar 30. okt.).

Hertil siger pens. biologilektor Søren Wium-Andersen, som har set aktindsigten: ”Jeg læser kommentaren sådan, at SEGES hævder, at det nære miljø vil opsuge kvælstoffet, så forureningen af omgivelserne bliver mindre. Men det vigtige SEGES-signal er anbefalingen af, at AUs rapportering i almindelighed bør lempe på ’forsigtighedsprincippet’. Det fortæller jo klart om SEGES intentioner. Og så kan man se, at det konkret åbner op for en række ændringer af det første udkast, som AU-DCE præsenterede d. 26. oktober. I senere udgaver og i den endelige er der pludselig radikalt ændrede tal med ny uforklarede skøn. Og det er påfaldende, at de ændrede skøn gavner SEGES ideer …”

SEGES sendte kommentarer til politiske parter

En klar indikation på, at der ikke bare har været en dialog mellem AU-forskerne og SEGES, men en egentlig (politisk) forhandling af data er, at SEGES ikke bare nøjedes med at sende kommentarer til AU, men til en meget bred kreds, herunder ministeriets departement og ministerens styrelser Naturstyrelsen og NaturErhvervsstyrelsen. Dette kan kun forstås som SEGES’ pression over for AU.

Især Naturstyrelsen kommer til at optræde som agent for SEGES interesser. Af aktindsigten fremgår, at SEGES er i løbende kontakt med kontorchef P.K, som er styrelsens ankermand. Og han presser hele tiden AU, såvel hvad angår data som på tidsrammer.

Også andre elementer i aktindsigten indikerer, at SEGES har haft en forhandlingsret til rapporten. Sent i processen stiller Miljøstyrelsen fx 9 tekniske spørgsmål til rapportudkastet om, hvorfor der er inddraget bestemte forudsætninger i scenariet. AU-DCE svarer, at det var et politisk ønske fra to parter: ”Dette scenario var ønsket af såvel Miljø- og Fødevareministeriet som SEGES” (DCE-notat 18. dec.)