AU legitimerer politiseret forskning

Hvordan kan landbrugets lobbyister være medforfatter på en ’uafhængig miljørapport’ fra Aarhus Universitet, spørger biolog

”Pludselig kan man se ’landbrugets vidensbank’ SEGES være medforfatter på rapporten ’Revurdering af baseline’, som udgives af sektorforskningen på Aarhus Universitet. Men hvordan kan en lobby-organisation snige sig ind som medforfatter på en såkaldt uafhængig rapportering fra et universitet, som angiveligt har forskningsfrihed”, spørger biolog Søren Wium-Andersen fra miljø-organisationen Verdens Skove.

SEGES er landbrugslobbyens videnscenter, der som udtrykkeligt hovedformål har: ”Det allervigtigste i vores strategi er, at vi sikrer og konsoliderer landmandens indtjening” (SEGES formål).

Biologen anerkender, at AUs sektorforskning hører forskellige parter, og at parter kan indgå i styregrupper: ”Men når det kræves at SEGES direkte indgår som medforfatter betyder det, at landbrugets stærke lobbyister har været med til at skrive og godkende rapporteringen – samtidig med, at det IKKE oplyses hvilke elementer, SEGES har bidraget med. Det er helt utroværdigt for en statslig rapportering. Når SEGES således har indflydelse helt ind i maskinrummet, kan rapporten kun opfattes som et partsindlæg, legitimeret af Aarhus Universitet. Det er helt underminerende for AUs troværdighed”.

Naturstyrelsen bestilte – AU accepterede medforfattere

Rapporteringen handler groft sat om data, der skal bruges til politisk at revurdere landbrugets kvælstof-udledning. Landbrugets lobbyorganisationer har derfor en politisk-økonomisk interesse i, at miljøkonsekvenser bagatelliseres, så landbruget får friere rammer, forklarer Wium.

”De er uforståeligt, at AU som en angiveligt ’uafhængig forskningsmyndighed’, der løser myndighedsopgaver, har accepteret, at landbrugets lobbyister fik direkte indflydelse. Og jeg fatter ikke, hvordan den statslige Naturstyrelsen kan bestille en rapport, og hvoraf det af kommissoriet fremgår, at lobbyisterne skal være med i processen, i skrivegruppen samt stå som medforfattere. Jeg kan ikke vide, hvem der har sat Naturstyrelsen under pres. Men det er jo ingen hemmelighed, at lige nu er Regeringspartiet Venstre i gang med at ’re-vurdere’ den eksisterende miljøpolitik ved at liberalisere landbrugets miljørammer”.

”Jeg kender ikke fortilfælde, hvor det er et diktat, at de skal have indflydelse ad fordøren – men jeg kender da eksempler hvor lobbyister får indflydelse i korridoren, når rapporter skal laves”. Han hentyder bl.a. til, at han for i 2009 afslørede, at det gamle DMU (i dag fusioneret med AU) tillod, at skovejere påvirkede en rapportering i kulissen, uden at det fremgik i rapporteringen.

Rapport: Kvælstof i dansk natur

Rapporten ”Revurdering af baseline” (2016) er en bestillingsopgave fra Naturstyrelsen til AUs ’sektorforskere’. Men af selve forfatterlisten fremgår, at ”Videncentret for Landbrug” v. Leif Knudsen har deltaget i udarbejdelse af rapporteringen om ”effektvurdering af planlagte virkemidler og ændrede betingelser for landbrugsproduktionen i forhold til kvælstofudvaskning fra rodzonen for perioden 2013-21”.

”Det er en politisk meget central rapport om miljøets tilstand og om de fremtidige rammer for regulering. Men den er meget problematisk, for der er rigtig mange data, som er uoverskuelige og der er utroligt mange antagelser hvis forudsætninger ikke er tydelige. På bundlinjen handler den om, hvor meget kvælstof, landbruget skal have lov til at udlede – og rapporten skaber mere forvirring end den opklarer, så der politisk åbnes op for at miljøkonsekvenser bagatelliseres og landbruget får relativt frit spil til kvælstof-udledning”, mener Wium. ”Miljøpolitisk er det sprængstof. Uafhængige forskere vurderer, at det er de sidste 20-30 års forurenings-regulering, som kan sættes over styr”.

Regeringens miljøpolitik og landbrugspakken kommer til debat og forhandling i begyndelsen af februar i Folketinget.

Biologen: 2007-fusioner politiserede universiteterne

Sektorforskningen blev fusioneret med universiteterne i 2007, og dengang forudsagde Wium-Andersen at det ville føre til en politisering af uni-forskningen, fordi de uafhængige forsknings-standarder ville erodere, når uni-forskningen skulle til at lave ’myndighedsbetjening’. Og kvælstof-rapporten afslører, at han fik ret:

”Indfusioneringen af sektorforskningen havde som erklæret hensigt, at denne skulle frigøres fra underordningen under ministeriernes styring. Men i stedet for at gøre ’sektorforskningen’ fri er der sket det modsatte: Der er åbnet for ’bestillingsrapporter’ med politiske bindinger, hvor deltagere, tilgang og metode defineres på forhånd. AUs myndighedsbetjening er altså ikke fri, men politiseret forskning…”